uKirke Forløb - Indsats og Resultater, Ungdomspræsten på Vesterbro 2013 by Thomas Ungdomspræst På Vesterbro

Ungdomspræst

på Vesterbro Marts 2013

UKIRKE REDEGØRELSE

FORLØB - INDSATS - RESULTAT UNGDOMSPRÆST I UKIRKE - UNGDOMSKIRKEN PÅ VESTERBRO

Hilsen Vesterbro Sogn Vesterbro Sogn - Folkekirken på Vesterbro - er sammenslutningen af Vesterbros otte tidligere sogne. I december 2012 gik vi sammen, fordi det giver mening for folkekirken at fremstå som én enhed i mødet med vores bydel. Vesterbros befolkning er mangfoldig, så vi skal også tilbyde en mangfoldighed af gudstjenester, aktiviteter og tilbud. Vi ønsker at være en kirke, der opleves som relevant for stadig flere. Vi ønsker at være et levende fællesskab, som tager del i vesterbroerens liv og bydelens liv - i øjenhøjde, i både ord og handling, og dér, hvor folk er. Ungdomskirken på Vesterbro, uKirke, er på få år blevet en meget vigtig del af Vesterbro Sogn. uKirke er til, fordi unge uden berøring med folkekirken - ja, som er sikre på, at kirken ikke har noget at sige dem - udgør en stor del af bydelens befolkning. uKirkes virke er missionalt. Det er rettet mod den store gruppe af vesterbroere, som ser sig selv som del af en ungdomskultur, fordi vi tror på, at kirkens budskab har en chance, når de traditionelle former ikke står i vejen. Og i uKirke bringer vi os Ungdomspræst

selv og kirken i spil.

Thomas Nedergaard ·29390935 ·

Folkekirken har mistet den autoritet, som tidligere har været knyttet til

thomas@uKirke.dk

kirken, præsten og gudstjenesten. Derfor er kirkens budskab overladt til mødet mellem mennesker, til den ligeværdige samtale, til præster og lægfolk i kirken, der bringer sig selv i spil. Når uKirke byder indenfor, sker det altid i samarbejde med folk, som ikke ellers slider på kirkebænkene. uKirke flytter sig hele tiden og har forpligtet sig på at

uKirke udvalg Formand · Anton Pihl · antonkristianpihl@gmail.com

nytænke sin form hele tiden, for at give den unge mulighed for at flytte sig i forhold til kirkens budskab og livets store spørgsmål. uKirke er en

Vesterbro Sogn

kirke i bevægelse.

Menighedsrådsformand · Jens Andersen ·

Folkekirken på Vesterbro har en stor opgave, nemlig at nå ud til flere med kirkens budskab. uKirke er en vigtig del af løsningen, og uKirke og ungdomspræstens virke har i flere år været beskrevet i de udvik-

Jens.Andersen@ft.dk

Ungdomskirken på Vesterbro

lingsplaner, som menighedsrådet vedtager og arbejder efter. Helt uaf-

uKirke - Ungdomskirken på Vesterbro

hængigt af fremtiden for Gethsemane Kirke - den bygning, hvor uKirke

www.uKirke.dk

i øjeblikket rummes - kan vi ikke forestille os Folkekirken på Vesterbro uden uKirke. Med uKirke når vi mennesker, som vi ikke tidligere har

Billeder

kunnet få i tale.

Fotos: Toke Bull · Jacob Toftager · Thomas H.

Vesterbro Sogns menighedsråd bakkede d. 12. marts 2013 enstemmigt op om, at stillingen som ungdomspræst gøres permanent med udgan-

Nielsen · Sille Arndt og uKirke

gen af den nuværende prøveperiode.

Inspiration og tekstredigering

Med venlig hilsen

Sabine Kleinbech og c/o charlotte

Jens Andersen

Anton Pihl

Formand for menighedsrådet

Formand for uKirke-udvalget

INDLEDNING 01 Hilsen fra Vesterbro Sogn 04 Forhistorien 06 uKirke fortællingen 09 uKirke Light

BAGGRUND 10 Vision og arbejdsgrundlag Arbejdsbeskrivelse

uKirke Teologi

uKirke = missional kirke · Deltagende teologi · Tillidsteologi · Rituel teologi · Kærlighedsteologi · Kant - yderkant

FORLØBET 16 Begyndelsen

Gethsemane Kirke · Vesterbro Bykirke · Referencegruppen · NGO Lederuddannelse

18 Grundlaget Arbejdsmodellen · Hvem er den unge? · Hvad laver de · Hvordan gør de det? · Hvorfor gør de det? · Når de unge møder uKirke

20 Blue Ocean Strategilærred Analyse af udviklingsparametre · Strategilærred

23 24 26 28 29

Lad forvandlingen begynde SWAT analyse Udvikling fra kirke til uKirke Hvad består uKirke af idag? Fra oprør mod...

INDSATSEN 30 Arbejdsindsatsen 33 Arrangementerne

RESULTATERNE 38 Hvad får vi for pengene? Antal kirkegængere · uKirke online.

40 uKirke set af den unge 42 Derfor skal vi fortsætte

FREMTIDEN 44 Hvad skal vi?

uKirke - Ungdomskirken på Vesterbro • www.uKirke.dk • 3

FORHISTORIEN FOR UKIRKE NYE MÅDER AT VÆRE KIRKE PÅ VESTERBRO SOGN

esterbro er en ung bydel, hvor befolkningssammensætningen er markant forandret, i kraft af byfornyelsen, som begyndte 1991. Det er Københavns yngste lokalområde. Det er her der

i 2011 blev født flest børn pr. indbygger. Det er her, man finder den største koncentration af unge i alderen 25-45 år (52 %). Og samtidig er her, den laveste andel af seniorer i alderen 60 + år. Fra at have været et nedslidt arbejderkvarter, har bydelen udviklet sig til et lokalområde, der fremstår som et attraktivt sted for hele København. Samtidig med et fortsat gadeliv med sårbare og udsatte mennesker. Dette er alt sammen med til at tegne et billede af en bydel med en meget broget befolkning med mange forskellige holdninger og tilgange - også til Folkekirken. Det er disse ændrede, ydre vilkår, kirkerne på Vesterbro ønskede at forholde sig til, da man i 2006 indledte en udviklingsproces. På de indre linjer var det en langsom erkendelse af, at Folkekirken, som vi traditionelt kender den, spiller en mindre rolle i en ung og moderne bydel som Vesterbro. Det kunne man læse i den fortsatte medlemsnedgang og den vigende deltagelse i højmesserne i flere af bydelens kirker. En oplistning af tjenestelige ydelser for sognekirkerne i 2005 viste bl.a., at der afholdtes over tusinde gudstjenester om året på Vesterbro. Tjenesterne var dog sjældent koordinerede, og tenderede derfor til at bidrage til en ”kirkelige overproduktion”, der reelt set ikke stod mål med kirkernes allokerede ressourcer. Kirkerne i bydelen valgte derfor, i fællesskab at tage den store udfordring op, at placere kirken i det moderne bymenneskes bevidsthed. En udfordring, der blandt andet handler om, hvordan man imødekommer de mange unge studerende, som kun bor her

i få år, men som udgør den største andel

komme i tvivl om, at kirken også er deres.”

strategi. Samtidig med at kirkerne har

udmeldte af Folkekirken.

Og videre ” At skabe arrangementer, der

forsøgt at flytte fokus: fra en standard-

muliggør en høj grad af medinddragelse”.

forestilling om en model, hvor det kirke-

En stor spørgeskemaundersøgelse, fore-

”At komme ud af kirken og møde unge

kulturbevarende, pastorale arbejde er i

taget af analyseinstituttet Zapera efter-

hvor de er – på uddannelsessteder mv.”. Et

centrum, til en model, som har sendelsen,

året 2006, hvor man blandt andet under-

af trinene til at gøre planerne til virkelige

formidlingen af det befriende budskab, i

søgte befolkningens syn på kirken, viste,

var afholdelse af et fælles seminar om

centrum.

at Vesterbroborgeren gerne vil en moder-

kirken og unge ”Gi´ det vinger” i første

ne kirke, der lægger op til dialog og har

kvartal 2010. Det blev på mange måder

Nye måder at være kirke på – samtidig

et differentieret udbud af gudstjenester

startskuddet for det arbejde, uKirke er et

med at man bevarer de mere traditionel-

og aktiviteter, og med mulighed for en

resultat af.

le tilgange. Én kirke med flere ansigter

individuel tilgang til kirken.

– der har været og er fortsat ambitionen Målet med etableringen af Vesterbro

for Folkekirken på Vesterbro.

Derfor vedtog kirkerne i fællesskab en

Sogn har ikke været at skabe en enheds-

uKirke er en ny måde, at være kirke på. Et

vision og i forlængelse heraf en udvik-

kirke med samme ydelse i alle filialer.

nyt ansigt; et af de nye rum på Vesterbro,

lingsplan, med den overordnede hensigt,

Målet har været mest mulig kirke på

der får et mere og mere tydeligt, og der-

at lige som den unge befolkning tager

Vesterbro. Og mest mulig kirke har sine

med kendt ansigt.

det lokale bymiljø til sig på en ny måde,

rødder i forskellighed; en tydelig profil

med brug af det offentlige rum, kulturliv

af hver enkelt kirke. Det har været det

Sabine Kleinbeck

mv., så skal den unge befolkning også

lokale perspektiv. Men der har samtidig

Udviklingschef i Vesterbro Sogn

have mulighed for at tage kirkelivet til

været et ”globalt perspektiv”. Et ønske om,

sig på egne præmisser. At det brogede

i fællesskabet om visionen, at kunne løfte

billede af befolkningen, der i dag kende-

større opgaver, på tværs af de enkelte

tegner Vesterbro, også bør afspejles i en

kirker, der matcher befolkningssammen-

større mangfoldighed i kirkelivet.

sætningen på Vesterbro. I fællesskab at udvikle nye måder at være kirke på.

Mere specifikt, havde et af punkterne i udviklingsplanen i 2009 et afsnit om

Disse nye måder at være kirke på har ikke

kirken og bydelens unge. Målet var – og

skulle erstatte mere traditionelle tilgan-

er stadig –” at skabe åbne arrangementer,

ge, men snarere være et supplement til

der har relevans for unge, med mulighed

dem. Det har været disse to spor der har

for dialog. At bydelens unge må aldrig

været den helt overordnede udviklings-

Målet har været mest mulig kirke på Vesterbro

Eaque ipsa quae abillo iser nvens.

uKirke - Ungdomskirken på Vesterbro • www.uKirke.dk • 5

UKIRKE UNGDOMSKIRKEN PÅ VESTERBRO

UKIRKE FORTÆLLINGEN Samarbejde på tværs af sognegrænser skaber vækst - innovation.

er var en gang en gruppe visionære menighedsrådsmedlemmer. De boede i deres meget fine kirker i deres meget fine by. En dag så menighedsrådsmedlemmerne, at der var brug for en ny kirke – en kirke med plads til mødet med unge mennesker. Så ansatte de en præst, han drog ud i byen for at forkynde budskabet. Præsten sagde: Lad de unge mennesker komme til uKirke. Og de unge mennesker kom. De var med til at flytte ind under kirkens mange hvælvinger med deres store højtalere, mixerpult, bar, bløde sofaer og storskærm. Og det vel at mærke lige foran endevæggens altertavle, tæt på prædikestolen og rundt om døbefonten.

Mange unge mangler et sted hvor de kan snakke om livet.”

