uKirke årsrapport dansk 2016

Let go Let go

2016 - AT VÆRE KIRKE PÅ VESTERBRO

Giv slip uKirke whitepaper Forfatter Thomas Nedergaard Gennemskrivning Liv Lindhardt

December 2016 02

04 Giv slip 06 Er folkekirken i Danmark ved at dø?

08 De unge Københavnere 11

Kirkens relation til den unge

12 Hvad vil vi med uKirke?

13 uKirkes Manifest 2016 16 Dialog mellem fornyelse og tradition

19 Fysisk, 21 Relationel, 23 Traditionel, 25 Teologisk

26 Hvad vi laver i uKirke 30 Slutningen

03

Giv Slip At være kirke for unge kirkefremmede

“uKirke er det eneste sted i mit liv, hvor jeg kan slappe af og give slip på livsræset.”

[Citat: Maria 21 år]

uKirke - Kirke på Vesterbro En del af den danske folkekirke

skabe kirke sammen med urbane unge, skal vi give slip på formen ellers mister vi kirken. Afslutningsvis vil vi give vores ti bud på, hvordan man skaber en samskabende kirke uKirkes målgruppe er unge, der ingen kontakt har til kirken. for unge anno 2016.

Unge der lever i det sekulære samfund og deltager i en eller flere af ungdomskulturene på Vesterbro.

Fakta om kirken og sognet

Dette White paper bygger på erfaringer fra to empiriske uKirke er en del af Vesterbro Sogn som igen er en del af studier fra Roskilde universitet , samt fem års erfaring i Den Danske Folkekirke (herefter folkekirken). Folkekirken uKirke. Her kan du læse vores refleksioner over, de udhar 79% af den danske befolkning som medlemmer. Vesterfordringer vi syntes kirken har i den samtid vi lever i, samt bro Sogn er Danmarks største sogn med 46.000 indbyggere en beskrivelse af, hvordan vi oplever uKirkes målgruppe. og 53% medlemmer. Sognet blev skabt tilbage i 2012, da vi Dette white paper indeholder desuden også refleksioner om- lagde syv sogne sammen til et. Sognets vision er: at skabe kring folkekirkens relation til de unge og hvorfor de unge åbne fællesskaber, som i ord og handling møder alle på ikke kommer i kirken.

Vesterbro med fortællingen om Jesus, som mennesker kan Jeg vil sætte ord på, hvad vi har skabt i uKirke gennem de spejle livet i. Det er denne vision vi i uKirke arbejder med fem år uKirke har eksisteret. Jeg vil forklare, hvorfor det at gøre levende og relevant sammen med unge på Vesterbro. virker at give slip på formen, og gå i dybden med vores største succes, nemlig dogmet om, at vi intet må skabe selv, vi skal samskabe med unge i alt hvad vi laver. Gennem refleksionen vil jeg vende nogle af de kritikpunkter vi har fået igennem tiden, som spørgsmålet om vi har fjernet os for meget fra vores udgangspunkt?

For til sidst at komme med nogle refleksioner over begreberne: kirkerum, relation, tradition, teologi. For til sidst at nå til konklusionen på dette white paper: Hvis vi vil

04

TAK Samarbejde er guld Tak til stiftet og biskoppen, mine kollegaer i sognet og sognerådsmedlemmer for at give støtte og kritik i udviklingen af uKirke. Tak også til min første kollega Gunnar B. Pedersen der lærte mig, at selv om man har forskellige teologiske opfattelser, så kan man stadig godt samarbejde og medskabe. Tak til alle der har medvirket ved tilblivelsen af dette white paper. Tak til personalet og alle de frivillige i uKirke for at ville skabe kirke sammen.

05

ER FOLKEKIRKEN I DANMARK VED AT DØ?

Verden er under forandring, måske som verden altid har været under forandring. Men faktum er, at verden er under forandring, og vi mennesker forandres med. Det har konsekvenser for den måde, vi er kirke i verden på. Der var engang hvor staten eller kongen kunne uddele bøder hvis befolkningen ikke dukkede op i kirken. Der var tider, hvor de der troede noget andet end de kirkelige magthavere, endte deres liv på bålet eller i landflygtighed.

Der var tider, hvor menigmand kunne bede sit fadervor og synge salmer. Der er med andre ord meget, der har forandret sig til i dag. Måske også forandringer som er af det gode? Jeg er personlig glad for at præsterne i Danmark ikke kan medvirke til at dømme folk til at brændes på bålet længere. Spørgsmålet er så, hvordan vi kan være kirke i en foranderlig verden?

Det er tydeligt at nogle af forandringerne har betydet et kæmpestort tab af kirkelig børnelærdom og kendskab til de kirkelige kulturer. Nogle mener sågar, at sekulariseringen har sejret troen og kristendommen ud af samfundet og hvad værre er ud af hovedet på den enkelte.

at vi i kirken ser, at folk ikke kommer til kirkerne. Og lige præcis heri ligger min motivation for at skrive dette white paper. Jeg tror nemlig ikke, at sekulariseringen har vundet, jeg tror ikke at udviklingen i verden er af en mere negativ størrelse end tidligere, eller at vi som mennesker har udviklet os længere væk fra behovet for en religiøs dimension i vores fluktuerende liv. Det er tydeligt for mig i mit arbejde som præst, at unge higer og søger efter livsfortolkninger, tro på noget mere og lysten til at debattere livets store spørgsmål.

Men hvad skal vi som kirker gøre, når de traditionelle kirker mister medlemmer og betydning for de unge?

Der er mange forskellige svar på ovenstående spørgsmål. Jeg vil i dette white paper, komme med uKirkes svar på, hvad vi som kirke gør på Vesterbro, og vi oplever et fald i troen på Gud, eller måske nærmere et fald i den udtalte tro på Gud. Men dette er bare ét svar, ét svar ud af tusinder. Min forhåbning er ikke, at du til fulde overtager eller sågar forstår hvad vi vil med uKirke på Vesterbro i København.

Det mener jeg ikke! Det kan godt være, Min forhåbning med dette white paper udviklingen kan opleves som kraftig og er, at din opmærksomhed og din inter06

esse bliver vakt, og at du vil være med til at deltage i udviklingen af mange flere svar. Svar, der kan revitalisere troen blandt mange.

