1 minute read

Et forbillede

Det, man ofte savner allermest, når man lever i eksil, er netværk. Venner, bekendte, familie og naboer. Mennesker, du har tillid til, kan spørge til råds og som vil én det godt. Derfor er Netværkshuset så vigtigt et sted. Her er ressourcestærke frivillige, der tilbyder netværk. Frivillige borgere der hjælper, støtter, byder velkommen og tilbyder venskab.

Jeg tænker tit på, at hvis jeg skulle leve i et nyt og meget anderledes land, ville jeg være taknemmelig for – og helt afhængig af – at gode mennesker ville hjælpe mig med at lære sproget, forstå samfundet og tilbyde et varm og velkommende netværk.

Frivillige er andet og mere end ulønnet arbejdskraft. De tilfører integrationen af flygtnin- ge en helt særlig værdi med deres støtte til, at flygtningene finder sig til rette i det danske lokalsamfund som ligeværdige medborgere.

Netværkshuset i Gentofte er et eksempel på, hvor langt man kan nå, når kommune og civilsamfund spiller sammen.

Tænk hvis alle nye borgere havde en ven. Og tænk, hvis alle kommuner havde viljen til at samarbejde med frivillige.

Jeg håber, at flere vil lade sig inspirere af Gentofte Kommune og Gentofte Netværkshus. Det er forbilledligt.

Charlotte Slente Generalsekretær for DRC Dansk Flygtningehjælp

This article is from: