T R K T O N D
R O S E
O K I N
U N G E T I R K E E S S
mod
ukirke K Æ R L I G T UKIRKE - UNGDOMSKIRKEN PÅ VESTERBRO ANNO 2015
2
fortællinger er meget stor. Opgaven er derfor, med både mod og tålmodighed, at nedbryde fordomme, opbygge relationer og skabe rum for samtaler om livets store spørgsmål.
Siden 2012 har uKirke været Vesterbro Sogns nyskabende og målrettede tilbud til de unge i bydelen. uKirke er dog også en måde at
FOR ORD
arbejde på, som forandrer os selv som kirke, for uKirke er baseret på, at alt, hvad vi laver, bliver til i samarbejde med andre. Derfor indebærer uKirke også et tilbud fra Vesterbros unge til os: En chance for at fokusere på indhold fremfor form, på overensstemmelse mellem vores værdier og vores handlinger og på nye muligheder for at bringe evangeliet i spil.
Dette er Vesterbro Sogns vision, både i ord og i handling, at møde alle på Vesterbro med fortællinger om Jesus, som mennesker kan
Gethsemane Kirke blev taget ud af daglig sognekirkelig brug i
spejle livet i.
2010. Siden da er der i det omtrent hundredårige hus opstået et unikt rum, skabt af og for uKirke. Her smelter den højtidelige kirkeli-
Denne vision kræver, at vi arbejder med vores fællesskaber, så de
ge arkitektur sammen med en hyggelig Vesterbro-caféstemning.
er åbne for mennesker, der ikke kender kirken, og at vi arbejder
Dette rum med dets plads til samtaler og musik, til refleksion og store
med vores sprog og vores former, så de ikke står i vejen for budska-
armbevægelser tiltrækker sig ikke uden grund opmærksomhed fra
bet. Som kirke må det hele tiden være vores fokus at leve os med i
ind- og udland. Dette rum er i dag det kirkerum på Vesterbro, som
menneskers- og byens liv. Ad den vej kan vi sikre, at vi ikke taler hen
flest besøger og benytter sig af.
over hovedet på folk, at kirkens indre liv får en bevægelse ud mod verden, og at mennesker i vores bydel oplever kirkerne som relevante til hverdag og til fest, i sorg og i glæde. Vi vil, at Folkekirken på Vesterbro opleves som mangfoldig, autentisk og troværdig.
Jens Andersen formand, Vesterbro Sogns menighedsråd
Vesterbro er en bydel med mange unge og studerende. For mange af dem gælder det, at afstanden til kirken og kristendommens
Anton Pihl næstformand, Vesterbro Sogns menighedsråd
3
VESTERBRO SOGN En del af Folkekirken
4
Velkom UKIRKE HAR NU EKSISTERET I TRE ÅR SÅ NU ER DET TID TIL EFTERTANKE
5
Udgangspunktet for vores arbejde kan du læse om på dette maga-
DIG OG OS
mmen
sins første sider, hvor uKirkes Formål og Manifest står. Manifestet er, som alt andet i dette magasin og i uKirke i det hele taget, ikke tænkt som noget vi ønsker at udbrede til hele den danske folkekirke. For folkekirken er en vidunderlig stor og rummelig størrelse med mange forskellige fantastiske gudstjenester, arrangementer og dygtige ansatte fra organister, over kirketjenere, kordegne til præster og de tusindvis af engagerede frivillige. Alle disse forskellige mennesker laver gode, relevante gudstjenester, der passer til deres virkeligheder. Det, vi gerne vil, er at fortælle, hvor vi står, hvad vi gør og hvem vi arbejder med og én ting er sikker: Vi vil altid gerne snakke og samarbejde, for i det møde forandres vi, nogen gange bare lidt, andre gange er mødet livsændrende. Tøv derfor ikke med at kontakte os med ideer, udfordringer, kritik eller noget helt andet.
Kære læser Vi er kommet i mål med de første visioner og succeskriterier, vi tilbage i 2012
Du læser lige nu tre års “blod, sved og tårer”: 5 ansattes, 100 frivil-
formulerede for uKirke. Det er derfor på tide at komme videre og finde nye mål
liges og 10.000 gæsters tanker om og oplevelser i uKirke gennem
og visioner vi skal arbejde mod - denne gang i form af et manifest og seks
tre år kogt ned til 52 sider. Vi har valgt at skrive dette magasin
succeskriterier for vores arbejde fremover. Med dette magasin gør vi status og
for at rapportere om, hvad vi har opnået indtil videre, og altså
retter blikket fremad.
rette blikket mod de næste tre års arbejde i uKirke med Manifestet som rettesnor. Derudover vil vi gerne udfordres på vores ideer og
Med kun tre års erfaring i at lave uKirke på Vesterbro er vi stadig en ny kirke.
tanker, vi vil gerne inspireres til, hvordan vi på en ny måde kan lave
Heldigvis kan vi trække på en lang række succeser fra hele landet, succeser
kirke i Danmark, som er relevant for flere, og sidst men ikke mindst
som har arbejdet med nye måder at lave kirke på. Disse succeser vil vi gerne
vil vi gerne dele troen på Gud med så mange som muligt.
takke for at inspirere og udfordre vores arbejde. Inspirationskilderne tæller alle fra Brorsons Kirken til Stefanskirken, over Natkirkerne til nuværende og tidligere ungdomspræsterne rundt omkring i landet og arbejdet i ungdoms-
God læselyst. På uKirkes vegne
organisationer som “SUK”, FDF og KFUM. Uden jer var det meget sværere at være uKirke, så vi sætter stor pris på, at I er med til at kæmpe for, at kirken skal være tilgængelig for unge.
Thomas Nedergaard ungdomspræst, Vesterbro Sogn
6
7
2 - Forord 5 - Indledning 7 - Indholdsfortegnelse 8 - Hvad er uKirkes formål? 11 - Hvem er uKirkes målgruppe? 17 - Da det hele begyndte 18 - Succeskriterier for kirke 19 - UKIRKE - MANIFEST 21 - De nye succeskriterier 23 - Vision, mission og mål i mit arbejde som præst 28 - Teologi i uKirke 29 - Hvordan danner vi vores hverdagsteologi i uKirke? 30 - Kontekstuel 32 - Bekendelse og Gudstjeneste i uKirke? 35 - Rummets betydning 36 - Fra en organisation til en anden 38 - Fejl i uKirke 38 - Når det lykkes 41 - How to 42 - Arbejde med niveauer af kirkeligt indhold 44 - Kommunikation & sociale medier 48 - Teknik til arrangementer 51 - Tak
Skrevet af:
Thomas Nedergaard og Malte Y Madsen
8
kun ringe kendskab har til kirken. De er ca. 17-27 år.
uKirke er et indsatsområde for Vesterbro Sogn og det er vores opgave og dermed formål, at være kirke sammen med og for unge kirkefremmede. Det skal vi være på mange måder, blandt andet ved at præsentere et kristent livssyn, ved at formidle det relevante
DET VI SKAL Hvad er uKirkes formål?
i den kristne tradition og ved at skabe grobund for selvstændig refleksion over tro. Det er en svær opgave, da modtagerne typisk ikke ved, at de kan bruge kirken til noget. Derfor skal vi i uKirkes formidling bruge mange timer på at være kreative og nytænkende for at finde på og arrangere tiltag, der kan engagere den unge i kirken og det skal altid ske i samarbejde med den unge. En af uKirkes helt centrale værdier er, at vi i alt hvad vi gør skal samarbejde, hvis vi ikke samarbejder, så rammer vi ved siden af målet.
For at kunne fortælle om vores arbejde i uKirke begynder vi ved begyndelsen, som er den opgave, vi har fået af Vesterbro Sogn og biskoppen i Københavns Stift. Først og fremmest har biskoppen ansat præst Thomas Nedergaard som fuldtids ungdomspræst på
Kirkefremmed betyder for os, at den unge
Vesterbro. Dernæst har Thomas og Vesterbro Sogn givet hinanden til opgave at udvikle og etablere uKirke - Ungdomskirken på Vester-
ikke kan se en værdi i kirken, eller ikke har
bro.
en oplevelse af, at det, som kirken står for Formålet med uKirke er derfor af menighedsrådet i Vesterbro Sogn blevet beskrevet således: uKirke skal være kirke for de kirkefrem-
som institution, er noget,
mede vesterbroere, der lever i en ungdomskultur, og som vi ikke allerede ser i kirken. Målgruppen er de unge vesterbroere, der i bedste fald er ligeglade med kirken og som måske har en masse forestillinger og fordomme om, hvad kirke er, men som ingen eller
den unge kan bruge til noget.
9
Konkret består uKirke i 2015 af: Et uKirke-udvalg Omkring 100 frivillige Thomas, der er ansat som 100% ungdomspræst Malte, der er ansat som 50% projektmedarbejder, uddannet fra musikvidenskab Jon, der er ansat som 50% ungarbejder, som vi deler med FDF Rune, der er ansat som 30% kirketjener Én kirke, hvor vi har råderum over selve kirkerummet (Gethsemane Kirke blev taget ud af daglig sognekirkelig brug 10/10 2010, men er ikke lukket som kirke) Én hjemmeside, én Snapchat-, to FB-, to Instagram- og to Twitter-profiler Et årligt aktivitetsbudget på 250.000 kr.
SIDST MEN IKKE MINDST ER VI INTET UDEN ET MASSIVT FOKUS PÅ SAMARBEJDE
10
u N G
11
Du er vigtig for os! Det er den følelse, man skal have, når man som ung kommer ind i uKirke. Du skal opleve, at du har muligheden for at påvirke det, der sker i uKirke. Derfor arbejder vi kontinuerligt med analyser af vores målgruppe: de der lever i en ungdomskultur på Vesterbro og som ikke har noget med kirken at gøre. Vi får vores viden om målgruppen gennem de kurser, vi selv er på, den information vi får fra de unge selv, de undersøgelser vi laver i uKirke og som Vesterbro Sogn producerer og sidst, men ikke mindst gennem de analyser universitetsstuderende udarbejder i diverse eksamensopgaver om uKirke. Erfaringen har hjulpet os til en erkendelse af, at vi ikke kan lave arrangementer, der på én gang favner aldersgruppen 1727 årige. Kulturelt og udviklings-messigt er der alt for
maalgruppe
langt fra en elev i 1.g til en specialestuderende på universitet, der er ved at stifte familie. Derfor arbejder vi til hverdag med to aldersgrupperinger, som vi kalder henholdsvis gymnasiealderen og universitet-
salderen. Dermed ikke sagt, at man skal studere hverken det ene eller andet sted for at komme i uKirke, men det er tydeligt, at der er et skel imellem, hvad der fanger, interesserer og optager de to aldersgrupper.
Fælles karistika for målgrupperne De unge har: Intet eller kun et sparsomt religiøst sprog, Stor interesse i livets store spørgsmål, Synes at ord som forkyndelse og bekendelse er fordømmende, Synes at ord som tro, kirke og næstekærlighed er gode ord, specielt koblet med et moderne kirkeligt udtryk, Lever i flere kontinuerligt foranderlige ungdomskulturer, Lever lige aktivt i de sociale medier som de lever face to face. På næste side vil vi sætte ord på de to målgruppers inderviduelle karistika, og efterfølgende lade en fra hver målgruppe beskrive hvordan de ser uKirke.
12
Specifikt for gymnasiealderen:
Specifikt for universitetsalderen:
17-21 år, har været på efterskole, elsker musik, spiller musik, savner
21-26 år, går på universitet eller en anden videregående uddan-
fællesskab, mange vegetarer, er entreprenante, stemmer til folket-
nelse, har mange overvejelser om livet, interesserer sig for samfun-
ingsvalget og er overvejende venstreorienterede, vil gerne tro, har
dets etiske og moralske problemstillinger, vil gerne finde den eneste
fokus på fællesskab og kærlighed, er lidt hipster-agtige, men er
ene, er mere dekonstruktivistiske og kritiske over for kirken end de-
ved at ændre sig, så vi de næste år, nok kan beskrive dem som
res yngre søskende, er helt klart lidt mere hipster-agtige, med alt
tilhørende den mere bekymringsfri og gladere cutestergeneration.
hvad det indebærer af søgen tilbage til rødderne og kritisk sans.
“Custeren er hipsterens lillesøster fra et andet ægteskab. Custerne
“Hipster = ungt menneske der ønsker at skille sig ud fra mængden
er mere positive over for livet og omverdenen, de gør nogle af de
ved at have en ironisk distance til det folkelige og viser det ved sin
samme ting som hipsteren, men går mere farverigt klædt, elsker
tøjstil og musiksmag. Personer der karakteriseres som hipstere, hører
Disney-figurer og sjovt legetøj. De vil gerne skille sig ud og være
ofte undergrundsmusik og iklæder sig tøj, der virker gammeldags,
unikke, men som en positiv legende del af samfundet og de er mere
kører på ét-gearede cykler, elsker vegetarmad og alt etnisk”
positive over for andre holdninger”. For at udvide forståelsen af hvordan målgruppen oplever uKirke, har vi bedt antropolog Line Grevang om at deltage med to interviewe af henholdsvis Daniel og Nathalie der tilhører hver deres aldersgruppe, side: 14-15.
c u s t e
13
14
Daniel Sand Olsen – går i 1.G på Aurehøj Gymnasium. Hvordan har du lært uKirke at kende?
Kan du fortælle om en oplevelse i uKirke, du husker særligt godt?
Jeg lærte uKirke at kende gennem et
En oplevelse, jeg husker særlig godt, demonstrerer meget fint essensen af uKirke:
arrangement ved navn “Lydkammerat”.
Jeg ligger badet i scenelys på en eller flere sækkepuder midt på gulvet foran
Efter den oplevelse blev jeg nysgerrig på om uKirke var et sted, jeg kunne
scenen. Min mave er fyldt med chili con carne, og jeg har en øl ved min side.
hænge ud. Siden da har jeg gjort brug af de trygge rammer – med alle de
Med andre ord – jeg er mæt og glad. I mit skød ligger to af mine gode venner,
imødekommende mennesker, der kun møder mig med smil – lige så tit jeg
som begge har lukkede øjne og nyder det rare lydbillede, der bliver skabt på
kunne komme til det.
scenen. Endnu et hoved er placeret på mit bryst, og jeg nusser personens hår. Vi er efterhånden en ret stor bunke her midt på gulvet, der alle leger et behage-
Hvad er uKirke for dig?
ligt spil kluddermor. Vi har det rart i den varme kirke. Præsten Thomas afløser
uKirke er et fristed og et frirum fyldt med alle de ting, jeg sætter pris på.
bandet og påbegynder en oplæsning af Juleevangeliet, og mit ateistiske sind
Det er et sted med forskellige arrangementer, som breder sig ud til et stort
lader til at affinde sig med det. En sjov leg bliver igangsat med stor jubel til følge.
publikum. Især “Mad og Musik” har jeg benyttet mig af. Det er meget nemt
Aldrig før har biblen været så sjov, og vi ligger i samme position og venter på,
og ligetil. Der er altid live musik med spændende nye kunstnere og lækker
at aftenen fortsætter i forhåbentlig mange timer endnu.
mad for kun en 20’er. Dette arrangement er helt igennem og fuldstændigt formet til mig og mange af mine venner. Ikke kun fordi det altid imødekom-
Hvordan er uKirke kirke for dig?
mende hold bag “Mad og Musik” arbejder frivilligt, og på den måde gør
Har jeg lidt svaret på det her? :)
oplevelsen mere eller mindre gratis, men også fordi stemningen altid er helt i top! Fordomme, mistillid og had findes simpelthen bare ikke i dette smukke
Hvad håber du, uKirke gør mere af i fremtiden?
rum. Alt den kærlighed og varme, som eksempelvis præsten Thomas deler
Jeg håber, uKirke bare vil lave de samme fede arrangementer og bare bibe-
med gæsterne, smitter af, og man føler sig pludselig en del af et unikt fæl-
holde den dejlige stemning og rare atmosfære, de har. Jeg synes, uKirke så småt
lesskab med andre mennesker, som man ikke nødvendigvis kender, men
er igang med at blive større og udvikle sig på den måde, at de har lavet en fed
man med garanti har en ting til fælles med. Der er et grundlæggende øn-
hjemmeside og er blevet mere fremme i skoene på diverse sociale medier. De
ske om at have det godt lige nu og nyde alle de indirekte komplimenter, usy-
har klart skabt mere omtale om sig, og på den måde tror jeg, at udviklingen ved
nlige skulderklap og store smil, som bliver masseproduceret i uKirke. uKirke
uKirke kommer helt automatisk. Det fede er, at alle menneskerne bag uKirke er
er på den måde meget mere end et fristed og et frirum – det er et sted der
der, fordi de har lyst, og derfor har de også lyst til at gøre uKirke til et bedre
giver selvtillid og socialt overskud.
sted. Jeg ser derfor uKirke som et sted i konstant bevægelse – med nye spændende påfund og fede aktiviteter.
15
Nathalie Schönenberg – Universitetsstuderende på RUC Hvordan har du lært uKirke at kende?
meget effektiv, og den satte tanker igang om at den måde, man er
Jeg lærte uKirke at kende gennem RUC.
F.eks. ligesom i øvelsen, hvor det eneste, det faktisk krævede, for at
Jeg kendte nogle på Perfomance De-
den, som fortalte, havde det godt og følte sig hørt og anerkendt,
sign-linjen, som fortalte om den her enormt energiske og sympatiske
overfor andre på, er virkelig afgørende for den andens selvfølelse.
var, at man lyttede. Det var interessant.
præst, som hellere end gerne ville arbejde sammen med RUC-studerende. Jeg gik på mit første kandidatsemester på Pædagogik på
Hvordan forstår du uKirke som en kirke?
RUC, og sammen med mine to andre gruppemedlemmer valgte vi
Den er en moderne version af kristendommen. Jeg synes, at det er
at tage kontakt til Thomas (præsten) og se, hvad der foregik nede
meget ærgerligt, når andre kirker og folk i det religiøse miljø kritiser-
i kirken.
er uKirke for at have solgt ud af sig selv, når de måske kunne lære af den og Thomas i stedet. uKirke er kirke på den måde, at det han-
Hvad er uKirke for dig?
dler om næstekærlighed. Selv fysisk næstekærlighed er til stede i
For mig er uKirke et sted, hvor der er ro. Ikke nødvendigvis fysisk ro,
rummet. Og så tager den fat på livets store og små spørgsmål, og
men mental ro. Folk dernede er meget venlige og imødekommende,
man kan enten lytte og lære af, hvad andre siger, eller man kan
og man føler sig hurtigt hjemme. Det er et sted, hvor man kan få
dele af egen erfaring. Uanset hvad man vælger, får man enormt
lov til bare at være, og hvor man kan fundere over livets dybere
meget ud af det. Så uKirke er i den grad kirke med stort K - bud-
emner. Det, mener jeg, er ekstremt vigtigt og faktisk essentielt for
skaberne og temaerne er bare moderniseret og rekontekstualiseret.
mennesker, at man har et sted, hvor man kan tale om andet end X-Factor, tøj og Facebook.
Hvad håber du, uKirke vil gøre mere af i fremtiden?
Kan du fortælle om en oplevelse i uKirke, du husker særligt godt?
Jeg håber, at den vil blive ved med at tænke nyt og kreativt - at in-
Jeg kan huske første gang, jeg besøgte uKirke, meget tydeligt. Det
andre mennesker, som kan sætte forskellige interessante og vigtige
var næsten skræmmende at komme derind, fordi atmosfæren og
emner på dagsordenen.
rummet er så anderledes fra så meget andet, man er vant til. Thomas lavede en ‘leg’ med os alle, hvor den ene skulle lytte til den andens historie på tre forskellige måder. Først skulle man afbryde hele tiden, så skulle man ignorere den, som fortalte historien, og til sidst skulle man bare lytte. Det var en meget simpel øvelse, men den var
volvere de unge i nærmiljøet og invitere teatergrupper, musikere og
16
Distortion 2015 uKirke scene, bar og kampagnen: Før jeg dør vil jeg... uKirke manifest #2 Debat om livet
17
18
Eksempel pĂĽ at at opfordringen til interaktion med vores kampagne lykkes. Kampagnen har vĂŚrdi for modtageren.
p
i
a o S N S
19
Da det hele begyndte Tre år er gået, og uKirke er et helt andet sted, end da vi for tre år siden flyttede ind i en kirke med kirkebænke og kordegnekontor. I dag har vi redesignede, “overmalede” kirkebænke og et tekøkken der, hvor der før var kordegnekontor. Grunden til, at det hele sker, er, at Vesterbro Sogn vil udvikle måden, vi møder vesterbroeren på, udvikle måden vi er kirke på og udvikle måden, vi fortæller budskabet om Jesus Kristus på. Det gør vi i sognet på mange forskellige måder: fra fokus på kvaliteten i højmessens musik, over natkirker til uKirke.
