GNISTEN juni 2024

Sundhed, fritid og fællesskab i

Er du god til at komme i gang?

”Sundhed handler ikke kun om fravær af sygdom, men om en helhedsorienteret tilgang til velvære”, – sådan siger Verdenssundhedsorganisationen (WHO). Og en dansk-norsk læge har tilføjet – ”gennem hele livet!”

I april indviede Thisted Kommune de nye faciliteter i Thy Hallen. De er et resultat af en investering på mere end 100 millioner kroner, der bygger bro mellem de lokale sundhedstilbud og det aktive fritidsliv, for at thyboerne får endnu større mulighed for at prioritere motion.

Visionen er at udbrede og styrke sundheden i Thy og skabe en øget sammenhængskraft i de tilbud, kommune,

foreninger og fritidslivet har til thyboerne.

Seniorerne er flittige brugere af de nye faciliteter. Du kan møde dem i denne udgave af magasinet, hvor du også kan komme med ud at gå sammen med en gruppe af borgere, der ikke normalt traver skovene tynde, men de går med på ”Gåture for motionsuvante”, fordi der altid er nogen at følges med. Deltagerne fortæller, at de kan mærke, at det gør dem godt.

Når vi tør satse på sundhed og trivsel, investerer vi ikke kun i vores fysiske velbefindende, men også i vores mentale styrke og livsglæde.

Rigtig god læselyst.

UDGIVER OG REDAKTION

Thisted Kommune

Kommunikationsafdelingen

Asylgade 30, 7700 Thisted kommunikation@thisted.dk

Gnisten omdeles til borgere i Thisted Kommune, der er fyldt 65 år, og til andre med et engagement i kommunens ældresektor.

Gåture for motionsuvante

Patientforeninger tager i skoven. Side 8

Skrikkeopskrift

Tryghed fra garnet. Side 26

Vi skal have demensvenlige byrum i Thy

Flere skal være med til at gøre byerne i Thy til demensvenlige steder at færdes i, når man er ramt på hukommelsen og sine mentale færdigheder.

Dét er vores vision med et nyt projekt, hvor vi med penge fra Bolig- og Socialstyrelsen over de kommende 2,5 år sætter fokus på at etablere ”Demensvenlige Byrum i Thy”.

Med ’’Demensvenlige Byrum i Thy’’ vil vi arbejde for, at alle kan leve et liv, hvor de – på trods af demens – har mulighed for at indgå i samfundet på lige fod med andre.

I praksis handler det om at sætte fokus på demens med det mål at skabe en hverdag for dem, der er ramt, hvor fysisk sundhed og social trivsel kan dyrkes og prioriteres. Ud fra den viden, som vi går i gang med at indsamle, er de tre overordnede mål at: øge livsglæden målgruppen, give dem et mere aktivt liv og samtidig styrke mødet mellem generationer på de fælles arenaer, som findes lokalt.

Det kan eksempelvis handle om, at købmanden ved, hvordan han er sikker på, at regningen bliver betalt, hvis en borger får lov handle ind, uden

at vedkommende nødvendigvis har penge med. Det kan være den lokale håndværker eller chauffør, som ved, at hvis de møder fru Larsen på tur langs vejen, så må de meget gerne tilbyde hende et lift hjem. Eller at de lokale foreninger laver aktiviteter, så man kan dyrke sin interesse lokalt, og hvor målgruppen inviteres og bliver en del af et lokalt fællesskab.

Hvis flere seniorer med demens og deres pårørende skal føle sig trygge lokalt, så kræver det, at mange bliver involveret, og at flere bliver opmærksomme på, at de også har et ansvar for, at borgere og pårørende, der er ramt af sygdommen, får den bedst mulige hverdag. Indsatsen bliver derfor i høj grad at involvere lokalsamfundet og foreningerne, og der er også tænkt indsatser i samarbejde med bl.a. børnehaver ind i projektet.

Jeg glæder mig til at følge projektet og initiativerne heri.

Hvis flere seniorer med demens og deres pårørende skal føle sig trygge lokalt, så kræver det, at mange bliver involveret, og at flere bliver opmærksomme på, at de også har et ansvar

Endelig fremlægges Gnisten på kommunens biblioteker, ældrecentre og i Borgerservice.

VÆR MED

Gnisten modtager gerne div. former for indlæg for optagelse i bladet. Ansvar for rigtighed i disse indlæg påhviler alene indsenderen.

FORSIDEBILLEDE

Marie Frank Mitchell.

Modtager du ikke magasinet, så kontakt FK Distribution, som er ansvarlig for omdeling af magasinet. Ring til deres kvalitetsafdeling på telefon 70 10 40 00 (tast 2 for reklamationer).

Blad nummer 2 ud af 3 2024.

Tekst Anne Fink, chef for Ældre og Træning Foto vColorbox

Bedsted skal være eksperimentarium for byudvikling

Flere store aktører er gået ind i projektet Utopia

Thy, der skal eksperimentere og lege med byudvikling og nye måder at bo og leve på.

I Thy er der både landsbyer, hvor til salg-skiltene ryger lige så hurtigt ned igen, som de bliver sat op, og landsbyer, hvor husene står og forfalder.

Men er det udelukkende antallet af tilflyttere og nybyggerkvarterer, der definerer værdien af en landsby? Hvad med alt det, der ikke er synligt? Sammenholdet, fællesskabet, naturen og den økonomiske frihed til at prioritere hverdagen anderledes, end et stort huslån

tillader. Det finder man mange steder i Thy – blandt andet i Bedsted.

Derfor er Arkitektskolen i Aarhus og en række førende museer og forskningsinstitutioner i gang med at udvikle et eksperimentarium for byudvikling netop der.

Fra afvikling til udvikling

Projektet har fået navnet Utopia Thy, og i det projekt skal der leges og eksperimenteres med, hvordan man kan tænke byudvikling på en ny – og bredere - måde. Det fortæller Mo Michelsen Stockholm Krag, der er lektor på Arkitektskolen Aarhus.

- Det her projekt skal finde alternativer til de steder, hvor man hele tiden taler om affolkning og forfald. For ja, der er huse, der forfalder, og der er færre indbyggere i mange landsbyer. Men vi vil øve os i at se på, hvad man ellers kan se i en by som Bedsted, siger han.

Helt konkret vil Utopia Thy arbejde med omdannelse af tomme huse, der kan blive til ny natur og nye samlingssteder.

- Vi vil gerne eksperimentere på i højere grad at trække skoven ind i byen og omdanne Bedsted fra en stationsby til en skovby. Det er et bud på, hvordan man kan forsøge sig med nye løsninger, siger Mo Michelsen Stockholm Krag.

Mange perspektiver på byen Udover Arkitektskolen Aarhus er blandt andre Nationalmuseet, Arkitektforeningen, Museum Thy, Bedsted Byforskønnelse og Thisted Kommune også en del af Utopia Thy.

Hos Arkitektforeningen tror de på, at Utopia Thy kan være med til at gøre landsbyerne til et attraktivt alternativ til at bo i de store byer. Det fortæller Boris Brorman Jensen:

- Ude på landet kan man noget andet. Der er et helt andet sammenhold og en helt anden mulighed for at få kontakt til den natur, vi har alt for lidt af. De kvaliteter skal vi dyrke og bruge til at styrke landsbyerne.

Selvom startskuddet først lige er lydt til Utopia Thy, så er arbejdet med byudvikling i Thy allerede i gang.

Mo Michelsen Stockholm Krag fra Arkitektskolen er for eksempel kommet i Thy i en årrække og har arbejdet med at omdanne forfaldne huse til noget, der giver byerne værdi.

Fællesskabet løfter opgaver I sin tid i Thy har han oplevet et lokalsamfund, der brænder for landsbyerne, og en masse ildsjæle, der gerne vil gøre en forskel.

- Man har en sammenhængskraft, som gør, at man faktisk kan mobilisere folk og løfte i flok. Derfor er det helt oplagt for os, at det er netop her, vi skal eksperimentere med landsbyudvikling, siger han.

I Bedsted er besøget udefra ikke gået ubemærket hen. Bedsted Byforskønnelse er en aktiv partner i Utopia Thy og bidrager både med lokalkendskab og en masse frivillige timer.

For eksempel har Arkitektskolen

Aarhus og Bedsted Byforskønnelse allerede samar-bejdet om at omdanne et gammelt lægehus til en skovterrasse i forskellige plateauer, der er skabt ud fra dele af et forfaldent hus.

- Jeg synes, det her projekt er alletiders. For vi bliver jo nødt til at gøre noget. Vi kan ikke bare sidde på vores hænder, hvis vi vil styrke Bedsted fremtiden, siger Peter Andersen.

Mindre by i fremtiden?

Hvad resultatet af Utopia Thy ender med at blive, ved vi ikke endnu.

Ønsket er, at man kan arbejde sig ind i Bedsted by i retning af stationsbygningen og for eksempel arbejde med kroen i byen, der står og forfalder på en central placering.

- Bedsted behøver ikke at blive dobbelt så stor for at blive dobbelt så god. Bedsted kan faktisk blive mindre og bedre. Og det er i virkeligheden noget af det, vi skal øve os på i vores samfund, siger Mo Michelsen Stockholm Krag.

“ Bedsted behøver ikke at blive dobbelt så stor for at blive dobbelt så god.”

Tekst & foto Katrine Rønnow Holler

Sundhed, fritid og fællesskab for alle

Fællesskabet er i centrum, når omkring 150 seniorer hver mandag og onsdag samles i Thy Hallen til formiddage fyldt med motion, aktivitet og samvær.

Der er sved på panden og koncentration, men der er også masser af smil, snak og samvær blandt motionisterne i fitnesscentret i Thy Hallen, hvor jeg starter med at stikke hovedet indenfor.

- Jeg kommer hver onsdag. Det er så vigtigt for mig at holde mig i gang, og det er bare blevet så dejligt heroppe, siger Ellen Nørbjerg, med henvisning til alle de nye faciliteter i den om- og nybyggede hal, som blev indviet i april.

Ellen har netop spændt en strop om den ene fod og er i gang med at styrketræne ”sit dårlige ben”, som hun kalder det, men fortæller glad, at træningen også har været med til, at hun nu kan gå igen.

Sociale sammen

Ved motionscyklen møder jeg Ernst Kristensen. Han er også fast mand i centret om onsdagen, og det er ikke alene træningen, der trækker ham til.

- Vi har et godt fællesskab om motionen, og det er vigtigt, at vi får os rørt, men den gode snak, som du får over en kop kaffe efter træningen, den er også vigtig for rigtigt mange af os, siger han og fortæller om de 40 liter kaffe, der bliver drukket sammen efter træningen.

Noget for mange

I den store Hal 1, hvor Mors-Thy håndbold i weekenderne tordner sammen med andre hold i håndboldligaen, er der gymnastik her fra morgenen af. En time senere samles et stort hold i Skyttecentret for at dyrke yoga, og i den nye hal - som ligger i forlængelse af Hal 1 - gør de klar til badminton. Der er også et hold, som samles til vandgymnastik i svømmehallen, og mange har planlagt formiddagen, så de kan være med til flere aktiviteter.

- Mange af vores medlemmer faldt fra under Corona, men nu er vi ved at være tilbage og oplever i øjeblikket, at der kommer nye til, og det er meget dejligt, fortæller formand for Thisted Senior Motion Bjarne Schultz. Han har selv været med i foreningen i 14 år. I dag er han stolt formand for knap 450 medlemmer.

En hal med mere end motion

De nye og moderne rammer i hallen, som seniorerne er flittige brugere af, er resultatet af en investering på mere end 100 millioner kroner, der bygger bro mellem de lokale sundhedstilbud og det aktive fritidsliv.

Det betyder, at Thy Hallen nu er stedet, hvor du både kan komme til kommunale sundheds- og genoptræningstilbud, babysvømning, håndboldtræning, gymnastik og meget andet.

Visionen er at udbrede og styrke sundheden i Thy og skabe en øget sammenhængskraft i de tilbud, kommune, foreninger og fritidslivet har til thyboerne.

Mærker synergien

Hos seniormotionisterne kan de allerede mærke, at flere får øje på deres tilbud ved, at de kommer til den kommunale genoptræning i hallen.

- Der er blevet kortere vej fra træningslokalerne derovre og til fællesskabet hos os. Samtidig har vi en god kontakt til kommunens brobygger, som er med til at hjælpe borgere videre i foreningslivet efter endt genoptræning, så selvom det stadig kun er kort tid siden, vi kunne flytte ind igen i den ombyggede hal, så kan vi mærke, at der kommer flere medlemmer, fortæller Bjarne Schultz, inden han selv klæder om.

Thisted Senior Motion

Thisted Senior Motion er en forening for ældre 60+ samt førtidspensionister over 50 år, bosat i Thisted Kommune.

Som medlem af foreningen kan man deltage i: gymnastik, svømning, vandgymnastik, styrketræning, yoga, badminton og evt. musikgruppe.

Optagelse som medlem foreningen sker ved henvendelse til bestyrelsen på onsdage i Thy Hallen mellem kl. 10-12.

Du kan finde masser af foreningsaktiviteter, der hvor du bor, i folderen ”Gå i gang” på kommunens hjemmeside. Den finder du her thisted.dk/gaaigang

Tekst & foto Marie Frank Mitchell

Her går ingen alene

Seks lokale patientforeninger står bag tiltaget ”Gåture for motionsuvante”. De går altid i den samme skov, og alle kan være med.

Det stod i avisen!

I år er det 200 år siden, den første avis kom på gaden i Thy. I en ny bog gennemgår historiker Knud Holch Andersen avisernes Thy fra dengang og til i dag.

Den handler om avisen i Thy gennem tiden. Bogen ”Det stod i avisen!”. Alligevel er det den svigtende lokale forankring af journalistikken, som thybo og historiker Knud Holch Andersen først tager fat på i sin nye bog om 200 år med lokalaviser i Thy.

Der er dem i sportstøjet. Dem i jeans. Dem med en vandrestok. Dem uden og dem med rollator, men fælles for dem er, at de denne tirsdag eftermiddag alle har snørret de gode gå-sko og er mødt op på P-pladsen på Hjardalsvej i kanten af Torsted Skov mellem Thisted og Vester Vandet. Klar til 45 minutters gåtur under bøgetræerne, der står lysegrønne.

- Jeg har været med i seks år nu og kommer, fordi det er så dejligt at gå en tur sammen med andre. Så snakker vi, og jeg synes, at jeg går længere, når jeg har nogen at følges med, siger Annalise Jensen fra Thisted, som oprindeligt dukkede op, da en sygeplejerske anbefalede hende at tage med som led i genoptræning efter en operation.

- Gennem de sidste 200 år har aviserne spillet en ganske afgørende rolle for samfundsudviklingen. De leverede en stærk dækning af både politiske strømninger, erhvervslivet, sporten og kulturlivet, og derfor er der en reel risiko for, at vi bliver historieløse i takt med, at aviserne forsvinder, siger Knud Holch Andersen.

