Ungdomskirken på Vesterbro Vi vil skabe en levende kirke for unge på Vesterbro. Ikke kun for de særligt indviede, men for alle unge – også de unge, som vi ikke finder i Folkekirken i dag. En kirke, som lever og ånder i og sammen med ungdomskulturerne på Vesterbro. Vi vil bringe kristendommens fortælling i dialog med unge, ubundet af traditioner og dogmer. Vi vil forpligte os på at møde mennesker ligeværdigt og turde bringe vores tro i spil som en naturlig del af livet.
Hvem er vi? Denne vision er skabt af ungdomspræsten på Vesterbro, referencegruppen til ungdomspræsten og udviklingschefen i Vesterbro Bykirke. Ungdomspræsten på Vesterbro er præst i Vesterbro Bykirke.
Vesterbro Bykirke er samlingen af alle folkekirkerne på Vesterbro: Enghave Kirke Apostelkirken Eliaskirken Absalons Kirke Mariakirken Sankt Mathæus Kirke Bavnehøj Kirke Kristkirken Gethsemane Kirke
Thomas Nedergaard Ungdomspræst
Sabine Kleinbeck Udviklingschef
Anton Leder af referencegruppen
Jens Høgsholt Rasmussen Daglig leder i Vesterbro Bykirke,
Jens Andersen Menighedsrådsformand for Vesterbro Bykirke
Frode Benedikt Nielsen Menighedsrådsformand i Gethsemane Kirke
Ungdomskirken på Vesterbro Visionen I ungdomskirken på Vesterbro ønsker vi at ændre måden, vi tænker kirke på. Vi vil lave en kirke, hvor unge ikke er modtagere af, men kilde til forkyndelsen. Ja, vi vil gå så langt som til at sige, at ofte skal der ikke være nogen decideret forkyndelse med på forhånd givne svar. Det, der skal være, er et rum for fælles søgen og spørgsmål i lyset af det livgivende budskab. Måden, vi vil gøre det på, er at bruge flere af pengene på aktiviteter, der interesserer unge. Vi vil tale det samme sprog som de unge og tage afsæt i vores fælles interesser og projekter. Hvad kan fornyelsen konkret bestå i? Rockmusik og happenings? Ja – hvis det er, hvad de unge bringer ind. Betyder det så, at kirken er blevet koncertarrangør og eventmaker? Nej, men kirken skal også kunne rumme rockkoncerter og
happenings under festivaler, og dermed bruge musikken som indgang til dialogen med unge. Kirkens eksistensberettigelse er at ledsage og deltage i menneskers liv med kærlighed og ligeværd, og med kristendommen som fortolkningsnøgle. Unge har nemlig – i dag som tidligere – brug for at møde nogen, der kan hjælpe dem med at flytte sig, når de står over for livets og dødens store spørgsmål. Det afgørende er ikke, om vi drøfter spørgsmålene med afsæt i Jesu lignelser eller i en moderne sangtekst; i traditionelle symboler eller i moderne symboler. Det afgørende er, at vi forholder os til spørgsmålene, og at præsten investerer sig selv og dermed sin tro på Jesus i mødet med den unge, så det skaber værdi og giver mening for den enkelte.
Missionen
Ungdomskirkens Mission er at forkynde kærligheden, der forvandler mennesker.
Målet
Ungdomskirkens Mål er at unge og Folkekirken får et positivt, relevant møde, der rykker den enkelte.
Måden
Ungdomskirkens Måde er at leve sammen med og i ungdomskulturerne på Vesterbro.
Aktiviteterne i den nye ungdomskirke Hvad skal der så ske i ungdomskirken? Holder præsten gudstjeneste? Nej, men han er med til det. Han er coach, vejleder og facilitator. Det er i udgangspunktet unge selv, som finder på aktiviteterne. Lad os skitsere nogle eksempler: v Et band har øvet i kælderen af Gethsemane Kirke og låner loftet til at lave en intimkoncert. Teksterne er blevet til i et skriveværksted. Temaet er passion. v Ungdomsuddannelsen på Enghavevej vil gerne udfordre deres elever i et etisk dilemmaspil og bruger kirken som ramme. v En gymnasieklasse har arbejdet med temaet døden. En af grupperne har lavet smalfilm, som vises i kirken. Bagefter spiller et band fra gymnasiet rockmusik. v En af eleverne får denne aften en snak med præsten; hun har for nylig mistet sin mor i en trafikulykke. Ungdomspræsten inviterer hende med i en sorggruppe af unge. v En bogcafé på Vesterbro arrangerer sammen med kirken en litteraturcafé om temaet kærlighed. v På Litauens Plads er der udendørs bio. Filmen der vises hedder ’Vesterbro – en bydel i New York’. Bagefter kommenterer Anders Matthesen filmen. Caféen i kirken er åben, og folk strømmer derind. På væggen hænger billeder af en ung, lokal kunstner, og på bordene citater udvalgt af kunstneren.
v Kirken deltager med frivillige i Distortion Festival rundt om på Vesterbro, hvor der tales med unge og opbygges netværk. En gruppe præster er synligt tilstede på Festiavalen og en kirke er åbnet som stille-/retræterum. v En gruppe unge har i sampil med præsten organiseret sig i en selvhjælpsgruppe: ’Singel igen’. v ”Elsk din nye bydel - tips og tricks til dit nye liv på Vesterbro”. I samarbejde med Vesterbro Lokaludvalg inviteres unge nytilflyttere til en byvandring med efterfølgende pizza-spisning.
