SDF 1 - 2018 by Trykpartner

FEBRUAR 2018

Dansk Fotografi

SDFs bestyrelse

Redaktør Ebbe Rosendahl Kragemosen 23 5250 Odense SV Tlf.: 51 56 33 46 e-mail: bladet@sdf.dk Træffes efter frokost pga. aftenarbejde

Formand Per Valentin  Breddam 61  3230 Græsted   Tlf. 23 95 08 13  Mail: formand@sdf.dk

Modtager du ikke Dansk Fotografi som forventet, så kontakt redaktøren. Dansk Fotografi udkommer 4 gange årligt. Deadline: Udgivelse februar: Deadline 15. december Udgivelse maj: Deadline 15. marts Udgivelse august: Deadline 15. juni Udgivelse november: Deadline 15.september.

Copyright: Selskabet for Dansk Fotografi 2017 Dansk Fotografi udgives af Selskabet for Dansk Fotografi Tryk: Toptryk Grafisk, Gråsten Grafisk design: Simon Nielsen, Minijobs MARTS 2018

Dansk Fotografi

Forsidebilledet: Una Streit Larsen, AFIAP

Eftertryk eller anden kopiering er kun tilladt efter godkendelse af redaktøren, dog undtagen SDF’s medlemmer som kan bruge materialet i nonkommercielt øjemed. SDFs bankkonto: Reg.nr. 1551 - konto 550 7677 Hjemmeside: www.sdf.dk

Kasserer  Niels Bach Vinther Niels Bjerres Vej 26 8270 Højbjerg Tlf. 29 13 32 45 Mail: kasserer@sdf.dk Billedsekretær Poul Chr. Jensen Enghavevej 30 5230 Odense M Tlf. 40 40 82 35 Mail: billedsekr@sdf.dk Kontakt til nordisk samarbejde Michael Fahlgren Randbølvej 24-26 2720 Vanløse Tlf. 40 18 53 12 Mail: nfff@sdf.dk Bestyrelsesmedlem Ole Klintebæk Holmegårdsvej 2 8270 Højbjerg Mail: Ole@klintebaek.dk

Webmaster og medlemsregistrering Leif Elsborg Østervej 5 6470 Sydals Tlf. 51 31 47 95 Mail: leif@elsborg1.dk

Dansk Fotografi SDF er medlem af FIAP siden 1966. Se www.fiap.net angående organisation, saloner, aktiviteter, FIAP Book m.v.

SDF Udland Nye FIAP-titler

4-5 Søren Skov FIAP/platin

UDKANTSDANMARK OG UDKANTSGRØNLAND TV2s mellemøstkorrespondent Steffen Jensen har i efteråret rejst rundt i Udkantsdanmark for at opleve de små samfund ved selvsyn. Det er der kommet adskillige reportager ud af til TV2s hjemmeside. Udfordringen for Steffen Jensen var, at han selv skulle tage billeder undervejs som skulle illustrere artiklerne. Steffen fortæller åbent her i bladet om sine frustrationer over alt det udstyr han slæbte med for at opnå de bedste resultater. Blandt andet sit gamle Hasselbladkamera monteret med digitalt bagstykke.

6-7 Steffen Jensen besøger Udkantsdanmark

8-15 Nyt fra bestyrelsen

16 Aktuelle udstillinger

17 Fælles Fynske

Jakob Lautrup er blandt dem, der har været medlem i KFAK i længst tid. Han har haft et eventyrligt job som fotograf for Grønlands Geologiske Undersøgelse hvor han har rejst med forskere adskillige gange på ekspeditioner i Nordgrønland. Det er der kommet mange flotte og fascinerende billeder ud af og der er netop udkommet en billedrig bog med beskrivelser af den egenartede smukke natur og geologi. Dansk Fotografis skribent Michael Fahlgren har mødt Jakob Lautrup og fået fotografens beretning om de fantastiske oplevelser.

18-21

En del af de danske højskoler afholder korte sommerkurser udi fotografi. Det er en dejlig måde at holde en lille sommerferie på – måske sammen med sin partner – og udbuddet af kurser er mangfoldigt og forskelligt. Er du f.eks. interesseret i kunstnerisk fotografi, vil du lave anderledes portrætter, male med lys eller vil du have inspiration til at bruge dit udstyr og dine evner på en ny måde? Jeg har set nærmere på de fotografiske sommerkurser, og det kan anbefales at melde sig til i god tid.

24-25

Blandt SDFs medlemmer er der en del som deltager i konkurrencer i udlandet. Er man først kommet i gang med at sende sine bedste billeder til saloner udenlands, bliver man helt bidt af det, er jeg blevet fortalt. Især hvis det kaster antagelser og medaljer af sig. Det kan også blive til en FIAP-titel som bliver mere ædel med tiden, efterhånden som resultaterne, ved ihærdig indsats, bliver bedre og bedre. Det har Ole Suszkiewicz, Søren Skov og Una Streit Larsen oplevet og det har været en stor glæde for dem. Ja nærmest en livsform. Nyd foråret og de mange muligheder for fotografiske oplevelser, som du er velkommen til at dele med os andre i Medlemsgalleriet på sdf.dk Kender du en interessant fotograf eller nogle som arbejder med et fotografisk projekt vi bør omtale i bladet, så kontakt mig gerne.

God læselyst

Fynsmester Poul Chr. Jensen, OFA

22-23 Udstillingsstedet PixlArt

På Grønland med Jakob Lautrup, KFAK

26-33 100 medaljer til Ole Suszkiewicz

34-36 Fotodage Viborg

37 Una Streit Larsen, AFIAP

38-41 Sommerkursus på højskole

42-43 Grethe Therkelsen på fotokursus

Ebbe Rosendahl Redaktør

44-45 Anne Mette Holsteins portrætter af udviklingshæmmede

46-49

Nye fotobøger

John Teglman. SL Mirror

NYE FIAP TITLER 2017

De tunge drenge – denne gang I 2017 blev en diamond 2, to platin og to guld nok hvad der kan kaldes ’De tunge drenges’ frontløb og med et lettere kavaleri efter.

Leif Alveen. Accident imminent

Af Finn E. Larsen, SDF Udland

Ole Suszkiewicz blev den niende i år worldwide i FIAP der opnåede den næst højeste titel EFIAP/d2. Et hundrede medaljer eller lidt mere siden 1. januar 2016 siger alt. Mange af Oles internationale bekendte var da også hurtigt på tasterne i Facebook. Gode kendinge i SDF, Søren Skov og Bjarne Hyldgaard gik til tops hvor det både er antagelser og præmier der tæller – EFIAP/p;

Nicolai Godvin. Asien

p for platin. Denne titel napper man ikke bare året efter guld; det er også et slid at nå dertil. EFIAP/g, g for guld, var i sigte længe inden deadline for ansøgning for Danne Johansen og Leif Alveen. Det var før det der burde kunne kaldes sommer, de to herrer kunne læne sig tilbage og bare se frem til en af de første dage i december hvor titlerne blev meddelt af FIAP. Henrik R. Kristensen kom med mellemvaren EFIAP/b, b for bronze. Henrik blev ligesom få andre slået lidt ud af kurs da FIAP for to år siden meddelte nye regler. Alt hvad der var høstet efter EFIAP blev nulstillet hvilket på ingen måde var nogen rimelighed. EFIAP kom i hus hos John Teglmand, men

Henrik R. Kristensen. Deer fight

det var med trisser og lodder. Blot få dage inden deadline kom de sidste saloner med på FIAP’s liste over godkendte salon resultater. Dagene gik og gik inden vi begge åndede lettede op. Og så den fremadstormende del af kavaleriet. Una Streit Larsen og Nicolai Godvin fik deres AFIAP men det var med så mange antagelser og præmier at EFIAP ligger lige for. I FIAP henseende be¬høver de vist ikke anstrenge sig meget i år. De ni titelindehavere har tilsammen mere end 8.500 antagelser bag sig. De to AFIAP skæpper ikke meget i det imponerende antal, men trods alt – pyt med tal, det er titlerne der tæller. Tillykke med de flotte resultater! Danne Johansen. Sabina

– Når jeg ser et menneske i en eller anden situation så

Søren Skov

kribler det i mig og jeg får

EFIAP/platin Tekst Torkil Michelsen Foto Søren Skov

DANSK FOTOGRAFI ILER MED AT

kede næver og jeg husker tydeligt, da jeg så kvinder dernede med skægvækst! Det har jeg ikke oplevet før. Fælles for de kontakter jeg kom i forbindelse med har

GRATULERE SØREN SKOV MED DEN – SJÆLDNE - VELFORTJENTE INTERNATIONALE FOTOGRAFISKE TITEL EFIAP/ PLATIN. HIDTIL HAR BLOT 3 PERSONER MODTAGET DENNE TITEL I DANMARK.

Hvad er det, der til stadighed driver dig til at forevige dine indtryk med kameraet for øjet? Søren fortæller – Jeg er sikker på, at det skyldes min interesse for mennesker, for når jeg ser et menneske i en eller anden interessant situation, så kribler det i mig og jeg får lyst til at gengive nuet med den pågældende person i de omgivelser vedkommende opholder sig i. Jeg var så heldig i forbindelse med humanitært arbejde, at komme til Rumænien i 1992 - og i årene derefter. I Rumænien, ude på landet, konstaterede jeg, der her var et stort fotografisk spise kammer, navnlig for en fotograf med mine intentioner for at forevige virkeligheden – og hold da helt op! Jeg glemmer aldrig de oplevelser dernede. Indtrykkene medvirkede til at udvikle mig fotografisk. Og Søren oplyser videre, at de samme miljøer i Rumænien stadig kan opleves. Ønsker man derfor at fotografere lignende motiver med temaer som ”forfald eller gamle dage”, er der altså gode muligheder og tilføjer kort, at gæstfriheden dernede er stor.

Young mother

Min hånd har også trykket mange barkede næver Søren: – Ofte blev jeg inviteret indenfor og så hurtigt, at beboernes beklædning ofte var beskidt og slidt. Sådan var det. Min hånd har også trykket mange barMan in front of the house

lyst til at gengive nuet! Søren Skov fra Esbjerg har netop modtaget titlen EFIAP/platin.

givet mig nogle fantastiske oplevelser og historier. Disse glædes jeg stadig over, ikke mindst når jeg ser mine fotografier fra dengang.

Som afrunding på sine oplevelser fra Rumænien, fortæller Søren, at der jo dengang blev fotograferet på rullefilm, det vil sige at det var analoge optagelser, hvilket betød, at resultatet af eksponeringerne først blev afsløret mange dage senere hjemme i Tarp ved Esbjerg. Søren forklarer, at han fotografisk reagerer impulsivt når et og andet opstår. Og Søren har et godt eksempel og fortæller om en dag, hvor kameraet var hjemme i Tarp. Han er i bil og 30 km væk. På vejen kører han forbi en mand, som er i gang med en arbejdsopgave. Det er en helt vanvittig og spændende scene, fortæller Søren. Den mand og så i de der omgivelser. Det scenarie vil Søren gi’ en halv arm for at få i ”kassen” og typisk for ham, så træffer han en lynhurtig beslutning og indenfor få sekunder har Sørens fået sagt til manden: ”Dig kunne jeg godt li’ at fotografere”.

A casa

Det kom der en fotoaftale ud af med den pågældende person og resultatet blev en herlig fotografisk serie. Den har han valgt at kalde: Scrap Dealer. Ligesom Sørens billeder er fortællende, så har han meget at fortælle i dette interview. Hans mange og spændende oplevelser gør indtryk. Passionen for fotografiet er uomtvistelig og vil naturligvis være en del af hans fremtid. Vi andre kan derfor glæde os til at se mange nye billeder frembragt af Søren. En fotorejse til Indien er allerede under planlægning! Familiy

Søren Skov med sin første FIAP-antagelse tv. og th. hans seneste præmierede antagelse, PSA Gold. Foto Torkil Michelsen. Caretaker

Fotografiet er min Fribillet til oplevelser En fantastisk foto opgave for TV2 fik mig til at køre land og rige rundt, og jeg lærte en masse om fotografi undervejs.

Rebecca Aagaard-Poulsen, præst i Magleby på Langeland. Hun var i sandhed en forandring fra den tidligere gamle, højkirkelige, mandlige præst. Rebecca var enlig mor, fraskilt fra en kvinde, halvt indisk, ukonventionel, progressiv, sjov, kreativ… og så suser hun rundt på en Puch Maxi eller på rulleskøjter.

Tekst og foto Steffen Jensen Mellemøstkorrespondent for TV2/Danmark

En drøm af en opgave. En ”road trip” rundt i Danmark med mit fotografi apparat og alt betalt. Hvor heldig kan man næsten være?

HER ER SMUKT. UTROLIG SMUKT. ALLE

STISK AT FOTOGRAFERE I.

Dårlig presse, mit held I årtier er min viden om Danmark blevet skabt af de danske medier, som jeg fulgte med i over internettet. Aviser, radio og TV. Jeg var der jo ikke selv. Derfor var det også, da jeg forberedte mig på opgaven og researchede fra Israel først og fremmest fra mediernes arkiver, jeg gravede artikler frem og læste.

Måske hjælper det, at jeg har tilbragt omkring halvdelen af mit 62 -år lange liv i udlandet. Ingen er vel så danske som udlandsdanskere. Når man bor under fremmede himmelstrøg synes fædre landet eventyrligt næsten ligegyldigt fra hvilken vinkel, man observere det.

Den første overraskelse, da jeg kom til Danmark og begyndte projektet, var, at den virkelighed om ”udkanten”, jeg var blevet præsenteret for i medierne, slet ikke lignede den, jeg mødte, da jeg selv begyndte at køre rundt derude og mødte og talte med lokalbefolkningen.

Naturligvis er her problemer. Ingen tvivl om det. Men i et globalt perspektiv er problemerne til at overse. Og selv problemerne er relativt nemme at fotografere. Man behøver end ikke, som jeg ellers næsten har vænnet mig til, at bruge skudsikker vest eller på anden måde at risikere livet for at berette om dem i billeder.

Den medieskabte fortælling var en om opgivelse, depression, nedtur, sociale problemer, arbejdsløshed, menneskeflugt.

VEGNE. FOLK ER GENERELT VENLIGE OG SAMARBEJDSVILLIGE, NÅR JEG DUKKER OP MED MINE KAMERAER. DET ER EN DRØM AT VÆRE PÅ FOTO SAFARI I DET HER SKØNNE LAND. DANMARK ER EKSOTISK OG FANTA-

Jeg udtaler mig allerede som ekspert, selvom jeg kun har fotograferet målrettet i Danmark i nogle få måneder. Så sandt at sige ved jeg faktisk ikke rigtig, hvad jeg taler om. Så er det sagt. Historien bag På Langeland, hvor vi har et gammelt bondehus, vi bruger som feriebolig, har jeg allerede længe fotograferet. Natur, mennesker, begivenheder og så videre. Samtidig har jeg kastet mig ind i diskussionen om den såkaldte ”udkant”. Især på nettet. På min Facebookside og min personlige hjemmeside. Så da jeg i efteråret flyttede tilbage til Danmark spurgte TV2, om jeg kunne tænke mig at bruge et par måneder på at lave en række fotoessays til TV2’s hjemmeside om livet i udkanten, vandkanten, forkanten eller hvad man nu vælger at kalde landdistrikterne langt væk fra storbyerne.

Det jeg mødte ude på Vestkysten, ved Limfjorden, i Nordjylland eller på de mange danske øer var gå-på-mod, initia tiv, arbejdsomhed, engagement, socialt engagement, solidaritet alt sammen pakket ind i skøn natur. Mit held var, at mange danskere ude i landdistrikterne følte sig dårligt behandlet af pressen, så da jeg først havde vist dem, jeg mødte, at jeg var ærlig og ikke havde nogen skjult dagsorden, blev alle døre åbnet. Så godt som alle, jeg mødte, introducerede mig videre til andre, så research, aftaler og meget andet løste næsten sig selv. Jeg blev ”båret” igennem på en bølge af venlighed og interesse fra så godt som alle, jeg kom i kontakt med. Det var været en af de skønneste opgaver, jeg har haft. Så skøn, at min foto-partner, John Rasmussen, og jeg har besluttet at fortsætte vores ”road trip” til foråret. Det handler om mennesker, ikke teknik Som det fremgår af ovenstående, så har jeg ikke beskæftiget mig ret meget med fototeknik. Stik imod hvad redaktør Ebbe Rosendahl bad om, da han spurgte, om jeg ville skrive en artikel lidt til Dansk Fotografi om mit ”udkants-projekt”.

Det er fordi jeg som regel ikke beskæftiger mig særlig meget med fototeknik. For mig handler det først og fremmest om, hvordan man forbereder sig til et projekt. Hvor meget man formår at sætte sig ind i historien og baggrunden. Dernæst handler det først og fremmest om, hvordan man omgås mennesker. De mennesker der optræder i beretningen og på billederne. Og til slut hvordan fortællingen visualiseres. Selvfølgelig skal man vide noget om, hvordan man får stor eller lille dybdeskarphed, og hvornår det ene skal bruges eller det andet. Det er også godt at vide noget om lukkertider, motion blur, vidvinkel- og teleobjektiver og så videre. Men det antager jeg, at alle, der læser med her, ved. Når man skriver til FDMbladet om en bilferie i Danmark, antager man, at folk både har kørekort og kender deres bil. Det vigtige er historien, fortællingen, oplevelsen man er ude efter. Ikke hvilken bilmærke eller -model man køre. Og i vores sammenhæng ikke hvilket kamera, jeg bruger. (Det skriver jeg alligevel om i slutningen.) Naturligvis kan jeg fotografere, men jeg er langtfra noget ”jern” til alt det tekniske. Til gengæld lærer jeg hver gang en masse undervejs. Learning by doing Jeg siger tit ja til at lave projekter, jeg ikke ved nok om, eller som jeg teknisk ikke er erfaren nok til at magte. Alt for ofte faktisk. Men det tvinger mig til at blive dygtigere. Som regel forbander jeg undervejs, at jeg ikke bare kan holde min mund. På den anden side, lærer jeg altid noget af det. Denne gang er jeg blevet tvunget til at lære at fotografere med flash. Det har jeg altid været exceptionel dårlig til, og er derfor gået langt udenom. Jeg skjulte det blot bag en pseudo-kunstnerisk attitude om, at ”jeg udelukkende fotograferer med det naturlige lys”. ”Naturligt lys” lyder lidt som om man er grøn, vegetarisk og i mental balance med kosmos. Men det var egentlig blot fordi jeg var dårlig til flash-fotografering. Det er jeg nu blevet bedre til. Ganske enkelt fordi jeg ikke havde noget valg.

KO N F L I KT FOTO G RA F J A N G RA RU P

Måske ikke et rigtigt portræt af keramikeren Poul Erik Eliasen fra Strandby på Langeland. Jeg kunne bare ikke stå for de mange skåle, der hvælver nedad, sat overfor Poul Eriks skallede isse, der buer i den modsatte retning, og ikke mindst øjnene der lige titter op over kanten.

Lagkagen og kaffen er klar. 96-årige Hertha Christiansen spejder efter familien. Hun er enke efter den sidste grovsmed på Fejø. På vej fra færgen er hendes ene datter, et barnebarn og et par oldebørn.

F R I B I L L ET TI L O P L E V E LS E R

Portrætter – som jeg også var dårlig til – laver jeg nu også uden problemer. Også tæt på. For heller ikke her har jeg noget alternativ. Laver jeg ikke portrætterne, kan jeg ikke levere den historie, jeg har lovet. Lige inden jeg startede projektet, spurgte Phase One, om jeg kunne tænke mig at låne et af deres 50MP digitale bagstykker, som de i så fald ville modificere, så det kunne bruges på mit gamle analoge Hasselblad 503sw. Det var Carsten Iversen hos Goecker, der formidlede kontakten. Jeg var ved at gå bagover. Jeg burde klart nok have sagt nej, for jeg skulle i gang med et stort projekt, som jeg heller ikke magtede. En prøvekørsel af et digitalt mellemformat-bagstykke, som jeg ikke vidste noget om, var klart nok for meget. Jeg kunne blot ikke sige nej. Så nu har jeg også lært det. Flere af billederne i mit Udkantsprojekt er fotograferet med Phase One-bagstykket, og – til de interesserede – kan jeg så sige, at bagstykket er meget, meget nemmere at

Når skolen lukkes, betyder det ofte døden for øsamfundene. Uden skole – ingen fremtid. Unge børnefamilier bliver væk. På Fur sluttede beboerne sig sammen og kæmpede for at få deres egen Friskole. De vandt. Og som billedet viser trives både børnene, skolen og øen.

