Overlevelsespakken - En samling møder og ture til alle grene

Overlevelses pakken Programudvalget

En samling møder og ture til alle grene

Det Danske Spejderkorps

Kære leder

Det Danske Spejderkorps

Kære leder, Du sidder nu med overlevelsespakken. Selvom navnet kan virke overmodigt er det netop hvad det er – en overlevelsespakke både til den nye leder som gerne vil have hjælp til at komme i gang og til den erfarne leder der gerne vil have lidt inspiration.

Overlevelsespakken indeholder program for en række møder og ture til hver gren.

Udover at beskrive hvad aktiviteterne går ud på, finder du henvisninger til arbejdsstoffet og spørgsmål og kommentarer til de enkelte programpunkter som du alene eller sammen med resten af ledelsen kan overveje og lade dig inspirere af – både hvis du bruger aktiviteterne i overlevelsespakken og når du fremover selv planlægger programmet.

Selvom aktiviteterne i overlevelsespakken er beskrevet grenvist, kan de naturligvis overføres til de øvrige grene, eller bruges i grupper med andre greninddelinger end korpsets vejledende.

Med disse ord ønsker vi god læsning – som forhåbentligt vil være både en inspiration og hjælp i det daglige spejderarbejde.

Programudvalget, juli 2001

Find yderligere inspiration i Spejdermetoden i praksis

Overlevelsespakken

1

Programudvalget

Indhold

Det Danske Spejderkorps

Indhold Kære leder, ......................................................................................... 1 Indhold ............................................................................................... 2 Jobtræning .......................................................................................... 3 Mikrogrenen......................................................................................... 4 Spejdermetoden.................................................................................. 4 Refleksion: ........................................................................................ 4 Møde 1 – Hej Mikro ............................................................................... 5 Møde 2 - Naturmemory .......................................................................... 7 Møde 3 - Naturbanko............................................................................. 8 Møde 4 - Knob..................................................................................... 9 Møde 5 - Mad..................................................................................... 10 Møde 6 – Kend din by ........................................................................... 11 Møde 7 - Mørke .................................................................................. 12 Møde 8 - Refleksløb ............................................................................. 13 Heldagsarrangement: Mikroerne på fortet .................................................. 14 Minigrenen .........................................................................................16 Møde 1: Ud i naturen (I)........................................................................ 16 Møde 2: Ud i naturen (II) ....................................................................... 18 Dagstur i skoven - Ud i naturen (III) .......................................................... 19 Møde 3: Huskuvitmøde/Miniting .............................................................. 21 Møde 4: Vi og verden (I)........................................................................ 22 Møde 5: Vi og verden (II) ....................................................................... 24 Weekendtur: Vi og verden (III) ................................................................ 26 Møde 6: På rejse med Huskuvitten i Grønland .............................................. 31 Juniorgrenen.......................................................................................32 Møde 1 - Stjernetid ............................................................................. 32 Møde 2 – Kniv, sav og økse ..................................................................... 34 Møde 3 – Knob og kompas ...................................................................... 35 Møde 4 – Sherlock Holmes...................................................................... 36 Spejdergrenen .....................................................................................38 Arbejdsstof og publikationer .................................................................. 38 Bøger .............................................................................................. 38 Patruljemøde1 – Grutte mel ................................................................... 42 Patruljemøde 2 - Jordovn ...................................................................... 42 Patruljemøde 3 – Pandekager på dåse ....................................................... 43 Patruljemøde 4 – Afslutning og evaluering – og en kage................................... 43 Tropsmøde/Tropstur............................................................................ 44 Seniorgrenen.......................................................................................45 Gnisten............................................................................................ 45 DDS-håndbogen .................................................................................. 45 DASEN ............................................................................................. 45 Kursus ............................................................................................. 45 Ideer til ture ..................................................................................... 45 Møde 1: Klanlederens rolle 1 .................................................................. 46 Møde 2: Klanlederens rolle 2 .................................................................. 48 1.Møde før kulsø-tur ............................................................................ 49 2.Møde før kulsø-tur ............................................................................ 51 3.Møde før kulsø-tur ............................................................................ 52 Kulsøtur........................................................................................... 53 Forbered en fest for divisionen ............................................................... 54 Klankonflikter.................................................................................... 55

Overlevelsespakken

2

Programudvalget

Jobtræning

Det Danske Spejderkorps

Jobtræning Som ny leder på jobbet, kan der være stor hjælp at hente hos en leder, der allerede kender til målgruppen af børn, arbejdsstof, metoder og DDS’ grundlag. Den erfarne leder kalder vi herefter jobtræneren.

Jobtrænerens opgave er at introducere dig til det nye job, dvs. at personen kan hjælpe med at lægge program for møderne, fortælle om egne erfaringer og måske komme med forklaringerne på hvorfor møderne ikke helt forløb, som du havde forestillet dig det.

Det er ikke nødvendigvis sådan, at du kan forvente at jobtræneren er tilstede på møderne i en længere periode, men kommer måske på et par møder, hvorefter at jobtræneren kan bruges som sparringspartner.

Jobtræneren kan være en anden leder fra samme gren i gruppen. Andre gange kan jobtræneren være en leder fra en anden gren, der måske tidligere har været leder i grenen eller måske endda en leder fra nabogruppen.

Jobtræneren kan findes i samarbejde med gruppelederen (GL) eller divisionsassistenten for ledertræning (DALT). Hvis ikke en af disse umiddelbart henvender sig for at hjælpe dig i gang, ville det være en god ide at kontakte dem og spørge dem om ikke de kender en erfaren leder, der ville være god som din jobtræner.

Overlevelsespakken

3

Programudvalget

Mikrogrenen

Det Danske Spejderkorps

Mikrogrenen Vejledende aldersgrænse: 6-8 år

Spejdermetoden De forskellige aktiviteter er valgt ud fra spejdermetoden som er et arbejdsredskab vi kan bruge til at spejderen får en personlig udvikling i overensstemmelse med korpsets formål og principper.

Spejdermetoden består af 8 elementer • Oplevelser • Learning by doing • Patruljeliv • Friluftsliv • Værdier • Medbestemmelse og ansvarlighed • Aktiviteter og færdigheder • Samfundsliv Den helhed og sammen hæng, som disse elementer er et udtryk for, er et særkende for DDS og ingen af elementerne kan derfor udelades i det daglige spejderarbejde.

Du kan læse meget mere om de enkelte elementer i DDS – håndbogen.

Ved de følgende møder vil vi forklare sammenhængen mellem programpunkterne og spejdermetoden.

Refleksion: Når du har afholdt et møde syntes vi det er vigtigt og har gode erfaringer med at man lige reflekterer lidt over hvad der var godt, hvad der var knap så godt og hvad der kunne blive endnu bedre. Under det første møde er et eksempel på en række refleksionsspørgsmål der kan hjælpe dig på vej.

Overlevelsespakken

4

Programudvalget

Mikrogrenen

Det Danske Spejderkorps

Møde 1 – Hej Mikro Program 18.30: 18.40: 19.00: 19.20: 19.55:

Materialeliste:

Velkomst Mikroting Leg Snak om Hej Mikro Oprydning og afslutning

• • • •

Hej Mikro: 1 stk. pr. mikro farveblyanter Spande blød lille bold

Velkomst Vi er glade mikrospejdere

Under velkomsten er det rart for mikroerne at det er det samme der sker hver gang, så der er noget de kan genkende, hvilket gør at de føler sig mere trygge når de kommer.

De skal starte med at stille op i patruljer (hvis de er inddelt i nogle sådan).

Og synger så en sang, vi har selv gode erfaringer med.

Mel: Oh my darling.

Vi er glade mikrospejdere, der går på med godt humør.

Vi skal hoppe, lege, synge og det har vi prøvet før.

Du kan selv læse mere i arbejdsstoffet side 19- 20

Mikroting Mikroting er et forum hvor mikroer sammen med deres ledere sætter sig i en rundkreds på gulvet, snakker om nogle af de ting som ¨rør sig¨ i mikroernes verden.

Mange grupper har et tøjdyr som går på omgang mellem mikroerne en uge hvert sted, forældrene skriver så hvad dyret har oplevet i ugens løb, Denne aktivitet gør at mikroerne føler sig ansvarlige overfor

dyret, samtidig med at de ¨stille¨ børn føler at de bliver hørt når man sidder i rundkredsen.

Det er en rigtig god ting at starte med en navneleg , da det er første gang du er sammen med mikroerne.

Du kan læse mere i arbejdstoffet side 24

Leg: Spandefange Fangeleg hvor man placere 2 spande på græsset, mikroerne har helle på spandene (mens de tæller til 10) hvis man bliver fanget er man medfangere, efter et stykke tid kan legen suppleres med en bold som skal kastes til en anden mikro som er ved at blive taget til fange, så er han også i helle.

Læs mere i arbejdsstoffet side 48

Hej mikro naturfærdsel på side 28 – 33, som I skal bruge på de næste par møder,samt de forskellige årstider på side 42-49.

Hej Mikro er en lille bog som mikroerne selv har, den er en del af arbejdsstoffet, i denne lille bog står der mange nyttige ting som er gode at vide for en lille mikrospejder, I kan gennemgå den kort og gå mere i detaljer med afsnittet om

Læs mere i arbejdstoffet side 26 –29.

Afslutning I de mikroflokke hvor vi har været ledere har vi altid sluttet af på en lang række og

Overlevelsespakken

råbt af vores lungers fulde kraft, mikroråbet .

5

Programudvalget

Mikrogrenen

Det Danske Spejderkorps

Også her er det vigtigt med faste rammer, ligesom ved velkomsten.

Læs mere i arbejdstoffet side 27 ( Hej Mikro side 14 –15 )

Refleksion • • • • • • • •

• • •

Gik velkomsten som jeg havde planlagt den ?

Var spejderne meget urolige ?

Hvordan kan det blive bedre til næste gang ?

Sad mikroerne stille i rundkredsen til Mikroting ?

Var de længe om at sætte sig ned og være stille ?

Kan det blive bedre til de næste par gange ?

Hvordan gik legen ?

Skal jeg eventuelt bytte om på legen og mikroting næste gang ?

Overlevelsespakken

•

Punktet Hej Mikro tog det for lang tid ?

Var børnene urolige under punktet ?

Kunne de ikke bevare koncentrationen ?

Passer opgaver hvor man skal sidde stille ikke til de mikroer jeg har nu, eller skal de ud og løbe noget energi af sig først ?

Ret spørgsmålene til og brug dem på andre møder, så du hele tiden bliver endnu bedre til at afholde møder.

6

Programudvalget

Mikrogrenen

Det Danske Spejderkorps

Møde 2 - Naturmemory Materialeliste:

Program 18.30: Velkomst 18.40: Mikroting 19.00: Leg 19.10: Naturmemory 19.50: Oprydning og afslutning

• • •

Mælkekartoner, eller andre små kasser Karton Naturplancher, 1 stk pr. patrulje

Velkomst Se møde 1.

Mikroting Se møde 1.

Leg: Bjørneknus Bjørneknus en fangeleg, som vi har rigtig gode erfaringer med, mikroerne elsker legen.

med at give en anden mikro et knus har man helle men kun til man har nået at tælle til ti. Står der tre mikroer og krammer hinanden på en gang, må fangeren gerne tage en af dem. Dette er en leg hvor fangeren bliver træt af at løbe rundt efter de andre, så husk at alle skal prøve at være fangere.

Man vælger en eller to til fangere. resten af mikrospejderne må løbe rundt inden for et aftalt område. Hvis man bliver fanget skal man stille sig med armene ud til siden, man kan så blive fri igen hvis en anden mikro kommer hen og giver den fangede mikro et knus, hvis man er i gang

Find eventuelt en anden leg. Se arbejdstoffet side 48 – 53.

Naturmemory Hver patrulje laver et memoryspil Mikrospejderne går i patruljen ud og finder de blade og bær som er på planchen, og lægger dem på et stort stykke papir.

Blade og frugter blandes og mælkekartoner sættes over og memoryspillet er klar til brug.

Patruljerne bytter plads og så kan spillet begynde. man spiller så memory ved at løfte to kartoner. Når man har fundet et blad og en frugt der passer sammen, har man et par.

Man skiftes i patruljen og den der vender et rigtigt par skal sige hvad det er for et træ, patruljen må gerne hjælpe.

Mælkekartonerne skal blive på sin plads selv om man har fundet et par, på den måde bliver det lettere at huske.

Der er i arbejdsstoffet et helt afsnit om naturen og om hvad man kan foretage sig i den i de forskellige måneder og meget andet fra side 57 – 68.

Spejdermetoden Ved opbygningen af en tur og et møde kigger vi på om vi får brugt de forskellige elementer i spejdermetoden. I dag har vi brugt flere af punkterne.

med, og learning by doing, fordi, man lærer kun igennem handling at det nok skal blive ens tur i rundkredsen hvis man tier stille mens de andre taler.

Naturmemory: Oplevelser, patruljeliv, de lærer hurtigt at hvis de hjælper hinanden går det meget hurtigere, friluftsliv og aktiviteter og færdigheder, da de lærer nogle gode spejderfærdigheder gennem leg med memoryet.

Mikrotinget: man kan godt sige at vi har været inde omkring værdier, medbestemmelse og ansvarlighed, fordi de skal huske at være stille mens de andre snakker, man skal huske at have dyret

Overlevelsespakken

7

Programudvalget

Mikrogrenen

Det Danske Spejderkorps

Møde 3 - Naturbanko Program 18.30: Velkomst 18.40: Mikroting 19.00: Naturbanko 19.30: Leg 19.50: Oprydning og afslutning

Materialeliste: • •

Naturplancher Knobbånd

Velkomst Se møde 1.

Mikroting Se møde 1.

Naturbanko Hver patrulje får udleveret en planche med tegninger af blomster, blade og frugter. fra nogle af de træer og buske der er i nærheden af hytten.

Hver patrulje kigger lidt tid på deres planche og går så ud i naturen og finder det som passer til deres planche.

Leg: Fru Hansens havelåge Et knobbånd bindes fast mellem to stole, dette er havelågen. Bag stolen står fru Hansen, hende skal man gøre honnør for.

Men inden man kommer så langt, skal man først binde tovet op og binde et råbåndsknob, så havelågen er lukket igen.

Nu kan man så gøre honnør for fru Hansen

og gå videre. Legen kan leges som stafet, så man står på en række og en efter en løber man hen og får gjort det man skal, og løber hurtigt tilbage til den næste i rækken.

Læs arbejdstoffet side 71.

Spejdermetoden Naturbanko: Oplevelser, learning by doing, friluftsliv og aktiviteter og færdigheder.

Fru Hansens havelåge: Aktiviteter og færdigheder, learning by doing og patruljeliv.

