Noget, der gør et stort indtryk, hver gang vi står med en ny udgave af Gnisten, er de mange fællesskaber, vi hver gang får lov at kigge ind i.
I en verden, hvor individualisme ofte fremhæves, er det rart at se, i hvilket omfang fællesskaberne trives i Thy. Det er samtidig tydeligt, at de har en uvurderlig værdi for alle, som er en del af dem. Fællesskaber giver os ikke kun en følelse af tilhørsforhold, men også støtte, inspiration og mulighed for personligt at vokse.
De kan findes mange steder og på mange måder. Det kan være i familien, blandt venner, på arbejdspladsen, i fritidsaktiviteter eller gennem frivilligt arbejde. Hver af disse fællesskaber bidrager til vores liv på forskellige måder og hjælper os med at navigere gennem både gode og svære tider. Og det er uanset, om
man mødes for at dyppe sig i den kolde Limfjord, læse en klassiker eller samtale om svære emner.
At være en del af et fællesskab betyder, at vi deler vores glæder og sorger, vores succeser og udfordringer. Det er i fællesskabet, vi finder støtte og opmuntring, og det er her, vi kan give noget tilbage. Fællesskaber styrker vores mentale og følelsesmæssige sundhed og giver os en følelse af formål og mening.
Vi skal aktivt opsøge og værne om de fællesskaber, vi er i, og være åbne for at skabe nye. Ved at engagere os i fællesskaber kan vi skabe et rigere og mere meningsfuldt liv for os selv og for dem omkring os.
Thisted Kommune, der er fyldt 65 år, og til andre med et engagement i kommunens ældresektor.
Endelig fremlægges Gnisten på kommunens biblioteker, ældrecentre og i Borgerservice.
VÆR MED
Gnisten modtager gerne div. former for indlæg for optagelse i bladet. Ansvar for rigtighed i disse indlæg påhviler alene indsenderen.
10 år med Thy Awards
Se, hvem der vandt.
Side 6
Gå ombord i en klassiker Læseklub i Hanstholm.
Side 18
En ny medejer
Der blæser nye vinde på Hanstholm Havn. Side 24
FORSIDEBILLEDE
Marie Frank Mitchell
Modtager du ikke magasinet, så kontakt FK Distribution, som er ansvarlig for omdeling af magasinet. Ring til deres kvalitetsafdeling på telefon 70 10 40 00 (tast 2 for reklamationer).
Blad nummer 1 ud af 3 i 2025.
Den nye ældrelov – en naturlig videreudvikling
Den 1. juli 2025 træder en ny ældrelov i kraft. Loven har til formål at skabe en mere sammenhængende, fleksibel og værdig ældrepleje. Den bygger på tre centrale principper: Større selvbestemmelse, bedre kontinuitet i hjælpen og en stærkere indsats for forebyggelse og rehabilitering.
For os i Thisted Kommune er det ikke en ny retning, men en naturlig forlængelse af det arbejde, vi allerede gør. Vi ved, at ældrelivet ser forskelligt ud fra person til person. Nogle er aktive og selvhjulpne, mens andre har brug for støtte. Den nye lov understreger, at du har en stemme i, hvordan din hverdag skal forme sig – hvad enten det gælder rehabilitering, pleje eller fællesskaber.
Loven medfører ændringer, som vi allerede arbejder på at omsætte i praksis. Det betyder dog ikke, at alt bliver lavet om – tværtimod. Meget af det, vi gør i dag, stemmer overens med lovens intentioner. F.eks. har vi allerede organiseret vores hjemmepleje i mindre, faste teams, så det så vidt muligt er de samme medarbejdere, som kommer hos de samme borgere. Vores fokus er at styrke de eksisterende indsatser, så vi forsat kan tilbyde en
ældrepleje, der bygger på tryghed, respekt og høj kvalitet.
Et af de områder, hvor vi arbejder på at tilpasse vores nuværende indsats, er visitationen – altså hvordan vi vurderer og tildeler hjælp. Målet er at tilrettelægge hjælpen bedst muligt ud fra dine behov og ønsker. Vi skal finde en ny måde at visitere på, hvor vi både sikrer større selvbestemmelse og får ressourcerne til at række. Det er en stor opgave, men vi arbejder målrettet på en løsning, der er fleksibel, forståelig og retfærdig.
Den nye lov styrker fokus på forebyggelse og tidlig indsats. Vi ønsker at støtte dig i at bevare din frihed og livsglæde – gennem træning, sociale aktiviteter eller blot en god samtale.
Vi tror på, at den bedste ældrepleje skabes i fællesskab. Derfor er det vigtigt, at vi arbejder tæt sammen – ikke kun med dig, men også med dine pårørende, frivillige og lokalsamfundet. Et stærkt fællesskab skaber tryghed, trivsel og flere muligheder for en meningsfuld hverdag.
”Vi skal finde en ny måde at visitere på, hvor vi både sikrer større selvbestemmelse og får ressourcerne til at række.”
Tekst Anne Fink, chef for Ældre og Træning
Her giver Limfjorden
kroppen
et spark
Vinterbadning er voldsomt populært. Både unge og ældre strømmer til. Vi har besøgt Årets Forening i Thy, som tilbyder kolde gys og varme gus.
Klokken er ni. Solen hænger lavt over Mors, og himlen mod øst er stadig farvet orange af dens tidligere entré over horisonten.
Fjorden er noget så nærmest usandsynligt som spejlblank, og temperaturen over vandet ligger på 7-8 grader. Måske mere interessant er det, at
temperaturen under vandoverfladen på denne februardag rammer 3-4 grader.
- Morgendyp nr. 149 i denne sæson, siger Hanne på trappen ved Søbadet i Thisted, hvor hun er på vej ned i den kolde fjord.
Aktivitet i rivende vækst Hanne er én af seks kvinder i gruppen ”Badepigerne”, der er mødtes på Søbadet for at vinterbade og gå i sauna.
En aktivitet, der er blevet voldsom populær langs hav og fjord - også i Thy. Der findes en stribe af lokale bade- og saunaklubber i bl.a. Klitmøller, Vorupør, Vilsund og Sennels.
Derudover er der tre steder, hvor de er etableret som folkeoplysende foreninger. Det er i Thy Cablepark, Krik og Omegns Badelaug og Thisted Vinterbadeforening på Søbadet. Sidstnævnte alene er vokset fra 170 medlemmer i 2020 til 417 sidste år.
- Vi forstår jo godt populariteten. Det er en fantastisk følelse at være i vandet og bagefter komme ind i varmen i saunaen. Der sker en masse i kroppen, men aktiviteten handler også rigtigt meget om at være sammen med andre. Der er mange fællesskaber her på Søbadet, som mødes på alle tider af dagen. Her er stort set folk fra klokken seks om morgenen til ti om aftenen, siger formand for foreningen, Niels Christiansen, der har været med siden begyndelsen i 2016, hvor de var 50 medlemmer.
Kåret
som ”Årets Forening”
Siden etableringen på ”det gamle Søbadet” er foreningen flyttet ind i de nye faciliteter, der fulgte med etableringen af Søbadet som Cold Hawaii Inland-spot.
Det gav moderne forhold for omklædning, stor sauna, god adgang til vandet og foreningslokale i bygningen ved Thisted Kystvej.
Ved den årlige hyldest til foreningslivet ”Thy Awards” fik vinterbadeforeningen i januar i år prisen som ”Årets Forening”, og den er de stolte af.
- Vi tror på, at det, der er med til at sælge en forening, handler om, at der er en foreningsånd. Vi gør meget for at skabe en sådan. Vi laver intro-møder for nye medlemmer og mange forskellige events som bl.a. saunagus, jule- og nytårsbadning og fuldmånebadning. Og vi kombinerer aktiviteten med snak og hygge, så der er et tydeligt fællesskab, man bliver en del af, siger formanden.
Det vigtige fællesskab ”Badepigerne” Hanne, Lise, Anja, Marianne, Lis og Ulla vinterbader sammen hver morgen. Det har de gjort i fire år. Hanne som den mest standhaftige.
Hun fortæller, hun kun har misset en enkelt dag gennem de seneste sæsoner, men for alle gælder det, at morgenerne i vandet i hinandens selskab er noget helt særligt og meget vigtige for dem.
- Du kommer op. Du kommer afsted. Du kommer ud i vores smukke natur, og vi har det virkeligt hyggeligt og rart sammen både imens og sammen i klublokalet bagefter, siger Ulla.
- Det giver struktur på min dag at starte her. Når man er alene, er det godt, at der er nogen, der venter på en. Så kommer jeg op og godt i gang med min dag, supplerer Hanne.
Kulden giver en lykkefølelse
Nu står de alle i vand til skuldrene. En af nøglerne til nydelse i denne situation er evnen til at kontrollere åndedrættet, fortæller de.
- Man får virkelig et peak af det. Det prikker og stikker i kroppen, men det gør så godt, siger de samstemmende.
Den fysiologiske forklaring på det, de oplever, handler om, at kuldechokket frigiver en masse signal-stoffer i hjernen: adrenalin, noadrenalin, serotonin, kortisol, dopamin og endorfiner. De kan bl.a. reducere stress, påvirke stofskiftet og forbedre humøret.
Forskerne er endnu ikke helt sikre på den langvarige sundhedsmæssige gevinst ved vinterbadning, men mindre studier indikerer, at vinterbadning styrker immunforsvaret, skaber mental balance og øger fedtforbrændingen.
Muligvis har det også en forebyggende effekt på livsstilssygdomme som diabetes og hjertekarsygdomme.
Tilbage på badebroen ved Søbadet er de helt overbeviste om, at de kolde dyp er godt for deres helbred og almene velvære.
- Du bliver glad i låget, og jeg kan slet, slet ikke undvære det, slår Hanne fast.
Tekst & foto Marie Frank Mitchell
Tre tip til nybegynderen
Start med et kort dyp på 5-10 sekunder de første gange, du vinterbader. Herefter kan du øge varigheden gradvist op til de 2-3 minutter, hvor de gavnlige effekter indtræder.
Find en bademakker. Du bør ikke bade alene. Og godt selskab giver motivation til at komme afsted.
Giv ikke op. Vinterbadning er ligesom al anden træning. Det er hårdt i starten, men kroppen vænner sig til oplevelsen.
Kilde: iform.dk
10-års jubilæum: Kæmpe hyldest af idrætten i Thy
Idrætsudøvere, foreningsledere og trænere i Thys over 230 foreninger var hovedpersonerne, da Thy Awards løb af stablen for 10. gang.
Der var grin, musik, spænding og stående bifald i Thy Hallen, da godt 900 personer var samlet for at hylde alle dem, der gør en forskel i foreningslivet i Thy til Thy Awards 2025.
Fra scenen udspillede der sig alt fra en satirisk security-briefing til livemusik fra PATINA.
Men aftenens højdepunkter var uddelingen af priserne for Årets Ungleder, Årets Talent, Årets Leder, Årets Sportsnavn, Årets Forening og 57 påskønnelser.
Thy Awards startede i 2015 og var en videreudvikling af en tradition med at påskønne idrætsudøvere fra Thisted Kommune, som havde opnået store resultater og sat kommunens foreningsliv på landkortet. I 2015 blev det politisk besluttet, at arrangementet fremover skulle være en sportsgalla, hvor der skulle uddeles flere priser.
- Det er meget værdifuldt, at vi har den her aften, hvor vi sammen sætter fokus på alt det, foreningerne kan og gør. Foreningslivet er en del af det, der gør livet i Thy til noget særligt. Det skal vi anerkende, takke for og fejre, siger Torben Over-
gaard, der er formand for Sundhed-, Kultur-, og Fritidsudvalget i Thisted Kommune.
Priserne bliver uddelt til idrætsudøvere, der har udmærket sig med imponerende sportslige resultater, og frivillige kræfter, der bruger deres tid på at skabe rammerne om fællesskaber for andre. Det fortæller Peter Emil Tikøb Højlund, der er sektionsleder for Fritid i Thisted Kommune.
- Thy har et mangfoldigt og stærkt foreningsliv, der er eminent til at udvikle talenter, sportslige resultater og inkluderende og sunde fællesskaber. Til Thy Awards hylder vi det store arbejde og engagement, siger han.
Og Thy Awards er noget, der gør en forskel. Det mener Johanne Frøkjær fra Thisted Svømmeklub. Til Thy Awards 2025 modtog hun prisen som Årets Sportsnavn.
- Når man har så mange træningstimer, som jeg har, så er det ikke lige sjovt hele tiden. Sådan en aften som i aften er med til at minde en om, hvorfor man gør det. Det giver virkelig noget motivation, siger hun.
Vinderne af Thy Awards
Årets Ungleder: William Thingstrup Lauridsen, TIK Håndbold
Taxi-selskaberne i Thy, der kører med kommunens borgere med demens, gør det så godt, at de har høstet national hæder for deres demensvenlige indsats.
Leif Sørensen kender ruten rigtigt godt denne torsdag morgen. Han kører den nemlig hver torsdag. Og han kender efterhånden også de historier, som hans seks passagerer fortæller på turen til Vestervig.
Grete og Inga kan pege ud ad vinduet i minibussen og fortælle, hvor de som børn hakkede roer. Bent kan huske, hvordan han i sin tid som chauffør kørte kvier til Rusland. Til gengæld er det taxachauffør Leif Sørensen, der sørger for, at de får jakken på og får katten ud af huset, inden han også klarer at låse hoveddøren, når de skal i dagtilbud for mennesker med demens på plejecentret Sct. Thøgersgaard i Vestervig.
- Det er et alsidigt job, og det kan godt tage 10 minutter at få en kunde til at sætte sig, men jeg ved, hvorfor det er sådan, og vi har planlagt turene, så tingene bliver gjort så meget på samme måde som muligt. Det giver tryghed. Så må det tage den tid, det tager, fortæller Leif Sørensen.
Hædret af Demensalliancen
Han er chauffør hos Hurup Taxi. Sammen med kollegerne hos Dantaxa i Thisted, modtog han i efteråret 2024 en helt særlig hæder for virksomhedernes indsats for at gøre taxakørslen i Thy demensvenlig.
På årsmødet for den nationale Demensalliance blev Thisted Kommune nemlig anerkendt for initiativet ”Taxa i Thy med Smil og Håndsrækning”.
Et tiltag, hvor kommunens demenskoordinatorer samarbejder med EUC Thisted om at undervise nye taxachauffører i demens. I begrundelsen for valget af Thisted som vinder i kategorien ”transport” lød det blandt andet, ”at initiativet gør en reel forskel i hverdagen”.
