Faktablad: Den åndelige dimension i spejderarbejdet by Troels Forchhammer

Det Danske Spejderkorps Korpsledelsen

November, 2001

Faktablad

Den åndelige dimension i spejderarbejdet

Formålet med DDS’ faktablade er at give et overblik over faktiske forhold for udvalgte aktuelle emner samt at orientere om Korpsledelsens opfattelser og holdninger til emnet. Faktabladene danner således baggrund for korpsets involvering i samfundsdebatten og giver i øvrigt grupper og divisioner et godt grundlag for lokale drøftelser.

Det Danske Spejderkorps ◆ Arsenalvej 10 ◆ 1436 København K. tlf: 32 64 00 50 ◆ fax: 32 64 00 75 ◆ www.dds.dk ◆ dds@dds.dk

Ved du? Hvorfor

vi arbejder med den åndelige dimension i DDS?

Hvordan Hvorfor Hvilke

religion er kommet ind i spejderarbejdet?

der er langt flere protestanter end andre trosretninger i Danmark?

religioner, der er de mest udbredte i verden? Find svarene i faktabladet.

Indholdsfortegnelse

Indholdsfortegnelse Indledning Sådan arbejder vi med tro og den åndelige dimension i DDS Børn, voksne og åndelighed Hvor kommer religionen ind i spejderbevægelsen? Definitioner Tro i Danmark Tro i Verden Litteraturliste Bilag 1 : Oversigt over de største trosretninger i verden. Bilag 2 : Tro i Danmark i historisk perspektiv

DDS' faktablade forbedres og udvikles løbende. Forslag til ændringer modtages derfor gerne gennem korpskontoret på tlf. 32 64 00 50 eller e-mail: dds@dds.dk

2 3 3 5 5 8 9 12 13 14 15

Mange spejdere og ledere kender sikkert til naturoplevelser, der har givet en helt overvældende følelse: "Dette er fantastisk, hvordan kan noget være så fuldendt, så harmonisk, så storslået?" "Jeg havde en utrolig god indre oplevelse den gang, jeg på toppen af ……" "Jeg følte noget, jeg ikke kan forklare!" For mange er en sådan oplevelse åndelig, fordi den forbindes med noget, som er større end mennesket. For andre er det måske blot endnu en dejlig spejderoplevelse. Forskellige mennesker kan altså forlade en rigtig god spejderaktivitet med helt forskellige oplevelser og helt forskellige fornemmelser af noget større end os selv. Men anledningen til at snakke om den åndelige dimension i forbindelse med naturoplevelser er oplagt.

Indledning Dette faktablad handler om den åndelige dimension i spejderarbejdet. Formålet med faktabladet er, som det er udtrykt i spejderloven, at give lederne i DDS et bedre grundlag for at hjælpe den enkelte spejder til at gøre sit bedste for at finde sin egen tro og have respekt for andres. Sådan arbejder vi med tro og den åndelige dimension i DDS De fleste mennesker søger i perioder, eller gennem hele livet, efter en mening med tilværelsen, og for mange indebærer dette spekulationer og overvejelser om en åndelig dimension. I DDS har vi igennem spejderloven udtrykt, at den enkelte skal gøre sit bedste for at finde sin egen tro og at have respekt for andres. Som ledere bidrager vi til denne proces, når vi gennemfører møder, ture og arrangementer, som giver mulighed for at overveje etiske og religiøse problemstillinger, og når vi giver spejderne naturoplevelser og andre store oplevelser.

Vi kan også arbejde også med den åndelige dimension, når vi efter en lang "spejderarbejdsdag" sidder omkring bålet med vores te, og de første så småt er begyndt at gå i seng. Ved bålets skær, hvor man ser sine spejderkammeraters blik fastholdt på et fjernt sted i bålets gløder, er der mulighed for at fundere ikke blot over dagens oplevelser,

I DDS handler den åndelige dimension ikke om forkyndelse (=aktiv formidling og udbredelse af en bestemt tro). Det overlader vi til kirker og trossamfund. Spørgsmålet om den enkelte spejders tro er et spørgsmål til helt personlig afgørelse, men vi skal som ledere stimulere vores spejdere til at beskæftige sig med tro. Åndelige oplevelser rækker fra små dagligdags ting som at opleve et andet menneskes glæde ved at have fået hjælp, at blive hørt, at være fuldt accepteret trods forskelligheder, til de store ofte ubegribelige og sommetider smertefulde oplevelser og tilstande som f.eks. alvorlig sygdom og måske pludselig helbredelse, dødsfald, ensomhed, fødsel eller helt overvældende natur-, musik- eller kunstoplevelser.

men også om der er en dybere mening med tilværelsen. Lederen har her mulighed for at stille åbne spørgsmål, som stimulerer spejdernes nysgerrighed og som dermed hjælper dem på vej til at formulere deres tanker og håb og bekymringer om deres liv. Spørgsmålene kan tage udgangspunkt i,

lederne i grupperne til situationer, hvor spejdere udviser fortrolighed omkring en åndelig oplevelse, som kan være en naturoplevelse eller være voldsom og smertefuld oplevelse, som f.eks. et dødsfald i familie eller vennekreds. Gruppens ledere må overveje, hvordan de kan støtte en patrulje, der gerne vil deltage i en søndagsgudstjeneste i den lokale kirke, om gruppens nytårsaktivitet eller julemøde kan få en åndelig dimension eller om det er muligt at overvære et muslimsk eller jødisk ritual.

hvordan spejderne har oplevet dagen, hvordan det er at sidde om bålet, og hvilke tanker, der øvrigt rører sig. En anden naturlig anledning til at tage fat i meningen med livet er, når børn er optaget af TV-avisens eller avisernes ofte voldsomme beskrivelser af katastrofer, krig og vold. Hvad er det, der sker og hvorfor? Det er da uretfærdigt, at ….. Hvem er de onde og hvem er de gode? Slås de om religion? Eller handler det om rige og fattige eller noget andet? Hvorfor er der så stor forskel på vores muligheder? Mange af disse spørgsmål er etiske og/eller politiske, men bagved kan ligge overvejelser om retfærdighed, og om der kan være en højere magt, der griber ind eller burde gribe ind.

En god metode til at få snakket om den åndelige dimension og om hvilke værdier, der er vigtige for os, er den "lydløse diskussion", hvor spejderne lægger et gigantisk stykke papir på gulvet. Evt. kan der på papiret være stillet nogle enkle spørgsmål. Uden at tale, måske med stille musik i baggrunden og eventuelt nogle tændte stearinlys giver den enkelte sin helt egen personlige og delvist anonyme mening til kende. Mens spejderne går rundt om papiret og læser andres meninger eller bemærkninger, kan de skrive kommentarer på det store papir. Efter en halv times tid snakker spejderne om oplevelsen af den lydløse diskussion, som ikke blev påvirket af "talens kraft".

En god indfaldsvinkel til den åndelige dimension i spejderarbejdet er at lytte og være åben i en dialog. Ofte handler det om at fornemme en lejlighed og en stemning og så tage initiativ til at stille spørgsmål. Det handler om at være lidt forberedt, og at turde gribe chancen. Nogle ledere oplever det som meget vanskeligt at snakke om tro og mening med tilværelsen, hvis de ikke selv er helt afklarede. Men netop denne situation er måske god, for børn må gerne opleve, at det med tro ikke er let, og at der måske ikke altid findes endelige sandheder på store spørgsmål.

Flere og flere ledere oplever, at børn, unge og voksne med anden etnisk baggrund end den danske ønsker at blive spejdere. Dette åbner mulighed for at være sammen med mennesker med en anden tro end den danske kristne (luthersk-protestanstiske) tro, som vi kender fra folkekirken. Det er ofte meget lærerigt og sætter ens betragtninger om hverdagens udfordringer på en prøve, da den nye spejder eller leder både kan se anderledes ud og have en væsentlig anderledes tankegang. Lederen, det nye medlem og de "gamle" medlemmer må takle dette ved at gøre deres bedste for at forstå lighederne og forskellene, således at møder, ture og arrangementer afholdes, så alle er trygge og tilfredse med alt fra madlavningen til hvem, som sover i hvilke telte. Det betyder ikke, at en gruppe skal give afkald på gode traditioner, men at der skal udvises åbenhed og fleksibilitet for andres behov. Vi skal ikke være ens, men give plads til hinanden.

Andre voksne, som måske selv er mere afklarede, kan være bange for at "indoktrinere", for vores spejdere skal vel netop have mulighed for at søge deres egen tro. Men risikoen for at indoktrinere er meget lille, hvis lederen pointerer, at "jeg tror på ….fordi……., andre voksne kan tro noget helt andet…..fordi..…. ". Gruppeledelserne må gøre sig tanker om arbejdet med den åndelige dimension i spejderarbejdet. Hvordan kan vi gribe dette an hos os? Mangler vi noget viden? Hvis ja, hvordan kan så skaffe os den? Mangler vi input fra nogle erfarne ledere? Hvordan skaffer vi os det? Hvordan kan vi sørge for, at der i vores program er nogle anledninger til at snakke om tro? På denne måde forberedes

ofte af ydre omstændigheder, som man ikke selv er herre over. For mange mennesker vil tro og tvivl have forskellig balance på forskellige tidspunkter i tilværelsen. Selv meget troende mennesker kan i svære perioder blive (meget) tvivlende.

Børn, voksne og åndelighed Børn, unge og voksne oplever tro og åndelighed meget forskelligt. Det at tro på noget åndeligt forandrer mening, efterhånden som man vokser op, bliver ung, bliver en del af arbejdslivet/samfundet, flytter til en ny by/et nyt land, bliver forælder, bliver bedsteforælder og siden hen når man ved, at der ikke er megen tid tilbage sammen med dem som man holder af.

Som leder er udfordringen at forstå og acceptere, at hver enkelt spejder er på vej i denne udvikling og at den enkelte kan have behov for tid og en samtale, når man netop er ved at foretage sig noget andet i sin travle hverdag, på det ugentlige møde eller i løbet af sommerlejren. For lederen kan en sådan snak opleves temmelig udfordrende, fordi lederen måske ikke er helt afklaret med sin egen tro. Men for spejderen er det vigtigt, at der er en voksen, som tager sig tid til at lytte og som gør sit bedste for at give sin forklaring.

Lederne for de mindste spejdere kan opleve, at mikro- og minispejdere forstår åndelighed og tro helt konkret. En mikrospejder kommer til møde og fortæller, at yndlingskaninen er død! Muligvis har mikroen fået forklaret af sin mor eller far, at den nu er kommet i himlen. Forklaringen er tilstrækkelig for barnet i mikroalderen, som finder trøst i, at kaninen lever videre et andet sted. Troen for mikrospejderen er konkret, simpel, til at tale om og giver en umiddelbart acceptabel forklaring, som stemmer fint overens med det, som spejderen har oplevet i en fortælling, set på TV eller hørt om i kirken.

Hvor kommer religionen ind i spejderbevægelsen? Engang blev Baden-Powell spurgt om, hvor religion kommer ind i spejderbevægelsen. Til dette svarede han: "Den kommer slet ikke ind. Den er der allerede. Det er en fundamental faktor, som ligger til grund for Spejderbevægelsen". Omhyggelige undersøgelser af Baden-Powells tidlige udtalelser, artikler m.m. viser, at tanken om en kraft, der er større end mennesket, i form af tro i religiøs forstand, har været grundlæggende for spejderbevægelsen. For ham var det således ikke et spørgsmål, om religionen er med eller ikke, den er der som en helt naturlig del.

Hvis juniorspejderens kanin er død, bliver forklaringen om, at kaninen nu bor i himlen, næppe godtaget. Tvivlen begynder at melde sig. Spejderens tro sættes på prøve og overbevisningen, som den mindre spejder havde, vil være svær at bevare, når kaninen virkelig er død og aldrig kommer tilbage. Men muligheden er der for at snakke om tro og tvivl og forskellige forklaringer. Storspejdere og seniorer, som oplever noget helt ud over det sædvanlige (et tæt venskab, et trafikuheld på vej til skole, en fantastisk oplevelse i udlandet eller på Møns klint, en nær slægtning, der bliver alvorlig syg, osv.) vil ofte have svært ved forstå, at positive og negative oplevelser er blandet tæt sammen. De fleste vil begynde at lede efter en forklaring på, hvordan alt dette kan være en naturlig del af at leve og af at have ansvar for sig selv og andre, og alligevel i en række situationer være magtesløs.

For at være "rigtig" spejder skal man være med i et spejderkorps, som er anerkendt af en af de to verdensorganisationer, Pigespejdernes Verdensorganisation (The World Association of Girl Guides and Girl Scouts, forkortet WAGGGS) eller Verdensorganisationen for Spejderbevægelsen (tidligere kaldt Drengespejdernes Verdensorganisation, The World Organization of the Scout Movement, forkortet WOSM). I Det Danske Spejderkorps er af historiske årsager alle piger og kvinder medlemmer i WAGGGS og alle drenge og mænd i WOSM.

Børns, unges og lederes oplevelser af tro og åndelighed er således meget forskellige og flytter sig igennem livet afhængig af alder og

På verdensplan er "Duty to God" defineret som:

WAGGGS

"Anerkendelsen af en kraft, der er større end menneskets, af de højeste åndelige principper" (WAGGGS)

"Tilslutning til åndelige principper, loyalitet mod den religion, som udtrykker dem og accept af de pligter, der følger hermed" (WOSM)

Disse definitioner indeholder således ikke ordet "Gud" og rummer derfor også religioner, som accepterer flere guder, f.eks. Hinduisme, eller religioner, der ikke tillægger guder nogen central betydning, som f.eks. Buddisme. Endelig skal et spejderkorps sikre, at de grundlæggende principper genfindes i spejderlov og spejderløfte, som på en konkret måde udtrykker over for den enkelte spejder, hvad spejderen skal gøre sit bedste for at leve op til (det etiske grundlag for den enkelte spejder).

WOSM

For at et spejderkorps kan godkendes skal korpset have et samfundsrelateret formål om at udvikle børn og unge. Det er i DDS udtrykt i korpsets formålsparagraf §3: "DDS har til formål at udvikle børn og unge til vågne, selvstændige mennesker, der er villige til efter bedste evne at påtage sig et medmenneskeligt ansvar i det danske samfund og ude i verden".

Principperne tolkes af hvert spejderkorps, så korpset kan bidrage mest muligt til det samfund, som korpset er en del af. I DDS nytolkede korpsledelsen i 1996 de tre grundlæggende principper således, at en spejder i DDS: bestræber sig på at finde en tro, et åndeligt princip, der er større end mennesket, viser respekt for medmennesket, er hjælpsom og viser ansvar over for naturen og det samfund, vi er en del af og har ansvar for sin egen udvikling.

Forudsætningen for at et spejderkorps kan blive anerkendt er desuden, at spejderkorpset bygger på tre grundlæggende principper: Pligten

i forhold til Gud

Pligten

i forhold til andre

Pligten

overfor sig selv

Den fulde tolkning findes i hæftet "Spejderidéen". Korpsledelsen har valgt, at ordet "Gud" og "pligt" ikke indgår i tolkningen, men derimod en formulering som lægger hovedvægten på at søge mod at "finde en tro". Tolkningen afspejler således, at vi i DDS forstår at "Pligt mod Gud" betyder en aktiv søgen mod en tro, der giver den

(Duty to God - Duty to Others - Duty to Oneself).

kles i samspil med hinanden, når vi har spejderaktiviteter. Enhver spejder har altså en åndelig dimension i sin personlighed og den skal udvikles på lige fod med de fire andre dimensioner. Spejderarbejde uden mulighed for at udvikle den åndelige dimension er altså ikke spejderarbejde!

enkelte et åndeligt ståsted, - en tro, hvor den enkeltes behov for åndelig dimension kan finde udtryk og blive en naturlig del af hverdagen.

Spejderbevægelsen er principielt åben for alle uanset sprog, race, religion. Det betyder, at der plads til alle børn, så længe de gør deres bedste for at finde en tro og dermed anerkender åndelige principper, der er større end mennesket. Når vi kommer til de voksne, er det sværere. Udgangspunktet må være, at voksne ledere skal anerkende korpsets grundlæggende principper. Vi har derfor plads til alle, som er villige til fortsat at udvikle sig på det personlige plan, og som i ord og i praksis vil hjælpe vores spejdere med at finde deres egen tro. Men hvis man som voksen leder afviser at medvirke positivt til at børn finder deres egen tro og samtidig håndfast afviser højere åndelige principper, så arbejder man ikke i overensstemmelse med korpsets principper.

I formålsparagraf §4 findes de forventninger, der stilles til korpset, afdelingerne og lederne: "Korpset og de enkelte afdelinger tager ikke stilling i partipolitiske anliggender. Derimod forventes det, at korpsets voksne medlemmer personligt tager stilling i samfundsmæssige, etiske og religiøse spørgsmål". Det betyder, at voksne medlemmer i DDS forventes at tage stilling til religiøse spørgsmål, sådan at de overfor spejderen kan være et godt eksempel ved enten at have fundet en tro eller ved at arbejde aktivt på at finde en tro.

Spejderloven: Den, der er med i spejdernes fællesskab, gør sit bedste for at

finde sin egen tro og have respekt for andres

Når der i formålet står "… at udvikle børn og unge…", mener verdensorganisationerne, at den enkelte spejders personlighed udvikles inden for alle fem dimensioner af personligheden: I) II) III) IV) V)

den fysiske den sociale den intellektuelle den følelsesmæssige den åndelige

De fem dimensioner betragtes af verdensorganisationerne som ligeværdige og skal udvi-

at værne om naturen

at være en god kammerat

at være hensynsfuld og hjælpe andre

at være til at stole på

at høre andres mening og danne sin egen

at tage medansvar i familie og samfund

gud et overnaturligt væsen, der antages at have afgørende indflydelse på menneskets liv eller på dele deraf. Gud (det almindelige udtryk for den kristne guddom) det overjordiske, almægtige væsen, der tilbedes som verdens skaber og hersker især inden for kristen- og jødedommen = Herren, Vorherre, Faderen.