Ahornblad

Bøgeblad

Græsstrå

Grannåle

Hasselnød

Rønnebær

Overlevelsespakken

8

Programudvalget

Mikrogrenen

Det Danske Spejderkorps

Møde 4 - Knob

Materialeliste: •

Program 18.30: Velkomst 18.40: Mikroting 19.15: Leg 19.25: Knob 19.50: Oprydning og afslutning

• • • •

Seddel til forældre om madmøde næste gang Spand Plastickrus Snor Elastik

Velkomst Se møde 1.

Mikroting I dag under mikroting kan du spørge mikroerne om hvordan de syntes mikromøderne har været indtil nu: Du kan ridse op de forskellige ting der er blevet lavet indtil nu, op for dem og høre deres

mening om programpunkterne. Om de har været kedelige, sjove, om de selv syntes at de arbejder sammen og om de lytter til hinanden når de skal lave noget sammen.

Leg: Samarbejdsleg Der opstilles en spand. Et stykke derfra placeres 5 stykker snor 1,5 – 2 meter lange på en elastik. Ved at trække i de lange snore udvides elastikken.

Elastikken sættes fast om kanten på et plastickrus, i kruset kan der evt. være

vand eller en sten. Kruset løftes så ved hjælp af snorene.

Patruljens opgave er nu at løfte kruset , gå med det og placere det der er i kruset i spanden ved hjælp af snor trækkeriet.

Knob svært, men så er der udfordringer for dem alle.

Sløjfe: alle mikroerne skal binde en sløjfe, da det er rigtig godt at kunne det, så man kan binde sine sko.

Råbåndsknob: er rart at kunne binde, hvis en snor knækker og man skal binde et nyt stykke på.

Til dem som er helt hjemme i at binde knuder; de kan lave fletninger. Det er lidt

Du kan læse om de forskellige knob og knuder på side 28 i arbejdstoffet og i Hej Mikro.

Afslutning Mikroting: Medbestemmelse og ansvarlighed Leg: Samarbejde, aktiviteter og færdigheder, værdier og oplevelser.

Knob: Værdier og aktiviteter og færdigheder.

Overlevelsespakken

9

Programudvalget

Mikrogrenen

Det Danske Spejderkorps

Møde 5 - Mad Program 18.30: Velkomst 18.40: Lave mad 19.50: Oprydning og afslutning

Materialeliste: • •

Ingredienser til pizza og æblekage.

Sølvpapir

Lave mad Indbagt pizza Sørg for at der er tændt bål til mikroerne møder.

Ingredienser: 75 g grahamsmel 15 g gær 4 spsk. urtete 2 spsk. spiseolie 1 håndfuld skvalderkål 1 dl reven ost ketchup 1 tsk oregano

Rør mel, salt, gær og væde sammen og form dejen til en kugle der rulles tyndt ud på et melet bord. Finthakket skvalderkål, ketchup og reven ost fordeles over dejen og der drysses med oregano. Dejen lægges sammen og pakkes ind i sølvpapir, og placeres i gløderne i ca. 20 min.

Rå æblekage Æblerne vaskes godt og rives på råkostjernet på den grove side. Nu lægges der skiftevis æble og et lag knuste makroner. og sluttes af med flødeskum på toppen.

Ingredienser: 5 æbler 1 pose makroner 2½ dl piske

Imens pizzaerne er i gløderne holdes der mikroting.

Spejdermetoden Mad: Oplevelser, friluftsliv og medbestemmelse og ansvarlighed.

Overlevelsespakken

10

Programudvalget

Mikrogrenen

Det Danske Spejderkorps

Materialeliste:

Møde 6 – Kend din by

•

Program 18.30: Velkomst 18.40: Kend din by 19.55: Afslutning

• • • • •

Billeder af bygninger og steder i byen.

Papir Farver Saks lim Karton

Velkomst Se møde 1.

Kend din by Ved et lysreguleret kryds, kan I prøve at lægge øret til den boks, hvor det hele styres fra – det siger klik, når der skiftes lys….

Byen er et spændende sted at gå på opdagelse. Her er nogle ideer brug dem der passer ind i Jeres by.

Slagteren, bageren m.m.

Se hvad der er vinduet, eller i en del af det. I går væk fra vinduet og tegner nu de ting, I i patruljen kan huske. Derefter går I tilbage og kontrollerer.

Fotokopieringsforretning: Et sted, hvor der er en fotokopimaskine, kopierer hver mikrospejder sin hånd, trykket klippes ud klæbes op på et stykke karton. Der skrives navne og patruljenavn på planchen. og hæng det op i hytten.

Kirkegården: Kig på gravstenene. snak om det I ser, gå ind og se på kirken. På kirkegården er der mulighed for at gå på toilettet og få en tår vand.

Før turen: Lederen har på forhånd taget nogle fotografier, evt. klippet nogle billeder ud af avisen eller telefonbogen, af de steder der skal besøges.

Find selv på andre ting som passer ind i Jeres by, Men husk at snakke med mikrospejderne om hvad det er I ser. Lav evt. en tegning om Jeres oplevelser.

Vis mikrospejderne billederne af det sted de skal finde. I snakker om hvad I skal se efter på billedet, og om de kender stedet, og om hvordan I kommer derhen.

I arbejdsstoffet er der andre rigtig gode forslag til hvad du kan lave af aktiviteter i din by på side 72 – 73.

Lysregulering:

Spejdermetoden Her har du muligheden for virkelig at få alle 8 elementer med fra spejdermetoden alt afhængigt af hvad I besøger.

Overlevelsespakken

11

Programudvalget

Mikrogrenen

Det Danske Spejderkorps

Materialeliste:

Møde 7 - Mørke

• • • • • • •

Program 18.30: Velkomst 18.40: mikroting 19.10: Leg 19.20: Mørke 19.50: Oprydning og afslutning

10 – 15 ting Papkasse Korkpropper Tegnestifter Refleksbånd Snor Perler

Velkomst Se møde 1.

Mikroting I dag er der sat ekstra tid af til mikroting, da der ikke var noget sidste gang, så i dag

skal der læses op fra 2 uger. snak også om de ting I lavede i byen sidste gang.

Leg: Følekimsleg Placer 10 – 15 ting i en stor kasse, giv mikrospejderne bind for øjnene (tørklædet), og lad dem føle sig frem til hvad der er i kassen.

Der er flere muligheder for at variere legen; lad dem føle med tæerne, lad dem finde noget der passer sammen, sorter tingene efter højde og meget mere.

Læs mere i arbejdsstoffet side 53 og 54.

Mørke Snak om hvad der sker når det er nat og mørkt udenfor: • dyr, der er vågne om natten.

• Hvem der arbejder om natten.

• Om at være bange for mørke.

• Om at se og blive set når det er mørkt • Om stjernerne.

• Om hvordan det må være at være blind.

Du kan læse meget om stjernerne på Internettet om hvordan stjernerne er lige i dag på adressen: www.tycho.dk Se hvad der sker med ens pupiller når lyset bliver tændt og slukket.

Husk at fortælle mikrospejderne at de skal huske lommelygter til næste gang.

Fremstil en natcigar (refleksbrik) til hver mikrospejder, se arbejdsstoffet side 36

Find selv på flere aktiviteter der har med mørke at gøre, se arbejdsstoffet side 36.

Spejdermetoden Mørke: Samfundsliv

Overlevelsespakken

12

Programudvalget

Mikrogrenen

Det Danske Spejderkorps

Materialeliste:

Møde 8 - Refleksløb

•

Program 18.30: Velkomst 18.40: Mikroting 19.00: Refleksløb 19.55: Afslutning

• • • •

Refleksbrikker (lav dem selv) 10 plastlommer Sedler med nr. fra 1 – 10.

(4 af hver) 10 opgaver for mikroer.

Afkrydsningskort

Velkomst Se møde 1.

Mikroting Se møde 1.

Refleksløb Refleksbrikker: Kan laves af elektrikerrør med refleksbånd omkring.

Mikroerne går så rundt med deres afkrydsningskort og krydser numrene af hver gang de møder et tal.

Det er meget vigtigt, at det foregår i et kendt område da det er mørkt og mikroerne går alene.

Løbet kan også laves som et stjerneløb med opgaver.

Når man har fundet et nummer går man ind i hytten og viser numret fra plastlommen. Lederen stiller så patruljen den opgave som hører til det fundne nummer. Når de har løst opgaven får de et kryds på deres kort. Det gælder om at finde alle numrene og løse alle opgaver.

Når kortet er helt udfyldt er patruljen færdig.

Hæng refleksbrikkerne op i træer og buske i nærheden af Jeres hytte. Under hver brik hænges en plastlomme med numre i. En lomme med 1 taller, 2 taller osv.

Spejdermetoden Refleksløb: Oplevelser, patruljeliv, friluftsliv, værdier, medbestemmelse og ansvarlighed og aktiviteter og færdigheder.

Overlevelsespakken

13

Programudvalget

Mikrogrenen

Det Danske Spejderkorps

Heldagsarrangement: Mikroerne på fortet Materialeliste: • 1 skattekiste pr. patrulje med hængelås.

• 6 forkerte nøgler + 1 rigtig nøgle pr. patrulje.

• Skattekort som puslespil pr. patrulje.

Samt materialer til de enkelte poster.

Generelt Husk at Informere forældrene i god tid om et arrangement som dette. På indbydelsen skal der stå hvad de skal have med af ting, og mad og drikke.

Du kan læse meget mere herom i arbejdsstoffet side 16 – 18.

Der er i dette løb ikke lavet nogle middagspause da patruljerne selv finder ud af hvornår de er sultne, i fællesskab med lederen.

I vores udgave gælder det for mikrospejderne om at samle 7 nøgler samt nogle puslespil (skattekort). Når man får samlet skattekortet, ved man også hvor skattekisten findes. en af de 7 nøgler passer til låsen på skattekisten.

Det er nødvendigt at løse opgaverne på posterne for at få en nøgle.

Hvis de ikke kan løse opgaven på en post, kan de tjene til en nøgle ved f.eks.

• at synge en spejdersang • slå en kolbøtte • hoppe på et ben • find selv på mere.

Løbet er inspireret af fjernsynsudsendelsen ¨Fangerne På Fortet¨. Det går ud på at løse forskellige opgaver indenfor en fastsat tid og som belønning får man nogle nøgler samt nogle kodeord.

Post 1: Kimsleg Materialer: 8 spande fyldt med forskellige ting: cornflakes – kogt spaghetti – flamingo rester – ølkapsler – budding - tang – eller andet.

Spandene dækkes med sort plastic, der holdes fast med elastik. midt i plastikken laves en revne til at få hånden ned i spanden. I en af spandene ligger nøglen.

Mikrospejderne skal så føle sig frem til nøglen, blive enige i patruljen, og udpege spanden med nøglen og tage den op.

Post 2: Bjergbestigning På en bakketop eller en skrænt hænger et langt reb fast i et træ. nøglen hænger på en af træets grene. Nu skal alle mikrospejderne klatre op af skrænten ved

at holde fast i rebet. Når alle er nået op, skal en af dem hente nøglen.

Materialer: Langt reb.

Post 3: Vandpost Her er en spand med vand stillet op og ca.

10 meter derfra står et rødebedeglas. i bunden af glasset sidder nøglen fast i en korkprop.

Mikrospejderne får udleveret et krus og skal nu fylde kruset med vand og løbe hen til rødbedeglasset og hælde vandet igennem en tom køkkenrulle ned i glasset.

Når glasset er fyldt op med vand flyder proppen op og

Overlevelsespakken

nøglen kan tages. Alle mikroerne skal prøve (stafetløb).

Materialer: 1 stk. spand rødbedeglas korkprop tom køkkenrulle pr. patrulje 1 stk. krus pr. patrulje

14

Programudvalget

Mikrogrenen

Det Danske Spejderkorps

Post 4: Boldkast Mælkekartonerne sættes i en række med god afstand imellem hver. I en af dem ligger nøglen. i en afstand af 3 meter kaster mikrospejderne en bold mod

mælkekartonen. et kast til hver. Rammes den rigtige karton udleveres nøglen.

Materialeliste: 6 mælkekartoner Bold

Post 5: Balancegang Et tykt reb hænges op mellem 2 store træer i en højde af ½ meter. ovenover hænges et andet reb til at støtte sig ved.

Mikrospejderne skal efter tur gå balancegang over

til den anden side. I et træ i nærheden hænger nøglen, som en af spejderne skal klatre op efter.

Materialer: 2 Tykke reb

Post 6: Avisbunke Materialer: Papkasse aviser tæppe

I en kæmpe papkasse ligger en masse avispapir der er krøllet sammen. Imellem papiret ligger nøglen som spejderne skal finde.

Ovenpå kassen ligges et stykke tæppe så spejderne skal lede efter nøglen i mørke.

Post 7: Pilekast kun en af gangen må kaste med pil. Et kast pr. mikrospejder.

Materialer: Balloner Avispakker Dartpile

Balloner pustes op og der kommes en pakke lavet af avispapir i hver ballon. i en af pakkerne ligger nøglen. Nu skal mikrospejderne med små dartpile prøve at ramme den ballon med nøglen.

Vigtigt: Alle mikroer skal holde sig bag den som kaster,

Afslutning Patruljen har nu samlet de 7 nøgler og skattekortet.

og løbe ned og fylde det i en spand. Når der er gået 2 min. er tiden udløbet og spanden vejes. resultatet skrives ned.

Ud fra skattekortet kan kisten findes og åbnes med en af de 7 nøgler. derefter gælder det for hver spejder om at samle så meget guld fra kisten op i hænderne

Ved afslutningen fortælles resultatet og guldet om byttes til guldkarameller.

Spejdermetoden Var der ”kød” nok på ?

Hvad kan blive endnu bedre ?

Har vi fået opfyldt alle vores 8 elementer igennem dagen , det tror vi nok vi har på flere af posterne og vi har i hvert fald haft det sjovt, dette er en tur mikroerne vil huske i meget meget lang tid…

På det efterfølgende møde syntes vi I skal snakke med mikrospejderne om hvad deres mening om arrangementet er, brug eventuelt 10 – 15 min. under mikroting til at snakke ”Mikroerne På Fortet”.

Reflekter lidt over det arrangement du lige har afholdt for dine spejdere. Syntes du det var tilfredsstillende ?

Overlevelsespakken

15

Programudvalget

Minigrenen

Det Danske Spejderkorps

Minigrenen Vejledende aldersgrænse: 8-10 år

Møde 1: Ud i naturen (I) Program 18:00: Startceremoni og afkrydsning 18:05: Sang: der hvor skovenes bræmmer 18:10: Naturfærdselsreglerne 18:25: Leg 18:40: Smykkefremstillingsboden er åben 19:20: Sang: Så længe som kartofler 19:25: Afslutningsceremoni

Materialeliste: •

Læs i ledervejledningen side 25 om start og slutceremonier.