Det faktum, at uKirke er en del af Vesterbro Sogn og et indsatsområde under sognet, betyder, at vores teologiske grundlag er Den Danske Folkekirkes grundlag. Organisatorisk er vi på denne måde en del af folkekirken gennem Vesterbro Sogn, og den eneste forskel fra en almindelig sognekirke er vores definerede specialopgave, der gør, at vi ikke er forpligtet på traditionelle kirkelige handlinger såsom højmessen. Vi afholder dog jævnligt vielser, dåb og til tider bisættelser. Kravet for at holde disse tjenester i uKirke er, at man føler sig som en del af menigheden eller holder af den måde, vi gør tingene på. Det betyder, at hvis man vil have en traditionel vielse, så er der fem andre kirker på Vesterbro, der står klar med fremragende rum og dygtige organister, kirketjenere og præster.
Ungdomspræst Thomas Nedergaard begyndte arbejdet tilbage i februar 2012, hvor vi flyttede ind i Gethsemane Kirke, der var taget ud af daglig sognekirkelig brug. Efter mange timer omkring skrivebordet og på gaden resulterede det dengang i følgende vision, udarbejdet af Thomas, næstformand i menighedsrådet Anton Pihl og udviklingschef i sognet Sabine Kleinbeck:
uKirke – Ungdomskirken på Vesterbro. Mission: at mærke kærligheden, der forvandler mennesker. Mål: at både unge og folkekirke får et positivt, relevant møde, der rykker os begge. Måde: at uKirke lever sammen med og i ungdomskulturerne på Vesterbro. Visionen har igennem de sidste tre år været en fremragende ledetråd i det daglige arbejde, men tiden er nu kommet til, at vi skal forny det, vi arbejder efter. Vigtigheden af fornyelsen er blevet tydelig for os, fordi denne vision er blevet hverdag forstået på den måde, at det ikke længere er noget vi stræber efter, eller skal kæmpe for at opnå. Visionen er altså blevet til vores grundlæggende dna, og det er godt, men det betyder samtidigt, at det er på tide at sætte sig nye mål, der kan sørge for, at vi kontinuerligt er fremme i skoene, og holder os oppe på beatet i forhold til vores opgave.
20
Succeskriterier for kirke
processes er strategien ændret, så visionen nu er blevet forvandlet
Vi opstillede i 2012 følgende succeskriterier for uKirke, som vi op-
til et manifest for at give det tyngde, succeskriterierne er fordo-
lever at have opnået, og som derfor skal redefineres:
blede og gjort mere målbare.
- Det er en succes for ungdomskirken, når der dannes netværk med
Det er nu på tide at tage endnu kraftigere favntag med kulturerne
unge, musiklivet og skolerne/institutionerne på Vesterbro
på Vesterbro, med troen, med traditionerne, med evangelierne,
- Det er en succes for ungdomskirken, når unge får muligheden for
med kirken og det er derfor med stolthed og en vis bæven, vi i det
at flytte sig i forhold til livets og dødens store spørgsmål
følgende vil præsentere, hvad vi stræber efter og forpligter os på
- Det er en succes for ungdomskirken, når vi tør det ligeværdige
at arbejde med de næste to år.
møde og selv er i bevægelse sammen med ungdomskulturerne på Vesterbro
På side 20-21 har vi defineret sex nye succeskriterier
Vi har i dag et godt netværk og et bredt samarbejde med unge, institutioner, skoler og musiklivet på Vesterbro. Vi oplever, at kirken og de unge mødes ligeværdigt, og at vi flytter os og bliver forvand-
Manifestet er vores hverdagsteologi! Det er farvet af livet
let gennem mødet.
på Vesterbro med Hipster og Hassan, sammenlagte boliger og barer, ludere og lommetyve.
I foråret 2014 udarbejdede vi derfor en strategisk plan for en ny vision og opstillede nye succeskriterier. Det er resultatet af denne
“Men hvad skal jeg tro?” spørger du måske. Det vil vi ikke
plan, du sidder med i hånden, og den nye vision er nu blevet et
fortælle dig! For det kan vi ikke, det er noget du selv skal
manifest. Det var svært for os, at holde os til den strategiske plan, i
finder du af! Men vi vil love dig at sætte os selv og vores tro
forhold til at begrænse os til tre succeskriterier og en vision, specielt
i spil sammen med dig, så vi i fællesskab kan udvikle vores
fordi, at uKirke er i konstant bevægelse. Vi har holdt stormøder, små
tro - Vi ser bibelen som en fantastisk fortælling, med flere
møder, haft 40 unge til at kigge det igennem, haft konsulent på,
gode spørgsmål end klare svar! “Hvad vil i opnå?” er måske
fået det gået efter i præstekredse, tegnet det og haft en komiker
dit næste spørgsmål. Det vi vil opnå er: at stille spørgsmål
til at perspektivere vores visioner og succeskriterier. I denne lange
og undrende forholde os til livet og troen sammen med dig.
21
UKIRKE - MANIFEST [0] uKirke - fordi tro betyder noget Hvad tror du på? Vi tror, at kristentro er at forholde sig til Gud, kærligheden og livet mellem os. Vores opgave i uKirke er at sætte kristentroen i spil, så livet bliver oplyst af det, vi tror på, og skabe debat om det liv, vi lever. Altså kirke og tro fortolket helt ind i dit liv. [1] uKirke - fordi vi er sammen om livet Kun når vi har et fællesskab, kan vi påvirke hinandens liv. Derfor vil vi i uKirke altid arbejde på at være til stede i den kultur, du lever i! For uKirke er ikke noget, du skal gå til på en speciel dag, eller have specielt tøj på for at komme til, nej, uKirke er et fællesskab med dig, og vi er sammen om uKirke - kun på den måde har vi adgang til hinandens værdier, principper og tro. [2] uKirke - debat om livet Tror du på din kæreste, når han siger: jeg elsker dig? Vi tror på, at vi er udleveret til livet med hinanden i tillid til, at vi vil hinanden og os selv det bedste. uKirke skal gå forrest og sætte den gode stil og perspektivere til vores fælles liv med tro og tillid til hinanden. Vi vil derfor deltage i samfundsdebatten, og vi er altid klar til at diskutere livets store spørgsmål både i og uden for kirken. [3] uKirke - kæmper for at være modig kirke Hvad er mod? Vi tror, det er modigt at give slip på sig selv for at give plads til dig, for at vi sammen kan skabe en respektfuld og reflekterende dialog om livet. Derfor er uKirke et rum med kant i konstant bevægelse, fordi vi tør give slip på os selv, og fordi vi tror på, at #næstekærlighed, #kant og #gostil kan forvandle mennesker. [4] uKirke – er, hva’ du gør det til! Vi skaber ikke vores arrangementer alene, vi samarbejder! Vi vil og skal, i alt vi laver, samarbejde med dig. Så vi altid er i øjenhøjde med de unge vesterbroere - med spiselig kirke, popup kirke, kirke til kanten, festivalkirke, uforståelig kirke, relaterbar kirke, afslappende kirke, kirke der råber, kirke med kærlighed, kirke med Gud, kirke med dig.
22
23
De nye succeskriterier for uKirke For at skabe retning og udvikling så er det vigtigt for os at have noget at arbejde efter. Vi har valgt, at følgende seks succeskriterier er dét, vi om to år skal måle vores arbejdsindsats op imod: - Vi skal sørge for, at Manifestet bliver uKirke-DNA i løbet af de næste to år - Vi skal skabe flere anknytningspunkter på alle relationsniveauer, fordi vi arbejder konkret med vores relations- og troskoontinumer - Vi skal fokusere på endnu flere frivillige, fordi det betyder noget for dem og os - Vi skal i al vores kommunikation turde at se what’s in it for me-faktoren og gå målrettet efter at skabe værdi for modtageren - Vi skal arbejde politisk for penge og rum til uKirke også efter 2016 - Vi skal hele tiden blive dygtigere til at være kirke
24
praeste
25
HVAD SKAL JEG?
erollen Vision, mission og mål i mit arbejde som præst For at kunne give dig hele billedet af hvad uKirke er, vil jeg her vende min opgave som præst i uKirke.
Vision
kop og Vesterbro Sogn. Opgaven er, at jeg skal koncentrere mig 100% om én eneste opgave: nemlig at skabe kirke sammen med unge kirkefremmede på Vesterbro. Visionen er den samme, men opgaven, målgruppen og tiden til at koncentrere mig om denne målgruppe gør, at min mission er anderledes.
Jeg er præst og jeg tror på Gud - Jeg tror på, at livet er skabt af Gud - Jeg tror, hele verden er forandret, efter Jesus Kristus blev født, levede, døde og genopstod - Jeg tror, vi som mennesker skal fylde vores hjerter og tanker med den tro, vi kan læse ud af bibelen og erfare i verden.
Med andre ord er min vision som præst i uKirke at udbrede det glade budskab om Jesus Kristus som verdens frelser. Min vision er altså ikke anderledes end enhver anden præsts i folkekirken. Det, der er anderledes, er opgaven, jeg har fået af Københavns bis-
Mission = måden man udfører visionen på = vejen man går til målet.