Definitioner Det er svært at give korte præcise definitioner på ord, der har brede betydninger. Men vi har brug for at have fælles opfattelser af en række begreber, hvis vi skal kunne snakke med hinanden om den åndelige dimension uden at der opstår for mange misforståelser. Nedenstående definitioner er taget fra Politikkens Nu Dansk Ordbog 17.udgave 1999/2000. De er stemt af med og er ikke i modstrid med de noget længere ordforklaringer i Den Store Danske Encyklopædi, 2001 og i www.religioustolerance.org. Tilføjelser i kursiv er ikke fra Nu Dansk Ordbog.

guddommelig som har at gøre med en gud = hellig, himmelsk. humanisme en opfattelse som sætter menneskets udvikling og velfærd i centrum, og som tror på dets evne til at udvikle sig gennem tilegnelse af kulturelle værdier. en holdning der indebærer respekt for det enkelte menneskes værdi. en periode i renæssancen der var påvirket af antikkens ideer og idealer, hvor man søgte at skabe en kultur på et menneskeligt grundlag i stedet for på et religiøst

agnosticisme den anskuelse, at man ikke kan erkende noget som ligger ud over erfaringer; især om Guds eksistens. (Sagt lidt mere jordnært: den anskuelse, at det ikke er muligt at få vished om eksistensen af en gud). ateisme en livsanskuelse, der fornægter eksistensen af en guddommelig magt.

moral opfattelsen af, hvad der anses for rigtigt med hensyn til menneskets handle- og tænkemåde = etik (etik er dog ofte i filosofisk sprogbrug anvendt som det teoretiske grundlag for moral, der så til gengæld er de konkrete værdier og normer).

fritænker en person, som har en selvstændig opfattelse af de religiøse spørgsmål; især om person som ikke tror på Gud = ateist. forkynde noget offentlig tale om indholdet af en religion, dels som en del af gudstjenesten, dels for at udbrede kendskabet til religionen.

protestantisme en kristen retning, der opstod som en reaktion mod den katolske kirke og som omfatter de lutherske og de reformerte kirker, herunder baptister, metodister, pinsekirker.

etik opfattelsen af, hvad der er rigtigt og forkert med hensyn til menneskets handle- og tænkemåde. (Spejderloven/løftet er i kategorien etik, da de udtrykker, hvad vi i DDS mener, vi skal gøre vores bedste for at efterleve, for at opfylde de overbevisninger vi tror på).

religion en tro på og dyrkelse af en eller flere guder og deres lære = trosretning (trosretning = en specifikt formuleret tro på menneskets afhængighed af en magt, som står over mennesket og naturlovene, og en tro, som giver retningslinier for menneskets etik og moral, ifølge udvalget vedr. trossamfund i Danmark).

religiøs som har med religion at gøre som har en (stærk) tro på en religion = troende, from gudfrygtig.

værdi Noget, som er nyttigt, vigtigt eller efterspurgt (værdier kan dog også være negative). ånd begavelse og viden. måde at tænke på. stemning som gør, at man handler på en bestemt måde = stemning, gejst. et ulegemligt, overnaturligt eller uforgængeligt væsen = sjæl, spøgelse.

sekularisere se verdsliggørelse. tro

det at anse noget for sandsynligt. dyrkelse af en eller flere guder eller overnaturlige væsener og den tilhørende lære = Trosretning.

åndelig som har med tænkning og analyse at gøre. religiøs eller oversanselig.

trosretning dyrkelse af en eller flere guder og den dertilhørende lære = religion, trosbekendelse, tro, konfession. verdsliggørelse (=sekularisering) at gøre nogen eller noget mindre præget af religiøsitet (det forhold, at troen bliver en privatsag og at religion alt i alt spiller en mindre rolle for mennesker og samfund end tidligere).

Islam udgør den næststørste gruppe med ca. 166.000 tilhængere, hvilket svarer til ca. 3,3%, og derefter Mosaisk Trossamfund (jøder) med ca. 7.000 medlemmer, hvilket er langt under 0,1 %. Der er således ca. 12% i Danmark som benævnes "ikke-religiøse", hvilket dækker over personer, der erklærer sig som agnostikere, ateister, fritænkere og lignende.

