GNISTEN oktober 2024

Det velsmagende fællesskab

Den flotte fejring

Den flotte fejring

Se billederne fra købstadsjubilæet.

Se billederne fra købstadsjubilæet.

Side 6

Side 6

Forskning har vist, at for at være sunde er det ikke nok at vores krop fungerer. Det er mindst lige så vigtigt, at vi trives og har det godt.

Forskning har vist, at for at være sunde er det ikke nok at vores krop fungerer. Det er mindst lige så vigtigt, at vi trives og har det godt.

ABC for mental sundhed hedder den tilgang til vores sundhed. Det er en lettilgængelige huskeregel og metode, som du kan bruge til at styrke din egen mentale sundhed. Det har nemlig vist sig, at vores mentale sundhed i høj grad er påvirket af, om vi:

ABC for mental sundhed hedder den tilgang til vores sundhed. Det er en lettilgængelige huskeregel og metode, som du kan bruge til at styrke din egen mentale sundhed. Det har nemlig vist sig, at vores mentale sundhed i høj grad er påvirket af, om vi:

• Gør noget aktivt.

• Gør noget aktivt.

• Gør noget sammen.

• Gør noget sammen.

• Gør noget meningsfuldt.

• Gør noget meningsfuldt.

Måden, den enkelte bruger de tre anbefalinger på, kan se vidt forskellig ud. Det handler om at finde ud af, hvad der giver livet mening, glæde og værdi for dig. Det kan være ved at gøre noget godt for andre, være med i en forening, læse en bog,

Måden, den enkelte bruger de tre anbefalinger på, kan se vidt forskellig ud. Det handler om at finde ud af, hvad der giver livet mening, glæde og værdi for dig. Det kan være ved at gøre noget godt for andre, være med i en forening, læse en bog,

være frivillig, gå en tur eller være en del af et brødfællesskab, som du fx kan læse om i denne udgave af Gnisten.

være frivillig, gå en tur eller være en del af et brødfællesskab, som du fx kan læse om i denne udgave af Gnisten.

Historien på gavlen

Historien på gavlen

Måske er du en af dem, der allerede har et - eller ligefrem flere - fællesskaber, og så ved du, hvor meget godt, de gør for dig. Men måske kender du en, som skal inviteres med ind i et fællesskab?

Måske er du en af dem, der allerede har et - eller ligefrem flere - fællesskaber, og så ved du, hvor meget godt, de gør for dig. Men måske kender du en, som skal inviteres med ind i et fællesskab?

Selv små handlinger kan have en stor betydning. Så lad os sammen tage det første eller næste skridt, for mental sundhed er noget, vi skaber sammen.

Selv små handlinger kan have en stor betydning. Så lad os sammen tage det første eller næste skridt, for mental sundhed er noget, vi skaber sammen.

God læselyst!

God læselyst!

UDGIVER OG REDAKTION

UDGIVER OG REDAKTION

Thisted Kommune

Thisted Kommune

Kommunikationsafdelingen

Kommunikationsafdelingen

Asylgade 30, 7700 Thisted kommunikation@thisted.dk

Asylgade 30, 7700 Thisted kommunikation@thisted.dk

Gnisten omdeles til borgere i Thisted Kommune, der er fyldt 65 år, og til andre med et engagement i kommunens ældresektor.

Gnisten omdeles til borgere i Thisted Kommune, der er fyldt 65 år, og til andre med et engagement i kommunens ældresektor.

Endelig fremlægges Gnisten på kommunens biblioteker, ældrecentre og i Borgerservice.

Endelig fremlægges Gnisten på kommunens biblioteker, ældrecentre og i Borgerservice.

VÆR MED

VÆR MED

Gnisten modtager gerne div. former for indlæg for optagelse i bladet. Ansvar for rigtighed i disse indlæg påhviler alene indsenderen.

Gnisten modtager gerne div. former for indlæg for optagelse i bladet. Ansvar for rigtighed i disse indlæg påhviler alene indsenderen.

Byens nye varetegn.

Byens nye varetegn.

Side 18

Side 18

Tid og tålmodighed

Tid og tålmodighed

Mød en frisør, der arbejder demensvenligt.

Mød en frisør, der arbejder demensvenligt.

Side 22

Side 22

FORSIDEBILLEDE

FORSIDEBILLEDE

Michael Max

Michael Max

Modtager du ikke magasinet, så kontakt FK Distribution, som er ansvarlig for omdeling af magasinet. Ring til deres kvalitetsafdeling på telefon 70 10 40 00 (tast 2 for reklamationer).

Modtager du ikke magasinet, så kontakt FK Distribution, som er ansvarlig for omdeling af magasinet. Ring til deres kvalitetsafdeling på telefon 70 10 40 00 (tast 2 for reklamationer).

Blad nummer 3 ud af 3 i 2024.

Blad nummer 3 ud af 3 i 2024.

I Thy er sundhed noget, vi skaber sammen

Efteråret er over os, og når dagene bliver kortere, og kulden sætter ind, bliver fællesskaber endnu vigtigere.

I Thisted Kommune mener vi, at fællesskab er en forudsætning for sundhed og trivsel. Derfor har vi udviklet sundhedsstrategien Sund Sammen. Visionen er enkel: Ingen skal stå alene, og alle skal have mulighed for at indgå i meningsfulde fællesskaber.

Sund Sammen bygger på erkendelsen af, at sundhed handler om mere end fysisk velvære – det handler også om relationer. Fællesskaber skaber tryghed, glæde og støtte, og strategien sigter mod at gøre fællesskabet til en naturlig del af hverdagen i Thy, uanset om det er i byerne, på plejehjem eller i foreningerne.

Sund Sammen handler om at skabe sundhed sammen, og vi arbejder på tværs af sektorer for at tage hånd om både fysisk, mental og social sundhed. Jo stærkere fællesskabet er, jo mere robust er den enkeltes sundhed. Derfor vil vi fremover fokusere endnu mere på initiativer, der fremmer fæl-

lesskab og sammenhold i hele kommunen.

Vi vil styrke eksisterende fællesskaber og skabe nye. Gennem fysiske aktiviteter, fællesspisninger og sociale møder fremmer vi både fysisk og mental sundhed. Alle skal kunne deltage, hvad enten de er selvhjulpne eller har brug for ekstra støtte.

Med Sund Sammen skaber vi en fremtid, hvor ingen behøver at føle sig isoleret, og hvor alle, uanset alder eller helbred, kan finde tryghed og trivsel i stærke, lokale fællesskaber.

Målet er at sikre, at det sunde valg bliver det nemme valg for alle i Thy. Det er en fælles opgave – for os som kommune og for jer som borgere. For når vi står sammen, er vi ikke bare sundere – vi er også stærkere.

Så selvom det kan være svært at komme ud i de mørke måneder, så søg de fællesskaber, der giver mening for dig. Du kan fx lade dig inspirere i vores Gåi-gang folder, som du kan finde på thisted.dk/gaaigang.

”Sund Sammen bygger på erkendelsen af, at sundhed handler om mere end fysisk velvære – det handler også om relationer. Fællesskaber skaber tryghed, glæde og støtte, og strategien sigter mod at gøre fællesskabet til en naturlig del af hverdagen i Thy.”

Tekst Anne Fink, chef for Ældre og Træning

Det velsmagende fællesskab

Et særligt arbejdsfællesskab i Hanstholm favner mange aldre. Det slår hver weekend ny dej op og sørger for friskbagt og velsmagende brød til medlemmerne.

Tekst Marie Frank Mitchell Foto Michael Max

De kommer her for at være sammen. For at dyrke en passion. Og for at få noget lækkert med hjem. Og selv når de ikke selv bager, mærker de fællesskabets kraft.

Lyder det kryptisk? Det er det overhovedet ikke, men det er opskriften på et særligt fællesskab om surdejsbrød, der findes i Hanstholm.

- Det er sjovt og spændende at lege med råvarer, og det er rigtig sjovt at gøre det sammen med andre, og så er det sjovt at være i processen med at få noget, du blander, til at blive til noget, forklarer Stine Serup.

Mesterbager og hjælpere

Stine Serup arbejder til daglig som fysioterapeut, men cirka hver 3. weekend er hun mesterbager i foreningen Brødfællesskabet 11/11, der holder til midt i Hanstholm. Her bages med økologisk mel fra Thy, og fællesskabet sørger hver weekend for et rugbrød og et hvedebrød til alle medlemmerne.

Mesterbagerne er dem, der styrer slagets gang og har overblikket, når brødfællesskabet hver weekend slår dej op. De får hen over fredag, lørdag og søndag assistance af 3-4 medhjælpere i nogle timer på faste tidspunkter. Bagersvendene bliver inddraget i alt fra at blande ingredienser, putte i forme, spænde dejen op, folde dejen, selve bagningen og rengøring. Én af de medhjælpere er Tine Tougaard fra Klitmøller.

- Det er simpelthen et helt fantastisk fællesskab. Tit er fællesskaber lidt aldersgrupperet på grund af den interesse, fællesskabet udspringer af, men her er vi både unge og gamle med meget forskellige baggrunde, der mødes. Det er SÅ givende, fortæller Tine, der som menig medhjælper har bagevagt cirka hver ottende uge.

Behøver ikke at kunne bage

Hun understreger, at det ikke kræver særlige brødkundskaber at være med. Det vigtigste er lysten til et socialt arbejdsfællesskab.

- For mig giver det meget mening at mødes om en opgave. Vi er ikke en snakkeklub, men vi går bestemt og snakker sammen, mens vi arbejder. Jeg har lært rigtig mange interessante mennesker at kende, for det er ikke de samme, jeg er på hold med hver gang, forklarer Tine Tougaard, der har været med i brødfællesskabet siden 2021.

Idéen til et foreningsfællesskab om at bage surdejsbrød opstod 2020 i kølvandet på lukningen af Kim Kjeldagers bageri 11i11, der lå i Hanstholm. Han var selv med til at udvikle foreningstanken, klæde de første mesterbagere på til opgaven, og det er også maskiner og ovne fra det tidligere 11i11, som foreningen købte efter at have solgt andelsbeviser til interesserede.

I dag er de 35 medlemmer mellem 18 og omkring 70 år, og der er plads til flere.

- Man er altid velkommen til at komme og prøve at være med en weekend, hvis man lige vil prøve det af. Vi byder både på brød og kaffe, siger Stine Serup.

Brødfællesskabet 11/11

Hver uge får man et rugbrød og et hvedebrød.

Som medlem af foreningen har du bagevagt cirka hver 8. uge.

En bageweekend betyder, du har opgaver i bageriet fredag, lørdag og søndag.

Mesterbagerne har vagt hver 3. uge.

For at være med skal man købe et andelsbevis. Det koster 1.000 kr.

Derudover betaler man et månedligt kontingent på 200 kr.

Flot fejring af købstaden

I august kunne vi fejre, at det er 500 år siden, at Kong Frederik d. 1. gav Thisted by titel af købstad.

Jubilæet blev markeret med fire dages fest fra den 8.-11. august, hvor foreninger, handlende og masser af thyboer fyldte gader, stræder og grønne områder med aktiviteter, musik, teater, sport, samtale og leg.

Tak til alle, som var med til at løfte i flok. Det blev uforglemmeligt.

Vi lader billederne tale for sig selv.

Foto Bertel Bolt

Som en del af fejringen af Thisteds 500-års købstadsjubilæum er der lavet en tidskapsel, hvori vi samler minder fra livet i Thisted i 2024. Du kan også bidrage med en genstand.

Vi indsamler genstande i hele 2024. Aflever din genstand til tidskapslen ved skranken i Borgerservice, Asylgade 30 i Thisted. Du er velkommen i hele den normale åbningstid.

Thisted.

440 thyboer i alle aldre deltog i Thisted Jubilæumsløb, der bl.a. gik gennem Bryghuset og Borgerservice på kommunen.

Byens fremtid var til debat i Smedjen, hvor lokalpolitikere og mange hjørner af livet i Thy var repræsenteret.

Jonah Blacksmith Trio med brødrene Alstrup i front samlede flere tusinde mennesker på Store Torv.

“Jeg har aldrig været sundere, end jeg er i dag.”

Du kan godt være sund i en stor krop

Med en ny tilgang til sundhed gør Thisted Kommune op med målet om, at vægttab er vejen til at blive sund.

”Ligevægt - Sundhed i balance” hedder det nye tilbud, og her handler det ikke om at tabe sig.

- Du glade, hvor ville jeg ønske, at der havde været sådan et tilbud, da jeg var yngre!

Ordene kommer fra 47-årige Pia Karoline Jespersen, mens vi i selskab med hendes hund traver langs havet nær hjemmet i Hanstholm. I mere end 35 år kæmpede hun mod overvægt, og hvis jeg for 10 år siden havde spurgt hende; ”om man kan leve et liv med overvægt og samtidig være sund?”, så havde hun højt svaret; ”nej”.

- Som barn blev jeg gjort opmærksom på, at jeg – i forhold til min vægt - faldt udenfor normalen. Det betød, at jeg meget tidligt begyndte at måle mit værd på min vægt. Jeg er født ind i en slank og sportsorienteret familie.

- Men jeg var større end hele min familie, og da sundhedsplejersken overfor min mor påpegede, at jeg var for tyk, så gav det mig en kæm-

Tekst & foto Marie Frank Mitchell

pestor følelse af forkerthed. Jeg skammede mig, og det gjorde jeg i mange, mange år, hver gang det mislykkedes for mig at tabe mig og holde vægttabet, fortæller hun.

Væk fra fokus på vægt

Hun glæder sig derfor i dag over, at samfundet – om end langsomt – er begyndt at se anderledes på vægtudfordringerne og få en viden om, hvor meget vægtstigmatisering fylder i vores samfund.

En af de store nyheder indenfor forskningen i kropsvægt og vægttab gennem de seneste 10 år er f.eks., at det er så godt som umuligt at opnå et varigt vægttab gennem livsstilsændringer.

Et amerikansk studie lavet på University of Pennsylvania har vist, at man på længere sigt ikke kan holde vægten nede ved at dyrke motion og spise færre kalorier. Derfor rettes fokus nu i stedet mere mod at skabe sunde vaner. Vægtneutral sundhed hedder den tilgang, og det sundhedssyn har også vundet indpas i Thisted Kommune:

“ Det er en befrielse for mig at have sluppet fokus på at tabe mig.”

Ligevægt - Sundhed i balance

Det er et sundhedstilbud til borgere i Thisted Kommune.

Holdet mødes over 16 mødegange.

Hver gang er der fysisk aktivitet, fordybelse og samvær og fællesskab på programmet.

Der arbejdes med fem emner, som er vigtige for vores sundhed og trivsel:

• Natur og Sundhed

• Forandring og Afspænding

• Intuitiv spisning

• Nydelsesfuld bevægelse

• Trivsel og fællesskab

• Kropsaccept

• Kropsrespekt

- Vi vælger i dag sundhed frem for tyndhed. Det gør vi, fordi vi trænger til at få gjort op med stigmatiseringen af mennesker med høj vægt. Vægtneutral sundhed handler kort sagt om at øge sin fysiske og mentale sundhed uden fokus på - og uafhængigt af - vægttab, forklarer Bent Fuglsbjerg, der er leder af Sundhed i Thisted Kommune.

Fire sunde vaner

Det er et sundhedssyn, hvor der arbejdes med intuitiv spisning, kropsaccept, fysisk bevægelse og mental sundhed. Det handler om at give slip på indre og ydre krav om at være slank og i stedet fokusere på at være sund.

- Den gode nyhed er nemlig, at man godt kan leve et langt og sundt liv med en stor krop. En stor amerikansk undersøgelse fra 2012 viser, at hvis man har fire gode vanermotionerer, spiser sundt, ikke ryger og kun drikker begrænset alkohol, så er risikoen for dø for tidligt ikke større hos mennesker, med høj vægt, i forhold til mennesker med lavere vægt, siger Bent Fuglsbjerg.

Vejen ud af spiseforstyrrelsen

For Pia Karoline Jespersen har mødet med den vægtneutrale sundhed betydet et liv i langt større ro og accept af sin krop. For hende endte skammen og kampen mod kiloene i spiseforstyrrelsen Binge Eating Disorder (BED) eller tvangsoverspisning, som den hedder på dansk. Den er mere udbredt end anoreksi og bulimi, og Pia blev først som voksen klar over, at det var den, hun kæmpede med.

Med sin sygeplejerskeuddannelse som grundlag, har hun gennem de seneste år bygget efteruddannelse indenfor sundhedspsykologi og vægtneutral sundhed ovenpå, og hun har været med til at udvikle en vægtneutral sundhedsindsats til kommunalt brug i et forskningsprojekt ved Center for Almen Medicin på Københavns Universitet.

- Min vej ud af spiseforstyrrelsen og accept af min krop er gået gennem

viden. Jeg bruger ikke længere mad til at dulme mine følelser. Jeg ser stadig mig selv som stor, men jeg har aldrig været sundere, end jeg er i dag. Jeg bevæger mig mere, end jeg har gjort i årevis, og jeg kan mærke, at min krop har godt af det. Jeg har ikke stået på en vægt siden 2017, og det er en befrielse for mig at have sluppet det fokus på at tabe mig. Nu lever jeg. Og nyder livet med min mand og vores tre piger, og jeg har det godt, siger hun.

Vidste du at …vi i Danmark har rekord i at diskriminere og stigmatisere mennesker med høj vægt. Det viser en ny undersøgelse blandt 30 andre lande, vi kan sammenligne os med.

I undersøgelsen ligger Danmark nr. 1. Det betyder, at vi både som befolkning og som samfund er dårligst til at være gode ved hinanden på tværs af kropsstørrelse.

I dag er det en vigtig del af hverdagen for Pia Karoline Jespersen at komme ud i naturen. Gåturene gør hende glad og godt tilpas.

At leve med demens

Tekst Eskild Boeskov, fmd. For Ældre-/Seniorrådet

Det glæder Ældre-/Seniorrådet, at der for alvor er kommet gang i det vigtige projekt ”Demensvenligt byrum i Thy”, for vi kan alle hjælpe dem, der er ramt af sygdommen.

I Ældre-/Seniorrådet var vi for nylig til møde med den gruppe fra Thisted Kommune, som arbejder med projektet ”Demensvenligt byrum i Thy”. Det er et projekt med det formål, at borgere med demens, der bor i Thy og Hannæs, kan leve et aktivt og værdigt liv, og du kunne læse om selve projektet i den seneste udgave af Gnisten.

Demens er ikke en sygdom med et entydigt forløb. Derfor kan man heller ikke drage paralleller mellem to tilfælde af demenssygdom, men mødet med ”Demensvenligt Byrum i Thy” fik mig til at tænke på et forløb i min egen nærmeste familie: Min tætte slægtning var pensioneret læge, boede sammen med sin kone og havde planlagt en indholdsrig alderdom med rejser, og lærte sig derfor sprog i en høj alder.

De første tegn på glemsomhed meldte sig, fra han var i begyndelsen af 70-erne. Tiltagende hyppigt kunne han spørge om de samme ting kort efter hinanden eller fortælle noget, vi lige havde talt om. Men det kom snigende og blev klaret ved, at hans kone sagde: ”Det har vi lige talt om”, og så sagde han forundret: ”Nå, har vi det?”

Over 10 år blev det tiltagende svært for ham at finde rundt i aftaler og planer eller bruge IT løsninger. Han var bevidst om sin glemsomhed og sagde selv, at han desværre var blevet noget dement, og at det pinte ham, men hans kone sørgede jo for det hele og holdt styr på alle aftaler og mente, at det kunne hun sagtens klare. Som familie accepterede vi den glidende overgang, og overlod det til den velfungerende kone at klare situationen.

En aften forlod han sit hjem med bemærkningen om, at han ikke ville leve med fornemmelsen af, at han ikke kunne overskue sit liv. Næste morgen blev han fundet død.

Tænk, hvis vi som slægtninge havde reageret meget tidligere. Tænk, hvis vi havde kontaktet en demenskoordinator fra kommunen, som kunne have sørget for professionel hjælp. Måske kunne han være blevet sparet for så store pinsler, som førte til selvmord?

Vi ved ikke, om det havde ændret forløbet, men muligheden er til stede, hvis man reagerer tidligt i stedet for at vænne sig til demenstilstanden, undlade handling af misforstået kærlighed eller vente på, at andre gør noget.

Vi mødes for et fælles mål

Ældre-/Seniorrådet og aktivkomiteerne arbejder begge for det gode liv som ældre i Thy. På årets fælles arrangement blev vi alle klogere på Træning og Rehabilitering.

Som I kan læse i Gnisten hver gang, findes der Aktivkomiteer tilknyttet alle kommunale plejehjem i Thisted Kommune. De er en stor gruppe af frivillige, der arrangerer aktiviteter og arrangementer.

Ældre-/Seniorrådet afholder hvert år en eftermiddag med Aktivkomiteerne. Her er der plads til at tage aktuelle emner op, og aktivkomiteerne kan dele gode ideer og oplevelser med hinanden.

I år mødtes vi i det nye Sundhedshus i Thy Hallen, og her fik alle en gennemgang af konceptet bag Træning og Rehabilitering. Vi fik gennemgået de forskellige typer af genoptræning og fokus punkter for fremtiden, hvor man bl.a. forventer, at i 2028 skal en tredjedel af al genoptræning være digital.

Et spænende emne var brobygningsforløbet, hvor kommunen ønsker at målrette forebyggelse og sundhedsfremme i samarbejde med brugerorganisationer, foreninger, lokalsamfund og

erhvervsliv. Borgerne skal understøttes i at være en del af et socialt fællesskab for at modvirke ensomhed og social isolation.

I tråd med det er målsætningen i Træning og Rehabilitering at løfte borgerne fysisk, at hjælpe, så borgerne bibeholder et fysisk og aktivt liv, og at sætte fokus på sociale relationer i fællesskab med andre. Der er allerede sat flere nye tilbud i gang, for selvom der er næsten 300 aktivitetstilbud, mangler der tilbud til en gruppe med nedsat funktionsniveau.

Thisted Seniormotion fortalte om deres store afdeling i Thyhallen med masser af tilbud og sociale tiltag. Der er 450 medlemmer - men plads til flere. Der blev efterlyst lignende tilbud andre steder i kommunen, hvor der ikke allerede er noget i gang.