26
Mission
basic theological concepts of faith (basic dogmatic statements)
For at kunne formidle et budskab til en anden person, er det bydende nødvendigt at kunne tale det samme sprog, eller i det mind-
I forhold til min opgave som ungdomspræst er det bydende nød-
ste at kunne hjælpe hinanden med forståelsen af de ord, vi bruger.
vendigt at tage de erfaringer, vi har fået i uKirke, alvorligt. En del af
Helt konkret skal jeg som præst, med den særlige opgave jeg har,
min mission er derfor at revitalisere det traditionelle kirkelige sprog
kunne tale de unges sprog, og jeg kan ikke tillade mig at insistere
og indholdet og gøre det til noget, der kan give mening for uKirkes
på mit eget “kirkelige” sprog, for det forstår modtageren ikke. Vi
målgruppe. Mødet med den unge må ikke puste liv i de fordomme,
har ikke en fælles platform at stå på. Kirkelige udtryk såsom kors,
som den unge har i forhold til kirken og dens ansatte, og derfor
forkyndelse og salme, der er så selvfølgelige for mig, betyder sim-
begynder min opgave et andet sted end der, hvor vi plejer i kirken.
pelthen ikke det samme for de unge i målgruppen, som det gør for
Jeg skal i højere grad være en del af den unges kultur og når jeg
mig. For de unge kan et kors betyde alt fra at være et sundhedstegn
som præst og kirken er en del af den unges kultur, så har vi sat det
til at være et symbol på undertrykkelse. Ordet forkyndelse kan sk-
kirkelige i relation til den unge.
abe de samme følelser i den unge, som fordomme om en vestjysk missionær fra 1800-tallet skaber.
uKirke kan derfor tilbyde mere end den unges kultur kan tilbyde. Nemlig både ungdomskultur og refleksion over livet, troen og kirken.
Denne kæmpe forståelseskløft mellem kirken og den unge er ikke
Det kan ske ved at jeg tager fat i min egen tro, i traditionen, i kirkens
kun noget, vi har erfaret gang på gang i samtaler med de unge på
historie, i “plejer og bør”, i den kirkelige institution og arbejder med
Vesterbro, men også noget der bliver underbygget af forskningen
at koge det ned til et destillat af kirke og tro, som jeg sætter i
på området. Jeg deltog i januar 2015 i et seminar for forskere, der
relation til den unge. Jeg skal turde at give så meget slip på min
arbejde med unge og kirke og jeg vil her gengive tre citater fra en
egen opfattelse af kirke og tro, at der er det helt basale værdi-
forelæsning med Prof. Dr. Tobias Faix der i sin bog: Wenn Jugendli-
givende tilbage, og på den baggrund skal jeg sammen med den
che über Glauben reden. Faix beskriver forståelseskløften mellem
unge revitalisere og genopfinde, hvordan vi er kirke sammen. Den
unge og kirken således:
kirkelige essens er altså det, vi kan bygge videre på i fællesskab. Ved på denne måde at skære ind til benet og fokusere på en fælles
a. There is hardly any connection to the traditional denominational
udvikling kan vi opbygge en ligeværdig relation. Gennem snak, ar-
belief systems of the churches
rangementer, sociale medier, møder, events, kirkelige handlinger,
b. There is hardly any connection to the institutional organizations/
traditioner, kampagner mv. kan vi udfordre og opbygge den måde,
churches which have traditionally been responsible for the first point
vi lever på sammen og hver især, vi kan udfordre og opbygge det
c. There is hardly any connection to a semantic understanding of
religiøse sprog, vi kan udfordre og med skabe troen hos den unge,
27
og ikke mindst kan vi udfordre og opbygge den måde, vi er kirke
spørgsmålet om; for hvad sker der med traditionerne, hvis ikke de
på sammen.
unge får en relation til kirken på deres præmisser?
Mål Når jeg går på arbejde, har jeg hver dag visionen og missionen
Vi diskuterer alle spørgsmålene sammen med Vesterbro Sogn og
med mig som grundlæggende pejlemærker i mit arbejde. Men for
alle de kirkefolk, vi får inden for døren, for tradition er godt og
mig skal målet i hverdagsarbejdet være mere konkret og målbart.
noget, der blandt andet skaber rodfæstelse. Men vi tror også på,
Det konkrete mål, jeg er nået frem til, er mødet med den enkelte.
at ved at skabe en relation til de unge på de unges præmisser får
Det væsentlige er, at det skal være et møde i absolut fordoms-
vi og de muligheden for at tage fat på troen og traditionen på en
fri øjenhøjde med den enkelte. Det er et stort krav, og det lykkes
helt ny måde.
ikke hver gang, men når mødet i øjenhøjde finder sted, er der et menneske, der føler sig set, og på den måde kan vores relation
Jeg tror på, at hvis vi hos den unge kan skabe en relation til en
og fælles rejse ind i troen begynde. Og så skal jeg sørge for, at
kirke eller bare fjerne nogle fordomme, så er afstanden til også at
der i alle de møder, vi skaber i uKirke, er mulighed for noget mere
forholde sig til deres tro, bibelen eller få revitaliseret ord som salme
end “bare” en relation, nemlig muligheden for gennem relationen
og forkyndelse ikke så lang. Måske kan vi se det om 5-8 år når de
at udfordre den unge på sin tro og sin livsopfattelse, så vi sammen
første “uKirke unge” er flyttet hjem til Farum eller Holstebro igen og
kan udvikle os.
skal have deres første barn døbt. Så tror vi nemlig på, at de med en helt anden naturlighed og åbenhed vil kontakte den lokale præst,
Mit arbejde i uKirke betyder med andre ord at være tilstede i den
og hvem ved, måske udfordre troen og formen, på en måde hvor
samme kultur som de unge, at give plads til deres kultur i kirken og
de faktisk tager stilling til indholdet.
gennem den relation, der opstår i mødet, at tilbyde noget mere. Noget mere der handler om Gud, Jesus Kristus, tro, håb og kærlighed.
Men hvad så med traditionstabet?
“Sekulariseringen har sejret i en sådan grad, at troen for
Har du som præst ikke et ansvar i forhold til at stå fast på tradi-
uKirkes målgruppe, er blevet så privat, at selv familien er for
tionen? Hvad med orglet, det oplever de unge jo slet ikke, hvis I
utryg at tale tro i, for slet ikke at tale om den traditionelle
ikke bruger det? Taber vi ikke 2000 års tradition på gulvet? Disse
gudstjeneste. Der er ikke længere et trygt rum at tale tro
er nogle af de spørgsmål, jeg jævnligt får, og det korte svar er;
i for de unge. Det, vi skal i uKirke og alle andre steder i
jo, der er helt sikkert en risiko for, at meget af traditionen, som vi
folkekirken, er at genopfinde det fælles rum, hvor man kan
kender den i dag, vil forsvinde. Men jeg vil meget hellere vende
og vil deltage med sin tro og sine tanker om livet”
28
Grundlæggende tror jeg ikke på, at vi kommer til at opleve et traditionstab, tværtimod så skal revitaliseringen af traditionen nok komme, hvis vi altså formår at gøre troen og kirken levende for dem. Der er altså et behov for overveje hvad det er der giver værdi ved traditionerne og gennemtænke hvad der er nødvendigt, før at de unge kan tage traditionerne til sig, måske endda først på et senere tidspunkt i deres liv. For hvis ikke vi møder dem, der hvor de er nu, vokser kløften mellem kirken og den unge sig så stor, at de måske slet ikke finder en plads til kirken i deres liv, og dermed mister folkekirken også nogle af dem, der kan bære traditionerne videre
I uKirke der står Kristus tre meter høj, prædikestolen er der, præsten er der, de gamle traditioner er med i overvejelserne og nye tradi-
prae
tioner opstår til arrangementer som Mad&Musik. Det vi helt sikkert kommer til at tabe, er det, der ikke er blevet gjort levende for den unge, det der ikke giver mening i den unges liv. Jeg har valgt at fokusere på troen og relationen som det vigtigste at få levendegjort. Hvad med alt det andet? Ja, det kommer sikkert sammen med villa, volvo og vovse, som det altid har gjort. I det omfang der er nogen der altså tør indgå i relation med dem, når de er kommet dertil.
Citat pige 22 år, Distortion 2015: “Hey præst! tak fordi at uKirke rækker ud efter sådan en som mig, der er på vej væk fra kirken. Det er pisse fedt det I gør, ja jeg tror sgu jeg er blevet lidt mere kristen”
29
esteroller
30
Teologi i uKirke
mangler. Det er kærligheden, der er så provokerende, fordi vi ikke
Fra præsentationen af vision, mission og mål for mig i mit præstear-
kan forvente eller forlange den, vi kan kun uddele den og håbe på,
bejde, drejer jeg nu perspektivet over på uKirkes “vi”. Det er det vi,
at vi også må modtage den. Det er med kærligheden, der er så
der bliver skabt med de ansatte og frivillige i centrum, og det er det
magisk, konkret, uhåndterlig, nær og fjern, at vi kan bygge de fleste
vi, der skal danne grobunden for at lave kirke. Det er med andre
broer over forståelseskløften til den unge.
ord et forsøg på at definere lidt af det, der udgør vores kristne fællesskab - vores hverdagsteologi.
Vi tager udgangspunkt i et praktisk-teologisk perspektiv på teologien. Det betyder, at det, vi konkret oplever som problemstillinger i
Et af de meste fantastiske udsagn i kristendommen er, at vi er skabt
livet, uanset om de er fysisk, psykisk eller åndeligt funderede, vejer
i Guds billede. Det betyder for os, at alle mennesker er skabt med
lige tungt. Vores teologi opstår altså ud af problemstillingerne i det
en helt særligt værdi, og at vi har et helt særligt ansvar over for
levede liv på Vesterbro. Det er med udgangspunkt i det levede liv
hinanden, over for verden, og at vi er sat i en helt særligt relation
på Vesterbro, at vi for eksempel taler om: det gode, som jeg vil,
til Gud. Denne tredeling er grundlæggende for vores forståelse af
det gør jeg ikke, men det onde, som jeg ikke vil, det gør jeg. Nogle
kristendommen. Sætningen “uKirke - fordi vi er fælles om livet” er for
gange konkret ud fra bibelen som her - mange gange ikke. Men
os indgangen til at tale om troen på denne måde, og det er dermed
bibelen er med, troen er med og synden er med i hverdagslivet på
en del af vores hverdagsteologi, som vi møder den unge med.
en måde, så det giver mening for den unge i uKirke.
