Her er plads til alle, og alle har en rolle at spille

25 år er en vigtig milepæl i Netværkshusets historie. Det har været en succes, konstaterer én af husets partnere. Hvor står huset lige nu, og hvordan bliver dets tilbud ved med at være relevante i fremtiden? Og hvor skal de nye frivillige komme fra, når de ældre springer fra? Og vil flygtninge stadig have lyst til at mødes med danskerne, når tonen i debatten er så hård?

D Rene Er Bne

”Vi er en ngo, så vi lever vores eget liv og opstiller vores egne regler. Vi har base i Dansk Flygtningehjælp og får støtte af kommunen. Det giver os en god og solid base, som vi har nydt godt af i 25 år.”

Jens Vinther Frederiksen har været formand for Netværkshuset i Gentofte i knap et år. Han ser Netværkshuset som en god og effektiv måde at integrere både gamle og nye flygtninge på, uden at det behøver at gå ud over deres egen kultur og religion.

”At få et arbejde, lære dansk og komme til tiden. De helt basale ting. Det skal de lære i Danmark,”

Netværkshusets politik er klar.

”Netværkshuset er lige for alle, uanset hvilket land du er flygtet fra. Om du kommer fra Ukraine, Eritrea eller Iran, så er dørene åbne.”

Den danske regerings politik på flygtningeområdet burde være mere ensartet.

Den danske regerings politik på flygtningeområdet burde dog være mere ensartet, mener formanden.

”Det er glædeligt, at vi på alle måder hjælper ukrainerne, mens de venter på at vende hjem til deres land. Det er også godt at se, at flere syriske flygtninge nærmer sig indfødsret i Danmark og at flere flygtninge kan gennemføre familiesammenføring. Samtidig er det kedeligt, at mange af de afghanske flygtninge, vi bragte til Danmark i efteråret 2021, efter at de havde hjulpet os i Afghanistan, får en skidt behandling, så mange rejser videre til USA, Canada og andre lande.”

• I Netværkshuset ser man mangfoldighed som en styrke, mener Samir.

En anden gruppe har den seneste tid taget Netværkshuset til sig. På hverdagene undervises mange iranske sygeplejersker og læger i dansk.

”De er migranter og ikke flygtninge, men tror på en god mulighed for at få arbejde i Danmark.”

De fleste kan noget engelsk, og deres erfaring og eksamenspapirer giver dem muligheden.

Inspiration Til Andre Kommuner

Samir, flygtning fra Afghanistan, har været både bruger og frivillig i Netværkshuset. Nu uddanner han sig til socialpædagog og bruger Netværkshuset som case i sit bachelor-projekt.

For ham er det bedste ved Netværkshuset, at man ser mangfoldigheden som en styrke. Og Samir er imponeret: ”Det er utroligt så man-

Indholdet er fremragende! (Joudi)

Kvindeaftener

Hver anden lørdag fra kl. 18-22 mødes kvinder af alle nationaliteter til socialt samvær.

ge tilbud, der er i Netværkshuset. Indholdet er fremragende!”

Andre kommuner burde komme her for at få inspiration, mener han.

”Og personligt har Netværkshuset betyder meget for min udvikling og min rejse for at blive integreret i det danske samfund. Hjulpet mig, hvor jeg havde brug for støtte.”

Mødet med søde og rare danskere, der repræsenterer danskhed, der støtter en, hjælper en, og ikke bare overlader en til sig selv.”

Et Samlingspunkt

”Uanset hvor mange år, man har været i Danmark, er Netværkshuset det sted, flygtninge kan gå hen, når der er noget, man ikke forstår.”

Ellen-Margrethe har været aktiv siden 2007 og siddet i bestyrelsen stort set lige siden. Hun mener, at Netværkshuset også vil blive noget lidt andet i årene, der kommer:

”Formålet er jo at gøre os selv overflødige. At flygtningene kan klare sig selv.”

På den måde vil Netværkshuset ændre sig, mener hun.

”Det vil mere blive et værested for dem der har svært ved at klare sig selv, har svært ved at få arbejde og lære dansk.”

Kulturarrangementer

Cirka en gang om måneden afholdes kulturarrangementer, det kan være i forbindelse med jul, fastelavn, påske, GentofteNatten, valgmøder, Eid (fejring af afslutning på Ramadan) eller Newroz (kurdisk, iransk og afghansk nytår).

Det kunne gælde de traumatiserede eller de kvinder, der har gået hjemme for at passe børnene.

”Kvinderne kommer, når børnene kan klare sig selv.”

”Og så vil vi altid være et samlingspunkt, det sted flygtninge kan gå hen og tale med andre om deres tid i Danmark.”

Formålet er jo at gøre os selv overflødige. At flygtningene kan klare sig selv.

(Ellen-Margrethe)

• Anne Cathrine Lausten (stående th for panelet) er hér ordstyrer på et valgmøde i Netværkshuset, som hun via sit arbejde i Dansk Flygtningehjælp følger tæt.

R Dgivning Er Blevet Vigtigere

”Her er plads til alle, og alle har en rolle at spille,” siger Anne Cathrine Lausten fra Dansk Flygtningehjælp.

”Brugerne skal bidrage, og det skal køre selv. Det lykkes i Netværkshuset.”

Frivilligkonsulenten, der har fulgt Netværkshuset i 20 år ser en tydelig udvikling: ”Netværkshuset er gået fra mere at være et socialt værested med mødet mellem kulturer og mennesker i centrum. Gennem årene er det suppleret med rådgivning – det vi kalder hverdagsrådgivning –fordi lovområdet er blevet mere komplekst og krav til danskkundskaber og selvforsørgelse er blevet strammere.”

Når det gælder arbejdet med flygtninge, ser Dansk Flygtningehjælp i disse år en tendens til at det sociale i disse år mange steder bliver valgt fra.

”Men i Netværkshuset har man formået både at have det kulturelle og sociale og samtidig hjælpe med de barrierer, der eksisterer for at få et godt liv i Danmark,” forklarer frivilligkonsu- lenten og fortsætter: ”Det er en god investering. Jeg er sikker på, at den kommer tifold igen.”

Hun ser Ericavej 149 som et værested, hvor man ikke kun siger, at der er plads til alle: ”Man viser det i handling, og det gør en kæmpeforskel blandt flygtninge. Det gælder ikke blot ’hurtigløberne,’ der bare skal bruge et lille skub, det gælder alle!”

Diskursen om indvandrere og flygtninge presser det ligeværdige møde mellem mennesker og kulturer, mener Anne Cathrine Lausten.

Musikcaf

Cirka hver anden måned synger brugere og frivillige danske sange akkompagneret af musikpædagogen Anna. Brugerne kan her også medbringe sange eller instrument og give et nummer.

INFORMATION

Når man træder ind ad hoveddøren, bliver man mødt af informationsbordet, hvor nye brugere og gæster hjælpes på vej.

Ture

Mange ture arrangeres, f.eks. busture til kultursteder, skovture og lystfiskerture på Øresund to gange årligt.

Frivillige kan tilbyde tid, nærvær og et mellemmenneskeligt møde.

(Anne Cathrine Lausten)

”Man kan frygte, at der ikke længere vil være tillid og lyst til at komme og møde os danskere. Det vil betyde ensomhed og isolation hos de svagere flygtningegrupper. De ressourcestærke skal nok klare sig.”

Netværkshuset ville ikke eksistere uden de frivillige, og de spiller en afgørende rolle.

”Frivillige kan tilbyde tid, nærvær og et mellemmenneskeligt møde. Hvis jeg skulle bo i Yemen, fx, ville jeg have brug for nogen, der kan hjælpe mig med sprog, netværk og rådgivning,” siger Anne Cathrine Lausten.

Og man skal vide præcis, hvad de frivillige skal levere.

”De skal være der, hvor det giver en særlig værdi, at det netop er en frivillig, der gør en indsats. Hvis flygtningen er bedre hjulpet af myndighederne, skal de henvises dertil.”

Det er ikke kun de frivillige, der kommer –netop – frivilligt i Netværkshuset. Det gør brugerne også.

”Hvis hjælpen og tilbuddene ikke er relevante, så kommer flygtningene ikke. Det handler om at være omstillingsparat og hele tiden have dialog om, hvad behovene er lige her og nu. Det er nødvendigt for hele tiden at favne nye behov og nye flygtningegrupper.”

Frivillighed Under Forandring

”Vi ser krige, klima-, energi- og fødevarekriser, der fortsat vil skabe flygtningestrømme i verden. Hvornår de kommer, og om vi i Danmark skal modtage flygtninge, kan ikke altid forudses. Det kræver, at vi til stadighed forsøger at få indsigt i forskellige menneskers særlige livsvilkår og situationer for bedst muligt at hjælpe.”

Melia Koutina Nielsen har været koordinator i Netværkshuset i tre år og mener klart, at der stadig vil være behov for gode, stærke integrationsindsatser, som Netværkshuset tilbyder.

”Men vi skal være opmærksomme på, at der er en forandring i frivilligheden,” siger hun.

Frivillige er altafgørende for, at Netværkshuset kan støtte flygtningene, for der er en kun én ansat, nemlig Melia. Og mange af de frivillige er oppe i årene.

”Den gamle medlemsbårne frivilligtradition, hvor du virkelig går ind i det med hud, hår og sjæl, hvor du i høj grad forpligter dig langvarigt og er stabil i dit tilhørsforhold til organisationen, bliver nu i nogen grad erstattet af en ny form for frivillighed,” forklarer Melia.

SAMARBEJDE:

DANSK FLYGTNINGEHJÆLP SOM FAST STØTTE OG SPARRINGSPARTNER

Netværkshuset støttes af Dansk Flygtningehjælp, der yder konsulentbistand, uddannelse og formidling af information og erfaringer. Frivillige indbydes til at deltage i Dansk Flygtningehjælps kurser, møder om frivilligt arbejde og den løbende diskussion om flygtningeområdet.

KURSUSFORLØB DER SKAL STYRKE KVINDERS POSITION MED BLOSSOM PROJECT

Netværkshuset samarbejder med ngo’en Blossom Project der i huset to gange årligt tilbyder kvinder med flygtninge- og indvandrerbaggrund et 13 ugers kursusforløb kaldt Blooming Room, et socialt lærerigt fællesskab som styrker kvinderne både personligt, socialt og sprogligt. Der er bl.a. samtalecafé, yoga, udflugter, fag i medborgerskab og kultur.

SPARRING OG STØTTE FRA FRIVILLIGCENTER & SELVHJÆLP GENTOFTE

Netværkshuset samarbejder med og får sparring og støtte fra Frivilligcenter & Selvhjælp Gentofte, som arbejder for netværk mellem foreningerne og for at medvirke til nytænkning på frivilligområdet.

Netværkshuset deltager løbende i møder for at styrke frivilligheden gennem et godt, anerkendende samarbejde.

STØTTE FRA LOKALE VIRKSOMHEDER I GENTOFTE

Netværkshuset har i en lang årrække modtaget overskudsmad og varer fra lokale virksomheder.

Eksempelvis modtages nu flere gange ugentligt overskudsbrød fra Michael H. Konditoriet i Gentofte til gavn for mange flygtninge. Netværkshuset takker for støtten.

De yngre generationer ønsker typisk at være mere løst tilknyttet, hvor der skal være plads til mange andre interesser, og frivilligheden skal passe ind i travle liv. De er engageret i perioder og ikke så langvarigt, som de ældre frivillige.

”Det er vigtigt, vi giver plads til flere måder at være frivillig på, når man har at gøre med flere generationer og mennesker med forskellige øn- sker. De forskellige former for frivilligt engagement udelukker ikke hinanden, men kan netop supplere hinanden. Vi skal holde balancen og udvise respekt for dét, der var og er, men også give plads til nye måder at organisere på. At man for eksempel er frivillig i en periode. Det kræver at vi fornyer os og bruger forskellige kommunikationskanaler.”

Der er meget omskiftelighed i unges liv, og der opstår konstant nye situationer i deres liv. Det skaber udfordringer.

”Hvordan skaber vi mere bæredygtighed i frivilligheden, når den er mere løst organiseret? Der er ikke så mange selvkørende aktivitetsgrupper mere som før i tiden, og få ønsker en tovholderfunktion.”

Hvor finder man så de frivillige, der skal til? Melia ser en mulighed i mere målrettet rekruttering af frivillige til konkrete aktiviteter og projekter og øget brug af praktikanter, hvor der kan være en gensidig læring i Netværkshuset.

”Vi har allerede jobopslag til frivillige, og det skal vi nok i endnu højere grad have fokus på –og tid til,” siger Melia med et smil.

Samarbejde er et nøgleord for Netværkshuset. Alligevel er det et område, der skal stilles endnu mere skarpt på.

”Måske skal vi i endnu højere grad samarbejde med andre organisationer og have øje for hinandens tilbud. Brobygge – lære af hinanden, lave aktiviteter på tværs og ikke overlappe hinanden. Det handler om, hvad der er bedst for sagen. Nemlig at hjælpe flygtninge til at blive godt integreret i samfundet. Jeg synes, der er kommet smukke ting ud af de samarbejder, vi har.”