Tro i Danmark Danmark er et land med dybe kristne rødder. Kristendommens store betydning som kulturbærende fænomen afspejles blandt andet af den store tilslutning i befolkningen. Kristendommen er det største trossamfund i Danmark med ca. 4.5 millioner medlemmer, svarende til ca. 84,7% Folkekirken 84,7 % Islam 3,3% Andre og ikke-religiøse 12 % *

84,7 %

* Af andre trosretninger udgør katolikker og jøder hver langt under 0,1 %

12 % * 3,3 %

Jesus udtrykker i Bjergprædiken (Mathæus evangeliet kapitel 5-7) de vigtigste budskaber til og om mennesker:

Kristendommen i Danmark kan yderligere opdeles i de protestantiske retninger og den katolske kirke. Blandt de protestantiske retninger er Folkekirken (Luthersk-Evangelisk) langt den største. De øvrige er Den Apostolske kirke, Baptistkirken, Pinsebevægelsen, Syvende Dags Adventister, Metodisterne og Den reformerte kirke. Den katolske kirke har ca. 30.000 medlemmer i Danmark. Folkekirken Folkekirken blev som begreb indført ved vedtagelsen af Grundloven i 1849, hvor statens greb om kirken løsnedes betydeligt, ikke mindst ved at grundloven sikrede den enkelte borgers religionsfrihed. Samtidig støtter staten dog netop denne trosretning, jf. grundlovens § 4: "Den evangelisk-lutherske kirke er den danske folkekirke og understøttes som sådan af staten" Inden for Folkekirken er der yderligere en række tolkningsretninger som f.eks. Grundtvigianere, Indre Mission, Højkirkelige og Tidehverv. Folkekirken bygger på Bibelen, på de augsburgske trosbekendelser og på Luthers Lille Katekismus. Folkekirken bygger på de Lutherske antagelser om, at Guds retfærdighed ikke er straffende, men barmhjertig, en retfærdighed, der ganske ufortjent frelser mennesker, i modsætning til en række andre trosretninger, hvor man skal optjene retfærdighed.

Den gyldne regel: Alt, hvad I vil at mennesker skal gøre mod jer, det skal I også gøre mod dem.

Saligprisningerne som f.eks. "Salige er de, der sørger, for de skal trøstes" og "Salige er de, der stifter fred, for de skal kaldes Guds børn".

Præciseringer af De 10 bud.

"I skal elske jeres fjender og bede for dem" - "Døm ikke, for at I ikke selv skal dømmes." - "Hvorfor ser du splinten i din broders øje, men lægger ikke mærke til bjælken i dit eget øje?"

Fadervor.

Om ydmyghed.

Om ikke at have bekymringer, - "Bed, så skal der gives jer".

Note: I ovenstående afsnit har det været nødvendigt at træffe nogle valg for at gøre afsnittet rimeligt kort og klart. Der er også inden for Folkekirken forskellige fortolkningsretninger, og dermed forskellige opfattelser af, hvad der er vigtigst. Den kristne kulturarv De værdier der præger vores samfund i dag udspringer af de forskellige ting, der igennem tiden har påvirket vores samfund, og her har kristendommen spillet en helt central rolle (men også humanisme, oplysningstid, anti-religiøse holdninger og naturvidenskab har spillet væsentlige roller). F.eks. præges vores retsbevidsthed og vores retssystem af såvel budet om næstekærlighed som af De 10 bud. Disse grundlæggende værdier hører med i den danske kristne kulturarv som vi i "Spejderidéen" beskriver, vi gerne vil have vores spejderne til at værdsætte.

Luther udtrykte det helt enkelt sådan: "Gode gerninger gør aldrig en mand god, men en god mand gør gode gerninger". Mennesket kan aldrig retfærdiggøre sig selv. Det vil altid være en synder, men i troen kan det frelses. Mennesket er både retfærdigt og syndigt. Et grundlæggende element i Folkekirken er det dobbelte kærlighedsbudskab: Du skal elske din Gud af hele dit hjerte og din næste som dig selv.

Det kan derfor ikke undre at nogle mennesker igen er begyndt at dyrke de traditionelle religioner, og betydeligt flere de nyreligiøse bevægelser.

Tro - et individuelt forhold Tro i Danmark er i stigende grad blevet et meget individuelt forhold. Mange medlemmer af Folkekirken opfatter ikke sig selv som særligt religiøse eller måske slet ikke religiøse. Og der er stor forskel på, hvordan den enkelte udøver sin tro. Ofte vil troen bære præg af sammenblanding af forskellige religiøse og åndelige dele, som så bliver den enkeltes personlige tro. Det kan fx være sjælevandring, troen på genfødsel m.v. For mange vil troen have mindre betydning i det daglige, mens den vil være et fast holdepunkt i forbindelse med fx fødsel og død. Det, at troen betyder mindre i det daglige, betyder også at det fællesskab, der før har været omkring troen betyder mindre i dag for de fleste. Ofte vil fællesskabet være der i forbindelse med en række traditioner, som fx at gå i kirke juleaften eller spise varme hveder st. bededagsaften, og vil så mere være en vane end en religiøs handling.