På samme måde er livsytringerne tro, håb og kærlighed vigtige
For nogen er det helt sikkert for lidt teologi. For nogen er det for
grundsten i vores hverdagsteologi. Det er de, fordi de alle tre er
tyndt i forhold til deres tro og dem skal vi bemærke, og vejlede
begreber, der kan accepteres som vigtige og som fænomener, der
videre til andre kirker, hvor deres tro og liv kommer i spil på den
betyder noget i livet, også for en ung kirkefremmed. Her har vi altså
rigtige måde for dem. Men for langt de fleste er det vores oplev-
en relation uden behovet for at bevæge os ind i semantikken.
else, at denne “øjenhøjde tilgang” er den eneste indgang til troen i deres liv. Hele tiden kommer der flere og flere til, og vi udvikler kon-
Men størst af dem er kærligheden, står der hos Paulus, og det er
tinuerligt hverdagsteologien sammen med disse unge. Det har ført
også gældende i uKirke. For det er helt sikkert kærligheden, vi
til, at vi i foråret 2015 er begyndt på ny række arrangementer med
primært bruger som omdrejningspunkt i vores kommunikation. Det er
titlen Det Talte Ord. Her er det tanken, at teologien skal træde
kærligheden, der er romantisk, det er kærligheden, der gør ondt i
tydeligere frem i forhåbningen om, at de unge, der kommer til ar-
sorg, det er kærligheden fra Gud, der fortæller os mennesker, at
rangementet, er tunet ind på ord og også ord om tro. I efteråret
vi er elskværdige og elskede, præcis som vi er trods vores fejl og
2015 kommer årets største nyskabelse i uKirke, for der er vi sam-
31
men med en praktikant fra 3K uddannelsen begyndt at undersøge mulighederne for at udvikle en decideret uKirke gudstjeneste. Det er vi fordi, nogle af de unge, der kommer her, giver udtryk for, at de ønsker sig et større fokus på det præsten siger og på deres tro. Denne gruppe af unge der gerne vil have mere tro og flere ord om kirke, men ikke har brug for de traditionelle udtryk, skal vi også finde en plads til i uKirke, fordi de ikke har så mange andre steder at tage hen, hvor de kan dele deres tanker om tro, men også fordi at det giver mening i forhold til uKirkes Manifest.
Hvordan danner vi vores hverdagsteologi i uKirke? Hverdagsteologien og det at være i konstant bevægelse er svært, for det letteste er at stagnere og lade grundlaget overtage hele virkeligheden, men problemet er, at på den måde, kan jeg som præst ikke være i øjenhøjde med de unge, i konstant bevægelse.
Teologi er læren om Gud, teologien er i bevægelse og har altid været i bevægelse. Vi kan se bevægelsen, når vi kigger på traditionen og historien. Teologien er til tider blevet defineret ud fra det, vi ikke troede på, andre gange er den blevet defineret ud fra det, vi helt sikkert troede på. I uKirke som i mange andre kirker over hele verden, vil vi gerne udvikle os sammen med de mennesker, der danner kirken.
UKIRKE - FORDI VI ER FÆLLES OM LIVET
32
Kontekstuel
K U L T U
Vores model for denne udvikling ser sådan ud
Cirklerne illustrerer bevægelsen, der aldrig slutter og viser dermed
teologien i konstant udvikling og forandring. Hverdagsteologien er altså centrum for mødet mellem den unge og præsten, eller to unge
til et arrangement, eller en specialestuderende og dennes veninde
inde i kirkerummet. Modellen illustrere altså ethvert møde der er kvalificeret af vores manifest.
Et kritisk spørgsmål kunne være: Jamen, er alt så ikke relativt? Mit svar som præst er, at jeg og min tro ikke er relativ. Jeg tror på, at
Gud eksisterer, jeg tror på, at Gud har skabt verden, og jeg tror på, at Kristus har levet på jorden. Men jeg vil gerne udfordres på, hvad det betyder for vores fælles liv her på jorden, og jeg vil gerne
undersøge, hvad det betyder for dig. For den unge er teologisk
stilstand lig med at teologien bliver tung, rigid og uvedkommende.
Vi skal derfor hele tiden udfordre os selv ved at huske på, at vi kan tage fejl og at vi kan lære af andre, og på den måde kan vi hele tiden opdage, hvad det er, vi tror på.
Sidst men ikke mindst er det grundlæggende i revitaliseringen af teologien, at vi forholder os til bibelen som en bog, der er udviklet igennem mange, mange år og derfor skal den fortolkes. Selv den mest rigide udgave af kristendommen, er stadig en tolkning af konsonanter og vokaler der er sammensat til ord i bibelen. Vi kan der-
for vælge, hvordan vi forstår de ord, og derud af tolker og former vi troen. Vi har i uKirke valgt, at livet og relationen til den anden skal veje tungt i tolkningen af bibelen.
33
34
Bekendelse og Gudstjeneste i uKirke?
er en del af kirken. Denne form for bekendelse er for os opnåelig, betydningsfuld og en god start.
“Lad os rejse os og sammen bekende vores kristne tro”. Sådan lyder indlednin-
For ikke at risikere at orientere sig mod for snæver en del af mål-
gen mange gange til trosbekendelsen i højmessens liturgi. Vi har i
gruppen, har vi udviklet følgende diagram, som illustrerer mæng-
uKirke valgt ikke at have den form for liturgi med i vores arrange-
den af forskellige positioner, de unge indtager i forhold til uKirke.
menter, da vi fra begyndelsen har vurderet, at det i forhold til vores
Vi skal hele tiden udarbejde strategier, der bredest muligt favner
målgruppe er et fremmed udtryk, som vil vække fordomme i stedet
de forskellige positioner på de to akser. Det betyder, at vi i uKirke
for at skabe grobund for en relation og åbne for troen. Det er med
skal lave arrangementer, der skaber forbindelser til unge på alle
andre ord ikke en brugbar kommunikationsform. Vi bruger altså ikke
relationsniveauer og trosniveauer.
trosbekendelsen aktivt i vores arrangementer. Trosbekendelsen er stadig vores grundlag og beskrivende for vores tro, men det er
Relations- & Troskontinuum
ikke noget, vi kan bruge som kommunikativt udgangspunkt for troen
Krydserne i diagrammet repræsenterer den unge i sin relation til
i uKirke. Vi skal tænke fundamentalt anderledes for at formå at
uKirke, præsten i uKirke eller en anden ansat/frivillig og den en-
åbne forholdet til troen op. I uKirke er metoden, at vi bruger åbne
kelte unges udtrykte trosniveau. Trosniveauet kan skifte efter humør
spørgsmål, vores egen tro og relationer i øjenhøjde som indgang
og påvirkning. Diagrammet og de to kontinuummer betyder for os,
til en samtale om troen. Ydermere så sætter vi livsytringerne tro,
at vi på én gang skal skabe arrangementer, der underholder og
håb og kærlighed i spil som måder, at tilgå troen på. Det betyder,
kun viser en lille flig af det kirkelige og trosmæssige udgangspunkt,
at mødet med uKirke gerne skulle sætte gang i tankerne om livet
samtidigt med at vi i samme eller et andet arrangement skal skabe
og hvem ved, også troen! Det er igen hverdagsteologien, der i
muligheden for et større engagement, der virkelig sparker trosind-
relationen til den enkelte skal være broen over forståelseskløften.
hold ind i relationen. Vi skal altså turde at være lige så meget kirke for de unge, der ikke har en aktiv tro, som vi er kirke for de unge,
Selve ordet bekendelse har tillige en problematisk betydning hos
der har en relation til os som kirke og som måske har en aktiv tro.
mange der kommer i uKirke og spørgsmålet er, om vi overhovedet
Det kan fremstå vagt eller som om at vi sætter os imellem to stole
kan tale om bekendelse i uKirke regi? Og ja, det mener jeg, at vi
for at gøre alle tilfreds. For os er det ikke tilfældet, for det handler
kan. Ikke traditionelt set, men i en revitaliseret udgave. Eksempelvis
om den form vi giver arrangementet og den måde vi understøtter
forstår vi et “like” af uKirke på Facebook som et trosudtryk for den
den enkeltes mulighed for i arrangementet at tale og forholde sig
unge. Et “like” ses på denne måde som en bekendelse til kirken og
mere eller mindre til troen/relationen.
et udsagn om, at den unge er stolt af at vise omverdenen, at hun
35
36
Rumm HVAD BETYDER RUMMET FOR KIRKE MED UNGE?
37
Rummets betydning
den måde, kirkerummet i uKirke er forandret og tages i brug. Her
Vi skal i uKirke være troværdige. Det betyder blandt andet, at hverdagste-
kan alle stille sig op i prædikestolen og rykke rundt på møblerne –
ologien skal kunne ses både i vores gøren og væren og derfor var noget af
og kirkerummet er hele tiden i forvandling”.
det første, jeg arbejdede med, da uKirke overtog Gethsemane Kirke tilbage i 2012, at ændre rummet. uKirkes hverdagsteologien skal bygges i og bakkes
Vi vil i uKirke være i kontakt og dialog med vores lokalmiljø og
op af et rum, der understøtter kulturen, læringsstilen, sociologien og sidst men
med ungdomskulturerne på Vesterbro. Derfor er det vigtig for os
ikke mindst teologien. Her er en beskrivelse af rummet af antropolog Line
også at give slip på rummet. Det at åbne dørene for arrange-
meT Grevang:
menter af meget forskellig slags, også ikke kirkelige, giver os et “uKirkes indretning er utraditionel sammenlignet
netværk og et udgangspunkt, men øger også folks tilhørsforhold
med almindelige kirker. I uKirke-rummet er kirke-
til uKirke. Vi er på denne måde et skridt tættere på den del af
bænkene fjernet og vinduerne isolerede og af-
Manifestet som hedder: ”uKirke er hvad du gør det til”.
