Rygsækken - Et værktøj til en indsats for patruljelivet

Rygsækken - Et værktøj til en indsats for patruljelivet

Udskrevet 16. april 2001

Udgivet af Programudvalget 2001 Det Danske Spejderkorps

Rygsækken – et værktøj til en indsats for patruljelivet Hele materialet er tilgængeligt på www.dds.dk/patruljeliv

Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse ................................................................................... 2 Kolofonen ........................................................................................... 4 Kære instruktør,....................................................................................... 5 Baggrunden for ”En indsats for patruljelivet” ..................................................... 5 Organisationen ...................................................................................... 6 Når du skal på besøg .................................................................................. 7 Aftaler............................................................................................... 7 Eksempel på program ............................................................................... 7 Gruppele delsesmøde................................................................................ 7 Grenledermøde i divisionen ........................................................................ 8 Hvad er der i rygsækken? ........................................................................... 8 Patruljeliv – hvad kendetegner godt patruljeliv? ..................................................... 9 Patruljelivsøvelser....................................................................................12 Mere end en god aktivitet .........................................................................12 Hvad giver energi i patruljen......................................................................13 Tøjdyr ..............................................................................................14 Tov-firkant .........................................................................................15 Spindelvæv .........................................................................................16 Råbåndsknob – Mange små og ét stort.............................................................17 Mal din bedste spejderoplevelse ..................................................................18 Den svage mus .....................................................................................19 Handicapløb ........................................................................................20 Stafet med pind....................................................................................21 Nepal stafet........................................................................................22 Avis-stafet..........................................................................................23 Boldleg .............................................................................................24 Slikfordelingsøvelse ................................................................................25 Helle-fange.........................................................................................26 Med rumskib til månen ............................................................................27 Farligt affald .......................................................................................28 Tårn af sugerør.....................................................................................29 Hvor mange trekanter ?............................................................................30 Rafteøvelse.........................................................................................31 A-buk transport gennem slangeørkenen ..........................................................32

Det Danske Spejderkorps

2

Programudvalget

Rygsækken – et værktøj til en indsats for patruljelivet Hele materialet er tilgængeligt på www.dds.dk/patruljeliv

Imagekampagne....................................................................................33 Citronøvelse ........................................................................................34 Leg med Lego ......................................................................................35 Håndtering (Erik - ok)..............................................................................36 Positioner ..........................................................................................37 Holdningsvandring .................................................................................38 Dilemma i rummet.................................................................................39 Generelle refleksionsspørgsmål......................................................................40 Mikrogrenen........................................................................................40 Minigrenen .........................................................................................40 Juniorgrenen .......................................................................................41 Spejdergrenen .....................................................................................41 Seniorgrenen .......................................................................................42 Aktiviteter der understøtter patruljelivet...........................................................43 Olympiade for patruljer ...........................................................................43 Cowboybukser udsat for spejdere.................................................................43 Madlavning .........................................................................................44 Patruljesærpræg...................................................................................44 Spejderhjælpsugen ................................................................................44 Opbygning af naturområde ........................................................................44 3-personers golf ....................................................................................45 Patruljeture ........................................................................................45 Knobtavle ..........................................................................................45 Vejrstation .........................................................................................46 Teltslagning ........................................................................................46 Lejrplads ...........................................................................................46 Orienteringsløb for patruljer ......................................................................46 Mange-opgaver.....................................................................................47 Kulsø................................................................................................47 Roller i patruljen .....................................................................................48 Sådan kan man diskutere rollerne i patruljen ....................................................48 Forældrearrangement................................................................................51 Appendix 1: Patruljeliv som en del af en helhed – små afdelinger .................................52 Appendix 2: Tilbagemeldingsskema..................................................................53 Stikordsregister.......................................................................................54 Med rumskib til månen...............................................................................55

Det Danske Spejderkorps

3

Programudvalget

Rygsækken – et værktøj til en indsats for patruljelivet Hele materialet er tilgængeligt på www.dds.dk/patruljeliv

Kolofonen

Rygsækken – et værktøj til en indsats for patruljelivet Udgivet af Programudvalget, Det Danske Spejderkorps, foråret 2001 Oplag: 100 stk Tryk: Korpskonteret, Det Danske Spejderkorps Tekst: Programudvalget, herunder Lise Ravnkilde, Helle Klostergaard Christensen, Torben Heikel Vinter, Lissi Pless, Malte von Sehested, Pernille B. Mikkelsen, John SøgaardHansen, Bitten Folke Petersen og Erik Allerslev.

Redaktion: Malte von Sehested, Helle Klostergaard Christensen og Lise Fog Christensen Tegninger: Trine Jeppesen Hele materialet findes på www.dds.dk/patruljeliv Det Danske Spejderkorps • Arsenalvej 10 • 1436 København K • 32 64 00 50 • www.dds.dk

Det Danske Spejderkorps

4

Programudvalget

Rygsækken – et værktøj til en indsats for patruljelivet Hele materialet er tilgængeligt på www.dds.dk/patruljeliv

Kære instruktør, Det, du nu sidder med i hænderne, er et hjælpeværktøj, der er udviklet i forbindelse med Programudvalgets projekt ”En indsats for patruljelivet”. Hjælpeværktøjet, som vi har valgt at kalde Rygsækken, indeholder oplæg til besøg i grupper og divisioner, en mængde gode patruljeaktiviteter og dertil hørende spørgsmål til refleksion og diskussion.

Rygsækken er pakket, og det er op til dig at tage den på ryggen, og komme ud til spejderne i grupper og divisioner, og give dem nogle spændende input til patruljelivet.

Baggrunden for ”En indsats for patruljelivet”

Baggrunden for projektet er hovedindsatsområdet om patruljeliv, som blev besluttet på seneste Korpsrådsmøde. Programudvalget har arbejdet med hovedindsatsområdet i efteråret 2000 og frem til nu, og projektet er blevet til på baggrund af dette arbejde.

Hovedindsatsområde 1: Fokus på Patruljeliv og kammeratskab år 2000-2001 Baggrund og mål for hovedindsatsområdet som den er beskrevet i DDS-håndbogen: ”Patruljeliv er vores vigtigste arbejdsmetode, det er derfor nødvendigt, at den passer til vores børn og unge.

Når patruljen fungerer, oplever vores spejdere et godt kammeratskab, der giver et godt fundament for udvikling af ansvarlige spejdere. Modsat giver et dårligt fungerende patruljeliv ringe vilkår for det gode kammeratskab med det resultat, at flere spejdere vælger at stoppe i bevægelsen.

De næste to år vil vi derfor sætte fokus på patruljeliv og kammeratskab med det mål at få det til at fungere optimalt over hele linjen.

Målet: • Vores mål er, at alle spejdere i DDS er etableret i en velfungerende patrulje.

• At alle grupper giver mulighed for patruljearbejde i alle afdelinger. Vores spejdere skal opleve maksimal medbestemmelse og have mulighed for at tage ansvar i patruljen, så deres personlige udvikling sikres.

• Gruppens ledere skal sikre, at patruljen er en god og tryg ramme for spejderarbejdet, hvor det gode kammeratskab udvikles.

• Alle lederne skal aktivt medvirke til at skabe de betingelser, der fremmer det gode kammeratskab i spejderarbejdet, så færre spejdere holder op på grund af dårligt eller manglende kammeratskab.

• Gruppen og divisionen skal øge indsatsen for, at nye ledere får forståelse for og praktiserer patruljeliv.

• Gruppen skal tilstræbe, at alle dens afdelinger har mindst to patruljer gennem et tilstrækkeligt stort og stabilt medlemstal.”

Eftersom det er et krav i hovedindsatsområdet, at der etableres omrejsende team, har Programudvalgets indsats på området taget udgangspunkt i disse team. I hvert område vil en til to programspejdere udgøre kontaktpersoner for de team, der er forankret i netop dette område.

Disse team tilbyder forskellige typer af besøg i grupper og divisioner, for eksempel gruppeledelsesmøder og grenledermøder for hele grenen i en eller flere divisioner. Disse besøg er tænkt som aftenmøder af 2-3 timers varighed.

Desuden tilbydes et dagsarrangement, hvor målgruppen er både spejdere og deres ledere fra en gren i en eller flere divisioner. Spejderne deltager i arrangementet sammen med deres patruljer, hvorefter arrangementet afsluttes med en opsamling for lederne. Dette arrangement er ikke nærmere beskrevet her i Rygsækken, da det bygger på de samme øvelser og aktiviteter som besøgene hos gruppeledelserne og i grenledermøderne. Dagsarrangementet planlægges i samarbejde med den eller de involverede divisioner.

Det Danske Spejderkorps

5

Programudvalget

Rygsækken – et værktøj til en indsats for patruljelivet Hele materialet er tilgængeligt på www.dds.dk/patruljeliv

Organisationen

Kernen i projektet er besøg i grupper og divisioner rundt i det ganske land. Ved breve til alle divisionschefer, samt informationer i Broen, har samtlige grupper i landet fået et tilbud om at få besøg af nogle omrejsende team. De omrejsende team vil på disse besøg forsøge at sætte gang i noget godt patruljearbejde. Dette sker ved at gennemføre en række aktiviteter, som med efterfølgende refleksion og debat gerne skulle føre til, at gruppen eller divisionen selv arbejder videre med udviklingen af patruljelivet netop hos dem.

For at sikre en god kontakt til det enkelte team, og i det hele taget koordinere den store indsats er der en til to kontaktpersoner i hvert område, som desuden tager Man kan ikke imod henvendelser fra grupper og divisioløse gruppens ner, der ønsker besøg. På listen i kassen problemer, men kun være her på siden finder du en oversigt over inspirator og kontaktpersonerne. igangsætter…

Økonomi Der er afsat midler i projektets budget til at sikre, at en lang række grupper og divisioner får mulighed for at modtage besøg. Disse midler dækker jeres transport til og fra selve mødet, ligesom det dækker de administrative og materialemæssige udgifter, I måtte have. Det er jeres kontaktperson, der står for budget og regnskab, så det er vigtigt, at I sammen får styr på de økonomiske rammer. Regnskabet skal underskrives af jeres kontaktperson, der herefter sørger for, at I modtager jeres udlæg.

Kontaktpersoner Område 1

Helle Klostergaard Bitten F. Petersen

44 99 20 07 49 13 44 87

John Søgaard-Hansen Jakob Hermann

46 78 86 66 32 97 91 12

Bjørn Göttler Finn Anker Petersen

55 37 20 49 32 59 90 99

Lise Ravnkilde Henriette Dyre Stæhr

65 91 65 11 65 91 01 20

Tina Callesen Torben H. Vinther

74 43 31 01 35 55 33 12

Birgit Justesen

86 65 90 36

Lissi Pless

86 98 77 47

Område 2 Område 3 Område 4 Område 5 Område 6 Område 7

Koordinator:

Lise Fog Christensen Strandalleen 7 5800 Nyborg Tlf. 63 31 07 72 lfc@dds.dk

Erfaringsopsamling Kontaktpersonen er jeres nærmeste støtte, når I som team skal på besøg i grupper og divisioner. Det er også kontaktpersonen, der tager sig af at opsamle de erfaringer, I drager ved jeres besøg. Til dette findes der et erfaringsopsamlingsskema, som I gerne skulle have modtaget sammen med dette papir. Skemaet skal, når det efter besøget er udfyldt, returneres til jeres kontaktperson.

Hjemmeside På www.dds.dk/patruljeliv findes hele Rygsækken, så grupper og divisioner kan hente deres egen udgave. Udgaven på Internet vil blive løbende opdateret på baggrund af de tilbagemeldinger, vi modtager. Hvis I under jeres besøg – eller forberedelsen af det – får nye ideer eller har ændringsforslag til de øvelser og aktiviteter, der er i Rygsækken, er I meget velkomne til at sende dem til Programudvalget, så de kan blive indarbejdet i den nyeste version på Internet.

Det Danske Spejderkorps

6

Programudvalget

Rygsækken – et værktøj til en indsats for patruljelivet Hele materialet er tilgængeligt på www.dds.dk/patruljeliv

Når du skal på besøg Formålet med de enkelte besøg er at sætte skub i brugen og udviklingen af patruljelivet i netop den gruppe eller division, du besøger. I sidste ende er det naturligvis formålet, at den enkelte spejder skal opleve og forstå patruljeliv i hele sin spejdertid.

Som allerede beskrevet finder du her i Rygsækken en lang række aktivitetsforslag, som kan bruges til at gøre besøget til en succes. Der er på ingen måde tale om en afsluttet række forslag - I er naturligvis i teamet velkomne til at udvikle og benytte egne aktiviteter og øvelser.

Da ikke alle grupper og divisioner er ens, er det naturligvis også vigtigt, at jeres besøg tilrettelægges til netop den målgruppe, som I kommer til at have med at gøre. Der kan være stor forskel på, hvor mange erfaringer med patruljelivet en gruppe garvede mikroledere har i forhold til en nystartet forældreleder i troppen.

Vi foreslår, at I inden besøget kontakter gruppen/divisonen og afklarer, hvilke forventninger I har til hinanden. Det kan for eksempel være, at der er et behov for, at I koncentrerer jer om et særligt indsatsområde. På baggrund af denne kontakt vil det være lettere at tilrettelægge et program med mulighed for succes.

Aftaler

Et godt besøg kan sætte gang i mange tanker hos de ledere, der deltager, og lysten til at gøre en indsats er næsten altid til stede. Da projektet kun lægger op til, at gruppen/divisionen besøges én gang, kan det derfor være en god ide at sikre, at der laves aftaler eller udarbejdes en handleplan i gruppen/divisionen. Dette kan være med til at sikre, at et godt besøg opfølges af gode patruljelivsskabende handlinger hos ledere og spejdere i gruppen/divisionen.

Eksempel på program

Når I har afklaret med gruppen/divisionen, hvilke gensidige forventninger I har, er det på tide at gennemføre den endelige planlægning af mødet. Til dette kan I tage udgangspunkt i de følgende mødeeksempler.

Gruppeledelsesmøde

Dette mødeprogram er et eksempel på et møde med en gruppeledelse.

Indledning Der startes med en sang og herefter gennemgås formålet med besøget. Øvelser Deltagerne afprøver en række patruljelivsøvelser.

Refleksionssnak om øvelserne Med udgangspunkt i den konkrete oplevelse og de i øvelsen opstillede refleksionsspørgsmål, debatteres patruljeliv.

Indsats i gruppen Med baggrund i debatten diskuteres, hvilken indsats for at fremme patruljelivet der kunne være hensigtsmæssig i hele gruppen og specifikt i de enkelte afdelinger. Gruppeledelsen kan tage udgangspunkt i, hvad der fungerer godt, og hvad de enkelte afdelinger har svært ved. Sammen kan gruppeledelsen og teamet finde ideer til at komme videre.

Aftaler Gruppeledelsen aftaler med baggrund i indsatsdebatten, hvordan de vil arbejde videre med patruljeliv. Der kan eventuelt udarbejdes et udkast til en handlingsplan, som gruppeledelsen kan arbejde videre med på deres næste møde.

Evaluering Selve besøget evalueres, så der høstes erfaringer til at gøre fremtidige møder endnu bedre.

Det Danske Spejderkorps

7

Programudvalget

Rygsækken – et værktøj til en indsats for patruljelivet Hele materialet er tilgængeligt på www.dds.dk/patruljeliv

Grenledermøde i divisionen

Dette mødeprogram er et eksempel på et møde for grenlederne fra en bestemt gren i divisionen.