”Pas på de frivillige – de hænger ikke på træerne”. Under en spændende gennemgang af alle de arrangementer, der løbende finder sted på alle plejehjem, afsluttede Elise Hove, formand for aktivkomiteen på Kristianslyst, netop med disse ord.

Aktivitetsmedarbejderne på plejehjemmene er dybt afhængige af de frivillige, så hendes budskab var også, at der skal mere fokus på området. Som altid blev det en hyggelig og lærerig eftermiddag med fællessang og kaffebord og en masse god snak.

Tekst & foto Anette Bjørndal

Aktivkomiteernes arrangementer

På alle 14 plejecentre i Thisted Kommune findes en aktivkomité, som er bemandet af frivillige kræfter, der står for arrangementer.

Hold øje med opslagstavlen på dit center og bliv en del af det gode fællesskab på stedet. Tjek med dit ældrecenter, hvis du er i tvivl om noget.

Sct. Thøgersgaard

Prins Buris Vej 2, 7770 Vestervig

6/11: Musik m. Nilson & Møller

13/11: Gudstjeneste

19/11: Musik m. Uggi & Trio

27/11: Sang m. Birthe & Hans Henrik

5/12: Julefrokost m. musik

12/12: Luciaoptog

18/12: Julegudstjeneste

Kastaniegården

Hovedgaden 8, 7752 Snedsted

Første torsdag i hver måned: Banko

Anden tirsdag i hver måned: Banko

14/11: Generalforsamling i aktivkomiteen

Trye

Søndergade 36, 7741 Frøstrup

Første og tredje onsdag i hver måned: Hygge, strik og sang Anden onsdag i hver måned: Banko

Fjerde onsdag i hver måned: Underholdning

Fjordglimt

Sennelsvej 65, 7700 Thisted

16/11: Julestue

20/11: Generalforsamling i Aktivkomiteen.

Kastaniegården

Hovedgaden 8, 7752 Snedsted

Første torsdag i hver måned: Banko

Anden tirsdag i hver måned: Banko 14/11: Generalforsamling i aktivkomiteen

Fyrglimt

Fyrglimt 2, 7730 Hanstholm

Første tirsdag i hver måned: Banko.

Sidste onsdag i hver måned: Sildebord.

Øvrige arrangementer kan ses på FaceBook.

For træning med Aktiv-komiteens motionsgruppe, kontakt Frida på telf.: 60 68 14 62.

Kastaniegården

Hovedgaden 8, 7752 Snedsted

Første torsdag i hver måned: Banko

Anden tirsdag i hver måned: Banko

Friplejehjemmet Bedsted

Tværgade 7, 7755 Bedsted

21/11: Generalforsamling i Aktivkomiteen m. musik

Dragsbækcentret

Simons Bakke 37, 7700 Thisted

Musikeftermiddage: 7/11, 14/11, 19/12

21/11: Koncert m. Lotte Riisholt

23/11: Julemarked 28/11: Julebanko 12/12: Julesang

Åbakken

Nørre Alle 21, 7760 Hurup

14/11: Pølsesmagning m. Thy øl 30/11: Julemarked 15/12: Julekoncert m. Svankærkoret

Solgården

Solgårdsvej 14, 7700 Thisted

1/11: Grisefest m. underholdning 13/11: Generalforsamling i Aktivkomiteen.

Sidste mandag i hver måned: Banko

Kristianslyst

Nørrealle 53, 7700 Thisted

7/11: Mortensmiddag

13/11: Valg til Aktivkomiteen

28/11: Pynte til jul i Oasen

12/12: Julefrokost m. musik 5/1/2025: Søndagscafe m. historie & sang

Kløvermarken

Solsikkevej 43, 7752 Snedsted

Tirsdage, formiddag: Stolegymnastik og samvær for 60+, Tirsdagsklub m. aktiviteter. Onsdage, eftermiddag: Strikkeklub for pensionister. Onsdage, aften: Strikke- og håndarbejdsklub for yngre. Torsdage, formiddag: Torsdagsklub.

7/11: Gule ærter, kræver tilmelding.

13/11: Generalforsamling i Aktivkomiteen m. banko

1/12: Julestue m. tombola. 19/1/25: Cafeeftermiddag

For plejecentrene Klitrosen og Vibedal henvises der til de enkelte centre for program og aktuelle datoer.

I Hopla i Bedsted

En institution i Bedsted har i sommer fejret jubilæum. I foreløbig 25 år har Hopla samlet områdets seniorer og pensionister.

Tekst & foto Bodil Lund Larsen

Hverdagene i Hopla præges af ugentlige aktiviteter som billard og bob eller de mere stillesiddende som f.eks. canasta, bridge eller rummikub. Desuden nørkles der med andre håndarbejder i løbet af ugen. I andre lokaler er der værksted for trædrejerne, og en gang ugentligt er der en stor gruppe motionister.

Alle steder snakkes og hygges, og det er tydeligt, at det er guld værd at mødes – og også mødes om noget. Snak og samvær i trygge rammer giver livskvalitet og er med til at give medlemmer af Hopla en dejlig formiddag eller eftermiddag.

Fælles om interesse

Torsdag eftermiddag samles en gruppe kvinder–alle med strikkepinde i hænderne. Nogle gange

høres kun strikkepindenes klirren, men oftest bliver der også snakket og grinet.

- Vi kommer i hopla, når vi sidder sammen og strikker. Vi er i hopla, når vi går herfra, og vi glæder os til at komme i hopla igen ugen efter, siger Birtha Nielsen, som er en af dem, der har været med i rigtig mange år.

Alt det strikkede – tæpper, trøjer, huer osv. - samles og afleveres til sidst til AKO i Øster Vandet, og selvom det er rart at være med til at gøre en forskel, så er fællesskabet det allervigtigste:

- Vi snakker, drikker kaffe, og hvad der ellers falder os ind. Vi har et sammenhold, og samværet betyder det hele. Vi er mange, der er kommet her i mange år – og vi fortsætter. Og vi kan sagtens være flere omkring bordet!

Ugens højdepunkt

Også billardrummet bliver brugt flere gange om ugen. Her dominerer mændene, og de hygger sig højlydt, når de spiller.

- Vi er mange, der har spillet sammen i mange år. Det er et af ugens højdepunkter, og vi er meget trofaste til at møde op, fortæller Børge Olesen.

Hopla er åbent fire dage om ugen. Ud over de mange ugentlige aktiviteter er der hen over året ture ud af huset og forskellige foredrag og lokale fortællinger.

Du kan finde mere information på Hoplas hjemmeside www.hopla-bedsted.dk.

Byen er kommet på museum

Tekst & foto Finn Wilkens, Thy.pt

På museet i Thisted kan du i øjeblikket blive klogere på den gamle by. I anledning af byens 500-år som købstad er her nemlig lavet en udstilling, som er spændende at gå ombord i.

- I byens udstillingsrum fokuserer vi særligt på byens mennesker, men også på Thisteds skytshelgen, som var Jomfru Maria. I mange år var hun på brevpapir og andre offentlige steder. Men tiden har gjort, at hun er gledet lidt ud som den katolske figur, hun oprindelig var, fortalte Charlotte Boje Andersen, formidlingsinspektør og museumsværtkært barn har mange titler - på Museum Thy under en af de rundvisninger, som hun havde under fejringen af jubilæet i august.

Her blev deltagerne introduceret til byens historie i en udstilling, som er fortalt til alle aldre. Der er nemlig også tænkt på børnene.