skærmede. I stedet for den klassiske opsætning i en kirke, hvor fokus er rettet mod alteret, er
uKirke er tit ude i det offentlige rum og grundlæggende mener vi,
kirkegulvet fyldt med sofaer på hjul, sofaborde
som mange andre, at kirke skabes der, hvor vi taler om Gud og
og gulvlamper. Kirkebænkene står ude ved siden, hvoraf de fleste er blevet
forholder os til tro. Kirkerummet er altså ikke en nødvendighed for
malet om i sort og hvid med abstrakte malerier på. Der er en bar i kirken,
kirken, omend det fysiske rum er meget værdifuldt for uKirke. Det
som er lavet af ombyggede kirkebænke, og to skriveborde med computere,
betyder, at når vi er til Distortion eller deltager i en anden festival,
placeret bag ved baren, udgør et lille kontorhjørne, hvorfra der arbejdes i
er kirken lige så meget tilstede og lige så meget kirke, som når vi
det daglige. Der er installeret lyd- og lysudstyr i kirken, der gør det muligt
er inde i kirkebygningen. Når det er sagt, så giver kirkerummet os
at afholde arrangementer med live musik eller andre events, hvor scenen
i sig selv en utrolig meget teologi. Rummet er i den grad medvirk-
er i fokus. Rummets mange udtryk og muligheder vidner om, at der hele
ende til, at vores Manifest bliver til virkelighed, og vi vil nødigt un-
tiden bliver rykket rundt på møblerne, indrettet og tilpasset alt efter, hvilket
dvære det fantastiske rum med dets alter, altertavle, redesignede
arrangement der afholdes. Det utraditionelle kirkerum er et billede på det,
kirkebænke og højt til loftet.
der er grundtanken i uKirke – at det er de unge, der er kilden til forkyndelse. Det manifesteres fysisk i de muligheder, der er for at skifte indretning alt efter behovet, de unge kommer med i forbindelse med de enkelte arrangementer, og det står i kontrast til den indretning, der almindeligvis er i kirker, hvor kirkegængerne sidder på bænke med retning mod alteret, hvorfra præstens budskab udgår. Det hierarki, der traditionelt er indbygget i kirkerummet, materialiseret i faste orienteringspunkter og fysiske niveauforskelle, mellem kirkebænkene, prædikestolen, døbefonden og alteret, er derfor udvisket i
38
N E T V Æ
Fra en organisation til en anden
der primært udgjorde uKirke og hvorfra alt arbejdet opstod, til at et
Demografien på Vesterbro har ændret sig fundamentalt i gennem
arrangement i dag lige så godt kan opstå i kraft af en relation mel-
de sidste mange år. Vesterbro er nu den “bro” i København, der har
lem en specialestuderende
flest unge indbyggere. Derfor påbegyndte sognene på Vesterbro
og en frivillig i Mad&Musik.
i 2005 de mange forandringer, som er ledet af visionære men-
uKirke forstås dermed som et
nesker og udgøres af mange forskellige tiltag, hvoraf uKirke bare
netværk, der både påvirker
er ét.
og påvirkes af de relationer, kirken indgår i. Det kan illus-
Da uKirke blev etableret af Vesterbro Sogn i 2012, var vi helt tydeligt
treres i det følgende organ-
pionerer i den forstand, at jeg som projektleder skulle danne alt fra
isationsdiagram over uKirke:
ingenting og hvert skridt, jeg tog, var et nyt skridt. Igennem de tre år der er gået, har uKirke bevæget sig langt, og organisationsmæssigt er vi kommet igennem en differentieringsfase, en integrations-
Diagrammet illustrerer, hvor-
fase og vi befinder os nu i en associationsfase (se Udviklingsledelse
dan uKirkes kerne fungerer
- fra pionervirksomhed til netværksorganisation, Friedrich Glasl og
som et stort, relationelt iden-
Bernard Lievegoed, Ankerhus 2004). Det betyder for uKirke, at vi
titetsfællesskab, der danner
ser os selv som en netværksorganisation, idet vi består i kraft af de
baggrund for, rummer og
relationer, vi indgår i. Det betyder, at vores primære opgave, som
forbinder en lang række
beskrevet tidligere, er at få relationerne til at vokse. Ved at skabe
mindre
relationer til både individer og organisationer sker der en gensidig
mange cirkler er arrange-
styrkelse og udvikling af dem og os som organisation. Det er en
menter eller grupper, som
organisationsstruktur, der indebærer, at vi har et inkluderende blik
på forskellig vis er vokset ud
på, hvem der er en del af organisationen. En studerende med spe-
af kernen. På denne måde
cialeplads i kirken er altså lige så meget en del af uKirke, som en
er det lykkedes os at undgå
projektmedarbejder er det. I uKirkes tre årige historie er vi organ-
den topstyrede ledelsesform,
isationsmæssigt gået fra, at det i pionerfasen var mig som præst,
som traditionelt er tilstede i de danske kirker. I stedet har vi en
fællesskaber.
De
39
flad struktur, hvor unges kreativitet og spørgsmål om livet kan blomstre og skabe nye forbindelser i form af fællesskaber og uKirke-arrangementer.
Det betyder igen At vores fokus på relationer gennemsyrer alt, hvad vi laver, og det betyder blandt andet, også at min præsterolle er ændret fra en funktion som normgivende hyrde til at være en spørgende og kreativ facilitator, der skal så frø, som spirer. Og jeg skal opretholde og udvide det netværk, uKirke er. Det betyder nok også, at min arbejdsdag er fundamentalt ændret fra den traditionelle præstegerning.
Vi startede med en ide, er gået igennem en implementeringsfase og er nu igang med at etablere den konkrete drift i vores netværksorganisation. Det giver en masse udfordringer og “tab” af magt og kontrol, men det giver også en oplevelse af medinddragelse og af at være i øjenhøjde med målgrupperne. Det betyder at vi opnår at være kirkeetablerende, eller med andre ord at spille kirken ind i den unges kultur som en naturlig og vigtig del af livet.
40
Fejl i uKirke Vi har helt fra begyndelsen haft et stort fokus på fejl i den forstand, at vi opfatter fejl som optimale lærings- og udviklingsmuligheder. Vi skal ikke være bange for at fejle i uKirke, for det er af fejlene, vi skal lære, hvad vi ikke skal gøre. Den eneste fejl, vi ikke må lave, er at gentage en fejl. På denne måde er de store og små fejl, der uundgåeligt bliver lavet i uKirke og i mit arbejde som præst, hele tiden med til at korrigere det, vi gør i uKirke.
Arbejdet med at blive klogere af fejl og en insisteren på, at vi skal turde at fejle for at nå i mål med vores opgave i forhold til den kirkefremmede målgruppe, betyder for os, at vores designmanual ville kunne illustreres således:
For os er krusedullen et billede på, hvordan vi hele tiden prøver at producere det bedste produkt, de bedste arrangementer, de bedste relationer og de bedste kampagner, men at arbejdet er en læringsproces. Hvis noget går galt, er det i orden. Det skal vi lære af og medtænke i arbejdet frem mod det næste og bedre arrangement. Og vigtigst af alt: Det er vores opgave at møde de unge lige præcis der, hvor de er. Det skal vi gøre igen og igen, og møderne skal give mening for både uKirke og for de unge.
Når det lykkes Når vi lykkes med at være kirke, oplever vi suset af at være fælles om at skabe noget nyt, der betyder noget for den unge, for os som mennesker og som kirke. Det sker, når vi skaber cool arrangementer præget af fællesskabsfølelse og tanker om livet som det bærende. Det sker når vi dagligt bliver kontaktet af unge der vil være frivillige i uKirke. Det sker, når troen bliver italesat og unge aktivt lader sig provokere eller blive hjulpet af troen. Det sker, når betydningen af det glade budskab bliver levende. Og det sker, når vores arbejde bliver lagt mærke til af præster eller unge og vi oplever at der kommer reaktioner på det vi sætter i gang.
41
Vores forhåbning er, at den unge vil have sin uKirke-oplevelse med i sit liv fremover, og at vi på den måde kommer til at være en medskabende faktor i ungdomslivet på Vesterbro. Måske fører det til, at den unge vælger kristendommen og kirken til som et aktivt valg, måske ikke? Men vi har plantet et frø, som kan vokse, og vi står klar til at reflektere videre sammen med den unge.
Manifestet i dette magasin skal være rettesnoren for vores arbejde de næste år, og vi skal arbejde kontinuerligt med at skabe et rum for samtalen om Gud og Jesus Kristus, helt ind i livet, som det leves i ungdomkulturene på Vesterbro. Vi skal altså kæmpe for det samme som andre kirker, at gøre “det med Gud” relevant for folket, men vi skal kæmpe på en måde så “det med Gud“ bliver relevant for vores specifikke målgruppe: De unge kirkefremmede! Og det skal vi gøre godt.
Vi glæder os til arbejdet
42
HOW HER STÅR DER NOGET OM HVORDAN VI ARBEJDER MED UNGE
43 Denne del af magasinet er tænkt som et inspirations kapitel til selv at gå i gang med at skabe kirke sammen med unge. Her vil vi forsøge at beskrive nogle af de mere praktiske overvejelser, vi gør os i forhold til arrangementer i uKirke. Kapitlet er ikke tænkt som en slavisk guide eller manual til, hvordan du SKAL gøre, men som et forsøg på at beskrive nogle af de praktiske overvejelser vi gør os inden, under og efter et arrangement. Når det er sagt, så er der ikke én måde eller fast ramme eller rækkefølge, hvorpå et samarbejde eller arrange-
WTO
ment opstår i uKirke, blandt andet fordi vi i forlængelse af vores vision ønsker at give slip på kontrollen og lade relationen være udgangspunkt for hvad vi skal skabe sammen i kirken. Det skal også nævnes her at vi arbejder i semestre som tidshorisont, da mange af folkene i uKirke studerer på universitetet og
lignende steder. De unge deler derfor deres år op i semestre og planlægger i semestre, det betyder at mange af vores arrangementer først kommer i kalenderen en-to måneder før det foregår og at vi før sommerferien kun har de faste arrangementer i kalenderen til efteråret. Det giver usikkerhed for os i forhold til om der overhovedet sker noget i uKirke, men hvis vi kan finde ro i den måde at gøre tingene på, så giver det også en stor frihed til at sige ja til pludselig opstået arrangementer.
uKirke er netværk uKirke er et netværk, og vi tænker netværk i alt, hvad vi gør, i alt fra at skabe arrangementer til til at skabe uKirke-identitet hos de unge. Vi er også bevidste om, at en af de allerstørste ressourcer, vi har, er kirkerummet og at vi ved at sætte rummet i spil som noget, vi deler med andre og låner ud til arrangementer udenfor uKirke-regi, kan styrke vores netværk. Vi skelner derfor mellem tre slags arrangementer:
NØGLEarrangementer Til NØGLEarrangementer udleverer vi en nøgle til kirken til arrangørerne og er stort set ikke en del af arrangementet. Det sker tit og skaber meget liv i kirken. Ofte bruger repræsentanter for vores målgruppe kirken som omdrejningspunkt for teaterforestillinger, universitetseksamener mv.. Ligeledes har vi fast Anonyme Hashrygere, fritidsklubben Vestervang, lokale foreninger, den lokale skole og Vesterbro-NGO’en Settlementet tilknyttet kirken. Disse arrangementer skaber relationer til lokale aktive unge som ældre.
NETVÆRKSarrangementer Til NETVÆRKSarrangementer stiller vi kirken til rådighed for velgørende organisationer såsom ”Hope Now”, ”Red Barnet” eller ”Fucking Flink”, der ligger i forlængelse af uKirkes image og identitet. Som en del af vores vision lægger vi med glæde kirke til arrangementer eller møder for og med aktører på Vesterbro. Vi er ved denne type arrangementer tilstede, men er ikke den drivende kraft bag arrangementet. I forhold til NØGLEarrangementer får vi her et større udbytte i form af uKirke-imageopbygning og relationsskabelse.
UKIRKEarrangementer UKIRKEarrangementerne er der, hvor uKirke for alvor skal i spil. Disse arrangementer handler ikke bare om at skabe forbindelser og kendskab til kirken, i stedet er det væsentlige her, at vores hverdagsteologi skinner igennem på den ene eller anden måde. Det er her, vi sætter livet og troen i spil på flere niveauer i overensstemmelse med vores teori om relations- og trosniveauer. Det er her, vores relationsarbejde for alvor skal træde i kraft, så alle arrangementer i uKirke, opstår i samarbejde med andre, f.eks. RUC performance design, Sitas Festivitas og private aktører.
44
Arbejde med niveauer af kirkeligt indhold Vi arbejder i uKirke med at møde det menneske, der kommer til os, med lige præcis det niveau af trosindhold, der kan skabe en vedvarende relation og dialog om livet og troen. Hvis vi vil skabe en relation til en ung person, der definerer sig selv som en tvivlende kultur-måske-kristen, er det ikke frugtbart, at vi begynder med formessen og trosbekendelsen, for på den måde rammer vi gevaldigt ved siden af, med mindre han eller hun er til klassisk musik og formfuldhed. Vi skal i stedet lægge ud med at vise interesse for det unge menneske og med en undersøgende og spørgende tilgang finde ud af, hvad der rører sig i den unges liv, og senere kan vi måske åbne op for samtalen “om det med Gud”. Vi skal med en stadigt undersøgende og interesseret tilgang finde punkterne i kulturen og hverdagslivet, der kan skabe relationer og debat om “det med Gud”. Vi er dermed hele tiden på arbejde, for intet er fasttømret i relationen. På den måde sikrer vi os, så godt vi kan, at vi møder det menneske, der står over for os med lige præcis det, der kan skabe relationer og refleksioner.
Her er fire eksempler på arrangementstyper, vi arbejder med karakteriseret i forhold til graden af både relationsskabelse og trosindhold, som arrangementstypen indeholder:
Arrangementer med en høj grad af relationsskabelse og mindre grad af udtalt tro MAD&MUSIK, uKirke yoga og uKunst er faste arrangementer i uKirke. Disse arrangementer er primært arrangeret af målgruppen. Debatten om livet og teologien er ikke tydelig, men det forhold, at arrangementerne foregår i et kirkerum eller at der er en præst tilstede, gør, at livet og troen kommer i spil, og der opstår et vigtigt
møde med det kirkelige, som for mange er mystisk og fremmed. De nye konstellationer, der opstår ved at ungdomskulturen træder ind i kirken, gør at rummet og præsterollen ændrer karakter, og derved muliggøres det, at kirken bliver et sted, de unge kan komme til på deres egne præmisser og være sig selv. Arrangementerne har altså en meget lav grad af eksplicit forkyndelse, men scorer meget højt i forhold til relationsskabelse, der gør, at de unge tager ejerskab for kirken. Ydermere så leder denne type arrangementer ofte til sjælesorgssamtaler, samt føjer et stort antal frivillige og interesserede unge til målgruppen.
Arrangementer med en moderat grad af relationsskabelse og dækkende hele kontinuumet i forhold til trosindhold ”uKirke outsourcer gudstjeneste” – sådan lød overskriften på 7 af vores arrangementer i 2014: RUC - Performance design. Som f.eks. Synd med film, Get the point, Overgulvhøjde, Mørkeleg, EasterElectric, Kamp i Kirken, Højt til Loftet. Disse arrangementer opstod i samarbejde med Roskilde Universitet Centers studie for performance design. En del af uddannelsen består i at skabe events i samspil med kulturelle institutioner. Thomas var i starten af semesteret ude på RUC for at pitche uKirke for de studerende, hvorefter de studerende tager kontakten og teten på eventen. Det er vores event arrangementer der skal råbe op og måske kommer der en relation til uKirke men det er ikke målet. Det er derimod målet at sætte troen i spil på alle mulige og umulige måder. Altså at skabe arrangementer der er båret af et ønske om at skabe debat om livet med udgangspunkt i kirken og troen. Temaerne til arrangementerne bliver til i samarbejder med præsten og uKirke teamet.
45
Arrangementer med en høj grad af relationsskabelse og høj grad af trosindhold Nu efter 3 år med uKirke oplever vi det vi har kaldt Brorsons Kirkeeffekten - det at menigheden bliver i kirken, selv når de aldersmæssigt er røget ud af målgruppen. Hvad gør man så? Vi har besluttet at prøve at bygge bro imellem forskellige aldre med arrangementer der har en klar kerne. Det Talte Ord og uGudstjenste “Gud - hvor du vrøvler” (arbejdstitel) er de to arrangementer vi arbejder med nu. Det Talte Ord er præsten deltager på scenen på lige fod med de andre deltagende, men klart mere end til Mad&Musik, og til uGudstjeneste skal vi sammen med en Kirke og Kultur praktikant undersøge om vi har menighed/publikum til en mere decideret gudstjeneste. Tanken er at troen skal i centrum og det skal den fordi vi kan bygge på at vi allerede har skabt en kraftig relation til de unge der kommer til arrangementerne.
Arrangementer ude af huset – flyvende på begge kontinuummer Kirkerummet er ikke nødvendigt for at vi kan lave uKirke. Vi ønsker i forlængelse af vores Manifest at møde de unge i øjenhøjde og være en del af kulturlivet på Vesterbro. Derfor er vi hvert år en del af bl.a. gadefesten Distortion og Copenhagen Pride. Arrangementerne ude af kirken er ofte arrangeret som kampagner med en tydelig grafisk kommunikation. Dette kan være plakater, flyers eller klistermærker, som opfordrer til dialog eller gør de tilstedeværende nysgerrige overfor hvem vi er og hvad vi kommer med. Da vi ikke styrer tidsplanen eller eventens forløb, er det vigtigt at vi er endnu tydeligere i vores repræsentation og fremtoning. Samtidig er vi bevidste om at vi ved at deltage i så store arrangementer som Pride så giver vi også slip på selv at definere og det vi får ud af det er
46
www.uKirke.dk langt mere image opbygning end det er decideret relation. Men det er en vigtig opgave for igennem undersøgelser lavet af Vesterbro sogn er det blevet tydeligt at det primært er i gadebilledet at folk opdager, at kirken eksisterer og også taler et sprog de forstår.
Kommunikation & sociale medier i uKirke I uKirke lever vi af relationer. Derfor er kommunikation og sociale medier en hjørnesten i alt hvad vi foretager os. Derfor skal vi hele tiden spørge os selv: Hvad og hvordan kommunikerer vi med vores netværk? Hvilket sprog taler vores netværk? Hvilke emner interesserer de sig for? Og på hvilke platforme kommunikerer de?
Hjemmeside I uKirke har vi vores hjemmeside www.uKirke.dk. Hjemmesiden er vores basis side hvor du finder info og kontaktoplysninger på uKirke. Kommunikationen er ensrettet fra os til modtageren og fungerer som en passiv plakatsøjle med links, der skal lede hen til vores primærer platform Facebook. Det du skal få ud af hjemmesiden er en oplevelse af et fedt design, konkret info om hvor og hvem vi er og så ledes videre til de aktive online medier.
Facebook Vores hovedkommunikationsplatform er vores facebookside facebook.com/ukirke. Her har vi foråret 2015 ca 3000 likere og de vokser i antal hele tiden, det er unge mennesker i alderen 17-27 som primært følger vores side. Det gode ved facebook er at vi i modsætning til vores hjemmeside her kan indgå i dialog med vores følgere 24/7 og på den måde skabe relationer. Ligeledes kan vi via facebook målrette vores kommunikation og markedsføring, samt
47
48
følge med i statistikker over hvem der følger vores side, reagerer
Social medie strategi
på vores opslag og liker vores updates.
I uKirke arbejder vi altid ud fra vores social medie strategi. Det
Da vores hovedplatform for kommunikation er facebook, så ønsker
betyder blandt andet at vi hele tiden skal vurdere hvad der skal ud
vi at oprette begivenheder og dermed stå som afsender. Dette
på Thomas profil, skal det på twitter eller er det den fulde indsats på
skyldes bl.a. at vores hjemmeside bliver opdateret fra Facebook
Facebook. Noglen gange er det vigtigt med små sekvenser/temaer
kalenderen, samt at vi på den måde kan lave en samlet grafisk
som vi forsøger at gøre gennemgående på alle platforme i en kort
identitet på begivenhederne. Yderligere kan vi gøre de forskel-
periode. Det kan f.eks. være op til et arrangement eller i forbindelse
lige medvirkende til administratorer som der igennem kan invitere
med en indsamling. Ligeledes følger vi op på vores arrangementer
venner og bekendte. Vi forsøger at undgå at oprette events som
med billeder fra dagen, disse billeder skal helst online i en redigeret
er halvfærdige i form af grafik eller tekst, da dette hurtigt kom-
udgave allerede på aftenen, og med så mange tags som muligt.
mer til at se sjusket og utiltalende ud. Op til den givne dato, bliver
Vi har stor succes med at producere og dele videoer. En video siger
eventen gradvis mere og mere aktiv via billeder og updates, skabt
ofte mere end 1000 ord og kan i langt højere grad kommunikere
af ansatte og frivillige.