De unge mennesker var med, de blev grebet og de kom igen. Det præsten gjorde var at han tog noget eksisterende og satte det sammen på en ny måde. Og han lod ‘netværket’ være med til at udvikle produktet. Det hedder innovation, og det er præcis hvad den nye kirke skal. Du har nok gættet at præstens nye kirke er uKirke, at de visionære menighedsrådsmedlem er fra Vesterbro Sogn og at præsten er mig, Thomas Nedergaard som siger: ‘uKirke skal være med til at udvik-

le kirken, så vi får en plads i de unges tanker. Mange unge mennesker mangler et sted hvor de kan snakke om livet – om at miste en de holder af eller om at få en kæreste. Hvor de kan stille de spørgsmål der er svære at stille. Hvor de ikke er modtagere af forkyndelse, men kilde til den. Hvor de kan være med til at skabe noget, påvirke formen og indholdet. Det kan de i uKirke og de gør det.’ Mit arbejde som ungdomspræst i uKirke, Vesterbro Sogns’ og Københavns Stifts’ investering i uKirke skal nu under lup.

uKirke - Ungdomskirken på Vesterbro • www.uKirke.dk • 7

Derfor sidder du med denne redegørelse i hænderne. Den er lang, god og giver dig et indblik i mit arbejde, siden jeg i 2011 blev 100 pct ungdomspræst. Og så skaber den et billede af hvorfor det er vigtigt, at vi fortsætter vores innovative projekt uKirke. Rigtig god læselyst.

Thomas Nedergaard Ungdomspræst i Vesterbro Sogn

En 100 pct ungdomspræst stilling i et af Københavns

mest

foranderlige miljøer, Vesterbro, kan være med til at styrke stiftet i denne forandringsproces.

OPSUMMERING UKIRKE LIGHT

t skabe og at være kirke

for at være med når de unge danner

for unge er som at være

værdier.

fødselshjælper

Og Vesterbro er om noget et af de ste-

barn. Det handler om at

der i landet, det kan lade sig gøre. Både

være ydmyg, tålmodig, nærværende, rum-

fordi her er en enorm vilje til udvikling,

melig og nogle gange finde sig i ikke at

stor accept af forskellighed i teologisk

forstå det der sker.

og menneskelig henseende og fordi

for

Vesterbro Sogn insisterer og bakker op

UNGDOMSPRÆST REDEGØRELSEN MED FÅ ORD

Den tankegang har været, og er, nerven i

med tid, rum og penge.

opstarten af uKirke. Fra den første færd

Ikke desto mindre begynder præster ude

og famlen med arrangementer som Kald

i landet at spørge om de kan besøge

det Kærlighed, der bidrog med gode

uKirke-’barnet’ og se en anden måde at

Den forandringsproces folkekirken gen-

erfaringer om form og indhold, til stilsik-

være kirke på.

nemgår stopper aldrig. Vi har hele tiden

kert at lancere Relax N’ Reflect og have

Måske fordi de ser at vi er både grundige

behov for forandringsagenter til at hjæl-

unge mennesker siddende i speciale-

og nysgerrige i vores fødsel.

pe kirken med at være aktuel for mennesker af i dag.

skrivnings-tårnet. Hele tiden i bevidsthed om at være dannet i oprør mod den kirke

Undervejs har vi brugt strategiske

der er sig selv nok, har lukket sig om sig

udviklingsværktøjer som Blue Ocean

En 100 pct ungdomspræst stilling i et af

selv og som ikke tager kirkens mission

Strategilærred, SWOT og Leavitt-Ry’s for-

Københavns mest foranderlige miljøer,

alvorlig, med andre ord: den forstenet

andringsmodel, der blandt andet viser os

Vesterbro, kan netop være med til at

kirke. Hele tiden i bevidsthed om at kirke

fordelene i at være åbne for inspiration

styrke stiftet i denne forandringsproces.

er noget vi skaber sammen med andre.

fra andre organisationer og brancher, når vi arbejder. Fx kan underholdningsbran-

På en meget markant måde søger vi at

uKirke er netop sat i verden for – sam-

chen inspirere os til at være lækre og

forbinde kirkens inderste væsen med

men med de unge – at udforske og gro.

aktuelle, og reklamebranchen til at sælge

dens yderkant. For nogen virker det

På de mest overraskende steder, i de mest

holdninger til livet og til troen.

måske excentrisk og på kant af den

utraditionelle sammenhænge. uKirke er

Og det virker.

folkekirkelige selvforståelse, men for mennesker udenfor den kirkelige kultur

sat i verden for at få unge til at opleve kirken som andet og mere end en gam-

Vi ser et stort marked for troen i opda-

har det meningsfuld betydning. Og for

mel støvet bygning, de kun vælger til

teret form. Vi ser at unge konverterer fra

kirken i morgen har det måske central

når de måske skal giftes eller når barnet

ikke at ville kirken til at være stolte af at

strategisk betydning.

måske skal døbes. uKirke er sat i verden

tilhøre kirken.

uKirke - Ungdomskirken på Vesterbro • www.uKirke.dk • 9

BAGGRUND

VISION & TEOLOGI

Vi vil lave en kirke, hvor unge ikke er modtagere af, men kilde til forkyndelsen.

VISION OG ARBEJDSGRUNDLAG

Kirkes vision er det primære grundlag for og ind-

med unge.

hold i mit arbejde som ungdomspræst. Så lad os begynde med den.

Kirkens eksistensberettigelse er at ledsage og deltage i menneskers liv med kærlighed og ligeværd, og med kristendommen

Vi vil skabe en levende kirke for unge på Vesterbro. Ikke kun

som fortolkningsnøgle. Unge har nemlig – i dag som tidligere

for de særligt indviede, men for alle unge – også de unge, som

– brug for at møde nogen, der kan hjælpe dem med at flytte sig,

vi ikke finder i Folkekirken i dag. En kirke, som lever og ånder i

når de står over for livets og dødens store spørgsmål.

og sammen med ungdomskulturerne på Vesterbro. Vi vil bringe kristendommens fortælling i dialog med unge, ubundet af tra-

Det afgørende er ikke, om vi drøfter spørgsmålene med afsæt i

ditioner og dogmer. Vi vil forpligte os på at møde mennesker

Jesu lignelser eller i en moderne sangtekst; i traditionelle sym-

ligeværdigt og turde bringe vores tro i spil som en naturlig del

boler eller i moderne symboler. Det afgørende er, at vi forholder

af livet.

os til spørgsmålene, og at præsten investerer sig selv og dermed sin tro på Jesus i mødet med den unge, så det skaber værdi og

I ungdomskirken på Vesterbro ønsker vi at ændre måden, vi tæn-

giver mening for den enkelte.

ker kirke på. Vi vil lave en kirke, hvor unge ikke er modtagere af, men kilde til forkyndelsen. Ja, vi vil gå så langt som til at sige, at ofte skal der ikke være nogen decideret forkyndelse med på

unge og tage afsæt i vores fælles interesser og projekter.

Visionen er skabt tilbage i 2010 i Vesterbro Bykirke af udviklingschefen, formanden for uKirke udvalget og ungdomspræsten.

Hvad kan fornyelsen konkret bestå i? Rockmusik og happenings?

Visionen oversat til Thomas Nedergaards arbejde med uKirke

forhånd givne svar. Det, der skal være, er et rum for fælles søgen og spørgsmål i lyset af det livgivende budskab. Måden, vi vil gøre det på, er at bruge flere af pengene på aktiviteter, der interesserer unge. Vi vil tale det samme sprog som de

Ja – hvis det er, hvad de unge bringer ind. Betyder det så, at kirken er blevet koncertarrangør og eventmaker? Nej, men kirken skal også kunne rumme rockkoncerter, og happenings under festivaler, og dermed bruge musikken som indgang til dialogen

finder du på næste side.

ARBEJDSBESKRIVELSE - Vi skal turde forny kirkens form. Arbejdsopgave: Du skal kunne retænke kirkens form, så vi på ny kan gribe troen. Succeskriterie: At troen får en nutidig form. - Kristendommen er ikke en isoleret ting der sker om søndagen eller som kun omtales med ord som Kristus og Helligånd. Arbejdsopgave: Du skal kunne formidle det kristne budskab som en naturlig del af livet for de unge. Succeskriterie: At troen får et nutidigt sprog. - Målgruppen er de unge, der ikke kommer i kirken i forvejen og som lever i en ungdomskultur. Arbejdsopgave: Du skal kunne se dig selv i en ungdomskultur og begå dig der. Succeskriterie: At unge begynder at søge kirken. - Målet er at møde de unge ligeværdigt. Arbejdsopgave: Du skal kunne møde andre mennesker uden forudindfattede meninger – du skal kunne møde andre mennesker som de er. Succeskriterie: At unge føler sig set af kirken. - Kirken er det sted hvor vi traditionelt har bidraget til livet med at forholde os til sand og falsk, og det skal vi fortsætte med. Arbejdsopgave: Du skal være den samtalepartner unge kommer til for at søge vejledning, og du skal kunne komme med de udtagelser der hjælper andre til at fundere over deres liv. Succeskriterie: At unge føler de kan bruge kirkens budskab til noget i deres liv. - uKirke skal være det sted hvor gæsterne oplever nærvær og imødekommenhed. Arbejdsopgave: Du skal være en person der tør investere dig selv i mødet med den anden. Succeskriterie: At unge har tillid til kirken. Dette fokus på mine arbejdsopgaver som ungdomspræst har stor betydning for hvordan jeg tænker min rolle som teolog og præst.

uKirke - Ungdomskirken på Vesterbro • www.uKirke.dk • 11

UKIRKE TEOLOGI TEOLOGI FOR OG MED UNGE Vi begynder med Søren K.

‘Når det i sandhed skal lykkes én at føre et menneske hen til et bestemt sted, da må man først og fremmest passe på at finde ham der, hvor han er og begynde der’. Dette citat fra Søren Kierkegaards ‘Synspunktet

for

min

Forfatter-

Virksomhed’ bliver ofte brugt i socialpædagogiske og psykologiske sammen-

Når det i sandhed skal lykkes én at føre et menneske hen til et bestemt sted, da må man først og fremmest passe på at finde ham der, hvor han er. uKirke - Ungdomskirken på Vesterbro • www.uKirke.dk • 13

hænge. Men hos Kierkegaard handler det berømte citat om at lede et menneske til den kristne tro. Og ifølge Kierkegaard kræver det, at ‘hjælperen … først [må] ydmyge sig under den, han vil hjælpe, og dermed forstå, at det at hjælpe ikke er at herske, men at tjene, at det at hjælpe ikke er at være den herskesygeste, men den tålmodigste, at det at hjælpe er villighed til indtil videre at finde sig i at have uret, og i ikke at forstå, hvad den anden forstår’ (Samlede Værker, Bind 18, s. 97). Teologi for og med unge. Teologi under evig forandring. Det er den teologi vi står for i uKirke.

UKIRKE = MISSIONAL KIRKE Missional kirke handler om at være nærværende kirke

HEY HVAD SYNTES DU OM TEMAET I GÅR?

eologisk, eller teologihistorisk, skriver uKirke sig ind i den tradition der kaldes ”Missional Church”. Vesterbro Sogn har i sit udviklingsarbejde ladet sig inspirere af blandt andet Church of Englands store udviklingsproces hen imod en ny forståelse og praksis omkring det at være kirke. De udviklingsplaner, der ligger til grund for blandt andet etableringen af uKirke, bygger på tankegangen om at når kirkens rolle i samfundet ændrer sig, så er der også behov for en ny forståelse af, hvad det vil sige at være kirke. Missional kirke handler om at være nærværende kirke:

En kirke der lytter og agerer i forhold til sit lokalsamfund. En kirke der evner at formidle evangeliets relevans. En kirke der identificerer og peger på Guds eksistens og handlen i verden omkring os. Også, eller netop, udenfor kirkemuren. Missional kirke er ikke en model eller et koncept, det er en missional ekklesiologi, og praksis er: • Kontekstuel. Har ikke berøringsangst med samtid og samfund – heller ikke med at bruge redskaber der virker i en verdslig sammenhæng, som fx ledelsesmæssige værktøjer. • Bibelsk funderet. Har ikke en bestemt måde at læse biblen på men bruger de bibelske fortællinger som tolkningsramme for det

der sker og bliver gjort.

at denne tradition ingen værdi har for dem. Hvis vi insisterer

• Historisk. Reflekterer teologisk og er selvkritisk over for egen

på traditionen, mister vi målgruppen. Traditionen har kun den

historie.

værdi som de mennesker, der bærer traditionen, tillægger den.

• Eskatologisk. Er på vej, har ikke fundet sandheden og kan der-

Derfor skal vi ikke implementere en tradition i mødet med den

for give plads til eksperimenteren. Eskatologisk betyder også at

unge, som den unge ikke ser værdien af. Vi skal derimod skabe

være åben for at det er Gud der er med til at tegne fremtiden

en tradition der er relevant for unge, og som bygger på et teolo-

og dermed også det liv vi ser og møder udenfor kirkedøren. Med

gisk udgangspunkt i bibelen og på den folkekirkelige tradition.

andre ord: Kirken er ikke en oase. Oasen er allerede udenfor

Derfor betyder det meget for uKirke, hvordan vi oversætter

kirkedøren. Gud er fortsat og allerede på færde, og vi kan som

ritualet og liturgien til noget der giver mening for målgruppen.

kristne, præster mv. forsøge at identificere Guds handlinger

Den eksisterende liturgi ‘for mødet med Gud’, der sker hver søn-

”Mission is finding out what God is doing and joining in”.

dag formiddag over hele landet til højmessen, er vigtig for den

• Praktisk. Kirke, evangelium, mission skal kunne omsættes til

gruppe af mennesker der holder af højmessen.

handlinger.

I uKirke skal vi turde kaste formen op i luften og gribe den på en

Med dette udgangspunkt i en tanke om uKirke som missional

ny måde, så vi sammen med andre formår at skabe rammer, der

kirke har jeg i mit arbejde som præst følgende overskrifter:

kan formidle budskabet og røre ved den religiøse nerve i mennesket. Vi skal turde se højmessen som inspirator, men også give

Deltagende teologi

slip på den og i stedet fokusere vores pædagogiske, filosofiske,

‘Goddag, Jesus lærte os...’ Sådan møder vi ikke de unge med bud-

sociologiske og teologiske indsats så vi kan række ud til andre

skabet. Vi møder dem med dialog, med det gode eksempel og

kulturer end højmesse kulturen.

med massiv tilstedeværelse i ungdomskulturerne. Vi oversætter og implementerer vores grundlæggende holdninger så de er

Kærlighedsteologi

relevante for unge. Vi viser dem at vi er kirke, at vi lever på et kri-

’Hele vejen igennem er jeg blevet mødt med åbenhed, entusias-

stent grundlag, men vi gør det igennem genkendelighed og ved

me og tillid - og det er ganske unikt.’ Sådan siger den specia-

at tale deres sprog. Fx ved at være til stede på Vesterbro Festival

lestuderende Maria om uKirke, og det går lige i hjertet.

og give de unge mulighed for at tale om livet og troen. På den

Jeg vil gerne stå for en kirke der insisterer på en grundlæggende

måde skaber vi en samhørighed og en oplevelse af at være med

forståelse af, at verden er skabt i kærlighed, og at det enkelte

i et fragmenteret fællesskab, der bygger på et kristent grundlag.

liv derfor også skabt i og ud af kærlighed. Denne kærlighedste-

Og på den måde skaber vi grundlaget for en interesse hos den

ologiske forståelse af livet er grundlaget for alle arrangementer

enkelte. En interesse vi skal sørge for at understøtte ved at skabe

i uKirke. Vi tror på at den kærlighed vi formidler kan være med

fora hvor de unge frit kan tale om liv, tro og om mangel på tro

til at forvandle det eksisterende liv. uKirke er med andre ord

inden for nogle rammer der fordrer den kvalificerede deltagelse.

missionerende med et budskab om, at kærligheden er dét der

Både vores og de unges.

kan forvandle livet og at livet er en gave der er givet os alle. Jeg vil gerne åbne menneskers øjne for at vi gennem skabelsen er

Tillidsteologi

skabt ind i en samhørighed, at der er ‘andre end mig’, og at de

’Hey hvad syntes du om temaet i går?’ Den kvalificerede teologi-

andre har præcis samme menneskelige værdi uanset om de er

ske samtale er også den der opstår på Specialekontoret i uKirke

Rumænere, Afrikanere, Vestjyder eller Vesterbroer, uanset om de

efter et arrangement om ensomhed. Det er samtalen der er selv-

befinder sig højt eller lavt på den sociale rangstige, eller om de

genererende, men som tager udgangspunkt i en fællesoplevelse.

tror ’lidt,’ ’slet ikke’ eller ’meget’

Det er den teologi der fx blomstrer ud af unge FDFers oplevelser i uKirke og som bliver etableret, når de vælger at spise sammen

Kant – yderkant

inden uKirke arrangementer. Vi hverken kan eller skal styre

På en meget markant måde søger vi altså at forbinde kirkens

denne form for teologisk samtale. Vi kan danne grobund for at

inderste væsen med dens yderkant. Vi udvikler og afsøger, hvor

den finder sted ved at have arrangementer der understøtter den,

langt ud og ind vi skal lede for at finde sammenhængen imel-

og vi kan skabe rum i kirken til frivillige netværk der så skaber

lem tro og liv. I dag kan indsatsen måske fremstå som perifert

en kvalificeret samtale. Og over alt det skal vi turde have tillid

eller excentrisk og på kant af den folkekirkelige selvforståelse,

til at alle mennesker har et eller andet forhold til Gud, og at

men af mennesker udenfor den kirkelige subkultur anses uKirke

dette forhold er værdifuldt at bygge videre på. Vi skal have tillid

for at være af meningsfuld betydning – og for kirken i morgen

til også at favne dem, der har en anden teologi end vores egen.

er forsøget - måske af central strategisk betydning.

Rituel teologi ’Traditionen er det der bær folkekirken...’ Denne sætning høre jeg tit, men i samtalen med Vesterbros unge er det tydeligt,

uKirke - Ungdomskirken på Vesterbro • www.uKirke.dk • 15

uKirke og Mathilde Falch arrangerer

LYKKELIG�NU KAMPEN� MOD� LYKKE

FORLØBET INDTIL NU

uKirke fra begyndelsen, analyse til udvikling

VILJE IHÆRDIGHED PENGE BYGNINGEN REFERENCEGRUPPE

Koncert og tanker fra Mathilde Falch

Kirkes rødder og dermed nu et stort antal unge på Vesterbro, unge kirke i min ansættelse som ungdomsReﬂeksion fra ungdomspræst Thomas Nedergaard udgangspunktet for mit som kirken ikke havde i tale. Et af de præst og har sammen med et aktivt

20. september kl. 20.00 arbejde som ungdoms-

mange tiltag der blev til virkelighed var

menighedsråd været med til at forme

præst på Vesterbro begyn-

tildeling af fokus områder til præsterne

de visioner, de havde for kirken. Det er

der i 2005, før jeg blev ansat i Enghave

– vi er ikke længere ”bare” var sognepræ-

tydeligt, at Gethsemane menighedsråd

Kirke. Dengang havde provstimedlem-

stegeneralister, men havde lov og pligt til

havde en hård tid med at skulle nedlæg-

merne fra de 8 sogne på Vesterbro

at dykke ned i specifikke områder. Det var

ge sig selv, men også at de i den proces

besluttet sig for at finde ud af hvordan

i denne visionære proces jeg fik tildelt

flyttede sig uhyre meget og hele vejen

de kunne skabe sammenhængen mellem

mit fokus på at skabe kirke for unge.

igennem min ansættelse har været en

troen og det levet liv på Vesterbro og

støttende og opbyggende samarbejds-

blev på den måde igangsættere af en

Gethsemane Kirke

partner. Specielt efter at Vesterbro Sogn

proces der skulle nede ud i mest og bedst

En anden tanke der blev til virkelighed,

valgte at placere uKirke aktiviteterne i

kirke for de faldende indtægter. Det var

var at Gethsemane kirke skulle lukkes

Gethsemane kirke.

allerede dengang tydeligt for menig-

som almindelig kirke og overgå til at

hedsmedlemmerne, at demografien på

være et slags kulturhus med kirkeligt

Vesterbro havde ændret sig og at der var

indhold. Jeg blev tilknyttet Gethsemane

Gethsemane Kirke Dannebrogsgade 53, KBH V

Gethsemane har været en støttende og opbyggende samarbejdspartner. Vesterbro Bykirke

haft den kvalificerede politiske vilje til

Det er tydeligt for mig, at det arbejde

at skabe rum til det nye og økonomi til

jeg udfører på Vesterbro vil ikke kunne

udvikling.

den er.

NGO Lederuddannelse

foregå mange andre steder i landet. Der er en kæmpe vilje til udvikling og et

Referencegruppen

uKirke er dannet på grundlag af en række

stort hjerte for at acceptere forskellighed

Der blev i etablerings fasen nedsat en

menneskers gode holdninger, visionære

i teologisk og menneskelig henseende.

referencegruppen for ungdomspræsten.

tanker, og ud fra et moderne ledelsesper-

Der er også en enorm vilje hos Vesterbro

Referencegruppen har været en stor støt-

spektiv. Jeg er nemlig så priviligeret at

Bykirke og her tidligere Provst Sten

te for mig igennem tiden. Gruppen blev

have fået bevilget en Akademiuddannelse

Wenzel Pedersen, der arbejdede sammen

etableret for at agere sparringspartner og

i Ledelse, der har givet mig værktøjer og

for at ændre indholdet i min stilling, fra

bindeled mellem mig som ungdomspræst

teorier til at skærpe uKirke vejen.

sognepræst til ungdomspræst. En vilje til

og Bykirke Rådet. Referencegruppen

og en insisteren på at skabe nærværende

bestod i hele perioden af formand

En stor del af uKirke kulturen er at være

kirke, der også er livsnerven i uKirkes

Anthon Pihl (formand for Matthæus kir-

professionel og arbejde ud fra et struk-

arbejde. Uden denne vilje var uKirke

kens menighedsråd) og Frode B. Nielsen

tureret og oplyst grundlag. Derfor bærer

ikke blevet til det den er i dag. Vesterbro

(formand for Gethsemane Kirkes menig-

denne rapport også præg af de erfaringer

Bykirke (nu Vesterbro sogn) støtter mit

hedsråd). Denne gruppe har sammen

jeg har fået på min ”NGO” uddannelse.

arbejde helt formidabelt, blandt andet

med mig fungeret som et slags forret-

ved at organisere en daglig leder og

ningsudvalg for uKirke og holdninger

en udviklingschef. Og så har Vesterbro

og meninger i gruppen har derfor været

Bykirke i min tid som ungdomspræst

medvirkende til at uKirke er landet, hvor

uKirke - Ungdomskirken på Vesterbro • www.uKirke.dk • 17

Forretningsmæssige mål: Menighedsrådsmedlemmerne på

GRUNDLAGET

Vesterbros ønske om at skabe bedre og mere kirke for færre penge Scenarie/antagelse: Vi er på Vesterbro og her er flere og flere unge, og ikke mange af dem kommer i kirkerne. Det mener vi, at vi kan ændre. Interessentanalyse: Hvad de unge selv gør, siger og mener SWOT: Vores styrker, svagheder, muligheder og trusler. Vision: uKirkes vision udarbejdet i samarbejde med Vesterbro Bykirkes

For at få uKirke til at nå målene og succeskriterierne, Har jeg i hele min tid som ungdomspræst arbejdet med ovenstående figur

udviklingschef

menighedsrådsformand

Matthæuskirken. Kompetencer: De kompetencer vi investerer i og udvikler til brug i uKirke. Mission: Det vi i uKirke vil arbejde for. Strategilærred: En analyse af hvordan vi anvender vores platform, og udvikler os bedst muligt. Målopfyldelse: At være levende kirke, at være uKirke.

Hvem er den unge? For nylig spurgte jeg en gruppe konfirmander, en gruppe spe-

Hvordan gør de det?

cialestuderende og en gruppe i 60erne om hvornår man er

Unge på Vesterbro elsker at være ude sammen med andre unge.

ung? Svarene varierede indenfor hver gruppe, og der var mange

De deltager gerne i arrangementer der betyder noget for dem,

lighedspunkter mellem grupperne. Overordnet var det tydeligt

de vil gerne ses sammen med andre af betydning de rigtige

at vi ikke kan definere en entydig aldersgruppe der passer til

steder. Det betyder at der er stor aktivitet udenfor hjemmet,

betegnelsen ung. Derfor har vi i uKirke allerede fra begyndelsen

ligesom også nettet har samme sociale funktion.

arbejdet med følgende beskrivelse af målgruppen: Hvorfor gør de det?

uKirkes målgruppe er de der lever i en ungdomskultur på Vesterbro.

Unge på Vesterbro har ikke længere behov for at realisere sig

Det betyder på den ene side at vi ingen aldersdefinition har,

at opnå status i netværket.

men samtidigt er bevidste om at hvis der, som til arrangementet ”Ro og Rødvin”, er en overrepræsentation af +40 personer, så skal vi gøre hvad vi kan for at ”sælge” arrangementet til andre og opfinde en ny type gudstjeneste og arrangement der passer

selv eller behov for at gøre oprør mod det eksisterende. Unge på Vesterbro har et behov for at sætte sig i den rette sociale kontekst. De har et behov for at vise deres værdi, så de på den måde fortæller hvor specielle de er, samtidige med at de er beviste om

Når de unge møder uKirke Siger de: Det I kommer med lyder spændende.

bedre ind i kategorien ung.

Tænker de: Hmmm det lyder spændende, men hvem kommer

Efter at have arbejdet med hvornår man er ung, har jeg brugt

tjekkede arrangører? Kirke på en ny måde fedt!, for jeg vil måske

rigtig lang tid på at sætte mig ind i hvad en ung tænker og gør. Det har være en stor del af mit arbejde at undersøge opleve og sætte mig ind i hvad unge på Vesterbro bruger tiden på, hvorfor de gør det og hvad de tænker mens de gør det. Et af de bedste ”field studies” var på Vesterbro Festival 2012, hvor jeg med kirken havde en bar i et telt. I løbet af de to døgn, havde jeg personligt 45 samtaler om kirke og 14 samtaler af sjælesorgs karakter. Herunder har jeg samlet nogle af de væsentlige erfa-

ellers? Og hvordan passer deres netværk med mit? Er det nogle gerne snakke med nogen om det der med livet. Gør de: Ikke så meget før en anden person tager dem med til arrangementet. Eller før genkendeligheden er stor nok til selv at være ’den første’. Føler de: Forundret over og interesseret i det nye der sker. Der er en ”feel good” oplevelse af at blive set.

ringer.

Den unge i målgruppen: Hvad laver de? Unge på Vesterbro tilhører dels det grønne dels det grå segment. De grønne: Elsker at sidde på cafe og diskutere over en ”skiny latte”. Læser nyheder på nettet: Information, Weekendavisen og Politiken... Nemme løsninger og letkøbte meninger vækker skepsis – verden er dyb. I en stor bil sidder en lille mand, der blot vil puste sit ego op, mener den grønne, som selv kører på cykel. Samværet med andre mennesker prioriteres højt, og man udviser stor solidaritet med andre, der har samme uddannelse som én selv. De grå er mere usikre på sig selv, men prøver ikke at tage bekymringerne på forskud. Findes der en weekendgeneration, findes den blandt de grå. Hverdagens problemer kommer på afstand over en drink på diskoteket, en øl på værtshuset eller en ferie til Mallorca. De går meget op i udseendet, og de aflægger derfor jævnligt visit i fitnesscentre for at styrketræne eller få en lidt brunere hud. Disse to grupper supplerer selvsagt hinanden og mange andre strømninger er ligeledes aktuelle.

uKirke - Ungdomskirken på Vesterbro • www.uKirke.dk • 19

Derfor: • Vi skal skabe en mængde arrangementer og kampagner. • Vi skal skabe arrangementer der har høj grad af identifikation. • Vi skal skabe arrangementer der er moderne og har debatskabende indhold. • Vi skal vise hvilket netværk den enkelte bliver en del af ved at deltage i uKirke. • Vi skal fremstå handlekraftige og uundværlige. • Vi skal være positivt tilstede på nettet.

BLUE OCEAN STRATEGILÆRRED FOR AT FLYTTE OS SKAL VI FINDE PARAMETRE AT FLYTTE EFTER

en måde vi laver kirke på til målgruppen, skal være fundamental anderledes end tidligere. For at kunne udvikle os så radikalt og for at blive inspireret, tog jeg tidligt i processen fat i udvik-

lingsværktøjet ”Blue Ocean Strategilærred”. Det hjalp mig til at finde de parametre der er nødvendige for at ramme målgruppen med relevante tiltag. Lad os begynde med at kigge rundt i det øvrige kirkelige univers: 1.

Brorsons kirkens måde at møde mennesker på har hele

tiden inspireret mig. En af styrkerne er, at man i Brorsons altid føler sig velkommen. (Inkluderende fællesskab) 2.

FDF har vist mig, at forkyndelse hverken behøver at

foregå i kirken eller i en fast ramme for at være fast forankret i et folkekirkeligt ståsted. (”Point of Change”) 3.

Natkirkerne har i mange år stået for en forkyndelse

med stor tiltro til det oplevede. (Rummets og oplevelsens teologi) Jeg vil også fremhæve tre parametre der har været ”burning ground” - områder jeg mener vi i uKirke skal bevæge os væk fra. 4.

Jeg møder næsten dagligt unge der har en oplevelse

af, at man skal tro rigtigt for at være en del af folkekirken. Den ”sandhed” vil jeg gerne udfordre. Der er mange måder at tro på og vi skaber kun modstand ved at afvise andres oplevelse af tro i stedet for at gå i dialog. (Inkluderende tilgang til tro) 5.

Jeg vil gerne arbejde med, at vi i uKirke udfordrer den

stivhed der er i fleres opfattelse af kirkens gudstjenester. Dette fastlåste syn på liturgien er en hæmsko for mødet med mennesker der ikke kender den kirkelige verden og de bliver i mødet med liturgien efterladt uforstående. (Liturgisk opdagelsesrejse) 6.

De potentielle kirkelige kunder er i centrum for mit

virke og jeg ser, derfor skal vi i uKirke

seriøst. Jeg vurderer, at holdningspåvir-

Ungdomskirken skal sælge livsstil og

tale et sprog, der henvender sig til dem -

kende kommunikation kun virker, når vi

holdninger. Vi skal sælge holdninger til

et sprog hvor alt indforstået kirkelighed

formår at tage modtagerens holdninger

livet og troen.

er fjernet – ikke fordi kirke som sådan

seriøse.

14. Holdningsformidling

er en negativ parameter, men fordi den

11.

Moderne kommunikationsteori

kirkelige kommunikation for mange er uforståelig. (Ikke kirkesprog)

En trend i tiden er at kommunikation, Frivilligheden har undergået en række

nærvær og samvær fungerer lige så fint

forvandlinger de seneste mange år. Det

og skidt online som det fungere offline

Er der områder udenfor det kirkelige uni-

betyder blandt andet, at man ikke længe-

eller ”in real life”. Dette faktum skal vi

vers, vi kan lade os inspirere af? JA.

re er frivillig i en organisation for livstid.

arbejde meget med. Vi skal møde vores

Organisationer der gerne vil have frivil-

målgruppe hvor de er, altså også online.

Musikindustrien formår om nogen at

lige som en del af deres aktivitet bliver

15.

levere budskaber til de unge gennem

nødt til at bruge moderne ledelsesteorier

musikken, og samtidig er de konstant

for at tiltrække frivillige.

uKirke er i det Vesterbroske lokalmiljø

under pres for at holde på publikum. Vi

12.

– det er her vi skal være levende kirke.

Moderne ledelse af frivillige

kan altså bruge dele af musikindustrien i

Online kommunikation

Vi skal turde være ”hipster kirke”, turde

vores arbejde med uKirke.

I reklameverdenen – og det uanset om

arrangere ny opcoming musik og have

vi snakker rejser eller rengøring – er en

holdninger til lokalmiljøet.

vigtig fællesnævner, at modtageren kan

16.

Musik som kommunikation

8. Populærmusik

Lokal aktuel

identificere sig med budskabet eller rolUnderholdningssektoren skaber oplevel-

lerne. Jeg synes fx at Carlsbergs reklamer

ser der gør, at unge har lyst til at deltage.

om drengerøve der leger med bordten-

Vi kan lære af deres måde at være aktu-

nisbolde taler til mig. Jeg kan identificere

elle og ‘lækre’ på (og hermed mener jeg

mig med at være drengerøv. Jeg føler mig

den oplevelse unge får når de kommer til

ramt af reklamen.

arrangementet).

13. Identifikation

9. Tidsaktualitet 10. Lækkerhed

Når Coca Cola laver en reklamekampagne, så er det ikke for at sælge sodavand

Den moderne kommunikationsbranche

med god smag eller fin indpakning, nej

taler til unge via relevante kampagner,

så er det for at sælge en livstil som du

der tager unges holdninger og problemer

bliver en del af hvis du drikker Coca Cola.

Eaque ipsa quae abillo iser nvens.

uKirke - Ungdomskirken på Vesterbro • www.uKirke.dk • 21

I reklameverdenen – og det uanset om vi snakker rejser eller rengøring – er en vigtig fællesnævner, at modtageren kan identificere sig med budskabet.

STRATEGILÆRRED

ed de 16 parametre ud af x-aksen og en numerisk værdi op af y-aksen (hvor 10 er bedst og 0 er mindst) danner der sig et billede af uKirke i forhold til en fiktiv kirke og underholdningsin-

dustrien. Dette har jeg valgt for at vise lidt af det vi gør oprør imod, nemlig den forstenede kirke når den er værst. Underholdningsindustrien dækker over alle de ikke kirkelige industrier under ét, da det ellers vil give en forvirrende graf. Og ja der er stadig meget arbejde at gøre for os i uKirke, og ja vi skal være fundamentalt anderledes end den dårlige udgave af kirken. Heldigvis har vi igennem hele perioden været velsignede med at være kirke i København Stift og på Vesterbro, hvor der er rigtig meget god vilje og evne til også at være levende kirke. At kirken i København er så forandringsvillig giver os uden tvivl vind i ryggen.

Underholdnings industrien Den forstenede kirke uKirke

LAD FORVANDLINGEN BEGYNDE… HELLERE FEJLE I FORSØGET END FEJLE I AT PRØVE

nton Pihl, formanden for referencegruppen i Vesterbro Bykirke, havde en prægnant holdning til arbejdet, som jeg hurtigt tog til mig:

Hellere fejle i forsøget end fejle i at prøve...

kun på den måde kan vi kontinuerligt bevæge os sammen med ungdomskulturene der til stadighed udvikler sig...

Med denne smukke holdning som udgangspunktet udvidede

hed hele tiden. Uvidenhed og nysgerrighed er vejen frem for

jeg billedet af uKirkes proces med følgende skitse af et foran-

uKirke, for kun på den måde kan vi kontinuerligt bevæge os

dringsdesign:

sammen med ungdomskulturene der til stadighed udvikler sig.