Velkomst Husk at fortælle spejderne, hvad der skal foregå på mødet – det vil vække deres interesse.

• • • • • • • •

Tegning med naturfærdselsregler sangbøger spand/e vand gips brochenåle plastikengangsskeer mærketush maling: rød og sort

Naturfærdselsreglerne Giv patruljerne hver en kopi af vedlagte tegning, der fint illustrerer alt det, som man ikke må.

Lad patruljerne snakke selv i ca. 5-7 minutter og saml derefter hele flokken i en rundkreds.

Lad patruljerne på skift pege på en ”overtrædelse” af naturfærdselsreglerne og tag en snak om, hvorfor man ikke må gøre som der vises på tegningen.

Begrundelse: Det er vigtigt at lade spejderne selv reflektere over det de ser og at de selv kan prøve at sætte sig ind i, hvorfor det ikke er smart f.eks. at skære i træer.

Samtidig har du som leder på forhånd sikret dig en viden hos spejderne, som bevirker at de vil tænke sig om, når I kommer ud i skoven. De vil lære, at de har et ansvar for, hvordan de opfører sig.

Gipsstøbning Hver spejder får sin plastikteske og skriver navn på den.

Skeen fungerer som støbeform og der støbes en ”broche”. Husk at lægge en brochenål i inden gipsen er tørret.

Når gipsen er tør slipper skeen let og den fine broche kan nu males f.eks. som en mariehøne.

Skeen kan sagtens bruges igen en anden gang.

Begrundelse: Det er sjovt og kreativt og samtidig får I lært at støbe i gips inden I på turen i skoven skal lave gipsafstøbninger af dyrespor.

Er der mange spejdere og flere ledere kan snakken med patruljerne om naturfærdselsregler og

Overlevelsespakken

gipsstøbningsaktiviteten eventuelt gå på skift.

16

Programudvalget

Minigrenen

Det Danske Spejderkorps

Leg: Rotter og ræve Opstilling på 2 rækker, som står med ryggen til hinanden og med ca. 2 meters afstand imellem rækkerne. Foran hver række markeres en mållinie. Det ene hold skal være ræve, det andet rotter.

Lederen råber nu enten ”rotter” eller ”ræve”. Der skal rulles på r’erne, så der skabes lidt forvirring om, hvad der bliver sagt.

Siges der ”ræve” skal alle rævene forsøge at løbe over målstregen uden at blive fanget af rotterne. Kan man nå at komme over mållinien uden at blive fanget er det godt, ellers går man over på det andet hold.

Hvilket hold har flest deltagere, når legen afblæses.

Du kan finde mange flere lege i arbejdsstoffet og ikke mindst i Minidébog.

Reflektionsspørgsmål • •

•

Fik spejderne indsigt i hvordan man bør færdes i naturen?

Var patruljearbejdsformen velegnet til den opgave de fik i dag?

Overlevelsespakken

17

Har spejderne lært at støbe med gips, så de ikke sviner hele skoven til på turen?

Programudvalget

Minigrenen

Det Danske Spejderkorps

Møde 2: Ud i naturen (II) Program 18:00: Startceremoni og afkrydsning 18:05: Sang: Jeg ved en lærkerede 18:10: Vi snakker om fugle 18:40: Leg: Naturdomino (se arbejdsstoffet side 52) 18:50: Vi snitter med kniv 19:20: Sang: Hør den lille stær Sang: Der hvor skovenes bræmmer 19:25: Afslutningsceremoni

Materialeliste: • • • • • • •

Husk at kigge i Ledervejledningen side 25 om start- og slutceremonier

• •

Bånd med fuglestemmer Ghettoblaster Fuglebilleder Materialer (frø m.m.) til fremstilling af fuglefoder.

Skåle Poser el.lign. til det færdige fuglefoder.

Råtegning af musvit – kopieret, så der er en til hver patrulje.

Evt. ekstra dolke, hvis ikke alle minier har.

Pilegrene – en pind pr. spejder.

Snak om fugle 2. Fuglebilleder – Sæt navn på de viste 10 fugle.

Allerbedst er det, hvis man har mulighed for at lave denne aktivitet som baser, som patruljerne kan gå rundt til. Hvorvidt alle baser skal være med ledere vil afhængige af hvor mange patruljer og ledere man råder over.

3. Fremstilling af fuglefoder.

4. Farvelæg den vedlagte tegning af en musvit.

Forslag til baser: 1. Lyt til fuglestemmer – og prøv at lytte så intenst at I kan genkende nogle af fuglene, når vi går i skoven i weekenden.

Begrundelse: Et bedre kendskab til fuglene gør turen i skoven til en endnu større oplevelse

Vi snitter med kniv Lad spejderne lave hver deres patruljevenskabskniv. Pilegrene i 1-1½ cm diameter og ca. 10-15 cm lange udleveres til hver spejder.

Patruljevis bliver spejderne enige om deres ”patruljesnittemærke” og snitter

Overlevelsespakken

det i pinden. Der kan eventuelt også snittes et personligt mærke på hver pind.

Begrundelse: Spejderne holder deres viden om brug af kniv ved lige. Samtidig stiller opgave krav til patruljen om at skabe noget fælles.

18

Programudvalget

Minigrenen

Det Danske Spejderkorps

Dagstur i skoven - Ud i naturen (III) Program (Tidsramme 5-6 timer) • Lille opgaveløb • Lege • Brug naturen • Madpakketid • Sang • Fælles afslutning Frokost spises på turen – dvs. spejderne medbringer madpakke og drikkevarer – gerne i en lille rygsæk.

Begrundelse: I løbet af dagen skal minispejderne blive glade for at være ude i naturen. Læs i arbejdsstoffet side 3436.

Materialeliste: • • • • • • •

Tegninger (skitse) - én pr. patrulje til farvelægning.

Gips, vand Billede – i plastiklomme med 10 fugle.

Snor – sisal til hulebygning Dolke – én pr. patrulje Kage og saftevand.

Fløjte (til snigøvelsen)

Børnene skal: • Have besked om dato, tidspunkt, sted.

• Huske madpakker og drikkelse – pakket i lille rygsæk.

• Huske varmt tøj og solidt fodtøj – evt. regntøj.

• Huske dolk og sangbog

Lille opgaveløb Patruljevis føres spejderne rundt til de 5 poster med opgaver. Er der ikke ledere nok i flokken, kan man bede nogle store spejdere om at hjælpe.

• •

Opgaver på posterne: • Farvelæg den udleverede med naturens farver – f.eks. farver mos grønt, jord brunt osv.

• Huskekims med naturting som de selv finder.

• Lav gipsafstøbning af et dyrespor.

Find spor fra dyr – f.eks. afgnavede kogler, uglegylp og lignende – se arbejdstoffet side 43.

Kender du disse 10 fugle (ark med 10 alm. danske fugle)

Huskekims: Patruljen finder 10-20 forskellige ting i naturen og sammen med lederen bestemmes det fundne.

Materialerne tildækkes og så pejderne skal fortælle, hvad det var de fandt.

Leg: Snigøvelse Spejderne får 2 minutter til at gemme sig i skoven. Lederen prøver at se, om han/hun kan se nogle af spejderne. Nu gælder det for spejderne om, at snige sig op til et aftalt mål.

Ved 3 korte fløjt lukker lederen øjnene Ved 1 langt fløjt åbner lederen øjnene

Hvem får sneget sig op til målet uden at blive set? Minispejderne bliver hurtigt klar over at lidt camouflage hjælper godt, når man ikke skal ses.

Andre lege: Mærk træet (se arbejdsstoffet side 51)

Brug naturen Man kan aftale at hulerne skal være klar, så vi kan bruge dem til eftermiddagshyggen med kage og saftevand.

Husk snor og dolke.

Hvis vi har god tid kan vi jo også se, hvilken patrulje der kan bygge den flotteste hule.

Aftal en tidsramme med spejderne.

Madpakketid Overlevelsespakken

19

Programudvalget

Minigrenen

Det Danske Spejderkorps

Husk at spejderne skal have tid til i ro og mag at nyde deres medbragte mad og drikkelse.

Når madpakken er spist kan der synges lidt f.eks. ”Hver lørdag eftermiddag” el.

”Vil du med i skoven – ja så kom”.

Hulen bygges færdig og vi får kage og saftevand til sidst.

Fælles afslutning Der snakkes om det som spejderne har oplevet på turen. Til allersidst sluttes af

med en sang – ofte har man en speciel sang, som der traditionelt synges

Generelle reflektionsspørgsmål • • •

•

Havde alle en oplevelse ved at være ude i skoven ?

Kunne patruljerne bruges i de opgaver, der blev stillet Var balancen mellem patruljeopgaver og floklege passende ?

Overlevelsespakken

20

Naturfærdselsreglerne er en del af Friluftsliv – har minispejderne fået en fornemmelse for deres ansvar overfor naturen ?

Programudvalget

Minigrenen

Det Danske Spejderkorps

Møde 3: Huskuvitmøde/Miniting Program 18.00: Startcermoni 18.10: Leg: Amøbeleg (se Aktivitetsbog side 71) 18.25: Miniting 19.10: Leg/aktivitet 19.25: Slutcermoni Miniting dukker op med 1 – 2 måneders interval. Dette giver minierne mulighed for at have indflydelse på det daglige arbejde.

Emnet på miniting kan være hvad som helst: • En snak om hvordan Huskuvitten ser ud • Lave en Huskuvit • Planlægning af de næste møder/en del af weekendturen/madplanen • Spejderloven • Ceremonier • Evaluering af de sidste møder/turen eller…

• Fortællinger fra spejderne. Det kan aftales fra gang til gang, at en mini forbereder en historie til næste gang.

Baggrund Baggrunden for miniting er at give minierne mulighed for medbestemmelse og have ansvar for en lille del af planlægningen. Det er en god ramme at tale om mere seriøse emner med spejderne f.eks DDS’s værdier, samfundet

mm. Det giver mulighed for ligeværdig samtale mellem leder og spejder og spejderne imellem. Det er muligt at oparbejde en tryghed, der gør, at selv usikre børn tør åbne munden og fortælle en historie.

Gode råd Det er vigtigt at være opmærksom på, at miniting ikke altid virker! Nogle dage er spejderne bare ikke gearet til at sidde stille og snakke – det er vigtigt, at det respekteres! Det er bedre at forkorte et miniting, end at gennemføre for enhver pris.

Det tager tid at opbygge et godt miniting.

Det kræves, at lederen er bevidst om sin rolle og minitingets formål. Det er en fordel at starte med en konkret ting f.eks lave en Huskuvit eller en madplan til weekenden.

Tidsrammen skal være fleksibel. Der skal være mulighed for både at forlænge og forkorte minitinget, alt efter hvordan det går. Der skal altid være en nødløsning med hjemmefra i form af en aktivitet.

Det er en god idé at have en fysisk genstand til at styre hvem der har ordet.

Det kan være en bamse, en bold eller en pind.

Det er vigtigt at skabe en stemningsfuld ramme. Det bliver mere højtideligt og det er derfor nemmere at holde spejderne i ro. Det er en fordel med en fast ramme eller tradition for minitinget. Det kan være i form af et bestemt sted, det afholdes, eller faste pladser.

Læs mere om miniting i Ledervejledningen side 20.

Lege og aktiviteter Afreageringsleg kan være: • Amøbeleg (Aktivitetsbog s. 71)

• •

Legen/aktiviteten kan være: • Løb med sportegn (Aktivitetsbog s. 66)

Overlevelsespakken

21

Mælkekartonskibe (Aktivitetsbog s.117) Vulkaner (Aktivitetsbog s.131)

Programudvalget

Minigrenen

Det Danske Spejderkorps

Møde 4: Vi og verden (I) Program 18.00: Start ceremoni og afkrydsning 18.05: Husketog (leg) 18.15: Intro til mødets forløb 18.20: Danmarksløb 19.25: Afslutning

Materialeliste: • • • • • • •

Fløjte Udarbejdet tipskupon Knobbånd Liste med 10 kendte dansker.

Et Danmarkskort Lim, karton, saks og papir Billeder af kongefamilien

Leg: Husketog Begrundelse: Legen er en god huskeleg, men den forudsætter at man forinden har snakket om hvad der skal være i en spejderlomme.

Efter et par gange vil næsten alle minierne have deres spejderlommer i orden og dette sætter dem i stand til at leve op til spejdernes motto (vær beredt) Legen bør ikke leges hver gang, man tages op med jævne mellemrum.

Husketog er en leg der skal hjælpe minierne til at have deres spejderlommer i orden.

Minierne stiller op på en række som et tog, lederen er så lokofører. Når toget kommer til en station, fløjter lederen og siger: alle der ikke har husket knobbånd skal stå af. De minier der ikke har husket deres knobbånd står af (går ud af legen).

Toget går i gang igen og sådan fortsætter legen indtil toget har været på det antal stationer, som der er forskellige ting i spejderlommen.

Intro til mødets forløb Under dette programpunkt, skal der kort fortælles om mødets indhold, dette er med til at fange miniernes interesse, når de ved hvad der skal foregå og hvorfor.

Her kan også fortælles om formen, altså

om de f.eks. skal gå i patruljer eller alle sammen.

I Aktivitetsbogen side 120-126 kan du læse om emnet Vi og Verden

Danmarksløb tid kan i også lige tage en snak om flagreglerne (se håndbogen).

Et løb med 6 poster eller baser, der alle gerne skulle være med til at øge miniernes kendskab til Danmark. Løbet varer en time incl. En leg. Hver post/base tager ca. 7-10 minutter.

Post 1. Kend din by Minierne skal tippe 13 rigtige på en hjemmelavet tipskupon, hvor de 13 spørgsmål omhandler den by minierne bor i. Fx: Hedder X-købings borgmester: Anders And (1), Knud Hansen (X) eller Supermand (2)?

Post 2. Dannebrog Fortæl minierne sagnet om Dannebrog side 34 i Huskuvittens store Bog. Lær dem at binde flagknob (side 17 i Hej Mini). Hvis det ikke er for svært og der er Overlevelsespakken

22

Programudvalget

Minigrenen

Det Danske Spejderkorps

Post 3. Kendte dansker Nævn navne på 10-15 kendte dansker og lad minierne forklare hvem personen er og hvorfor personen er kendt. Kendte dansker kan f.eks. Være: H.C. Andersen, Poul Nyrup, kendte fodboldspillere, sangere, tv-folk osv.

Begge dele skrives/klisters på karton brikker, minierne skal så sætte brikkerne sammen to og to, altså det rigtig billede til det rigtige navn. For at gøre opgaven svære kan der enten være flere billeder eller navne.

Undervejs i løbet er det vigtig at der holdes en pause på ca. 10 minutter, hvor der leges en leg eller synges en sang.

Post 4. Danmarkskort som puslespil Et Danmarkskort klistres op på karton og klippes i stykker som et puslespil.

Hvis tiden er til det kan minierne selv lave puslespillet, eller også er det lavet i forvejen og så skal de bare samle det. Det skal være et stort puslespil så alle kan være med.

Post 5. Placere en seværdighed 10 karton brikker med forskellige danske seværdigheder skal placeres på Danmarkskortet. Fx: Den lille havfrue, Legoland, Tivoli, Grenen, Bon Bon land osv.

Begrundelse: Løbet skal forsøge at øge miniernes kendskab til det samfund de lever i, altså give dem en større samfunds forståelse.

Det at kende sine rødder, altså have kendskab til det land man bor i er en del af den personlige udvikling. Derudover styrkes patrulje systemet idet flere af opgaverne kræver samarbejde for at blive løst.

Reflektionsspørgsmål: • Hvordan fungerede løbet ?

• Kom alle minierne til at lave noget ?

• Er miniernes kendskab til Danmark blevet større ?

Post 6 Kongefamilien Billeder af kongefamilien (fx fra ugeblade). Navn på de forskellige medlemmer af kongefamilien.

Overlevelsespakken

23

Programudvalget

Minigrenen

Det Danske Spejderkorps

Møde 5: Vi og verden (II) Program 18.00: Start ceremoni og afkrydsning 18.05: Intro til mødets forløb 18.10: Leg 18.20: Historie fortælling af Baden-Powell (BP) 18.35: Sang 18.40: Postkort og bogmærker 19.15: Leg 19.25: Afslutning

Materialeliste: • • • • • •

Tusser farveblyanter Lim, karton, saks Perler Fjer Udklædning (B.P. agtig)

Intro til mødets forløb Under dette programpunkt, skal der kort fortælles om mødets indhold, dette er

med til at fange miniernes interesse, når de ved hvad der skal foregå og hvorfor.

Leg: Søge arbejde Minierne deles i 2 hold, og de stiller sig holdvis på en række. Banen er på 10-15 meter med et ”hjem” i hver ende. Nu skal det ene hold blive enige om et arbejde, de skal mime for det andet hold.

Arbejderholdet går helt hen til det andet hold (1 meter fra), og mimer, mens det

andet hold gætter. Der må kun svares ja/nej til gættene. Når det er gættet, skynder arbejderholdet sig hjem, uden at blive fanget. Bagefter skal det andet hold mime, og legen slutter, når det ene hold er blevet udryddet.

Historie En af lederne klæder sig ud som B.P. eller endnu bedre, en person som minierne ikke kender klæder sig ud som B.P. Personen læser så historien om spejderbevægelsens start (side 9 i Huskuvittens Store Bog).

For yderligere inspiration omkring spejdere i andre land: Bogen Narim og Hera; Fortællinger, aktiviteter og facts fra Nepal udgivet af DDS.

Efter historien snakkes der om spejdere i andre lande og om hvad de mon laver.

Reflektionsspørgsmål: Fangede historien og snakken om spejdere i andre lande minierne ?

Sang ”I got the B.P. spirit” side 112 i Vores Sangbog. Sangen skal bagefter eller

undervejs oversættes og forklares for minierne.

Postkort og bogmærker Ideen er at de færdige postkort og bogmærker skal sendes til en anden mini flok, f.eks. en mini flok i Sverige (korpskontoret er behjælpelig med at finde en venskabs flok) Nå det hele skal sendes er det en god idé hvis lederen skriver et fælles brev til modtager flokken, og beder dem om at sende et brev tilbage til jer og måske også et billede.

Postkort og bogmærker kan klippes ud af karton og så dekoreres efter egen fantasi med : perler, tegninger, naturting, farvede fjer o.s.v. , man kan også købe færdig udklippede blanke postkort, man så bare dekorerer.

Overlevelsespakken

24

Programudvalget

Minigrenen

Det Danske Spejderkorps

Refleksionspørgsmål: • Opnåede minierne større kendskab til spejdere i andre lande ?

• Var der for lidt aktivitet på mødet ?

Begrundelse: Det kan være svært for minierne at forstå at der er spejdere i andre lande, og at de er en del af et stort fællesskab, derfor vil kontakten til en anden flok i et andet land gøre det lettere for dem.

Leg: Kan du li’ din nabo Deltagerne sidder i en rundkreds på stole, en står i midten. Hun spørger en i kredsen: ”ka’ du li’ din nabo? Hvis svaret er ”ja” skal de to rundt om den spurgte bytte plads; og der spørger skal forsøge at få en plads. Er svaret ”nej” spørger

Overlevelsespakken

hende i midten ”hvem ka’ du så li’? Svaret er f.eks. ” jeg kan li’ alle dem med spejderuniformer på”, og alle med uniform bytter plads og den i midten forsøger at få en plads.

25

Programudvalget

Minigrenen

Det Danske Spejderkorps

Weekendtur: Vi og verden (III) Program Fredag: 19.30 Ankomst til hytte 20.00 Forberedelser til den store jordomrejse 21.30 Afslutning på fredag aften Lørdag: 07.30 Vækning 08.00 Tjek af pas og billetter 08.15 Morgenmad i flyet 09.00 Start på jordomrejsen (baseløb), første tre baser.

12.00 Frokost 13.00 Jordomrejsen fortsat, sidste tre baser. Efter de to baser holdes kort kagepause.

18.00 Aftensmad 20.00 Hjemrejse 21.00 Afslutning på lørdagens program Søndag: 08.00 Vækning 08.30 Morgenmad 09.30 Oprydning og pakning af bagage 11.00 Gåtur i området (mens nogle edere/forældre gør rent).

12.00 Hjemtur og afslutning hjemme i egen hytte

Materialeliste: • • • • • • • • • • • • • • • • • • •

Foldet A5 med fortrykte linier, tekst m.v. til pas Tusser og tuschpenne 20 forskellige ting, heraf 10, der er gode til en rejse Førstehjælpskasse Plaster, syl, sakse Karton (til flybillet) Hulmaskine/billettang Snor/bånd til sikkerhedsbælter i flyet Kraftigt karton (til boomeranger) Kapsler, snor, hammer Alm. Papir Figner og dadler Terninger, skeer Gulvspande Plastbægre til maracas Tape (alm. og bred) Grødris, majs til popcorn Metalsier Aviser

Ankomst til hytte Børnene får anvist sovepladser, så de har et sted at lægge deres ting, og soveposer m.v. lægges ud, da børnene pludselig bliver trætte senere på aftenen.

Under dette punkt skal minierne også vises rundt i hytten, så de ved hvor der er toiletter, lederrum m.m. Samtidig skal de have at vide hvad de må, og hvad de ikke må.

Forberedelser til den store jordomrejse jer med at lære en masse, og I kan lære mig en masse.

Jeg kommer for resten forbi i morgen.

Jeg vil gerne have jer med på en rejse. Så kan vi sammen opleve verden. Jeg skal nok passe godt på jer. Nok er jeg ikke stor, men jeg er stærk, og ellers kan jeg jo trylle.

I morgen ganske tidlig kommer jeg og henter jer, så vil jeg tage jer med på en jordomrejse. Men først skal i forberede jer til rejsen, så I i morgen tidlig er klar til at tage af sted.

Som indledning læses dette brev fra Huskuvitten: Kære minier!

Som I ved, elsker jeg at rejse. Rejse over hele verden og på alle tider af året. Når man rejser oplever man så meget. Der er spænding, der er farer, der er sjov og ballade, og så lærer man en masse om mennesker, dyr og huskuvitter i andre lande. Jeg har måttet flygte fra farlige dyr i junglen, jeg har danset regndans i Sahara, jeg har været til middag hos dronningen i Spanien og meget mere. Jeg rejser næste halvdelen af året. Resten af tiden er jeg jo hos jer. Så kan jeg hjælpe

Overlevelsespakken

Vi ses Kærlig hilsen Huskuvitten

26

Programudvalget

Minigrenen

Det Danske Spejderkorps

Brevet bør være håndskrevet, og lavet som et brev, da børnene meget gerne vil se selv, og læse det de kan. Historien er starten på fredagens og lørdagens program, som er under temaet ”med Huskuvitten på jordomrejse”. Fredag aften skal minierne forberede alle de ting, som er nødvendige til den store rejse.

en blyant, en dukke osv. Ud af disse ting skal patruljen, eller alle minierne, vælge de 10 ting, som de vil have med på rejsen.

De skal vælge ud fra, hvad man kan få brug for på en lang rejse. De behøver ikke have tingene med sig.

Post 3. 1. hjælp/klar dig selv på rejse Sammen med børnene snakkes om førstehjælp ud fra side 74-77 i Aktivitetsbogen.

Et løb med 4 poster eller baser. Hver post/base tager ca. 15 minutter. Laves patruljevis eller samlet hele flokken, alt efter antallet af børn.

Post 4. Lave billetter Minierne skal lave en flybillet hver. De skal lave en figur af karton.

Post 1. Lav et pas Minierne skal lave et pas hver. Der laves fortrykte pas til alle børnene, hvor der på venstre side er lavet en firkant, hvor de kan tegne dem selv, og tegnet linier, hvor de til kan skrive følgende: navn, fødselsdag (evt. alder), højde, øjenfarve og hårfarve. Nederst på siden skriver lederne dato og underskrift som politimester. Lav evt. også et stempel fra DDS eller måske jeres gruppe.

På højre side skrives øverst på siden: stempler. Der er plads til stempler fra de forskellige lande, når de dagen efter skal rejse rundt.

Afslutning på fredag aften Børnene får varm kakao (hav også altid kold kakao klar) og boller. Mens børnene spiser læses en historie, for at få børnene til at falde til ro. Historien behøver ikke være sammenhængende med resten af programmet, men kunne handle om at rejse.

Børnene får varm kakao (hav også altid kold kakao klar) og boller. Mens børnene spiser læses en historie, for at få børnene til at falde til ro. Historien behøver ikke være sammenhængende med resten af programmet, men kunne handle om at rejse.

Post 2. Pakkeliste Minierne får vist ca. 20 ting, som f.eks. en kop, tændstikker, førstehjælpskasse,

Tjek af pas og billetter spænde sikkerhedsbælterne (binde snoren/båndet om maven), hvorefter ”flyet” letter.

Under flyvningen serveres morgenmad for børnene. F.eks. en skål havregrød, et glas mælk/saft og en marmelademad. Alle børn skal selvfølgelig være mætte!

Når alle har spist, fortæller piloten om ankomststedet - vejr, temperatur, ankomsttid m.v., hvorefter ”flyet” lander i det første mål på jordomrejsen, Australien.

Ved indgangen til flyet (rummet, hvor de skal spise morgenmad) tjekker lederne grundigt hvert eneste pas og klipper i billetterne (f.eks. med en hulmaskine).

Morgenmad i flyet Borde og stole er sat op, så alle børnene ser i samme retning. På hver stol ligger en snor/bånd, som er langt nok til at nå rundt om maven på børnene. Når alle børn er inde i ”flyet” og hjulpet på plads fortæller lederne, som stewardesser, om sikkerhedsregler. Børnene skal til sidst

Overlevelsespakken

27

Programudvalget

Minigrenen

Det Danske Spejderkorps

Jordomrejsen (baseløb) Et baseløb med 6 poster eller baser, hvor minierne rejser med Huskuvitten til de forskellige verdensdele, dog ikke Antarktis. Løbet skal give minierne en smagsprøve på, hvordan der er i andre lande, og hvordan de er i forhold til Danmark.

Løbet varer hele dagen. Hver post/base tager ca. 30 minutter, og der skal være afstand mellem baserne, så børnene skal bruge lidt tid til at gå. Børnene går sammen rundt til alle posterne.

Ved ankomst til et nyt land, skal minierne have et stempel i deres pas, og starthistorien læses op, før de skal i gang med opgaven på basen.

Huskuvitten kan også kaste med boomeranger, men han gør det ikke for at fange fugle, men kun for at lege. Så han har fundet på en god boomerang, som er meget lettere at lave. Det skal i også prøve nu.

Post 1 Så er i ankommet til jeres første mål på jeres rejse med Huskuvitten. I er kommet til Australien. Australien er et kæmpe land, hvor der næsten ikke bor nogen mennesker. Men der er mange sjove dyr, som kun lever i Australien, og ingen andre steder på hele jordkloden. Der er f.eks. kænguruer, koalaer og næbdyr.

Post 2 Så er i kommet til Nepal. Nepal ligger i nogle af de højeste bjerge i verden. De fleste nepaleserne er fattige. De lever helt anderledes end os i Danmark. I gaderne i byerne går der høns, får og geder frit rundt, og hjemme i køkkenet er der ikke noget komfur, men kun et bål.

Når de skal vaske op bruger de ikke opvaskemiddel, de bruger græs med aske og vand på.

De fleste mennesker i Australien lever som vi gør det her i Europa. Men der er også nogle mennesker, som hedder Aboriginals.

De er lidt ligesom indianerne i Amerika.

De bor ude i naturen og lever af de ting de kan finde der. Aboriginals levede i gamle dage af jagt. De fangede f.eks. fugle med boomeranger. Når man kaster boomerangen op i luften på den rigtige måde, så dræber den fuglen, og kommer tilbage til den, der har kastet den.

Overlevelsespakken

Børnene i Nepal har ikke tid til at rende rundt og lege. Når de ikke går i skole skal de hjælpe til der hjemme med at passe dyrene, bære vand og meget mere. Når de endelig har tid til at lege, har de ikke noget plastiklegetøj fra butikker. Børnene laver noget selv. Det sjoveste legetøj de har i Nepal er lavet af snor og en gammel kapsel. Huskuvitten kalder det en snurredenrundtogrundtting (s. 137 i aktivitetsbogen).

28

Programudvalget

Minigrenen

Det Danske Spejderkorps

Post 3 Det var en hård tur på kamelryg gennem ørkenen til denne lille oase midt i Arabien. Huskuvittens hals er helt indtørret og lukket med sandstøv. Men i oasen er der en lille sø med palmer omkring, og så bor der en lille flok mennesker. Der er næsten ikke noget vand i Arabien, så når det endelig regner, så bruger man alt det man kan finde til at samle regnvand i. Maden man skal spise tørrer man i den varme sol, så det kan holde sig længe.

Hov det begynder at regne lidt. I skal hjælpe Huskuvitten med at folde kopper af papir til at samle regnvandet i, så i kan hjælpe araberne. Når i har lavet kopper til araberne får i sikkert lidt tørret frugt.

De to hold skal nu hente vand. Begge hold skal fylde en gulvspand. Danskerne får et plastbæger hver, mens ghaneserne får en ske. Danskerne må hente vand i en vandhane tæt ved, mens ghaneserne skal hente vand i et par gulvspande længere væk.