- Der er to rum til børn. Her kan man lege pølsemand eller statue eller kravle i kloakken. At fortælle for børn er noget af det bedste, man kan komme ud for.

- Men vi har også noget mere museumsagtigt med to montre, der viser gamle ting fra Thisted. Der er fx. et kranium fra en af Thisteds middelalderli-

ge borgere, vi ved ikke hvem, men formentlig en mand. Han er gravet op lige nord for kirketårnet. I en anden montre ligger legesager, som børn selv har foreslået, blandt andet en legetøjsbil, fortalte Charlotte Boje Andersen.

Oprindelig var planen at bygge et helt nyt museum på den grund, der er nabo til den gamle, gule museumsbygning, hvor der er 500 m2. Men så kom muligheden for at købe de to ejendomme på den anden side af gaden med i alt 1.500 m2. De er bygget sammen på en fascinerende måde med “kilen”, så man kan sidde og se over mod museets ubebyggede grund samt kirken, der er byens ældste hus, og de udgravninger, der pågår for øjeblikket. “Kilen” er med til at udligne niveauforskellene. I Thisted Lilleby kan man se de to bygninger, som de så ud i 1950.

Tekst Eskild Boeskov

Planerne tager form

Der er godt gang i arbejdet med oprettelsen af et seniorbofællesskab i Thisted.

Siden foråret 2023 har en gruppe på omkring 50 mennesker fra ca. 40 husstande arbejdet med ideen om et seniorbofællesskab i Thisted. Gruppen er åben for borgere over 50 år uden hjemmeboende børn.

I efteråret 2023 holdt gruppen møder hver 14. dag, hvor vi drøftede holdninger til værdier og fællesskab i bofællesskabet. Det er noget, det er vigtigt, at få talt igennem inden man kaster sig ud i et byggeri.

Gruppen ser for sig, at man her kan leve sin 3. alder – seniorlivet – med tæt, trygt kendskab til hinanden, spændende samvær, livsglæde og ingen ensomhed. Vi går ind for et forpligtende fællesskab med respekt for forskellighed og mangfoldighed, hvor vi vil være gensidigt opmærksomme og hjælpsomme overfor hinanden. Gruppen vil tænke på klima, miljø og biodiversitet.

Kontakt Ældre-/

Gruppen undersøgte mulige byggegrunde i den eksisterende kommuneplan. Planen er, at der i første omgang skal bygges 20 boliger. Er der stadig en venteliste, går man videre med ca. 10 boliger mere. Der var stor tilslutning til alment boligbyggeri bygget af et boligselskab, hvor vi lejer os ind. Vi har haft kontakt med flere boligselskaber og er endt med at lave aftale med Boligselskabet Viborg Amt.

I det sene forår opstod der en mulighed for at købe en stor grund i forbindelse med et spændende projekt. I mange år har en fugtig ådal adskilt Tilsted fra Tingstrup/Torp bydele. Ådalen har været ejet af Møllegården i Tilsted, men er nu solgt til Naturstyrelsen, som sammen med Thisted Kommune og Tilsted Bylaug vil foretage en naturgenopretning med åbning og genslyngning af åen, beplantning i hver side af ådalen og etablering af et stiforløb langs åen med bro over det fugtige område, så man kan passere mellem de to bydele. Et enestående naturområde i Thisted by til glæde for alle borgere.

I den vestlige ende af ådalen ved Silstrupvej ligger et højt plateau, hvor der er udsigt ned gennem ådalen og ud over Limfjorden. Det er her Boligselskabet Viborg Amt køber en stor grund og bygger vores seniorbofællesskab - forudsat godkendelse fra kommunalbestyrelsen af ny lokalplan og godkendelse af kvotetildeling til almennyttigt boligbyggeri. Hvis det alt sammen falder på plads, vil der her stå et seniorbofællesskab med 20-30 boliger om ca. 4 år.

Seniorrådet i Thisted Kommune

Eskild Boeskov (formand) eskildbo@dadlnet.dk

Tlf: 40 56 20 18

Ketty Sørensen (næstformand) ketty1942@hotmail.com

Tlf: 42 18 92 04

Anette Bjørndal abjorndal@hotmail.dk

Tlf: 20 48 88 91

Ole Christensen olecnors@gmail.com

Tlf: 25 13 60 39

Ellen Gudmundsen ellengudmundsen00@ gmail.com

Tlf: 40 44 97 00

Irene Pedersen

Irene.vilsund@ altiboxmail.dk

Tlf: 40 15 18 99

Bente Homann bentehomann@ gmail.com

Tlf: 42 80 15 75

Henning Bøjer senior7700 @icloud.com

Tlf: 53 37 66 58

Else Rasmussen ras@altiboxmail.dk

Tlf: 40 68 14 65

Carl Christian Larsen cc.larsen@anarki.dk

Tlf: 29 93 21 97

Susanne Kloster susannekloster@ gmail.com

Tlf: 42 19 15 25

K R Y D S O R D

Vindere af sidste krydsord

1. præmie a’ 250,- kr: Marie Møller, Thisted

2. præmie a’ 150,- kr: Tove Jørgensen, Hanstholm

3. præmie a’ 100,- kr: Maja Krogsgaard Bonnerup, Skovsted

Næste udfordring

Indsættes på vindernes NEM-konto.

Næste løsning skal afleveres senest 30. januar 2025 - Husk altid at skrive kodeord, navn og adresse. Du kan aflevere din løsning i Sognets Dagligstue, Storegade 1 i Thisted. Eller sende din løsning til Thisted Kommune, Asylgade 30, 7700 Thisted. Att. Ledelsessekretariatet/Kommunikation. Du kan også sende din løsning på en mail til kommunikation@thisted.dk

Nyt nordisk på hylderne

Efteråret er alle bogelskere og -udgiveres højtid. Et bud på efterårets læsning er disse nye titler fra vores nordiske naboer. Ud over bøger er der blandt andet forfattersamtaler og fælleslæsning på hylderne på bibliotekerne i efterårsmånederne. Du finder information i Kulturrummets katalog eller på kulturrummet.dk.

En virkelig historie

Fem samiske børn bliver i 1950’ernes Nordsverige tvunget væk fra deres familier og placeret på en såkaldt ”nomadeskole”, hvor de bliver mødt med fysisk afstraffelse og undertrykkelse. Det resulterer ikke overraskende i livslange traumer for børnene, der som voksne pludselig står ansigt til ansigt med en bøddel fra fortiden. Forfatteren er selv vokset op som en del af det samiske mindretal i Sverige, og ’Straf’ er baseret på virkelig hændelser..

Straf af Ann-Helén Laestadius. Alpha Forlag. 430 sider.

En kvindes historie

Norske Maria Navarro Skaranger er en ung, prisvindende forfatter fra Norge. Hun debuterede i 2015 til stor ros og er lige nu aktuel på dansk med romanen ”Jeg fløjter i den mørke vind”, som hun er indstillet til Nordisk Råds Litteraturpris for. I romanen møder vi Sidsel, der efter en bilulykke er begyndt at gøre sære ting, men som ellers lever et stille og roligt liv. Sidsels historie fortælles fra forskellige perspektiver.

Jeg fløjter i den mørke vind af Maria Navarro Skaranger. Gutkind. 194 sider.

En moderne saga

Hvis moderne islandske sagaer er noget for dig, så er det Einar Már Guðmundssons nye roman ’Thi kendes for ret’, du skal have fat i. Romanen er en selvstændig efterfølger til ’Islandske forbrydere’ og handler om et røveri, der fandt sted på Island i 1828, og blev begået af fire mænd. I historien oprulles konsekvenserne for de involverede og deres familier.