Det er gennemgående i uKirkes historie, at vi ikke på noget tidspunkt skal være stillestående eller lade os slå ud af modstand eller fejl. Vi skal turde bevæge os derud hvor vi undersøger og opdager nyt, måske fejler, men altid prøver igen. Den rette vej er altså ikke altid linær, men ofte en cirkulær bevægelse hvor vi ikke ender med et fiks og færdigt produkt, men har behov for at forholde os til vores uviden-

uKirke - Ungdomskirken på Vesterbro • www.uKirke.dk • 23

SWOT ANALYSE

I hele perioden har jeg brugt SWOT analyser, til at understøtte uKirkes bevægelse fremad. En af dem ser sådan ud:

Vi skal skabe opmærksomhed om hvad der sker hos os, så uvidenheden forsvinder

For at kunne skabe en ny kirkelig indsats på Vesterbro, skal vi naturligvis indføre en mængde forvandlinger. Derfor har vi defineret en række forvandlingsmålsætninger for uKirke med tilhørende ’key performance indicator (kpi)’ = de strategiske mål for forvandlingsdesignet: At unge opdager at kirken ikke er støvet. (kpi – mundtlige udsagn fra unge vi møder på Vesterbro) At gøre Kristendommen levende for unge på Vesterbro. (kpi – interessen for vores arrangementer tiltager) At unge oplever at de med det liv de lever, er en del af et samfund, der bygger på kristne værdier, og at kristendommen derfor ikke nødvendigvis er noget udenfor dem og deres verden. (kpi – respons fra unge vi møder på Vesterbro bliver tovejs) At unge skal opleve at der er plads til dem og deres kultur i kirken. (kpi – der er et rigt ungdomskulturelt liv i uKirke) At institutioner og unge ser uKirke som en del af deres ungdomskultur (kpi - uKirke inviteres til at deltage i festivaller og lignende arr. på Vesterbro) At vi er med, når de unge danner værdier. At vi så at sige er muren de spiller bold op ad, når de holdningsformer sig selv. (kpi – uKirke og kirken generelt bliver nævnt som en del af unges rejse igennem livet) At Vesterbro sogn fortsat anerkender værdien af arbejdet i uKirke og fortsætter støtten. (kpi – den økonomiske ramme udvides og personale resurserne specialiseres og udvides) At Det øvrige kirkelige system og den øverste leder af kirken i KBH, Biskoppen ser værdien i dette to årige forsøg med en 100 pct ungdomspræst på Vesterbro og derfor vælger at forlænge forsøget. (kpi – ungdomspræsten på Vesterbro er stadig ungdomspræst efter 1/9 2013)

uKirke - Ungdomskirken på Vesterbro • www.uKirke.dk • 25

UDVIKLINGEN FRA KIRKE TIL UKIRKE UDVIKLING FRA ET PUNKT TIL ET ANDET UKIRKE - UNGDOMSKIRKEN PÅ VESTERBRO

or mig er uKirke en naturlig del af den udvikling,

andringer, kom kulturetableringen i uKirke til at se sådan ud:

der begyndte da jeg som 6-årig deltog i FDF i Måbjerg Holstebro. Her oplevede jeg for første gang hvordan man kunne have et aktivt fælles-

skab omkring kristendommen, med såkaldte ”lomme andagter”, førstehjælpskurser og natløb med eksploderende biler. Jeg oplevede det igen til konfirmationsforberedelsen, til FDF i landsforbundet, i Brorsons kirken, natkirken og igen på teologi-studiet. Jeg oplevede med andre ord hvordan bibelen og troen blev oversat til at være betydningsfuld i mit liv. Denne oversættelse er en konstant del af mit arbejde som præst – og det er kernen i uKirke. At der sker en kontinuerlig oversættelse af det kirkelige indhold til noget vi som individer kan forstå, handler i høj grad om hvilken kultur der ligger til grund for kirkens måde at arbejde på. I stedet for at modarbejde oversættelsen skal den underbygge den. Jeg ser at oversættelsesarbejdet foregår mange steder som fx ”Gud og pasta”, ”God Goes Deep”, ”Natkirke” og ”Den gode højmesse”...

Modellen viser, at en organisation enkeltheder hænger uløseligt sammen. Hvis vi ændrer en af parametrene, fx de rammer vi

Ligesom for enhver anden organisation skal der mange parame-

laver kirke under, så skaber det nødvendige ændringer andre

tre i spil for at ændre en kirkelig kultur. På et tidligt tidspunkt

steder i organisationen. Det har jeg haft for øje i hele processen

arbejdede jeg sammen med Referencegruppen kraftigt på at vi

og herunder viser jeg, hvordan Leavitt-Ry modellen kan bruges

i uKirke fik en kultur der fordrede en positiv udvikling af over-

til at se det samspil.

sættelsesarbejdet. Med Leavitt-Ry’s model for organisationsfor-

Kirken af i går Historie

uKirke af i morgen

Kirkens historie går 2000 år uKirkes

historie

også

tilbage og er kultur bærende kirkens historie, men i uKirke for kirken. I alle aktiviteter er

har vi valgt, at historien ikke

historien en del af handlingen skal diktere hvordan vi laver eller grundlaget for handlin- et arrangement. Historien er gen. Det er til tider op mod

for os inspirationslaget og må

99% af indholdet i arrange- ikke fylde mere end mennesmenterne der kommer direkte

ket af i dag.

som diktat af historien.

Omverden

Kirken forholder sig ikke så uKirke meget til omverden, men ser

forholder

omverden

som

sig

til

underlagt

sig som toppen af pyramiden, omverden. Vi kan ikke undsige hvortil folk naturligvis kom- os omverdenen for den dikmer. Omverdenen skal delt- terer hvad andre forstår ved age i kirken og kirken skal kirke. Vi skal tilpasse os og naturligt have sin økonomi af

på nogen punkter være bevist

omverdenen, mod de åndelige modpol til omverdenen. modydelser den levere.

Vision, mål og værdier

At forkynde Guds ord på jor- At forkynde Guds ord på jorden indtil verdens ende.

den på en måde der gør det relevant for mennesker at forholde sig til det.

Motivations faktor

At ordet bliver forkyndt. Lige

At mennesker forholder sig

Læg mærke til at jeg igen tager udgangs-

meget hvem og om der sidder aktivt til det vi laver.

punkt i en stereotyp udgave af kirken,

nogen i kirken.

der ikke følger med tiden og ikke tager

Organisations struktur

Tostrenget struktur med en

En del af samme struktur som

udfordringen om at være kirke alvor-

masse udvalg og indviklet kirken af i går, men med viljen

ligt, og altså ikke en konkret kirke.

magtkompetence. Præsten er

til at forenkle og skabe bru-

Sammenligningen viser mig, at uKirke

leder og teologisk orakel.

gerstyrede aktiviteter. Præsten

på den lange bane skal arbejde for at

er facilitator, coach og inspi-

påvirke hovedorganisationen eller skabe

rator.

flere muligheder for undtagelser, der

Fysiske rammer

Kirken som den altid har set Alle steder hvor unge på ud.

gør hovedorganisationen mere fleksibel

være

og bedre til at deltage i innovation og udvikling. For at uKirke skal kunne leve

Vesterbro er, skal uKirke kunne

Opgave

Lave gudstjenester, skabe fæl- Lave gudstjenester og events,

sammen med ungdomskulturerne har vi

lesskab, holdningsskabende, skabe fællesskab, ændre PR

nemlig ændret vores syn på historien, på

lave sociale arrangementer.

ningsskabende.

omverden, og det påvirker vores vision, mål og værdier.

værdi, ændre identitet, hold-

Struktur

Præsten er leder og definerer Præsten og projektansatte får sammen med menighedsrådet

aktiviteter til at gro i samarbe-

Vi har skabt en slags miniorganisation i

og organisten hvad der sker jde med andre aktører.

den overordnede organisationsstruktur.

i kirken.

Vi har flyttet vores fysiske rammer og

Aktører

Præst, organist, kirketjener, Præst, servicemedarbejdere,

ændret vores opgave, hvilket betyder at

kordegn, sangere og måske

projektansatte musikere og

vi har skabt behov for nye typer af med-

frivillige.

frivillige

arbejdere, at vi har skabt en ny og mere

Teknologi

handlekraftig struktur, at vi skal finde

Intern kalender og statisk Ekstern kalender og dynamisk hjemmeside

hjemmeside, der integrerer

penge andre steder end traditionelt. En

med brugerstyret Facebook.

af de store opgaver sognet står over for

Der er ligeledes behov for

i fremtiden er altså at vi ikke bare kan

effektiv projektplanlægnings

ændre opgaven og så beholde det tradi-

software.

uKirke - Ungdomskirken på Vesterbro • www.uKirke.dk • 27

tionelt tænkende personale. Der er en række opgaver i det nye

at have endnu en dimension i vores udviklings proces –nemlig

der ikke kan varetages at kirkens traditionelle faggrupper, og vi

en konkret organisationsforvandling. En organisationsforvand-

skal derfor hjælpe hinanden til at tænke alternativt og finde folk

ling der er godt på vej med Vesterbro Sogn, hvor uKirke tydelig-

med de rigtige kompetencer, så vi sammen kan klare opgaven.

vis passer bedre ind end i et traditionelt sogn.

Det vi skal arbejde på i det videre forløb er altså at skabe rum til vores dynamiske organisationskultur i en mere statisk hovedorganisation. Leavitt–Ry modellen har således vist det nødvendigt

HVAD BESTÅR UKIRKE AF IDAG? ET SMUKT KIRKERUM ER UDEN TVIVL DEN STØRSTE VÆRDI VI HAR

Det korte svar er: uKirke er en præst, to halvtids projektmedar-

gerne vil os og rigtig gerne vil forholde sig til indholdet. Som

bejdere, en masse relationer, en stor bunke interesse, økonomi til

Marianne (gæst til Ro og Rødvin) sagde ‘hvis det her er kirke så

kvalitet og et smukt kirkerum med plads til innovation.

er jeg kristen…’

Præsten er centrum for innovationen og skal være bindeled mel-

Økonomi til kvalitet. Kirken koster penge, det har den altid gjort,

lem unge og kirken, mellem det uprøvede og traditionen. Det

og det gør uKirke også. uKirkes målgruppe er kvalitetssøgende

er præstens opgave at skabe nye rammer med et gammelt og

unge der har en hel metropol af muligheder at boltre sig i. Ople-

opdateret indhold.

velser på fx Vega og lignende steder er dem vi konkurrerer med når vi skaber arrangementer. Målet er at vi har en kvalitet på

Projektmedarbejderne skal være centrum for at det vi planlæg-

højde med spillestedet Lille Vega.

ger også sker. Og det gælder alt fra nørdet musik kendskab, networkings evner over teknisk kunnen til rengøring. Projektmedar-

Et smukt kirkerum er uden tvivl den største værdi vi har i uKirke.

bejderne er dem der sørger for at arrangementerne bliver lækre

For grundlæggende er det et rum vi tilbyder. Et rum der er desig-

og godt gennemført.

net til at tænke tanker og forholde sig til tro i. Et rum der nu er åbent for at tænke på en anden måde end fordommene siger. Et

Relationerne er det vi bygger hele uKirke på, både teologisk og

rum der er åbent for innovation. Det at Gethsemane er taget ud

praktisk. Uden relationer med musiker, tekniker, frivillige og spe-

af daglig sognekirkelig brug er en nødvendig arbejdsbetingelse

cialestuderende ingen uKirke.

for mig som uKirke præst, i forhold til rummets anvendelighed.

Interessen er kæmpestor og dagligt møder vi mennesker der

FRA OPRØR MOD NOGET… TIL OPRØR MOD DÅRLIG KIRKE

Guerilla udtales [ge’rilja] og betyder den lille krig. uKirke er derfor den kæmpende kirke – Vesterbros oprørskirke.