Lang og stolt historie Vi mødes på præcis 200-års dagen for den første udgave af Thisted Amtsavis. Den ramte thyboerne under navnet ”Den Nord-Cimbriske Tilskuer”. Den var grundlagt af Johan Grøn Lund. Han etablerede sig i Thisted som bogtrykker i 1823 og sendte allerede året efter avisen ud.

gennemgang af de forskellige aviser, deres rolle og læserskare, så byder den også på masser af gamle fotos fra arkiverne og små portrætter af de redaktører, som gennem tiden tegnede aviserne i Thy.

- Vi tager mange hensyn, og reglen er, at ingen må gå alene. Så finder folk sammen i par eller små grupper, som har samme tempo, og på den måde får alle motion på deres niveau ud af det, fortæller Karen Serup. Hun er fra hjerteforeningen, som er en af de patientforeninger, der holder turene kørende.

De skiftes til at tage kaffen og kagen med, og de sørger også altid for at danne bagtrop, så ingen bliver efterladt i skoven.

Plads til flere

Til dagens tur er der dukket omkring 20 deltagere op. Sidste gang var de 32. Antallet svinger. Der er

Kom og gå Konceptet er simpelt. De mødes og går altid ud fra samme sted. De går i ca. 45 min. og mødes så tilbage på P-pladsen, hvor der er fælles kaffe og kage i 15-20 min., inden alle igen smutter hver til sit.

ingen tilmelding, men der er plads til mange flere.

- Her kommer også ægtepar, hvor den ene måske ikke kan gå så meget, men så kan vi sende ægtefællen, der er godt gående, ud på en rask tur, mens der er andre, som følges med den, der går langsommere. På den måde er det trygt for begge parter, siger Karen Serup.

Turene finder sted hver anden tirsdag kl. 15 i ulige uger fra marts til midt oktober.

De arrangerer turene

Hjerteforeningen

Diabetesforeningen

Kræftens Bekæmpelse

Osteoporose Foreningen

Gigtforeningen

Lungeforeningen Thy-Mors

I 1882 kom Thisted Amts Tidende til. Den blev i 1970 til Thisted Dagblad og eksisterede til og med 2006, hvor den fusionerede med Nordjyske Stiftstidende, i dag Nordjyske. I alt har der gennem de 200 år været otte forskellige aviser i Thy og i lange perioder også flere forskellige på samme tid, men sådan er det ikke længere.

Avishistorie er Thyhistorie

Bogen er lavet i samarbejde med Orla Poulsen fra lokalhistorisk arkiv. Ud over at den er en grundig

- Man kan ikke skrive avishistorie i Thy uden, at man samtidig skriver Thy-historie. De to ting er uløseligt forbundne. Avisen har båret egnens identitet og har i flere omgange også spillet en vigtig rolle i udviklingen af egnen. Det gjorde den fx under industrialiseringen, men også så sent som omkring skabelsen af Cold Hawaii, siger Knud Holch Andersen.

Han er oprigtigt bekymret over udviklingen med det stadigt faldende antal aviser i Danmark. Ikke alene af hensyn til historieskrivningen for fremtiden, men også i det demokratiske perspektiv.

- De digitale medier har i mine øjne ikke den samme fælles offentlighed, som de skrevne aviser har. Derfor bør vi som samfund også spørge os selv: Hvad mister vi ved, at vi ikke har avisen? lyder opfordringen fra historikeren.

Kom til debatmøde I anledningen af avisens 200-års jubilæum i Thy bliver der den 9. august holdt en debataften i Musikteatret om lokale mediers betydning. Her deltager Nordjyske, TV Midtvest, DR Midtvest og en medieforsker.

“Det stod i avisen!” - kan købes på Thisted Museum, hos boghandlere og bestilles hos forlaget Knakken.

& foto Marie Frank Micthell

Tekst & foto Marie Frank Mitchell

Kommunal plejeboligplan eller friplejehjem

Tekst Eskild

Så hårdt kan det næsten stilles op. Enten – eller!

I 2022 udarbejdede ældreforvaltningen med konsulentbistand en storstilet plejeboligplan, som indebar samling af specialer og dermed en styrkelse af demensområdet og de midlertidige/ akutte pladser. Den indeholdt også en længe tiltrængt fornyelse af bygningsmassen, idet flere plejehjem ikke længere var egnede til plejeboligpladser.

Det var planlagt, at der skulle bygges nyt plejecenter til 80 beboere i Thisted, nyt plejecenter i Hanstholm til erstatning for det gamle Fyrglimt og en ny afdeling til Åbakken i Hurup. Desuden lå der tilbygning til demensplejecenteret Fjordglimt i Sennels i planen. Til gengæld ville man lukke plejecentrene i Snedsted og Østerild, som var utidssvarende.

Planen var lavet ud fra grundige undersøgelser af, hvor ældre fra hele kommunen søger hen, når de skal søge plejecenterplads.

Det var en flot plan, som Ældre-/Seniorrådet bakkede op om, men som ikke blev vedtaget i kommunalbestyrelsen af forskellige politiske årsager.

Nu i 2024 er det så besluttet at vedtage en ny plejeboligplan. Den tager udgangspunkt i planen fra 2022, men i mellemtiden har en gruppe borgere besluttet, at de vil arbejde for oprettelse af nye friplejehjem på Kastanjegården i Snedsted og i nybyg i Østerild. Samtidig arbejdes der på udvidelse med flere pladser på friplejehjemmet i Bedsted.

Det skal - for at undgå alle misforståelser - siges, at enhver har ret til at oprette friplejehjem, og at plejen der sikkert er fuldt så god, som på kommunale plejehjem, så det er ikke kvaliteten af pleje Ældre-/Seniorrådet kritiserer. Det, vi i rådet gør opmærksom på, er, at kommunen bliver taget som gidsel, når nogen opretter friplejehjem.

Kommunen er nemlig pligtig til at betale friplejehjem det samme, som kommunale plejehjemspladser koster, og dermed er de nødsaget til at skære det samme antal pladser ned på den kommunale plan. Det betyder, at man ikke kan bygge nyt center i Thisted, ikke kan bygge nyt center i Hanstholm og ikke kan bygge ny afdeling i Hurup. Man bliver også forhindret i at oprette pladser der, hvor et flertal af hele kommunens ældre har søgt plads.

I et læserbrev i Nordjyske har formanden for friplejehjemmet i Snedsted stærkt antydet, at Ældre-/Seniorrådet skulle være en samling socialister, der kun tænker på Thisted by! Det kan jeg klart afvise. Rådet er apolitisk og folkevalgt fra både Syd- og Nordthy uden skelen til politisk tilhørsforhold.

Stand Up Paddle for seniorer

De Frie Pensionister i Klitmøller har flere nyheder på programmet i år. Dels er der et tilbud om padel-tennis og dels et tilbud om Stand Up Paddle – i daglig tale kaldet SUP.

Første gang på SUP-holdet var en aften med fantastisk vejr. Den blev afviklet på Vandet Sø. Rasmus Fejerskov, der er indehaver af Surf Pro, var instruktør. Aftenen startede i butikken på landingspladsen i Klitmøller, hvor vi fik valgt rette størrelser i våddragter og surfsko.

Ved Vandet sø fik vi tildelt et stort surfboard og en paddel, fik en kort introduktion til at komme op på boardet og til at rejse os op, når vi først var flydende. Det gik forbavsende godt for os alle, og vi var hurtigt sejlende.

Det tog lidt tid at finde teknikken til at manøvrere og få drejet, men vi blev allerede denne første aften ret fortrolige med det, og alle skal helt sikkert med igen næste tirsdag.