- Vi er meget stolte over og glade for at blive anerkendt for indsatsen. Vi har jo tydeligt kunnet se den forskel, som initiativet gør i hverdagen. Ikke blot for mennesker med demens og deres pårørende - men også for chaufførerne. De bliver mere trygge ved opgaven med at køre med denne gruppe af borgere, siger Yvonne Tilsted, der er plejecenterleder i Thisted Kommune.
Den personlige relation
Leif Sørensen er ikke én af de nye chauffører, der har været gennem undervisningen på EUC, men han medgiver, at den viden, som demenskoordinatorerne deler med ham og de andre garvede chauffører, er vejen frem.
- For nogen kan det godt være grænseoverskridende at gå ind hjemme hos kunden og hjælpe dem med at få sko eller jakke på. Men jeg har jo selv oplevet hvilken forskel, det gør, at jeg får en god relation og lærer noget om den enkelte. Vi får en bedre snak, når jeg ved lidt om, hvad de interesserer sig for, fortæller han og fortsætter:
- Og så har jeg lært, at øjenkontakt er vigtigt. Det fungerer ikke altid blot
Tekst & Foto Marie Frank Mitchell
“Det fungerer ikke altid blot at sige, at de skal sætte sig, men når jeg har øjenkontakt, så kan jeg bedre kommunikere med dem.”
at sige, at de skal sætte sig, men når jeg har øjenkontakt, så kan jeg bedre kommunikere med dem og gøre dem trygge ved det, vi skal, fortæller han om sine erfaringer.
Nøglen er tålmodighed
Den øgede viden hos taxachaufførerne om demens betyder, at de udviser stor empati og tålmodighed i mødet med mennesker med demens. Det er, ifølge demenskoordinator Gitte Sand Dahlgaard, netop nøglen til demensvenlighed.
- Demens er en kompleks og udfordrende sygdom, der kræver en særlig form for omsorg og støtte. Ved at lade sig uddanne til at håndtere de hverdagssituationer, der opstår, når de skal køre med mennesker med demens, så bliver taxaselskaberne en stærk partner for os, der arbejder professionelt med denne gruppe af borgere. Og de er uden tvivl med til at give mennesket med demens en oplevelse af at blive mødt med respekt og forståelse, forklarer Gitte Sand Dahlgaard.
Vi er ankommet til Sct. Thøgersgaard og forude venter nogle timer med mande- eller dame-klub for de seks passagerer i minibussen.
- Skal jeg med dig hjem nu? spørger én af dem Leif kort efter ankomst.
- Nej, vi ses i eftermiddag, svarer Leif Sørensen med et smil. Han får et smil og et nik retur, og vedkommende går i klub.
- Der skal i bund og grund ikke så meget til for at gøre en forskel. Med en god håndfuld tålmodighed vil de fleste mennesker kunne gøre en mærkbar forskel for mennesker med demens, siger Leif Sørensen på vej tilbage til sin vogn.
Når han om nogle timer samler sine passagerer op igen, kan de ikke alle huske, at han kørte med dem tidligere på dagen, men Leif Sørensen kan huske, hvad der gør dem trygge på turen og får dem godt hjem igen.
Det vigtige valg – skal du være kandidat?
Tekst Eskild Boeskov
Til november skal vi alle i stemmeboksen og sætte vores kryds ved valgene til Kommunalbestyrelsen og Regionsrådet, men samme dag - 18. novemberkan du som senior i kommunen også sætte et andet vigtigt kryds på en stemmeseddel.
Der er nemlig også valg til det kommunale Ældre-/ Seniorråd. Og hvorfor skal kommunen så have et sådant råd? Er det vigtigt, kan du spørge?
Først og fremmest kan man sige, at det er lovbestemt, at alle kommuner skal have et ældreråd, men det er jo ikke i sig selv en god forklaring. Så spørgsmålet er snarere, hvorfor man har vedtaget den lov?
Hvem er bedst til at afgøre, hvad der er bedst for ældre? Det er naturligvis de ældre selv. En kommunal forvaltning og en kommunalbestyrelse består jo sjældent af ældre mennesker. Derfor er det vigtigt, at netop dem, der bestemmer rammerne for ældrepolitikken og fastlægger niveauet for ældreplejen, har et råd bestående af ældre borgere over 60 år, de kan spørge til råds.
I Thisted kommune er vi 11 medlemmer af Ældre/ seniorrådet, som hver måned holder møde. På de møder får vi forelagt mange forskellige sager vedr. ældrepolitik - men aldrig personsager. Nogle sager er til orientering, og i andre udbeder politikerne sig et høringssvar, som de kan vælge at følge eller ikke følge i deres beslutning.
Thisted Kommune har ca. 43.000 indbyggere. Heraf er ca. 14.000 over 60 år. Ældre-/Seniorrådet på 11 medlemmer repræsenterer altså 14.000 borgere. Det gør vi på bedst mulig vis med hver vores baggrund.
Formand for Ældre-/Seniorrådet Eskild Boeskov.
Men det siger sig selv, at vi kunne have meget brug for, at de 14.000, vi repræsenterer, fortæller os, hvad de synes er godt og dårligt ved den ældrepolitik, som Thisted Kommunes kommunalforvaltning gennemfører?
Så kære ældre medborgere, kontakt os! Bland jer i ældrepolitikken. Og først og fremmest: Meld jer som kandidater til det næste ældrerådsvalg.
Det kræver ikke specielle forudsætninger at være rådsmedlem. Vi har alle 11 mange forskellige baggrunde. Igennem de fire år man er valgt til ældrerådet, får man et stort kendskab til kommunens ældreforvaltning og bliver bedre og bedre til at komme med gode råd til forvaltning og politikere.
I denne udgave af Gnisten bruger vi Ældre-/Seniorrådets sider på at give jer meget mere information om rådet og vores arbejde. Læs med og kom og vær med!
Det historiske perspektiv
En del af den kommunale organisation siden 1990’erne.
Ældre/-seniorrådenes historie begynder tilbage i 1990`erne. Her var der en debat i befolkningen om de ældres indflydelse på egne livsvilkår. På den baggrund blev der af frivillighedens vej oprettet råd, komiteer og andre tiltag i knap halvdelen af landets 275 kommuner. Men det var meget forskelligt, om kommunernes politikere og forvaltningerne var indstillet på at bruge rådene konstruktivt.
Derfor blev det i 1995 ved lov bestemt, at der i alle landets kommuner skulle vælges ældreråd, og det skulle ske senest 1. januar 1997.
Ældrerådene udgjorde de ældres særlige kanal til indflydelse på den kommunale ældrepolitik, og hensigten var, at alle kommuner både på det politiske og administrative niveau skulle give ældre mulighed for at have indflydelse på beslutning på alle områder, der vedrørte ældrebefolkningen. Rådene fik krav på at blive hørt, men ikke krav på direkte indflydelse.
Der er ikke lige mange medlemmer i kommunernes ældreråd. Det kommer an på indbyggertallet i den pågældende kommune, men der skal være mindst fem medlemmer. I Thisted kommune er vi berettiget til at have 11 medlemmer.
Rådene er valgt af og blandt ældre over 60 år og er partipolitisk neutrale.
Der fandtes også ældre-/seniorråd i de gamle amter. De var etableret på frivillig basis, men blev nedlagt, da amterne forsvandt. Siden 2007, hvor regionerne blev oprettet, har der været oprettet Ældre/-seniorråd i samtlige regioner. De samarbejder med de kommunale råd.
De kommunale Ældre-/Seniorråd er samlet i ”Danske Ældreråd”. Det hed i begyndelsen ”Sammenslutningen af Danske Ældreråd i Danmark” og blev til Danske Ældreråd i 2007.
”Danske Ældreråd” repræsenterer alle kommunernes folkevalgte ældre-/seniorråd overfor Regering, Folketing, KL, Danske regioner og offentlige og private organisationer, og de arbejder for at styrke og videreudvikle de kommunale råd. De hjælper bl.a. med rådgivning, udbud af kurser og konferencer.
Danske ældreråd har en bestyrelse med tolv medlemmer, og det er forsamlingen af landets ældreråd, der vælger formand og næstformand i Danske Ældreråd. Det foregår på et årligt repræsentantskabsmøde.
Tekst Ellen Gudmundsen Foto Arkivfoto
Aktivkomiteernes arrangementer
På alle 14 plejecentre i Thisted Kommune findes en aktivkomité, som er bemandet af frivillige kræfter. De laver aktiviteter og arrangementer for lokalområdets ældre borgere og beboere på ældrecentret.
Hold øje med opslagstavlen på dit ældrecenter og bliv en del af det gode og sjove fællesskab på stedet.
Der kan være behov for tilmelding, og det kan også være, at der er en egenbetaling ved deltagelse. Tjek med dit ældrecenter, hvis du er i tvivl om noget.
Sct. Thøgersgaard
Prins Buris Vej 2, 7770 Vestervig
Uggi og band: 22/4, 13/5, 10/6
9/4: Sang med kirkesanger
29/4: Erindringssang
15/5: Påskefrokost m. underholdning
27/5: Musik m. Det Grå Guld
19/6: Musik med New Midnight
Vibedal
Vibedalvej 1, 7700 Thisted
Banko på følgende tirsdage: 1/4, 13/5, 17/6
Søndagscafe: 6/4, 4/5, 1/6
8/4: Garderoben shop og Reporto sko
24/4: Forårsfest m. mad og musik
23/6: Sankt Hans
Åbakken
Nørre Alle 21, 7760 Hurup
5/5: Alsang v. Inge Rasmussen
24/5: Havemarked i Ådalshaven
Kristianslyst
Nørrealle 53, 7700 Thisted
27/3: Sildedag
10/4: Påskefrokost med musik
24/5: Stafet for livet
17/6: Valdemarsfest
26/6: Sankt Hans, med musik, bål og båltale
Kløvermarken
Solsikkevej 43, 7752 Snedsted
Tirsdage, formiddag: Stolegymnastik og samvær for 60+, Tirsdagsklub m. aktiviteter. Onsdage, eftermiddag: Strikkeklub for pensionister. Onsdage, aften: Strikke- og håndarbejdsklub for yngre.
Torsdage, formiddag: Torsdagsklub
Cafeeftermiddage: 23/3, 18/5
23/6: Sankt Hans
Dragsbækcentret
Simons Bakke 37, 7700 Thisted
20/3: Thisted Seniororkester
27/3: Banko
3/4: Musik med Kristian Mogensen
10/04: Musik med Poul Burgård
24/4: Påskefrokost med musik
8/5: Temafest (Bamse)
15/5: Bustur
22/5: Banko
12/6: Danseeftermiddag
19/6: Før Sankt Hans
26/6: Jordbærtur
Friplejehjemmet Kastaniegården
Hovedgaden 8, 7752 Snedsted
Første torsdag i hver måned: Banko
Anden tirsdag i hver måned: Banko
10/4: Forårsfest 9/5: Åbent Hus
Fyrglimt
Fyrglimt 2, 7730 Hanstholm
Første tirsdag i hver måned: Banko. Sidste onsdag i hver måned: Sildebord.
Øvrige arrangementer kan ses på Facebook. For træning med Aktivkomiteens motionsgruppe, kontakt Frida på telf.: 60 68 14 62.
For plejecentrene Klitrosen, Friplejehjemmet Bedsted, Solgården, Trye og Fjordglimt henvises der til de enkelte centre for program og aktuelle datoer.
Tag med til møde om seniorlivet i Thy
Er du 60+, og vil du vide mere om de aktuelle emner, der fylder her og nu i forhold til livet som senior i Thisted kommune?
Så vil Ældre-/Seniorrådet gerne invitere dig til informationsmøde.
Hvornår: Mandag den 19. maj kl. 14.30-18.30
Hvor: Hotel Limfjorden, Simons Bakke 39, 7700 Thisted
Vi har lavet et interessant program til dig (ret til ændringer forbeholdes)
14.30: Kaffe og boller er klar på Hotel Limfjorden.
14.45: Velkomst v. fmd. for Ældre-/Seniorrådet – Eskild Boeskov.
15.00: Valget til Ældre-/Seniorrådet den 18. november 2025.
15.20: Undgå at blive svindlet på nettet og sikker brug af dit pengeinstitut. V. Sparekassen Thy.
15.50: Kort pause.
16.00: Kommunens kommende indsatser – klar til den nye ældrelov. v. Anne Fink, Chef for Ældre og Træning.
16.15: Oplæg om at styrke samarbejdet mellem et plejecenter og det omkringliggende samfund til gavn for beboere, pårørende og medarbejdere. Ved plejehjemsleder på Dragsbækcentret Lotte Bloch.
16.45: Humor som medicin. Om livsmod, livslyst og livsglæde. Ved Erik Lindsø –journalist, forfatter og kendt foredragsholder.
18.00: Let aftensmad.
Arrangementet er gratis, men af hensyn til maden skal man tilmelde sig. Der er plads til max. 130 personer, og pladserne fordeles efter først til mølle-princippet.
Tilmelding med navn(e) og mail til: Anette Bjørndal – abjorndal@hotmail.dk eller Bente Homann – bentehomann@gmail.com
Sådan arbejder Ældre-/seniorrådet
Tekst Bente Homann
Ældre-/Seniorrådet i Thisted kommune arbejder for at sikre bedst mulige forhold for alle ældre borgere i kommunen - både for dem, der har behov for hjælp, og for dem, der kan klare sig selv.
Vi arbejder på to måder.
For det første er der de sager, kommunen tager initiativ til at involvere Ældre-/Seniorrådet i. De handler om:
• Når de politiske udvalg i kommunen har sager på dagsordenen, der i høj grad påvirker de ældres vilkår, sender de sagen til høring i Ældre-/Seniorrådet, så vi på den måde rådgiver og påvirker beslutningsprocessen.
• Thisted kommune har en ældrepolitik, som vi aktivt medvirker til at udforme og revidere.
• Hvert år bliver vi hørt, når kvalitetsstandarderne revideres i henhold til årets budget. Det er her, man fastlægger hvilke ydelser og tilbud, man har krav på, og hvilken standard, man kan forvente.
Det gælder aktivitetstilbud, sundhedstilbud, træning og rehabilitering, hjælpemidler, sygepleje, madsevice, boligtilbud og kørsel.