UDGANGSPUNKT MISSION - MÅL - MÅDE

Kirke er etableret i opposition til traditionel kirke, og de seneste to år har vi arbejdet på at finde ud

uKirke er noget helt nyt indenfor folkekirken, og derfor har vi brugt

af hvad det gør ved vores identitet. Fra at være

lang tid på at finde ud af, hvad det er vi skal. Alle vores tanker har

et oprør mod traditionel folkekirke, er det nu helt

vi skrevet ned i et dokument, som du kan læse i dens fulde længde

tydeligt for mig, at traditionel kirke er fantastisk. Det er vidun-

(se bilag)

derligt til den subkultur, der holder af det, og til den gruppe har vi en masse arrangementer rundt om i kirkerne hver søndag,

Den forkortede udgave er de tre M’er:

ligesom der også er andre fantastiske tiltag indenfor den mere traditionelle kirke, der udvider målgruppen for traditionel kirke på eksemplarisk vis. Men hvis vi ikke er i oprør mod traditionel kirke, hvad er det så der danner vores identitet? I virkeligheden er uKirke måske dannet i et oprør mod dårlig kirke, mod fastlåste forstenede rammer og mod intetsigende kirke. Og med det som bevæggrund, tænker jeg i dag uKirke som

Mission - at mærke kærligheden, der forvandler mennesker.

’traditionel’ formstøbt folkekirke, der bedriver hardcore mission på moderne betingelser. Jeg beskriver det sådan på vores hjemmeside uKirke.dk: Kender du udtrykket guerillagardening? At blomster og planter gror

Mål – at både unge og folkekirke får et positivt relevant møde, der rykker begge.

de mærkeligste steder – på lygtepæle, under fortovsriste, midt på vejen, rundt om Enghave Plads...? Hvis ja, så ved du også at det er både smukt, overraskende og utraditionelt. Nøjagtig ligesom uKirke. uKirke er Danmarks første guerillakirke. Guerilla udtales [ge’rilja] og betyder den lille krig. uKirke er derfor den kæmpende kirke – Vesterbros oprørskirke. uKirke vil kæmpe for at skabe kirke for unge som dig på Vesterbro. Hjælpe dig med at sætte ord på livet, på kærligheden, på sorger og sejre. uKirke er sat i verden for – sammen med dig – at udforske og gro. På de mest overraskende steder og i de mest utraditionelle sammenhænge.

uKirke - Ungdomskirken på Vesterbro • www.uKirke.dk • 29

Måde – at uKirke lever sammen med og i ungdomskulturerne på Vesterbro.

Så arbejder du ikke om søndagen! hvad laver du så?

INDSATSEN ARBEJDSINDSATSEN ’Jamen så må du jo have meget fri, når du ikke sådan har gudstjenester…’ Den kommentar hører jeg tit, når jeg taler med menighedsrådsmedlemmer ude i landet eller ældre på Vesterbro. Min arbejdstid ligner måske ikke en traditionel sognepræsts, og det er godt, for mine opgaver er også anderledes. Se evt. tilbage på Leavitt-Ry modellen, der viste, at når opgaven er ændret så skal også aktører og ressourcer være noget andet.

uKirke - Ungdomskirken på Vesterbro • www.uKirke.dk • 31

ARBEJDSTID I TIMER UGE 8, 2013 Kontor: Skrive på arrangementer, tid til eftertanke, teologi, skri-

Networking: Med tiden skal networking gerne bytte plads med

ve på denne rapport, KBH Stifts ungeudvalg.

’Kontor’ i forhold til hvor meget tid jeg bruger. Vi ér IKKE, hvis

Facebook: Vi skal blive bedre til at prioritere fb-opdateringer,

ikke vi er sammen med andre. Så banalt kan vi beskrive uKirkes

gerne mere end 4 timer om ugen.

eksistensgrundlag. Men hvad betyder det i praksis? Networking

E-Mail: Forsøg på at definere hvor meget jeg e-mailede og

er det centrale i måden vi arbejder på, og det betyder at vi aldrig

sendte FB-beskeder.

er os selv nok og at vi i alle vores handlinger, også de teologi-

Ledelse: Personaleansvar for de mennesker i Vesterbro Sogn,

ske, skal tænke involverende. Denne involverende tankegang

der arbejder i uKirke.

betyder meget for min arbejdsdag. Fx skal jeg prioritere at tage

PR: Opdatere hjemmeside, sørge for plakater og pressemedde-

til fest for de frivillige på Vesterbro Festival, deltage i radiopro-

lelser.

grammer på universitetsradioen eller troppe op til Distortion

uKirke husholdning: Alle de funktioner jeg har i Gethsemane

præarrangementer for at etablere netværk med de mennesker

kirke som ikke har med arrangementer at gøre, fx rengøring og

der er betydningsbærende i de ungdomskulturer, som uKirke

samling af kontorstole.

skal være en del af. Networking gennemsyrer derfor også vores

Arrangementer: At være til stede når vi holder arrangementer.

arrangementer.

ARRANGEMENTERNE TRE KATEGORIER Jeg deler vores arrangementer op i tre kategorier: uKirke-arrangementer. Vi laver dem i samarbejde med andre. Vi udfordrer det teologiske univers, vi laver dem aldrig selv og der er altid mere end en ’koncert’. .. Netværks-arrangementer. Vi netværker med uKirke interesserede, som vi forestiller os kan indgå i uKirke arrangementer eller på anden måde bidrage til at være kirke… uKirke! Samarbejds-arrangementer. Vi udvider vores netværk og samarbejder med personer og institutioner fra lokalmiljøet. Samarbejdet er vigtigt for den fremtidige Gethsemane kirke, uKirke og Vesterbro Sogn. Her er en liste over de fleste arrangementer, vi har holdt indtil videre. Jeg dykker mere indgående ned i enkelte af dem:

KÆRLIGHEDEN KALDER -

Kærligheden kalder (4/11 2011). Første uKirke arrangement blev til virke-

lighed i samarbejde med menighedsrådet i Mathæuskirken. Jeg er rigtig glad for den mulighed jeg fik for at begynde uKirke, inden vi selv fik et budget. Musikeren var Tobias Trier og han og jeg talte os ind på temaet Kærligheden Kalder. Tanken var at sætte ord

Når vi laver arrangementer så skal der være lækkert i kirkerummet

på det der kalder kærligheden frem, både gennem lyrikken i sangene, i digte af Christel Winblad og gennem samtale mellem Tobias og jeg. Det blev et flot arrangement med en flot iscenesættelse med hjælp af scenograf, 2000 meter ledning og 60 lamper. Der var også stor læring i arrangementet – især at rammerne for arrangementets tema var for løs, og at det derfor var svært at finde ind til nerven i temaet og hvorfor det var kirke. Efterfølgende har jeg fokuseret meget på temaet, samarbejdet med musikerne og fandt også en måde at styre projektlægning og selve dagen, der har været utrolig værdifuld.

TRAFFICKING -

Trafficking (20/4 2012. Et arrangement skabt sammen med unge på Vesterbro

og Reden International. Bandet var Alcoholic Faith Mission og i løbet af aftenen fik vi sat ord på det vi ser udenfor døren hver dag: Handel med kvinder. I mine samtaler med gæsterne tog jeg udgangspunkt i Næstekærlighedsbudet.

uKirke kampagne til kulturnatten: TØR DU?

uKirke - Ungdomskirken på Vesterbro • www.uKirke.dk • 33

Jeg har et dogme til vores arrangementer, hver gang skal jeg sige mindst en sætning, i retningen af: som kristen mener jeg...

FLERE ARRANGEMENTER De fleste uKirke arrangementer beskrevet på 5 sider.

VESTERBRO FESTIVAL Vesterbro Festival (26-27/05 2012). Jeg havde i to år networket godt og grundigt for at komme med på Vesterbro Festival, der er en festival for upcoming musik. Festivalen kan trække 4-11.000 mennekesker og foregår i Den Brune Kødby. Vores rolle var at etablere et opholdsrum og en bar i et telt udenfor en af scenerne. Desuden blev jeg spurgt om jeg ville være konferencier på scenen og endte med at åbne festivalen, med det vi kaldte en drømmerejse: en prøvevielse af to piger. uKirke blev på festivalen eksponeret for 5000 personer, vi networkede med pinger i musik miljøet, etablerede aftaler med 7 musiker, havde i løbet at festivalen 14 sjælesorgssamtaler og 55 samtaler om ukirke, medvirkede i Universitetsradioen, fik PR i lokalblade og Kristelig Dagblad. Vesterbro Festival var en stor arbejdsopgave og en stor succes.

RO OG RØDVIN Ro og Rødvin. En række af arrangementer arrangeret på opfordring af og sammen med musiker og sexolog Amanda Lagoni. o

Mod til at være (13/6 2012) gæstesolist: Mathilde Falch

Lyst til grænser (29/8 2012) gæstesolist: Rikke Heie

Spræng skabet (19/9 2012) gæstesolist: Anna Rosenkilde

Lyst til livet (24/10 2012) gæstesolist: Julie Maria

Mod til ærlighed (14/11 2012) gæstesolist: Ida Gard

‘Du inviteres ind i en verden af ord, følelser og relationer, imens du sidder i sofaen i kirkens flotte rum. Amanda tager mikrofonen og synger dig igennem en nulstilling. Livet udenfor på gaden forsvinder, og du oplever dig selv, imens rødvinsglasset glimter i stearinlysets skær.’ Sådan stod der på plakaten, og tanken var at skabe en ’meget opdateret’ meditationsgudstjeneste, med vekslende temaer, musik, mulighed for hygge og aktiv deltagelse. Amanda indledte med tanker om temaet, Amanda spillede, gæstesolisten spillede og jeg sluttede af med en samtale med gæsterne og solisterne om aftenens tema. Under temaet ’Mod til ærlighed’ indledte Amanda sådan her: Æ ’ rlighed i relationer. Ærlighed over for sig selv. Kræver mod. Mod til at såre og være i sorg. Mod til at tage en konflikt, stor eller lille. Og mod og styrke til at tilgive igen og igen. For vi er ikke perfekte. Og vores tanker, ord og handlinger vil såre dem vi er tæt på. Fordi vi er mennesker. Jeg har hele mit liv haft en følelse af, at ingen kendte mig 100 pct... At der var 5 pct som ingen så. 5 procent, som ingen ville kunne elske og holde af. Det var de 5 procent jeg ikke var ærlig omkring. Det var her jeg gemte mine “forbudte tanker”, og mine små løgne omkring hvem jeg havde flirtet med, eller hvor jeg havde været…Og så langsomt, over de seneste par år, er ærlighed blevet et tema i mit liv, som lige så stille har ændret på, og ædt, af de 5 pct. Jeg oplevede og oplever, at jeg kan være ærlig om mine tanker, længsler og fejltrin, uden at mine nærmeste vender mig ryggen. Jeg oplever at være ærlig og at blive mødt i min ærlighed… At gabet mellem os som individer, bliver mindre og mindre, jo færre løgne og fortielser, der er imellem os. At leve i ærlighed kræver mod…Jeg oplever, at når jeg lever i ærlighed, når jeg formår at smide maskerne og de hvide løgne, så opstår der en overdøvende følelse af frihed. Frihed til at være den jeg er. Jeg oplever at jeg bliver mødt med mine fejl og mangler, og jeg er elsket, også ind i de sidste 5 pct.... Og så erfarer jeg at det jeg troede var mit private mørke, slet ikke er så mørkt.’ Så spillede Amanda 5 numre skrevet til Ro og Rødvin, Ida Gard spillede 5 numre hvor hun ind imellem talte om musikken i forhold til temaet og til sidst indledte jeg en samtale med musikerne og med gæsterne. Samtalen tog udgangspunkt i de sms’er gæsterne havde sendt til vores sms-væg. Det var nogle fantastiske aftener, der gav stor mening for os som kirke og for mig som menneske. Det vigtigste var helt sikkert at have en engageret frivillig medspiller (Amanda) med noget på hjerte.