Største udfordring var at komme ud af våddragten igen - men også her er en speciel teknik, så vi håber, det går lidt lettere næste gang.

Vejret var helt utroligt, og skønt var det at padle afsted stilheden og aftenens blide sollys. En helt uforglemmelig dejlig aften. Og er man medlem af foreningen, kan man stadig nå at komme med på holdet.

Boeskov

Formand for Ældre-/Seniorrådet Eskild Boeskov.

Tekst Bente Homann Foto Kristian Dam

Aktivkomiteernes arrangementer

På alle 14 plejecentre i Thisted Kommune findes en aktivkomité, som er bemandet af frivillige kræfter. De laver aktiviteter og arrangementer for alle lokalområdets ældre borgere og beboere på ældrecentret.

Hold øje med opslagstavlen på dit ældrecenter, og bliv en del af det gode og sjove fællesskab på stedet.

Der kan være behov for tilmelding, og det kan også være, at der er en egenbetaling ved deltagelse. Tjek med dit ældre-center, hvis du er i tvivl om noget, og se mere på fritældreliv.dk/kalender.

Sct. Thøgersgaard

Prins Buris Vej 2, 7770 Vestervig

4/7: Cirkus Trapez

14/8: Gudstjeneste

16-17/8: Klostermarked

27/8: Grill og musik med MD Duo

Vibedal

Vibedalvej 1, 7700 Thisted

Banko på følgende tirsdage:

20/8, 24/9, 15/10

Søndagscafe: 25/8, 22/9, 20/10 17/9: Salg af tøj og sko. 19/9: Sensommerfest m. musik

Kløvermarken

Solsikkevej 43, 7752 Snedsted

Tirsdage, formiddag: Stolegymnastik og samvær for 60+ v. frivillige, Tirsdagsklub m. aktiviteter.

Onsdage, eftermiddag: Strikkeklub for pensionister. Onsdage, aften: Strikke- og håndarbejdsklub for yngre. Torsdage, formiddag: Torsdagsklub.

Cafeeftermiddag: 20/10 22/8: Sommerfest 4/9: Udflugt til Mors 18/9: Grisefest m. musik

Fjordglimt

Sennelsvej 65, 7700 Thisted

Ingen arr. i juli + august

18/9: Udflugt ud i det blå 9/10: Høstfest med musik v. Karen Bjørnskov.

Åbakken

Nørre Alle 21, 7760 Hurup

Ingen arr. i juli

15/9: Høstfest m. musik

24/10: Torsdagscafé m. musik og generalforsamling Alle øvrige torsdage: Café kl. 14.30

Kastaniegården

Hovedgaden 8, 7752 Snedsted

Første torsdag i hver måned: Banko

Anden tirsdag i hver måned: Banko

14/8: Bustur 5/10: Bazar

Solhjem

Rubinvej 15A, 7700 Thisted

Hver mandag: Mandagsklub

Hver onsdag: Banko

Hver torsdag: Torsdagsklub

Sidste tirsdag i hver måned: Gudstjeneste

Fyrglimt

Fyrglimt 2, 7730 Hanstholm

Ingen arr. i juli

Første tirsdag i hver måned: Banko.

Sidste onsdag i hver måned: Sildebord.

Øvrige arrangementer kan ses på FaceBook.

For træning med Aktivkomiteens motionsgruppe, kontakt Frida på telf.: 60 68 14 62.

Dragsbækcentret

Simons Bakke 37, 7700 Thisted

Ingen arr. i juli

15/8: Bustur til is i Vorupør

22/8: Veteran biler

29/8: Thy Folklora

5/9: Tøjsalg

19/9: Tur til Svinkløv Badehotel

26/9: Banko

3/10: Efterårsfest m. MD Duo

10/10: Møller og Nilsson

sanghæfter

23/10: Seniororkestret

24/10: Kaffe og sang v. Liden

Kirsten

31/10: Valg til aktivkomiteen

Trye

Søndergade 36, 7741 Frøstrup

Ingen arr. i juli

Banko: Hver anden onsdag i hver måned.

Underholdning: Hver fjerde onsdag i hver måned. Hygge, strik og sang: øvrige onsdage

For plejecentrene Klitrosen, Friplejehjemmet Bedsted, Solgården og Kristianslyst henvises der til de enkelte centre for program og aktuelle datoer.

En pensionistforening i Nordthy-Hannæs

De sidste år af mit aktive arbejdsliv var jeg landpost i området her i Nordthy-Hannæs. Jeg følte mig ventet hver dag hos de ældre og fik en snak om løst og fast. Jeg gav gerne en hånd med, når fx gardinet drillede.

Og så kom den dag, hvor jeg gik på pension. Jeg mistede den daglige kontakt, så jeg besluttede at gøre noget for pensionister og meldte mig ind i den lokale pensionistforening. Det var begyndelsen på mit frivillige arbejde i den lokale pensionistforening her i NordthyHannæs-området.

Foreningen har eksisteret i mange år. Jeg blev formand for nok 12 år siden, og i alle de år har vi haft rigtig mange udflugtsture samt foredrag om natur, rejser, politiarbejde. For ikke at glemme middage og sang og fællesskab på Vesløs Kro.

Det har skabt et godt sammenhold blandt ældre fra Frøstrup, Østerild, Øsløs, Amtoft og Vesløs. Når man er på tur, er der altid en, der gir´en hånd med til rollatorbrugeren, selv da vi var med veterantoget fra

Hobro til Mariager og skulle op i det gamle høje tog. På tur oplever man nye ting, føler sig måske forynget, og så glemmer man, at man er gammel og føler, at man godt kan være med. På tur oplever man ting, som får minderne op i folk, så man liver helt op.

Det at blive ældre er kompliceret. Man støder hele tiden på nogle begrænsninger i sit liv, og så er det om at få øje på de små ting, man godt kan alligevel. At være gammel er relativt, for hvornår føler man sig gammel?

Hannæs Seniorer laver ikke de store kæmpearrangementer, men holder det i mindre målestok. Hos os hjælper de ”friske” ældre de ”svagere”. Sådan er det en forening, der lever op til sit navn.

Tekst & foto Birte H. Rich, fmd. Hannæs Seniorer. Fra venstre: Alma Sunesen, næstfmd, Birte Husted Rich, fmd, Egon Persson, sekretær, og Kari Ravn Jensen og Anna Breum, medlemmer.

Min barndom i Thy

Vi er fælles om mange områder i livet. Vi kan spejle os i hinanden, når vi fortæller om vores barndom. Skribent på Gnisten Finn Wilkens lader på denne side ældre thyboer give et glimt fra dengang, som de husker den.

Mød Uggi André Larsen, 81 år. Han er født i Vestervig, hvor han også bor i dag. Uggi er uddannet bygningskonstruktør. Var assurandør og taksator fra 1974 og frem til pensionen i 2008 for Alm. Brand i Thisted. Han er en dygtig historiefortæller, men først og fremmest spiller han harmonika - mest på plejehjem, hvor hans musik er stærkt efterspurgt.

Uggi mindes en episode fra, da han var otte år i 1951:

“Jeg var frygtelig glad ved dyr! Jeg havde en hund, der hed Mulle. Det var min bedste ven, og den var dygtig til at fange rotter. En af spidserne i Vestervig var manden på Teglgården. Han havde hunden omme et par gange for at fange rotter, der var en stor plage.

Mulle kunne godt selv finde på at gå derop og hapse nogle!

En dag satte manden fra Teglgården en annonce i avisen: Hunde og duer, der træffes her, vil blive skudt! Min far sagde, at “nu må du altså sørge for, at Mulle ikke løber derop!” Jeg kunne slet ikke sove. Tænk, hvis Carl Hansen skød Mulle!

Jeg havde lige været i biografen for at se en cowboyfilm, hvor en indianerdreng slog en cowboy ned med en økse. ”Det er sgu´ så´n, du ska’ gøre”, tænkte jeg. Jeg blev nødt til at slå ham ned.

Men jeg måtte hellere sove på det.

Næste søndag ringede jeg på hans dør. Han kom ud: ”Hvad vil du, bette knægt, at komme her og vække folk i middagssøvnen?”

Jeg råbte: “Hvis du skyder min hund, så slår jeg dig ihjel! Jeg gik!v Han stod og skreg i døren: “Sådan en forbandet knægt - komme her og vække folk.”

Efter et par dage kom min far: “Uggi, for pokker, hvad er det, jeg har fået at vide? Jeg blev kaldt op på Teglgården. Manden var rasende på dig!”

Jeg så, at min far både var gal og stolt!

Da min far var død, fandt jeg annoncen fra avisen i hans skuffe.

Meget mere end madlavning

Der kan komme en god snak ud af det, hvis du vover pelsen og deltager i nogle af de mange forskellige fællesskaber, som findes i Thy. Jeg fik fx mere end opskrifter ud af et madkursus.

Vi mænd er bedst til at mødes, hvis vi tager udgangspunkt i noget bestemt. Det kan være fodbold, golf, bridge, vinsmagning eller det, jeg selv tog med til: Madlavning. En madklub for modne mænd, som Ældre Sagen står bag.

Så står man der over for 14 andre, ældre herrer, og de fleste kender ikke hinanden. Men vi har fået det samme slags forklæde.

Efter lidt vejrsnak siger ham over for mig, at hans kone har fået diagnosen begyndende demens, og det har sine udfordringer. Vi når ikke at snakke mere, for vi skal i gang med forretten.

Men i pausen bagefter fortæller han videre om den ventesorg, som han har.

– Det er ikke let at snakke om sådan noget, medgiver han.

Efter hovedretten står jeg og vasker op med en anden. Han griner meget og er morsom at være sammen med. Indtil han med et bliver alvorlig og indrømmer, at han har kræft. Fortæller kort om det forløb og fortsætter med sin

skilsmisse. Efter 37 års ægteskab! Kræften er dog godt behandlet, og der er håb om, at den pakker sin grimme snude langt væk. Og heldigvis har han mødt en anden kvinde, der nu er hans kæreste. Hans historie går lige ind.

Jeg gider ikke engang nævne, at jeg har fået noget med øjnene. Det må komme en anden gang.

Vi er flere, der er betænkelige ved, om Thisteds fodboldhold kan klare skærene og undgå at rykke ud af 2. division? Et par herrer diskuterer opbygningen af elektriciteten i rummet. Nogle snakker om, hvem der laver mad derhjemme. Her erklærer Ivan ligeud:

– Det er min kone meget bedre til. Men jeg kan vaske op! Han bøjer sig lidt frem og siger med dæmpet stemme og et smil op til begge ører:

– Jeg er sådan set her for at lære at lave mad!

Kontakt Ældre-/Seniorrådet

Eskild Boeskov (formand) eskildbo@dadlnet.dk

Tlf: 40 56 20 18

Ketty Sørensen (næstformand) ketty1942@hotmail.com

Tlf: 42 18 92 04

Anette Bjørndal abjorndal@hotmail.dk

Tlf: 20 48 88 91

Ole Christensen olecnors@gmail.com

Tlf: 25 13 60 39

Ellen Gudmundsen ellengudmundsen00@ gmail.com

Tlf: 40 44 97 00

Irene Pedersen

Irene.vilsund@ altiboxmail.dk

Tlf: 40 15 18 99

Bente Homann bentehomann@ gmail.com

Tlf: 42 80 15 75

Henning Bøjer senior7700 @icloud.com

Tlf: 53 37 66 58

Else Rasmussen ras@altiboxmail.dk

Tlf: 40 68 14 65

Carl Christian Larsen cc.larsen@anarki.dk

Tlf: 29 93 21 97

Susanne Kloster susannekloster@ gmail.com

Tlf: 42 19 15 25

Tekst og foto Finn Wilkens, THY.pt og privat foto

Tekst & foto Finn Wilkens

Her bliver der mere plads til natur

Dyrket jord, som tidligere var vådområder, skal igen være våde i Thy. Landbruget, Fjordland og kommunen arbejder tæt sammen om projektet.

I Skiveren ved Hov slynger vandløbet sig allerede i landskabet, og nye planter har fundet grobund i den våde jord på området. For blot få år siden blev de 36 hektar her enten sået og høstet eller afgræsset. I dag får naturen lov til at stå under vand og i høj grad passe sig selv. Præcist som det gjorde i tidligere tider, før det blev indlemmet i produktionen af afgrøder.

Eksemplet fra Hov er blot ét af forhåbentlig mange, som i de kommende år skal skabe endnu mere natur i Thy. Thisted Kommune har med Grøn Fremtid Thy vedtaget en ambitiøs strategi med en målsætning om at gøre kommunen klimaneutral i 2035.

En af de indsatser, der skal gøre den grønne omstilling af vores egn og landbruget til en realitet, er udtagning af lavbundsjorde. Dem findes der ca. 3.000 hektar af i Thisted Kommune. Selvom disse udgør mindre end tre procent af det totale areal i kommunen, så peger beregninger på, at udledningen fra disse lavbundsjorde faktisk udgør mere end 12 procent af den samlede CO2-udledning i kommunen.

Hvem arbejder på projekter I Thy arbejder landmænd, Fjordland og kommunen naturligt sammen om indsatsen. En god dialog gør, at der er mange projekter i gang og endnu flere på vej. De arealmæssigt største er ved Åkær Enge ved Svankær, Egebaksande og Storkær Sø ved Ørum.

Lægger man Naturstyrelsens projekter oveni, så er der lige nu planer for at tage op mod alt halvdelen af lavbundsjordene i kommunen ud af drift inden 2030. Omregnet til fodboldbaner er det et areal svarende til omkring 2.400, som fremover skal være vild natur. Og kigger man længere frem, så er der yderligere projekter på tegnebrættet.

Hvad er lavbundsjord?

Lavbundsjord er gamle vådområder som fx enge og moser. Områderne indeholder masser af plantemateriale, som gennem århundrede har optaget kulstof (CO2).

Gennem årtier er denne type jord drænet og inddraget til landbrugsjord. Det betyder, at det lagrede kulstof bliver frigivet til atmosfæren.

Hvor meget CO2 sparer vi?

Når lavbundsjorde får lov at være i fred og er mættet med vand, så bliver kulstoffet i jorden.

Der er ikke et fast tal for, hvor meget CO2 man sparer atmosfæren for per hektar lavbundsjord, man tager ud af drift. Det afhænger af tørvedelen og kulstofindholdet i den konkrete jord. Beregninger anslår dog, at vi i Thy kan spare op til 35 ton CO2 pr hektar om året.

Udtager man – som planlagt – 1.500 hektar lavbundsjord, kan man derfor potentielt spare op til 52.500 ton CO2 om året i Thy.

En løsning med store sidegevinster Den reducerede kvælstof- og næringsstofudvaskning til fjorde, å-løb og søer, som Leif Gravesen taler om, giver et bedre vandmiljø med mindre iltsvind. Og den vilde natur, der opstår, hvor der før var landbrugsjord, giver os en større variation og biodiversitet.

- Ved at tage lavbundsjordene ud af drift, beskytter vi vigtige levesteder, fremmer dyrelivets mangfoldighed og mindsker vores klimapåvirkning, hvilket er essentielt for en sund og bæredygtig fremtid, så det er et spændende arbejde for alle parter, siger Tanja Bilde Binderup.

- Når så lille en del af arealet udgør en så forholdsvis stor andel af vores CO2-udledning, så er det klart oplagt for os at kigge den vej, og det er dejligt, at landmændene i Thy er gået meget konstruktivt ind i det arbejde sammen med os. Det betyder, at vi kan flytte noget sammen, siger Tanja Bilde Binderup, der er sektionsleder i Landbrug og Natur i Thisted Kommune.

- Perspektiverne i at tage lavbundsjord ud af drift giver bestemt også mening for landmændene. Vi ser det her som en ren win-win situation. Ikke alene kan vi på den her måde begrænse CO2-udledningen. Det gavner også biodiversiteten og vandkvaliteten ved at bidrage til mindre næringsstofudvaskning fra landbrugsjord, så der er mange effekter for klimaet, der er til at få øje på, siger Leif Gravesen, formand for landbrugsorganisationen Fjordland.

Indtil nu er der – udover projektet i Skiveren ved Hov –også gennemført et projekt ved Tingstrup Sø, hvor 11 hektar lavbundsjord er blevet til våd natur. Blandt andet for at klimasikre mod oversvømmelse langs åen i Thisted by. I dag er der anlagt vandresti rundt om området, og det bynære areal bliver ivrigt brugt af både løbere og hundeluftere.

Tekst & foto Marie Frank Mitchell

FØR

Trygheden ligger i opkaldet

For mange ældre er et opkald hver morgen af en frivillig med til at sikre, at de er trygge i eget hjem. De er blevet en del af en ordning i Thy, som Ældresagen i Sydthy står for.

Sommerlæsning fra biblioteket

Man taler om at være en ”humørlæser”. Og hvis årstiderne udgør et humør, så ville sommeren nok falde under kategorien ”varm, let og underholdende”. Med det udgangspunkt er her tre titler, som er lettilgængelige, men også byder på indholdsmæssig tyngde.

Hver morgen mellem kl. 8 og 9 ringer telefonen hos Else Marie Holm i Hurup. Hun har været en del af Tryghedsopkalds-ordningen i over et år.

Personen, som ringer til Else Marie, er frivillig. Svarer Else Marie ikke på opkaldet, går der en aftalt procedure i gang. Alt sammen for at sikre at ingen risikerer at ligge uden mulighed for at få hjælp derhjemme.

- Det er et kort opkald, som kan give ro og glæde resten af dagen. Det eneste, du skal gøre, er at besvare opkaldet og have en kort samtale med den frivillige. Hvis du ikke tager telefonen, kontakter den frivillige en pårørende eller anden kontakt efter aftale, siger Helle Odder, der er koordinator for tjenesten i hele Thy.

- Hvis ikke vi kan få fat i pårørende, eller de bor for langt væk, sørger vi for, at der kommer nogen til hjemmet og ringer på. Vi må ikke gå ind i folks hjem, og hvis der ingen reaktion er, sørger vi for, at en myndighed kan få adgang til hjemmet for at hjælpe brugeren, forklarer hun.

Helle Odder kommer på hjemmebesøg, når man tilmelder sig. Der laves en kontrakt, så begge parter er forpligtet. Brugeren er forpligtet til at tage telefonen. Og til at give besked, hvis vedkommende tager på tur og ikke behøver opkald nogle dage.

-Det er virkelig en god og tryg ordning, som jeg er glad for. Det giver mig tryghed at vide, at jeg ikke kommer til at ligge længe, hvis jeg skulle falde. Og det er trygt for mine børn, at nogen holder øje med mig. De har et par gange fundet mig, fordi jeg var faldet, fortæller Else Marie Holm.

Ordningen gælder hele Thy, og opkaldet er gratis, og man behøver ikke være medlem af Ældre Sagen.

Hvis du vil vide mere, kan du kontakte Helle Odder på tlf. 2925 3442 eller Jette Højberg tlf. 2483 4514. De er begge frivillige koordinatorer.

”Det er virkelig en god og tryg ordning, som jeg er glad for. Det giver mig tryghed at vide, at jeg ikke kommer til at ligge længe, hvis jeg skulle falde.”

Varm socialrealisme

Få kan som Stine Askov skrive socialrealisme med plads til det humoristiske. I ’Varme hænder’ møder vi Camilla, som foretager et karrieskifte fra børnehavepædagog til handicaphjælper for Mathilde, der er forfatter. Romanen giver et sjældent og indsigtsfuldt indblik i de komplekse dilemmaer, omsorgsjobbet indebærer, og er samtidig en dybdegående undersøgelse af livets mening, personlige begrænsninger - og hvordan man opretholder værdighed.

’Varme hænder’, 323 sider, Gyldendal (2024).

Vidensformidling i roman

Fakta og fiktion mødes i denne fascinerende og fængslende fortælling af chilenske Benjamin Labatut, som er en af samtidslitteraturens mest originale stemmer, kendt for netop sin evne til at forene videnskab og romankunst.

I ’Maniac’ tegner han et portræt af den ungarsk-amerikanske matematiker og excentriker John von Neumann. I bogen udfolder Labatut både Neumanns komplicerede sind og hans bidrag til store opfindelser som atombomben, computeren og kunstig intelligens.

’Maniac’, 384 sider, Politikens Forlag (2024).

Svalende digte

For digtlæsere kan få læseoplevelser måle sig med et velskrevet digt. Og prisbelønnede Caroline Albertine Minors første forsøg ud i genren - med titlen ’Nivå Bugt Strandenge’ - er netop af den kaliber: en åndeligt svalende, rørende og helt igennem smuk poetisk oplevelse. Minor skriver om moderskab, kærlighed og begær i disse episke digte, som er perfekte sommerlæsning og ikke kræver andet end et åbent læsesind.

’Nivå Bugt Strandenge’, 105 sider, Gutkind (2024).

Husk, at du kan låne bøgerne på vores biblioteker – eller som e- og lydbøger via e-reolen, som alle lånere på Biblioteket i Thy har adgang til. Kig forbi, hvis du har brug for hjælp til at komme i gang.

Tekst Marie Frank Mitchell Foto Colorbox

Når hverdagen bliver anderledes

En tidlig opsporing er vigtig, når det handler om demens. Det hjælper både det menneske, som bliver ramt af sygdommen, og de pårørende at finde ud af, hvad der er i vejen.

Han husker ikke præcist, hvornår han første gang registrerede, at der var noget med hukommelsen, der ikke længere var, som den plejede at være. Måske var det, da han ikke kunne genkende folk, som genkendte ham? Det er i hvert fald fire år siden. Måske også længere.

Øjvind Sørensen er 78 år. Han er på 46. år gift med Jytte Sørensen på 77 år. Hun oplevede omvendt, at hun ofte var nødt til at gentage ting. Og det irriterede hende.

- Ja, jeg troede jo nærmest, at jeg var ved at blive skør, for min oplevelse var jo, at det havde vi da lige talt om! Men han havde ingen erindring om det, fortæller hun om begyndelsen på et forløb, der strakte sig fra omkring 2020 og frem til den 5. december 2022.

En træls besked

Den dag fortalte lægerne på Regionshospitalet i Aalborg parret, at Øjvind har Alzheimers.