Indledning Der startes med en sang og herefter gennemgås formålet med besøget. Øvelser Deltagerne afprøver en række patruljelivsøvelser.

Refleksionssnak om øvelserne Med udgangspunkt i den konkrete oplevelse og de i øvelsen opstillede refleksionsspørgsmål, debatteres patruljeliv.

Indsats i grenen Med baggrund i debatten diskuteres hvordan patruljelivet har det i grenen generelt i divisionen og specifikt i de enkelte afdelinger, og der erfaringsudveksles, så gode ideer og udfordringer kommer frem. Der snakkes om, hvad der er godt, og hvad der er svært, og hvilke problemer der opleves hos de enkelte afdelinger.

Aftaler Med baggrund i snakken om indsats i grenen laves der aftaler, om der skal arbejdes videre med patruljeliv i grenen, og hvordan dette arbejde skal gribes an. Det kan måske være, at to eller flere af de repræsenterede afdelinger finder aftaler om yderligere erfaringsudveksling eller hjælp. Det kan være en ide at udarbejde et udkast til en handlingsplan, som grenlederne kan arbejde videre med på deres næste grenledermøde.

Evaluering Selve besøget evalueres, så der høstes erfaringer til at gøre fremtidige møder endnu bedre.

Hvad er der i rygsækken?

På de næste sider finder du en række grydeklare aktiviteter til at bruge på møderne. Ud over disse patruljelivsøvelser finder du også en række generelle refleksionsspørgsmål til de enkelte grene, ideer til aktiviteter, der understøtter patruljelivet, et afsnit om roller i patruljen og ideer til et forældrearrangement med fokus på patruljelivet. Desuden finder du et appendiks om små afdelinger med kun én patrulje. Endelig er der til sidst et indeks, som skulle gøre det let at finde det, du leder efter i rygsækken.

Yderligere materiale Udover rygsækkens indhold er der allerede udgivet en lang række mindre publikationer i Det Danske Spejderkorps. Disse publikationer kan det være en god ide at få pakket med i Rygsækken. Din kontaktperson eller koordinatoren kan sørge for at skaffe disse publikationer.

• Patruljeliv, Programudvalget 1998 • Spejdermetoden i praksis, Programudvalget, 2000 • Vores Program, Programudvalget 1998

Det Danske Spejderkorps

8

Programudvalget

Rygsækken – et værktøj til en indsats for patruljelivet Hele materialet er tilgængeligt på www.dds.dk/patruljeliv

Patruljeliv – hvad kendetegner godt patruljeliv?

Når vi taler om patruljeliv, er det vigtigt at skelne mellem patruljesystemet og patruljeliv.

Patruljesystemet er den måde, vi organiserer os på i patruljer, med PL og PA, og med sammenhæng op gennem grenene. Patruljeliv er derimod meget mere end det.

Vi ser patruljeliv som et givende samarbejde i en patrulje, hvor det er godt at være, og hvor der er plads til, at hver enkelt kan udvikle sig selv, og hele patruljen kan udvikle sig sammen. Samtidig er der forståelse for medlemmernes forskelligheder, og patruljen med det gode patruljeliv forstår at bruge hinandens stærke sider og tage hensyn til de svage sider. Når man vil afgøre, om der er et godt patruljeliv i en patrulje, er der fire elementer, som træder i øjnene, nemlig: v Omsorg – at patruljemedlemmerne tager vare på hinanden v At alle tager del i opgaveløsningen v At alle respekterer hinanden v At patruljen er selvaktiverende - selv tager initiativer Det vil sige, at hvis disse fire elementer er til stede, er det sandsynligt, at man har et godt patruljeliv. Det vil dog først være fra spejdergrenen, det vil være realistisk, at en patrulje kan opleve alle fire elementer. Men der vil også i de yngre grene være situationer, hvor man kan opleve et eller flere tegn på det gode patruljeliv. Det er så op til lederne at styrke og udvikle patruljen i den rigtige retning.

Patruljeliv er samtidig et arbejdsfællesskab i små permanente grupper, hvor der både er plads til personlig udvikling og udvikling af fællesskabet i patruljen/sjakket/klanen. Alt samarbejde er svært, og det er noget, der skal læres. Derfor begynder vi patruljearbejdet i det små allerede i mikrogrenen og udbygger patruljearbejdet op gennem grenene, med hensyntagen til spejdernes alder og udviklingstrin.

Mikrogrenen: I mikrogrenen er patruljen en tryghedsramme for det enkelte barn. I patruljen kender mikrospejderne alle de andre, og der er måske nogle kammerater i patruljen, som barnet kender i forvejen. Patruljen gør fællesskabet overskueligt, og spejderen ved, hvor han/hun hører til.

Samtidig er patruljen en god organisationsenhed for lederne, når de gennemfører aktiviteterne, og det er ideelt med en leder pr. patrulje samt en leder til at koordinere arbejdet. En mikropatrulje er typisk på 4-5 børn, da en større patrulje er for svær at overskue for børnene, og da det er vigtigt med en tæt voksenkontakt. En mikrospejder magter ikke at være leder for andre børn, men kan have små praktiske opgaver. Patruljelederjobbet går normalt på skift mellem børnene hen over året.

Minigrenen:

I minigrenen er patruljen fortsat en tryghedsramme og en god organisatorisk enhed. Den bedste patruljestørrelse er 4-6 børn, og det er stadig vigtigt med en tæt voksenkontakt for at støtte og opmuntre børnene bedst muligt. Dog kan flere opgaver overlades til patruljen, der arbejder selvstændigt med opgaven, men hvor lederne hele tiden følger, hvordan arbejdet går. Lederne skal definere rammerne og målet for arbejdet, men minispejderne kan godt begynde at vælge den metode, de vil bruge for at nå målet og med hjælp begynde at fordele opgaverne imellem sig.

Ofte skifter patruljelederposten mellem patruljemedlemmerne, og opgaver for PL kan være at samle patruljen, at hente materialer til aktiviteten o.s.v.

Det Danske Spejderkorps

9

Programudvalget

Rygsækken – et værktøj til en indsats for patruljelivet Hele materialet er tilgængeligt på www.dds.dk/patruljeliv

Juniorgrenen:

Juniorgrenen bygger bro mellem minigrenen, der er meget voksenstyret, og spejdergrenen, hvor patruljerne arbejder helt selvstændigt. Patruljelivet er derfor helt grundlæggende for arbejdet i juniorgrenen. Juniorspejderne er i stand til at arbejde selvstændigt i patruljen med vejledning fra de voksne ledere. Samarbejdet i patruljen og udviklingen af den enkelte juniorspejders ansvarlighed i patruljen skal naturligvis læres, og der vil være en tydelig udvikling fra starten af junioralderen, til juniorspejderen forlader juniorgrenen og rykker op i troppen. En god metode til at lære dette er Stjernetiden. Stjernetiden er juniorpatruljens egen tid på mødet, hvor de selv sætter mål, planlægger og gennemfører aktiviteter. I begyndelsen vil voksenstyringen være stor, f.eks. ved at lederne sætter målet og giver spejderne valgmuligheder for, hvordan de når målet. Efterhånden vil juniorspejderne selv kunne bestemme aktiviteten, sætte sig et mål, planlægge aktiviteten og selv sørge for indkøb af materialer. Lederen skal dog hele tiden sørge for at være til rådighed med råd og vejledning, og det vil også være lederen, der sætter patruljen i gang – alt efter behov. I juniorgrenen kører man ofte med mere faste patruljeledere, men jobbet kan godt skifte hvert halve år. En PL i juniorgrenen kan i modsætning til PL’erne i minigrenen godt være instruktør for de andre patruljemedlemmer, og han/hun vil kunne varetage kommunikationen mellem ledergruppe og patrulje. Juniorgrenens arbejdsstof lægger også op til, at man afholder møder med PL’erne og PA’erne. Formålet er at lære dem at være ledere af patruljen.

Spejdergrenen:

Hvis spejderne i juniorgrenen har arbejdet med patruljeliv som beskrevet ovenfor, er de godt rustede til at arbejde i patrulj er i spejdergrenen, hvor patruljeliv er grundlaget og udgangspunktet for arbejdet. Patruljen skaber tryghed, stabilitet og fællesskab for spejderne. I spejdergrenen arbejder patruljen selvstændigt, og normalt deltager tropsledelsen ikke i patruljemøderne.

Der er en fast PL og PA i patruljen, og de støttes i PL/PA-patruljen, som jævnligt afholder møde med tropsledelsen – typisk en gang om måneden. I den gode patrulje er rollerne fordelt mellem medlemmerne, og det bliver under planlægningen af forløbene og aktiviteterne aftalt, hvem der er henholdsvis deltager, instruktør og ansvarlig (elementerne fra Regnbueforløbet). I den gode patrulje tages der hensyn til det enkelte medlems stærke og svage sider, og det er samarbejdet mellem patruljemedlemmerne, der bærer arbejdet.

Seniorgrenen:

I seniorgrenen foregår arbejdsfællesskabet i klanen og de mindre sjak, man kan arbejde i under de forskellige projektforløb. Også i seniorgrenen opnår man tryghed ved at arbejde i klanen og sjakkene og fællesskabet med de andre seniorer er vigtig. Sjakkene skifter ofte, alt efter hvilke projekter man arbejder med, og de kan gå på kryds og tværs i klanen. Klanen vælger sin egen klanleder, der ofte er koordinator og igangsætter, men seniorerne kan også på skift påtage sig projektlederrollen og på den måde udvikle sig selv og øge kendskabet til hinanden i klanen.

Eksempel:

I spejderarbejdet stilles vi ofte over for udfordringer, og det er ved sammen at tage disse udfordringer op, at vi styrker vores samarbejde. Ved venskabelig konkurrence med andre patruljer/klaner stilles patruljesammenholdet på prøve, og patruljerne oplever, at de ved at arbejde sammen og bruge hinandens stærke sider opnår de bedste – og sjoveste – resultater.

I mikro- og minigrenen kan flokkens patruljer konkurrere med hinanden i lege, der kræver, at spejderne arbejder sammen, for at det lykkes. Det kan f.eks. være i en bold-stafet eller ved at fremstille patruljeski, som hele patruljen kan stå på, og se, hvilken patrulje der kommer først. I junior- og spejdergrenen styrkes patruljesammenholdet ved en god deltagelse i f.eks. en divisionsturnering, hvor patruljerne inden sætter sig nogle mål for, hvilke områder de gerne vil

Det Danske Spejderkorps

10

Programudvalget

Rygsækken – et værktøj til en indsats for patruljelivet Hele materialet er tilgængeligt på www.dds.dk/patruljeliv

være bedre til og arbejde på dette inden turneringen. I seniorgrenen kan klanen indbyde en anden klan til tvekamp og dermed udfordre sig selv og den anden klan.

Vigtigt i alle disse former for konkurrence er ikke, hvem der vinder, men at patruljerne/klanerne oplever, at de sammen kan nå længere end den enkelte kan, at de oplever glæden ved at samarbejde, og at det er sjovt.

Der står det i arbejdsstoffet:

Mikro: Arbejdsstoffet s. 12 (Flokkens størrelse og sammensætning), s. 50 (boldstafet) Mini: Ledervejledningen s. 16-19 (Patruljesystemet), s. 30 (Tryghed i aktiviteterne), Aktivitetsbogen s. 132 (Patruljeski) Junior: Ledervejledningen s. 45-49 (Spejdermetoden), s. 61 (Stjernetiden), s. 68-69 (PL/PAmøder) Spejder: Hele TL-vejledningen, PL-patruljen, På Sporet s. 33-40 (Puslespillet), Regnbuelex s.

135 (Patruljesystemet, børn leder børn) Senior: Gnisten s. 48-80 (projektmetoden), s. 136 (Tvekamp mellem klaner).

Læs også mere i hæftet ”Patruljeliv”.

Det Danske Spejderkorps

11

Programudvalget

Rygsækken – et værktøj til en indsats for patruljelivet Hele materialet er tilgængeligt på www.dds.dk/patruljeliv

Patruljelivsøvelser De følgende øvelser er udarbejdet eller udvalgt til brug i afdelinger, hvor man ønsker at arbejde mere med patruljeliv. Lederne kan således bruge øvelserne sammen med deres spejdere og derved sætte fokus på elementer i godt patruljeliv. Øvelserne skal løses i patruljer, medmindre der står noget andet under en konkret øvelse. Øvelserne kan ligeledes bruges i forbindelse med besøgene i grupper og divisioner – både for at starte besøgene med en praktisk indgangsvinkel til emnet og for at give lederne inspiration til at bruge øvelserne sammen med deres spejdere.

Hver øvelse indeholder, udover en beskrivelse af selve aktiviteten, følgende punkter: • Mål og fokus for øvelsen • Målgruppe – herunder aldersbestemte (grenspecifikke), særlige forhold og deltagerantallet • Materialeliste • Nødvendig forberedelse • Refleksionsspørgsmål til bearbejdning af øvelsen Øvelserne er forsøgt ordnet efter de aldersgrupper (grene), som de henvender sig til.

Mere end en god aktivitet

Det er vigtigt, at lederne får en forståelse for patruljeøvelserne. Selvom øvelserne ofte vil kunne benyttes alene med et vist udbytte, er det meningen, at der skal finde en efterfølgende refleksion og debat sted. Til denne opsamling er der, som nævnt ovenfor, til hver øvelse udarbejdet en række spørgsmål til at igangsætte denne refleksion.

Det Danske Spejderkorps

12

Programudvalget

Rygsækken – et værktøj til en indsats for patruljelivet Hele materialet er tilgængeligt på www.dds.dk/patruljeliv

Hvad giver energi i patruljen

Mål og fokus for øvelsen: tegn på liv i patruljen, fortællinger og energi Målgruppe: alle (patruljer, der har eksisteret i nogen tid) Materialeliste: langt papir og tuscher Nødvendig forberedelse: har du selv set tegn på liv i patruljerne?

En patrulje, der allerede har noget patruljeliv bag sig, kan hente energi i at være opmærksom på, hvad netop de kan lide at lave sammen.

Derfor: Lav en to meter lang liste over ting, patruljen husker som gode oplevelser (med plakatstore (graffiti) bogstaver). Stort og småt i en pærevælling: Hejken langs stranden, Arnes prutter i bivuakken, da vi kom aller-allersidst i mål på divi, Milles grin osv.

Ved flere patruljer hænges listerne op synligt, så alle kan få inspiration af, hvad der giver energi og liv i andre patruljer.

Alternativ Hvis deltagerne f.eks. ikke kan skrive, kan lederen notere, eller bedre, lad spejderne finde på symboler, som de selv kan tegne og bruge til at huske oplevelserne efter (fodaftryk i strandkant, sky i bivuak, målbanner, stort grin osv.).

Refleksion over øvelsen Det er vigtigt, at øvelsen, ligesom de øvrige øvelser, efterbehandles, så der finder en refleksion over handlingen sted. Til denne efterbehandling kan følgende spørgsmål inspirere: • Kig på listen sammen - er der nogen sammenhænge?

• Hvad kan patruljen bare gøre mere af?

• Er der noget, man skal hjælpe hinanden med at få til at ske?

• Hvad kan vi gøre - NU? • GØR DET!!!

Selvom øvelser som denne ofte vil kunne benyttes alene med et vist udbytte, er det meningen at der skal finde en efterfølgende refleksion og debat sted. Til denne opsamling er der nævnt en mulig fremgangsmåde sidst i beskrivelsen af øvelsen.