Nyreligiøse bevægelser Der findes i Danmark og i udlandet en række nyreligiøse bevægelser, fra de absolut seriøse til de mere tvivlsomme. Blandt de måske mest kendte nyreligiøse bevægelser er Moon-bevægelsen (Tongil, Unfication Church), Scientology, Transcendental Meditation, Hara Krishna. Da nogle af de nyreligiøse bevægelser anvender meget specielle hvervningsmetoder m.m., må det anbefales at søge grundige oplysninger, hvis man skal rådgive unge i en konkret situation. Flere i Danmark med anden etnisk og religiøs baggrund Vi har også fået et større antal danskere med en anden etnisk, kulturel og religiøs baggrund. En del af disse tilhører det næststørste trossamfund Islam (der altså dog kun udgør 3,3 %, selv om dette tal er stigende). Nogle muslimer har samme forhold til religion, som det de fleste danskere har til kristendommen, mens det hos andre fylder en større del af deres hverdag. Der, hvor der ofte opleves en forskel, er den måde religionen praktiseres eller bruges som baggrund for en måde at leve på. Ofte handler dette meget om kultur, traditioner og livsopfattelser og ikke så meget om religionen i helt snæver forstand. Men kultur og religion kan ikke skilles ad, heller ikke når det drejer sig om kristendom.

Dette er bl.a. resultatet af den udvikling, som vores samfund har været igennem, hvor videnskaben har forklaret en lang række af de ting, religionen førhen gav os svar på. Og i de senere år har velfærdssamfundet generelt givet os et fundament og en sikkerhed, så vi måske ikke har det samme behov for et religiøst fundament som sikkerhed. En modsatrettet påvirkning får vi gennem de mange forskelligartede og konkurrerende krav, der stilles til os. Samtidig modtager vi næsten dagligt informationer om vold, krig, naturkatastrofer o.s.v. Kompleksiteten giver os et større behov for faste holdepunkter.

der i Danmark. SĂĽ fornemmer man, at det danske samfund betragtes som et meget ensartet samfund med en enkelt dominerende religion.

Tro i Verden Ser vi pĂĽ verden som helhed, er der en helt anden fordeling af trosretninger, end vi ken-

18 % 33 % 16 %

7% 16 %

4% 6%

Kristendom * Hinduisme Buddhisme Andre

Islam Ikke-religiĂ¸se Traditionel kinesisk religon

* Af de 33 % kristne i verden er ca. 2/3 katolikker og ca. 1/3 protestanter.

Kilder: www.adherents.com/Religions_By_Adherents.html og www.religioustolerence.org

Som bilag 1 er der et skema som meget kort skitserer de mest kendte religioner. I litteraturlisten findes henvisninger til kilder, hvor religionerne er beskrevet mere i detaljer.

Litteraturliste Spejderideen, hæfte, udgivet af DDS 1996 (fås på korpskontoret)

www.religion.dk

Politikens håndbog om Verdensreligioner

www.folkekirken.dk

Religionshåndbogen, Gad, 1985/94

www.dialogcentret.dk

www.religionsguide.sdu.dk

www.religioustolerance.org

Verdensreligioner, Könemann, 1997

www.adherents.com/Religions_By_Adherents .html

Kilde: www.religioustolerance.org

Bilag 1

Kristendommen opstod og udvikledes i landene omkring Middelhavet baseret ikke mindst på den jødiske religion og Jesus' lære. I år 380 bliver kristendommen officiel religion i Romerriget og i år 826 bringes den af munken Ansgar til Danmark.

Bilag 2 Tro i Danmark i et historisk perspektiv Nysgerrighed er mere end noget andet det, der har skabt fremgang og fremskridt. Oldtidsmennesket har nysgerrigt undret sig over naturfænomener som nat og dag, lyn og torden, fødsel og død - og den som kunne give en god forklaring - eller bare en forklaring - har derved kunnet skabe sig en indflydelsesrig rolle i samfundet.

Kong Harald Blåtand samler i 900-tallet det danske rige, som hidtil havde bestået af flere småstater. Samtidig gør han kristendommen til officiel religion, idet han drager nytte af den velordnede struktur og organisation, som kirken havde bragt med sydfra. I de følgende århundreder kommer kristendommen til at præge det danske samfund, arkitektonisk, kulturelt og moralsk. Der bygges hundredvis af kirker, og kirkens embedsmænd får stor betydning i alle byer og bysamfund.