Afgrunden mellem unge og kirken Den konkrete udfordring på Vesterbro er, at de unge ser på kirken som forældet og irrelevant for deres liv. Det kan vi blandt andet se når folkekirken mister medlemmer. Vi er på landsplan i Danmark gået fra 89,3% til 76,9% medlemmer på 10 år . Unge forældre kan ikke længere se relevansen af at få deres børn døbt. Vi ser ikke mange af vores medlemmer i kirken, fra de er blevet konfirmeret, til de skal vies eller begraves. Kigger vi mere isoleret på problemstillingerne på Vesterbro, er det tydeligt, at vi ser de samme udfordringer, måske bare forstærket.

Sekulariseringen har medvirket til at fjerne enhver legitim tale om personlig tro i offentligheden, troen er på en måde blevet så privat, at du ikke en engang taler med dine forældre eller børn om den. Troen er blevet en så privat sag, at den næsten er unævnelig i almindelige menneskelige relationer. Udfordringen bliver, at når vi ikke taler med hinanden om troen, så er troen i farezonen for at uddø. Af samme grund oplever flere kirker, at stå tomme hen. For kirken er ikke længere det naturlige samlingssted for talen og ageren om tro for urbane unge vesterbroere.

Min overbevisning og udgangspunktet for arbejdet i uKirke er, at folkekirken har skabt en afgrund mellem kirken og de unge, og at ungdommen derfor ikke kan se sig selv som kristne. De oplever en fremmedgørelse i forhold til folkekirken, og bruger ikke kirken, som andet end en lejlighedsvis rituel kirke. Det paradoksale er, at de for en stor dels vedkommende stadig er medlemmer af kirken. Der er altså et tilhørsforhold til kirken, som nok i høj grad handler om enhedskultur og identitetsskabelse. Men selv denne kerne i dansk kultur som folkekirken tidligere har stået for, er så småt ved at blive udvisket, og dette specielt i storbyer som København hvor urbaniseringen og sekulariseringen har skabt en endnu større afgrund mellem kirkens udtryk og den unge.

I uKirke tror vi på, at alle unge har et trosliv der skal plejes og italesættes, sammen med andre unge og voksne. Vi vil insistere på, at kirken har sin berettigelse i de unges liv sammen med popkulturen og alle andre kulturer, de unge lever i. Denne tilgang giver os nogle udfordringer. For de unge som uKirke skaber kirke sammen med på Vesterbro er der det faktum, at de som urbaniserede unge færdes i nogle fundamentalt anderledes kulturer end de som folkekirken traditionelt taler ind i med sine arrangementer og gudstjenester. Det skaber en række fordomme hos de unge, blandt andet at kirken ikke accepterer de unges måde at være på og at kirken ikke formår at tale ind i det liv som de unge lever. Det er vores opgave som ukirke, at modbevise de fordomme.

07

Mad & Musik 2015

De unge Københavnere Her vil jeg beskrive, hvilke bevægelser og tendenser vi i uKirke ser i arbejdet med unge Københavnere. De unge vi ser i uKirke kommer først og fremmest fra det vi definerer som Generation Z, hvilket blandt andet vil sige, at de er født i perioden 1990-2000, og er mellem 1626 år i dag. Hvis du googler dem, kan du finde utallige artikler om betegnelsen, så jeg vil ikke gå mere i dybden her, men kun trække nogle overskrifter op.

Frivillig Himmelske dage

08

uKirke på Distortion festival 2016

De unge københavnere

• • •

•

•

• • •

De unge der kommer i uKirke er urbane verdensborgere, der mener, at København er en sød, lille tryg forstad til resten af verden.

Mange af de unge er i aktiv mod- eller medkultur til den digitale tidsalder, men alle underlagt det digitale pres af en verden med alle muligheder.

De lever i det jeg bedst kan beskrive som en fluktuerende virkelighed. En virkelighed, hvor det er op til den enkelte selv at skabe eller vælge mening. Der er få hvis nogen meningsgivende autoriteter der har normativ status.

Identiteten er også fluktuerende. Den unge skal hele tiden skabe sin egen identitet, modsat tidligere tider hvor identitetsskabelse skete indenfor mere faste rammer, så er værdien af dit liv i høj grad i dag til konstant forhandling via de relationer og arenaer, som de unge selv vælger at tilskrive skabende værdi.

Mange unge kommer til mig som præst med det problem, at de føler sig alene. De oplever, at de ingen nære relationer har, og de føler sig alene i en verden, der er så ufattelig stor. De har gennem den digitale verden mulighed for at skabe relationer i hele verden, men det betyder modsat, at det samtidig bliver svære, at finde og opretholde nære relationer. Det kan derfor virke for den unge som om de ikke har nogen relationer, der taler direkte ind i deres liv.

Der er en klar tendens til, at unge fra generation Z tillægger alt i verden værdi, idet de hele tiden søger det autentiske og værdibårne.

Når unge i dag oplever, at en relation eller et fællesskab gør ondt, er det lettere at skifte relationen ud i stedet for at kæmpe for at bevare den, for igen; alt er flydende.

De urbane unge har en masse fordomme om, hvad kirken er for en størrelse. Deres fordomme, udgør en kommunikationsafgrund mellem dem og kirken.

09

Ungdommens Folkemøde 2016 10

Kirkens relation til den unge De unge lever i en hurtig foranderlig virkelighed, der gør, at kun meget få hvis overhovedet nogen af de traditionelle tiltag kirken tilbyder, kan bruges i dialogen med de unge.

Den traditionelle kirke taler om evigtgyldige sandheder, såsom Kristi fysiske opstandelse, eller troen på Marias jomfrufødsel. Disse meget konstante sandheder, som kirken udbyder, får ikke de unge til at tænke, at det er her, de skal slå rødder eller finde ro i deres liv. Tværtimod skubber denne stålsathed, de unge væk; væk fra troen, væk fra kirken og måske værst af alt, væk fra fællesskaber, hvor der tales om tro.

Udfordringen bliver for kirken, at de unge ikke har mange gode oplevelser med kirke eller tro, dermed har de heller ingen nære relationer, der tør tale med dem om tro. De unge oplever, at kirken i bedste fald er ligegyldig og kedelig, i værste fald skadelig for deres forhold til troen.

Jeg medgiver, at det er et deprimerende billede, jeg her tegner af den danske folkekirke, og det gælder sågar flere af de traditionelle kirker i Nordeuropa. Ikke desto mindre, tror jeg på, at det desværre er sandheden. Denne afgrund mellem den traditionelle kirke og de unge er efterhånden

så dyb, at vi som kirkesamfund skal turde at gå nye veje.

Afgrunden til de unge fordrer, at vi tør kigge indad og sætte spørgsmålstegn ved, det vi plejer at gøre i kirkerne.

Det er min klare opfattelse, at unge søger og ønsker samtalepartnere. Samtalepartnere, der tør gå sammen med dem i deres liv og tør være både med- og modpol. Jeg tror ikke at unge i dag er hverken mere eller mindre religiøse end unge altid har været. Det er alene rammerne for at tale om troen, der har forandret sig. Heldigvis er der i folkekirken også mange gode tiltag, der taler ind i de forskellige kulturer, som de unge lever i. Der er mange præster, der ihærdigt arbejder på at bygge bro til de unge. Det er disse mange tiltag der gør at folkekirken ikke dør. Og det er på skuldrene af alle disse, at vi i uKirke tør rejse os, og skabe kirke i tillid til at Gud, Jesus og Helligånden kan og vil bære troen videre sammen med de unge også i nye former.

Sammen med teolog og filosof Søren Kierkegaard tør vi tage springet ud i uvisheden, han skrev:

“FOR TROEN UDEN TVIVL ER INGEN TRO, MEN FUNDAMENTALISME: KAN JEG OBJEKTIVT GRIBE GUD, SÅ TROR JEG IKKE, MEN NETOP FORDI JEG IKKE KAN DET, SÅ MÅ JEG TRO; OG VIL JEG BEVARE MIG I TROEN, MÅ JEG BESTANDIG PASSE PÅ, AT JEG FASTHOLDER DEN OBJEKTIVE UVISHED, AT JEG I DEN OBJEKTIVE UVISHED ER PÅ DE 70.000 FAVNE VAND, OG DOG TROR” 11

Hvad vil vi med uKirke?

Vores svar på, hvordan vi som kirke kan gå nye veje og bygge bro til unge anno 2016, er forholdsvis simpel. Vi skal turde tro på, at vi som kirke og troende har noget dyrebart, vi har nemlig 2000 års tradition for at tale og handle tro ind i livet. Vi skal turde stole på, at det kan og skal blomstre i en mangfoldighed af former. Vi skal altså med troen og traditionen i rygsækken turde give slip på bør og plejer i kirken, for i stedet at turde stille os sårbare og påvirkelige ude i de unges liv og sammen med den unge lade os bevæge.

En ung sagde engang til mig i forbindelse med en stor musikfestival, vi som kirke deltog i: “Hvad får dig overhovedet til at tro, at jeg har lyst til at blive frelst?”, og han fortsatte med spørgsmålet: “Frelst fra hvad?”. Hans spørgsmål til mig som præst tydeliggør et paradigmeskifte fra tidligere, hvor folk vidste, hvad tro var, til i dag hvor mange ikke ved, hvad tro er, eller selv insisterer på, at definere, hvad tro er for dem. Det betyder ikke at frelse og synd ikke er livsvigtige og sande begreber. Nej det betyder, at de ord og former vi hidtil har sat på begreberne, ikke længere er relevante for unge uden for kirkemurene.

Derfor oprettede vi tilbage i 2012 en ny kirke, der fik til huse i en af de traditionelle kirker på Vesterbro. Vi vidste fra begyndelsen, at vi skulle være skarpe i formuleringerne, og vide hvad vi ville, hvis vi skulle lykkes med projektet.

Vi har igennem hele forløbet i etableringen af uKirke arbejdet konstruktivt med forskellige managementteorier og –metoder blandt andet Blue Ocean strategi og Teori U har 12

haft indflydelse på arbejdet i uKirke.

For at hjælpe os selv til at skabe kirke sammen med unge og ikke bare gøre det vi plejede, lavede vi et dogme der har fulgt os helt fra begyndelsen, det lyder som følger: Vi må intet skabe selv, vi skal samskabe med unge i alt hvad vi laver.

Det er et ultimativt krav vi hele tiden sætter til os selv. Det betyder, at hvis vi ikke lykkes med skabe et givent arrangement i samarbejde med unge, så skal vi slet ikke afholde arrangementet.

Her fem år efter opstarten skaber unge arrangementer hos os, der taler tro ind i deres eget liv. Det er min opgave som præst at vise de unge at traditionen, troen og dogmerne i kristendommen stadig er værdifulde og aktive medskabere i livet. De spørgsmål den unge har til livet, har svar eller hjælp til svar der ligger inden for kristendommen. Jeg skal turde fortælle om min tro og hvorfor den er vigtig for mig.

Ved at være kirke på denne måde, giver vi den unge frihed til at vælge kirken til, fri til at turde tro på noget der er ufravigeligt sandt og ubegribeligt stort.

uKirkes Manifest 2016 – Grundlaget vi vil arbejde ud fra.

“Hver gang jeg går fra uKirke så har jeg altid et eller andet mere med. Jeg ved ikke, om jeg vil sige, jeg er blevet kristen af at være i uKirke, men jeg har fået noget mere med, altså lidt som at jeg tænker lidt på ham der Kristus fra kirken. Han hænger 4 meter høj i kirken, og på en eller anden måde så tager jeg ham med mig, og han sådan beskytter mig lidt, når det er svært.” [citat: Betina 19 år] Jeg tror, der er mange svar på, hvordan vi skal skabe kirke, fællesskab og indhold sammen med de unge anno 2016. Der er unge, der har brug for og lyst til hardcore kristologi, der er unge, der skal sidde og meditere med kristuskransen, der er unge, der skal have en inderlig bønspraksis. Alle disse områder og mange flere skal udvikles af andre kirker, og gøres relevante for den unge. Vores svar på at være kirke sammen med unge anno 2016, er som nævnt: Giv slip! Giv slip på hele formen og lad det teologiske indhold opstå på nye måder, i tæt samarbejde med unge, ja sågar ledet af unge. Også unge, der ikke nødvendigvis selv har erfaringer med kirke eller tro, unge der ikke har et udviklet sprog for deres trospraksis, unge, der måske endda har en modvilje mod folkekirken.

Når vi bevæger os ud i det uvisse og tør give slip på form og plejer, så er det godt at kunne referere til et fælles mål. I 2016 blev uKirkes Manifest til efter otte timers arbejde i kirken sammen med 48 frivillige.

13

MANIFEST

[0] uKirke - fordi tro betyder noget Hvad tror du på? Vi tror, at kristentro er at forholde sig til Gud, kærligheden og livet mellem os. Vores opgave i uKirke er at sætte kristentroen i spil, så livet bliver oplyst af det, vi tror på, og skabe debat om det liv, vi lever.

Altså kirke og tro fortolket helt ind i dit liv.

[1] uKirke - fordi vi er sammen om livet Kun når vi har et fællesskab, kan vi påvirke hinandens liv. Derfor vil vi i uKirke altid arbejde på at være til stede i den kultur, du lever i! For uKirke er ikke noget, du skal gå til på en speciel dag, eller have specielt tøj på for at komme til, nej, uKirke er et fællesskab med dig, og vi er sammen om uKirke - kun på den måde har vi adgang til hinandens værdier, principper og tro.

14

[2] uKirke - debat om livet Tror du på din kæreste, når han siger: jeg elsker dig? Vi tror på, at vi er udleveret til livet med hinanden i tillid til, at vi vil hinanden og os selv det bedste. uKirke skal gå forrest og sætte den gode stil og perspektivere til vores fælles liv med tro og tillid til hinanden.

Vi vil derfor deltage i samfundsdebatten, og vi er altid klar til at diskutere livets store spørgsmål både i og uden for kirken.

[3] uKirke - kæmper for at være modig kirke

[4] uKirke – er, hva’ du gør det til!

Hvad er mod? Vi tror, det er modigt at give slip på sig selv for at give plads til dig, for at vi sammen kan skabe en respektfuld og reflekterende dialog om livet. Derfor er uKirke et rum med kant i konstant bevægelse, fordi vi tør give slip på os selv, og fordi vi tror på, at #næstekærlighed, #kant og #gostil kan forvandle mennesker.

Vi skaber ikke vores arrangementer alene, vi samarbejder! Vi vil og skal, i alt vi laver, samarbejde med dig. Så vi altid er i øjenhøjde med de unge vesterbroere - med spiselig kirke, pop op kirke, kirke til kanten, festivalkirke, uforståelig kirke, relaterbar kirke, afslappende kirke, kirke, der råber, kirke med kærlighed, kirke med Gud, kirke med dig.

uKirke Copenhagen / 2016 15

Dialog mellem fornyelse og tradition – indhold og form

uKirkes Manifest giver en fælles retning, en fælles retning for os tre der arbejder her og for de omkring 120 frivillige vi har i kirken. Efter at have rationaliseret over vores praksis og gennemlæst de universitetsopgaver, der er lavet over vores indsats igennem de fem år uKirke har eksisteret, har vi valgt at beskrive vores grundlæggende indsats på fire niveauer: det fysiske niveau, det relationelle niveau, det traditionelle niveau, det teologiske niveau. Først vil jeg beskrive, hvordan vi arbejder i hver af de fire niveauer og dernæst eksemplificere de fire niveauer i et konkret uKirke-arrangement.

16

17

Sofaer eller bĂŚnke?

18

FYSISK NIVEAU På det fysiske niveau har vi ændret næsten alle rammer for, hvordan kirken ser ud. Vi har altså givet slip på det traditionelle visuelle udtryk i kirkerummet. Det har vi gjort, fordi vores målgruppe har en oplevelse af det traditionelle kirkerum, som et rum der lukker følelser ned, et rum man kan være forkert i, et rum man distancerer sig fra, fordi det er statisk.

Vi har derfor gennem tre år arbejdet bevidst med udtrykket: Kirkebænkene står ikke fasttømret til gulvet, de er malet af unge, de fleste bænke er desuden fjernet og erstattet af sofaer, borde og standerlamper. Vi har fjernet fokus fra alterbilledet og alteret ved at bygge en scene i siden af kirken, og der er etableret en bar i modsatte side af kirken.

Med alle disse ændringer har vi arbejdet bevidst med de fordomme, der konkret har været udtrykt af vores målgruppe.

oktober 2016 i tæt samarbejde med en skralde-madklub . Vi havde et møde inden de fik nøglerne til kirken og i løbet af to dage begyndte de selv at arrangere møder i kirken. Vi får på denne måde folk ind i huset, der tager ejerskab over kirken og er medskabende i den kirkelige identitet.

På det første møde arbejder vi os altid igennem uKirkes Manifest og snakker om, hvorfor vi er kirke på denne måde.

På den måde sikrer vi os, at alle står på det samme fundament.

Desværre er der også en vis grad af sandhed i de unges fordomme om kirken, og selvom der er mange kirker i Danmark, der er åbne og inkluderende, så er det desværre ofte den dårlige oplevelse der tæller, når de unge skal forme deres billede af kirken. Disse fordomme vil og kan vi ændre ved bare det, at de unge får mulighed for at være tilstede i kirken, med det de er og det, de kan lide at lave.

Vi mener, at vi som Folkekirke har et ansvar over for det traditionelle fysiske udtryk, der for manges vedkommende er kulturskabende. Vi skal som kirke være med til at bevare den traditionelle kirkelige kultur, som også bærer rigtig meget dansk kultur i sig, men vi skal ikke gøre det på bekostning af muligheden for at kommunikere kirke og tro til unge, der ikke mener, at kirkens traditionelle udtryk appellerer til dem.

Nogle vil måske mene, at vi mister noget i denne forvandling af kirkerummet. Det traditionelle udtryk som mange mennesker finder ro i, er næsten forsvundet. De mener, at der er fare for, at det vi gør i uKirke, resulterer i traditions- og historietab, samt et højtidelighedstab.

Et eksempel på dette kunne være et nyt arrangement forløb, som er startet op i Vi tror på, at vi ved at skabe nye fysis-

ke rammer sammen med de unge, også lader en ny kultur strømme gennem kirkens lokalerne. En ny kultur, som også til dels vil formes af kirkens tradition, højtidelighed og historie.

Vi tror på, at vi ved at ændre på formen kan skabe grobund for en ny relation til den unge. I 2015 afholdt de unge frivillige ni Mad & Musik-arrangementer, og der var i gennemsnit 156 personer til hvert arrangement. For os fortæller tallene, at det nye vi gør med kirkens rum, også virker. Formen i kirken er første step i etableringen af relationen til den unge.

“Ja, det var min første gang, vi kom tidligt. Det var før, at der var kommet rigtig rigtig mange mennesker, og så var der sådan et bordfodbold. Og der stod vi og spillede og råbte virkelig, virkelig, virkelig højt, og jeg kan huske, at bagefter kom jeg til at tænke på, at det kunne være, at man ikke skulle have gjort det, for det er trods alt et kirkerum, og vi skal høre musik og den slags ting.

Men eftersom at det ikke rigtig var et problem, og vi bare havde det sjovt, og hele stemningen den bare opfordrede til, at man skulle have det hyggeligt, og man skulle have det sjovt og ikke var opmærksom på, at bryde nogen regler eller sådan noget, så synes jeg, at det var meget meget let ligesom at falde ind i den stemning.” [citat: Sara 19 år]

19

Hvad er det vigtigste i livet?

20

RELATIONS NIVEAU Jeg er overbevist om at vi som mennesker ikke kan kommunikere noget, uden vi først har etableret en relation. Derfor fokuserer vi i uKirke på relationen som det bærende fundament.

Vi tror på, at der i enhver relation sker en udveksling af indhold. Relationen er derfor omdrejningspunktet i alt, hvad vi laver. Vi arbejder altid bevidst med relationen til den anden (i dette tilfælde de unge), og gerne så intensivt at den anden sammen med os opløser sin andethed, og bliver en del af vores fællesskab i uKirke.

over bardisken efter et arrangement, er det, vi bygger troværdigheden og dermed relationen på.

Det kan forekomme banalt, men som kristen tror jeg på, at mennesket har en uendelig stor værdi, og selv med alle vores fejl er vi alle elsket af Gud. Derfor skal jeg også i alt hvad jeg gør i kirken vise, at selv en synder eller ikke-troende, kan være med til at skabe kirke.

Den kristne tro bliver levende, når den udleves, på samme måde som Jesus gik rundt på jorden og skabte relationer med sine ord og handlinger. På samme Relationer kan kun opbygges, hvis vi i måde som vi tror på, at Gud deltager i fællesskab forstår hinanden. Forudsæt- verden gennem sit skaberværk. ningen for at forstå hinanden er på den ene side, at vi kan kommunikere inden- Vi tror på, at denne relationsopbygning for det samme semantiske felt, og på til de unge betyder at fordomme nedden anden side, at vi i det felt får op- brydes og at troen opbygges. For funbygget relationer, der er troværdige. damentet i relationen er Guds interaktion i verden. Relationen er dermed et Den sproglige forudsætning opnår vi grundvilkår for forkyndelsen. ved først, at opbygge en relation til de unge. Dermed kan vi være med til at fa- “Måske er det bare det der med, at det cilitere de unges relation til kirken, og er så intimt uden at være vulgært et således også give dem et sprog om Gud. eller andet sted. At man virkelig kommer tæt på hinanden på en sådan meget Vi skal i alt hvad vi siger i uKirke, i afslappet måde. Uden at man skal sidalle relationer og i alt hvad vi gør, være de og snakke og vælde ud af sit liv og troværdige. Vi skal vægte relationen til det ene og det andet, men man er bare. den anden uendelig højt. For det jeg Man kommer virkelig hinanden nær.” som præst siger i mine prædikener eller [citat: David 21 år] 21

Hvad skal vi holde fast i?

22

TRADITIONS NIVEAU

Gud er i relationen mellem præst og den unge, og mellem den unge og den anden unge i uKirke, men hvad med traditionen? Kan vi bruge traditionen som grundstof til at bygge relationer og tro?

Vi har i uKirke fået til opgave at være kirke for dem, der lever i en ungdomskultur på Vesterbro. Det betyder, at vi ikke uden videre kan tage udgangspunkt i troen, og bare skabe en ungdommelig gudstjeneste, der skal tale til den unge.

Kun gennem relationen og deltagelse i den unges andethed kan vi skabe kirke på ny.

Det udfordrer mig som præst, for det meste af det klassiske kirkearbejde har en stærk traditionen bag sig, som af den unge anses som værende forældet og tungt. Oplevelser, der taler til fordommene, frem for til troen.

Jeg tror på Gud. Jeg tror på vigtigheden af at tro, og det vil jeg som præst i uKirke insistere på giver mening for andre end mig, også for den unge. Derfor arbejder vi hele tiden i uKirke i et spændingsfelt mellem tradition og fornyelse.

Kristus er afbilledet i kirken på en fire meter høj altertavle. Vi har kirkebænke i kirken, men de er malet og på hjul, vi bruger ikke orglet, men har i stedet et professionelt lydsystem til livemusik.

Hele tiden befinder vi os i et krydsfelt mellem tradition og fornyelse. Et krydsfelt, hvor vi til tider trækker på kirkens kultur, dybde og forankring, for i det næste øjeblik at give slip på traditionen og lade de unge selv fortolke kirken ind i deres aktuelle virkelighed.

domsvirkeligheden, får vi mulighed for kontinuerligt at fortolke troen og kirke ind i livet, så troen får mening og betydning ikke bare i den unges liv, men i vores fælles liv. Relationen til den unge bliver vækket af det utraditionelle rum og i fællesskabet opløser vi hinandens andethed. Denne etablerede relation bliver gennem kirkens tradition og teologien kvalificeret til indholdsmæssigt at være kirke.

Vi har spurgt nogle af de unge, der kommer i kirken, hvorfor det er fedt at komme her: “Skævheden der, for mig, gør op med en helt virkelighedsfjern folkekirke.

Jeg havde meldt mig ud af folkekirken og stillet mig meget kritisk for dens aktualitet og monopol, men det er meget forfriskende og spændende at møde en ny tolkning af kirken, dens rum og dens funktion. Mødet med Præsten. Hans åbenhed og tydelige refleksion i de ting han siger og tanker han gør sig. Han tager dig alvorligt.” [citat: Anders 20 år]

Citatet beskriver for os det spændingsfelt, der gør troen levende og samtidigt de udfordringer og kræfter der er i fordomme. Anders har meldt sig ud af kirken, fordi den ikke betød noget for ham. Men hvad nu når uKirke begynder at betyde noget for ham, vil han så melde sig ind igen? Kan vi med fokus på dybde, eftertænksomhed og tro, formet i en nærværende aktualiseret udgave af kristendommen, skabe relationer og ønske om medlemskab?

Kan vi i det mindste være medskabende i de unges liv, så de får tillid til, at tro kan betyde noget i deres liv?

Eller måske tilbyde et ståsted i et fluktuerende liv? Spørgsmålet er for nogle, om vi er ophørt med at være kirke? Har uKirkes given slip på traditionen beVed at bevæge os bevist i dette spændtydet, at vi har givet køb på indholdet, ingsfelt mellem kirkelighed og ungat det ikke længere er en kristen kirke

men bare et kulturhus? Der er mange svar på de spørgsmål?

