2 minute read
Landmandsuddannelse for 100 år siden
REDIGERET AF KNUD JENSEN
Igen har jeg fundet en fristil, som min far Richard Jensen har skrevet under sit ophold på Grundtvigs Højskole i Lyngby. Den er skrevet i 1926.
Da jeg blev konfirmeret i 1919 og kom ud af skolen var der ikke andre muligheder end at komme ud at tjene på en gård. Det hændte ganske vist, at nogle kom i lære i et eller andet håndværk eller i en butik, men det hørte til sjældenhederne. Det samme skete for pigerne. De kom i huset enten på landet eller i byerne. Jeg var dog vant til landbrug, da jeg havde hjulpet både hjemme og hos naboerne lige siden jeg var 9 år. Mine 4 brødre blev også uddannet ved landbruget og af de 4 søstre fik kun én en særlig uddannelse. Hun blev sygeplejerske, mens de andre blev husassistenter. Jeg ville gerne have en uddannelse som elev på en herregård. Det havde min far fået. Han stammede fra Hornstrup ved Vejle, og hans far havde et stort gartneri, så der var råd til at give far denne uddannelse. Det blev på Orupgaard på Falster, og efter 4 år var han i 1886 uddannet som landbrugselev og fik plads som forpagter på nabogodset Kringelborg. Han længtes dog efter Jylland og i 1892 blev han forvalter på Klemstrupgården ved Marie Magdalene og der traf han min mor, som var omrejsende sypige. De blev gift og købte i 1897 mit barndomshjem i Brunmose. Der havde de til det daglige brød, men der var bestemt ikke råd til at give mig en uddannelse som landbrugselev. En sådan uddannelse giver ellers helt andre muligheder end at blive karl på en almindelig gård. Man kan få plads som forvalter, underforvalter, ladefoged, inspektør eller forkarl på større gårde eller godser, og det er til en meget større løn end som karl på et almindeligt landbrug. Man lærer også meget mere som elev, og man får lov til at kende alle de store maskiner, som er på godserne. Desuden lærer man at føre dagbog, lave regnskaber og man lærer alt om jordens beskaffenheder og om gødningsstoffer samt får alt at vide om de forskellige afgrøder. Men disse drømme kunne jeg godt glemme, så jeg fik
Tjenestefolk på Ringgården i 1933. Yderst til højre står mor og far. Manden i midten er Malthe Thomassen, der senere købte Østerskovgaard ved Nimtofte.