Og så er der de sager, hvor Ældre-/Seniorrådet kommer til kommunen. De udspringer af, at vi lytter til kommunens ældre borgere og arbejder for, at jeres ønsker og problemer bliver kendt af kommunens politikere:
• Rådet kan komme med ideer til både politikere og forvaltninger med ønsker til ændringer eller nye tiltag, der kan fremme et godt liv for kommunens ældre borgere. Ofte opstår disse ideer og ønsker, fordi et medlem i Ældre-/Seniorrådet har fået en henvendelse fra en borger, der har noget på hjerte.
• Vi gør opmærksom på problemer. Vi fortæller kommunen, hvordan besparelsesforslag eller forslag til nye indsatser vil påvirke ældre borgeres liv.
• Vi kommer med forslag til nye initiativer. Og vi gør det altid ud fra et ældreperspektiv.
Rådet har en vigtig plads i vores demokrati
Ældre-/Seniorrådet har spurgt formand for Social- og Seniorudvalget, Henrik Gregersen, (V), hvilken betydning rådet har for udvalgets politiske arbejde? Du kan læse svarene fra politikeren her.
Hvor vigtigt er Ældre-/Seniorrådet?
- Ældrerådet er et vigtigt bindeled mellem vores ældre medborgere og kommunen, som jo er både forvaltningen og os politikere. Kommunen skal have et ældreråd, og rådets vigtigste funktion er at rådgive om forhold, der vedrører ældre, samt at sikre ældre bliver hørt, når der kommunalt træffes beslutninger, der vedrører ældre og deres muligheder.
- I vores kommune er vi så heldige, at vi har et meget engageret ældreråd. Vi kan være sikre på at få kvalificerede input og meninger.
Hvordan bruger I de input, rådet kommer med?
- Ældrerådet er meget aktuel, hver gang der kommer nye bekendtgørelser og lovgivning fra centralt hold. Vi får borgernes meninger og forventninger frem. Ældrerådets høringssvar og meninger vedlægges de enkelte sager.
- Ligeledes er det også vigtigt, at kommunale beslutninger om nye strukturer, og om serviceniveauet for vores ældre, bliver hørt og kommenteret.
- I forbindelse med næste års budget har vi i Social- og Seniorudvalget en tradition om at mødes med ældrerådet for at drøfte, hvilke konsekvenser budgettet får for borgerne. Det gælder både besparelser og tilførsel af midler. Det er møder, hvor der foregår en vigtig kommunikation omkring økonomien på ældreområdet.
- Ældre-/Seniorrådet er med til at sikre, at vi som politikere træffer vores beslutninger på et oplyst grundlag, og derfor spiller det en vigtig rolle i vores demokrati.
Næste løsning skal afleveres senest 12. maj 2025 - Husk altid at skrive kodeord, navn og adresse. Du kan aflevere din løsning i Sognets Dagligstue, Storegade 1 i Thisted. Eller sende din løsning til Thisted Kommune, Asylgade 30, 7700 Thisted. Att. Ledelsessekretariatet/Kommunikation. Du kan også sende din løsning på en mail til kommunikation@thisted.dk
Til kamp mod de slidte led
Slidgigt er en af de mest udbredte ledsygdomme blandt ældre mennesker. Bliv klogere på, hvordan du kan lindre symptomerne.
Tekst Berit Oddershede og Rikke Friis Gade, fysioterapeuter, Thisted Kommune
Smerter, stivhed, kliklyde og nedsat bevægelighed i leddene. Det er noget af det, der følger med, når man bliver ramt af slidgigt eller artrose, som er sygdommens latinske navn. Det er en sygdom, der medfører nedbrydning af brusk i leddene. Det kan være smertefuldt, og der findes ikke nogen kur mod artrose.
For mange påvirker sygdommen evnen til at fortsætte med at arbejde. Derfor er det vigtigt at hjælpe med en tidlig indsats.
Træning hjælper
Der er flere ting, du kan gøre for at lindre symptomerne og forbedre livskvaliteten. Et af de mest effektive tiltag er fysioterapi. Træning kan styrke musklerne omkring det påvirkede led og forbedre bevægeligheden. Forskning viser nemlig, at træning har en positiv effekt på at nedsætte smerter i forbindelse med artrose.
Der er udviklet et særligt træningsprogram til netop denne type gigt. Det hedder “GLAiD” (Godt Liv med Artrose i Danmark). Det har fokus på at forbedre stabilitet og styrke omkring leddet, samt give dig en indsigt i, hvad artrose er, og hvad du selv kan gøre.
Denne undervisning og træning opbygger tryghed og en forståelse af, at det er ok at være aktiv. Den kan være med til at forbedre problematikken omkring leddet samt give en smertereducering. Og der er flere, som helt kan undgå operation eller udskyde behovet for operation, ved at begynde med træning.
Du kan godt opleve smerter i starten af et træningsforløb, men de fleste oplever en reducering af smerterne gennem de første uger. Du kan snakke med din egen læge om at få en henvisning til et GLAiD-forløb ved en fysioterapeut, hvis du har brug for det.
Det kan du selv gøre ved artrose
• Vægttab: Overvægt lægger ekstra pres på de vægtbærende led, som knæ og hofter. At tabe sig kan hjælpe med at reducere smerter og forhindre yderligere slid på leddene.
• Fysisk aktivitet: Motion som svømning, cykling eller gang er skånsom for leddene, mens vægtbærende aktiviteter som løb kan være mere belastende.
• Ergonomisk tilpasning: At ændre arbejdsstillinger eller bruge hjælpemidler som stokke eller støttebandager kan hjælpe med at aflaste leddene.
• Smertelindring: Brug af smertestillende medicin som ibuprofen eller paracetamol kan være en del af behandlingen. Nogle får også injektioner med kortison eller hyaluronsyre.
• Varme og kulde: Anvendelse af varme- eller kuldeterapi kan give lindring og reducere hævelse.
• Kost og kosttilskud: En sund og afbalanceret kost kan bidrage til at opretholde en sund vægt og muligvis reducere inflammation i kroppen.
I selskab med en klassiker
For andet år i træk tager Kulturrummet livtag med en af de helt store klassikere i litteraturen og lader den folde sig ud på biblioteket i Hanstholm.
På hylderne bag dem står ”Skibsværfternes historie”, den seneste roman af Dorte Nors, en krimi af Mari Jungsted og børnebøger i hobetal, men interessen denne aften er samlet om værket ”Dantes Guddommelige Komedie”.
I selskab med foredragsholder, præst og forfatter Martin Herbst bliver deltagerne i Klassiker Læseklubben nemlig guidet igennem det, der må siges at være af de absolut største, historiske værker i europæisk litteratur.
700 år gammelt værk
Det episke digt på vers handler om en rejse gennem helvede, skærsilden og paradiset. For rigtig mange en bog, de måske nok har hørt om, men som de færreste vælger at gå ombord i.
- Det er ikke en bog, man bare læser, så den her læseklub, hvor vi læser hver for sig, men mødes og får den ”knækket” og forklaret af et kyndigt menneske, er virkelig en fed oplevelse. Tænk sig, at jeg får en indsigt i noget, der er skrevet i 1300-tallet, siger Else Marie Lindsted Andersen, der er én af de 17, der denne vinter har meldt sig til læseklubben på biblioteket.
