2 minute read

Midtdjurs Pensionistforening

Next Article
Ældresagen

Ældresagen

Vores bankospil i Multihallen og på Ringparken kommet godt i gang igen og der har været stor tilslutning begge steder. Vores 3-dages tur til Sydfyn blev flyttet 1 uge på grund af forsamlingsforbuddet. Turen blev gennemført fra 25.-27. maj med 30 medlemmer. Det var en dejlig tur trods regn hver dag. Den 15. juni var vi en tur i Møgeltønder for at se Schackenborg Slot med guidet rundvisning. Til denne tur var der så stor tilslutning, at der var lang venteliste. Dette skyldes måske at turen var en overligger fra sidste år. Måske overvejer vi på et senere tidspunkt at arrangere en lignende tur? Vi var også en tur i Tyskland for at handle lidt og på hjemturen spiste vi rigtig god middag på Agerskov kro. Det var en lang, men også rigtig god dag, hvor vi var velsignet med rigtigt godt vejr. Den 14. juli var vi på tur til Dyrehavsbakken for at se Cirkusrevyen. På vej derover var vi i Dragør, hvor vi kunne købe frokost eller gå en tur i byen. Vi nåede lige forbi hotellet inden vi skulle videre til Bakken. Her var vi igen velsignet med rigtigt godt vejr. Revyen var god og underholdende, hvor Ulf Pilgård gav den gas for sidste gang. Efterfølgende en tur på Jernbanerestauranten i Korsbæk for at spise aftensmad og her kom grisehandler Larsen lige et smut forbi. Da vi dagen efter skulle hjem, kørte vi omkring Roskilde. Nogle så domkirken, andre gik en tur i byen og vi spiste lidt frokost inden turen igen gik til Ryomgård. En dejlig og varm tur. Vores generalforsamling er blevet udsat på grund af coronaen. Den er nu endelig blevet programsat til fredag d. 3. september i Multihallen. Det nærmere klokkeslæt vil blive bekendtgjort i Ugeavisen og på vores hjemmeside www.midtdjurspensionist.dk Håber alle har en god sommer

På pensionistforeningens vegne formanden Sven-Erik Pedersen

Banko

HVER mandag kl. 19.00 i Multihallen, Marienhoffvej 13, Ryomgård Samlet gebvinstsum 30.000,- kr. Kvarters-banko fra kl. 18.00 Lailas køkken åbner kl. 16.30

Nyt

fra Midtdjurs Lokalarkiv

Arkivet er nu igen tilbage til normal praksis efter Corona tiden, dog er vi stadig underlagt Bibliotekets Corona regler, hvor der i den betjente tid skal foretages 1 kontrol af Coronapas om dagen af Bibliotekaren, dette kan naturligvis ændre sig, så man bedes selv undersøge reglerne inden besøg. Arkivet har igen åbent om onsdagen mellem 14.00 og 16,30 og alle er velkommen til at besøge os enten for at aflevere arkivalier eller få indblik i nogle af dem, vi har modtaget gennem årene. Lørdag d 13. november er der arkivernes dag fra 14.00 til 16.00, vi har ikke helt fastlagt temaet for dagen men har dog aftalt, at der bliver fremlagt en bog med motivering om erindringer dels fra Sønderjylland og vores egn. Dagens program kan senere læses på vores hjemmeside. Se også program fra Midtdjurs Lokalhistoriske Forening i denne udgave af Optimisten.

Vores mail er: lokalarkivmidtdjurs@outlook.dk Arkivets tlf. 8753 6025 Arkivleder Jakob Jakobsen Tlf. 2218 1805

This article is from: