Du skal redde verden en lille smule en gang imellem

Netværkshuset myldrer af mennesker, der gerne vil gøre en forskel. Cirka 150 frivillige bidrager lige nu på den ene eller anden måde til at forbedre mulighederne for flygtninge og indvandrere, og i løbet af de 25 år, Netværksgruppen i Gentofte har eksisteret, har hundredvis af andre taget deres tørn. De fleste er danskere, der har valgt med penge eller tid at støtte sagen, men mange er flygtninge og indvandrere, der efter i en periode selv at have fået hjælp, nu giver tilbage. ”Det er lidt sjovt, når brugere bliver frivillige efter et stykke tid. De må være det bedste bevis på, det virker,” konstaterer formand Jens Vinther Frederiksen.

Kultur Og Natur

”Jamen, jeg gør det mest for min egen skyld. Det giver mig sådan en glæde at hjælpe andre mennesker. På den måde får jeg selv meget ud af det.”

Erik har sammen med hustruen Karen været frivillige i Netværkshuset i syv år. Erik er en af tovholderne på de gåture, der foregår hver onsdag fra maj til oktober, dog ikke i sommerferien.

”Vi vil vise flygtninge dansk kultur og natur. Så gåturene er en blanding af de to.”

Turene går til så forskellige steder som Nyhavn, Dragør, Amalienborg, Hareskoven og Dyrehaven.

”Gåturene er gode til snakke, socialt samvær – og motion.”

V Rdif Llesskab

Jeg gør det mest for min egen skyld. (Erik)

Karen er gift med Erik. Arbejdet som frivillig startede som en tilfældighed. I 2016 kort efter de mange flygtninge på motorvejene var hun i Netværkshuset til et åbent bestyrelsesmøde i det nye parti Alternativet.

”Jeg så huset og blev betaget af stemningen. Jeg begyndte at komme som frivillig og droppe-

• Karen i gang med en af de mange forskellige opgaver som frivillig.

Hér kunne jeg gøre en forskel fra dag ét. (Karen)

KØKKENET de Alternativet. Her kunne jeg gøre en forskel fra dag ét,” konstaterer hun.

Stedet, hvor folk mødes og hygger med kaffe, kager og thé og til fællesspisning.

I dag skræller hun kartofler i køkkenet, men hendes rolle er mest lektiehjælp og hverdagsrådgivning.

”Jeg har ikke andre forudsætninger end at være en borger i samfundet, der følger godt med. Somme tider må jeg melde pas.”

Karen er pensionist efter mange år som forsker på Novo Nordisk.

”Det er dejligt at komme ud og møde nogen, når man ikke længere går på arbejde,” siger hun og konstaterer, at hun har fået udvidet sin omgangskreds;

”Det gælder de flygtninge og indvandrere, der kommer her med en anden baggrund, men også de andre frivillige. Det er mennesker, man deler værdifællesskab med. Det er et jo et område, der ellers deler danskerne.”

Onsdage står i Netværkhusets tegn.

”Det er altid en fornøjelse at komme herned. Man bliver i så godt humør, når man kan hjælpe nogen.”

F R Selv Noget Igen

Dybt koncentreret på skærmbilledet sidder Arash fra Iran. Han kom til Danmark for 13 år siden og har været frivillig siden 2011.

”Det er sjovt at hjælpe andre,” forklarer den unge iraner.

Som datalog, der arbejder med hjemmesider, er han en vigtig støtte for Netværkshusets brugere, der har problemer med computere og underviser i programmer.

”Det føles godt at undervise andre, og så lærer man også selv noget. Det er også godt for ens danskkundskaber.”

Kulturm De

”Vi giver hinanden kærlighed, tryghed og hjælp.”

Maria har boet i Danmark i 35 år og arbejdet som selvstændig i 25 år. De seneste syv måne- der har hun været meget aktiv som frivillig i Netværkshuset.

”Jeg vil gerne hjælpe andre til at blive integreret i det danske samfund, som er helt ubekendt for dem. De kender ikke systemet,” forklarer den økonomuddannede iraner.

”Jeg elsker at hjælpe andre mennesker, uanset hvilken kultur, de kommer fra.”

Maria er med til at tyde de danske regler, og hjælper til i syrummet. Hun tager med nyankomne ud og viser, hvordan man handler ind til husholdningen. Mad er i det hele taget vigtigt for hende og hun tager en tørn ved de mange arrangementer.

”Vi præsenterer forskellige madkulturer for hinanden. Kulturmødet er for mig hyggeligt og nemt, og jeg kommer til at forstå de andre bedre.”

• Myssoun fra Irak er tovholder i køkkenet, hjælper med oversættelser og sidder i bestyrelsen.

”Jeg har hjulpet to til at komme i job. Så bliver jeg selvfølgelig glad.”

Myssoun fra Irak sidder som sædvanligt ved vinduet i køkkenet. Hun har boet i Danmark i 36 år, men det var først i 2004, hun startede som bruger i Netværkshuset. Nu er hun en af de mest rutinerede frivillige – og de seneste tre år også bestyrelsesmedlem.

”Da jeg kom til Danmark, kendte jeg ikke nogen og kunne ikke sproget. Når jeg ser nye, der kommer i Netværkshuset, er jeg glad for at hjælpe dem.”

Hun hjælper med oversættelse fra arabisk til dansk og er tovholder i køkkenet. På sit arbejde på plejehjem, i hospitaler og på daginstitutioner har hun prøvet at lave mad til 1.700 mennesker. Sammen med brugere fra forskellige lande tilrettelægger hun de fælles spisearrangementer i Netværkshuset.

”De bestemmer menuen, og sammen går vi ud og handler.”

F Llesspisning

Hver første fredag i en måned samles 50-100 brugere og frivillige til madaften med smagsprøver fra forskellige landes køkkener i det store mødelokale i kælderetagen.

Overskud Til Andre

”Jeg har altid været aktiv.”

Ellen Margrethe er ligesom Myssoun en af de mest erfarne frivillige og har siddet i bestyrelsen, siden hun startede i 2007. Da havde hun allerede været kontaktperson for en somalisk familie.

Jeg har altid været aktiv. (Ellen Margrethe)

Kontaktperson

Netværkshuset finder en nyankommen flygtning eller flygtningefamilie, og der laves et match med en frivillig. Fungerer det, får familien ½-1 år hjælp til dansk og alle mulige praktiske ting som MitID og tandlægebesøg, indtil familien er selvkørende og familien og kontaktpersonen kan f.eks. tage på udflugter sammen. Nogle gange fortsætter familien eller personen og de frivillige kontaktpersoner i en venskabsrelation.

Hun er tidligere uddannelsesvejleder i Københavns Kommune, og det er en fordel, når flygtninge skal have tips til, hvor og hvad uddannelsesmulighederne er, hvordan man skriver et cv og søger job.

Nu er hun pensionist. Manden er stadig i arbejde, men er også frivillig retshjælp i en anden organisation. Hvorfor bruge så meget tid på at være frivillig?

”Det må være, fordi vi har overskud til det. Jeg kan jo ikke tillade mig at sige, at jeg ikke har tid, for det har jeg jo. Så kan det være, at jeg ikke får gjort rent derhjemme.”

Hjemme I Matematikken

Andreas er 22 år og læser til mekanisk ingeniør på DTU. Storebroderen havde været frivillig i Netværkshuset og inviterede lillebror med.

”Skolen har aldrig voldt mig de store problemer, så jeg er glad for at kunne hjælpe med no- get, jeg er god til. Hvor jeg kan gøre en forskel.”

Andreas hjælper en gang om ugen om onsdagen.

”Som ung er der så meget man kan, og man har ofte travlt,” forklarer han.

Det er matematikken, hvor Andreas føler sig mest på hjemmebane. To af de tre, han har støttet i længere tid, har villet lære matematik, den sidste ville gerne forbedre danskkundskaberne.

Andreas har spillet klaver siden 2. klasse, og begyndte med musikundervisning til én bruger i huset.

Jeg er glad for at kunne hjælpe med noget, jeg er god til! (Andreas)

Lektiehj Lp

Hver dag får børn, unge og voksne hjælp til lektier.

”Det gik ikke så godt, for alle andre havde lektiehjælp på samme tid og syntes, det larmede,” griner Andreas.

Altmuligmanden

”Jeg er god med mine hænder og kan næsten alt.”

34-årige Ahmed fra Iran er den, man kalder på, når der skal ordnes noget teknisk og praktisk i Netværkshuset.

Sofaer til ungerummet i kælderen, gardinopsætning, udskiftning af døre, hjælp med pro- jektoren, store arrangementer og grillfester om sommeren. Jo, så er Ahmed på pletten.

”Jeg kommer, når jeg har tid. Så tager jeg arbejdsbukserne på et par timer,” forklarer iraneren, der kom til Danmark for syv år siden.

De seneste tre år har han været frivillig i Netværkshuset.

”Jeg kan godt lide at hjælpe, og så har jeg selv oplevet frivillige, der har hjulpet mig, da jeg kom til Danmark.”

I Herning, hvor Ahmed boede lige efter ankomsten til landet, var der nogle pensionister, der hjalp i en café i en tidligere skole.

Jeg kan godt lide at hjælpe. (Ahmed)

”Vi forstod slet ikke dansk, men de var meget tålmodige. I den gamle skole måtte vi skrive direkte på væggen. Det var sådan, vi lærte dansk,” skraldgriner Ahmad.

• ”Jeg blev hjulpet her, da jeg ankom, og lige siden har jeg selv villet hjælpe,” forklarer Beiene fra Eritrea.

Tak Til Danmark

Beiene – født i 1941 i Eritrea, dengang italiensk koloni – er med sine 81½ år en af alderspræsidenterne blandt de frivillige. Han går rundt i Netværkshuset med kost og spand og gør rent, slår græs og hjælper med alle mulige andre praktiske ting.

Det er også en tak til Danmark for de penge han har modtaget, siden han ankom i 2010.

”Jeg arbejder ikke, så jeg må gøre noget til gengæld. For Danmark, der giver mig penge.”

Gentofte Kommune viste ham Netværkshuset, og det er han taknemmelig for.

”Jeg blev hjulpet her, da jeg ankom, og lige siden har jeg selv villet hjælpe til.”

Han er meget glad for at komme på Ericavej.

”Jeg er meget tilfreds med Netværkshuset. Jeg tilbringer mere tid her end derhjemme. Alle er så venlige. Når jeg er i gang med arbejdet, føler jeg mig godt tilpas.”

Han savner sin hustru, der nu lever i Etiopien og ikke har fået lov til at blive genforenet med Beiene i Danmark.

”Hun er den del af mig, så hun burde være her.”

SPORT SOM BRO MELLEM UNGE

28-årige Samir går rundt i Netværkshuset og interviewer brugere og frivillige. Han er ved at gøre sin bachelor som socialpædagog færdig og bruger Netværkshuset som case.

Jeg arbejder ikke, så jeg må gøre noget til gengæld. (Biene)

Han kom til Danmark fra Afghanistan som uledsaget barn i 2011 og fik sin opholdstilladelse i 2012, godt hjulpet af Arne Madsen som værge.

”I starten var det mest det sproglige, men bestemt også det sociale. Der var en del afghanere, og det fik mig til at føle mig hjemme på en særlig måde.”

Der gik ikke længe, inden Samir viste sin evne til at organisere. Han blev frivillig i DFUNK, Dansk Flygtningehjælps ungdomsgruppe, og erfaringerne bragte han over i Netværkshuset.

• ”Netværkshuset er ligesom en familie,” forklarer Aeda.

Fra 2015 og de næste par år organiserede han sammen med andre unge flygtninge Sommer Camps sammen med Gentofte Kommune.

”Formålet var at invitere danske unge, som gennem idræt skulle knytte tætte relationer til flygtninge.”

Det lykkedes! Det ene år vandt projektet endda årets projektpris i Gentofte Kommune.

”Det blev et kæmpe brag. Daværende borgmester Hans Toft overrakte prisen,” fortæller Samir stolt.

Bne D Re

”Først var jeg frivillig i syrummet. Nu er jeg tolk, laver mad, hygger og hjælper, hvor der er brug for det.”

Aeda kom til Danmark som flygtning fra Irak i 2005 og har været frivillig siden 2006. Hun kommer næsten hver dag efter sit arbejde i et supermarked, hvis ikke hun er syg eller for træt.

”Netværkshuset er ligesom en familie. Jeg har ikke selv familie eller ret mange venner i Danmark, så Netværkshuset har åbnet dørene for mig.”

I en periode på seks år boede hun i Jylland og siden Sverige. Ingen af stederne fandt hun noget, der lignede Ericavej 149. I Sverige mistede hun endda sin opholdstilladelse og måtte igennem asylcentret for at komme tilbage til Danmark.

”Jeg savnede Netværkshuset og ville tilbage.”

Syv Rksted

Hver mandag står den frivillige Kristine klar til at hjælpe brugere med stof, saks og symaskiner.

Nu snakker hun om Netværkshuset overalt, hvor hun færdes.

Hendes debut på Ericavej var med sønnen, der fik lektiehjælp.

”Jeg forstod ikke dansk selv, så jeg kom i første omgang for at hygge mig.”

Netværkshuset er ligesom en familie. (Aeda)

Det Gode Liv

”Du skal redde verden en lille smule en gang imellem.”

Jens havde været statsautoriseret revisor i 35 år, da han i 2015 fik konstateret kræft i hjernen og ikke længere var i stand til at fortsætte på arbejdsmarkedet.

Han stillede sig det simple spørgsmål: Hvad er et godt liv for Jens?

Det skete, mens syriske flygtninge i tusindvis gik op igennem Europa.

”Jeg så på tv en politibetjent, der sad med en lille pige på motorvejen. Dér var jeg stolt af at være dansker. Hvor kan jeg lave noget lignende?”

Han googlede muligheder, og Netværkshuset dukkede op.

”Jeg sendte en mail, og to timer efter ringede Arne. Og så har jeg været her siden,” fortæller Jens.

UGENS PROGRAM I NETVÆRKSHUSET

(UGE 1):

MANDAG

Kl. 14.00-19.00: Hverdagsrådgivning og socialt samvær

Kl. 15.00-17.00: Lær at spille skak

Kl. 16.00-19.00: Lektiehjælp og 1:1 dansk sprogtræning

Kl. 17.00-19.00: Åbent cykelværksted

Begyndte med lektiehjælp og som kontaktperson, først for en flygtning fra den syriske by Raqqa, der var Den Islamiske Stats højborg. Han var gået hele vejen til Danmark. Jens hjalp ham i ¾ år med dansk, tandlægebesøg og meget mere.

Derefter blev Jens kontaktperson for en flygtning fra den kurdiske del af Syrien. Derefter stod han i Startbiksen hver anden uge, hvor flygtninge i Gentofte Kommune gratis kan hente møbler, legetøj og køkkenting.

Jens kom i bestyrelsen for tre år siden, og efter to år som kasserer, blev han formand i marts 2022.

Hverdagsr Dgivning

Hver dag kan brugere få hjælp til at navigere rundt i de danske systemer. Det kan være hjælp til MitID, kontakt til kommunen, Skat, Udlændingestyrelsen, søgning af tilskud og meget andet.