LYKKELIG NU! Lykkelig nu! (20/09 2012). Her oplevede jeg virkelig at tema, musiker-medvirken og min rolle som præst gik op i en højere enhed. Vi formåede at skabe kirke på en ny og anderledes måde, der satte ord på livet i termer unge forstår og som var relevant set i en kirkelig kontekst. Derfor har Lykkelig nu! givet mig en masse erfaringer om blandt andet lys, lydstyring og vigtigheden af tid til planlægning. Og så var Lykkelig nu! bedste eksempel på samarbejdet mellem musiker og præst. Hele Lykkelig nu! Var bundet op på Mathilde Falchs (musiker) musik der handlede om hendes egne kampe i livet, om det at hun mange gange decideret har kæmpet imod lykken, fordi at det tit er lettere at leve i ulykken. Arrangementet har i sin form dannet præcedens for hvordan den type arrangementer foregår: Indledning ved præst, 3 musik numre, samtale/tale fra musiker, 3 musik numre, samtale indledes af musiker/præst, 3 musik numre, tak for i aften ved præst. Desuden er den fysiske ramme vigtig: Lækkert scenelys, lækkert lydudstyr, lækker bar, lækker ambient stemning i rummet.

UDØDELIGHED Udødelighed (25/10 2012). Om unges og vores andres afstand til døden, lavet i samarbejde med bandet Innouwe. Et arrangement hvor vi inkluderede en VJ til at lave projektioner i kirkerummet.

uKirke - Ungdomskirken på Vesterbro • www.uKirke.dk • 35

FORNEDRELSE... Fornedrelse – Fornægtelse – Forløsning (22/11 2012). En liturgisk gudstjeneste med oplæsning af digte og lyddesign, lavet i samarbejde med Mads der var specialestuderende i kirken. Dette arrangement var første hvor vi ikke havde mulighed for samtale. Det fungerede ok fordi der blev skabt flotte billeder i vekselvirkningen mellem ord og musik.

A.F.U.K Samarbejdet med A.F.U.K. (uge 42-50 2012). A.F.U.K på Enghavevej har en stor gruppe kreative elever, og vi indledte et samarbejde med deres designlinje om dekoration af kirkebænkene. Det bedste netværksarrangement vi har haft. To måneders samarbejde med 40 unge, i kirken og på A.F.U.K, 120 personer til lanceringen, 10 superfede kirkebænke og relationer der er ved at blive til uKirke arrangementer.

MISTLETONE MistleTONE (De fire fredage inden adventssøndag 2012). ‘Jeg har aldrig set så mange smilende ansigter i Dannebrogsgade før’, sagde en deltager under et af arrangementerne, der havde til formål at vise uKirkes sociale profil, være et spændende sted at være og skabe liv i gaden. Arrangementerne foregik udenfor kirken med fadøl, lys og røg. o

DJ Youngblood Soundsystem (30/11 2012)

DJ Christian d’Or (07/12 2012)

DJ Kasper Linné (14/12 2012)

DJ Terry Attack (21/12 2012)

Til hvert arrangement var der polititilladelse og tre personer på arbejde hele dagen til at stille op, stå i bar, og tage ned. MistleTONEs formål lykkedes over al forventning. Arrangementerne skabte kæmpe opmærksomhed lokalt, masser af kontakt til unge på Vesterbro og PR i Politiken.

JULEBAZAR JuleBazar (06/12 2012). Dette arrangement var tænkt som et samarbejdsarrangement og resultatet blev en form for ’Hipster julebazar’.

RELAX N’ REFLECT Relax N’ Reflect (24/01 2013). Det nyeste skud på stammen som er blevet til på opfordring af og i samarbejde med en musiker, der kunne forestille sig sin musik være flot i kirken. Vi har lavet en serie på 4 arrangementer der finder sted i foråret. Underoverskriften er ‘Komikerens svar på livet’ og rammen er således udvidet til både at have DJ og komiker. Tanken er at unge vil komme til arrangementet for at opleve spændingen mellem det kendte (komikeren) og det ukendte (kirken). Min opgave som præst er at fange tråden fra komikeren og begynde en samtale om temaet.

NETVÆRKSARRANGEMENTER • Mad og Musik. Et gymnasiearrangement i uKirke hvor musikere fra københavnske gymnasier og lignende uddannelsesinstitutioner kan komme og opleve, hvad kirken også er. • Specialekontoret. Vi har etableret 5 specialeskrivningspladser i uKirke. Det giver friske øjne på vores aktiviteter, ”frivillige” til arrangementer, liv til dagligdagen i kirken og netværk i universitetsmiljøet. • Sangria. En filmklub for universitetsstuderende der arbejder med dokumentarfilm og mangler et sted at vise dem. Kirken viser sig fra sin lækre side, og vi netværker med målgruppen. • Trænerklubben. En klub for unge der vil facilitere og udvikle sig indenfor innovation. uKirke bliver emne for deres øvelser og på den måde får vi innovative vinkler på vores arbejde og bliver eksponeret

for en gruppe unge. - Rock koret. Et kor af unge og ældre der øver i kirken. Tanken er at de i 2013 skal medvirke til arrangementer i uKirke. - Konfirmandarrangementer. Præster ude i landet begynder at spørge om ikke de kan komme på besøg og høre noget om uKirke og vise en anden måde at være kirke på. Det er med til at sprede de ideer vi har. - Samarbejde med Husets Biograf. Husets Biograf viser film i kirken. Sidst var der 220 personer i kirken og jeg bød velkommen.

SAMARBEJDSARRANGEMENTER • Samarbejde med Øhlenschlægergades skole • Indskolingen foregår tirsdag-torsdag morgen i krypten. • Cirkusforestilling med elever fra skolen i kirken • Teaterforestilling med elever fra skolen i kirken • Forældrearrangementer fra skolen i Krypten • Samarbejde med Settlementet • Latinamerikansk festival i hele kirken • Teaterforestilling udenfor kirken • Samarbejde med Lokaludvalget. Lokaludvalget er vigtig for den fremtidige Gethsemane ’kombikirke’, derfor er det også en opgave for os nu at samarbejde med dem så meget som muligt. • Samarbejde med Områdefornyelsen. Det samme som ved Lokaludvalget

HVAD HAR VI LÆRT? Efter de mange arrangementer, der er løbet gennem uKirkes korte levetid er spørgsmålet nu: Hvad har vi lært? • Dogmet om at vi ikke må lave noget alene og altid skal samarbejde med andre, det er nerven i uKirke og det skal det fortsat være. Det er hele tiden en fantastisk oplevelse at se nye musikere træde ind af døren og se deres kreativitet blive forvandlet fra ’bare’ at være musik til at være del af noget større. Der ligger en bunke energi i det møde, som vi skal beholde. • uKirke hører til i en gammel kirke med en masse gammelt kirkeinventar og er samtidig moderne i sit selvstændige udtryk. Det er i den brydningsflade mellem det gamle og det nye, mellem fordomme om kirken og uKirkes aktive liv i ungdomskulturene, at overraskelsen og interessen opstår. Det skal vi bygge på. • Vi skal turde give slip på de faste rammer og have tillid til aktørerne, samtidig med at vi selv er tilstede med det der er kirke. Udviklingen fra ’Kærligheden kalder’ til ’Relax N’ Reflect’ har været stor for mig som præst – fra en famlende fornemmelse til en klar bevidsthed om hvad kirke er, når jeg er i uKirke. Den udvikling skal vi fortsætte og arbejde videre med. • Vi må ikke gro fast. Vi skal hele tiden turde se os i spejlet og vurdere om det vi laver er kirke eller bare kultur. Vi skal turde se os i selv øjnene og nedlægge et arrangement, hvis vi rammer ved siden af målgruppen. • Vi skal bibeholde den hårde stil i forhold til hvem der skal indenfor dørene. Det er min opfattelse at det er lykkes os at skabe et spirende miljø af uKirke interessenter ved blandt andet at sige nej tak til at et klassisk kor kan øve i kirken, men ja tak til en filmaften med Husets Biograf. Vi skal vise tillid til brugerne, så de føler sig hjemme og ikke bare bruger huset som et kulturhus, men ser det som deres eget og derfor vil passe på det og være med til at udvikle det. • Det er vigtigt at der er en klar ledelse i uKirke. Denne ledelse kunne det sagtens være andre end præsten der varetog, men det skal være en person der har sin dagligdag i uKirke og som vil uKirke helhjertet. Ledelse skaber retning, fokus og fjerne de forvirrende signaler kirken kan sende. Vi ved hvad vi vil og det vi vil det gør vi! er ledersætningen for mig som leder af uKirke. Det betyder også at eventuelle konflikter i forhold til hvad vi vil, skal håndteres af mig som leder og af sognet som arbejdsgiver for det resterende personale.

uKirke - Ungdomskirken på Vesterbro • www.uKirke.dk • 37

RESULTATERNE HVAD FÅR VI FOR PENGENE? • En forandret kirke der viser, at den tør være tidsaktuel. • Et kæmpe stigning i uKirkes ungdoms netværk, dette netværk er hele uKirkes grundstamme og det vi skal leve af. • En kirke der tør tale teologi med unge af idag. • Et samarbejde med offentlige institutioner der er med til at flytte holdninger til kirken i lokalmiljøet. • Kæmpe opbakning fra det lokale spirende lag inden for rytmisk musik, som igen sørger for at vi er både tidsaktuelle og relevante. • Networking med institutioner på Vesterbro og hele KBH, der er med til at sprede budskabet om uKirke og forandre holdningen til kirken. • En rusken op i den interne kirkelige struktur, der med tiden kan være med til at påvirke en lokal og national forvandling. • En kirke med en klar ledelse der følger visionen for uKirke, udarbejdet i samarbejde med Vesterbro Sogn. • En kirke der er i øjenhøjde med modtageren, en modtager der ikke troede at hun nogensinde ville se kirken i øjnene. • En kirke med et cool image der forvandler menneskers opfattelse af kirken. • Unge der konvertere fra ikke at ville kirken til at være stolte af at tilhøre kirken.

Fakta har sit eget sprog, så her er optællingerne af de arrangementer vi har haft i huset. Jeg har valgt ikke at tælle arrangementer som Vesterbro festival med.

For mange er online-mediet ligeså vigtigt som det at være til stede fysisk. Derfor er det at være online også vigtigt for os. Her er et uddrag fra Facebook og nyhedsbrev.

I takt med at vi optimerer vores online kommunikation, får vi også flere brugere. Den sidste stigning i antal unikke visninger af uKirke på Facebook er blandt andet genereret af en kampagne for at få flere ’Likes’. Brugerne af nyhedsbrevet er desværre ikke registreret, men på Facebook er den primære bruger i alderen 18-35.

uKirke - Ungdomskirken på Vesterbro • www.uKirke.dk • 39

UKIRKE SET AF DEN

UNGE Jeg har bedt nogle af de unge, vi har været i kontakt med det seneste år, om at give uKirke et par ord med på vejen. Spørgsmålet de fik lød sådan her: Jeg skriver til dig fordi at jeg er ved at sammenfatte uKirkes årsberetning. Årsrapporten skal danne grundlag for Biskoppens beslutning i forhold til om vi skal fortsætte med at have en ungdomspræsteunktion på Vesterbro. Til rapporten vil jeg rigtig gerne have kommentarer fra frivillige og andre med tilknytning til uKirke, derfor tænker jeg på dig. Vil du ikke skrive noget om din oplevelse af uKirke? Jeg forestiller mig en 3-10 linjer med noget om mødet, bevægelsen og resultatet?

SOPHIE PEDERSEN SVARE: UKirke projektet har vundet min opmærksomhed fra første gang jeg så kirken. Kirkens rum handler først og fremmest om en hyggelig, dejlig og rummende stemning. Efter vi har startet “torsdagscaféerne” som nu er blevet til “mad&musik” er Rysensteens gymnasieelever ved at opdage kirken og hvad kirken kan bruges til. Ved møderne har vi snakket om hvad unge har lyst til at bruge kirken til, og hvad for rum den kan stille til rådighed for os. Vi er sammen kommet på mange idéer som er ved at blive sat ud i verden og jeg har kun mødt begejstring omkring den hyggelige kirke. Folk er glade for initiativet og jeg er glad for at være en del af sådan et projekt. De få koncerter der indtil videre har foregået i kirken har været fantastisk hyggelige og jeg ønsker sådan at projektet vil fortsætte og vokse sig større.

MATHILDE FALCH SVARE: Jeg har haft mange gode oplevelser i Ukirke, både som optrædende og som gæst. I Ukirke er der plads til alle tanker og spørgsmål og en evne til at inddrage alle i et naturligt fællesskab. Som sangskriver er det en drøm at spille i et rum hvor der bliver lyttet til mine tekster. Som sangerinde er det fantastisk at synge i et rum med så meget naturlig klang. Som menneske er det utroligt at være i et kirkerum med plads til tanker, ro, humor og forskellighed.”

AMANDA LAGONI SVARE: Jeg kontaktede præst Thomas Nedergaard med et ønske om at spille en koncert i en af Vesterbro bykirkes folkekirker. Jeg kendte da ikke til ukirke. Jeg forventede højest et ja til en enkelt koncert, med folkekirken som arrangør. I stedet blev jeg mødt med samarbejde, interaktion, tillid, relationer, og en platform til at møde unge mennesker med det jeg kan som sanger og som sexolog. Jeg oplevede at Thomas Nedergaard og ukirke skabte et rum med plads til relationer og refleksioner, og jeg var så heldig at få lov til at fylde dette rum ud med musik og tanker i tæt samspil med Thomas, gæstemusikere og publikum. Sammen fik vi skabt en række spændende og relevante aftener under titlen “Ro og Rødvin”, med emner der bl.a. berørte selvværd, seksualitet, ærlighed, og ikke mindst tro. Jeg oplever Thomas og ukirke som et vigtigt og velfungerende tiltag i København, Vesterbro, og de fylder et hul ud i folkekirken, de skaber kirke for de unge, de skaber et fristed, hvor der først og fremmest er plads til, og syn for, personen og relationen.

MADS SANDBERG ANDERSEN SVARE: “I Gethsemane kirke er der højt til loftet, både i overført forstand og bogstavelig talt. Jeg er blevet mødt af en serie meget åbne og hjertevarme mennesker, med mod på at tage fat om eksistentielle tematikker. Lige fra død og smerte, til livsbekræftende glæde og energi, sat i scene af samtaler, musik og bevægelse i et konstant foranderligt kirkerum. Den udvikling jeg har set over efteråret og vinteren 2012 lover godt med stribevis af arrangementer, der overrasker og appellerer både til troende og folk der enten ikke tror eller har taget stilling til spørgsmålet. Mine venner og bekendte, som har kommet forbi har alle været imponeret og overrasket over at et sted som dette fandtes i København. Alt respekt til Thomas, Caroline og Mikkel med flere, der i den grad inkarnerer virkelyst og initiativ i denne progressive kirke”

MARIA GRABOWSKI KJÆR SVARE: uKirken har fra første møde gjort et enormt stort indtryk på mig. Helt praktisk, er det første gang i mit liv, at jeg har befundet mig i en kirke i længere tid af gangen - uden at det var til et bryllup eller en begravelse - men oplevelsen af at blive en del af et rummeligt rum fyldt med idéer, tanker og drivkraft - det har været en stor oplevelse. Åbenhed, imødekommenhed, inklusion og innovation er nogle af de ord, der kommer til mig, når jeg tænker på min oplevelse af samarbejdet med uKirke. Jeg kom sidste år til uKirken med et forslag om at lave specialepladser i huset og senere med en idé til en række filmvisninger af etnografiske dokumentarer. Begge scenarier blev realiseret uden tøven, og det har kort fortalt været en succes. Specialekontoret - i det der tidligere var organistens kontor - har været et rum for fordybelse, men samtidig er vi blevet en del af huset. Det har været et sted, som vi stolt har vist frem - og ikke mindst en god histories at dele: ‘Jeg skriver speciale i et kirketårn!’. Ligeledes var filmvisningen en stor succes med over 60 gæster, der fik en berigende oplevelse af at se film om mennesker med noget på hjertet i et rum, der for mange handler om livets store spørgsmål. Kirkerummet var altså ikke bare en sjov gimmick, men blev implicit en del af fortællingerne. Hele vejen igennem er jeg blevet mødt med åbenhed, entusiasme og tillid - og det er ganske unikt.

uKirke - Ungdomskirken på Vesterbro • www.uKirke.dk • 41

DERFOR SKAL VI FORTSÆTTE

REDEGØRELSEN ER NÆSTEN LÆST NU SKAL FREMTIDEN FINDES

ordi den forandringsproces som folkekirken gennemgår aldrig stopper. Vi har hele tiden behov for forandringsagenter til at hjælpe kirken med at være aktuel for mennesker af i dag. En 100 pct ungdomspræst stilling i Københavns mest foranderlige Vesterbro miljø kan netop være med til at styrke kirken i denne forandringsproces.

Fordi uKirke styrker folkekirken i dens mange-facettede arbejde på at være relevant for mennesker i og omkring kirken. uKirke og ungdomspræsten er en del af folkekirkens arbejde med at skabe nye vedkommende arrangementer, ritualer, traditioner og liturgier. Fordi uKirke er et vigtigt og omfattende projekt, og mange veje skal undersøges og mange relationer skal etableres før det vil lykkes ungdomspræsten på Vesterbro at nå alle sine succeskriterier. Med uKirke har vi kradset grundigt i overfladen, har opnået mange resultater og ser et stort marked for troen i opdateret form. Fordi vi til stadighed har behov for at forny os i forkyndelsen af Guds ord, så ordet bliver forstået og forkyndt, som det står i de profetiske og apostoliske skrifter og i vores danske evangelisk-lutherske folkekirkes symbolske bøger. Det skal vi gøre med al ærefrygt og sømmelighed over for det der er indstiftet af Kristus og beskrevet i bibelen. Vi skal med andre ord blive ved med at opdatere metoden og analysen af, hvordan vi møder modtageren af ordet i øjenhøjde. Mødet kommer ikke af sig selv, vi skal bestræbe os på at blive bedre og bedre til at forstå, insistere og opfordre til mødet. Fordi vi skal arbejde imod stilstand og uvidenhed i egne og andre rækker, så vi efter bedste evne kan stoppe misbrug af nådens hellige midler og bekæmpe sådanne lærdomme, som strider mod folkekirkens trosbekendelse. Fordi vi troligt vil arbejde for ungdommens kristelige oplysning og vejledning.

Fordi vi skal stræbe efter flittig og alvorlig granskning af Guds ord og troens hellige lærdomme. På den måde sørger vi for altid at have en fuldkommen og duelig fortolkning af kirkens plads på jorden – og skaber dermed forståelse for hvor vigtig en rolle kirken og troen spiller i vores liv. Kirken skal altid være nutidig for at foregå menigheden med et godt eksempel. Fordi de unge kommer med udtalelser som disse: Jeg oplever Thomas og uKirke som et vigtigt og velfungerende tiltag i København, på Vesterbro. De fylder et hul ud i folkekirken, de skaber kirke for de unge og de skaber et fristed, hvor der først og fremmest er plads til, og syn for, personen og relationen. Og denne sagt om uKirke den 25/10 til arr. ’udødelighed’ Hvis det her er kirke... Så er jeg kristen. Fordi Kirken er et gammelt hus og meget er som det plejer at være, og det er godt for alle dem der syntes om det. Men når man som undertegnede, eller som de mennesker der kommer i uKirke, gerne vil opleve og forholde sig til eksistens og tro på en anden måde end den traditionelle, så kræver det tid, penge og rum. Tid til forberedelse, tanker og udførelse. Penge til at betale musikere, lydmænd, VJs, DJs, lydudstyr, lysudstyr… Rum der ikke bliver brugt til højmesse dagen efter, rum vi kan dele ud af. Og så kræver det den velvilje og den opbakning jeg har fået af Vesterbro Sogn og det kirkelige system i København til netop: Tid, penge og rum. Fordi Vi i Vesterbro Sogn har skabt en organisation, der er klar til forandringerne. En kirke med en klar visionær ledelse i sognet og i uKirke. Fordi vi så småt har nået vores succeskriterier: Unge begynder at søge kirken. Unge begynder at føle sig set af kirken. Unge taler tro i et nutidigt sprog. Unge oplever troen i en nutidig form. Unge siger at de begynder at kunne bruge kirkens budskab til noget i deres liv. Unge begynder at have tillid til kirken – de kommer her frivilligt… Fordi vi med kirkerummet i Gethsemane Kirke har skabt en platform for uKirke teologien, en teologi der fokusere på fællesskabet, ligeværd og nærværet, vi har med andre ord skabt en vigtig platform der for mange formidler Guds kærlighed som en forståelig præmis for livet. Ortodoksien er kommet ned i øjenhøjde og blevet til ortopraksi. Fordi vi netværker med så utrolig mange der gerne vil lave kirke sammen med os, alt fra gadedrenge teater til bands med pladekontrakter. Fordi vi rammer rigtigt med vores arrangementer. Fordi det vi har opnået på et og et halvt år er en stor invistering der først nu begynder at have et afkast, at stoppe nu ville være halvt begyndt og et tab af en vigtig invistering, vi skal bruge mange år på at skabe kirke der har fat i unge på Vesterbro, Og fordi vi ikke kan lade være. Vi insisterer på at være kirken i tiden på Vesterbro anno 2013, 14, 15…

uKirke - Ungdomskirken på Vesterbro • www.uKirke.dk • 43

Hvis det her er kirke... Så er jeg kristen.

FREMTIDEN! U K I R K E - U N G D O M S K I R K E N PÅ V E S T E R B R O Vi har en forpligtelse som folkekirke, til netop at være folkets kirke, der er med til at styrke og vejlede folket i deres tro. Derfor skal vi i fremtiden fortsætte bevægelsen væk fra fokus alene på søndags-højmesse-subkulturen hen imod en bredere forståelse af vores opgave som folkets kirke. Det vil vi i uKirke altid bestræbe os på ved blandt andet at arbejde med vores vision. Vi skal kaste den op i luften og gribe den på en ny måde, så vi fremadrettet formår at være endnu mere skarpe. Vi skal fortsætte med at leve på Vesterbros gader, til festivaler, på musiksteder, på skoler og i institutioner. Vi skal insistere på at troen og dermed også kirken er en aktiv del af det levende liv uden for kirkemuren. Kun på den måde har vi hele tiden fingeren på pulsen i de ungdomskulturer vi taler til. Vi har fået vores eget udvalg ‘uKirke udvalget’ og det forstærker arbejdet med at bibeholde vores forankring i Vesterbro Sogn og med at udvikle uKirke på Vesterbro. Vi skal blive dygtigere til at forholde os til teologien i vores kontekst, så vi sikrer os et teologisk ståsted der konstant udvikler sig, er til debat og forbliver relevant for kirken af i dag og i morgen. Vi skal dele det vi gør med andre og sørge for at dygtiggøre os, også i et internationalt perspektiv og sidst men ikke mindst skal vi have en organisation og et personale der kan bidrage til den kontinuerlige udvikling af uKirke. Se det er en opgave, en stor opgave for menighedsrådet, provstiet og stiftet.