Jeg tror, at hvis vi taler om den del af den danske befolkning der ugentligt kommer i folkekirken, hvilket er 2,4% (2013 tal), så er det vi laver i uKirke alt for lidt udtalt kristen. Vi har slet ingen genkendelig køreplan, de kan finde ro i. Der er ingen salmer, der kan skabe forståelse og sammenhæng på tværs af fortid, fremtid og nutid. Det er tydeligt at uKirke eller andre af de andre eksperimenterende kirker ikke er for dem. uKirke er derimod for den unge der lige er begyndt sin rejse ind i troens univers, eller den unge der lever i en urban kultur og ikke kender til eller forstår den traditionelle kultur i kirken.

Jeg er imidlertid overbevist om, at det ikke er uKirke, der fjerne traditionen eller udvander troen. Det er den traditionelle kirkes manglende relation og interaktion med gruppen af unge mennesker, der gennem de seneste årtier har været plaget af opgivelse og fortvivlelse. Hvad sker der når Anders, der er interesseret i kirkens indhold, men ikke kan bruge det traditionelle udtryk til noget, kommer ind i uKirke; får nøglerne til huset; må øve derinde med sit band; eller arrangere Mad & Musik sammen med 20 andre frivillige?

Det, vi oplever, er, at nye traditioner opstår, nye forståelsesrammer skabes, nye kirkelige kulturer etableres, og troen bliver revitaliseret. Det gør, at livet efterfølgende kan leves med en forandret identitet, at den unge begynder at definere sig selv som tilhørende en kirke og gerne vil vise det frem. På Facebook har vi over 4000 likes, alle sammen en form for trosudtryk, ligesom vi i det fysiske liv er en af de mest brugte kirker på Vesterbro.

Rammen for troen er blevet fornyet og vi mærker de unges interesse. De unge interesserer sig ikke bare for den nye udgave uKirke, men også for det udgangspunkt, som uKirke kommer fra, nemlig den kristne tradition.

23

24

Hvad er prĂŚstens rolle?

TEOLOGISK

NIVEAU Kirkerummet er fornyet. Relationen til den unge og mellem de unge er revitaliseret. Traditionen er i spil på nye måder i kirken. Men hvad med indholdet? Kan indholdet forblive det samme?

I uKirke dykker vi kontinuerligt ned i forkyndelsens ånd og arbejder med at forny de ord, vi sætter på troen, så forkyndelsen følger med formen. Vi har i den kristne kirke altid videreudviklet troen, fra Paulus’ første refleksioner, over oldtidens synoder til nutidens moderne teologer. Det er en nødvendighed for troen og teologien at nytænkes. Nogen gange nytænkes der måske for meget, andre gange for lidt.

Men faktum er, at det i uKirke altid vil være kirkens tradition, kirkens organisation, præstens teologiske kandidatuddannelse og personlige tro på den evangeliske Lutherske tro fra skabelse til dommedag, der er forkyndelsens genstand. Samtidigt med at vi tror på vi skal turde give slip på den pastorale autoritet for at lade de unge selv tage ejerskab og være medskabende i troen.

Vi arbejder ikke sammen med den unge om, hvorvidt kristendommen skal igennem endnu en reformation i Danmark, eller om Jesus gik på vandet, eller ikke gik på vandet. Disse emner er for den unge ligegyldige, absurde eller ubekendte. De unge har næsten intet sprog for troen, og det, vi skal sammen, er, at skabe ord vi sammen kan bruge til noget. Ord, som peger på kristuserfaringen. Vi arbejder derfor meget bevidst med de ord jeg bruger som præst.

Hvilke ord giver mening for den unge at høre? Hvilke ord er en del af den unges univers? Hvilke ord vil kunne sprænge den unges univers så tilpas meget at dennes virkelighed udvider sig?

Ydermere søger vi helt konkret for, at vi igennem alt hvad vi laver, lader den unge selv svare på, hvad livet er for en størrelse, hvad troen er for en størrelse. For vi tror på, at vi kun gennem deltagelse og relation kan opnå en udvidelse af det religiøse sprog. I denne proces med at give taletid til også den helt uvidende unge, der intet religiøst sprog har med sig, skal vi turde give slip på autoriteten. Vi skal nemlig ikke gå ind i relationen med en autoritativ voice over der fjerner ejerskab og engagement. Vi skal turde at lade teologien ikke bare blive sendt til den unge eller skabes sammen med den unge, men turde lade teologien komme fra de unge selv. Hvor langt bør udviklingen af teologien så gå? Hvornår flytter teologien sig fra sin kerne og bliver noget andet end udgangspunktet?

Hvis vi prøver at vende perspektivet, så tror jeg, at hvis vi ikke tør give slip, sker der det, at den unge kommer til kirken, og blive mødt at en autoritær sandhedsmur, der vil få den unge til i bedste fald at holde sine holdninger for sig selv, i værste fald melde sig ud af kirken og ikke mene at kristendommen er noget for ham eller hende. Derfor skal vi turde give de unge en stemme, og gøre alt hvad vi kan for at kvalificere deres stemme.

Min rolle som præst i uKirke har ændret sig fra at være den autoritative normgiver, som alle skal følge, til at jeg i stedet fungerer som opbygger, underbygger, sparringspartner og inspirationskilde. Fra at være den normgivende pastorale stemme er jeg i dag Thomas, præsten, der er i relation med de unge i et rum, der er farvet af lige dele tradition, som af den unges kultur. I det spændingsfelt hvor troværdigheden er høj, kan vi, og tør vi, lade os påvirke af hinanden og oprigtigt lytte til hinanden - på samme måde som jeg i tro og tillid til evangelierne tør tro og tør lytte. Teologien og dermed forkyndelsen bliver på denne måde indlejret i relationen til den unge, der af egen interesse åbner alle sine sanser for forkyndelsen.

Hvor er Gud så?

Det simple svar er: Gud er over alt! Jeg tror på, at Gud er i os, Gud er mellem os, Gud er væk fra os, som en transcendent og immanent Gud der hele tiden er alle steder. Gud er altså på samme tid hævet over denne verden, helt inde i verden mellem os og i os som mennesker. Vi kan intet normativt vide om Gud, Jesus og helligånd men vi kan tro på Gud, Jesus og helligånd og vores tro kan blive konkret gennem tanken, bibelen, sangene, rummet, fællesskabet, relationen, føleserne, ritualerne og ikke mindst alt det andet over os, bag os, foran os, i os, mellem os og under os. Vi laver i uKirke utallige nedslag i troens konkrete væsen og har ikke brug for eller behov for, at tage hele trospakken med hver gang. Det betyder, at Gud bliver konkret i et 12 timer uden ord arrangement i uKirke, ved at vi læser et bibelcitat, sover sammen i kirken, tænker over livet, meditere over en tekst, måske beder en bøn, skaber nye ritualer sammen, lytter til musik sammen.

Men hvad gør vi så med helheden og de vigtige dogmer?

Jeg tror på, at alle facetter af troen er vigtig, for eksempel er syndsbegrebet vigtigt for alle mennesker, men jeg har først og fremmest den allerstørste respekt for, at den anden måske ikke har samme opfattelse, eller måske ikke har begrebsapparatet til at kunne begribe hvad synd handler om. Derfor skal vi først og fremmest i relationen til unge altid begynde med at lytte, forstå og derefter tale om tro og dogmer.

“Men, men dét der er med det, det er jo, at det er jo grundprincipperne i kristendommen. Eller det er jo næstekærlighed, eller det ved jeg ikke, det er derfor jeg er kristen. Folk de er sådan der, uhh så du tror på Noah, og at jorden blev bygget på 7dage, og jeg er sådan, nej, jeg tror på næstekærlighed, og det er da lige præcis det, som Mad&Musik bygger på.” [citat, Mille 23 år]

25

HVAD VI LAVER I UKIRKE Vi arbejder som antydet hele tiden med, at skabe indstigningspunkter i forhold til tro og relationen til uKirke. Derfor arrangerer vi sammen med de unge, hele tiden en masse forskellige former for arrangementer i uKirke. Jeg indleder altid et arrangement i uKirke med følgende: “Velkommen i folkekirken, i er nu i uKirke, der er en del af vores allesammens Folkekirke. Jeg er jeres præst i aften og mit navn er Thomas Nedergaard”. Senere i arrangementet siger jeg: “Som kristen syntes jeg, det er vigtigt at … og som præst mener jeg at …”. Sidst men ikke mindst refererer vi til vores Manifest til stort set alle arrangementer. Ud over de allerede nævnte har de fleste af vores arrangementer et tema. Temaet til arrangementerne kan være alt fra At miste, Kæreste til Hvem er jeg? Temaerne bliver udfoldet på forskellige måder: i samtale mellem de fremmødte, i samtale/ interaktion/musik/performance med eksterne og gennem tale/prædiken fra præsten.

Jeg vil her gennemgå et typiske uKirke-arrangementer med fokus på de fire ovenstående niveauer.

k i s u M & d a

M

Mad & Musik er vores ældste arrangement. Vi har nu holdt op mod 50 af disse arrangementer. I begyndelsen var deltagerantallet på omkring 50 personer. I dag kommer der mellem 150-250 personer hver gang.

Arrangementet styres af en frivilliggruppe på 20 personer. Gruppen bestemmer selv, hvilke bands der spiller, hvad der skal spises, og hvordan kirkerummet skal se ud. Desuden står de frivillige i baren, sætter op, laver mad og gør efterfølgende rent i kirken.

Til hver Mad & Musik er der to bands samt fællesspisning. Vi har tit temaer såsom: tro, terror, jul osv. Temaerne udfoldes på forskellige måder fra små teaterstykker, over samtale, til prædiken eller bøn. Målgruppen er aldersmæssigt mellem 17-21 år og langt de fleste går i gymnasiet. Mad & Musik er på én og samme tid det mest løst og fast definerede arrangement vi har i uKirke.

På den ene side er det styret 95% af de unge selv, på den anden side har vi brugt 50 arrangementer til i fællesskab at finde ud af, hvad der virker og giver mening for os som uKirke.

Med hensyn til det fysiske niveau til Mad & Musik, så kan det for mange se kaotisk ud, for der er mange mennesker i et forholdsvis lille kirkerum, der er sofaer, kirkebænke og fadboys i en fin blanding, men der er nogle vigtige, faste elementer.

Præsten og de kernefrivillige skal være opmærksomme på, at alle bliver budt velkommen. Vi skal være inkluderende, det skal være hyggeligt, maden skal være vegetarisk og øllene økologiske. Relationsetableringen starter med rummet og ved, at jeg som præst er tydelig i min ageren på gulvet blandt de unge. Jeg indleder som nævnt altid med at sætte rammen for, hvor vi er: “Vi er nu i den danske folkekirke og mit navn er Thomas og jeg er jeres præst i aften”. Jeg står selv med en øl i hånden, og viser med min krop og med mine ord, at jeg deltager i vores fælles kultur.

I forhold til traditions niveauet er Mad & Musik stedet, hvor der er det største kryds mellem ungdomskultur og kirkekultur. Mad & Musik er i sit væsen anarkistisk, musikken kan være alt fra punk til indie, og midt i alt dette kaos er Kristus fire meter høj på

26

27

altertavlen. Som præst bliver jeg mødt med åbne arme af de unge, fordi der endelig er en voksen, der tør og vil tale med dem om livet.

“Det er virkelig sådan der at man kommer udefra Vesterbro, hvor det er lidt koldt og mørkt, og så går man ind og der er bare levende lys og der er musik, og man har det bare totalt afslappet og alle er her af egen fri vilje og sådan. Jeg synes, at det er en sindssygt god stemning der er her.” [Citat: Maj 19 år]

plads til, at folk skal tro på noget og der skal være plads til hinanden.” [Citat: Mille 20 år] I og med vi er oppe på arrangement nummer 50 er Mad & Musik også det sted hvor nye traditioner viser sig først.

Fra det at vi spiser sammen til min måde at være præst på scenen på.

Teologien bliver med rummet, stemningen, og de ord og handlinger, vi som gæster til Mad & Musik implementerer til en større helhed. Hvor måltidsfællesskabet får karakter af nadver og musikken sender de unge på drømmerejse, alt imens de behandler hinanden med anerkendelse og accept Kontrasten til det pulserende, fluktuerende liv udenfor kirk- på en måde, som flere unge udtaler, at de savner. uKirke en bliver for den unge en bro til i kirken at nærme sig nogle bliver for mange af de unge det ståsted i deres liv, hvor de grundlæggende værdier. kan få fyldt på af grundstof til livet. Kan få fyldt på med “Ej, men jeg har svært ved at formulere, hvorfor det er indhold, der kan skabe retning i deres liv. så fantastisk at det ér i en kirke, altså. Men det er jo bare ikke… Det er jo ikke et eller andet lokale. Det er ikke et “Altså jeg er ikke rigtig kristen, men på en eller anden eller andet forsamlingshus eller en eller anden café. Det ér måde tager jeg ham der Jesus på billedet med ud, når jeg i en kirke, og der ér en præst, og selvfølgelig handler det går. Han passer på en eller anden måde på mig i mit liv.” om musikken, men det handler også om, at der skal være [citat: Troels 20 år]

28

29

SLUTNINGEN

30

Kære læser, Samfundsudviklingen har betydet, at urbane unge i dag oplever et liv i total frihed, hvor de har alle muligheder i hele verden. Samtidig oplever den unge imidlertid også, at de står meget alene om at skabe deres egne liv. Alt fra familiestrukturerne til deres identitet er i bevægelse. Vi har som folkekirke førhen kun haft få tiltag, der kunne tale ind i den unges liv.

Vesterbro Sogn har med uKirke skabt en kirke, der har én opgave: at tale ind i de unges livssituation, og intet andet.

Ved at give slip på formen og med vores dogme om, at vi intet må skabe selv, vi skal samskabe med unge i alt hvad vi laver, har vi i uKirke skabt en platform, hvor unge er sat fri til at tro. En platform, hvor unge mødes af voksne, der vil være kirke på de unges præmisser og voksne, der gerne vil tale tro og liv. Ved at være præst på denne platform og med disse præmisser oplever jeg, at min tro bliver styrket, netop fordi den bliver udfordret til at antage nye former.

Jeg oplever, at vi står stærkere og stærkere som kirke. Vi har ikke fjernet os fra udgangspunktet snarer tværtimod, så står kirken blandt de unge på Vesterbro stærkere og mere troværdig end nogensinde før.

Den grundlæggende ambition bag uKirkes etablering, er viljen til at skabe kirke sammen på nye måder. Samskabende kirke, der åbner for den unges deltagelse på alle planer. Denne ambition kan sættes på formel gennem de fire begreber: Med fokus på det fysiske niveau etablerer vi kontakten og viser viljen til at være samskabende. Når kontakten til de unge er etableret må vi styrke relationsniveauet, da det er her, vi skaber trygheden hos de unge til at agere frit i kirken, samt trygheden hos dem til at åbne op for troen. For at gøre op med fordomme og deltage i den unges liv med den største fortælling, må vi på traditionsniveauet skabe en dobbelt bevægelse. Vi må på én og samme tid gøre op med traditionen, men samtidig bevare en tæt forbindelse til traditionen, da det er her relationen mellem det nye og det gamle får styrke og kant. Undervejs skal vi på alle niveauer kunne tilsætte troen og teologien som bundklang.

Med det teologiske niveau oplever den unge nemlig, at kunne blomstre i en frisat og aktiv tro, der i samskabelsen bliver til uKirke.

nærvær. Vi er modkultur til dem, der mister troen på sandhed.

Konklusionen på dette white paper er altså, at hvis vi vil skabe kirke sammen med de urbane unge, skal vi give slip på formen, ellers mister vi kirken. Med andre ord, vi skal give slip på kirken for at bevare kirken.

Med dette udgangspunkt har vi sammen med de unge skabt nye udtryk for, hvordan kirken kan være. Vi har etableret nye arrangementer, der har sat nye standarder for at være kirke sammen med unge i København, og vi har en stor gruppe af unge, der har taget ejerskab omkring dét at være kirke. Et ejerskab der betyder, at de er kirken, de er uKirke lige så meget som jeg er. Jeg tror, at ejerskabet også betyder, at de i fremtiden vil være en del af uKirke. Men fremtiden byder også på udfordringer for uKirke. Vi skal kontinuerligt redefinere hvad vi er, og hvem vi er. Kun ved at kaste bolden op i luften igen og igen, kan vi formå at være kirke sammen med unge Vesterbroere. Det er vigtigt for os, at vi ikke gror fast sammen med Generation Z, for hvem skal så være kirke for den næste generation?

Drømmen med uKirke er, at kirken igen bliver en attraktiv samtalepartner i dannelse af de unges identitet. At vi får mulighed for at spille en rolle i de unges liv med det, kirken kommer med, nemlig troen på Jesus Kristus. Vi skal sammen med de unge skabe eksistentielle erfaringer, der skaber tilhørsforhold til kirken. Eksistentielle erfaringer med kirke, tro og det levede liv, der giver mulighed for at åbne op for kristusorienteringen i livet. Vi har erfaret, at vi på den måde skaber muligheder for at unge kan undersøge, udfordre og måske hvem ved, gribe troen.

Vi er nået langt med drømmen på Vesterbro. På næste side er ti sætninger, som er gode at tage med sig, hvis drømmen er at revitalisere troen.

Det er her vigtigt for mig at understrege, at jeg ikke ser uKirke som modkultur til folkekirken, men som et supplement til de mange forskellige udtryk og genrer der er i folkekirken. uKirke er måske nærmere en modkultur til de strømninger i samfundet, der fjerne holdepladser og 31

W H AT TO D

32

DO

DE TI SÆTNINGER

1. Giv slip på bør og plejer - lad den unge styre.

2. Vær modig i mødet med den unge, start med JA-hatten.

3. Skab samhørighed. Gør alt, hvad du kan for at forstå den unge. Undersøg, vær opdateret og interesseret i de unges kultur, og begræns så din målgruppe.

4. Fejl, Fejl og Fejl. Du skal acceptere, at du kommer til at fejle, at du laver arrangementer sammen med unge, hvor der ingen kommer, eller hvor du bagefter tænker, det skulle jeg have gjort bedre. Hvis du ikke fejler, så lærer du ikke nyt, for så kommer du aldrig ud af din komfortzone.

5. Tillad dig selv at være i krydsfeltet mellem tradition og fornyelse, for lige dér er der energi.

6. Gå all in. At være kirke på denne måde kræver, at du går all in. Det fungerer ikke at gøre noget halvt af hensyn til andre.

7. Få hjælp til at se det du gør udefra. Spørg musikere, kunstnere, direktører, der ikke er involverede i kirken om hjælp til at blive spejlet.

8. Vær tålmodig. Forvandling tager tid, nogle gange meget tid.

9. Brug tid på at lede baglandet. Det er ikke alle i kirken, der forstår eller værdsætter fornyelse.

10. Nyd det. Tro på dig selv, på Gud og på at unge vil troen lige så meget som dig selv. Så er du samskabende med den unge også i troen, så denne bliver frisat til selv at forme sin tro.

33

Om forfatteren Thomas Nedergaard Kandidat i teologi fra Københavns Universitet Leder og præst i uKirke, en del af Folkekirken Akademiuddannelse i Ledelse Formand for ungdomspræsternes interesseorganisation Formand for København Stifts Ungeudvalg Konsulent og underviser i kirkefornyelse