Et eksempel er ReDI – School of Digital Integration, i Nordvest, der tilbyder tech- og it-kurser for kvinder med etnisk minoritetsbaggrund.

”Rigtig mange brugere af Netværkshuset kæmper med computerbrug og det digitale Danmark. De har brug for håndholdt hjælp og en koncentreret indsats. ReDi har i kraft at et særligt fokusområde nogle ressourcer, som vi ikke har på samme måde.”

Derfor giver det god mening at styrke samarbejder.

”Vi skal være synlige og bygge broer. Det vil gøre, at endnu flere lærer huset at kende og kommer her, at andre steder kan få inspiration, og at brugerne også får større kendskab til andre tilbud, der kan støtte dem i et liv med kvalitet og mening.”

M Lgrupperne Forandrer

SIG KONSTANT

”Der er ingen tvivl om, at Netværkshusets rådgivning og alle de mangeartede aktiviteter som sprogcafé, fællesspisning, cykelværksted og Startbiksen er fantastiske.”

Ida Juhler er frivilligkonsulent i Gentofte Kommune. Hun er ikke bleg for at kalde Netværkshuset for en succes. Hér er skabt et unikt miljø med masser af aktiviteter og stærkt socialt fællesskab, hvor man kan komme som man er.

”Aktiviteter tiltrækker, mens det er de menneskelige relationer som fastholder. Det er det, Netværkshuset gør!”

• Haven ved Netværshuset er populær, når vejret tillader det.

Især i flygtningenes første tid i Danmark spiller Netværkshuset en stor rolle, for her kan man møde mennesker fra sit hjemland i et trygt miljø og få en pause for alt det nye.

Cykelv Rksted

I Netværkshusets cykelværksted tilbydes alle nye flygtninge en gratis brugt og istandsat cykel. De, der har været her lidt længere og har en cykel i forvejen, kan købe en cykel eller få deres cykel repareret for et mindre beløb. Frivillig tovholder Hubert og frivillig cykelsmed Bjarne hjælper med at uddele og reparere cyklerne, og i værkstedet lærer flygtninge om dansk cykelkultur, regler for cykelbrug, glæden ved at cykle og – for nogens vedkommende – hvordan man cykler i første omgang. Tak til Tryg Fonden for støtte!

”Det er her, man kan skabe nye relationer til andre flygtninge og frivillige og øve det danske.”

”Netværkshuset er en meget stærk fortælling, men der er også brug for, at den nuanceres, så den peger ud i fremtiden. Den store succes skal blomstre andre steder, og derfor er der behov for, at stedet også åbner sig.”

De ældre flygtninge vil stadig have brug for et samlingspunkt, men hvad med de yngre?

Den store succes skal blomstre andre steder, og derfor er der behov for, at stedet også åbner sig.

(Ida

Juhler)

Ugens Program I Netv Rkshuset

(UGE 1):

TORSDAG

Kl.14.00-19.00: Hverdagsrådgivning og socialt samvær

Kl. 14.00-17.00: Hverdagsrådgivning på ukrainsk

Kl. 14.30-15.30: Yoga og udstrækning med Karren

Kl. 15.00-17.00: Lær at spille skak

Kl. 16.00-18.00: Åben rådgivning fra Gentofte Kommunes medarbejdere

Kl. 16.00-19.00: Lektiehjælp og 1:1 dansk sprogtræning kl. 16.30-17.30: Syng og dans med RytmikGrete for børnefamilier kl. 17.00-19.00: Åbent cykelværksted

Her stiller Ida Juhler en række spørgsmål: ”Hvordan får vi de unge til at føre stedet videre? Hvilke behov har de? Ser de løsningen som et hus, et netværk eller noget helt andet? Vil de unge kun mødes med andre med flygtninge- eller indvandrerbaggrund – eller vil de være sammen med andre unge?”

Her mener hun, at der er brug for at tænke i nye baner. Målgrupperne forandrer sig konstant.

”Flygtninge er nu engang lige så forskellige som alle andre, så der skal være respekt for forskelligheden.”

Legerum

For de mindre børn med legetøj, bordfodbold, spil, bøger og bamser.

Og så er der noget med brandingen og PR, mener Ida Juhler.

”Netværkshuset betyder rigtigt meget, for dem, der kender til stedet. Men det er der nok også mange borgere i kommunen, der ikke gør, men som har lyst til at give en hånd med.”