Før kristendommens indførelse var forklaringerne i Danmark bygget på det, vi kalder den nordiske mytologi - asatroen, troen på Odin og Thor - myter, hvis oprindelse skal søges i en fælles germansk religion. Ifølge asatroen begynder verden i et tomrum, Ginnungagap, hvori mægtige kræfter skaber liv og sætter gang i historien. Mytologien rummer forklaringer på en lang række fænomener og observationer, og forudsiger et endeligt, Ragnarok, hvor jorden går under. Kun nogle få udvalgte overlever til at føre livet videre.

Kristendommen overtog de gamle hedenske fester, der som regel var årstidsbestemte vintersolhvervet blev til jul og forårsjævndøgn til påske, og tilføjede en række nye højtider, der afspejlede Jesu liv: Kristi himmelfart (40 dage efter påske) og pinse (Helligåndens komme og den kristne kirkes grundlæggelse). De moralske regler, som det danske samfund også dengang havde, blev omdefineret bl.a. på baggrund af de ti bud og andre regler og ritualer fra Bibelen. Igennem de næste tusind år satte kristendommen et stærkt præg på det danske samfund. Religionen var nøje forbundet med samfundets kultur. Derfor er det ofte er svært at sige, hvor religionen holder op og kulturen begynder. I 1536 overgik Danmark officielt til den protestantiske tro. I det skrift, der kaldes kirkeordinansen, tages der afstand fra den katolske helgendyrkelse, fastedage, sjælemesser, cølibat m.m. Det slås endvidere fast, at der skal forkyndes og prædikes på dansk. Det fastlægges også, at menighederne skal vælge præsterne.

Disse hovedelementer genfindes i en lang række andre religioner og tyder på en fælles oprindelse, eller at religionerne har haft kontakt og 'lært' af hinanden på et tidligt tidspunkt.

traditionelle kristendom, eller ofte i en form som de selv har valgt, en religion der består af en god del kristendom, lidt sjælevandring, lidt meditation, lidt overtro, eller måske i det der kaldes 'nyreligiøse bevægelser'.

Med den stigende teknologiske udvikling i de sidste hundrede år begyndte religionens betydning at blive reduceret i Danmark. De spørgsmål som man tidligere gik til kirken for at få svar på, kunne nu besvares af videnskabens opdagelser: lyn og torden, fødsel og død.

Mere veldefinerede end de nyreligiøse bevægelser er ofte de religioner, som indvandrere til Danmark har bragt med sig. Muslimer har som regel en klar opfattelse af, hvad deres religion byder dem, og der ses ikke så mange individuelle fortolkninger.

Det, der blev mindre af var kirkens praksis, menighedsarbejdet og den faste overbevisning. Det, der blev tilbage var den kulturelle del: højtiderne, kirkerne og værdierne fra de ti bud.

Selvom danskerne ikke er specielt religiøse, kan religiøse og dertil knyttede spørgsmål alligevel vække voldsom debat: spørgsmål om bygning af moskeer, speciel påklædning osv.

Men selvom den praktiske tilslutning til gudstjenester og menighedsarbejde er reduceret, vil et stort flertal af danskerne alligevel betragte sig som kristne. Mange har et fast fundament i Folkekirken eller en af de mange grene af Kristendommen (den katolske kirke, baptisterne, pinsemenighederne, Jehovas Vidner osv), men mange kalder sig måske kristne mere pr. automatik og som en medfødt gave, end nøje overvejelser og overbevisning.

Det kan være svært for danskere at forstå, hvor stor en rolle religionen spiller for mange andre folkeslag (og herunder indvandrere til Danmark). Den nøje sammenknytning mellem kultur og religion som fandtes i gamle dage herhjemme, finder vi ofte hos invandrede fra tredje verdenslande og hos nydanskere. Når vi pragmatisk prøver at adskille tingene for at klarlægge, hvad Koranen påbyder og hvad der 'blot' er en kulturel tolkning, så begår vi en fejl, idet en sådan adskillelse for stærkt religiøse mennesker ikke er mulig. I deres bevidsthed er religion kultur, kultur er religion.

I de allerseneste år har religionen fået en ny tilslutning - eller rettere religionerne, for globaliseringen har ført en masse nye trosretninger til landet. Grundloven sikrer som bekendt religionsfrihed i Danmark. Mange mennesker søger det, de kalder 'et åndeligt ståsted' og finder det, de søgte, i den

Holmens Kirke i København