Præsten på sin cykel – med en Bike Crate på styret! Det fælles for aktiviteterne er, at unge selv står for dem, med præsten som coach, vejleder og facilitator. Det, præsten byder ind med, er ikke én forståelse af sandheden som den eneste farbare vej. Præsten byder ind med sine erfaringer og sin tro på Jesus, og han understøtter de ungdomskulturer, der findes og udfolder sig på Vesterbro. Et godt billede på ungdomskirken er præsten, som kører rundt i byen på sin cykel med en Bike Crate på styret. I byen møder han unge – til arrangementer på gymnasier og caféer, til gadefest og festivaler. Det er en stor del af opgaven: præsten skal opbygge netværk i bydelen.
arbejdsopgaver, temaer og tanker af trosmæssig og eksistentiel karakter, som præsten er med til at sætte fri.
Det er en kristen tanke, at kirken ikke er en bygning, men et møde mellem to eller flere personer. Noget, som opstår undervejs. En kirke, der bevæger sig og bygger relationer. I den forstand er præsten ‘nøgen’. Det er ikke præstekjole eller kirkebygning, der giver autoritet eller legitimitet, men de
Hvis det skal lykkes, skal præsten have noget at tilbyde. I sin Bike Crate skal han have en ‘værktøjskasse’, som blandt andet rummer en pose penge til aktiviteter og en base, hvor en stor del af aktiviteterne kan foregå, nemlig en ombygget Gethsemane Kirke.
Den ombyggede Gethsemane kirke Den ombyggede Gethsemane Kirke skal altså ikke være kirken, men den skal være et af ’værktøjerne’ til at drive kirken.
sædvanlige, fleksible møbler som kan arrangeres, så de understøtter oplevelse og bevægelse.
Det vigtige er, at kirkerummet er fleksibelt. Det skal kunne huse koncerter, debat, drama, dans og meget mere. Det er derfor vigtigt at holde fast i en definition af kirke, som ikke forudsætter alterbord, altertavle, prædikestol, døbefont og orgel, men som i stedet giver rum og rammer for et ligeværdigt møde mellem mennesker. Der skal være de faciliteter, som er nødvendige for at skabe oplevelser, som appellerer til unge: Lysudstyr til stemning, professionelt lydudstyr til musik og tale, projektorer til at skabe oplevelser ud over det
Den ombyggede Gethsemane kirke skal være et bidrag til det fælles gode liv på Vesterbro. Den skal kunne bruges af Ungdomskirken på Vesterbro, når den laver aktiviteter sammen med de unge, men den skal også kunne bruges af de unge uden kirkens mellemkomst. Derfor vil vi fra starten i dialog med unge; skolerne, musiklivet, institutioner m.fl. for at drøfte, hvad bygningen kan bruges til. Vi ønsker, at der skal være et stærkt netværk omkring den ombyggede Gethsemane kirke, og vi lukker op for, at de unge medborgere kan være med
til at bestemme over dens udforming og aktiviteter. Vesterbro Bykirkes interesse i alt dette vil dog altid være, at kirken flytter noget – i forhold til livets største spørgsmål.
Hvorfor en ungdomskirke? Problemet er åbenlyst. Der er ingen næste generation af kirkegængere til højmesse søndag kl. 10. Og problemet er naturligvis tydeligst i en bydel som Vesterbro, hvor så mange unge lever i en fremadrettet kultur. Kirken har god kontakt i forbindelse med de kirkelige handlinger. I en så ung bydel som Vesterbro er det især i forhold til børn / børnefamilier, og hvor kirken er nærværende i forbindelse med det dåbsopfølgende arbejde: babysalmesang, børnegudstjenester, korarbejde mv. Men hvad
med næste generation? Unge der ikke har børn at bringe til dåben? Unge der ikke har kærester at bringe med til vielse? Vi har derfor brug for kirker, som tør smide alt, hvad vi kender, og leve midt i ungdomskulturerne! Det er nødvendigt, fordi det er et faktum, at kirkegængerne bliver stadig færre og ældre. Fordi det er et faktum, at stadig flere melder sig ud af Folkekirken. Og fordi det er et faktum, at vi bruger en stadig større andel af kirkens midler til at vedligeholde bygninger og inventar i stedet for at udvikle. Det skal vi ændre.
Hvornår er ungdomskirken en succes? Visionen om Ungdomskirken på Vesterbro handler om at lave kirke på en ny måde. Ungdomskirken skal derfor måles på, om den tør lægge traditionerne, dogmerne og de velkendte omgivelser fra sig og deltage fordomsfrit og ligeværdigt i ungdomskulturernes liv på Vesterbro. ü Det er en succes for ungdomskirken, når der dannes netværk med unge, musiklivet og skolerne/institutionerne på Vesterbro. ü Det er en succes for ungdomskirken, når unge får mulighed for at flytte sig over for livets og dødens store spørgsmål. ü Det er en succes for ungdomskirken, når vi tør det ligeværdige møde og selv er i bevægelse sammen med ungdomskulturerne på Vesterbro.