- Sagt på godt jysk, så er det godt nok en træls besked at få. Det er møgirriterende ikke at kunne huske, siger Øjvind, der i sit arbejdsliv i over 30 år var ansat i teknisk forvaltning i Thisted Kommune og var kendt for at kunne huske fx matrikelnumre udenad. Han kigger over på Jytte.

- Ja, det er en hård dom at få. Øjvind var den, der på dagen tog det mest roligt. Men samtidig gav det jo også en åbenlys forklaring på de forandringer, vi begge havde mærket, og på den måde var det rart at få en afklaring, siger Jytte.

Reager på forandringer

Forud for 5. dec. 2022 var gået en længere periode, hvor Øjvinds læge tilbage i 2020 først havde slået deres bekymring over den svigtende hukommelse hen som ”almindelig alderdom”.

Sådan gik der halvandet år, men til et årligt tilbagevendende arrangement for alle kommunens 75-årige mødte de en kommunal demenskoordinator. Det blev begyndelse på et nyt liv for dem begge. Ikke ét de ligefrem havde drømt om, men det satte skub i udredningen.

- Demens er en svær sygdom at forholde sig til, og der er mange, som faktisk ikke ved, at jo før du bliver udredt og finder ud af, hvad du fejler, jo bedre er mulighederne også for at få den rigtige hjælp, forklarer Gitte Sand Dahlgaard, der er demenskoordinator i Thisted Kommune.

Stigende antal – også i Thy Øjvind og Jytte er en del af en statistik, hvor tallene taler deres eget tydelige sprog.

Ifølge de danske sundhedsregistre er antallet af registrerede demenstilfælde blandt personer på 65 år og derover steget fra ca. 29.600 i 2010 til ca. 38.675 i 2022.

En fremskrivningsmodel baseret på disse tal estimerer, at der i 2035 vil være godt 51.000 personer registreret med demens.

I Thisted Kommune er der lige nu 384 registrerede borgere med demens, men det reelle antal estimeres at være mere end dobbelt så højt.

Øjvind får i dag medicin mod sin Alzheimer. Den kan ikke kurere sygdommen, men den kan forsinke udviklingen. Den viden er vigtig for parret. Samtidig træner de også dagligt med billeder, navne og fødselsdage. Den nærmeste flok tæller 4 børn og 10 børnebørn. De 8 oldebørn er de sværeste at huske, men Øjvind kigger meget på den digitale billedramme, som viser fotos på skænken i stuen på den landejendom i Sperring, hvor de har boet i snart 20 år.

Hverdagen med demens

Han holder meget af at synge og har sunget kor helt fra barnsben. Siden 1980 har Thy-Koret været hans. Her var han formand de første 28 år. Derudover holder det ham i gang at slå græs og være i haven. Det er omvendt svært at lære nye ting, og han laver ikke længere så meget mad, som han gjorde før, han blev syg. ”Det er svært at huske, hvordan man gør”, forklarer han, men Jytte holder fast i, at han hjælper med de huslige pligter som at bære skrald ud og tømme opvaskemaskine.

- Vi har en anden hverdag nu, men jeg synes stadig, vi har en god hverdag. Vi er gode til at tale sammen. Og jeg lærer løbende at acceptere de forandringer, sygdommen bringer. Vi er meget til stede i nuet, og det kan vi være, fordi vi nu ved, hvad det er for en sygdom, vi har med at gøre, siger Jytte, og Øjvind tilføjer:

- Og jeg er begyndt at sige til folk, at jeg ikke husker så godt længere. Det hjælper at være åben om det. Det vil jeg gerne opfordre andre til at være. Og vi har kun mødt positive reaktioner, ikke sandt Jytte?

- Jo, det har vi udelukkende, svarer hun.

Korttidshukommelsen bliver dårligere

Mister overblik og evne til at planlægge.

Svært ved at finde vej vante omgivelser.

Symptomer kan minde om tegn på stress og depression.

Find mere information på demensvenligtthy.dk

Her finder du også en liste over en række demensvenlige arrangementer.

Tekst & foto Marie Frank Mitchell

Typiske symptomer på demens

Svært ved at huske navne og navneord.

K R Y D S O R D

Vindere af sidste krydsord

1. præmie a’ 250,- kr: Else Skaarup Pedersen, Thisted

2. præmie a’ 150,- kr: Frank Poulsen, Thisted

3. præmie a’ 100,- kr: Inge Østervig Larsen, Koldby

Næste udfordring

Næste løsning skal afleveres senest 16. september 2024 - Husk altid at skrive kodeord, navn og adresse. Du kan aflevere din løsning Sognets Dagligstue, Storegade 1 i Thisted. Eller sende din løsning til Thisted Kommune, Asylgade 30, 7700 Thisted. Att. Ledelsessekretariatet/Kommunikation. Du kan også sende din løsning på en mail til kommunikation@thisted.dk

Ny app letter fodarbejdet

En ny app gør det nemmere for din fodplejer at indsende din kvittering for tilskud til fodbehandling via helbredstillæg.

Tidligere skulle du efter fodbehandling aflevere eller indsende din kvittering til borgerservice, og ofte tog det lang tid, før du fik udbetalt dit tilskud.

Nu er processen digitaliseret i Thisted Kommune, og det gør den både hurtig, nem og bæredygtig.

Den nye app, din fodplejer bruger, hedder WorkLet.

Snak med din fodplejer næste gang du er forbi til en gang fodbehandling.

Der findes to typer helbredstillæg, der kan være relevante i forhold til fodterapi/fodbehandling:

• Et almindeligt helbredstillæg, er et ekstra tilskud til dine løbende udgifter i forbindelse med lægehenvist fodterapi/-behandling. Dvs. den type terapi/behandling, som den offentlige sygesikring i forvejen yder tilskud til.

• Et udvidet helbredstillæg, der i forhold til fodbehandling/ fodterapi er et tilskud til de behandlinger, der ikke i forvejen ydes tilskud til via den offentlige sygesikring, men som det alligevel vurderes, at du har behov for, som følge af en række andre årsager.

Du kan læse mere om dine muligheder på thisted.dk

Selvstyrende teams skal køre i hele kommunen

Færre forskellige medarbejdere ude hos den enkelte borger og mere arbejdsglæde blandt de ansatte. Det er blandt gevinsterne ved selvstyrende teams, som er på vej ud i hele kommunen. Erfaringerne kommer fra et projekt i Nordthy-Hannæs.

De fem i aftenvagten, der denne torsdag skal køre i Frøstrup, Vesløs og Øsløs, er netop mødt ind. Om kort tid sætter de sig i de røde hjemmeplejebiler for at begynde deres arbejde ude hos borgerne, men inden deler de lige de sidste informationer fra dagholdet og tjekker den rute, de skal på.

Opgaverne ude i hjemmene er, som de plejer, men organiseringen, fordelingen og tilrettelæggelsen har gennem to år været en tur i en vridemaskine i et stort projekt, hvor de i Nordthy/Hannæs er blevet et selvstyrende team.

- Vi har i projektet spurgt, hvordan medarbejderne gerne ville arbejde? Hvad de ønskede at ændre på? Og afprøvet deres ideer. Alt sammen med det mål at skabe et selvstyrende team. Grundtanken i den selvstyrende form er, at ideerne kommer fra medarbejderne, og at de med deres ideer kan forandre ting i hverdagen, fortæller Nina Odde, leder af hjemmeplejen i Thisted Kommune.

Mere indflydelse Én af de medarbejdere, der kan tale med om en tid før, og efter de blev selvstyrende, er Majbrit Græsbøll Bertelsen.

- Den største forandring er, at jeg oplever, vi har fået mere indflydelse på vores arbejde. Vi har fx fået indflydelse på, hvordan vi gerne

vil organisere os i mindre teams. Vi har nu fælles frokost- eller aftenpauser i nærområdet, hvor vi kan mødes med kolleger og spise sammen i stedet for at sidde i en bil på forskellige parkeringspladser. Vi har fået indført et ugentligt møde, hvor vi diskuterer de ting, der bøvler, og finder løsninger, så tingene ikke hober sig op, forklarer Majbrit Græsbøll Bertelsen, mens vi er på vej ind til den første borger på hendes rute.

Den ældre dame skal hjælpes på toilet. Tilbage på sporet mod næste stop fortsætter hun beskrivelsen af, hvad hun ser som gevinster ved de selvstyrende teams.

- Vi har fået mere medbestemmelse og kan fx selvstændigt arrangere tværfaglige møder med andre faggrupper, eller vi kan være med til at regulere og tilpasse tiden ude hos borgeren langt mere smidigt end tidligere, for blot at nævne nogle af de ting, der er blevet afprøvet og indført i projektet, siger hun.

Fleksibilitet, samarbejde og tillid En opgørelse i Thisted Kommune viser, at det med det selvstyrende team er lykkedes at nedbringe antallet af forskellige hjælpere, som kommer i de enkelte hjem.

Redskaberne, som de i Nordthy/ Hannæs har været de første til at tage i brug, er en række nye,

digitale app’s, som giver et anderledes overblik over opgaverne på en arbejdsdag, og de giver også mulighed for, at kolleger hurtigt kan række ud og hjælpe hinanden, selvom de er på farten. Men der er samtidig fulgt fleksibilitet, ansvar, tæt samarbejde og tillid til medarbejderne med.

- De selvstyrende teams er en model, hvor medarbejdernes engagement bærer forandringerne. Derfor er den selvstyrende kultur samtidig et opgør med ”orakel-ledelse”, hvor lederen forventes at fixe alt. Det handler i stedet om at være parat til at give medarbejderne tillid og lade dem bruge deres faglighed i beslutninger om arbejdets udførelse, fortæller Nina Odde.

Større arbejdsglæde Udover at det er lykkedes at nedbringe antallet af forskellige hjælpere, som kommer i de enkelte hjem, så er det - ifølge Majbrit Græsbøll Bertelsen og kollegerne på aftenholdet - også lykkedes at øge arbejdsglæden blandt medarbejderne. De medgiver, at flere af de tiltag, som er afprøvet og indført, kan lyde som sund fornuft, men det var de ikke tidligere.

“Det

pibler frem med nye, gode ideer i alle vores teams, og der er et kæmpe engagement.”

- Jeg har fået større arbejdsglæde ved at blive mere involveret i min arbejdsdag. For mig er der stor tilfredshed i, at få mere ansvar ind i den faglighed, der er min. Det har virkelig rykket mig, siger Majbrit Græsbøll Bertelsen.

Rulles ud i løbet af i år Det to-årige projekt sluttede med udgangen af 2023, og på baggrund af erfaringerne fra Nordthy/Hannæs er det besluttet at udbrede de selvstyrende teams til hele Thisted Kommune.

- Det pibler frem med nye, gode ideer i alle vores teams, og der er et kæmpe engagement og så meget at arbejde med, at det vil helt sikkert være med til at styrke vores evne til at løfte hjemmeplejens kerneopgave, siger Nina Odde.

Tekst & foto Marie Frank Mitchell

Strik

til en god sag

Wool Days Thy har indgået et samarbejde med Landsforeningen SIND. Det går ud på at donere hjemmestrikkede tryghedssjaler.

Er du også bidt af en gal strikkepind? Så kan du være med til at gøre en forskel for sårbare personer med for eksempel angst.

Thys nye strikkefestival - Wool Days Thy - og Landsforeningen SIND opfordrer nemlig alle til at få gang i strikkepindene og strikke det, de kalder tryghedssjaler.

Idéen med tryghedssjalet går ud på at dele opskriften og bede alle interesserede om at strikke et tryghedssjal i det garn, man nu har derhjemme. Efterfølgende kan man så donere sjalet til sårbare personer ved at sende det til Wool Days Thy.

Det fortæller Lotte Littau Kjærgaard, der er direktør og arrangør af Wool Days Thy:

- Jeg har selv psykisk sygdom tæt inde på livet, da jeg er reserve-mor for en ung kvinde, der blandt andet har angst. Når hun får et angstanfald, har hun brug for at

trække sig ind i sig selv og føle sig groundet. Det gør hun blandt andet ved at røre ved et halssmykke, hun har fået af mig. Jeg håber, sjalet kan få samme effekt, fortæller hun.

Sjalet, der er designet af strikkedesigner Bodil Højberg, har forskellige ting, man kan nulre og fingerere ved. I sjalet er der også lommer til dufte og små amuletter.

- Sjalet kan langtfra fjerne angst og mistrivsel, men uldens temperaturregulerende egenskaber kan give den angste varme i sjalets omfavnende udformning og derved dæmpe indre uro og spændinger i kroppen, fortæller Bodil Højberg.

Du donerer dit sjal ved at sende det til: Wool Days Thy Bredgade 131 7760 Hurup.

Sådan strikker du tryghedssjalet

Materialer

Til sjalet på billedet er der brugt 350 g. blå og grønne nuancer i Highland, Tvinni og Alpaca 2 fra Isager. Og en følgetråd i Alpaca 1fv. 16 - også fra Isager.

Der er brugt strømpepind og/eller rundpind. Længde min. 60 cm, som passer til det valgte garn.

Du skal bruge 1 knap til lommen.

Alternative materialer

Sjalet er designet, så det kan strikkes i alle garntyper (gerne uld) på den pindtykkelse, der svarer til garntykkelsen.

Alt efter valg af materiale vil du få forskellig strikkefasthed, men du skal blot stadig tage ud som beskrevet til sjalet måler 60 cm i bredden.

Indledningsvist i strikkeopskriften kommer der en oversigt med begreber og strikketekniske forklaringer, som indgår i selve strikningen af sjalet. Giv ikke op! Sjalet er let at strikke, og man forstår hurtigt grundprincipperne i strikningen.

Arbejdsgang

Sjalet er strikket på tværs og er et klassisk trekantsjal. Først tages der ud på hver 4. pind i sjalets højre side indenfor I-cord-kanten. Når sjalet måler 60 cm i bredden, tages der ind på hver 4. pind – ligeledes i højre side.

Sjalet er strikket i retriller med indstrikkede “dots” på hver 16. pind. Der er desuden strikket en lille lomme, som lukkes med en knap.

Farveskift

Du kan skifte farve tilfældigt. Hver gang du skifter farve, kan du spytsplejse garnet et tilfældigt sted på retpinden, hvilket giver det pæneste skift. Fordelen ved spytsplejsning er, at der ikke bliver ender at hæfte til sidst.

Du finder hele strikkeopskriften her: thisted.dk/strik.

Wool Days Thy

Wool Days Thy er en ny strikkefestival Hurup.

Festivalen løber af stablen første gang fra d. 2022. september 2024.

Til Wool Days Thy kan du både opleve et væld af stande, oplægsholdere, workshops, strikkecaféer mm.

Læs mere på wooldays.dk

Tekst Katrine Holler

Foto Wo<ol Days Thy

8.

- 11. august

2024

By skaber liv, og liv skaber by. Sådan har det været for Thisted By i mindst 500 år. Derfor holder vi et brag af en jubilæumsfest.

Sammen skal vi fejre det byliv, som Thisted har givet os i generationer, og det liv, vi giver byen. Kom og vær med.

Se programmet på bylivby.dk