Det Danske Spejderkorps

13

Programudvalget

Rygsækken – et værktøj til en indsats for patruljelivet Hele materialet er tilgængeligt på www.dds.dk/patruljeliv

Tøjdyr

Mål og fokus for øvelsen: patruljeværdier – noget af det, der samler patruljen Målgruppe: alle i patruljer Materialeliste: det tøj spejderne råder over – inkl. soveposer og lignende Nødvendig forberedelse: husk, det må godt være sjovt Lav et patrulje-tøjdyr af det tøj, I råder over!

Tøjdyrene præsenteres for de andre patruljer.

Udråb alle tøjdyrene som bedste tøjdyr i alle mulige og umulige kategorier.

Alternativt kan tøjdyrene tematiseres, f.eks.: Lav et tøjdyr, der kan inspirere jer til at tage vare på hinanden i patruljen.

Refleksion over øvelsen Det er vigtigt, at øvelsen, ligesom de øvrige øvelser, efterbehandles, så der finder en refleksion over handlingen sted. Til denne efterbehandling – der kan foregå både i forbindelse med præsentationen eller efterfølgende i patruljerne - kan følgende spørgsmål inspirere: • Hvorfor har I valgt netop dette tøjdyr?

• Hvad gør tøjdyret?

• Hvornår gør tøjdyret noget?

• Hvad sætter det pris på?

• Hvad betyder tøjdyret for patruljen?

• De samme spørgsmål, bare negative: Hvad gør tøjdyret ikke/aldrig?

Selvom øvelser som denne ofte vil kunne benyttes alene med et vist udbytte, er det meningen, at der skal finde en efterfølgende refleksion og debat sted. Til denne opsamling er der nævnt en mulig fremgangsmåde sidst i beskrivelsen af øvelsen.

Det Danske Spejderkorps

14

Programudvalget

Rygsækken – et værktøj til en indsats for patruljelivet Hele materialet er tilgængeligt på www.dds.dk/patruljeliv

Tov-firkant

Mål og fokus for øvelsen: ledelse af patruljen, kan man som leder løse en opgave Målgruppe: mikro - leder Materialeliste: et langt tov Nødvendig forberedelse: Patruljen gives bind for øjnene. De får et meget langt tov, som er bundet sammen, og får at vide, de skal danne et rektangel/kvadrat. Skal det være rigtig svært, må de heller ikke tale sammen.

Variation Måske særligt i de yngste grene kan øvelsen gentages efter refleksionen, så det tydeliggøres, at man lærer af sine erfaringer (learning by doing).

Refleksion over øvelsen Bagefter samles der op på øvelsen ved at spørge til, hvordan deltagerne oplevede situationen, og hvad det kan sige om samarbejde generelt og om denne gruppes samarbejde og rollefordeling. Til denne efterbehandling kan følgende spørgsmål inspirere: • Hvilken ledelsesstil anvendte I ?

• Hvordan fordelte I opgaverne?

• Har det betydning, at man ikke må tale sammen ?

• Hvilken?

Selvom øvelser som denne ofte vil kunne benyttes alene med et vist udbytte, er det meningen, at der skal finde en efterfølgende refleksion og debat sted. Til denne opsamling er der nævnt en mulig fremgangsmåde sidst i beskrivelsen af øvelsen.

Det Danske Spejderkorps

15

Programudvalget

Rygsækken – et værktøj til en indsats for patruljelivet Hele materialet er tilgængeligt på www.dds.dk/patruljeliv

Spindelvæv

Mål og fokus for øvelsen: patruljesamarbejde, at kunne løse en opgave i fællesskab Målgruppe: mikro - leder Materialeliste: sisal, to træer el. lign.

Nødvendig forberedelse: opsætte ”spindelvævet” Lav et stort spindelvæv mellem to træer, med et hul i midten som patruljen skal hjælpe hinanden igennem. Alle skal komme igennem hullet uden at røre snorene.

Variation Øvelsen virker i alle grene, men spindelvævet skal laves, så det passer til aldersgruppen.

Refleksion over øvelsen Bagefter samles der op på øvelsen ved at spørge til, hvordan deltagerne oplevede situationen, og hvad det kan sige om samarbejde generelt og om denne gruppes samarbejde og rollefordeling. Til denne efterbehandling kan følgende spørgsmål inspirere: • Blev opgaven løst som en patrulj eopgave?

• Fik alle den nødvendige hjælp?

Hvordan hjalp I hinanden?

Selvom øvelser som denne ofte vil kunne benyttes alene med et vist udbytte, er det meningen, at der skal finde en efterfølgende refleksion og debat sted. Til denne opsamling er der nævnt en mulig fremgangsmåde sidst i beskrivelsen af øvelsen.

Det Danske Spejderkorps

16

Programudvalget

Rygsækken – et værktøj til en indsats for patruljelivet Hele materialet er tilgængeligt på www.dds.dk/patruljeliv

Råbåndsknob – Mange små og ét stort

Mål og fokus for øvelsen: samarbejde, tage ansvar for hinanden, uformel/formel leder Målgruppe: mikro - leder Materialeliste: et knobbånd pr. person et langt tov (ikke for tungt, hvis det er mikroer eller minier) Nødvendig forberedelse: Først skal I sikre jer, at alle i patruljen kan binde et råbåndsknob. Når alle kan binde knobet godt, er vi klar til næste opgave: Patruljen fordeles jævnt langs det lange tov og alle tager fat om tovet. I skal nu binde et råbåndsknob på midten af det lange tov - evt. omkring den midterste person.

Refleksion over øvelsen Det er vigtigt, at øvelsen, ligesom de øvrige øvelser, efterbehandles, så der finder en refleksion over handlingen sted. Til denne efterbehandling kan følgende spørgsmål inspirere: • Fik I alle lært at binde råbåndsknob?

• Hvordan hjalp I hinanden med at lære at binde råbåndsknob?

• Mon I kan binde det med bind for øjnene?

• Var det nemt at binde med det lange tov ?

• Hvordan fik I organiseret det hele, så I endte med et råbåndsknob og ikke bare en omgang ”kluddermor”?

• Hvordan havde det mon været at binde med det lange tov, hvis man var helt alene?

• Var der nogen, der styrede knobbindingen?

Variation Der er mange muligheder for at variere øvelsen afhængig af deltagernes alder. Man kan f.eks. prøve at binde andre knob eller også kan man aftale, at der må ikke siges noget under øvelsen, at deltagerne har bind for øjnene, at det lange reb føres gennem alle ærmer, eller at alle (evt. på nær én) skal have hånd på tovet.

Selvom øvelser som denne ofte vil kunne benyttes alene med et vist udbytte, er det meningen, at der skal finde en efterfølgende refleksion og debat sted. Til denne opsamling er der nævnt en mulig fremgangsmåde sidst i beskrivelsen af øvelsen.

Det Danske Spejderkorps

17

Programudvalget

Rygsækken – et værktøj til en indsats for patruljelivet Hele materialet er tilgængeligt på www.dds.dk/patruljeliv

Mal din bedste spejderoplevelse

Mål og fokus for øvelsen: denne øvelse hjælper den enkelte spejder til at give udtryk for, hvorfor man er spejder ved at tage udgangspunkt i en konkret oplevelse.

Målgruppe: mikro - leder Materialeliste: papir, pensler, vandfarver, oliefarver, farveblyanter etc.

Nødvendig forberedelse: Hver deltager får at vide, at man skal tage et stykke papir og nogle farver og sætte sig for sig selv. Dér skal man prøve at komme i tanker om en god spejderoplevelse, man har haft og derefter forsøge at male denne oplevelse. Når alle har tegnet deres spejderoplevelse, sætter man sig sammen og viser på skift hinanden, hvad man har tegnet, og fortæller, hvad det er for en oplevelse, man har haft. Man kan her komme ind på, hvorfor det var en god oplevelse, hvilke værdier man synes, det var udtryk for osv.

Selvom øvelser som denne ofte vil kunne benyttes alene med et vist udbytte, er det meningen at der skal finde en efterfølgende refleksion og debat sted. Til denne opsamling er der nævnt en mulig fremgangsmåde sidst i beskrivelsen af øvelsen.

Det Danske Spejderkorps

18

Programudvalget

Rygsækken – et værktøj til en indsats for patruljelivet Hele materialet er tilgængeligt på www.dds.dk/patruljeliv

Den svage mus

Mål og fokus for øvelsen: passe på hinanden, tage ansvar, samarbejde Målgruppe: mikro – leder (flere patruljer) Materialeliste: Nødvendig forberedelse: En person stiller sig lidt væk. Denne person er fanger.

Resten samles og bliver enige om, hvem der skal være den svage mus. Fangeren må ikke vide, hvem der er den svage mus.

Det gælder nu om, at den svage mus bliver fanget som den sidste.

Da fangeren ikke ved, hvem der er den svage mus, er det opgaven at forvirre og stille sig i vejen for fangeren.

Refleksion over øvelsen Det er vigtigt, at øvelsen, ligesom de øvrige øvelser, efterbehandles, så der finder en refleksion over handlingen sted. Til denne efterbehandling kan følgende spørgsmål inspirere: • Hjalp I hinanden ? Hvordan ?

• Fordelte I opgaverne mellem jer ?

Selvom øvelser som denne ofte vil kunne benyttes alene med et vist udbytte, er det meningen, at der skal finde en efterfølgende refleksion og debat sted. Til denne opsamling er der nævnt en mulig fremgangsmåde sidst i beskrivelsen af øvelsen.

Det Danske Spejderkorps

19

Programudvalget

Rygsækken – et værktøj til en indsats for patruljelivet Hele materialet er tilgængeligt på www.dds.dk/patruljeliv

Handicapløb

Mål og fokus for øvelsen: samarbejde og det at hjælpe hinanden. Sammen kan vi mere end enkeltvis, hensyn til de andre.

Målgruppe: mikro – Leder Materialeliste: tørklæder, ørepropper og høreværn Nødvendig forberedelse: tilpasning af posterne, så de passer til deltagerne.

Patruljen deles i to dele, den ene halvdel er blinde med bind for øjnene, mens resten er døve med ørepropper og høreværn (Det kan overvejes, om de døve ikke kan snakke). De blinde får at vide, hvor posterne er og skal få det kommunikeret til de døve, så de kan komme derhen.

Posterne kan være alt muligt og ganske almindelige som på et andet løb. Men nogle mere specielle kan være: Den døve sidder på en stol med et krus på hoved, den blinde skal hælde vand i kruset, uden at den døve får alt for vådt tøj.

De blinde skal gå gennem en forhindringsbane/labyrint på tid. De døve forklarer vejen for de blinde.

Modtage en lydmorsekode med en besked som: Dan en skulptur med navnet "3flyvende hanefjer". Der skal være 7 hænder og 3 fødder på jorden.

En kimsleg, hvor de blinde hører lyde og skal forklare dem for de døve eller en følekimsleg for de blinde.

Bygning af et tårn eller en bro.

Variationer Der er rige muligheder. Man kan lægge dette ind som det ekstra tilbehør i et almindeligt løb.

Refleksion over øvelsen Bagefter samles der op på øvelsen ved at spørge til, hvordan deltagerne oplevede situationen, og hvad det kan sige om samarbejde generelt og om denne gruppes samarbejde og rollefordeling. Til denne efterbehandling kan følgende spørgsmål inspirere: • Hvilke strategier brugte I for at få tingene til at fungere?

• Hvordan kan det bruges til hverdag?

• Hvad gjorde det ved patruljen at I ikke kunne se/høre hinanden?

Selvom øvelser som denne ofte vil kunne benyttes alene med et vist udbytte, er det meningen, at der skal finde en efterfølgende refleksion og debat sted. Til denne opsamling er der nævnt en mulig fremgangsmåde sidst i beskrivelsen af øvelsen.

Det Danske Spejderkorps

20

Programudvalget

Rygsækken – et værktøj til en indsats for patruljelivet Hele materialet er tilgængeligt på www.dds.dk/patruljeliv

Stafet med pind

Mål og fokus for øvelsen: samarbejde, leg, konkurrence Målgruppe: mikro – leder (flere patruljer) Materialeliste: en pind på ca. 60 cm pr. patrulje Nødvendig forberedelse: Patruljerne stiller op på rækker.

For hver patrulj e gælder det om at få en pind først til et aftalt slutpunkt.

Den første person i hver patrulje får udleveret en pind. Personen vender sig mod de andre, bukker sig og stikker hovedet mellem benene og tegner en streg så langt væk fra benene, som han/hun kan nå. Personen giver derefter pinden til den næste i rækken, som løber hen til stregen vender sig om og stikker hoved mellem benene og tegner en ny streg og løber tilbage og giver pinden til den næste. På den måde fortsætter patruljen til den kan slå en streg bag ved det aftalte slutpunkt. Den patrulje, der kommer først, har vundet.

Variation Særligt i yngstegrenene kan man prøve stafetten to gange for at vise, at man i patruljen lærer af sine erfaringer.

Refleksion over øvelsen Det er vigtigt, at øvelsen, ligesom de øvrige øvelser, efterbehandles, så der finder en refleksion over handlingen sted. Til denne efterbehandling kan følgende spørgsmål inspirere: • Hvis stafetten er prøvet flere gange: Hvornår gik det bedst og hvorfor ?

• Hjalp I hinanden ? Hvordan ?

Selvom øvelser som denne ofte vil kunne benyttes alene med et vist udbytte, er det meningen, at der skal finde en efterfølgende refleksion og debat sted. Til denne opsamling er der nævnt en mulig fremgangsmåde sidst i beskrivelsen af øvelsen.

Det Danske Spejderkorps

21

Programudvalget

Rygsækken – et værktøj til en indsats for patruljelivet Hele materialet er tilgængeligt på www.dds.dk/patruljeliv

Nepal stafet

Mål og fokus for øvelsen: samarbejde, opmærksomhed (er nogen af de andre ved at have sten nok?)

Målgruppe: mikro – leder (minimum 3 patruljer) Materialeliste: kridt el. lign., sten Nødvendig forberedelse: Tegn X cirkler på jorden med lige lang afstand imellem og læg X sten i hver cirkel (X = antal patruljer, dvs. 3 patruljer = 3 cirkler og 3 sten) Hver patrulje stiller sig op i en række lige bag cirklerne.

Når alle er klar, startes legen.

For hver patrulje gælder det om at hente en sten fra en af de andre cirkler og lægge den i sin egen cirkel. Der må kun løbe en fra hver patrulje ad gangen.

Når en af patruljerne har samlet 2 sten flere, end de havde i forvejen, er legen slut.

Refleksion over øvelsen Det er vigtigt, at øvelsen, ligesom de øvrige øvelser, efterbehandles, så der finder en refleksion over handlingen sted. Til denne efterbehandling kan følgende spørgsmål inspirere: • Hjalp I hinanden ? Hvordan ?

• Lagde I en strategi/plan ? Fulgte I den? Hvis I ikke havde en strategi, hvordan besluttede I, hvad I skulle gøre ?

Hvorfor leger vi ? * vi kan lære at samarbejde og tage hensyn til hinanden i patruljen * vi kan lære noget om og af hinanden * vi afreagerer og får motion * vi bliver glade og frie.

Selvom øvelser som denne ofte vil kunne benyttes alene med et vist udbytte, er det meningen, at der skal finde en efterfølgende refleksion og debat sted. Til denne opsamling er der nævnt en mulig fremgangsmåde sidst i beskrivelsen af øvelsen.