”Bispehuen” på Fur. En sidste urørt rest, der viser den oprindelige jordoverflade, i en gammel nedlagt molergrav. Her er ”Bispehuen” fanget i de sidste stråler fra den nedgående sol.

KO N F L I KT FOTO G RA F J A N G RA RU P

Thorsminde ved indsejlingen til Nissum Fjord. Der er stadigvæk pæne bølger dagen efter stormen Ingolf har passeret Vestkysten.

Solopgang og lidt mosekonebryg. Udsigten fra mit lille bondehus på Langeland.

F R I B I L L ET TI L O P L E V E LS E R

arbejde med, end jeg havde troet. Det er sikkert også det, folkene ovre på Phase One har tænkt: Kan en amatør fotograf uden nogen teknisk viden af betydning finde ud af at bruge vores digitale bagstykke selv under pres, så kan alle. Deri har de ret. Det er ikke fordi jeg elsker projekter. Egentlig drømmer jeg mere om bare at fotografere det, jeg lige her og nu har lyst til – uden noget pres. Jeg kender bare mig selv godt nok til at vide, at en fotoudflugt ved solopgang altid synes mere tiltrækkende aftenen i forvejen, når jeg, inden jeg går i seng, planlægger den; end den gør om morgenen, når jeg skal ud af fjeren. Et projekt som andre kender og har forventninger til, låser mig fast. Giver mig ingen alternativer. Ingen nødudgang. Så på den måde bliver jeg tvunget ud i nogle udfordringer, jeg ellers næppe ville have prøvet kræfter med. At se det store i det små Som min gamle, for længst afdøde far en gang sagde til mig lige efter jeg var blevet udenrigskorrespondent: ”Enhver kan lave stor journalistik fra verdenshistoriske begivenheder. Det er ikke så svært. Men at lave fængslende journa listik fra små, diskrete hverdagsbegivenheder, og hæve dem op så de bliver principielle og interessante for andre at læse, se det store i det små, det er stor kunst.” Han havde ret. Ikke tid til lange spisepauser. Der høstes om kap med regnen på Tranekær Gods. Grev Christian Ahlefeldt-Laurvig har bragt frokosten ud på marken, hvor folkene hurtigt spiser, mens regnskyerne truende samler sig.

Man kan sige det samme om fotografi. Kan man lave fængslende og interessant fotografi af livets gang i Danmark, så kan man også sagtens dække verdenshistorie. Det modsatte er ikke nødvendigvis tilfældet. En krigsfotograf kan ikke nødvendigvis lave godt fotografi af det smukke, stille liv i landsbyen. Det har jeg nu ikke desto mindre forsøgt mig med.

Høsten skal i hus. Der er ingen tid at spilde. Derfor ruller mejetærskerne uden ophold dag og nat indtil det er overstået.

F R I B I L L ET TI L O P L E V E LS E R

Min rundtur i Danmark var en øjenåbner af format. Alt er smukt i det her land. Selv når man venter på færgen over til Fejø ved solopgangstid marineres man i skønhed.

Den langelandske kunstner Keld Nielsen fotograferet i sit atelier i udkanten af Kædeby. Portrættet er fotograferet med mit gamle, analoge Hasselblad 503sw med det omtalte digitale Phase One IQ1 50MP-bagstykke påmonteret.

F R I B I L L ET TI L O P L E V E LS E R

Morgenstemning på Fur. Jeg nåede end ikke få kvindernes navne, da de smilende susede forbi mig på deres morgenløbetur. Jeg så dem på afstand og ventede indtil de nåede op til den flotte udsigt.

Lidt udstyrssnak på falderebet Så kommer der alligevel lidt udstyrssnak. For hvad har jeg med i min fototaske? Jeg skulle snarere sige, hvad er der i bilen? Det korte svar er: ”Alt, alt for m eget!” Jeg havde næsten ikke plads til min tandbørste eller et par ekstra skjorter, da jeg drog ud på denne ”road trip”. Der var ellers et ret stort bagagerum i den Skoda Octavia Stationcar, jeg havde lejet til opgaven, men det var fyldt helt op… med fotoudstyr. Jeg havde to Sony A7R II med. Begge med ekstra batterigreb. Hertil en række objektiver: Zeiss Batis 18mm f/2.8, Zeiss Batis 25mm f/2, Zeiss Batis 85mm f/1.8, Sony/Zeiss 55mm f/1.8 og en Sony G-Master 24-77mm f/2.8. Så havde jeg to Canon 5D III med. Også de har begge ekstra batterigreb. Hertil diverse objektiver – alle L-linser: 14mm f/2.8, 24mm f/1.4, 85mm f/1.2, 100mm f/2.8 Macro, 24mm TS-E f/3.5, 24-70mm f/2.8, 70 -200mm f/2.8 og en 100400mm f/4.5-5.6 Et gammelt analogt Hasselblad 503sw med et Zeiss 80mm f/2.5-objektiv og et

Phase One IQ1 50PM digitalt bagstykke.

citater frem, hvis jeg skulle bruge dem.

Et Canon fx205-videokamera med diverse Sennheiser lydudstyr til.

Naturligvis havde jeg også et par com putere med. En Mac til at redigere fotos og video på og en Lenovo PC’er til at skrive artiklerne på.

Seks forskellige Manfrotto-stativer og monopods. Profoto B1 Location Kit med to flash hoveder, samt et Profoto B2 Location Kit med yderligere to hoveder. Forskellige softbokse m.m., remote triggers til de forskellige kameratyper, samt et antal Manfrotto-lampestativer.

Med alt det udstyr i bilen kunne jeg ganske enkelt blive ude i ”marken” i længere perioder, overnatte på landevejs- og færgekroer og diverse B&B’s og skrive og redigere undervejs.

Slutteligt også stativer og et stort gråt stofbagklæde med påmalet marmorering til portrætter m.m. Selvom det er alt for meget, så brugte jeg faktisk det meste af udstyret undervejs. Canon tilt-shift-objektivet brugte jeg til panoramaer, som med dette objektiv bliver uden forvrængninger og derfor nemmere at stitche sammen. Videokameraet var med, fordi TV2 også gerne ville have små videoer til nettet. Derfor besluttede jeg samtidig også at videofilme alle mine interviews, så behøvede jeg ikke tage så mange noter, og jeg kunne alligevel bagefter altid finde 15

Steffen Jensen Foto John Rasmussen Følg med i Steffen Jensens fotografiske univers: steffen-jensen.dk

Per Valentin Formand for Selskabet for Dansk Fotografi

Nyt fra bestyrelsen

Tilbage til nutiden! Vejret er gråt og tungt. Tågen hænger i lange bløde lag henover markerne. Enkelte huse og gårde dukker op som dukker på en scene, hvor jeg er tilskuer. Det ”Kirsten Kleinske look” har for alvor indtaget denne morgen, hvor jeg er på vej til Århus til vores årlige ”store” bestyrelsesmøde. Mødet, hvor vi skal gøre status på retning, mål og visioner. Vi har valgt at mødes fysisk, hvor vi ellers har brugt Skype til små mødekonferencer. Det at samles og udveksle, diskutere, tegne, beskrive og ikke mindst fokusere fremadrettet er af stor vigtighed for en forening som SDF. Foreningslivet i Danmark har altid været attraktivt og frivilligt arbejde har været med til at skabe enorm socialvækst på mange områder. Dette gælder både gammel til ung, og især i en tid hvor man er tilbøjelig til at bruge ordet ”vækst” kun som en del af en økonomisk betragtning. Undersøgelser viser, at jo flere frivillige, som engagerer sig i frivillige foreninger, jo mere social tillid vil der være i samfundet. Frivilligt arbejde i

foreninger bringer mennesker sammen på tværs af samfundslag og nedbryder sociale, etniske, køns- og aldersmæssige skel. Alle kan mødes for at drive et fælles projekt. Et af projekterne på vores årlige udvidet bestyrelsesmøde var bl.a.: Hvordan åbner vi SDF op for nye medlemmer og fri villige? Og hvordan gør vi SDF mere mangfoldig og attraktiv - ikke kun for 50+, men også for den yngre målgruppe? En af SDFs store udfordringer har altid været, at der er nogle, der gerne vil have meget, mens der er andre, som gerne vil have lidt. Det svarer nogenlunde til, at der er nogle, som gerne vil træne tennis 5 gange om ugen på højt plan, mens andre bare hyggespiller søndag efter middag. Begge brænder lige meget for fotografi, men bare i forskellige former. For at tilføre mere momentum til SDF er det et ”must”, at vi får løst (bl.a.) denne udfordring – man skal have valgmulig heder i SDF, nøjagtig som man vælger TV-pakker eller mobilabonnementer. Det er dog ensbetydende med, at vi må gå

på kompromis med nogle ellers fastlagte SDF traditioner og nytænke disse i ny konsensus. Det at låse SDF fast i en ”det plejer vi at gøre” er lig med stagnering og tilbagegang. Det vil ikke tilføre SDF noget nyt i fremtiden. Vi må følge med “kunderne” og med fotografiet - om vi vil eller ej - fotografiet flytter sig hele tiden, og at sætte de rammer, som vores medlemmer skal være med til at udfylde i fremtiden er derfor en af bestyrelsens vigtigste opgaver. Det fotografiske potentiale er enormt. Der er aldrig blevet taget så mange billeder som netop nu. Der bliver uploadet 1 milliard billeder på Facebook om måneden i bare i Danmark! Her vil man ikke betragte alle billeder som fotografiske mesterværker (sagt med et smil), men SDF bliver nødt til at være til stede på de sociale medier, følge med og prøve at følge tendenserne – og ikke mindst fange fotografiske talenter og få dem integreret i SDF med mulighed for videreudvikling - måske via en klub eller som personlig medlem. Et mere progressivt, dynamisk og mangfoldigt SDF er et must.

Fotograf Lee Miller: Danmarks befrielse, maj 1945 Her i foråret udstiller museet en række fotografier af den amerikanskfødte fotograf Lee Miller. Fre. d. 9. marts til søn. d. 24. juni 2018, kl. 11-15. (Entré: 20-75 kr) Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot, Hillerød

Tove Kurtzweil – Hvorsomhelst og intetsteds Soloudstilling med den danske fotokunstner Tove Kurtzweil (f. 1938). Fre. d. 19. januar til man. d. 2. april 2018, kl. 12-17. (Entré: voksen 65 dkk / seniorer og studerende 55 dkk / klubmedlem gratis). Gl. Holtegaard, Attemosevej 170, Holte

Søren Solkær Portrætter. Den danske fotograf Søren Solkær har arbejdet professionelt med portrætfotografiet i mere end to årtier. Hans arbejde med kameraet har givet ham international anerkendelse for nærmest ikoniske fotografier og portrætter af nogle af verdens allerstørste personligheder inden for især musikkens verden. Udstillingen omfatter 235 portrætter. Tir. d. 23. januar til søn. d. 15. april 2018, kl. 11-15. (Entré: 20-75 kr) Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot, Hillerød

Microsculpture - insektportrætter af Levon Biss Særudstillingen Microsculpture viser kæmpestore insektportrætter af den prisbelønnede fotograf Levon Biss. Med sit makroobjektiv zoomer Levon ind på de små dyrs fineste detaljer og giver os et unikt indblik i deres kompleksitet og skjulte skønhed. 7/2 – 25/11, tirsdag-søndag kl 10-16 Naturama, Dronningmaen 30, 5700 Svendborg

Udstillinger Af Ebbe Rosendahl

Årets Pressefoto 2016. Foto Asger.Ladefoged

Tove Kurtzweil og den yngre kunstscene Tove Kurtsweils særegne og analoge fotografi har inspireret flere yngre kunstnere på den danske kunstscene. I aftenens talk taler Tove Kurtzweil med Ann Sophie von Bülow, én af dansk samtidskunsts talentfulde fotografer. Tir. d. 20. marts 2018, kl. 17. (Entré: voksen 95 dkk / seniorer og studerende 85 dkk / klubmedlem 30 dkk). Gl. Holtegaard, Attemosevej 170, Holte

Årets Pressefoto 2017 Vinderen af Årets Pressefoto 2017 vil blive udnævnt 3. marts, når udstillingen åbner. Landets bedste pressefotografier og fotografer kåres hvert år i konkurrencen Årets Pressefoto, og for niende år i træk danner Det Kgl. Bibliotek rammen om en udstilling af dette års ypperste skud. 3. marts – 21. April 2018 Man-fre 8-21, lør 9-19, søn lukket Den Sorte Diamant , Nationalbiblioteket Søren Kierkegaards Plads 1, København

FÆLLES FYNSKE 2017

Tronskifte i klubmesterskabet Tekst Sten Gilsgaard

I weekenden d. 18-19. november blev der atter afholdt Fælles Fynske fotokonkurrence. Arrangøren denne gang var Svendborg Fotoklub og i bygningerne hos VUC Svendborg dannede den store aula med ovenlyset endnu engang rammerne for afviklingen af FF. De 3 dommere Louise Koustrup, Fotojournalist fra Fyens Stiftstidende, Nicolai Brix, selvstændig fotograf og videomager, begge fra Fyn samt Ole Sønderby, AFA, havde før udstillingen, haft en stor opgave med at sortere ud i billederne og finde frem til vinder billederne.

Alle resultater i de forskellige kategorier: Farve papir: Guld:

Lars Nyberg – Pakhusets Fotogruppe

Sølv:

Poul Chr. Jensen - OFA

Bronze:

Søren Løwenstein - Svendborg Fotoklub

Monocrome: Guld:

Bernt Bang Poulsen – Østfyns Fotoklub

Sølv:

Stefan Mehl-Ludvigsen - Midtfyns Fotoklub

Bronze:

Som sædvanligt deltog de fleste fotoklubber på Fyn og i år havde vi for første gang også deltagelse af 2 fotogrupper. Så det blev til i alt 9 deltagende fotoklubber / grupper med næsten 50 autorer.

Serier:

Med knap 400 billeder var der noget for enhver smag at kigge på. Udstillingen i Svendborg var velbesøgt både lørdag og søndag. Hele lørdagen var der konstant gæster i udstillingen, hvor der livligt blev diskuteret både billeder og foto generelt. Søndagen var præget af dommergennemgangen kl. 14.00, så det var først fra middag af, at det store ryk ind på udstillingen kom.

Guld:

Guld: Sølv:

Stefan Mehl-Ludvigsen - Midtfyns Fotoklub

Johnny Vejen Kristensen - Midtfyns Fotoklub

Bernt Bang Poulsen – Østfyns Fotoklub

Tema: ”Vand”

Sølv:

Poul Chr. Jensen - OFA

Nicolai Godvin - OFA

Bronze:

Ole Jul Nielsen - Svendborg Fotoklub

Bedste portræt:

Bernt Bang Poulsen – Østfyns Fotoklub

Bedste experiment René Jensen - OFA Bedste landskab:

Bernt Bang Poulsen – Østfyns Fotoklub

Bedste reportage:

Niels Holmgård - OFA

Bedste natur: Søndag havde vi for 3. år i træk besøg af Iversen Company, der stillede op med fotopapirer og andre gode ting til fotografiet.

Poul Chr. Jensen - OFA

Se alle de antagne og præmierede billeder på Fælles Fynskes site fynfoto.dk

Fynsmester dette år blev Poul Chr. Jensen, OFA og klubmesterskabet gik denne gang til Østfyns fotoklub. Tillykke med det. 18

Dommerdiplom. Hans Jørn Madsen. Grønlandske slædehunde.

Sølv. Tema ”Vand”. Nicolai Godvin. Walking on water.

Sølv monocrome. Stefan Mehl-Ludvigsen - Hung Up

FÆ L L ES FYN S KE 2 0 17

Bedste Landskab. Bernt Bang Poulsen - Vesterhav

Dommerdiplom. Lars Nyberg - Åkandeblade efter regn.

Bronze Farvepapir. Søren Løwenstein - Forest girl

Bedste portræt. Bernt Bang Poulsen - Line

FÆ L L ES FYN S KE 2 0 17

Sølv Farvepapir. Poul Chr Jensen - Working woman Nepal

Guld Farvepapir. Lars Nyberg - Isskål experiment

Guld serier. Johnny Vejen Kristensen - Shadows

Fynsmester

Poul Chr. Jensen, OFA

En smuk aften på Helnæs på Fyn. Vandt guld i tema ”Vand” i Fælles Fynske.

SELV OM POUL CHR. JENSEN HAR TRAVLT MED AT VÆRE BILLEDSEKRETÆR I SDF, FORMAND FOR ODENSE FOTOGRAFISKE AMATØRKLUB OG LEDER AF FÆLLES FYNSKE STYREGRUPPE, ER DET LYKKEDES FOR HAM AT PLEJE SIN FOTOHOBBY OG ERHVERVE TITLEN SOM FYNSMESTER.

Af Ebbe Rosendahl Foto Poul Chr. Jensen

Fortæl lidt om dig selv og din fotografiske baggrund? Mit navn er Poul Chr. Jensen, 59 år, og er udviklingsingeniør. Har haft stor interesse for foto siden jeg var 19, hvor jeg startede det første mørkekammer sammen med en kamme-

Ama Dablam – mit bedste billede af Ama Dablam, som er 6812 m højt. Vi nøjedes dog med at gå op til basecamp i 4700 meters højde

rat. I 1983, efter studietiden, meldte jeg mig ind i OFA, hvor jeg har været aktiv alle årene. De seneste godt 10 år som formand.

Hvad betyder Fynsmester-titlen for dig og hvordan vil det indvirke på din fotografiske udfoldelse? Jeg er rigtig stolt over titlen som Fynsmester, og det giver naturligvis blod på tanden og en tro på, at andre også synes om det man laver. Hvis tiden tillader det, vil jeg meget gerne eksperimentere lidt mere, da jeg ofte har en tilbøjelighed til at lave lidt for ”pæne” billeder. Du vandt mesterskabstitlen med bl.a. billeder fra Nepal, hvilke andre motiv områder interesserer du dig for? Jeg interesserer mig meget for landskabsfoto og som noget helt andet også 22

for Streetphoto. Street dyrker jeg n æsten kun på storbyferier, men det er meget spændende.

Hvilket udstyr anvender du. Her tænker jeg både på rejsebrug og almindelig kreativ fotografering. På turen til Nepal brugte jeg udelukkende min Nikon D700 med et 18-140 mm objektiv i bjergene. Det dækkede mit b ehov og var praktisk, så jeg ikke skulle slæbe på så meget. I Kathmandu brugte jeg også mit Ricoh GR med fast 28 mm optik, som er et super godt og diskret kamera til streetfoto. Lige nu er jeg i gang med et skifte til Fujifilm X-T2.

Sabinas beauty care – et billede fra Kathmandu af flere grupper af personer i gademiljø

Du har også mellemformatudstyr liggende. Hvordan gik det til? Jeg vandt et gavekort på 10.000 kr. i H. C. Andersen fotomarathon i Odense, i 2003 tror jeg, som blev omsat til et brugt Mamiya 645, som jeg havde stor for nøjelse af inden jeg gik digitalt. Du har været en habil udøver i mørkekammeret i mange år før det digitale fotografis fremkomst. Hvad har overgangen fra det analoge til det digitale fotografi betydet for dig? Først og fremmest betød overgangen til digital foto for mig bedre muligheder for at kontrollere farvebillederne, som jeg nu kunne arbejde med på samme måde, som jeg var vant til at gøre med de sort/ hvide i mørkekammeret. Først senere, da jeg fik anskaffet en god printer, kom de

sort/hvide igen på højde med kopierne fra mørkekammeret.

Har du nogle tanker om noget fotografisk du kunne tænke dig at eksperimentere med I fremtiden? Billeder med personer i bevægelse, taget på lang lukketid. Billeder der fremstår abstrakt, men stadig med noget genkendeligt, er meget spændende. Jeg har været heldig med dette nogle gange, og vil gerne opsøge det mere. Hvordan bliver du inspireret I din fotografi? En god klubaften med masser af billeder inspirerer meget. Hvad er din bedste oplevelse som fotograf? Turen til Nepal i 2016. 23

Poul Christian Jensen, OFA Fynsmester 2017/18

PixlArt et nordjysk videnscenter for fotografi

EN VISION OM AT SKABE ET STED, HVOR DER SKER EN HEL MASSE OMKRING FOTOGRAFIET, ER BLEVET TIL VIRKELIGHED I ØSTERVRÅ MIDT I

De nordjyske skoleelever i 7. – 10. klasse skal dels have fjernundervisning i foto via Skype og Instagram, og dels ruller PixlArt ud til skolerne med PixBoxen, som er en ombygget bus.

VENDSYSSEL. FOTOGRAF TAO LYTZEN ER DRIVKRAFTEN BAG DET.

Af Jens Holm

Foto PixlArt

I Østervrå – midt i Vendsyssel og 20 -30 km fra al ting – i en nedlagt baptistkirke finder man PixlArt. Stedet er tænkt som et kraftcenter for fotografiet i Nord jylland og i al almindelighed ifølge fotograf Tao Lytzen, som er primus motor bag projektet. ”Men indenfor den radius har vi et publikum, der er mindst lige så stort som Brandts i Odense!” ”PixlArt skal sprede budskabet om fotografiet i hverdagen og som udtryksform. Vi har alle sammen brug for at forholde os til det; fotografiet er en meget mere stille nyhedsstrøm, der giver plads til refleksioner. De unge skal lære at forstå, hvordan billeder virker – hvordan man kan komme galt af sted i brugen af egne og andres fotos og måske gøre noget utilsigtet”, forklarer Tao Lytzen, inden mediestormen om unges deling af sex videoer overhovedet brød løs.

Viden om foto og fototeknik skal også formidles på stedet, idet man er i gang med at etablere, hvad Tao Lytzen kalder ”Europas største mørkekammer”. Ja, mørkekammer, hvor man komme tilbage til den traditionelle måde at lave billeder på. PixlArt er dernæst et udstillingssted, hvor man kan opleve foto på en moderne, digital måde – på storskærme eller via projektor. ”Fordelen er, at vi kan vise et gigantisk antal billeder. Akilleshælen er, at man skal vente på, at billedet kommer tilbage, hvis man vil studere det nær mere. Men vi kan altid programmere et andet flow og et andet tempo”, fortæller Tao Lytzen. PixlArt og fotoklubberne Hvordan har I organiseret PixlArt? Er det et firma eller en forening eller en fotoklub? ”Vi har valgt at gøre PixlArt til en forening, fordi det giver et medlemsdemokrati. Man bliver medlem ved at betale et kontingent på 200 kr. om året; vi holder generalforsamling, og der sidder en valgt bestyrelse. Antallet af medlemmer er p.t. 700, og vi har en ambition om at

nå op på 1200 i 2018. Derudover har vi indtægter fra entré – alene i 2017 har vi haft 20.000 gæster – og så har vi tilknyttet nogle sponsorer.” ”Medlemskabet giver f.eks. gratis entré til udstillinger (det koster ellers 50 kr.), Mange har også meldt sig ind af mere idealistiske grunde for bare at bakke op om projektet.” ”Man kan godt kalde PixlArt for en fotoklub; interessen for foto er det fælles, og vi vil gerne fungere som bindeled mellem genrerne. Vi har netop ikke en skarp kunstnerisk profil”, siger Tao Lytzen. Vil I være åbne overfor et samarbejde med fotoklubberne og SDF? ”Ja, jeg ser perspektiver i at samarbejde med alt og alle, og det kan fungere begge veje. Vi er åbne for nyt, og jeg kunne sagtens se for mig, at vi f.eks. udstillede billederne fra SDF’s Den Nationale.” Lige nu viser PixlArt en udstilling om flygtninge i Europa set med 8 kendte danske fotografers øjne. ”Vi håber, at vi kan være med til at vende udviklingen, så den almindelige dansker lidt bedre forstår, hvad det kræver af fotograferne at tage den slags billeder. Og så kan man måske værdsætte deres arbejde lidt mere”, slutter Tao Lytzen. Se mere på pixlart.nu

25 23

Med Grønland i hjertet A Symphony of Scenic Beauty – Avannaarsua: Greenland’s Farthest North

Da Jakob Lautrup blev født i 1946, stod det ikke skrevet, at han skulle komme til at tilbringe 24 feltsæsoner i Grønland som ansat ved daværende GGU (Grønlands Geologiske Undersøgelse) – senere GEUS (De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland), endsige modtage H.M. Dronningens Fortjenstmedalje, hvilket han gjorde i 2011.

Af Michael Fahlgren Foto Jakob Lautrup

Som dreng var Jakob meget fascineret af sin fars Rolleicord fra 1937 med dens skaktsøger, hvor verden pludseligt stod spejlvendt. Da han stod overfor at vælge uddannelse var interessen for fotografi så stærk, at han egentlig gerne ville vælge denne levevej – men på det tidspunkt var det en usikker uddannelse og med udsigt til en kummerlig tilværelse. Han valgte i stedet den langt mere fleksible uddannelse som repro- og offsetfotograf, som han færdiggjorde i 1968. Jakob fortæller at han havde en række småjobs, blandt andet med fremstilling af fotostater, inden han blev opmærksom på et ledigt job som fotograf på Mineralogisk Museum (der i 1976 skiftede navn til Geologisk Museum, i dag en del af Statens Naturhistoriske Museum under Københavns Universitet, red). Opgaverne bestod blandt andet i at fotografere sten og mineraler plus felt fotografering af den danske natur. I jobbet blev han ofte mødt med tegninger og kort, som skulle affotograferes, hvorfor museet investerede i et reprokamera til formålet. Efter seks års ansættelse blev der i 1977 en stilling ledig ved GGU, en stilling der både indebar større udfordringer og muligheden for at komme til Grønland.