Thi kendes for ret af Einar Már Guðmundsson. Lindhardt & Ringhof. 314 sider.

Bøgerne kan lånes på alle bibliotekerne i Thy – eller som e- og lydbøger via e-reolen, som alle lånere på Biblioteket i Thy har adgang til. Kig forbi, hvis du har behov for hjælp til at komme i gang.

Historien lever

på gavlen

På en gavl i gågaden i Thisted har en af byens ikoniske kvinder fået nyt liv. Nu bliver forbipasserende mindet om den stolte fortælling om en af vores markante skikkelser i historien.

I ugevis hang Frida Stiil Vium hen over sommeren bogstaveligt på gavlen af Musikteatret i gågaden i Thisted med sin maling. Den unge Aalborgkunstner var i gang med at udsmykke gavlen på den gamle bygning. Opgavens faste tema var byens historiske udvikling, motivet var hendes ide.

Danselærer og arkæolog

Frida Stiil Vium havde vundet opgaven på ideen om et portræt af kvinden Augusta Zangenberg. Hun kom fra Thisted og levede fra 1846-1915. Ud over at ernære sig som danselærer, var hun passioneret amatørarkæolog, og hun var med til at udgrave utallige gravhøje fra sten- og bronzealder. Da hendes private samling blev solgt til Thisted Museum i 1908, bestod den af mere end 3.000 genstande, og dele af den er fortsat udstillet på museet.

- Jeg valgte Augusta, fordi hun virkede som en sej kvinde. En kvinde som mange måske ikke kendte, men som fortjente at blive nævnt. Jeg kendte heller ikke til hende, før jeg begyndte at interessere mig for opgaven. Mit indtryk var, at hun

Tekst Marie Frank Mitchell

Foto Bertel Bolt

udfordrede normerne, dengang hun levede, samtidig med at hun stadig har relevans for byen i dag i forhold til de fund, hun har på museet. Derfor valgte jeg hende som mit omdrejningspunkt, fortæller Frida Stiil Vium om sit valg af det motiv, alle nu kan nyde på Christen Kolds Plads ved Musikteatret.

En hyldest til byen

Som forberedelse læste Frida Stiil Vium op på Thisteds historie. Hun noterede undervejs, og efterfølgende blev ordene omdannet til streger og figurer, og der er referencer til både fjorden, jernbanen, teatret og vores forhistorie i den færdige tegning, som styregruppen valgte til gavlen.

- Der var flere ting, der var vigtige for mig. For det første skulle maleriet passe ind i omgivelserne både historiemæssigt men også i farverne. Derudover var det vigtigt for mig, at jeg havde mig selv og min egen stil med som kunstner. Mit mål var at lave et maleri, jeg selv var stolt af, og som byen forhåbentligt blev stolt af, fortæller Frida.

Indviet under jubilæum

Det færdige resultat blev indviet under byens 500-års jubilæum i august. Byen har fået et nyt vartegn, og der er glæde over resultatet.

- Vi ønskede et maleri, der favner byens historiske udvikling og samtidig åbner for nysgerrighed,

giver anledning til fortællinger og viden om byens historie, nutid og fremtid, og det har vi fået med portrættet af Augusta Zangenberg. Der er tale om en ikonisk kvinde for Thisted. Hun var en af de første kvindelige arkæologer. Hendes fund er på museet, og selvom vi lever i en ny tid, så står vi på skuldrene af, hvordan vores fortid så ud, så det er en daglig glæde, at Augusta Zangenberg nu kigger ned på os fra gavlen, siger Eva Sjælland, leder af Kultur i Thisted Kommune.

Kunstneren er også selv glad for det færdige maleri, og hun håber, at folk, der går forbi vil kigge op og tage en bid med videre i deres dag.

- Kunst er subjektivt, så det må være op til den enkelte, hvad de ser. Men jeg håber, de tager noget positivt med sig, om det så er farver i bybilledet eller en større symbolik, lyder det fra Frida Stiil Vium.

Hvor: På gavlen af Musikteatret på Christen Kolds Plads.

Størrelse: 8,5 x 12 meter

Motiv: Augusta Zangenberg, danselærer og arkæolog fra Thisted, der levede fra 18461915.

Kunstner: Frida Stiil Vium fra Aalborg..

“ Jeg valgte Augusta, fordi hun virkede som en sej kvinde. Mit indtryk var, at hun udfordrede normerne, dengang hun levede.”

Borgerservice

Når der er brug for en hjælpende hånd digitalt

Har du brug for hjælp til at læse Digital Post fra hospitalet? Vil dine børn, ægtefælle mm. have gavn af, at de læser med på posten fra kommunen? Eller er der andre i dit netværk, som kunne have brug for en hjælpende hånd digitalt?

Danmark er i dag blandt de mest digitaliserede lande i verden. Men selvom digitale løsninger gør hverdagen nemmere for mange, er det ikke alle, der har det lige nemt – for eksempel med den digitale kontakt med det offentlige.

Heldigvis er vi gode til at hjælpe hinanden, hvis en af vores nærmeste er udfordret af det digitale og har brug for hjælp. Det skal vi blive ved med.

På borger.dk/digitalhjælp kan du blive klogere på, hvordan det er muligt at hjælpe hinanden med læseadgang i Digital Post og læse mere om en ny fuldmagtsguide.

Ændrede åbningstider i Borgerservice Thisted

Vi har ændret på vores åbningstider. Borgerservice er lukket om onsdagen for ekspedition

Nye åbningstider:

Mandag - tirsdag: 10.00 – 14.30

Onsdag: Lukket

Torsdag: 10.00 – 17.00

Fredag: 10.00 – 12.00

Vores telefontider forbliver uændrede:

Telefontider:

Mandag - onsdag: 08.00 – 15.00

Torsdag: 08.00 – 17.00

Fredag: 08.00 – 13.00

Husk du skal bestille tid til besøg i Borgerservice

De grønne haller

Det handler om bæredygtighed og om at passe på miljøet, når 12 idrætsanlæg i Thy nu kan bryste sig af at være Green Sport Facility certificeret. Den 5. september blev Nordthy Hallen i Sennels idrætsanlæg nummer 12 i Thy, og anlæg nummer 100 i hele landet, som fik certificeringen.

- Thisted Kommune har visionære og ambitiøse mål på klima- og naturområdet. Samtidig er vi stolte af vores idrætsfaciliteter, som gør et stort stykke arbejde for rigtig mange mennesker, så det var nærliggende for os at få hallerne med ind i arbejdet for en grøn fremtid i Thy, siger Torben Overgaard, der er formand for Sundheds-, Kultur- og Fritidsudvalget, i forbindelse med den seneste certificering.

12 forskellige kriterier

For at blive et Green Sport Facility-anlæg er det nødvendigt at leve op til 12 forskellige kriterier. De handler om alt lige fra at spare på vandet og anvende miljømærkede rengøringsmidler til at fokusere på økologi i den mad, der evt. udbydes, og gennemføre minimum to miljømål om året.

I Nordthy er de i dag glade for at være i mål med certificeringen, og

selvom papirarbejdet så uoverkommeligt ud i begyndelsen, så viste det sig, at der ikke var tale om en større revolution. Det fortæller Peter Christensen, der er formand for den selvejende institution Nordthy Hallen.

- Papirarbejdet virkede umiddelbart som en stor ekstra mundfuld for os som en frivillig forening, men vi fik god hjælp fra Green Sport Facility. De viste os, at vi allerede var i gang med flere ting, og den grønne omstilling er noget, vi er fælles om i Thy, og det er kun naturligt, at vi også som hal-anlæg tager vores ansvar, siger Peter Christensen.

Håb om bundlinjeeffekt

I Bedsted er det godt otte måneder siden, at de kunne kalde sig GSF-certificerede. Her håber halinspektør Dorte K. Olesen, at de miljørigtige tiltag over tid kan aflæses i et regnskab. Hun glæder sig samtidig over, at hallen kan være en form for rollemodel:

- Det er vigtigt, at vi også viser brugerne, at det betyder noget, at vi alle sammen gør noget for at være bæredygtige. Meget af det vi har gjort - fx at skifte til LED-pærer og sætte vandspare på hanerne - er helt håndgribelige ting, som man nemt kan gøre derhjemme, siger Dorte.

De første 12 ud af 16 idrætsanlæg i kommunen er nu certificeret for at gøre en ekstra indsats og vælge grønne løsninger til gavn for Thy.

Green Sport Facility

Green Sport Facility er et selvstændigt miljømærke for idrætsanlæg, som sportshaller, svømmeanlæg, sportspladser, skøjtehaller og arenaer.

Ordningen er en søster-ordning til Green Key, som findes på hoteller, og som følger samme tankegang, principper og kontrolforanstaltninger.

Tekst Marie Frank Mitchell Foto Lisbeth Yde Larsen

Frisør Inge Diget har gjort det til et fast job at være frisør for mennesker med demens. Hun kommer i dag fast på en række af kommunens plejecentre, og hun elsker sit job.

Tid, tålmodighed og snak om gamle dage

Jens Vegeberg lyser op, da samtalen falder på Grønland. Han sidder ved bordet i fællesarealet på plejecenter Fjordglimt i Sennels. Bag ham står Inge Diget og klipper hans grå hår. Hun er fast frisør på Fjordglimt og møder Jens Vegeberg og de øvrige beboere, når de har bestilt tid til en klipning.

- Der er så smukt, og jeg har taget mange flotte fotografier deroppe, fortæller han henvendt til undertegnede, der i dagens anledning har fået lov at tage billeder af Inge Diget i gang med frisørgerningen.

Ud på centrene

Inge kommer fast på Fjordglimt hver 7. uge. Det begyndte som en forespørgsel for 18 år siden, hvor daværende plejehjemsleder spurgte, om hun ikke ville bruge sin fridag fra salonen i Sjørring på at ordne hår på plejehjemsbeboerne i Sennels?

- Jeg har altid været glad for kontakten til ældre mennesker. Jeg voksede op i Skagen, hvor min farmor boede i mit barndomshjem, så det har været helt naturligt for mig at være sammen på tværs af generationer, og da jeg blev spurgt, sagde jeg straks ja, husker hun.

Siden er det blevet til mange arbejdstimer i selskab med ældre beboere og mennesker med en demensdiagnose. Efter snart 40 år som frisør i saloner i både Sjørring og Thisted, er hun i dag selvstændig med sin egen mobile forretning, og hun kommer lige nu fast på fem plejecentre i Thy.

- Det er meget meningsfyldt for mig, og jeg føler, at her kan jeg gøre en forskel. Jeg oplever, at selvom beboerne ikke nødvendigvis genkender mig, så er der noget, de kender ved at være i hænderne på en frisør. Det vækker en følelse i dem om noget rart, fortæller hun.

Tid er omdrejningspunktet

For Inge Diget er det vigtigt, at der er god tid til hver enkelt. Nogle bliver klippet på deres stuer, andre – som Jens Vegeberg – ude i fællesrummet, hvor der også foregår andre ting. Hun arbejder ikke efter en fast tidsplan, men i stedet med tid og stor tålmodighed. Det handler om at være i øjenhøjde med beboerne.

- Jeg har lært meget om, hvor vigtig øjenkontakt er. Når man bliver ramt af demenssygdom, så reduceres evnen til at kommunikere, og når det bliver svært at forstå og bruge sproget, så bliver det nonverbale og mimik fx vigtigt. Så kan man bedre aflæse en situation i fx et ansigt, så den del gør jeg meget ud af, og jeg kan mærke, at det giver dem noget ro, forklarer Inge.

Selvom hun hver gang ved, hvem der skal klippes, er det altid beboernes dagsform, der afgør, hvad der lader sig gøre. Undervejs bruger hun god tid på småsnak, hun holder en pause, hvis der er noget, som driller, og beboeren får et lille klem på hånden eller armen undervejs. Det handler for frisøren om at møde mennesket med demens der, hvor de er.

- De pårørende giver udtryk for, at de er glade for ordningen, og

mange er søde til at have hængt et foto i stuen af, hvordan deres familiemedlem så ud som yngre. Det giver mig noget at arbejde ud fra, når det kommer til frisuren, siger hun.

Ved bordet sidder nu en nyklippet Jens Vegeberg, og mens han og Inge Diget får en snak om at danse i Østerild Multicenter, som de begge kender godt, dukker næste kunde op.

- Har du klippet mig før? spørger Erik Oddershede. Det bekræfter Inge Diget.

- Det har jeg Erik, men jeg kan se, at du trænger til, at jeg gør det igen.

God kommunikation med personen med demens:

Giv dig god tid til at etablere og være i kontakten.

Skab øjenkontakt og brug gerne personens navn.

Gør det også tydeligt, når du afslutter kontakten.

Sæt tempoet ned ved samtale og brug gerne stilhed og pauser.

Brug åbent kropssprog og vis interesse og opmærksomhed med kroppen.

Lyt med respekt og opmærksomhed.

Brug konkret sprog og undgå metaforer, ironi og sarkasme.

Brug nysgerrige og undersøgende spørgsmål.

Begræns valgmuligheder til valg mellem 2-3 ting.

Kilde: Videnscenter for demens

Tekst og foto Marie Frank Mitchell

“Det er meget meningsfyldt for mig, og jeg føler, at her kan jeg gøre en forskel.”

Alle knib gælder

Inkontinens er en udfordring, der påvirker rigtige mange, men som ofte forbliver et tabu. Her får du en række gode råd til, hvordan du kan modvirke den oversete folkesygdom.

Kan du holde på luft, vand og afføring? Flere end 400.000 voksne mænd og kvinder herhjemme kan ikke! De lider, ifølge medicin.dk, af en form for inkontinens - enten urininkontinens eller afføringsinkontinens.

Forekomsten stiger med alderen, og mange tror fejlagtigt, at inkontinens er en naturlig del af det at blive ældre, men der kan gøres meget for at forebygge og forbedre inkontinensen.

Bækkenbunden er en muskelgruppe, som danner bund i kroppen, den er ca. 1 cm tyk, og den ligner et U, hvor urinrør, skede og endetarm ligger inde imellem. Muskulaturen sidder fast på halebenet bagtil, på siden af bækkenet (ved inderlårene) og forrest på kønsbenet.

Brug bunden

Bækkenbunden løfter og støtter vores underlivsorganer som blære, livmoder og endetarm, så de holdes oppe på plads. Bækkenbunden skal holde imod det pres, der opstår i alle hverdagsaktiviteter, når mavemuskulaturen spændes og trykket øges i bughulen. Derudover er det den gruppe af muskler, man bruger, når man skal holde på vandet eller på afføringen. Her sker der et knæk på urinrøret, og endetarmen lukkes.

Med alderen er bækkenbunden i risiko for at blive slap. Det sker på baggrund af hormonændringer,

øget inaktivitet og nedsynkninger i underlivet. Men det kan også ske efter graviditet, fødsel, forstoppelse, overvægt, sygdomme i underlivet f.eks. kræft eller kronisk hoste f.eks. ved KOL.

Forskellige typer

Der findes forskellige udgaver af inkontinens. Her nævner vi nogle af dem og det, der skal til, for at behandle det.

Stress/anstrengelses-inkontinens:

Problemer med, at urin/afføring lækker ved anstrengelse så som nys, host, løft, grin, hop og løb.

Behandling: Bækkenbundstræning.

Trang/Urgency-urininkontinens:

Problemer med, at der pludselig opstår en voldsom trang til at lade vandet, og hvor man ikke er i stand til at holde det tilbage. Årsagen er en overaktiv blære. Denne gruppe ved, hvor alle offentlige toiletter er. Typisk kan tanken om vandladning være nok til, at urinen begynder at løbe, eller trangen kommer typisk, når man kommer hjem og sætter nøglen i døren, og så har man travlt.

Blandings-inkontinens: Her har man problemer med både anstrengelses- og trang-inkontinens. Behandling til både trang/urgency-urin- og blandings-inkontinens: Gode væske-, tisse-vaner og bækkenbundstræning. Medicin kan også være en løsning.

Tekst Anne Ribens og Trine K. Sørensen, fysioterapeuter, Thisted Kommune

Foto Marie Frank Mitchell

Hvad kan du gøre?

• Træn ti minutter om dagen med knibeøvelser.

• Installere App’en “Kvinde kend dit underliv” fra din mobiludbyder. Det er en betalingsapp, der koster et mindre engangsbeløb. Appen indeholder viden og råd ift. underlivet og træningsprogrammer til bækkenbunden. Denne app kan også bruges af mænd på nogle af områderne.

• Træn bækkenbunden i din dagligdag, især når du spænder mavemusklerne meget og bugtrykket stiger. Fx når du samler noget op fra gulvet, ved løft, når du rejser dig fra liggende til siddende, når du rejser dig fra siddende til stående, når du hoster og nyser, når du træner i motionscenter mm.

• Hvordan ved jeg, at jeg kniber korrekt? Typisk mærkes knibet kraftigst ved endetarmen, og man fornemmer et løft opad, en følelse af at holde på en prut. Her er det vigtigt, at man ikke spænder i baller, mave eller lår.

• Indøv nogle gode væske- og tissevaner.

• Sørg for at drikke 1,5-2 liter væske om dagen.

• Normal vandladning er 5-7 gange pr dag og en natlig vandladning.

Ovenstående er vejledende og svinger ift. kropsbygning, fysisk aktivitet og temperatur.

Hvordan træner du bedst?

• Starte træning i den stilling, hvor du bedst kan mærke dit knib og dit slip. Det kan både være liggende, siddende eller stående. De fleste har lettest ved at mærke knibet i rygliggende stilling i ro. I takt med, at du bliver bedre til at mærke knibet, kan du ændre stilling til fx. siddende eller stående.

Hvor kan du få hjælp?

Fordi inkontinens er tabubelagt går mange mennesker rundt med ubehandlet inkontinens og dermed forringet livskvalitet.

Hvis ovenstående træning ikke hjælper dig, så er der hjælp at hente. Via din læge kan du blive henvist til en Gyn-Obs fysioterapeut på private klinikker eller til sygehuset til yderlig udredning. Hvert år arrangerer Kræftens Bekæmpelse to ugers bækkenbundstræning for mænd i oktober måned.

Husk, at jo før du kommer i gang med at træne, jo bedre bliver det.

Hvad er inkontinens:

Inkontinens betyder, at man ikke kan holde urinen eller afføringen tilbage, og der derfor kommer urin eller afføring i utide.

KOM OG VÆR MED!

Demensvenligt Thy handler om at sætte fokus på det gode liv i Thy- også med demens, og hvordan vi ALLE kan spille en rolle i at skabe demensvenlige fællesskaber, hvor der er plads til os alle.

Tirsdag d. 29/10 2024 Plantagehuset i Thisted, kl.19-21

Mandag d.4/11 2024 Kløvermarken i Koldby, kl.19-21

Onsdag d. 6/11 2024 Ydby Hallen, kl.19-21

Mandag d. 11/11 2024 Friplejehjem Bedsted, kl.19-21

Torsdag d.14/11 2024 Palletten i Nors, kl.19-21

Alle, som har lyst til at deltage, er velkommen. Hør en fortælling om livet med demens, bliv klogere på- hvad demens er samt hvordan hjernen kan holdes sund. Derudover vil vi gerne fortælle om Demensvenlig Thy og have en fælles drøftelse om, hvordan jeres by kan tilslutte sig en demensvenlig handling.

Thisted Kommunes demenskoordinatorer er til stede, og vi beder om at du tilmelder dig af hensyn til plads og forplejning.

Sådan melder du dig til:

Skriv en mail til dalcla@thisted.dk med dit fulde navn

og dato for arrangement. Du er også velkommen at

ringe eller sende sms på tlf. 29389484

Vi glæder os til at se dig!

Svampepirogger med kantareller fra Thy

Mie Buus fra madbloggen thymad.dk og Naturmad Thy kommer her med tip til, hvordan du kan bruge de mange kantareller, som vi, helt frem til frosten sætter ind, kan finde i de thylandske klitplantager.

Den almindelige gule kantarel er den, de fleste kender. Her i oktober kan man også finde to af dens fætre –orange kantarel og tragtkantarel. Den orange kantarel er uinteressant, men tragtkantarellen er en rigtig fin spisesvamp. Led under store nåletræer, hvor den kan stå i store klynger. Men kig godt efter, for den er godt kamufleret med sin brune hat i skovbunden. Man kender den bedst på den gule stok, som ofte er lidt fladtrykt.

Og husk, er du i tvivl, om en svamp kan spises, så søg viden, inden du sætter tænderne i den.

Her får du et bud på, hvordan du kan tilberede kantarellerne. I realiteten kan næsten alle svampe bruges til denne ret. Blot er det vigtigt, at svampene ristes, så væsken fordamper. Hvis blandingen er for våd, ødelægger den dejen.

Sådan gør du Lav en dej til pirogger eller brug en færdig tærte- eller butterdej.

Fyld

Svampene renses og skæres i små bidder, porre skæres i tynde ringe og persillen hakkes. Svampene svitses på panden med hvidløg.

Porre og persille tilsættes, når svampene har afgivet lidt væde. Grøntsagerne svitses til de er møre. Smages til med salt og peber og stilles til afkøling.

Dejen rulles ud på et melet bord. Stik små cirkler med en diameter på 12 cm ud af dejen. Fyldet lægges på den ene halvdel af dejen. Kanten pensles med æg, og den anden halvdel af dejen foldes over. Trykkes godt til i kanten med en gaffel og lægges på en bageplade. Alternativt kan man lave en stang efter samme princip.

Pensles med æg og pyntes evt. med tynde skiver af ristede svampe.

Bagetid: Ca. 20 min. ved 175 grader.

Tilbehør evt. syltede porreringe eller pickles.

Ingredienser til fyld:

500 g svampe – tragtkantarel, alm. kantarel eller andre gode spisesvampe.

250 g porre eller løg 1 fed hvidløg

Et lille bundt persille

½ tsk. salt og et drys peber Æg til pensling

Små svampe skåret i skiver til pynt

Iboih Marine

Tekst & foto Mie Buus

Sammen om Thy