Det Danske Spejderkorps

22

Programudvalget

Rygsækken – et værktøj til en indsats for patruljelivet Hele materialet er tilgængeligt på www.dds.dk/patruljeliv

Avis-stafet

Mål og fokus for øvelsen: samarbejde Målgruppe: mikro - leder Materialeliste: 1 stak aviser Nødvendig forberedelse: Hver patrulje får udleveret to aviser. (Hvis patruljerne er så store, at de ikke kan stå på en avis uden at røre jorden, udleveres en ekstra avis).

Ved at lægge den ene avis foran den anden og kun gå på aviserne og ikke på jorden skal patruljerne hurtigst muligt gå fra start til slut.

Variationer Aviserne kan erstattes af andre ting som brædder, stole eller andet til at stå på.

Refleksion over øvelsen Bagefter samles der op på øvelsen ved at spørge til, hvordan deltagerne oplevede situationen, og hvad det kan sige om samarbejde generelt og om denne gruppes samarbejde og rollefordeling. Til denne efterbehandling kan følgende spørgsmål inspirere: • Hvem afgjorde, hvor store skridt der skulle tages? (Hvor stor afstand var der mellem aviserne) • Var alle med til at holde balancen og sikre, at patruljen ikke trådte ved siden af ?

Selvom øvelser som denne ofte vil kunne benyttes alene med et vist udbytte, er det meningen, at der skal finde en efterfølgende refleksion og debat sted. Til denne opsamling er der nævnt en mulig fremgangsmåde sidst i beskrivelsen af øvelsen.

Det Danske Spejderkorps

23

Programudvalget

Rygsækken – et værktøj til en indsats for patruljelivet Hele materialet er tilgængeligt på www.dds.dk/patruljeliv

Boldleg

Mål og fokus for øvelsen: Sætte mål, vi kan gøre det bedre, udvikle noget sammen, lytte til hinanden, hvis vi taler sammen, bliver det bedre Målgruppe: mikro – leder (flere patruljer) Materialeliste: en bold pr. patrulje Nødvendig forberedelse: Patruljen står i en rundkreds.

En person har en bold og kaster bolden til en i cirklen. Når man modtager bolden, siger man sit navn og kaster den videre til en, som ikke har haft den før. Det kan hjælpe, hvis man rækker en arm op, når man har haft bolden.

Når bolden har været hele vejen rundt, beder lederen patruljen om at gøre det igen, men i samme rækkefølge som før...

Når bolden igen er kommet rundt, spørges, om de kan gøre det hurtigere, og om hvor hurtigt det så er.

Lederen tager nu tid og de prøver igen nogle gange (den kendte rekord er 15 personer på 4 sekunder, så der er rig rum for udvikling….).

Refleksion over øvelsen Det er vigtigt, at øvelsen, ligesom de øvrige øvelser, efterbehandles, så der finder en refleksion over handlingen sted. Til denne efterbehandling kan følgende spørgsmål inspirere: • Hvis stafetten er prøvet flere gange: Hvornår gik det bedst og hvorfor ?

• Hjalp I hinanden ? Hvordan ?

Selvom øvelser som denne ofte vil kunne benyttes alene med et vist udbytte, er det meningen, at der skal finde en efterfølgende refleksion og debat sted. Til denne opsamling er der nævnt en mulig fremgangsmåde sidst i beskrivelsen af øvelsen.

Det Danske Spejderkorps

24

Programudvalget

Rygsækken – et værktøj til en indsats for patruljelivet Hele materialet er tilgængeligt på www.dds.dk/patruljeliv

Slikfordelingsøvelse

Mål og fokus for øvelsen: denne øvelse kan illustrere beslutningsprocesserne i en gruppe og de roller, den enkelte påtager sig i en beslutningssituation.

Målgruppe: mikro - senior Materialeliste: et par poser slik tilpasset deltagernes antal.

Nødvendig forberedelse: Gruppen får udleveret en pose slik og får at vide, at de skal finde ud af, hvordan de vil fordele slikket. Hvis de nu bare deler slikket på tre sekunder, kan du evt. spørge ind til, hvordan de blev enige. Undervejs i diskussionen kan du observere, hvordan samtalen forløber, hvilke kriterier der opstilles for beslutningen, om alle har indflydelse på beslutningen, om deltagerne giver udtryk for, hvad de synes er vigtigt, osv.

Refleksion over øvelsen Bagefter samles op, ved at du stiller spørgsmål til, hvordan deltagerne oplevede situationen, om de faktisk syntes, at det var en vigtig beslutning, om alle havde lige meget indflydelse osv. Du kan supplere med dine egne observationer eller din viden om beslutningsprocesser generelt.

• Hvad er det, som diskuteres? Er det et konkret spørgsmål eller et principspørgsmål?

Diskuterer alle det samme - og på samme “niveau”?

• Bliver de samme ting gentaget igen og igen? - og i så fald, skyldes det, at det sagte ikke bliver forstået, fordi budskabet er uklart, eller tales der for døve øren?

• Hvordan er rollefordelingen i gruppen? Er der nogen, som har magten, tales der ned til folk, bliver alles mening hørt osv.?

• Bliver der overhovedet lyttet?

• Hvordan bliver der taget beslutninger?

Selvom øvelser som denne ofte vil kunne benyttes alene med et vist udbytte, er det meningen, at der skal finde en efterfølgende refleksion og debat sted. Til denne opsamling er der nævnt en mulig fremgangsmåde sidst i beskrivelsen af øvelsen.

Det Danske Spejderkorps

25

Programudvalget

Rygsækken – et værktøj til en indsats for patruljelivet Hele materialet er tilgængeligt på www.dds.dk/patruljeliv

Helle-fange

Mål og fokus for øvelsen: samarbejde, godt kammeratskab, tage ansvar, det er svært at modtage hjælp, det er svært at hjælpe på det rigtige tidspunkt Målgruppe: mikro – leder (flere patruljer) Materialeliste: tre helle-ting Nødvendig forberedelse: Der er 3 ting, som giver helle. Når man har en helle-ting, kan man ikke fanges.

Helle-ting må : • kun gives til en person, som har bedt om det • ikke kastes og ikke ramme jorden (hvis de rammer jorden, udgår de af legen, og der er så en mindre). Øvelsen prøves først med én fanger.

Derefter findes der to fangere, som får tid til at lægge en strategi sammen. Resten får også tid til at lægge strategi, og øvelsen prøves igen.

Refleksion over øvelsen Det er vigtigt, at øvelsen, ligesom de øvrige øvelser, efterbehandles, så der finder en refleksion over handlingen sted. Til denne efterbehandling kan følgende spørgsmål inspirere: • Hvordan gik det første gang – og anden gang ?

• Hvad var svært ? Hvorfor ?

• Hjalp I hinanden ? Hvordan ?

Selvom øvelser som denne ofte vil kunne benyttes alene med et vist udbytte, er det meningen, at der skal finde en efterfølgende refleksion og debat sted. Til denne opsamling er der nævnt en mulig fremgangsmåde sidst i beskrivelsen af øvelsen.

Det Danske Spejderkorps

26

Programudvalget

Rygsækken – et værktøj til en indsats for patruljelivet Hele materialet er tilgængeligt på www.dds.dk/patruljeliv

Med rumskib til månen

Mål og fokus for øvelsen: patruljen skal sammen finde frem til en fælles beslutning om udstyrslisten.

Målgruppe: mikro - leder Materialeliste: en situationsberetning samt en udstyrsliste kopieret til hver enkelt patruljemedlem. I bilag 1 finder du et kopiark med situationsberetning og udstyrsliste.

Nødvendig forberedelse: Med udgangspunkt i situationsberetningen skal patruljen finde frem til en fælles beslutning om udstyrslisten.

For de spejdere, der ikke kan læse, laves et papir med tegninger/symboler over de ting, der står på listen.

Refleksion over øvelsen Det er vigtigt, at øvelsen, ligesom de øvrige øvelser, efterbehandles, så der finder en refleksion over handlingen sted. Til denne efterbehandling kan følgende spørgsmål inspirere: • Var det svært at blive enige i patruljen?

• Var det en fordel at få snakket udstyrslisten igennem med de andre fra patruljen ?

• Var der nogen i patruljen, som vidste noget særligt om udstyret, så I bedre kunne se, hvor vigtigt det var ? eller • Kunne I udnytte hinandens viden?

• Hvem ville bestemme mest ?

• Beskriv processen med at blive enige Selvom øvelser som denne ofte vil kunne benyttes alene med et vist udbytte, er det meningen, at der skal finde en efterfølgende refleksion og debat sted. Til denne opsamling er der nævnt en mulig fremgangsmåde sidst i beskrivelsen af øvelsen.

Det Danske Spejderkorps

27

Programudvalget

Rygsækken – et værktøj til en indsats for patruljelivet Hele materialet er tilgængeligt på www.dds.dk/patruljeliv

Farligt affald

Mål og fokus for øvelsen: målet er at få patruljen til at samarbejde om opgaven, så alle bidrager konstruktivt til opgavens løsning. Patruljen er afhængig af, at alle samarbejder, for at opgaven kan løses. Øvelsen lægger op til en forståelse af, at nogle opgaver kun kan løses, hvis alle bidrager. Samtidig er det også en øvelse i patruljeledelse.

Målgruppe: (mikro -) junior – leder (Mikro/mini-patruljer skal have meget hjælp for at løse opgaven, men kan ved voksenhjælp nok også løse opgaven).

Materialeliste: 4 stk. snor a ca. 7 meter, 1 bøjle, 4 stk. elastikker, 3 stk. clips, 3 stk. papir, 1 limstift, 1 spand Nødvendig forberedelse: Der laves et indrammet område på 10x10 m med en spand i midten med ”det farlige affald”.

Det indrammede område er svært forurenet, hvorfor det er strengt forbudt at betræde det. Men I skal have fat i den væske, der er i spanden inde i området. I skal udvælge en i patruljen, som skal lede arbejdet. I planlægningsfasen må I alle tale frit. I skal sørge for, at alle i patruljen kender planen og løbende får de nødvendige informationer.

Når der skal ”arbejdes” er det kun den i gruppen, der skal lede arbejdet, der må tale frit, DE ANDRE MÅ KUN GØRE NØJAGTIGT, HVAD DE FÅR BESKED PÅ, og de må kun tale ved at svare JA ELLER NEJ. I har de udleverede materialer til rådighed, og kun disse må anvendes i forsøget på at redde området fra forurening.

Variationer I yngstegrenene kan patruljen nok ikke selv planlægge udførelsen, hvorfor der vil være en voksen leder til stede i hver patrulje til at hjælpe patruljen med at finde ud af, hvordan opgaven skal løses.

Refleksion over øvelsen Bagefter samles der op på øvelsen ved at spørge til, hvordan deltagerne oplevede situationen, og hvad det kan sige om samarbejde generelt og om denne gruppes samarbejde og rollefordeling. Til denne efterbehandling kan følgende spørgsmål inspirere: • Hvordan løste I opgaven?

• Hvordan havde I fordelt opgaverne? Hvordan fungerede det?

• Kunne I have løst opgaven ved at arbejde hver for sig?

• Hvordan var I afhængige af hinanden, da I løste opgaven?

• Hvordan var det kun at modtage instruktioner fra en person fra patruljen, da I løste opgaven?

• Hvordan var det at være leder af arbejdet?

• Hvis noget gik galt undervejs, hvorfor gjorde det så det?

• Hvad var I bedst til?

• Hvad kunne I godt blive bedre til, når I skal løse sådan en opgave?

Selvom øvelser som denne ofte vil kunne benyttes alene med et vist udbytte, er det meningen at der skal finde en efterfølgende refleksion og debat sted. Til denne opsamling er der nævnt en mulig fremgangsmåde sidst i beskrivelsen af øvelsen.

Det Danske Spejderkorps

28

Programudvalget

Rygsækken – et værktøj til en indsats for patruljelivet Hele materialet er tilgængeligt på www.dds.dk/patruljeliv

Tårn af sugerør

Mål og fokus for øvelsen: samarbejde er nødvendigt, det er svært at samarbejde uden kommunikation, alles bidrag er nødvendigt Målgruppe: mini - leder Materialeliste: sugerør, tape Nødvendig forberedelse: Patruljen skal på fem minutter bygge det højeste tårn af sugerør. Tårnet skal kunne stå selv.

Opgaven kan udføres på 2 forskellige måder: Måde 1: Alle får på forhånd tildelt en bestemt opgave. De andre i patruljen kender den ikke, og patruljen må ikke tale sammen.

Opgaverne: * du skal tage alle de røde og skal starte * du skal tage alle de gule * du skal tage alle de blå * du skal tage de sidste (må først bruges, når de andre er brugt op) * du må kun bruge tapen.

Måde 2: Patruljen får opgaven, og skal så bare gå i gang.

Refleksion over øvelsen Det er vigtigt, at øvelsen, ligesom de øvrige øvelser, efterbehandles, så der finder en refleksion over handlingen sted. Til denne efterbehandling kan følgende spørgsmål inspirere: • Hvordan følte de forskellige, at det gik?

• Var det nemt at samarbejde – hvorfor / hvorfor ikke ?

Selvom øvelser som denne ofte vil kunne benyttes alene med et vist udbytte, er det meningen, at der skal finde en efterfølgende refleksion og debat sted. Til denne opsamling er der nævnt en mulig fremgangsmåde sidst i beskrivelsen af øvelsen.

Det Danske Spejderkorps

29

Programudvalget

Rygsækken – et værktøj til en indsats for patruljelivet Hele materialet er tilgængeligt på www.dds.dk/patruljeliv

Hvor mange trekanter ?

Mål og fokus for øvelsen: det giver et bedre resultat at være mange Målgruppe: mini - leder Materialeliste: tegningen med trekanter (bilag 2) kopieret til hvert medlem i patruljen Nødvendig forberedelse: Hvert patruljemedlem får udleveret en kopi af trekant-tegningen. Først finder hvert enkelt medlem ud af, hvor mange trekanter, der i alt er på tegningen.

Efter ca. 5 minutter samles patruljen og fremlægger resultaterne for hinanden. Der vil helt sikkert være uenighed. Patruljen skal derefter blive enige om det rigtige resultat.

Refleksion over øvelsen Det er vigtigt, at øvelsen, ligesom de øvrige øvelser, efterbehandles, så der finder en refleksion over handlingen sted. Til denne efterbehandling kan følgende spørgsmål inspirere: • Hvad skete der, da I skulle fortælle hinanden jeres resultater?

• Hvorfor mon resultaterne var forskellige?

• Var der nogle i patruljen, der ville bestemme?

• Var det kun, fordi I skulle blive enige, at I blev det?

• Kunne I bruge hinanden?

Selvom øvelser som denne ofte vil kunne benyttes alene med et vist udbytte, er det meningen, at der skal finde en efterfølgende refleksion og debat sted. Til denne opsamling er der nævnt en mulig fremgangsmåde sidst i beskrivelsen af øvelsen.

Det Danske Spejderkorps

30

Programudvalget

Rygsækken – et værktøj til en indsats for patruljelivet Hele materialet er tilgængeligt på www.dds.dk/patruljeliv

Rafteøvelse

Mål og fokus for øvelsen: samarbejde, rollefordelinger Målgruppe: junior - leder Materialeliste: rafter, sisal og plads Nødvendig forberedelse: hvad vil du være særligt opmærksom på i den enkelte patrulje?

Denne øvelse er en samarbejdsøvelse, der er god til at illustrere visse aspekter af rollefordelingen i en gruppe.