Post 5 Skibet står ind i havnen i Rio de Janeiro i Brasilien. I Brasilien ligger verdens største regnskov, hvor der lever kæmpestore sommerfugle, aber og farvestrålende papegøjer. Der er varmt i Brasilien, ligesom i Ghana, men det regner meget mere. Det er derfor, at der kan vokse skov næsten over det hele. I Brasilien dyrker de kaffebuske på markerne. Faktisk er Brasilien det land i verden, der dyrker mest kaffe.

Huskuvitten løber straks væk fra jer, da han hellere vil ind i regnskoven og se på dyr. Men i vil hellere blive i Rio og danse samba. I skal lave en maracas af to plastbægre der puttes 2 skefulde grødris i, og så tapes de sammen.

Post 4 Med flyvende tæppe er i lige kommet med Huskuvitten til Ghana. Ghana ligger i Afrika og er et af de fattigste lande i verden. Børnene går ofte slet ikke i skole i Ghana. Alle skal arbejde, både voksne og børn. På markerne dyrker de ikke korn som i Danmark. Der er meget meget varmt, så på markerne dyrker de buske med kakao, som de sælger til landene i Europa, bl.a. Danmark.

Ghaneserne har ikke selv råd til at lave kakaobønnerne til kakaopulver og chokolade, så de kan ikke selv bruge kakaobønnerne. I Danmark har vi mange flere penge, og kan købe kakao og lave det til chokolade. Det er lidt svært at forstå at nogen er fattige og andre er rige, men Huskuvitten kan en leg, som måske ikke er så sjov, men den kan fortælle om hvordan der er forskel på at leve i Ghana og i Danmark.

I Danmark kan vi hente vand i vandhanen, men i Ghana skal kvinderne gå langt for at hente vand i spande, som de bærer på hovedet.

I-land/U-land leg: Alle børnene skal slå med en terning. Børn med et ulige nummer skal være Ghanesere og børn med et lige nummer skal være Danskere.

Post 6 Med tog har i rejst hele vejen fra Rio til USA. I USA boede der indianere i gamle dage. I USA vokser der majsplanter.

Indianerne spiste majs på mange måder.

En dag var der en indianer, der kom til at putte et majskorn ind i bålet. Majskornet blev stort, hvidt og luftigt og sprang ud af bålet lige i hovedet på indianeren. Først troede han, at der var onde ånder i majsene, men så fandt de ud af at de kunne spises. Sådan opfandt man popcornene.

I skal nu med to sier lave popcorn over bål.

Aftensmad Børnene er ”blevet i USA” efter baseløbet, og skal derfor have amerikansk mad, som består af burgere og sodavand.

De skal selv samle deres burgere.

Hjemrejse og afslutning en stor avisbåd. Båden skal forstærkes med tape for at kunne holde.

Når båden er færdig tager alle børnene og lederne fat i bådens kant, og båden sejler. På rejsen finder lederne på

Hjemrejsen til Danmark foregår med en kæmpe papirsbåd. Opslåede aviser sættes sammen med kraftig tape til et stort stykke papir. Sammen med børnene laves

Overlevelsespakken

29

Programudvalget

Minigrenen

Det Danske Spejderkorps

historier om stærk vind fra venstre, og skibet hældes til højre, høje bølger, og skibet bølges op og ned, osv.

får samling på en måske lidt forvirrende dag med mange indtryk.

Morgenmad Der serveres almindelig morgenmad med f.eks. havregryn, havregrød, cornflakes, brød e.lign.

Afslutning på lørdagens program Når skibet er kommet i havn i Danmark skal lørdagens program sluttes af med, at alle børnene sætter sig i en rundkreds.

Mens børnene får slik eller kage, tales der om den lange rejse. Hvor var der sjovest?

Hvor ville børnene helst bo? Hvor ville de helst ikke bo?

Begrundelse: Ved at spørge børnene lidt om, hvad de har oplevet, kan de sammen genopfriske løbet. Børn i minialderen vil gerne fortælle, og de genoplever de sjove og positive ting sammen, hvorimod de negative ting glemmes, eller pludselig var mere udfordring end forhindring. Børnene

Overlevelsespakken

Oprydning og pakning af bagage Der pakkes sammen med børnene.

Børnene skal så vidt muligt selv pakke deres tasker, og finde alle deres ting.

Fortæl børnene hvad de skal bruge resten af dagen. Ellers pakker de det hele ned, også indesko eller vanter til gåturen.

Gåtur i området Mens nogle gør rent går andre en tur med børnene i området omkring hytten. Der kan leges forskellige fange- og gemmelege (se f.eks. s. 68-71 i Aktivitetsbogen).

30

Programudvalget

Minigrenen

Det Danske Spejderkorps

Møde 6: På rejse med Huskuvitten i Grønland Program 18.00: Startceremoni 18.15: Folde papirbåd 18.30: Afgang mod Grønland – sejltid ca. 1 min.

19.05: Leg 19.20: Afslutning

Materialeliste: • • • • •

Avispapir Pakketape Tov til ring Garn til takling og fastgørelse af ringen Pinde – findes eller skaffes

Startceremoni Sang: ”Tænk hvis jeg sad på månen” (nr.

166 i Vores Sangbog)

Folde papirbåd Det skal være en kæmpepapirbåd med plads til alle minierne. Avispapir tapes sammen med pakketape.

Yderligere instruktion findes i Aktivitetsbogen s. 115

Afgang mod Grønland Ankomst Grønland Her møder minierne en eskimo, der fortæller lidt om Grønland. Ikke nødvendigvis mere end der står på side 127 i Aktivitetsbogen. Han fortæller videre, at i de lange mørke vinteraftner

spiller de forskellige spil. Spejderne er dumpet lige ned i de åbne grønlandske mesterskaber i ajagak. Spejderne skal nu lave en ajagak hver – Aktivitetsbog s. 128.

Hvis der er tid, kan der afvikles mesterskaber.

Leg: Bjørn, jæger, blondine Spejderne deles i to omtrent lige store hold. Holdene går lidt væk fra hinanden og skal blive enige om, hvorvidt de vil være bjørn, jæger eller blondine. Hele holdet er det samme. Holdene stiller sig nu med ansigterne mod hinanden på to rækker. Holdene skal nu klunse, men i stedet for sten/saks/papir klunser man bjørn/jæger/blondine.

Bjørnen stiller sig på bagbenene (menneskestilling), løfter forlapperne truende og brøler højt.

Bjørnen vinder over blondinen. Blondinen vinder over jægeren og jægeren vinder over bjørnen.

Det vindende hold skal nu fange så mange som muligt fra det andet hold, inden de når om bag ved en forudbestemt baglinie, der fungerer som helle. De der bliver taget til fange, skifter til det vindende hold.

Holdene vælger igen figur og klunser igen.

Har de to hold valgt den samme figur prøver de en gang til.

Der tælles en to tre hvorefter holdene viser deres figur. Blondinen bøjer fikst i knæene, en arm vifter over hovedet og hun udbryder ”HEJ”.

Jægeren tager geværet til skulderen og skyder ”PAW”.

Overlevelsespakken

31

Programudvalget

Juniorgrenen

Det Danske Spejderkorps

Juniorgrenen Vejledende aldersgrænse: 10-12 år

Møde 1 - Stjernetid Program • • • • • • • •

Samling Introduktion til start/afslutningscermoni Leg/sang Introduktion til ”Hej Junior” Leg Forklar ”Stjernetid” Brainstorm på årets program Afslutning

Samling Alle juniorer samles til mødets begyndelse.

Introduktion til start/afslutningscermoni Den ønskede start/afslutningscermoni forklares og afprøves ved øvelse.

Henvisning til arbejdsstoffet: Se Ledervejledningen side 55.

Reflektionsspørgsmål: Det er vigtigt, at mødet starter med en cermoni, da juniorerne så ved, at nu er mødet i gang. Ligeledes er afslutningscermonien en markering af, at nu er mødet færdigt.

Overlevelsespakken

Som startcermoni kunne patruljerne stille op og melde klar til lederne. En klarmelding kan naturligvis kun komme, når alle står stille og der er ro i patruljen.

En god måde at slutte af på kunne f.eks. være at stå i en rundkreds med korslagte arm, hvor alle holder sidemanden i hånden. Det giver en følelse af fællesskab og giver lederen mulighed for at få den fulde opmærksomhed.

Der findes et utal af cermonier. Find den, der passer til din flok.

32

Programudvalget

Juniorgrenen

Det Danske Spejderkorps

Leg/sang Legen kunne f.eks. være frugtsalat, som alle børn kender. En rundkreds dannes af stole og lederen giver hver deltager et frugtnavn (æble, pærer eller banan) efter tur. Der skal altid være en stol mindre end antallet af deltagere. En deltager udpeges til at ”være den” og vedkommende siger f.eks. ”Æble” hvorefter alle med dette navn skal finde sig en ny stol.

Der vil altid stå en deltager tilbage, som ikke fik en stol og vedkommende skal så på ny sige et frugtnavn, hvorefter deltagerne skifter plads. Jokeren er at sige ”Frugtsalat”, der betyder, at alle skal finde en ny plads.

Sang: ”Lyseblå bananer”.

Introduktion til ”Hej Junior” Alle juniorer skal have en Hej Junior bog som beskrives og udleveres på mødet. Det er vigtigt at forklare, hvorfor vi har bogen, hvad den bruges til og at man skal passe på den, da man ikke bare kan få en ny.

Juniorerne skriver navn og adresse i bogen (med hjælp fra lederen).

Henvisning til arbejdsstoffet: Se ledervejledningen s. 60 og 70.

Relektionsspørgsmål: Med Hej Junior bogen har juniorerne altid en praktisk vejledning at søge hjælp i. Hvis bogen anvendes i ”det daglige” spejderarbejde (såvel ved indøvelse af nye emner som ved praktiske opgaver) vænner juniorene sig til at bruge bogen aktivt og sandsynligheden for at de vil bruge den uopfordret er større, end hvis bogen blot udleveres, men aldrig anvendes. Det er til juniorspejdernes egen fordel, at de kender og anvender Hej Junior, da bogen giver svar på mange tilbagevendende spørgsmål.

Forklar Stjernetid Juniorspejderne skal forklares, at i juniorgrenen er der tilforskel fra minigrenen en særlig tid, som er juniorernes egen. Dette begreb er et vigtigt element i juniorarbejdet og skal derfor forklares grundigt for de nye juniorer (og måske også for de gamle).

Henvisning til arbejdsstoffet: Se ledervejledningen s. 61

Reflektionsspørgsmål: Patruljesystemet og konceptet at børn leder børn er grundlæggende for spejderarbejdet. Med stjernetiden har vi mulighed for at give spejderne et frirum, Spejdermetoden: hvor de under vores vagtsomme øjne kan få lov til at prøve selv og gøre deres egne Med baggrund i patruljesystemet erfaringer. Planlægning, patruljens understreges vigtigheden af, at engagement og et godt tema er blot et par stjernetiden faktisk er ment, som juniorernes helt egen tid, som de anvende af de nøgleord, der skal være til for at få til de formål, som har deres interesse. Dog patrulje samarbejdet til at fungere. kan en række valgmuligheder være en alternativ løsning, som også fungerer godt.

Brainstorm Sammen med juniorerne.

Overlevelsespakken

33

Programudvalget

Juniorgrenen

Det Danske Spejderkorps

Møde 2 – Kniv, sav og økse Program 19:00 19:10 19:30 19:40 20:00 20:10 20:30

Startcermoni Kniv Leg Økse Sang, "Al verden" Sav Afslutningscermoni

Materialer • Save og økser. Juniorer forventes selv at have en dolk.

Startceremoni Se møde 1.

Kniv, sav og økse Aktiviteten skal lære juniorerne, hvordan man bruger kniv, sav og øksen på en forsvarlig og sikker måde. Hvordan man opbevarer redskaberne og hvordan man sikre sig selv og andre mod skader.

Spejdermetode Aktiviteten har sin baggrund i spejdermetodens "Personlig udvikling" og "Learning by doing". Spejderne lærer ved at prøve selv og den personlige udviling bliver styrket ved at opleve, hvad redskaberne kan bruges til.

Henvisninger Se Aktivitetsbogen side 9-17. Her finder du også sikkerheds-regler og gode råd.

Reflektionsspørgsmål Disse sikkerheds-mærker repræsenterer noget af det mest centrale af spejderarbejdet. At få lov til at snitte med en dolk, save og hugge brænde er om noget forbundet med det at være spejder.

Desværre er det også noget at det farligste, vi kan beskæftige børnene med.

Derfor er det væsentligt, at juniorerne får klar besked om, at de skal være forsigtige.

Og det er vigtigt, vi som ledere guider dem på rette vej. Derved gør vi både dem og os en tjeneste.

Brug den nødvendige tid og repiter med jævne mellemrum.

Afslutningsceremoni Se møde 1.

Overlevelsespakken

34

Programudvalget

Juniorgrenen

Det Danske Spejderkorps

Møde 3 – Knob og kompas Materialer • Knobstov til alle eller et godt, lidt kraftig reb • Et kompas af pap eller en tegning • Et rigtigt kompas • Opgave med kompasretninger (se tekst).

Program 19:00 19:10 19:40 19:50 20:20 20:30

Startcermoni Knob Leg Kompas Sang Afslutningscermoni

Start- og slutceremoni Se møde 1.

Knob Spejdermetode Børnene lærer ved selv at prøve,- altså "Learning by doing".

Færdigheder med knob er vigtigt for en spejder, når der skal etableres lejr eller bygges med rafter. Derfor er indlæring af knob og besnøringer fundamentet for disse større aktiviteter.

På det kommende møde gentages programpunktet, men denne gang skal patruljen selv gennemføre øvelserne og Programpunktet afvikles som en serie af øvelser, hvor de enkelte knob øves. Det er dermed anvender vi metoden i den forbindelse en fordel, hvis juniorerne "Patruljesystemet" deles op i mindre grupper, så alle kan se, Henvisninger hvad der sker og hvor hjælpen er tæt på.

Arbejdsstoffets afsnit om Pioner side 31.

Juniorerne skal have et tov hver (gerne deres eget knobstov) og lederen viser, hvordan et givet knob skal bindes. Herefter Reflektionsspørgsmål binder juniorerne knobet og der fortsættes Hav tålmodighed med øvelserne. Heldigvis synes juniorerne som regel, at det er sjovt til det næste. men også lidt svært. Øv så mange knob som muligt og gentag øvelsen på det kommende møde., hvor juniorerne selv kan gennemføre programpunktet

Kompas Et kompas er uundværeligt for en spejder, der er på orienteringsløb eller på anden måde bevæger sig rundt via et kort.

Aktiviteten går ud på at forklare juniorerne, hvordan et kompas fungerer.

I arbejdsstoffet er der en fin vejledning, som du kan bruge. Det vil være en god ide, hvis du har mulighed for at tegne et kompas på en tavle eller har lavet et i pap hjemmefra. Så kan alle se, hvad det er, du prøver at forklare.

Lad juniorerne prøve hver for sig at indstille et kompas.

Giv dem tilsidst en lille opgave, hvor de får en kompasretning og et antal meter (tern på et ternet papir). Start i midten af

Overlevelsespakken

papiret og lad dem som arbejde sig fremad med nye retninger og tern, indtil der er dannet en tegning.

Spejdermetode Learning by doing Patruljeliv Henvisninger Se i Aktivitetsbogen side 38 og 39.

Reflektionsspørgsmål Kompasteori er kedeligt og kan være svært at forstå. Men det er sjovt, når man kan det, så for juniorernes skyld vil det være en god ide at øve det en gang i mellem. Og brug det på en tur.

35

Programudvalget

Juniorgrenen

Det Danske Spejderkorps

Møde 4 – Sherlock Holmes Program • • • • •

Samling Koder Sang Løb Afslutning

Materialer • Hej Junior (her finder du morsealfabetet) • Papir • Materialer til løbet

Dette møde handler om de udfordringer, som detektiv Sherlock Holmes kan komme ud for i sit arbejde med at opklare mystiske hændelser.

Noget mystisk er f.eks. morsealfabetet, som spejdere har benyttet sig af til at sende beskeder over en kløft, fra bakketop til bakketop eller andre forhindringer, som umuligør mundtlig kommunikation.

Morsealfabetet er et kodet sprog og der findes mange andre koder, der med en ”løsningsnøgle” gør modtageren i stand til at oversætte det, der er modtaget. Koden skal nemlig være enkel at sende og helst også svær for andre at tyde. Dvs. koden er hemmelig for dem, der ikke har en ”nøgle” til at forså koden med. Derfor synes juniorerne, at det er en sjov aktivitet, fordi det kun er dem, der kan forstå koden.

Startceremoni Alle juniorer samles til mødets begyndelse.

Se i øvrigt møde 1.

Koder Forklar hvordan mosealfabetet virker.

Juniorene skal ikke lære alfabetet i dag,det tager for lang tid. De skal bare introduceres til det og så laver de efterfølgende deres egen kode ud fra et tilsvarende princip.

Egen kode,- juniorkoden. Enten laver de denne kode eller også finder de selv på en.

Opgaven går ud på, at den anden patrulje først skal forsøge at oversætte koden udenhjælp og bagefter får de ”nøglen” til koden udleveret, så de kan se, hvad der rent faktisk stod.

Først skrives ordet ”JUNIOR”. Herefter Overlevelsespakken

så matcher det et ”A”, mens et ”U” matcher et ”B” og så videre. Kodetsproget står altså på den øverste linie, mens ”nøglen” fremgår af den nederste linie.

Bed patruljerne om at skrive en eller flere sætninger om det at være detektiv og bed den anden patrulje om at oversætte det, jf. ovenstående.

Henvisning til arbejdsstoffet: Se Ledervejledningen side 55.

Spejdermetode: Patruljeliv og learning by doing.

Reflektionsspørgsmål: 36

Programudvalget

Juniorgrenen

Det Danske Spejderkorps

skrives alfabetets bogstaver a,b,c,d osv men IKKE de bogstaver, som indgår i ordet!. Bagefter skriver man hele alfabetet på linien nedenunder og når man er færdig, matcher bogstaverne parvis. Koden går ud på, at når man f.eks. skriver et ”J”,

Det er sjovt, der er samarbejde, det er lærerigt og udfordrende at arbejde med koder. Brug det til at opbygge en fantasiramme eller lad det indgå i en sådan.

Sang Da mødet næsten er en lang leg, skal vi synge i dag.

Sang: ”Det kan øse, det kan pøse”

Løb Lav et løb, hvor alle sancer skal bruges.

Her er et par forslag til nogle poster, som du nemt kan forberede hjemmefra og som ikke tager lang tid at sætte op på jeres grund eller ved jeres hytte eller hvor I nu vil holde løbet.

• Beskriv en person • Følg lugten (hvidløg gnedet mod træer) • Løs koden (brug morsealfabetet som de jo har i Hej Junior) • En hurtig ”kimsleg” • Føle sig frem • Hvad passer ikke sammen (10 ting, hvoraf 1 ting ikke passer ind)

Henvisning til spejdermetoden: Patruljeliv Relektionsspørgsmål: Løbet skal ikke være langt, da juniorerne skal have lidt tid til hver post. Snak med dem bagefter om løsningerne på de enkelte poster.

Afslutning Se møde 1.

Overlevelsespakken

37

Programudvalget

Spejdergrenen

Det Danske Spejderkorps

Spejdergrenen Vejledende aldersgrænse: 12-16 år Der er mange forskellige måder at lede troppen på. Mange steder holder patruljerne selv patruljemøder 1 gang om ugen og mødes til et tropsmøde og at PLA-patruljemøde en gang om måneden. Andre steder holder man tropsmøde hver 14 dag og holde ikke patruljemøde i den uge. Ja mulighederne er ligeså mange som der er troppe i DDS. Du skal selv finde ud af hvad der passer til din trop og din gruppe.

Herunder er der skitseret 2 muligheder at arbejde på. Det første er et løsrevet tropsmøde, som kan laves med det samme uden at patruljerne har skulle forberede noget og har ikke nogen større sammenhæng til noget. Det andet er et tropsforløb hvor spejderne skal arbejde med noget på patruljemøderne og derefter laver i noget samlet i troppen.

Arbejdsstof og publikationer Patruljeliv Hæfte om patruljeliv og med arbejdesbeskrivelser og eksempler for alle grene.

Vores Program Om spejderideen og metoden Sammenhæng i Spejdermetoden Hvordan hænger spejderideen og metoden sammen i grenene TL-Vejledning Baggrund for troppens arbejde og ledelsesformer i troppen, hvem er 12-16 år gamle spejdere.

Spejderideen Beskrivelse og uddybning af spejdermetoden Fortællinger, fantasirammer og traditioner Om værdiformidling i spejderarbejdet, men metoder og praktiske anvisninger Gruppens værdifulde arbejde Orientering og debat om værdigrundlaget for spejderarbejdet

Bøger Nu skal vi ud…..

Bog med forslag til naturaktiviteter hele året og forklaringer.

Spejderlex Leksikon for spejdere, opslagsbog med svar på mange praktiske færdigheder I Bevægelse En bog om spejderledelse, med mulighed for refleksion over spejderarbejdet

Overlevelsespakken

38

Programudvalget

Spejdergrenen

Det Danske Spejderkorps

Møde – månen tur / retur Materialer: 1½ l. plastik sodavandsflaske, 1 lille som dåse tomatpure, 1 alm. Korkprop, 1 racercykelventil. (få en gammel slange fra cykelhandleren), 25 cm kraftig 2mm ståltråd (evt en gammel cykeleger) ½ liter vand., stort søm, til at lave huller med, hobbykniv, tang, cykelpumpe.

Tallerkener svarende til patruljeantal, tandbørster, saftevand, yoghurt, pinochiokugler, spisepinde, skeer, papkasser, gavepapir, postkort…….(Udfra de ting der skal udføres på månen)

Tidsplan 19:00: Start 19:05: Klargøring til afgang.

19:40: Affyring 19:50: Månelanding og tilpasning.

20:40 Returrejsen.

20:50 Hjemkomst.

Start Start med en sang. For eksempel Tænk hvis jeg sad på månen.

Klargøring til afgang Spejderne ankommer til hytten, hvorfra raketten skal affyres, desværre er raketten gået i stykker, så patruljerne må bygge en raket for at komme med. Mens patruljerne bygger raket gør du/I klar til landingen på månen. Det vil sige gør klar til at hver patrulje har et sted hvor en person kan hænge i benene med hovedet nedad Vandraket Materialer: 1½ l. plastik sodavandsflaske, 1 lille som dåse tomatpure, 1 alm. Korkprop, 1 racercykelventil. (få en gammel slange fra cykelhandleren), 25 cm kraftig 2mm ståltråd (evt en gammel cykeleger) ½ liter vand., stort søm, til at lave huller med, hobbykniv, tang, cykelpumpe.

Fremgangsmåde: tom dåsen for pure og pil låget helt af, mas fold de skarpe kanter væk. Bank/bor hul i bunden til ventilen.

Bank/bor huller i siden af dåsen til bøjlen afstanden skal være ca. 2,7 cm fra bunden. Afkort korkproppen så den er ca. 2 cm lang. Lav et hul til ventilen og skru/tryk ventilen ned i proppen. Fyld flasken ¾ op og sæt proppen ned i flasken, den skal sidde helt stram og tæt.

Stik bøjlen gennem dåsen så den har fat under kraven på flaskehalsen. Nu skal der pumpes, det er vigtigt ikke at holde hovedet inde over flasken imens.

Overlevelsespakken

39

Programudvalget

Spejdergrenen

Det Danske Spejderkorps

Det er lidt farligt så hav respekt for raketten. Opfør dig som om det var fyrværkeri og hav en mindste afstand på 50 meter til biler og huse. Skyd kun op i luften. Hvis det bliver en fuser, hvor proppen ikke vil ud og flasken ikke flyver afsted, må du ikke vende flasken om! Hold den med proppen nedad og vendende væk fra jer. Hold på flasken og tryk ventilen, så trykket letter.

Affyring Spejderne er klar til affyring af raketter og derefter landes der på månen (det klargjorte rum).

Månelanding og tilpasning På månen er alle i vægtløs tilstand, men det forhindrer ikke at helt dagligdags ting skal udføres. Patruljemedlemmerne skiftes til at hænge i benene og udføre opgaverne som kan være: Børste tænder, spise en portion yoghurt, samle pinochiokugler op med pinde, drikke et glas saftevand, pakke

en fødselsdagsgave ind, skrive feriepostkort hjem til forældrene, lave en besnøring, løse en morsekode, lave en kimsleg…….. (find selv på alle mulige og umulige opgaver, Det skal være sjovt både at deltage og se på)

Returrejsen Så det tid til at vende snuden tilbage til jorden. Det foregår lidt langsommere end turen til månen. Troppen med hinanden i hænderne og så gælder det om at komme gennem alle benene uden at give slip på

Overlevelsespakken

hinanden. Opgaven kan gøres sværere hvis der undervejs er forhindringer, så som at samle materialer op og rydde op efter månerejsen.

40

Programudvalget

Spejdergrenen

Det Danske Spejderkorps

Hjemkomst og afslutning Så bør I være tilbage på jorden og kan rydde det sidste op og holde afslutning,

med små beskeder og afslutningssang og ceremoni.

Henvisninger til Den Blå Regnbue Alternativt kan man bygge flyvemaskiner både i stor størrelse eller model, se flyveturen, På Sporet.

Mange smålege som ved lidt omformulering kan tilpasses måneturen, findes i Regnbuelex, ligesom ideer til andre

opgaver der kan laves på månen (med hoved nedad). F.eks kan man isteden for at lege ”kålorm” bruge en faldskærm og lade en masse bolde flyve rundt fra patrulje til patrulje.

Forklaring til sammenhængen til spejdermetoden.

Det skulle gerne være en oplevelse at komme en tur til månen, samtidig er det så bred en fantasiramme at det giver mulighed for alt muligt. Opgaverne i mødet er lavet så spejderne arbejder i deres patruljer med opgaver de skal løse. De har mulighed for at se hvordan andre løser opgaverne og selv forsøge at løse dem så

godt som de kan. Samtidig kan de udvikle sig gennem mødet og blive bedre og bedre til at løse opgaverne efterhånden som de udvikler en strategi til at løse opgaverne med hovedet nedad. Mødet gider også spejderne mulighed for at lave noget praktisk arbejde de selv kan arbejde videre på, på deres egne møder.

Refleksionsspørgsmål Hvordan oplevede du mødet? Hvad gik allerbedst? Hvorfor gik det lige netop godt?

Hvordan fik spejderne bygget deres raketter? Var der nogle der var hurtigere/langsommere? Hvordan lykkedes det at få alle afsted til tiden? Kan patruljerne bruge raketten en anden gang?

Hvad tror du spejderne lærte af byggeriet?

Overlevelsespakken

Hvordan var dit engagement i bygningen af raketten? Hvordan var det at finde på opgaver til patruljerne? Hvad var sværest?

Hvordan kan det gøres en anden gang? Er der elementer du kan –genbruge en anden gang? Hvad skal der til for at det bliver endnu bedre?

41

Programudvalget

Spejdergrenen

Det Danske Spejderkorps

Bagerforløbet Dette program et lavet til en trop hvor patruljerne arbejder selvstændigt på deres patruljemøder, men har brug for hjælp til at få ideer og lave en plan over forløbet. Der er skitseret 3-4 patruljemøder med ide til en hovedaktivitet, som vil udfylde det meste af mødets tid. Alle patruljerne i troppen kan lave forløbet samtidigt så man kan lave en fælles afslutning enten som et natmøde eller som en tropstur. Tropsturen er ikke beskrevet i tidsplan men med ideer til aktiviteter, der bevæger sig inden for emnet.

Patruljemøde1 – Grutte mel Tidspunkt

Opgave Grutte mel samt få en snak om forskellige meltyper lav evt. en aftale om at besøge en mølle hvor de stadig maler mel, alternativt besøge en gammel mølle.

Materialer hele hvedekerner gruttesten

Ansvarlig

Instruktør

Materialer Ingredienser til snegle (se opskrift andet sted) tønde til ovn, brænde

Ansvarlig

Instruktør

Patruljemøde 2 - Jordovn Tidspunkt

Opgave bage kanelsnegle i jordovn.

lave forløbsmærker

blåt stof, rød tråd og broderegarn

Start med at lave ovnen se spejderlex side 53, derefter laves dejen til sneglene.

Mens ovnen bliver varm og dejen hæver, kan man lave sit eget forløbsmærke. Start med at finde et af de eksisterende mærker, tegn omridset af på blåt stof, gerne en lille smule støre. Zigzag med rød sytråd, så mærket ligner dem der findes i forvejen.(få evt. mor til at hjælpe), derefter tegnes en kringle, som nu broderes med rødt brodergarn.

Overlevelsespakken

42

Programudvalget

Spejdergrenen

Det Danske Spejderkorps

Patruljemøde 3 – Pandekager på dåse Tidspunkt

Opgave bage pandekager på dåse bage brød på varme sten sy videre på forløbsmærkerne

Materialer Ansvarlig store tomme konservesdåser tang til at klippe i dåserne store sten pandekagedej bolledej

Pandekager bagt på dåse I en tom konservesdåse klippes to riller, ca.

1/3 af dåsens højde. Metalstykket bukkes op eller klippes helt af, det er her der skal fyres op. Dåsens sættes på bålpladsen, og gløder kommes ind i hullet, dåsen varmes nu godt op, og når den er varm nok, kan man, på den del af dåsen som stadig har bund, komme pandekagendejen på, husk lidt margarine først. Pandekagerne bages nu færdig og spises med syltetøj og sukker.

Dåsen kan også fint bruges til spejlæg.

Instruktør

her kommes dejen på

klip her

Brød bagt på sten Start med at lave bål, de store sten, helst med en flad side, kommes i bålet og varmes godt igennem. Når stenene er varme tages de ud af bålet og dejen kommes nu på stenen, brødet skal være fladt, ellers bliver det ikke bagt ordentligt. Gløder kommes ind under den tomme konservesdåse, så denne kan blive godt varm.

Patruljemøde 4 – Afslutning og evaluering – og en kage Tidspunkt

Overlevelsespakken

Opgave bage kage i alm.

Ovn sy forløbsmærket færdigt og sy det på uniformen evaluering af forløbet

Materialer Ansvarlig opskrift og ingredienser på en lækker kage.

43

Instruktør

Programudvalget

Spejdergrenen

Det Danske Spejderkorps

Tropsmøde/Tropstur Hele forløbet afsluttes med et tropsmøde eller en tropstur, hvor TL har truffet aftale om besøg hos en bager. Vær opmærksom på besøget hos bageren skal finde sted meget tidlig en lørdag eller søndag morgen. Møder kan så afsluttes i hytten hvor man spiser friskbagt morgenbrød.

Hvis forløbet afsluttes som en tur, kan patruljemøde nummer 2 afholdes på turen, så patruljerne bager kanelsnegle om eftermiddagen og laver pizza i ovnen til aftensmad.

Af beslægtede aktiviter kan nævnes: Sporløb efter mel/kornspor, lejrpladsindretning, leg bageren blondien og bjørnen (variant af kniv, papir, saks), finde madvarer i naturen.

Arbejdsstof Mange ideer og forslag findes i regnbuelex og ”Ud i det Blå” Henvisning til spejdermetoden Dette forløb giver mulighed for patruljerne at arbejde selvstændigt udfra et bestemt emne. Patruljerne har fået rammen og målet for aktiviteten men skal selv fylde indholdet i. Det giver dem mulighed for at udvikle sig og selv bestemme hastigheden.

De har derigennem også indflydelse på hvad det ender med og hvordan de vil nå frem til målet. Flere af aktiviteterne giver

mulighed for at bruge friluftsliv aktivt, bruge naturen, leve af naturen. Måske opnår spejderne også at få en forståelse for at maden ikke bare kommer flyvende ind i køleskabet, men at der ligger et hårdt arbejde og forberedelse bag de madvarer de normalt bare køber uden at tænke nærmere over det.

Refleksionspørgsmål Hvad tror du det gav patruljerne at arbejde med et fastlagt forløb?

Behøvede patruljerne støtte undervejs?

Hvilken?

Har du sat emnet ind i et større perspektiv? Hvorfor/hvorfor ikke?

Overlevelsespakken

Hvordan var det at stå på sidelinien og opleve patruljerne arbejde? Er det noget du kan bruge fremover? Hvordan? Hvorfor?

Hvordan kan du bruge erfaringerne herfra til det næste forløb?

44

Programudvalget

Seniorgrenen

Det Danske Spejderkorps

Seniorgrenen

omhandler de ting, I har lavet i løbet af året.

En mindre interessant del, vil mange mene, er regnskabsdelen. Det er meget forskelligt fra gruppe til gruppe, så hør jeres kassérer om, hvordan I gør. Husk det er også kasséren, som skal have adresseændringer fra klanen.

(Det er vigtigt at også seniorgrenen viser resten af gruppen at de er aktive. Det kan I gøre ved at skrive i jeres gruppeblad og evt. lokalaviser.)

Vejledende aldersgrænse: 16-23 år Hej Klanleder Velkommen som leder i seniorgrenen!!

Vi vil her præsentere forskellige hjælpemidler, som vil kunne lette dit arbejde.

Seniorgrenen adskiller sig fra de andre grene ved at man sammen i klanen udvælger en leder, som ikke nødvendigvis er ældre end de andre i klanen.

DASEN DASEN'erne (DivisionsAsststent for SENiorer) er klanernes talsmænd i divisionen. Vi kan ikke opfordre nok til, at du deltager aktivt i de få møder om året der er i divisionen.

DASEN'ernes arbejde består også i at hjælpe klanerne og i særdeleshed klanlederne. Der er ikke den ting, som de ikke kan hjælpe med. Det kan være alt fra planlægning af møder og ture, uenigheder i klanen, kendskab til andre klaner i divisionen, inspiration, kurser, oplysninger og meget mere...

Det eneste du skal gøre er at ringe - de vil blive lykkelige for det.

Gnisten Seniorgrenens arbejdsstof hedder Gnisten.

Der giver indblik i projektmetoden, som er indelt i 3 faser: idé, gennemførelse og afslutning samt evaluering. De bedste projekter stammer fra en god idé, som gennemføres og munder ud i det fælles mål, der er sat fra starten. Ved at bruge flere sammenhængende idéer kan man lave større projekter, som gennemføres over en længere periode.

I Gnisten kan du finde færdige projekter, som er lige til at gennemføre. Der er korte og lange, håndværker- og debatprojekter.

Der udover fortæller den om spejdermetoden (dengang "Principper for program"), som er de 7 punkter, vi arbejder efter. Det er ikke meningen, at I skal lave møder ud fra spejdermetoden, så alle punkter er med på hvert møde, men prøv at putte så mange "pinde" ind i jeres projekter som muligt.

De kan også bruges som baggrund for jeres evaluering.

På side 68 kan du se Klanlederens ansvarsområder. Det er ikke nødvendigvis dig, som skal gøre det hele, men det er dig, som har ansvaret, for at det bliver gjort. I kan i klanen i fællesskab fordele opgaverne.

Kursus En god inspirationskilde er at tage på KURSUS. Der er forskellige kurser med forskellige formål. NYSenior-kursus, KLAnTrivsel, KLAN-kursus for hele klanen.

Igen kan jeres DASENer hjælpe jer, hvis I er i tvivl.

Ideer til ture De følgende afsnit indeholder idéer til møder. De to første møder handler om Klanlederens rolle. Der er lagt op til en diskusion, som vi synes, er vigtigt, at I tager. Det vil hjæpe dig, at du ved, hvad de andre forventer af dig, og du har mulighed for at fordele nogle af opgaverne til de andre.

Der ud over har vi planlagt et forløb, som består af 3 møder, der ligger op til en tur.

Det er et forslag til, hvordan I kan bygge møderne op, så det giver en helhed og samtidig er en del af et længerevarende projekt. Det er meningen, at I kan bruge, hvad I har lyst til. Resten kan I bytte ud med andre aktiviteter eller helt udelade.

DDS-håndbogen På side 258 i DDS-håndbogen kan du se §10 Krav til ledere. Ud over det kan du i Håndbogen finde andre formelle oplysninger, som f.eks hvem der har stemmeret til et specifikt møde.

En lille del af dit job er bl.a. at aflægge beretning fra seniorgrenen til grupperådsmødet. En beretning Overlevelsespakken

45

Programudvalget

Seniorgrenen

Det Danske Spejderkorps

Møde 1: Klanlederens rolle 1 Forløbsbeskrivelse

Materialeliste: • Rollespil • Stole • Borde • Gnist • Sangbog

Ligesom Klaner er forskellige fra hinanden, er Klanlederens rolle forskellig fra klan til klan. Klanlederens rolle er afhængig af hvem, der har den og hvem, der er med i klanen. Derfor er det oplagt at diskutere det nu, hvor I har fået ny KL. Det er vigtigt for KL og klanen - for at klanen skal fungere optimalt - at alle er enige om opgavefordelingen.

Husk at skrive jeres konklusioner ned, så I kan finde dem, hvis I får brug for dem.

Det kan være svært at starte debat om "store emner", men en måde at komme i gang på er at bruge rollespil med en konkret situation.

Rollespil: Diskussion af KL'srolle Når I spiller rollespil, er det ikke sikkert, at I har de samme holdninger til emnet, som den rolle I spiller. Derfor kan I som afslutning lave en spørgerunde, hvor hvert klanmedlem giver sin personlige mening.

Det er vigtigt, at I holder fast på rollen gennem hele spillet, men det er lige så vigtigt, at I ikke overspiller rollen, men spiller den realistisk.

Spørgsmål efter rollespil: • Blev I opmærksomme på problemet?

• Skal man have lov at komme med, selvom man ikke overholder tidsfristen?

• Hvorfor / Hvorfor ikke?

• Hvad kan man gøre for at tilmeldingerne ikke kommer for sent?

• Hvordan ville I gøre - både inden og på turen?

• Hvis ansvar er det, at alt er planlagt?

• Hvordan kan man sikre sig at dette ikke sker?

Situation: I skal på en weekendtur og hytten ligger et sted, hvor der hverken er strøm eller vand. Lotte og Jonas har først meddelt dagen før afgang, at de gerne vil med alligevel. Der er købt ind, og pladserne i bilen er fyldt op.

Lad tilfældige personer have forskellige roller. I kan evt. skrive personnr på et stykke papri og trække fra en hat.

Ny situation: Da I kommer til hytten, finder I ud af, at I har glemt flere ting. Bl.a. stearinlys dunke til vand og toiletpapir. Senere på weekenden mangler I flere ting.

Personer: 1. Du synes, de har tilmeldt sig for sendt og skal derfor ikke med 2. Er positiv. Det bliver hyggeligere jo flere. Vi kan få andre til at køre.

3. KL. Træt af manglende opbakning, men vil alligevel geren have dem med. Savner ansvarlighed.

4. Jonas: Vi sørger selv for mad og transport.

5. Lotte: Troede hun skulle skrive stor opgave, men ikke alligevel.

6. Ligeglad Overlevelsespakken

Personer: 1. Du har bilen og synes det er rigtigt træls, at du hele tiden skal afbrydes for at køre. (Hvem betaler?)

2. Positiv. Nu kan I bruge naturens ressourcer.

46

Programudvalget

Seniorgrenen

Det Danske Spejderkorps

3. KL. Hvem havde ansvaret for pakkeliste? Det er møg træls, at folk ikke lever op til deres ansvar.

4. Har ansvaret for for pakkeliste, men havde ikke lige tænkt over det. Det er indkøberens skyld.

5. Vi skulle alle have kontrolleret.

•

Var det blevet bedre af det?

Generelle spørgsmål: • Hvordan gik selve skuespillet?

• Hvordan blev I enige?

• Hvorfor blev I ikke enige?

• Hvordan forholdt KL sig?

• Hvad fik I ud af det?

• Kom der nye problemer/ting frem?

• Hvordan var det at bukke under for en andens mening?

• Følte alle, at der blev lyttet til dem?

Spørgsmål efter rollespil: • Blev I opmærksomme på problemet • Hvis ansvar er det, at alt er planlagt?

• Hvordan kan man sikre sig at dette ikke sker • Lav evt. en generel huskeliste • Er det den samme, som skal have ansvaret hver gang?

• Kunne I have fordelt ansvaret mere ud?

Hvis rollespil ikke fungerer for jeres klan kan I evt. bare snakke ud fra spørgsmålene. Når I er blevet enige om, hvad KL's rolle er, så skriv det ned.

Henvisninger til arbejdsstoffet I Gnisten side 68ff er der en beskrivelse af Klanlederens ansvarsområder. Den kan du bruge som hjælp til at definere, hvad du

synes, KL's rolle er. I kan på mødet kigge på det i fællesskab og derfra definere rollen og fordele ansvaret.

Sammenhæng med Spejdermetoden Igennem patruljelivet med learning by doing finder I ud af, om I har gjort det rigtigt for jeres klan/ om I får det optimale ud af det, I har besluttet.

Et vigtigt punkt fra spejdermetoden er "medbestemmelse og ansvarlighed". I bestemmer selv, hvor aktive I skal være/hvor meget ansvar I vil have.

Reflektionsspørgsmål • •

•

Kom alle til orde?

Virkede rollespilsmetoden for jeres klan?

Overlevelsespakken

47

Hvis ikke: fandt I en anden metode at diskutere ud fra?

Programudvalget

Seniorgrenen

Det Danske Spejderkorps

Møde 2: Klanlederens rolle 2 Materialeliste:

Program

• •

Nyt fra KL Brainstorm Brug 15 min på at lave brainstorm over spørgsmålet "Hvad er vigtigt for at jeres klan fungerer?"

Papir og blyant Rollefordeling fra sidste møde

Leg Stoleleg: Sit jer i en rundkreds på stole.

En person stiller sig i midten og skal prøve at får en plads. Han skal få folk til at bytte plads, f.eks dem med sorte strømper.

Hvis I er mange kan I variere lidt. Når der er en ledig plads til højre sætter man sig der. På den måde bliver det sværere at få plads.

KL-rollen Sidste gang, fandt I ud af, hvad KL's rolle er. Brug det I skrev ned til at fordele ansvarsposter imellem jer.

F.eks.

• Hvem går til møder?

• Materialekasse-ansvarlig • Hjemmeside/PR/gruppeblad ansvarlig • Kassérer/regnskab • ...

Planche Brug nu jeres brainstormsord til at lave en planche med de 10 vigtigste ting, som får jeres klan til at fungere.

I kan enten diskutere jer frem til de 10 ting, eller I kan stemme om det. Hvad synes I, er mest rigtigt?

Hæng den op i jeres lokale, så I kan minde hinanden om det.

På denne måde undgår I at KL drukner i ansvar. I kan evt. lave en rokering, så alle prøver alt (ikke KL) Skriv det ned!!

Reflektionsspørgsmål • •

•

Hvordan fandt I frem til de 10 ting?

Hvorfor er de vigtige for jer?

Overlevelsespakken

48

Hvordan/hvornår tror I, I vil få brug for den?

Programudvalget

Seniorgrenen

Det Danske Spejderkorps

1.Møde før kulsø-tur Dette forløb viser, hvordan man kan lægge op til en tur, eller anden afslutning. De aktiviteter, I laver på møderne før turen, er forberedelser til turen, men samtidig noget man kan lære af, selvom man ikke tager med på tur. Det er også eksempler på et godt møde med afvæksling mellem seriøst arbejde og leg.

Vores idéer bag forløbet er: • at lære at bruge kulsø • at lave luksus lejrudstyr • at gøre turen bekvemt Selvfølgelig skal det være sjovt hele vejen igennem forløbet.

Hvis der er aktiviteter, der ikke passer på jeres klan, kan I bare bytte dem ud med noget I selv vil lave. Dvs. det ikke er meningen, at I skal følge forløbet slavisk. Det er ment som et forslag, som I evt. bare kan få idéer ud fra.

Det knap så sjove er regnskabet. Spørg din kassere, hvis du er i tvivl.

Materialeliste: • • • • • • • • •

træ til mukker/hammer kulsøværktøj Sang: Vores sangbog Kulsø mukkert: træ, kulsøværktøj Leg: en trøje Lejrplads: Papir, blyant og en lineal.

A3 ark tusch Gnisten

Program 19.00: Mødes Sidste nyt siden sidst Valg af lejrplads til kulsø-tur, hvem ringer og bestiller?

Må I save i rafterne? Hvordan kommer I derhen?

tværs af træets åre.

20.15: Leg: Trøjeleg Det går ud på at man deler klanen op i to hold eller flere med ca. 4-6 på hver hold.

Man stiller sig på en række og den første i rækken tager den næste i hænderne og resten af holdet hjælper den første persons trøje over på den anden mens de holder i hånd, og da den anden person så har trøjen på (på vrangen) går det så videre til den næste og det hold der er først færdig har vundet.

19.10: Synge Det er et godt ritual at starte hvert møde med en sang, så har I noget fælles. Vi har valgt nr. 88 19.15: Lave mukkert/hammer i kulsø Vi anbefaler asketræ til skaft og bøgetræ til hoved. De to stykker træ sættes sammen med en kilesamling. Husk kilen på

Overlevelsespakken

49

Programudvalget

Seniorgrenen

Det Danske Spejderkorps

20.30: Tegn jeres lejrplads.

Find ud af hvad der skal være. Skal det være det almindelige udstyr, eller vil I prøve noget mere luksusprægede? Få evt. ideer til lejr udstyr i Gnisten. Lav det i de rigtige størrelses forhold. Hvis I kender stedet så ta’ højde for bakker og andet natur. Evt. 2 personer laver indbydelse til tur.

projekter/forløb grundigt, når hele projektet er slut.

Det kan også bruges som en slags dagbog.

I deler et A3 ark op i fire - en firkant til ét møde. Hvert møde kan I igen dele op i små firkanter, hvor der er plads til at svare på nogle spørgsmål.

F.eks.

• Hvem var til stede?

• Hvad lavede I? - i stikord • Hvilken aktivitet kunne I tænke jer at gøre igen, eller anbefale til andre?

• Hvilken kunne I ikke?

• Mødets bedste kommentar?

20.50: Evaluere I kan lave et skema, som I skal udfylde på hvert møde. Det kan kun bruges til en hurtig evaluering, så selv om I gør det, skal I huske at evaluere jeres

Henvisninger til arbejdsstoffet Gnisten, Impuls: Lejretablering 0.2 (grøn)

Sammenhæng med Spejdermetoden Pinde fra spejdermetoden : learning by doning, oplevelser, med bestemmelse og patruljesystemet.

Det er ikke vigtigt, at alle pinde fra spejdermetoden indgår i alle møder, men

det er vigtigt, at vi en gang imellem tænker over, hvilke metoder der måske ikke så tit indgår. Tilrettelæg jeres program, så I over en tid arbejder efter alle pindene.

Reflektionsspørgsmål Det er vigtigt at I finder ud af, hvad i har fået udaf mødet evt. lært hinanden at kende er at i er bedre til at økse end de andre eller at det har været enormt

Overlevelsespakken

kedligt og hvordan i kan gøre det bedre en anden gang. Hvis det tager længere tid så ta’ den tid det tager.

50

Programudvalget

Seniorgrenen

Det Danske Spejderkorps

2.Møde før kulsø-tur Program

Materialeliste:

19.00: Fri snak, husk at meddele klanen om fælles • Sang: Vores sangbog post.

• Lejrplads: blomsterpinde 19.10: Sang (nr. 170 i Vores Sangbog). eller grillspyd, snor, 19.20: Gør lejrtegningen færdig og lav derefter en flaminco, sav, tommestok model med flamingo og blomsterpinde i de eller lineal og blyant rigtige størrelsesforhold. Hvis I ved, der er • Leg: telt en bakke eller andet I skal tage højde for • Husk vinflaske til næste kan det være en god ide at skære i møde. flamingoen så det passer.

Hvis I er mange kan resten forberede en sketch eller sang til lejrbålet på turen 20.30: Slå telt op med bind for øjnene Hvis i er mange så del jer op i flere hold. Vi har valgt at på dette møde skal i øve jer i at slå telt op dog ikke på almindelige måde, men med bind for øjnene.

Denne leg kræver at I er udenfor og tester jeres samarbejdsevne.

20.45-21.00 Evaluere Udfyld skemaet Hvordan gik det med samarbejdet om teltopslagningen?

Henvisninger til arbejdsstoffet Ingen henvisning

Sammenhæng med Spejdermetoden I kontrollerer at teltet er helt. Når I forbereder jeres lejrplads giver det jer alle personlig udfordring i, at I skal tænke kreativt, så lejrpladsen ikke bare bliver som den plejer, hvor I skal finde på de vigtigste ting, når I står derude.

Pinde fra spejdermetoden: learning by doing, patruljesystem, oplevelser, personlig udvikling og ansvarlighed.

Ved at slå telt op med bind for øjnene får I en ekstra udfordring i spejderfærdighederne og samarbejde ud over, at

Reflektionsspørgsmål Hvordan gik det med samarbejdet om teltopslagningen?

Overlevelsespakken

51

Programudvalget

Seniorgrenen

Det Danske Spejderkorps

3.Møde før kulsø-tur Program 19.00: 19.10: 19.20: 20.20:

Mødes – nyt siden sidst Sang: Hvalen Hvalborg nr.189 Stempelkaffekande Pakke, lave indkøbs- og pakkeliste, finde transport.

20.50: Evaluering

Materialeliste: • •

Sangbog Bus-og togplan

Ting til kaffekande: • Vinflaske • Bomuldsgarn • Sprit og tændstikker • Balje med vand • 2m ståltråd • 15x15 cm stof • 1 metalbøjle (til tøj) • evt. materiale til håndtag og låg.

Stempelkaffekande (3 personer pr. kande) Bomuldsgarnet vædes i sprit og bindes omkring vinflasken under halsen, hvor den er lige. Tænd ild til garnet og dyb flasken i vand, når ilden er gået ud. Glasset flækker, hvor snoren har været.

Ud af bøjlen, stoffet og ståltråden laves stemplet, der skal presse kaffegrumset mod bunden. Det er vigtigt at lave en spiral af ståltråd rundt om stemplets bundkant, som kun lige netop kan presses ned i flasken. Stoffet kan fastgøres til denne spiral. Find evt. evt. selv på noget sjovt til låg og hank.

Henvisninger til arbejdsstoffet Jeres DASEN har et hæfte "Det lave gærde", hvor fremstillingen af en stempelkaffekande står beskrevet i.

Sammenhæng med Spejdermetoden Fremstilling af stempelkaffekande er et patrule/klansærpræg, som udvikler færdigheder og sammenhold. Hvis I ikke

får alt med I skal bruge, er det learning by doing.

Reflektionsspørgsmål •

Virker stempelkanden?

Overlevelsespakken

52

Programudvalget

Seniorgrenen

Det Danske Spejderkorps

Kulsøtur Materialeliste:

Program Fredag: 19.30 Mødes, slå telt op + bålplads.

• •

Lørdag: Forberede sauna • Der skal samles en masse sten, som skal opvarmes over et bål indtil de er meget varme. Bålet skal der løbende holdes øje med.

Lave fodboldmål • Målene samles med kulsø Lave lejrplads • Begynd at bygge jeres lejrplads med kulsø efter jeres miniatureudgave Frokost Lave lejrplads Spille fodbold Sauna • I skal bygge et lille hus med presseninger eller teltoversejl, hvorind I skal flytte de varme sten Lave mad Gåtur med sportydning Lejrbål

• • • • • • •

Rafter Kulsøværktøj husk jeres hjemmelavede hammer Miniaturelejrplads Presseninger / teltoversejl Sisal Dyresporsbog A3-ark Sprittucher Lejrudstyr

Søndag: Lave skattekortsevaluering På et stort ark karton tegner I et skattekort med sumper, høje bjerge, tæt jungle, sort hul, lysning... og en skat.

Bagefter finder I i fællesskab ud af hvilken vej I har fulgt for at komme til skatten. I skal tænke på hele forløbet, dvs fra 1. møde til turens slutning.

Bryde ned

Sammenhæng med Spejdermetoden Selve turen er en oplevelse med personlig udfordring i det fri. Ved bygnig af lejrplads mm. bruges færdighederne hvis I

Overlevelsespakken

ikke har prøvet kulsø før er det learning by doing.

53

Programudvalget

Seniorgrenen

Det Danske Spejderkorps

Forbered en fest for divisionen En fest er en god måde at lære de andre klaner i divisionen og jeres DASENer

bedre at kende under afslappede forhold.

Forløbsbeskrivelse Lav en brainstorm over temaer til en fest.

Når I har fundet et tema, skal I finde ud af: • Hvor festen skal holdes?

• Få tilladelse til at holde fest, hvis det er i hytte eller andet privat • Om I skal have mad • Pris • Lave indbydelse

• • • • • • •

Sende indbydelserne ud i god tid - men ikke så god tid, at folk glemmer det Finde adresser hos DASENer eller Korpskontor Lav evt aktiviteter/lege/løb før mad Musik Udklædning Om folk skal sove - morgenmad?

Hvem har ansvar for hvad?

Henvisninger til arbejdsstoffet I Gnisten s. 36 er der et forslag til en Emma Gad fest

Reflektionsspørgsmål Sig 3 gode ting om festen/programmet/jer som arrangører og giv en udfordring til næste gang.

Overlevelsespakken

54

Programudvalget

Seniorgrenen

Det Danske Spejderkorps

Klankonflikter Situation få op om de aktiviteter, klanen laver, og mange er bange for at tage et medansvar.

Det er uundgåeligt at du som KL kommer ud for problemer i klanen. Det er tit svært selv at se problemerne, dels fordi I selv er indblandet og fordi I opdager problemet for sent. Men der er hjælp at hente hos jeres DASEN’er!! Det kan være lettere for dem at se problemet, fordi de kommer udefra og kan hjælpe jer med et løsningsforslag.

4. Uenighed om aktivitetsniveau Det kan skabe problemer, hvis klanens medlemmer har meget forskellige forventninger til klanens aktivitetsniveau.

Hvis nogle har travlt med lederjob og senioraktiviteter uden for klanen, ønsker de måske klanen som et sted, hvor de kan mødes med venner og snakke. Andre, der ikke laver spejderarbejde uden for klanen, ønsker, at klanen laver egne projekter, og så irriteres de over medlemmer, der bare vil snakke og slappe af.

Fra hæftet "Kort Fortalt" - en håndbog i klanvejledning for DASEN’er, har vi valgt 8 problemfelter, som er de hyppigste problemer i klaner: 1. Manglende sparringspartner Mange klaner mangler en sparringspartner, der interesserer sig for klanens arbejde, og som kan vejlede dem og stille krav. Det er svært at bede om hjæp og indrømme, når der er problemer, men når først, der er besøg udefra, er de glade for, at der er nogen, der interesserer sig for deres klan.

5. Interesseforsklelle Det ses ofte, at klanens medlemmer har forskellige interesser, hvilket giver dem problemer, når de skal finde på, planlægge og udføre aktiviteter.

Aldersspredningen i seniorgrenen og forskelle i uddannelse- og arbejdssituation er med til at interesseforskellene øges.

2. Manglende mål og mening Mange klaner synes, at det er et problem, at de ikke kan se målet og finde meningen med de aktiviteter de laver. Det kan være svært at finde et projekt, der både er meningsfyldt, og som hele klanen brænder for. Klanerne laver desuden ofte aktiviteter for andre - f.eks. andre grene i gruppen - for dette kan de se en mening med.

6. Uafklarede forventninger i klanen Det kan give problemer, at forventninger til klanlederen og klanen ikke er afklaret internt. Dette hænger i nogle tilfælde sammen med, at klanlederens rolle ikke er klart defineret og dermed hvilke opgaver det er hans/hendes ansvar at løse.

3. Manglende initiativ og ansvar Det er et problem for klanerne at få folk til at påtage sig et ansvar for klanens aktiviteter og overholde de aftaler, de laver med hinanden. Ligeledes bakker for

Overlevelsespakken

7. Uafklarede forventninger i gruppen Nogle klaner ser det som et problem, at klanens rollefordeling og opbygning ikke er klar for resten af gruppen. Derved kan 55

Programudvalget

Seniorgrenen

Det Danske Spejderkorps

der opstå forskelle mellem det, klanen synes, at den står for og bør beskæftige sig med, og det, resten af gruppen forventer af klanen og KL. F.eks. kan det for andre være svært at forstå, at det ikke er den samme person, der er postmodtager og projektleder i klanen.

I kan også invitere GL til en snak i klanen.

• Klanen afholder klanting, hvor fremtiden planlægges. Der vælges KL og klanmedlemmer tilkendegiver, hvor meget arbejde de vil lægge i klanen det kommende stykke tid. Klanting kan f.eks. afholdes en gang om året.

• Klanen afholder en fest, som de yngste planlægger.

• Klanens medlemmer tager på NYSeller KLAT-kursus. Klanlederen tager på klanlederkursus, eller hele klanen tager på klankursus.

• Klanen deltager i arrangementer i divisionen, i området eller på landsplan.

• f. eks divisionsturnering, sværdkamp, alligatorkamp eller Store Vejle Å sejlads.

• Klanen afholder klankollektiv, hvor de bor sammen i spejderhytten i en uge.

8. Utilstrækkelig planlægning Når planlægningen ikke bliver grundig nok, er det svært at komme fra idé til praksis.

Der er ingen ensidige løsninger på problemerne, fordi alle klaner er forskellige, så det bedste er, at få en udefra til at hjælpe med at lave et løsningsforslag, hvis I ikke selv kan.

For at få klanen til at fungere igen, har vi nogle forslag til at forny klanarbejdet: • Klanen inddeles i sjak efter alder, interesser eller noget tredje.

• Klanen afklarer forventninger med gruppen, f.eks. gennem en ledersamtale mellem KL og GL eller ved at holde ledermøde i gruppen, hvor klanen er tema.

Refleksionsspørgsmål Evaluering er vigtig, fordi man kan lære af de fejl man har lavet og bruge erfaringen en anden gang. Ligeledes får man fremhævet, det der gik godt og måske kan bruges igen.

Det er vigtigt både at evaluere selve aktiviteten eller forløbet, men også hvordan det gik indbyrdes mellem jer. Om folk levede op til deres ansvar, eller om ting skal gøres på en anden måde næste gang.

Evaluering skal både være sjovt og udbytterigt. Det er vigtigt at få stillet nogle uddybende spørgsmål, så I når ind til sagens kærne.

Overlevelsespakken

I Gnisten s. 60 kan du læse mere om evaluering, ellers har din DASEN sikker forslag.

56

Programudvalget