2 minute read

Gurli Andersen - anmelder bog

Optimisten Midtdjurs Bugtrupvej 16 8560 Kolind

Jeg har læst Armando Lucas Correas bog: ”Datterens fortælling”.

Bogen er baseret på virkelige hændelser. Den handler om 2. Verdenskrig og dens følger. Når en bog er baseret på virkelige hændelser, får det mig altid til at tænke lidt ekstra over det, jeg læser. Fortællingen starter i 1939 i Berlin. Her bor den jødiske familie Amanda og Julius Sternberg sammen med deres to små piger. Julius er hjertelæge og Amanda driver familiens boghandel. Familien har store drømme og tro til deres fremtid. Men krigen og jødeforfølgelserne knuser alle deres drømme. Nazismen strammer sit greb i Berlin. Julius' lægepraksis bliver vandaliseret og få dage efter bliver han hentet i hjemmet og sendt til koncentrationslejren Sachsenhausen. Familiens boghandel må lukke. Amanda må magtesløs se til, da boghandlen bliver brændt ned. Ingen har længere lyst til at hjælpe familien. Amanda forsøger fortvivlet at redde pigerne. Amanda ved, hun må flygte langt væk fra Berlin. Julius havde dog været forberedt på det værste og havde i forvejen sikret to udrejsetilladelser til Cuba. De var beregnet til parrets to døtre, hvis det værste skulle ske. På kajen i Hamborg den 13. maj 1939 må Amanda træffe en nærmest umulig og skæbnesvanger beslutning. Det er nu kun muligt at få en datter med på flygtningeskibet til Cuba. Hun sender deres seks år gamle datter Viera med på skibet til Havanna. Amanda flygter videre med den 4-årige Lina mod Sydfrankrig. Her har en gammel vens enke lovet at hjælpe dem og give dem tag over hovedet. Amanda skriver mange breve til Cuba. Efter nogle måneder kommer brevene uåbnede tilbage. Krigens rædsler rammer også Frankrig. De oplever massakren i den franske by Oradour-sur-Glane, hvor Waffen-SS dræbte 642 mennesker i 1944.

Efter krigen kommer Line til New York, hvor en onkel på moderens side tager sig af hende og senere adopterer hende. Som voksen bliver hun gift og får datteren Adele og siden barnebarnet Etienne. Romanen slutter i 2015, hvor Line, som nu hedder Elise Duval, får en opringning, som kommer fuldstændigt bag på hende. Opringningen er fra en mor og datter, som siger, de har nogle breve fra Cuba skrevet på tysk, som tilhører hende. Gennem alle årene har hun forsøgt at glemme fortiden, nu står hun ansigt til ansigt med den. Brevene er skrevet med hendes mors håndskrift. På trods af alle Elises forsøg på at undslippe, trevles halvfjerds års hemmeligheder nu pludseligt langsomt op.

Gurli Andersen

This article is from: