HOBRO DYRSKUE
Lørdag 3. Juni
Lørdag 3. Juni
I 2023 vil Hobro Dyrskue præsentere nogle af de mest moderne og avancerede landbrugsmaskiner på markedet.
Dyrskuet vil være en unik mulighed for landmænd og andre besøgende til at se og lære om de nyeste teknologier inden for landbrugsindustrien og netværke med leverandører og producenter. Med den hastige udvikling i landbrugsteknologien er det vigtigt at holde sig opdateret, og Hobro Dyrskue i 2023 vil give en enestående mulighed for at gøre dette.
Oplev det nyeste udstyr, der er designet til at øge produktiviteten og bæredygtigheden i landbruget. Fra traktorer og høstmaskiner til teknologiske innovationer og softwareløsninger, vil du kunne se det hele på dyrskuet.
Dyrskuet er en unik mulighed for landmænd og besøgende at få indsigt i fremtidens landbrugsmaskiner.
Børn i alle aldre er velkomne på maskinhandlernes stande, hvor der er masser af mulighed for gode oplevelser for de mindste dyrskuedeltagere.
Velkommen til Hobro Dyrskue 2023 – vi har glædet os til at slå dørene op til en dag med dyr af allerhøjeste kvalitet, faglige stande –og alt det ind i mellem. Vi har set frem til at sætte Hobro Dyrskue på landkortet igen – og vi håber I vil være med til at gøre det til Jyllands hyggeligste dyrskue.
Vi har lavet pladsen om – så uanset hvilken vej du går, vil du blive mødt af mennesker der brænder for Danmarks største erhverv. Du vil blive mødt af folk der brænder for at give dig den nyeste viden og den faglige ekspertise, der kan hjælpe dig i din hverdag. Tag et kig rundt på pladsen – og få en snak med de gode folk på standene. De har alle glædet sig til at komme til Hobro Dyrskue – og snakke med DIG.
Du møder helt sikkert nogen du kender – og når I bliver sultne er lokale kræfter klar til at servicere jer. Slagter Madsen, Vebbestrup Is, Y mens Klubben og Ambupladsens gode folk står klar til at sælge mad, is og drikkevarer. Thise har deres foodtruck med - og deler smagsprøver ud hele dagen.
…..Og hva´ med børnene?? Ja, de skal da besøge 4H, Spejderne, trafikbanen, hoppeborgen og kaninudstillingen. Alle sejl er sat til for at alle skal få en dejlig dag på Hobro Dyrskue.
Arbejdsgruppen har lagt mange tanker og timer i at få denne dag til at blive en der huskes af mange. Der er også tænkt mange nye tanker, mens vi stadig har forsøgt at værne om de gode traditioner der har været bygget op. 2023 er vores generalprøve – og fundamentet er hermed lagt for en ny æra for Dyrskue i Hobro.
Tak fordi du har valgt at deltage på Hobro Dyrskue – uanset om det er som udstiller, gæst, barn eller som frivillig. Vi sætter stor pris på jeres opbakning
På vegne af Hobro Dyrskue Birthe Balle Christian Bøgh Eventmanager Formand
Det er rigtig dejlig, du har tilmeldt dig børnedyrskuet. Her kommer lidt praktisk information om dagen.
Dit dyr skal stå sammen med de andre dyr, der er tilmeldt børnedyrskuet. Du skal senest være på plads kl. 9.30.
Når du kommer til dyrskuepladsen, går du hen til børnedyrskuets område og finder mig. Så skal jeg hjælpe dig med at finde det bedste sted til dit dyr. Jeg vil være på pladsen fra kl.7.00. Du får et lille nummer til at hænge ved dit dyr, så vi kan se, hvor det hører til.
Det er vigtigt, at dit dyr har det godt hele dagen uanset om det er varmt eller koldt. Vi står mellem store træer, og derfor vil der være skygge til rådighed, hvis solen bager ned. Det er vigtigt, at dit dyr kan få noget at drikke og æde i løbet af dagen, så du skal huske foder og en spand/skål, dit dyr kan drikke af. Der er halm på dyrskuepladsen, hvis du har brug for det.
Klokken 11 vil dommeren komme rundt, se jeres dyr og tale med jer. Han vil se, hvor flot dyret er, og hvor fint dyr og udstyr er pyntet (f.eks. Buret, halsbånd eller grime). Måske har du en lille historie om dit kæledyr, du kan fortælle dommeren.
Der er forskellige kategorier, dyrene dyster i, bl.a.:
• Blankeste pels
• Smukkeste hale
• Sødeste ansigt
• Mest X-faktor
• Flottest pyntede dyr
• Flottest pyntede udstyr
• Mest velpassede dyr
• Bedst dresserede dyr
Når dommeren er færdig med at se på dyrene og har bestemt, hvem der vinder i de forskellige kategorier, skal dyrene vises frem i kvæg-ringen klokken 12.45. Her skal dyrene trækkes en tur rundt i en lille indhegning og vises frem, og præmierne overrækkes. Du må gerne have en voksen til at hjælpe dig med at trække dyret, hvis det er nødvendigt.
Klokken 14 må du tage dit dyr med hjem igen. Dyrskuepladsen lukker kl.16.
Der er gratis adgang til dyrskuet for dig, men voksne skal betale. Vi glæder os meget til at se dig og dit dyr til børnedyrskuet i Hobro.
Hvis du har nogle spørgsmål, kan du ringe til mig på tlf. 40405872 eller sende en mail på lfroed@gmail.com.
Med venlig hilsen
Line Fruergaard-Roed, Hobro børnedyrskue
9.00 Flaget hejses i ringen ved Morten Ege og
Tage Winther
9 15 Bedømmelse af alle dyregrupper
10 00 Gurli Gris og Gustav Gris tager imod til meet & greet – herefter hver hele time
12.00 Ærespræmiekonkurrence i alle ringe
12.45 Tale i ringen ved Agrinord, Henrik Dalgaard
Børnedyrskue fremvises i ringen
13 15 Besætningsgrupper
14.30 Mønstringskonkurrence
15.30 Ærespræmier kan afhentes i teltet
16.00 Tak for i dag
19.00 Aftenfest i Hobro Hallen
Der kører gratis bus til Buddy Holly kl 01.00