Klassiker Læseklub er et samarbejde mellem Kulturrummet og Folkeuniversitetet. Det er anden gang, den afholdes. Sidste år læste de Ulysses af James Joyce, og deltagerne kommer fra både Thy og Mors.
- Målet er at åbne værket op for læseren. Du kan sammenligne det med en tur i skoven med en naturvejleder. Oplevelsen bliver større, når man får en vejledning ind i det, man ser eller læser, forklarer Øjvind Fritjof Arnfred, der som bibliotekar i Thisted Kommune står for arrangementet.
Næste års planer
Han er allerede i gang med at overveje, hvilken klassiker de skal ombord i, når der sandsynligvis bliver lavet læseklub igen næste vinter.
- Lige nu er planen, at vi vælger Vergils ”Aeneide”, som er det værk Dante trækker på - og dermed også Joyce. Så det bliver en fin trilogi af værker, der på en måde er i dialog med hinanden, eller i hvert fald står på skuldrene af hinanden, forklarer bibliotekaren.
”Oplevelsen bliver større, når man får en vejledning ind i det, man ser eller læser.”
Tekst & Foto Marie Frank Mitchell
Med bogen ud i naturen
Foråret spirer frem, fuglene vender tilbage, og det kribler nok i de fleste for at komme ud. Hvis du leder efter inspiration til nye måder at gå til naturen, så foreslår Biblioteket i Thy her nogle forskellige bøger, der kickstarter den grønne sæson.
En moderne almanak
Almanakken er en ældgammel kalenderform, der ofte indeholder en blanding af information om astronomi og årstiderne samt kulturelle fortællinger. I ”Almanak – en bevægelse gennem årets landskaber” undersøger ph.d. i geografi og planlægning, forfatter og underviser Emmy Laura Pérez Fjalland forskellige typer af landskaber og kommer med konkrete forslag til, hvordan vi kan forholde os åbent og nysgerrigt til den natur, som vi er en del af. En oplagt ledsager at tage med ud på tur.
Almanak af Emmy Laura Pérez Fjalland. Informations Forlag. 164 sider.
En
voldsom vandretur
At naturen besidder en livsomvæltende og potentielt helende kraft, ved forfatter Raynor Winn og hendes mand alt om. I bøgerne ”Saltstien” og ”Den vilde stilhed” beskriver hun nemlig den rejse, hun og ægtemanden Moth begiver sig ud på, efter at de inden for en uge mister alt, hvad de ejer, og samtidig bliver konfronteret med dødelig sygdom. De tager impulsivt ud på en tusind kilometer lang vandretur langs kysten i det sydvestlige England, og i bøgerne beskriver Winn den frihed og nærhed med naturen og dem selv, som de kommer i kontakt med, mens spørgsmålet om fremtiden lurer i horisonten.
Saltstien og Den vilde stilhed. Svane & Bilgrav. 280 og 254 sider.
Naturen mellem hænderne
En alternativ måde at gå til naturen på er at omsætte dens motiver til håndarbejde, og netop det er noget, Natasja Hjerrild Rosenquist er ekspert i. Hun driver broderivirksomheden Lille Klode, og i sin anden bog om broderiets kunst, som udkommer til maj, deler hun 30 mønstre til smukke broderier, inspireret af den vilde danske natur. Hvis du er hurtig, kan du nå at opleve Natasja Hjerrild Rosenquist og lære at gøre hende kunsten efter, når hun afholder workshop i Plantagehuset i Thisted onsdag den 11. juni.
Brodér naturen. Forlaget Grønningen 1. Udkommer 6. maj 2025.
Husk, at du kan låne bøgerne på vores biblioteker – eller (de fleste) som e- og lydbøger via e-reolen, som alle lånere på Biblioteket i Thy har adgang til. Kig forbi, hvis du har behov for hjælp til at komme i gang.
Foreninger har samlet 156 kilo affald
Syv foreninger i Thy har gjort en stor forskel for at holde vores fælles natur fri for affald, og du kan også være med.
Gavner foreningen
Historien fra Thisted Ro- og Kajakklub er et af resultaterne fra en årsrapport fra Ren Natur, der dykker ned i den forskel, frivillige foreninger har været med til at gøre for naturen i 2024. Ren Natur er et initiativ, der gør det muligt for foreninger at tilmelde sig fastlagte ruter, hvor de på en bestemt dato skal ud at samle affald. Gevinsten for vores fælles natur giver sig selv, mens de frivillige får penge til deres forening for indsatsen.
Fællesskabet gør en stor indsats
I 2024 deltog syv foreninger i Thy, og de befriede naturen for 39 fyldte sække med affald. Et estimat fra Ren Natur lyder på, at det er hele 156 kilo affald.
15 seje frivillige fra Thisted Ro- og Kajakklub trodsede både regn- og tordenbyger, da de tilbage i maj 2024 deltog i initiativet Ren Natur.
Bemandet med sække og affaldsopsamlere gik de en rute på fem kilometer fra Synopal i Thisted til Eshøj for at befri naturen for henkastet affald. Resultatet blev hele ti sække med affald.
- Det var en rigtig god oplevelse, som vi hyggede os meget med, og det var meget tilfredsstillende at se, at det blev så fint, siger Kirsten R. Justesen, der var tovholder for indsamlingsholdet i Thisted Roog Kajakklub.
- Affald i naturen er desværre et kontinuerligt problem, og vi er så taknemmelige for de foreninger og frivillige, der hjælper med at rydde op. Det gælder både foreningerne i Ren Natur og alle dem, der for eksempel indsamler affald på strandene, siger Lars Nørgaard Hedegaard, der er sektionsleder for Byg og Byfornyelse i Thisted Kommune.
Bliv en del af Ren Natur
Din forening kan også deltage i Ren Natur i 2025.
Tilmeldingen er åben på www.rennatur.org. Her vil I kunne se de ruter, I kan tilmelde jer, og det beløb, jeres forening vil få for indsatsen.
Tekst Katrine Rønnow Holler Foto Privat foto
Fra vejen til plejen
Antallet af ældre over 80 år stiger, og antallet af sygeplejersker falder. Særligt to indsatser skal sikre, at man - også i fremtiden - kan modtage sygepleje.
Hver anden uge leverer Apoteket i Hurup dosispakket medicin hjem til Bodil Agnete Hørup. Medicinen er pakket af en maskine. Den er i små plastikposer, og på posen er der trykt indhold, dato og tidspunkt for, hvornår medicinen skal tages.
Den dosispakkede medicin er ét af de redskaber, der skal sikre, at Thisted Kommune - også i fremtiden - kan yde sygepleje til dem, der har behov for det.
Tidligere fik Bodil Agnete Hørup besøg af hjemmesygeplejen hver anden uge. De talte og fordelte manuelt hendes medicin i pilleæsker. Men sygeplejerskerne skal væk fra at bruge arbejdstid på at køre ud og dosere medicin. Hver måned kører hjemmeplejens biler omkring 200.000 km, og en del af de kørte kilometer går til medicindoseringen hver anden uge hos omkring 780 borgere. Det bliver til mange timer på vejen, som i stedet kan bruges på pleje.
- Vi bliver markant flere ældre, mens vi samtidig bliver færre i den arbejdsdygtige alder. Vi bliver også ramt af de samme rekrutteringsudfordringer til plejeområdet, som resten af landet. Derfor står vi med en vigtig opgave med at prioritere vores ressourcer og sikre, at vi kan hjælpe de mest sårbare og dem med det største behov, siger Anne Fink, chef for Ældre og Træning i Thisted Kommune.