Patruljen får at vide, at de skal bygge et tårn af rafter uden at tale sammen. Gerne inden for et afgrænset tidsrum (fx. 20 min.).

Som vejleder kan du observere på rollefordelingen, på samarbejdet, på deltagernes opmærksomhed over for hinanden, på om der er nogen, som overtager styringen, mens andre er passive osv.

Variation Patruljen kan i stedet bygge en bro over en å. Hele patruljen skal derefter over broen.

Refleksion over øvelsen Bagefter samles der op på øvelsen ved at spørge til, hvordan deltagerne oplevede situationen, og hvad det kan sige om samarbejde generelt og om denne patruljes samarbejde og rollefordeling. Til denne efterbehandling kan følgende spørgsmål inspirere: • Forstod alle deltagere hele opgaven?

• Forstod alle, hvordan de kunne bidrage til problemets løsning? Og var alle opmærksomme på, hvordan de kunne hjælpe hinanden og sig selv?

• Hvordan var rollefordelingen under øvelsen?

• Var deltagerne tilfredse med den rolle, de blev tildelt, eller selv påtog sig?

• Var deltagerne tilfredse med hinandens arbejdsindsats?

• Hvad karakteriserer godt samarbejde?

• Arbejdede de på samme måde, som de gør normalt? Hvad var forskelligt, og hvad var ens?

• Hvordan kunne de have arbejdet bedre sammen? Hvad kan de gøre i fremtiden for at arbejde bedre sammen i patruljen?

Selvom øvelser som denne ofte vil kunne benyttes alene med et vist udbytte, er det meningen, at der skal finde en efterfølgende refleksion og debat sted. Til denne opsamling er der nævnt en mulig fremgangsmåde sidst i beskrivelsen af øvelsen.

Det Danske Spejderkorps

31

Programudvalget

Rygsækken – et værktøj til en indsats for patruljelivet Hele materialet er tilgængeligt på www.dds.dk/patruljeliv

A-buk transport gennem slangeørkenen

Mål og fokus for øvelsen: samarbejde, ledelse Målgruppe: junior - leder Materialeliste: rafter, sisal, evt. ”skat” Nødvendig forberedelse: afmærke et område, hvor der på begge sider er plads til at nogle folk kan gå.

Patruljen skal transportere én fra patruljen gennem et område, hvor ingen må gå.

Opgaven er først at fremstille en A-buk.

Patruljen placerer herefter en person på Abukken. Nu skal patruljen få A-bukken til at ”vandre” gennem området, uden at personen på A-bukken rører jorden.

Variationer For enden af området kan der for eksempel være en skat, som patruljen skal hente.

Refleksion over øvelsen Bagefter samles der op på øvelsen ved at spørge til, hvordan deltagerne oplevede situationen, og hvad det kan sige om samarbejde generelt og om denne gruppes samarbejde og rollefordeling. Til denne efterbehandling kan følgende spørgsmål inspirere: • Til personen på A-bukken: hvordan synes du det gik ? Følte du dig tryg ?

• Til alle: hvem bestemte ? Hvem er det normalt i patruljen, som bestemmer?

Selvom øvelser som denne ofte vil kunne benyttes alene med et vist udbytte, er det meningen, at der skal finde en efterfølgende refleksion og debat sted. Til denne opsamling er der nævnt en mulig fremgangsmåde sidst i beskrivelsen af øvelsen.

Det Danske Spejderkorps

32

Programudvalget

Rygsækken – et værktøj til en indsats for patruljelivet Hele materialet er tilgængeligt på www.dds.dk/patruljeliv

Imagekampagne

Mål og fokus for øvelsen: synliggørelse af værdier, individuelle og fælles, respekt for forskellighed Målgruppe: junior - leder Materialeliste: plakatpapir og farver – alternativt ”det vi har” Nødvendig forberedelse: tænk øvelsen igennem – hvad ville du selv svare?

Lav en plakat, der viser noget, der er vigtigt for jeres patrulje! (Én eller flere af patruljens værdier) Spejderne skal nu lade sig hverve af de andre patruljers plakater (plakaterne konkurrerer om at lokke spejderne til). Spejderne SKAL vælge.

Valget indebærer, at spejderne mere eller mindre bevidst forholder sig til spørgsmål som: • Hvad tiltrækker mig (mest)?

• Hvad lægger jeg vægt på?

• Hvad får mig til at involvere mig i andre?

• Hvad får mig til at gå ind i en gruppe?

Alternativ: Udvid plakatbegrebet – måske er den levende eller en skulptur eller…

Refleksion over øvelsen Det er vigtigt, at øvelsen, ligesom de øvrige øvelser, efterbehandles, så der finder en refleksion over handlingen sted. Til denne efterbehandling kan I stille den samme type spørgsmål i patruljen. Her vil det blive tydeligt, at der er forskelle i, hvad hver enkelt lægger vægt på, så der kan fortsættes med spørgsmål om at respektere forskelligheder.

Selvom øvelser som denne ofte vil kunne benyttes alene med et vist udbytte, er det meningen, at der skal finde en efterfølgende refleksion og debat sted. Til denne opsamling er der nævnt en mulig fremgangsmåde sidst i beskrivelsen af øvelsen.

Det Danske Spejderkorps

33

Programudvalget

Rygsækken – et værktøj til en indsats for patruljelivet Hele materialet er tilgængeligt på www.dds.dk/patruljeliv

Citronøvelse

Mål og fokus for øvelsen: denne øvelse giver et billede af samarbejdet i en patrulje og de roller den enkelte påtager sig i en samarbejdssituation.

Målgruppe: junior - leder Materialeliste: en citron pr. deltager, et par sprittuscher.

Nødvendig forberedelse: Hver deltager får en citron udleveret. På et minut skal de ”lære deres egen citron at kende” – føle, kigge, snuse osv., mens vejlederen engageret fortæller om citronens liv fra frø til en stor saftig citron. Derefter skriver deltagerne navn på deres citron og afleverer den til vejlederen.

Man må ikke lave særlige mærker eller andre kendetegn på citronen. Deltagerne forlader lokalet, og citronerne gemmes rundt omkring i lokalet. Deltagerne får at vide, at det er en samarbejdsøvelse, og at det gælder om, at de finder hver sin citron med bind for øjnene. De er altså først færdige, når alle har en citron, som de mener er deres.

Refleksion over øvelsen Det kommer an på, hvad du vil med øvelsen, om det er en god idé at samle op på den. Hvis du mest bruger den som ’opvarmning’ og for at se deltagernes samarbejde, er det ikke nødvendigt.

Hvis du ønsker, at deltagerne selv skal opdage, hvordan de samarbejder ved at lave øvelsen, er det nødvendigt at samle op. Men du skal være opmærksom på, at det kun er dig, der har set, hvad der foregik, og derfor kan deltagerne måske ikke genkende sig selv i opsamlingen. For at undgå, at det bliver dig, der fortæller deltagerne, hvordan du har set deres samarbejde, kan du lade en af deltagerne være observatør og derefter bede vedkommende om at fortælle om sin oplevelse.

Til denne efterbehandling kan følgende spørgsmål inspirere: • Hvordan oplevede du situationen?

• Hvad gjorde du, da du fandt din egen citron?

• Hvem tog initiativ til at lede samarbejdet?

• Var du frustreret på noget tidspunkt – hvorfor/hvorfor ikke?

• Hvad kunne du/I have gjort anderledes?

Selvom øvelser som denne ofte vil kunne benyttes alene med et vist udbytte, er det meningen, at der skal finde en efterfølgende refleksion og debat sted. Til denne opsamling er der nævnt en mulig fremgangsmåde sidst i beskrivelsen af øvelsen.

Det Danske Spejderkorps

34

Programudvalget

Rygsækken – et værktøj til en indsats for patruljelivet Hele materialet er tilgængeligt på www.dds.dk/patruljeliv

Leg med Lego

Mål og fokus for øvelsen: samarbejde, opgaveløsning, individuelle ressourcer Målgruppe: læsende spejdere - leder Materialeliste: legoklodser, skriftlig instruktion, øjenbind Nødvendig forberedelse: instruktion skrives Patruljen skal bygge en figur i Lego efter nogle bestemte retningslinier. Instruktionen er skriftlig. Patruljens medlemmer handicappes på forskellig vis, således at 1-2 kan tale men ikke se eller bruge hænderne, 1-2 kan se og tale, men ikke bruge hænderne, og 1-2 kan bruge hænderne og se, men ikke tale. Instruktionen udleveres i to eksemplarer til de to, der kun kan tale, forinden øvelsens start. De må se instruktionen i 1 minut, hvorefter de blindes, og øvelsen starter.

Instruktionen må tilpasses de legoklodser man nu engang har. For eksempel et hus, der er 12 x 8 cm, med et vindueshul på hver langside, væggene startende med en hvid række og sluttende med en rød, fladt tag, sort skorsten.

Refleksion over øvelsen Det er vigtigt, at øvelsen, ligesom de øvrige øvelser, efterbehandles, så der finder en refleksion over handlingen sted. Til denne efterbehandling kan følgende spørgsmål inspirere: • Hvordan løste I opgaven?

• Var alle med til at løse opgaven?

• Oplevede I frustrationer undervejs, og hvordan håndterede I så disse?

• Hvordan kunne I udnytte hinandens evner/muligheder?

Selvom øvelser som denne ofte vil kunne benyttes alene med et vist udbytte, er det meningen, at der skal finde en efterfølgende refleksion og debat sted. Til denne opsamling er der nævnt en mulig fremgangsmåde sidst i beskrivelsen af øvelsen.

Det Danske Spejderkorps

35

Programudvalget

Rygsækken – et værktøj til en indsats for patruljelivet Hele materialet er tilgængeligt på www.dds.dk/patruljeliv

Håndtering (Erik - ok)

Mål og fokus for øvelsen: fælles problemløsning, kreativitet og mønsterbrydning Målgruppe: spejder - leder (4 – 40 personer, ikke nødvendigvis i patruljer) Materialeliste: en håndterlig ting Nødvendig forberedelse: prøv øvelsen selv – overvej nøje forskellen på nødvendige og blokerende rammer i opgavestillingen En ting rækkes fra hånd-til-hånd i bestemt rækkefølge hurtigst muligt. Deltagerne placeres i to rækker overfor hinanden under instruktionen. En af personerne i den ene ende starter, og tingen rækkes i zigzag ned gennem rækken og tilbage, så alle har haft den. Der tages tid fra person nr.

1 til person nr. sidst.

Patruljen opfordres til at prøve at gøre det hurtigere og hurtigere, evt. provokeret ved, at det er set hurtigere (under 1 sekund). I den indledende instruktion er det væsentligt, at man ikke får sat unødvendige rammer op (som f.eks. at de skal blive stående, at bolden skal kastes/rækkes osv.). De nødvendige rammer er blot: Fra hånd til hånd i den angivne rækkefølge. Undervejs må gruppen selv erkende de rammer, de selv ubevidst har sat op og bryde med disse.

Refleksion over øvelsen Det er vigtigt, at øvelsen, ligesom de øvrige øvelser, efterbehandles, så der finder en refleksion over handlingen sted. Til denne efterbehandling kan følgende spørgsmål inspirere: • Hvordan oplevede du øvelsen?

• Hvem tog initiativer?

• Var der nogle afgørende hændelser?

Selvom øvelser som denne ofte vil kunne benyttes alene med et vist udbytte, er det meningen, at der skal finde en efterfølgende refleksion og debat sted. Til denne opsamling er der nævnt en mulig fremgangsmåde sidst i beskrivelsen af øvelsen.

Det Danske Spejderkorps

36

Programudvalget

Rygsækken – et værktøj til en indsats for patruljelivet Hele materialet er tilgængeligt på www.dds.dk/patruljeliv

Positioner

Mål og fokus for øvelsen: afstande, dominans, selvstændig stillingtagen og kompromiser Målgruppe: spejder - leder (mindst 6 personer) Materialeliste: god plads Nødvendig forberedelse: prøv den – indstil dig på kaos – og nej, det er ikke altid, at øvelsen bare hører op af sig selv!

Hver deltager beslutter sig for at holde en bestemt afstand til en bestemt af de andre (F.eks. ”Jeg vil hele tiden være 4½ m fra Jens!”). Man bestemmer selv, hvem af de andre, og man holder begge beslutninger for sig selv.

Alle begynder samtidig at placere sig i forhold til hinanden, så den enkeltes egen besluttede afstand opnås.

Medfører en del bevægelse og kaos.

Udbygning: Hver enkelt skal placere sig i forhold til to personer.

Refleksion over øvelsen Det er vigtigt, at øvelsen, ligesom de øvrige øvelser, efterbehandles, så der finder en refleksion over handlingen sted. Til denne efterbehandling kan følgende spørgsmål inspirere: • Hvad skete?

• Hvordan oplevede de enkelte det?

• Hvor fast holdt den enkelte på sin beslutning? (Er 4½ m det samme i begyndelsen som til sidst?)

Selvom øvelser som denne ofte vil kunne benyttes alene med et vist udbytte, er det meningen, at der skal finde en efterfølgende refleksion og debat sted. Til denne opsamling er der nævnt en mulig fremgangsmåde sidst i beskrivelsen af øvelsen.

Det Danske Spejderkorps

37

Programudvalget

Rygsækken – et værktøj til en indsats for patruljelivet Hele materialet er tilgængeligt på www.dds.dk/patruljeliv

Holdningsvandring

Mål og fokus for øvelsen: denne øvelse kan bruges til at få alle i en patrulje til at danne og udtrykke deres egen mening omkring et konkret emne.

Målgruppe: spejder - leder Materialeliste: små papirsedler, skrivematerialer, bold, tilstrækkelig plads til at deltagerne kan bevæge sig.

Nødvendig forberedelse: sørg for selv at have nogle færdige dilemmaer klar på forhånd.

Deltagerne får besked på at skrive en række dilemmaer vedrørende patruljeliv. Alternativt kan du som vejleder have skrevet nogle dilemmaer ned på forhånd og bruge det som eksempel for deltagerne. Dilemmaerne kan f.eks. handle om patruljens arbejde, engagement, arbejdsformen eller noget helt fjerde. Vejlederen indsamler dilemmasedlerne, når alle er færdige.

Deltagerne stiller sig på en række efter hinanden med front mod vejlederen. Der skal være plads til begge sider af rækken, således at deltagerne kan bevæge sig fra side til side. Vejlederen stiller dem et dilemma, som de skal erklære sig enige eller uenige i ved at gå enten til højre eller venstre. Når alle har placeret sig, kaster vejlederen en bold til en af deltagerne, som derefter skal begrunde sit valg. Derefter kaster han eller hun bolden videre til en anden, der fortæller sin begrundelse osv. Når man har hørt et par forskellige begrundelser, stilles et nyt dilemma. Bagefter kan I evt. tage en fælles diskussion af nogle af de dilemmaer, der var mest uenighed om.

Alternativt til at kaste en bold rundt, kan man sætte patruljemedlemmerne sammen i par eller grupper med forskellige holdninger og give dem et par minutter til at diskutere dilemmaet.

Refleksion over øvelsen Det er som regel ikke nødvendigt at lave en opsamling efter en holdningsvandring, fordi deltagerne får åbnet op for nogle diskussioner, som I måske skal tage i løbet af hele aftenen.

Det kan til gengæld være en god ide, at du tager notater undervejs, hvis nogle af dilemmaerne skulle vise sig at være særlig relevante for deltagerne.