stemning end f.eks. tekst eller billeder, ligeledes er der flere der ser video på f.eks. Facebook og dermed når man ud til flere af dem der
Outdoor - PR
følger ens side. Yderligere deler vi links til artikler og videoer som vi
Udover facebook udarbejdes til hvert arrangement en plakat og
finde relevante ift. vores manifest og vores målgruppe.
postkort. Nogle er for et helt semester, altså med flere datoer på,
Mere overordnet er der nogle simple retningslinjer, som er gode at
mens andre er lavet til et specifikt arrangement. Plakat og postkort
følge. ALTID responder og interagerer, gerne så hurtigt som muligt.
bliver uddelt og sat op på relevante steder på Vesterbro min. 14
Husk også at det er et SOCIALT-netværk, prøv at sammenligne so-
dage før eventen. Udover dette kommunikerer vi eventen ud på
ciale medier med en reception. Til en reception er der ingen der
andre sociale platforme.
gider at høre dig snakke uafbrudt, ja måske endda råbe, om et kommende arrangement som du har gang i. Sørg derfor at være
Andre online medier
tilstede, observer, lytte og deltag ud fra de uskrevne retningslinjer
Udover Facebook benytter vi også Instagram, Snapchat samt Twit-
som er på de forskellige sociale medier. Prøv ligeledes at sæt dig
ter (søg efter uKirke). Disse platforme fungerer forskelligt og det er
i modtagerens sted. Hvorfor er det de skal bruge 5 min. på læse
vigtigt i udarbejdelsen af indhold til de forskellige platforme, at
dine opslag? og hvad er det du som afsender gerne vil give dine
noterer sig sproget og formatet. Hva’ der virker på facebook virker
følgere? Vi prøver hele tiden at tænke: vi er ikke på Facebook for
ikke på instagram og omvendt.
vores skyld, vi er der fordi vi kan give noget til modtageren, noget der er vigtigt for ham.
49
50
Teknik til arrangementer
en positiv måde. Spørgsmålene er mange og arrangementerne
For at kunne møde en musiker på musikerens hjemmebane og kunne
varierer. Derfor har vi tre forskellige guidelines, alt efter hvem vi hen-
skabe en relation til hende, så har vi valgt at vi i uKirke skal have
vender os til. Handler det om et NØGLEarrangement står der flere
styr på teknik delen af alle vores arrangementer. Det har været en
praktiske ting som alarm, rengøring osv. Mens musikerne ofte gerne
overordentlig stejl indlæringskurve for Thomas i starten, men efter
vil vide hvilket gear kirken ligger inde med. Vores guidelines ligger
at have ansat en musikmedarbejder og efter at der nu er kom-
i vores google drev, hvilket gør at vi konstant kan redigere i dem
met et team af lydmænd, har vi fået helt styr på langt de fleste
online. Når guiden sendes til musikerne og andre, får de dermed
tekniske udfordringer, fra en 32 kanals digital mixer til vores sæ-
en mail med et link. Vores guidelines sendes ud så snart bookingen
beboblemaskine. Vi har også prioriteret at have udstyret inhouse,
og kontakten er lavet. Ønsker du mere info om guidlines skriv til od.
da vi bruger det meget aktivt og det vil kræve for meget at skulle leje udstyret.
Til vores arrangementer er vi ofte 3-5 ukirke folk på. Vi har vores specialestuderende og frivillige bag baren og lydpulten, samt GEÅ
Hvad skal du bruge til at lave en ungdomsgudstjeneste en gang om
medarbjederen, eventkoordinatoren og præsten på når bølgerne
året eller klub for konfirmanderne hver uge, handler rigtig meget
går højt. Er det nødvendigt? Ja, hvis der skal videofilmes, serveres
om hvor stor kirken er? vil du leje eller købe? skal det kunne andet
mad, køres bar, laves lækkert i kirkerummet med lys og PR og hol-
end bruges til arrangementer? osv. Vi vil rigtig gerne vejlede hvis
des snor i de frivillige og deltagende. Ligeledes har Thomas præst
du har spørgsmål, så tag fat i os på ukirke@ukirke.dk. Hvis du selv vil
på denne måde frie hænder til at fokuseret på teologien, de med-
undersøge og købe, så vil vi anbefale hjemmesiderne thomann.com
virkende og aftenens tema uden at skulle skrue på knapper eller
og 4sound.dk de er begge gode til at vejlede og billige. I forhold til
skænke rødvin.
pris så er det vores erfaring, at det er bedre at give lidt mere end det der er billigst, da du der får mere for pengene og det holder
Vi håber at vi med disse afsluttende tanker om hvordan vi laver
længere. Et ok PA system (mikser og højtalere) kan fås fra 10.000kr
kirke på Vesterbro kan være med til at inspirere til hvordan du kan
og så skal man have mikrofoner og monitorer mv ud over. Du kan
lave kirke sammen med unge på den måde der virker for dig og
se hvad uKirke råder over ved at skrive til os så sender vi et link.
de unge der er sammen med dig. Vi kommer gerne ud til jer og hjælper med at udvikle tilgangen, indholdet eller hvordan i får en
Praktiske oplysninger til samarbejdspartnere Der er rigtig rigtig mange mennesker der kommer ind gennem uKirke, derfor har vi udarbejdet nogle nedskrevne guidelines som sparer os for mange gentage spørgsmål, og vejleder brugeren på
aktiv Facebook profil, så tøv ikke med at skrive til os.
51
DEBAT ER NÆSTEN ALTID EN DEL AF ET UKIRKE ARR.
52
TAK
53
TAK TIL: Tak til alle de frivillige og alle vores deltagere til det vi laver, tak for jeres udfordringer og jeres lyst til at skabe kirke sammen med os. Sidst men ikke mindst så skal der også lyde en stort tak til Vesterbro Sogn og uKirke udvalget for støtte, plads og opbakning, til Anna Louise, Sabine Kleinbech og Line Grevang for den store indsats med sammenhæng, indhold og tekst, og sidst men ikke mindst til Nina Munk Thomsen for utrættelig korrekturlæsning.
Referancer: Tobias Faix: Wenn Jugendliche über Glauben reden - Gemeinsame Erfahrungsräume gestalten: Ein Praxisbuch für die JugendarbeitBasierend auf der empirica-Studie “Spiritualität von Jugendlichen” Diagrammet side 31 bygger på vores erfaringer i uKirke og på “Bloom’s Revised Taxonomy” (David Krathwohl, 2001) samt en undersøgelse af Groeneboer, Monique van, and Bernice Brijan. Kerk uit zicht? Jongeren inspireren!, (Utrecht: Faculteit Katholieke Theologie, 2013)
54
uKirke det sidste år Valgaften - MAD&MUSIK x 9 - RUC – Synd med film, RUC – Get the point, RUC – Snak & Kaffe - Overgulvhøjde, RUC – Mørkeleg, RUC - EasterElectric, RUC – Kamp i Kirken, RUC – Højt til Loftet - RELAX`N`REFLEKT – Ond, ondere, ondest - RELAX`N`REFLEKT – At miste - RELAX`N`REFLEKT – Civil uLydighed - RELAX`N`REFLEKT – Fucking Flink - RELAX`N`REFLEKT – Dilemma - BINGO&BAJERE x 2 – Tankestreg Talkshow - De Mennesker vi går rundt og er - Sitas Festivitas - BINGO&BAJERE #2 – Sitas Festivitas – Kulturnatten - uKunst - uKirke Yoga - uKirke Udvalgsmøder - Filosofiske Saloner v. Birgitte - Snak&Kaffe - Byttemarked x 2 - uVerité x 6 - Isperker&Præsten - Podcast - Sociale Medier, opdateringer, video, billeder, pressemateriale, plakater, postkort, - OD-dag - PRIDEN - NaboHyggedag / Nabodag med skolen, - SogneIndsamling - Vesterbro Passionen - Vesterbro Ånd (2. Pinsedag, Per V.) - Sjælesorgssamtaler - AA møder - Visionsdag x 2 – Anne Louises arbejde på Vision. - Speciale Studerende - FUCKING FLINK – Middag, - MA - Barnedåb x 4 - Voksendåb - Bryllup x 2 - uTeater x 2 - Oehlenschlægersgade Skole, FastelavnsFest og - Trænerklubben x 3- Settlementet – Børnedisko, Generalforsamling, Café Exit, FangeKoret, Støttekoncert m. det drenge kor. - Vestervang – Fritidsklub hver dag / Lektiecafé - Distortion - Vesterbro Sogns Julefrokost / uKirke Julefrokost - Ekstern: Forvandlende Fortællinger - HopeNow - Område fornyelsen - Børnehave Kongerosen - Ungdommens Rødekors - Byens Bogcafé - Lucia optog - Gammel Rock - Rundskuedagens Plejehjem - Efterskole Besøg x 8 - Børneteater Festivalx2 - Foreningen for Religion - MUVE - DownTown - Riga Café - Etnisk Sundhedsdag v. Aids Fonden - FUCKING FLINK - SuperTanker - Kor på Tværs - Systemisk Tænkning - Tonelege - Mathilde Falch release - Tøjfirma i Krypten - Spejdere - Orgelflytning - SHIFT - Rysensteen 3 - FDF - Foredrag & Undervisninger: Stokholm Oslo x 3 - Århus ungdomskirke - Konfirmanderx7 - Stifudvalg - Settlementets Venner - 3K, - meninghedsrådsbesøg x 3 - Svensker x 2 - Administrativ Chefer i Folkekirke, HjallesKirke - Vejle Ungdomskirke - Netværksmøder - KFUM & K administration - FDF stab - Thomas i Byen: Oplæg på RUC x 3 - P3 x 4 - Lorry x 2 - Vesterlokal Tv - DR2 TEMA v. Thomas Skov - Folkekirkens nødhjælpskampange - Det danske spejderkorps - Bisættelse - Inovations camp - sjælesorgskursus - Generalforsamling for ungdomspræster - T til Oslonetværk - Styregruppemøder med Vestervang & Settlementet - JazzFestival - Universitetsopgaver: kirkelukninger x 3 - fællesskabsdannelse - CBS speciale v. Rasmus - RUC-opgaver x 6 - Folkeskoleopgaver x 7 - Metropol opgave - AU opgave om anerkendelse
K O UKIRKE København V Dannebrogsgade 53 TLF: 29390935 web: ukirke.dk mail: ukirke@ukirke.dk FB - Instagram - Twitter
N
55
A K T