Dosispakket er sikker løsning
Siden maj 2024 har hjemmesygeplejerskerne i Thisted Kommune derfor været i gang med at finde ud af hvilke borgere, der er egnede til at modtage dosispakket
Ud over at dosispakningen frigør sygeplejersker til andre opgaver, så er det samtidig en meget mere sikker løsning for borgerne. Ifølge Danmarks Apotekerforening er der kun risiko for fejl i to ud af 1 million dosispakkede poser, mens der er risiko for fejl i op til 40.000 ud af 1 million manuelle doseringer.
Flere opgaver løses på klinikkerne
Det andet redskab, som skal sikre plejen, er en bedre brug af kommunens 11 sygeplejeklinikker. Hvis en række opgaver flyttes til klinikkerne, og for eksempel dosering af medicin sker her hver 4. uge fremfor hver anden, så vil det også frigøre sygeplejersker til andre opgaver – for eksempel pleje af døende i eget hjem.
Hver sygeplejeklinik er bemandet af få medarbejdere, så borgeren, der for eksempel skal have skiftet forbinding, dryppet øjne eller udleveret medicin, oftest vil møde den samme medarbejder. Derudover kommer man til et aftalt tidspunkt, så man slipper for ventetid.
Hjemmeplejen har sygeplejeklinikker i Hurup, Hundborg, Hanstholm, Frøstrup og i Thisted på Dragsbækcentret og på Industrivej.
medicin. Frem til nu er 221 borgere overgået til den nye ordning.
Tekst & foto Marie Frank Mitchell
Unikt samlingspunkt for natur- og friluftsliv tager form
Byggeriet af naturlandsbyen ved fjorden i Doverodde skrider planmæssigt frem og forventes at være klar til at tage imod gæster i sommeren 2025. Mød to af de foreninger, der snart kan kalde Naturlandsbyen for hjem.
Naturen i Thy betyder noget helt særligt for det liv, der leves her. Den giver os stjernestunder og tid til fordybelse.
Uanset om det foregår i fuld fart med pulsen oppe eller i rolig slentrefart, når vi leder efter de spiselige skatte i skovbunden. Og til sommer får Thy et nyt samlingspunkt for det liv, der leves i og med naturen.
Her åbner naturlandsbyen i Doverodde, hvor et væld af forskellige aktører kan mødes om natur- og friluftsaktiviteter i hjertet af Thys enestående natur. Det fortæller Niels Jørgen Pedersen, der er borgmester i Thisted Kommune.
- Naturlandsbyen er et stort og visionært projekt, der skal styrke vores naturforståelse og vise alt det, man kan
opleve og lære af naturen. Ambitionen er at udvikle mulighederne for at være i naturen og bruge den aktivt og bæredygtigt, siger han.
Naturlandsbyen bliver bl.a. hjem for en række natur- og friluftsforeninger.
Byggeriet kommer blandt andet til at indeholde et naturværksted, kajakhotel, bålhytter, foreningshus og grejhaller.
Opførelsen af naturlandsbyen er støttet af Nordea-fonden med 55,5 millioner kroner.
Tekst Katrine Rønnow Holler Foto Katrine Rønnow Holler og Søren Gøttsche.
Nye indbyggere i naturlandsbyen
Naturlandsbyen bliver en aktivitetsdrevet landsby. Vi har talt med to af de foreninger, der snart kan flytte ind, om deres håb og forventninger til projektet.
Mikkel Thatt
FDF Hurup
Hvad kommer I til at bruge naturlandsbyen til?
- Vi kommer selvfølgelig til at have vores gang her sammen med vores spejdere. Derudover har vi nogle kanoer i foreningen, som vi gerne vil have opbevaret i naturlandsbyen, så det bliver nemmere for os at bruge fjorden.
- Men jeg er helt sikker på, at når først naturlandsbyen er åben, så vil der åbne sig en masse forskellige muligheder for, hvordan vi kan bruge området og de nye faciliteter.
Hvad håber du, projektet får af betydning for området?
- Jeg tror, det kommer til at gøre noget godt for foreningerne, skabe mere turisme og mere liv. Jeg synes, det her område ved Doverodde har et kæmpe potentiale. Det er helt fantastisk smukt - men desværre lidt overset. Det skulle gerne være et udflugtsmål for mange flere thyboer, end det er i dag.
Hvad tror du, det kan give jer, at man samler foreninger og andre natur- og friluftsaktører i naturlandsbyen?
- Jeg håber, vi får et rigtig stærkt samarbejde op at køre, hvor vi kan hjælpe hinanden med forskellige aktiviteter på tværs. Vi kan helt sikkert finde inspiration hos hinanden.
Hardy Olesen
Neessund Vikingeskibslaug
Hvad kommer I til at bruge naturlandsbyen til?
- Vi kommer til at gå hernede og bygge på vores skibe. Vi har en fast tradition, hvor vi mødes hver tirsdag og hygger os med det. Vi har hele tiden haft base i Doverodde, men nu får vi virkelig nogle rammer, der kan noget. Vi er meget glade.
Hvad håber du, at projektet får af betydning for området?
- Der skal nok komme rigtig mange til for at se det her, fordi der er så mange aktiviteter samlet på ét sted. Det kan virkelig gøre en forskel for området og vores foreninger og erhvervsdrivende.
Hvad tror du, det kan give, at man samler foreninger og andre natur- og friluftsaktører i naturlandsbyen?
- Der bliver flere, man kan få en sludder med. Forhåbentligt kan det også skabe en nysgerrighed og lyst til at se på, hvad de enkelte foreninger og aktører har at tilbyde.
- Det er heller ingen hemmelighed, at vi da håber på, det kan kaste nye medlemmer af sig. Måske kunne vi endda få et lidt bredere klientel i foreningen, så vi kan bibeholde bådebyggertraditionen i Thy.
Iboih Marine Aceh Indonesia
Ny fremtid for Hanstholm Havn
Et stort, dansk havneselskab er ny medejer af Hanstholm Havn.
Samarbejdet skal styrke havnens
samlede konkurrencekraft og udvikle potentialerne i Thy.
Tekst Marie Frank Mitchell
Foto Bjarne Nørby og Michael Max
Det er ikke til at se det, hvis man ikke lige ved det. Udefra ser alt nemlig ud, som det plejer på havnen i Hanstholm, men indenfor på havnekontoret har der for nyligt været ekstra travlhed.
Den 31. januar 2025 kunne Thisted Kommune og Associated Danish Ports A/S (ADP) fortælle, at ADP kommer med i ejerkredsen af et nyt selskab, Hanstholm Havn A/S. ADP er ét af de største havneselskaber – og en særdeles erfaren havneaktør – i Danmark.
Ser store muligheder
Det nye selskab skal pr. 1. august 2025 drive havnen videre, efter den de seneste par år har været en kommunal havn. Lige nu er der derfor fuld gang i arbejdet med at udvikle konkrete forretningsstrategier.
ADP har siden dannelsen i år 2000 drevet havnene i Fredericia og Nyborg, og koncernen ser store udviklingsmuligheder og synergier i udvidelsen af sin havneportefølje.
- Kernen i ADP er at konsolidere og skabe strategiske samarbejder på tværs af havne. Vi har en stor tro på, at Hanstholm Havn kan indlede en ny storhedstid. Det er en havn med en stærk identitet og mange nye forretningsmuligheder, som vi skal udforske, så havnen kommer til at stå stærkere, siger Rune D. Rasmussen, adm. direktør ADP, om det nye samarbejde.
En god aftale Præcist hvad og hvordan de muligheder skal og kan udnyttes, er parterne endnu ikke klar til at løfte sløret for, men målet er at få vendt udviklingen, så Hanstholm Havn igen bliver en sund økonomisk havn.
På borgmesterkontoret i Thisted er aftalen én af dem, som kommunens førstemand, Niels Jørgen Pedersen, er glad for.
- At drive en kommunal havn giver udfordringer rent kommercielt, derfor har vi de sidste to år arbejdet målrettet mod en anden selskabsform.
- Det kommer nu til at ske med den nye ejerstruktur, som vi tror på, bliver en succes. Hanstholm Havn har en lang historie, hvor den i alle årene har været et stort aktiv for lokalområdet. Siger borgmesteren og fortsætter.
- Med det nye samarbejde med ADP, er jeg sikker på, vi kan accelerere udviklingen af havnen til gavn for hele lokalområdet.
Hanstholm Havn har siden havneudvidelsen i 2020 haft en presset økonomi. Indtægterne kunne ikke dække omkostningerne til lånene, og gælden, som i 2023 var på 630 mio.kr., betød, at Thisted Kommune overtog driften.
Siden har man i Thisted Kommune arbejdet på at forbedre økonomien i havnen. Det er bl.a. sket ved at effektivisere driftsudgifterne, omlægge lånene og få nogle bedre aftaler med Indenrigsministeriet, så gælden er afdragsfri i en årrække.
I aftalen med ADP beholder kommunen de ydre moleanlæg, der årligt vil genere en lejeindtægt, og det betyder alt sammen, at Hanstholm Havn nu står et bedre sted økonomisk med en begrænset gæld og gode muligheder for at udvikle sig.
Ejerfordelingen i det nye selskab Hanstholm Havn A/S er 51 procent til ADP og 49 procent til Thisted Kommune.
Hvem er Associated Danish Ports, ADP?
• Koncernen ADP A/S er etableret i år 2000 med havnene i Nyborg og Fredericia og de respektive kommuner som ejere.
• ADP’s vision er at drive og eje havne, der sammen kan udnytte hinandens potentialer og skabe synergier, som kan udvikle nye forretningsområder.
• Sammen med pensionsselskabet PFA ejer ADP desuden transport og logistikknudepunktet Taulov Dry Port ved Fredericia.
• Pr. 1. august medejer af Hanstholm Havn i selskabet Hanstholm havn A/S.
Ledelsen i ADP var i Hanstholm i forbindelse med nyheden om den nye ejerstruktur for havnen. Fra venstre ses Rune D. Rasmussen, adm. direktør ADP, Ulrik Andersen, kommunaldirektør i Thisted Kommune, Niels Jørgen Pedersen, borgmester i Thisted Kommune, Christian Herskind, bestyrelsesformand for ADP, og Søren Zohnesen, havnechef for Hanstholm Havn.
Her tager vi mandesnakken om de dybe spørgsmål
Fire mænd har stiftet en snakkeklub i Thisted for at få et fællesskab, hvor de kan mødes og tale om det, der er personligt og også godt kan være svært i livet.
Vi er ikke i familie. Vi er ikke badmintonmakkere, sejlervenner eller medlemmer af den samme bestyrelse. Vi er i stedet hinandens snakke-kammerater. Per, Robert, Vagn og jeg selv Finn har dannet en mandesnak-gruppe, der holder til i Plantagehusets cafe, fordi vi synes, den er hyggelig.
- Man kan godt mangle et forum, hvor man kan have en dialog, mener Per.
Han forklarer, at det er hans oplevelse, at mænd generelt ikke er ret gode til at snakke om andet end praktiske områder, sport, politik og kvinder.
- Men når det kommer til, hvordan vi har det, og vi skal udtrykke det, så er vi
håbløst bagud i forhold til kvinderne. Før jeg blev pensionist, havde jeg et arbejdsforum, hvor der var en god dialog til også at drøfte personlige ting, siger han.
Et nyt fællesskab
Robert indrømmer, at han som pensionist også har savnet det fællesskab, han havde på sin arbejdsplads:
- Men her kan vi have nogle dybe samtaler, hvor man ikke er bange for at udlevere sig selv, og man accepteres som den, man er, fortæller han.
- Jeg har egentlig aldrig forestillet mig at skulle sidde og snakke om stort og småt i vores liv, supplerer Vagn og fortsætter:
- Jeg synes, vi får meget gode samtaler om forskellige emner. Det er jeg meget glad for. Til sport snakker vi jo aldrig følelser. Det er helt udelukket. Selv sætter jeg stor pris på, at vi i vores nye klub har roen og evnen til at lytte:
- Den er nok noget af det vigtigste. Ofte sidder man sammen med fremmede, der mest har lyst til at snakke om sig selv, og når jeg nu er så fantastisk interessant, hvorfor er der så ingen, der spørger mig om noget? De andre griner med. Vi forstår godt ironi.
Vil du være med?
I øvrigt vil vi gerne være flere. Så har du lyst til at prøve at være med, så kom. Bliver vi mange deltagere, deler vi os i flere grupper. Vi mødes cirka en gang månedligt. Det er som regel fredage klokken 13.
Nysgerrig? Kontakt Finn på mail@ finnwilkens.dk eller Per på tlf. 4046 6242
Tekst & foto Finn Wilkens
dEt sKeR i kUlTuRrUmMeT
Vi har samlet et udpluk af nogle af de kommunale tilbud, du kan tage del i.
Lungekoret
Koret er en mulighed for, at mennesker med en lungesygdom kan mødes med ligesindede. Alle er velkomne. Mandage kl. 15.05-16.05 i Kultursalen, Musikskolen i Thisted. Prisen for 13 uger er 400 kr. (Prisen justeres ved senere opstart).
Syng dig glad
For dig, der har lysten til at synge. Torsdage kl. 13.30-14.30 i Kultursalen, Musikskolen i Thisted. Prisen for 13 uger er 400 kr. (Prisen justeres ved senere opstart).
Fællesskabstegning
Uformelle og hyggelige tegneaftener i Plantagehuset. Tirsdage d. 25/3 og 1/4 kl. 19.00-20.30 i Madværkstedet, Plantagehuset. Deltagelse er gratis.
Kreacafé
Billedskolen i Thy inviterer til åbent kreaværksted. Tirsdag d. 1/4 fra kl. 14-18 i
Billedskolen i Thy, 2. sal i Plantagehuset. Det koster 50 kr. Materialer købes på stedet.
Morgensang på Biblioteket i Thisted
Kom og vær med, når du kan. Der bliver sunget sange fra Højskolesangbogen. Torsdage kl. 10 d. 3. april, 1. maj og 12. juni. Det er gratis at deltage.
På tur med en tekst
Biblioteket i Thy inviterer til vandrende fælleslæsning i naturen. Onsdag d. 14. maj kl. 9.00-11.00. Mødested: Parkeringspladsen ved Eshøj Plantage - Eshøjvej 2, 7700 Thisted.