Selvom øvelser som denne ofte vil kunne benyttes alene med et vist udbytte, er det meningen, at der skal finde en efterfølgende refleksion og debat sted. Til denne opsamling er der nævnt en mulig fremgangsmåde sidst i beskrivelsen af øvelsen.

Det Danske Spejderkorps

38

Programudvalget

Rygsækken – et værktøj til en indsats for patruljelivet Hele materialet er tilgængeligt på www.dds.dk/patruljeliv

Dilemma i rummet

Mål og fokus for øvelsen: debatøvelse hvor patruljen skal nå til enighed om en række spørgsmål.

Målgruppe: spejder - leder Materialeliste: ingen Nødvendig forberedelse: gennemgang af historien og overvejelser over særlige problemfelter.

På grund af en alt for sent opdaget gigantisk meteor med kurs direkte mod planeten jorden, er jorden truet af snarlig undergang. I er blandt de 400 heldige, der af EU er udpeget til at forsøge at videreføre menneskeslægten på en anden planet i rummet. Rumfærgens passagerer er repræsentative for befolkningssammensætningen i Europa, både for så vidt angår alder, køn, etnisk oprindelse og uddannelse. Hertil kommer en række eksperter indenfor rumfart, landbrug, astronomi, mv. Det skal snart vise sig, at flere problemer og konflikter vil opstå.

1. Rumskibet rystes af en bølge af vold og flere tilfælde af voldtægt. Ledelsen på rumskibet er trods to ugers efterforskning ikke kommet en opklaring nærmere. Ledelsen foreslår derfor, at der etableres en omfattende overvågning på hele rumskibet, idet der skal opsættes videokameraer i alle rum. Kameraerne skal blandt andet opsættes i gange, soverum, badeværelser og opholdsrum. En gruppe passagerer vil i et overvågningsrum på fjernsynsskærme kontrollere, at der ikke indtræffer nye overgreb. Vil I stemme for ledelsens forslag?

2. Omkring halvdelen af vandforsyningerne viser sig at være inficeret med legionella -bakterien, der kan vær dødbringende for især svage og ældre. Hvis I undlader at anvende denne del af forsyningerne, vil der kun være tilstrækkeligt med vand til alle i en periode på fire uger – herefter vil vandet være opbrugt. Nærmeste planet er mindst fem ugers rejse borte.

Hvad vil I gøre – hvem skal have vand og hvor længe?

3. I er nu nået frem til en planet, som eksperterne ombord på rumfærgen vurderer som muligt beboelig. I har imidlertid konstateret, at der nærmer sig et rumskib fra Kina, som også overvejer at forsøge en bosætning på planeten. I har kommunikeret med kineserne, der har oplyst at der i deres rumskib er ca. tre gange så mange mennesker ombord, som der er I jeres. Iblandt passagererne er 100 topofficerer fra den kinesiske hær, der alle er medlemmer af det kommunistiske parti. I har mulighed for i et overraskelsesangreb at udslette det kinesiske rumskib. Hvad vil I gøre?

Refleksion over øvelsen Det er vigtigt, at øvelsen, ligesom de øvrige øvelser, efterbehandles, så der finder en refleksion over handlingen sted. Til denne efterbehandling kan følgende spørgsmål inspirere: • Hvordan traf I en afgørelse?

• Hvordan håndterede I uenighed i patruljen?

• Fik alle mulighed for at komme til orde og bidrage med deres synspunkter?

Selvom øvelser som denne ofte vil kunne benyttes alene med et vist udbytte, er det meningen at der skal finde en efterfølgende refleksion og debat sted. Til denne opsamling er der nævnt en mulig fremgangsmåde sidst i beskrivelsen af øvelsen.

Det Danske Spejderkorps

39

Programudvalget

Rygsækken – et værktøj til en indsats for patruljelivet Hele materialet er tilgængeligt på www.dds.dk/patruljeliv

Generelle refleksionsspørgsmål I arbejdet med patruljeliv kan det være en god ide, at ikke bare lederne men også spejderne får sat ord på deres oplevelser af, hvad godt patruljeliv er. I dette afsnit beskrives nogle generelle refleksionsspørgsmål, som lederne kan anvende til at diskutere patruljeliv med deres spejdere ud fra.

Spørgsmålene er ikke udfyldende og er kun eksempler på, hvilke områder man som leder kan forsøge at komme ind på sammen med spejderne – hvad enten de bruges i forbindelse med patruljens time, diskuteres under en hejk eller under en stjernefyldt himmel ved lejrbålets skær.

Det vigtigste ved spørgsmålene her er, at de forsøger at sætte fokus på patruljernes trivsel og velfærd.

Det er vigtigt, at man som leder afpasser snakken med spejderne efter, hvor meget man i forvejen taler med sine spejdere, hvor meget børnene allerede har arbejdet i patruljer, og hvor langt børnene er kommet i deres demokratiseringsproces. Spejderne skal også lære noget om konsekvens. Lederne skal sørge for, at spejderne bliver hørt. Særligt i yngstegrenene er det vigtigt, at du som leder bruger forståelige ord og det sprog, du normalt anvender til den aldersklasse, at spørgsmålene er praktiske og konkrete, og at du bruger korte og forståelige sætninger.

Selvom spørgsmålene er udarbejdet til brug sammen med spejderne, kan de sagtens anvendes i forbindelse med afdelingsledermøder eller gruppeledelsesmøder til en mere generel snak om patruljeliv i gruppen.

Mikrogrenen

Patruljeliv i mikrogrenen er ikke helt som i andre grene. I mikrogrenen er patruljeliv begyndelsen på forståelsen af, hvordan patruljeliv skal udvikle sig til, at børn leder børn. I denne gren er der altid en voksen leder knyttet til hver patrulje.

Nedenstående spørgsmål retter sig mod mikrolederne. Mikrospejderne vil være for små til at tage en sådan samtale om, hvordan patruljelivet fungerer, da det er for abstrakt. Derimod vil det som leder være en god ide at tale med børnene om det, hvis der skulle opstå konkrete problemer, som børnene kan tage stilling til her og nu.

Værdien af patruljeliv: • Hvad er patruljearbejdets styrker og svagheder?

• Hvad er patruljeliv i din flok?

• Er patruljeliv en værdi i sig selv?

Medbestemmelse: • Hvordan kan den enkelte mikro få indflydelse på patruljearbejdet?

• Hvordan kan du som leder give plads til medbestemmelse?

Ansvar: • Hvordan kan du som leder give patruljen ansvar for sig selv/alle?

Arbejdsstof: • Lægger arbejdsstoffet op til patruljeliv?

Minigrenen • • • • • •

Fortæl mig, hvad der er godt ved jeres patrulje Fortæl mig lidt om jeres patrulje Hvordan gik det (med den og den aktivitet)?

Hjalp I hinanden?

Hvordan hjælper I hinanden i patruljen?

Hvad kan være svært, når I arbejder sammen i patruljen?

Det Danske Spejderkorps

40

Programudvalget

Rygsækken – et værktøj til en indsats for patruljelivet Hele materialet er tilgængeligt på www.dds.dk/patruljeliv

Juniorgrenen

Hvordan fungerer jeres patruljer?

Hvad er det bedste ved at arbejde i patruljen?

• • • • •

Hvad er det værste?

Hvad er det sværeste?

Hvordan kan jeres samarbejde gøres nemmere/bedre?

Hvordan er det at arbejde med Stjernetid, hvor I selv planlægger og afvikler et program?

Hvad forstår man ved en god patrulje?

Spejdergrenen

Hvad er patruljeliv?

Er det en god måde at arbejde på? Hvorfor/hvorfor ikke?

Er det det samme som at arbejde på et hold?

Er det nok at have det godt sammen for at være en patrulje?

Hvem er der plads til i en patrulje?

Skal man altid tage hensyn til de svageste?

Hvordan arbejder patruljen allerbedst sammen?

Hvad er en Patruljeleder?

Skal der være en Patruljeleder?

Spørgsmål til en specifik aktivitet.

• Hvad gik godt?

• Hvorfor gik det godt?

• Hvad gik mindre godt?

• Hvorfor gik det mindre godt?

• Hvordan vil vi gøre det bedre næste gang?

• Hvad har vi brug for at blive bedre til det (næste gang)?

• Hvordan ledte og fordelte I opgaverne?

• Hvem bestemte og hvad blev der bestemt undervejs?

• Hvem tog initiativ til at komme i gang?

• Er det altid sådan?

• Hvordan kan aktiviteten blive til en helt ny?

Patruljen og de enkelte medlemmer.

• Hvilke stærke sider og styrker brugte I hos hinanden?

• Handler I altid på samme måde som I gjorde nu? Hvorfor/hvordan?

• Kunne I tænke jer at handle på en anden måde, hvis I gentager aktiviteten?

• Hvad kunne gøres bedre eller anderledes?

• Hvad skal I gøre for at ændre aktiviteten og den måde I handler på?

Find inspiration i arbejdsstoffet Mere inspiration kan hentes i "Hej PL" og "PL-patruljen", specielt afsnittene "Sådan fungerer patruljen", forløbet "PL-stil" og Temamøderne. En god illustration kan være side 18 i PLpatruljen - forklarer let og elegant, hvordan man kommer videre.... (gælder mange andre steder end i spejdergrenen!!!) Tropsledelsen kan finde spørgsmål i TL-vejledningen.

Det Danske Spejderkorps

41

Programudvalget

Rygsækken – et værktøj til en indsats for patruljelivet Hele materialet er tilgængeligt på www.dds.dk/patruljeliv

Seniorgrenen

Værdien af patruljeliv • Hvad er værdien af patruljeliv, og er det stadig en brugbar metode?

• Er det nok at arbejde sammen på et hold for at have en patrulje? Er det nok at have det godt sammen socialt?

• Hvad er patruljelivets styrker og svagheder for dig?

• Hvordan kunne patruljelivet komme til at fungere bedre? Bedre for hvem?

Patruljen og den enkelte • Er patruljebegrebet tidssvarende i dette så individualistiske samfund? Er der plads til den enkeltes udfoldelse i en patrulje?

• Er der plads til hvem som helst i en patrulje – og skal man altid tage hensyn til de svageste?

• Er det OK at være solosenior?

• Kan man være solosenior i sin division eller gruppe?

• Hvordan fremmer patruljearbejdet den enkeltes udvikling?

Patruljeledelse • Skal der være en patruljeleder? Hvad er en patruljeleder?

• Hvad er svagheder og styrker ved den traditionelle ledelsesform, som "patruljeliv" normalt står for? (børn leder børn, alle skal lære at lede og arbejde under en leder) • Hvilken betydning har det ledelsesmæssigt, at alle i klanen er forholdsvis lige? (dvs. hvilke problemer opstår, når der ikke længere er en oplagt autoritet?)

• Hvad er en god ledelsesform for seniorer?

• Hvad skal sådan en kunne? Hvad skal den bruges til?

Patruljen i seniorgrenen • Hvad er patruleliv i seniorgrenen, og hvordan adskiller det sig fra andre grene?

• Er klanen bare en flok gamle PL'er, der vil have sin vilje men ikke tage ansvar?

• Er der forskel på patruljeliv i klanen og patruljeliv i sjakket?

• Hvordan kan man diskutere patruljelivsmetoden i den enkelte klan?

Arbejdet i klanen • Hvad er det, der holder klanen sammen (aktiviteterne, traditionerne eller ...)?

• Hvorfor arbejder vi ikke altid i sjak?

• Hvad er værdien ved at arbejde i sjak?

• Hvordan synes du arbejdsstoffet stemmer overens med metoden om patruljeliv i seniorgrenen?

Det Danske Spejderkorps

42

Programudvalget

Rygsækken – et værktøj til en indsats for patruljelivet Hele materialet er tilgængeligt på www.dds.dk/patruljeliv

Aktiviteter der understøtter patruljelivet Vi har samlet nogle ideer til aktiviteter, som løses i patruljen og støtter patruljelivet. Mange af aktiviteterne er helt almindelige spejderaktiviteter, som støtter patruljelivet, hvis de udføres i patruljen. Derudover er der nogle lidt mere specielle aktiviteter, som vi selv synes er sjove at prøve i patruljen.

Vi kan derudover henvise til arbejdsstoffet, som indeholder mange patruljeaktiviteter. For hver aktivitet har vi angivet målgruppen (grenspecifik) og en beskrivelse af aktiviteten. Derudover er der – hvor det er muligt - henvisninger til arbejdsstoffet og en beskrivelse af aktivitetens sammenhæng med spejdermetoden.

Aktiviteterne er forsøgt ordnet efter de aldersgrupper (grene), som de henvender sig til.

Olympiade for patruljer

Målgruppe: mikro - mini Patruljen forbereder sig til olympiaden ved at vælge et land, som patruljen vil være under legene. Patruljen klæder sig ud/laver et særpræg, der viser hvilket land de kommer fra. Der afholdes indmarch.

Post 1 Patruljen skal på tid/i konkurrence med en anden patrulje løbe hurtigst muligt fra et punkt til et andet med benene bundet sammen.

Post 2 Patruljen skal bringe sig selv sikkert over et stykke giftigt jord. Patruljen har et antal skamler/mælkekasser, ca. 3/4 af antallet af patruljemedlemmer, der kan anvendes som mobil bro.

Post 3 Forhindringsbane. Patruljen udstyres med et handicap i form af en tung ting. Hele patruljen og tingen skal igennem forhindringsbanen. Sidste mand tæller.

Post 4 To patruljer dyster i høvdingebold/rundbold.

Post 5 Patruljen skal bygge et menneskeligt tårn, der med færrest mulige hænder og fødder på jorden kan holde sig oprejst i 30 sekunder.

Henvisninger til arbejdsstoffet Mikroarbejdsstof s. 38, Minigrenen Aktivitetsbog s. 64.

Aktivitetens sammenhæng med spejdermetoden Aktiviteten fokuserer på samarbejde i patruljen samt på patruljesammenhold og –identitet.

Cowboybukser udsat for spejdere

Målgruppe: mikro - mini Materialer f.eks. gamle voksne cowboy-bukser et par til hver spejder.

Opgave 1: Buksebenene klippes af og limes (syes) sammen til en pude, som hele patruljen kan sidde på. Patruljen bestemmer selv længde/facon. Den fyldes med skumgummi stykker.

Opgave 2: Puden skal males. Hele patruljen deltager i malingen, hver maler, hvad de synes er “pænt”, og i de farver de kan lide. Der skal være plads til alle på en gang. Husk at skrive patruljenavn på.

Opgave 3: Resten af bukserne syes/limes sammen i benene, og der sættes en snor i linningen, så er det en bestik pose. Der skrives navn på, og den dekoreres. Det forgår stadig i patruljen.

Aktivitetens sammenhæng med spejdermetoden Aktiviteten illustrerer tre forskellige måder at arbejde i patrulje på.

• samarbejde (fælles valg) • samarbejde med eget valg

Det Danske Spejderkorps

43

Programudvalget

Rygsækken – et værktøj til en indsats for patruljelivet Hele materialet er tilgængeligt på www.dds.dk/patruljeliv

• udførelse af en given opgave i patruljen (den lille gruppe er lettere at arbejde med) Opgave 1 kan bidrage til, at spejderne får en oplevelse af, hvad samarbejde er, og hvad det kan føre til. Opgave 2 kan bidrage til, at spejderne prøver at give plads til alle og acceptere, at vi er forskellige og ikke har samme opfattelse af, hvad der er “pænt”. Opgave 3 kan hjælpe lederne/spejderne til at få ro til opgaven, og hjælpe hinanden.

Madlavning

Målgruppe: mikro - junior Patruljen får udleveret ingredienser til en simpel ret, for eksempel kød og grøntsager i foliebakke. Samtidig får patruljen de nødvendige redskaber og en opskrift. Opskriften består af tegninger, og ikke af ord. Spejderne samarbejder om at få mad klar til alle i patruljen og tilrettelægger selv arbejdet. Minier og juniorer kan tilberede mere komplicerede retter, og opskriften kan også indeholde skrevne forklaringer.

Henvisninger til arbejdsstoffet Minigrenen Aktivitetsbog s 56ff.

Aktivitetens sammenhæng med spejdermetoden Aktiviteten fokuserer på samarbejde i patruljen og patruljens fælles omsorg for, at alle bliver mætte.

Patruljesærpræg

Målgruppe: mikro - leder Der er mange muligheder for at lave særpræg. Patruljen kan f.eks. lave sin egen stander, et særpræg på uniformen eller en bålkappe – eller patruljen kan opfinde sit eget råb. Kun fantasien sætter grænser!

Patruljen kan også lave sin egen patruljekasse, som patruljen derefter har et fælles ansvar for.

Aktiviteternes sammenhæng med spejdermetoden Når patruljen laver særpræg, styrker det samhørighedsfølelsen. Sammenholdet bliver bedre, og patruljens identitet styrkes.

Når patruljen f.eks. får sin egen patruljekasse, styrker det også ansvarlighedsfølelsen overfor patruljens materiel.

Spejderhjælpsugen

Målgruppe: mikro - senior Patruljen laver et fælles spejderhjælpsprojekt som alternativ til de individuelle småjobs. På møderne op til spejderhjælpsugen planlægger patruljen selv, hvilket fælles projekt de vil lave.

Projektet kan eventuelt afløse det almindelige møde. Lederens hjælp til patruljen med planlægningen afhænger af grenen. Projektet kan for eksempel være salg af nykogte doughnuts på torvet, skærslibning i villakvartererne som i de gode gamle dage eller forrudevask ved byens lyskurv.

Forklaring af aktivitetens sammenhæng med spejdermetoden Aktiviteten fokuserer på samarbejde og på patruljens muligheder sammen frem for enkeltvis.

Opbygning af naturområde

Målgruppe: Mini - leder Udfra et kortudsnit bygger patruljen området op i en sandkasse, hvor man opbygger bakker og lavninger samt placerer veje, huse, søer og åer mm.

I de yngste grene kan man evt. selv lave et simpelt kort, så det ikke bliver for svært.

Forklaring af aktivitetens sammenhæng med spejdermetoden Aktiviteten fokuserer på samarbejde samt respekten for andres ideer.

Det Danske Spejderkorps

44

Programudvalget

Rygsækken – et værktøj til en indsats for patruljelivet Hele materialet er tilgængeligt på www.dds.dk/patruljeliv

3-personers golf

Målgruppe: Mini - leder 1 person får bind for øjnene og er ”bold” 1 person går derefter ud og agerer hul, (Stiller sig 10 til 15m væk og holder armene ud, for at omfavne bolden, når den kommer) Den sidste person er køllen og skal forklare, hvordan bolden når frem til hullet, det kan evt. være: gå 5 skridt frem og 3 til højre. Når ”slaget” er forklaret, tager ”køllen” også bind for øjnene og holder fast i ”bolden”; nu må de to ikke tale sammen. ”Bolden” følger nu den forklaring, som blev givet, og ’”køllen” følger bare med. Når så ”bolden” stopper, tager ”køllen” igen bindet af og ser, hvordan det næste slag skal slås. De er i hul, når ”bolden” rammer den, som er ”hullet” Fokus Tillid, at stole på hinanden og samarbejde Særlige refleksionsspørgsmål • Hvilken rolle var sværest? (det er ofte svært at stole på sig selv) • Hvordan var det at stole på ”køllen” ?

• Hvordan var det at stole på ”bolden”?

Patruljeture

Målgruppe: junior - leder Patruljen kan helt eller delvist selv planlægge en patruljetur. Juniorspejdere tager ikke på tur alene, men vil kunne planlægge dele af en floktur.

Der er mange muligheder, og nogle gange er det værd at overveje turens form. Patruljen kan f.eks. tage på en cykeltur, vandretur med overnatning i shelter, kærrehejk eller bushejk. Også PL-patruljen kan tage på patruljetur, som måske kan være lidt hårdere end de almindelige ture, fordi det typisk er de ældste spejdere.

Henvisninger til arbejdsstoffet Junior: Ledervejledning s. 38-40, s. 85. Aktivitetsbogen s. 88, s. 232.

Spejder: Hej Spejder s. 21-38, s. 72-77. På Sporet s. 19-32, s. 57-72. Ud i det Blå s. 22-23, s.

52. Regnbuelex s. 43-54. PL-Patruljen s. 59-64.

Senior: Gnisten s. 22-23, s. 110-111.

Aktivitetens sammenhæng med spejdermetoden Patruljen får nogle fælles oplevelser, som skaber identitet og sammenhold.

PL-patruljens ture giver PL’erne en fælles oplevelse og et indbyrdes sammenhold, som også kan styrke en kommende oprykning.

Knobtavle

Målgruppe: mini - spejder Patruljen skal lave en præsentation, for eksempel en knobtavle, af alle (eller et fast antal af) de knob, patruljen kan binde. Der stilles forskellige materialer til rådighed, så patruljen selv kan vælge, hvordan præsentationen skal se ud. Patruljen skal ved fremvisningen af produktet vise, at alle patruljens medlemmer kan binde alle knobene.

Henvisninger til arbejdsstoffet Mini: Hej Mini s. 58-61.

Junior: Hej Junior s. 26-31. Aktivitetsbogen s. 31ff.

Spejder: Regnbuelex s. 239-240 Alle: Spejderlex s. 85-87.

Det Danske Spejderkorps

45

Programudvalget

Rygsækken – et værktøj til en indsats for patruljelivet Hele materialet er tilgængeligt på www.dds.dk/patruljeliv

Aktivitetens sammenhæng med spejdermetoden Aktiviteten fokuserer på samarbejde, idet patruljen laver en fælles præsentation, og på udnyttelse af patruljens samlede evner, da spejderne lærer hinanden de knob, der skal indgå i ”knobtavlen”.

Vejrstation

Målgruppe: mini - spejder Patruljen skal lave en vejrstation, så de kan følge med i vejrets gang på lejr. Vejrstationen består af for eksempel regnmåler, vejrhane, vind-måler-mølle, barometerblomst, luftfugtighedsmåler og jordskælvsmåler (klodser stablet ovenpå hinanden, der forholdsvis let vil vælte ned ved jordskælv!). Patruljen beslutter selv, om de vil lave alle dele, og hvordan arbejdet tilrettelægges.

De enkelte måleinstrumenter kan gradueres i sværhedsgrad efter gren. For de større spejdere kan aktiviteten kombineres med teoretisk viden om meteorologi og skyer. Flere patruljer kan kappes om den mest præcise vejrudsigt.

Henvisninger til arbejdsstoffet Minigrenens Aktivitetsbog s 48ff. Regnbuelex s 78ff med henvisning til Spejderlex.

Aktivitetens sammenhæng med spejdermetoden Aktiviteten fokuserer på samarbejde i patruljen.

Teltslagning

Målgruppe: mini - leder Patruljen slår telt op sammen.

I de yngste grene får patruljen – afhængig af deres erfaringer - eventuelt inden en kort vejledning, eller lederen vejleder undervejs.

Henvisninger til arbejdsstoffet Juniorgrenens Aktivitetsbog s 19.

Aktivitetens sammenhæng med spejdermetoden Aktiviteten fokuserer på samarbejde i patruljen og viser, at patruljen kan mere sammen end det enkelte medlem alene.

Lejrplads

Målgruppe: mini - leder På teltlejre opbygger patruljen deres lejrplads.

De har eventuelt inden lejren planlagt, hvilke lejrarbejder der skal være.

Aktivitetens sammenhæng med spejdermetoden Aktiviteten fokuserer på samarbejde i patruljen og viser, at patruljen kan mere sammen, end det enkelte medlem alene.

Orienteringsløb for patruljer

Målgruppe: junior - leder Patruljen modtager en liste med mange o-løbsposter (positioner og afstande) samt et antal oløbs-kort svarende til antallet af patrulj emedlemmer, eventuelt færre. Posterne er opdelt efter sværhedsgrad i for eksempel tre pointkategorier, således at poster, der er svære at finde eller ligger langt fra udgangspunktet, giver flere point end lette og nære poster.

Patruljens opgave er i fællesskab at samle så mange point som muligt indenfor en vis tidsramme.

Patruljen vælger selv, hvordan den vil organisere sig.

Henvisninger til arbejdsstoffet Regnbuelex s. 59ff.

Det Danske Spejderkorps

46

Programudvalget

Rygsækken – et værktøj til en indsats for patruljelivet Hele materialet er tilgængeligt på www.dds.dk/patruljeliv

Aktivitetens sammenhæng med spejdermetoden Aktiviteten fokuserer på patruljens evne til at samarbejde, samt på udnyttelse af patruljemedlemmernes stærke og svage sider (de, der er gode til at løbe, løber, de, der er gode til kort og kompas, tegner posterne ind og planlægger turene)

Mange-opgaver

Målgruppe: junior - leder Patruljen får udleveret en liste med en masse små og lidt større opgaver – f.eks. løs en morsekode, ram skraldespanden med redningsrebet. Hver opgave giver et antal point.

Patruljen skal indenfor en bestemt tid skaffe så mange point som muligt.

Aktivitetens sammenhæng med spejdermetoden Aktiviteten fokuserer på patruljens evne til at samarbejde, samt på udnyttelse af patruljemedlemmernes stærke og svage sider. Patruljen kan også lære noget om planlægning og forbrug af tid.

Kulsø

Målgruppe: spejder og senior Patruljen laver en patruljebænk, der kan stå ved gruppehytten. Bænken kræver mange samlinger, så alle kan få lejlighed til at håndtere værktøjet. Samtidig kræver bænken samarbejde, da det hele gerne skulle komme til at passe sammen til sidst. Se tegning.

Henvisninger til arbejdsstoffet Regnbuelex s. 34 ff.

Aktivitetens sammenhæng med spejdermetoden Aktiviteten fokuserer på samarbejde i patruljen, samt patruljens formåen i fællesskab frem for enkeltvis.

Det Danske Spejderkorps

47

Programudvalget

Rygsækken – et værktøj til en indsats for patruljelivet Hele materialet er tilgængeligt på www.dds.dk/patruljeliv

Roller i patruljen Der er mange roller i en patrulje. Nogle af disse roller er formelle, som for eksempel når vi har patruljeleder og patruljeassistent, eller når vi som i spejdergrenens arbejdsstof arbejder med ansvarlig, instruktør og deltager. Disse roller er formelle – det er nogen, vi som ledere (med eller uden inddragelse af spejderne) har vedtaget, og som spejderne forsøger mere eller mindre at leve op til.

Udover de formelle roller er der en lang række uformelle roller i en patrulje. Disse roller er skiftende og i høj grad afhængige af, hvilke patruljemedlemmer der er til stede. Disse uformelle roller har stor betydning for patruljens trivsel og liv. Især iblandt de ældre spejdere, hvor personligheden og dermed forholdet til andre mennesker er ved at være veludviklet, kan det være en god ide at tale om disse roller i patruljen og hjælpe patruljen til selv at finde ud af at håndtere konflikter og skabe et godt samarbejde – et godt patruljeliv (se PL-patruljen). ”Problemer i patruljearbejdet kommer tit ved, at der er manglende støtte fra de voksne ledere.

Men også at PL ofte ikke er god og dygtig nok til at sætte sig i respekt og inddrage alle medlemmerne i patruljen, som dog heller ikke er fortrolige med at skulle ledes af andre og slet ikke en på deres egen alder. Som menigt patruljemedlem er man ikke klar over det ansvar, man selv har for, at det hele fungerer.

Det er tidskrævende at være PLA. Oprykning kræver, at mange stopper, og har vi reelt plads til de spejdere, der ikke har lyst/evner til at være leder? (noget vi dengang ikke fandt noget svar på). Vores ideer er at lave interessepatruljer ved siden af de faste patruljer, forsøg omkring en patruljeleder - skal der være en sådan? Eller om patruljerne skal rykke hele op, så man er sammen med de samme spejdere hele tiden.

Vores vigtigste konklusioner i forhold til PL-rollen er, at: TL’er har kontakt til deres PL’er og det er ikke nok med ½ time om måneden efter et tropsmøde. At patruljerne oplever en tillid fra de voksne og ved, at de kan klare sig selv. Lederne husker at banke på, når de besøger patruljen til deres møder..... Patruljen skal kunne se målet med det, de laver. Skal have hjælp til at lave målsætninger, det er nemmere når begyndelsen er lavet og hovedlinierne er trukket op. At improvisere er en vigtig ting, og de skal gøres opmærksomme på, at vi som ledere ryster meget ud af ærmet, når programmet ikke lige holder, som vi havde regnet med.”

Fokus på unge

Sådan kan man diskutere rollerne i patruljen

Nedenfor er en række små rollespil/cases, som kan bruges som inspiration til at have en diskussion af rollefordelingen i patruljen. Som nævnt ovenfor er disse øvelser især tiltænkt til brug sammen med de ældre spejdere, men med lidt justeringer kan man sagtens benytte sig af rollespil sammen med de yngre spejdere.

Før man kaster sig ud i at benytte sig af rollespil sammen med spejderne, kan det som leder være en god ide at være afklaret på, hvad man vil opnå, og hvor langt man vil bringe spejderne.

Rollespil kan være med til at bringe ting frem i lyset, som ikke før har været diskuteret – og det kan derfor også være svært for både patruljen og den enkelte at tage imod kritik. Ligesom i meget andet er det den efterfølgende snak og opsamling, som hjælper spejderne til at arbejde videre.

Ideer til Rollespil/case Platuglerne er til patruljemøde, og de har lovet deres TL at lave det næste tropsmøde. Der er meget uenighed i patruljen om, hvad der skal laves. PL og PA, Peter og Mia, vil ikke skære igennem, og sige: “Så gør vi sådan”. Hans er fuldstændig ligeglad med, hvad emnet bliver, bare de snart kan blive færdige, så han kan komme hjem og se den film, der kommer i fjernsynet.

Søren, Belinda og Mads vil lave noget med rafter, og Mette, Maja og Diana vil lave et møde, hvor hele troppen laver en fælles stander. Peter og Mia synes begge ideer er gode, men vil ikke

Det Danske Spejderkorps

48

Programudvalget

Rygsækken – et værktøj til en indsats for patruljelivet Hele materialet er tilgængeligt på www.dds.dk/patruljeliv

bestemme, hvilken de skal vælge. Hvordan ender patruljemødet, og hvad kommer der til at ske på tropsmødet?

Radiserne er med resten af troppen på sommerlejr. PL Connie og PA Niels har lige fået en skideballe af TL, fordi deres lejrplads flyder, og teltet ligner et bombet lokum. Connie er opsat på at få ryddet det hele op, men Niels er ligeglad og siger, at det jo ikke er TL, der skal bo på deres lejrplads. Teltet kan de jo for øvrigt også bare lukke. Jesper, Morten, Louise, Kasper og Jane holder med Connie, men gider ikke rydde op efter Niels. Rolf og Berit er imod, ligegyldigt hvad de andre siger.

Hjorten er en pigepatrulje med 6 medlemmer, som holder patruljemøde om onsdagen samtidig med drengepatruljen Ugler. De har altid været en smule ukoncentrerede og bruger gerne tiden til snak om drenge, sminke og fester. For 3 måneder siden rykkede en gamle PL op som senior.

Det betød, at den gamle PA blev PL, og en ny blev PA. Det fungerede fint, og der kom lidt mere styr på patruljen. De fik nogle rimelig gode patruljemøder, hvor både de “gamle” og de nyoprykkede kunne lære noget og hygge sig. Men desværre er PA fra Hjorten og PA fra Ugler blevet kærester. Derfor kommer de tit for sent til møderne. Når de endelig er der, bruger de tiden til at rende inde og ud af hinandens patruljelokaler. Det betyder, at PL’erne ikke kan få ro til at holde deres møder, og de er derfor holdt op med at forberede sig til møderne. Nu vil to af de nyoprykkede holde op! Hvad gør I? Pilen har indtil for nylig været en god patrulje. De er 7 medlemmer, 4 piger og 3 drenge. PL Louise er 16 år og har altid forberedt alle møderne godt og kørt løbet. Det er en god patrulje, som altid vinder løb og turneringer. PA Peter er næsten 15 år. Han er glad for at være PA, men synes ikke, det er anderledes end at være menig. Men i de sidste to måneder er der sket noget i patruljen. Louise har ikke været forberedt og kommer ikke til tiden - enkelte gange slet ikke.

Når patruljen spørger, om der er noget i vejen, mumler hun og undskylder meget. Hvad vil I gøre for at få patruljen til at fungere igen?

Forumteater om en PL-konfliktsituation Forumteater er en måde aktivt at finde løsninger på konflikter og kigge på de forskellige ”skuespilleres” rolle. Det er bedst og nemmest at lave forumteater med 9-12 deltagere. De forskellige roller uddeles, og resten udgør publikum. Først spilles stykket igennem, mens publikum kigger på. Stykket spilles en gang til, og nu må publikum bryde ind i stykket ved at sige stop eller frys, når der sker noget, de mener, der kunne siges eller gøres anderledes. Den tilskuer, som stopper stykket, skal nu gå ind i stykket ved at udskifte en af skuespillerne. Stykket spiller nu videre med den nye skuespiller. Det betyder, at stykket ændrer sig. Der fortsættes, indtil konflikten er løst, og alle skuespillerne er tilfredse med den løsning, de er nået frem til. Når man kommer ind som tilskuer, er der dog den regel, at rollen ikke kan ændre sig 120 % og blive en helt ny personlighed. Efterfølgende kan man snakke om, hvad der skete undervejs, og hvordan de nåede frem til en løsning, som alle var tilfredse med.

Deltagere, TL Mads, TA Yvonne, PL Peter (Tigrene) og PL Susanne (Dådyret) Situationen: TL holder et lille PL-møde i hytten. De skal til at tage fat på aftenens hovedpunkt, som er fordeling af dem, der rykker op i patruljerne.

TL Mads: TA Yvonne: TL Mads: TA Yvonne:

Jeg har på forhånd bedt Peter og Susanne om at finde ud af, hvem der skal i Tigrene, og hvem der skal i Dådyret.

Hvor mange rykker op?

Der rykker, så vidt jeg ved, 5 op, 3 drenge og 2 piger.

Det bliver jo let, det kan blive 2 og 3 personer til hver patrulje. Har I blandede patruljer?

Det Danske Spejderkorps

49

Programudvalget

Rygsækken – et værktøj til en indsats for patruljelivet Hele materialet er tilgængeligt på www.dds.dk/patruljeliv

PL Susanne: TL Mads: PL Peter: PL Susanne: PL Peter: TL Mads: PL Susanne: TL Mads: PL Susanne: TL Mads: PL Susanne: TL Mads: PL Susanne:

Ja, det synes jeg, vi skal i gang med. Den ene af de piger, er det ikke hende den lille rædselsfulde med bøjlen?

Jeg aner ikke, hvem du mener - lad os nu starte forfra.

Jeg har fået en liste fra juniorlederen, hvor jeg kan se, at de to af drengene har været med helt fra mikro, ligesom jeg. Så jeg foreslår, at de rykker op til mig. Så kan Susanne få de to piger og så ham den nye.

Det er typisk. Du lægger straks ud med at ville have de bedste. Var vi ikke enige om, at vi skulle have blandede patruljer? Jeg foreslår lige omvendt - jeg tager de to drenge.

Hold op med at være hysterisk. I holder jo så dårlige møder, at drenge ikke gider være med.

Hvis I to ikke stopper, kommer vi ingen vegne - I skal ikke sidde der og handle om de spejdere, der rykker op. Lad nu mig styre det her.

Jeg er sikker på, at du bare holder med Peter, fordi han er en dreng. Det er pløkumuligt for mig at få en patrulje til at fungere, når det er de mest åndssvage, der placeres i min patrulje.

Du er ikke rigtig klog. Sidst tog vi da hensyn til dine ønsker, da du ville have Ingrid med i din patrulje.

Hun er bestemt ikke noget plus for patruljen - hun kommer stort set aldrig.

Så er det nok bedst, at I får de tre, som Peter foreslog.

Hvis I kalder det her demokrati, så kan I godt glemme mig som patruljeleder.

Ikke mere ballade - det bliver som jeg har sagt.

Jeg er skredet.

Det Danske Spejderkorps

50

Programudvalget

Rygsækken – et værktøj til en indsats for patruljelivet Hele materialet er tilgængeligt på www.dds.dk/patruljeliv

Forældrearrangement For at få patruljelivet til at fungere, har patruljerne behov for at arbejde selvstændigt. Det er vigtigt at have forældrenes opbakning til dette. Forældrenes opbakning forudsætter, at forældrene har en forståelse for, hvad vi vil med patruljeliv, og hvorfor det er vigtigt for os, at spejderne fungerer i patruljer.

En måde at forklare forældrene om patruljeliv er at holde et forældremøde/arrangement.

Vi foreslår, at programmet til et forældrearrangement deles i to dele, således at det tager udgangspunkt i nogle praktiske øvelser eller lege, som efterfølgende kan danne grundlag for en debat.

Del I kan for eksempel udformes som et løb, hvor der er flere øvelser. Forældrene kommer til at prøve på egen krop, hvad det vil sige at arbejde i patruljer, og får så dannet nogle erfaringer ud fra aktiviteterne. Du kan selv vælge udfra øvelserne og aktiviteterne i Rygsækken eller bruge dine egne ideer. Det er vigtigt, at du vælger de øvelser, som du synes passer til de forældre, som du laver arrangementet til. Da samarbejde er en af grundpillerne i patrulje systemet, er øvelser med udgangspunkt i samarbejde et godt sted at starte.

Af øvelser fra Rygsækken kan vi f.eks. foreslå ”Tårn af sugerør”, ”Stafet med pind”, ”Nepal Stafet”, ”Helle-ting”, ”Navneleg” samt ”Den svage mus”. Det er vigtigt med en kort refleksion efter hver øvelse eller leg – du kan tage udgangspunkt i de spørgsmål, der er nævnt under de enkelte øvelser eller lege. Derudover kan refleksionen tage udgangspunkt i følgende spørgsmål: - Hvordan tror forældrene, at deres børn ville have løst øvelsen ?

- Hvad var svært eller let ved netop den øvelse ?

- Hvad tror forældrene, vi vil styrke ved øvelsen ?

Del II kan indledes med, at du fortæller om formålet med at arbejde med patruljer. F.eks. at det er en grundlæggende del af spejdermetoden, hvor spejderne lærer at tage ansvar for sig selv og hinanden i patruljen, at de lærer at samarbejde, og at de lærer af at lede hinanden.

Samtidig er det en vigtig metode til at opfylde vores formål, nemlig ”at udvikle børn og unge til vågne og selvstændige mennesker, der er villige til efter bedste evne at påtage sig et medmenneskeligt ansvar ….”. Fortæl derefter om baggrunden for at arbejde i patruljer i jeres afdeling (f.eks. hvilke fordele og ulemper har det ?), og hvordan I arbejder med patruljer i afdelingen. Du kan f.eks. fortælle, hvor meget og hvordan patruljerne arbejder selvstændigt, om de selv planlægger og gennemfører program og om de selv tager på ture. Eventuelt kan du også fortælle, hvordan patruljerne inddeles. Undervejs kan du spørge til forældrenes holdning til patruljearbejdet, således at I får en diskussion i gang. Det kan f.eks. tage udgangspunkt i følgende spørgsmål: - Hvad er forældrenes opfattelse af patruljearbejdet i afdelingen, hvordan fungerer det, hvad er tilbagemeldingen derhjemme fra spejderne ?

- Hvordan kan vi som ledere støtte spejderne ?

- Hvordan kan forældrene støtte spejderne ?

- Hvordan skal patruljearbejdet foregå ?

- Hvor frie tøjler skal patruljerne have ?

- Hvordan skal patruljerne opleve konsekvens ?

Vi håber, at du kan lave et spændende og indholdsrigt arrangement for dine forældre.

Det Danske Spejderkorps

51

Programudvalget

Rygsækken – et værktøj til en indsats for patruljelivet Hele materialet er tilgængeligt på www.dds.dk/patruljeliv

Appendix 1: Patruljeliv som en del af en helhed – små afdelinger I spejdergrenen har talknusning vist, at 11% af alle grupper er uden patruljer, 48% har under 10 spejdere, og 41% har en trop med 10 eller flere spejdere. Over halvdelen af alle grupper har altså, i spejdergrenen, ikke spejdere nok til at have mere end en enkelt stor patrulje eller to meget små. Der findes desværre ikke tilsvarende talmateriale for øvrige grene.

Problemet er, at det er svært at opretholde et patruljeliv, når patruljen ikke fungerer sammen med andre patruljer, men befinder sig i et vakuum, hvor de er alene.

Som omrejsende team på besøg i små afdelinger kan det derfor være en god ide at komme ind på, hvordan man i denne afdeling kan hjælpe med til at skabe et patruljeliv, selvom der kun er en patrulje. Det kan f.eks. være at samarbejde med nabotroppen(e), så man har fælles tropsmøder og PLA-møder. Man kan også lave forløb på tværs af grenene, så der f.eks. kan være et samarbejde med juniorgrenen eller klanen.

Læs mere om dette emne i hæftet ”Patruljeliv”: ”Andre samarbejdsformer”, s. 24-26.

Det Danske Spejderkorps

52

Programudvalget

Rygsækken – et værktøj til en indsats for patruljelivet Hele materialet er tilgængeligt på www.dds.dk/patruljeliv

Appendix 2: Tilbagemeldingsskema (afleveres til koordinator efter besøget) Dato for besøg: Besøg hos: Målgruppe: Specielt fokus på følgende problemområde: Beskrivelse af program:

Hvilke øvelser blev brugt:

Hvordan var reaktionen hos deltagerne: Hvilke(t) resultat(er) kom der ud af arrangementet (f.eks. handlingsplan el.a.):

Hvad gik godt: Hvad gik mindre godt: Hvorfor:

Hvad skal laves om en anden gang:

Kommentarer til materialet i Rygsækken:

Lavede I noget materiale/nogle øvelser selv: Hvis ja: Giv en beskrivelse:

Det Danske Spejderkorps

53

Programudvalget

Rygsækken – et værktøj til en indsats for patruljelivet Hele materialet er tilgængeligt på www.dds.dk/patruljeliv

Stikordsregister ansvar, ansvarlig: 5,10,17,19,26,41,43,45,49

PL/PA-patrulje (PL-patrulje): 10,11,42,46,49

besøg: 5,6,7,8,12,49,53,55

refleksion: 5,6,7,8,12,13,14,15,16,17,18,19,20,21,22,23, 24,25,26,27,28,29,30,31,32,33,34,35,36,37,38 ,39,40,41,46,52

fællesskab: 9,10,16,47,48 junior: 10,11,28,31,32,33,34,42,45,46,47,48,51,53

rolle: 8,10,15,16,20,23,25,28,31,32,34,40,46,49,50

klan: 9,10,11,43,53 kontaktperson: 5,6,8

samarbejde: 5,9,10,11,15,16,17,19,20,21,22,23,26,28,29,3 1,32,34,35,40,42,44,45,46,47,48,49,52,53

medbestemmelse: 5,41 metode: 5,9,10,43,44,45,46,47,48 mikro: 7,9,10,11,15,16,17,18,19,20,21,22,23,24, 25,26,27,28,41,44,45,51

senior: 10,11,25,43,45,46,48,50 sjak: 9,10,43

mini: 9,10,11,17,28,29,30,41,44,45,46,47

spejder: 5,7,9,10,11,12,13,14,18,27,33,35,36,37,38,39, 41,42,44,45,46,47,48,49,51,53

patrulje: 5,8,9,10,13,14,15,16,17,18,19, 20,21,22,23,24,26,27,28,29,30,31,32,33, 34,35,36,38,39,40,41,42,43,44,45,46,47, 48,49,50,51,53,57

team: 5,6,7,53

patruljeledelse: 28,43 trop: 7,10,42,49,50,53 patruljeleder: 9,10,42,43,49,51 vejleder: 31,34,38,47

patruljeliv: 5,6,7,8,9,10,12,13,38,41,42,43,4,49,52,53

værdi: 14,18,33,41,43

patruljelivsøvelser: 7,8,12 patruljemedlem: 9,10,27,30,38,44,47,49 patruljemøde: 10,49,50

Det Danske Spejderkorps

54

Programudvalget

Rygsækken – et værktøj til en indsats for patruljelivet Hele materialet er tilgængeligt på www.dds.dk/patruljeliv

Med rumskib til månen Situation: Du tilhører en rumskibsbesætning, som ifølge planen skulle møde moderskibet på den oplyste del af Månen. På grund af tekniske fejl blev dit rumskib imidlertid tvunget til at lande på en plads, som ligger 300 km fra mødestedet. Under landingsmanøvren blev meget af udrustningen beskadiget. Eftersom I er nødt til at nå moderskibet for at overleve, bliver den første opgave at vælge den udrustning, som er nødvendig til vandreturen på 300km.

Her nedenfor finder du en liste over de 15 udrustningsgenstande, som ikke blev beskadiget under landingen. Din opgave er at arrangere dem i en prioriteret rækkefølge fra mest vigtig til mindst vigtig med hensyn til, hvor anvendelige de er som hjælpemiddel for dit mandskab på turen frem til mødestedet.

Sæt 1 ved den vigtigste ting, 2 for den næstvigtigste osv.

Eget svar Patruljens svar Tændstikæske Vacuumpakket mad 50 fod nylonreb Bremsefaldskærm Transportabel varmeovn 2 kaliber 45 pistoler En dåse tørmælk 2 50-liters iltbeholdere Stjernekort over månens positioner Automatisk oppustelig redningsbåd Magnetisk kompas 15 liter vand Signallampe Førstehjælpstaske med injektionssprøjter FM-sender/modtager med solbatterier Når alle i patruljen har prioriteret udstyrets vigtighed, samles I i patruljen og diskuterer Jer frem til den rækkefølge, som patruljen bliver enige om.

Det Danske Spejderkorps

Bilag 1

Programudvalget

Rygsækken – et værktøj til en indsats for patruljelivet Hele materialet er tilgængeligt på www.dds.dk/patruljeliv

Hvor mange trekanter – opgaveark

Det Danske Spejderkorps

Bilag 2

Programudvalget