Jakob Lautrup på arbejde med sit kamera i det nordlige Grønland

1981 -første tur til Grønland I 1981 fik Jakob Lautrup muligheden for at komme med på en ekspedition til områderne ved Godthåb (Nuuk) og Søndre Strømfjord (Kangerlussuaq) i Vestgrønland. Hans opgave bestod i at bistå en kollega i arbejdet med ekspeditionens udrustning og logistik – plus naturligvis at han skulle være ekspeditionens fotograf. I 1984 og 1985 deltog Jakob Lautrup i GGU’s store ekspedition i Nordgrønland, hvor han tog mange af de fotos, der nu er udkommet på bogform. Ekspeditionen etablerede sin baselejr i Warming Land, hvor Jakob ligeledes sammen med flere kollegaer stod for logistikken: Fra gravning af latrinhuller og affaldshuller, til at sørge for, at de 10 -15 to-mands geologhold havde den rigtige udrustning og proviant med ud i deres teltlejre. Jakob havde også et job som afløser for ekspeditionens radiomand, der skulle holde radiokontakt til geologholdene samt til de to helikoptere og ekspeditionens Twin Otter-fly. Flyene skulle af

Støvpartikler i smeltevand på is

Et spidst bjerg indrammet af to bræer

M E D G RØ N LA N D I H J E RT ET

sikkerhedsmæssige årsager hvert 20. minut rapportere deres position i koordinater. Sikkerheden prioriteres meget højt på sådanne ekspeditioner, fastslår Jakob. Som ekspeditionens fotograf med adgang til både fly og helikopter fik Jakob taget rigtigt mange billeder – blandt andet også mange uhyre smukke luft fotos. Billederne er med i den nye bog, som Jakob har fået udgivet sammen med den engelske geolog Peter R. Dawes (der har udformet teksten). Det er GEUS, der står for udgivelsen af A Symphony of Scenic Beauty – Avannaarsua: Greenland’s Farthest North. Jakob fortæller at vi fløj langs fjordene, hvor det var vigtigt for fotograferingen at lyset stod helt rigtigt. Der blev optaget stereobilleder, altså individuelle optagelser med et vist overlap, med et Mamiya 645-kamera. På den måde fotograferede jeg flere hundrede kilometer profiler langs kyster og dale. Efter fremkaldelse blev billederne monteret, i en speciel stereo betragter, hvorfra der kunne tegnes kort. I dag foregår det naturligvis meget nemmere digitalt. Hvor mange gange jeg har hængt ud af et Twin Otter-fly for at fotografere, har jeg slet ikke tal på, fortæller Jakob, der sammenlagt har tilbragt omkring 3 et halvt år i felten i Grønland. Der er ikke ret mange pletter på Grønlandskortet, hvor Jakob ikke har sat sin fod og sit kamerastativ. Optager dag og nat De bedste resulter med stereooptagelser opnås, når lyset danner en vinkel på 45 grader i forhold til motivet. Det kan være midt på dagen, om natten eller tidligt om morgenen alt efter i hvilken retning fjeldsiderne ligger. Når man er så langt mod nord, går solen ikke ned om sommeren. Man lærer hurtigt at tilrettelægge foto turene med flyet efter lyset. Om dagen ligger lyset i én retning og så fotograferer man klippeformationer og fjordlandskaber hvor dagslyset er optimalt for det, og om natten ligger lyset så på andre dele. Det er ikke altid lige let, for en Twin Otter er blandt andet meget følsom for vinde, der kommer strygende i forskellige retninger inde fra indlandsisen fra forskellige gletsjere. Når man skal fotografere, er det helt umuligt samtidigt at være ordentligt fastspændt, så man får sig nogle bump og blå mærker ind imellem, når flyet hopper i luften. Vi optog naturligvis både i farve og sort/

En mudderdækket sten soler sig

Polarulv

Elefantfod gletcher

M E D G RØ N LA N D I H J E RT ET

Bjerglandskab i to lys

hvid med hvert sit kamera. Geologerne blev som regel udrustet med et Rollei cord 6×6 kamera til sort/hvid, og et ældre Leica med gevind linse. Senere, i 1976/77, blev Leicaerne udskiftet med Olympus OM1 til farveoptagelser. Når geologerne efter feltsæsonen kom hjem fra Grønland, var det min opgave at fremkalde alle deres film og registrere dem. Det arbejde startede gerne i september måned, hvorefter jeg var færdig omkring februar året efter. Senere begyndte jeg også selv at fremkalde farvedias og farvenegativer. Fotografering fra fly er krævende For 2-3 år siden ramte statens sparekniv også GEUS, hvorfor det blev besluttet at nedlægge organisationens såkaldte fotolab, hvor Jakob havde været ansat gennem 45 år. Det har dog ikke betydet et farvel til hverken den gamle arbejdsplads eller til Grønland, som Jakob så

sent som sidste år besøgte for at undervise lokale interesserede grønlændere i at fotografere mineraler og stenprøver, som de havde fundet i fjeldet. Jakob er nu pensioneret, men han har stadig sin gang på GEUS, hvor han, sammen med sin tidligere chef (Statsgeolog Niels Henriksen), er i gang med at ordne det enorme billedarkiv, der omfatter mere end 300.000 billeder. Mange af billederne fra bogen er taget i min ’fritid’ i Grønland, især når jeg alligevel sad i flyet og ventede på, at vi fløj fra den ene fjord til den næste fjord for at optage fjeldprofiler. Når man fotograferer fra et fly er der mange ting at tage hensyn til. Først og fremmest til flyets hastighed der betyder, at man nærmest skal vide på forhånd, når der dukker et godt motiv op. Motivet forsvinder nemlig lynhurtigt bagud igen. Og så skal man i hvert fald ikke støtte kameraets linse 29

mod flyets vindue, for så går hele kameraet nærmest i selvsving på grund af motorens vibrationer. En anden ting, som er vigtigt, er at have noget mørkt tøj på, så man undgår spejlinger i vinduet. Fra en helikopter er det ofte lettere at tage billeder, da tingene som regel går langsommere. Desuden kan man ofte åbne et vindue – eller hvis piloten er flink – kan man fjerne den ene dør. Endvidere kan en helikopter jo stå stille i luften, hvis det skal være, forklarer Jakob. Samtale pr. kortbølgeradio I langt hovedparten af de mange år, hvor Jakob tilbragte hver feltsæson på Grønland, var der ikke noget der hed satellittelefoner. Ekspeditionens eneste kontakt til omverdenen foregik via den medbragte kortbølgeradio og det opsatte antenneanlæg. Skulle man ”ringe hjem” foregik det via et radioopkald til Lyngby eller Stockholm Radio, hvor man bestilte

M E D G RØ N LA N D I H J E RT ET

Bjergtop over skyerne

”Mange af de steder GEUS ekspeditionerne har besøgt gennem årene, var ikke beskrevet tidligere. At komme til et sådant sted, hvor ingen tidligere har været for at fotografere, er en helt speciel oplevelse”

Gylden sandstrand

Is-vand-land komposition

M E D G RØ N LA N D I H J E RT ET

en telefonsamtale. Efter noget tid, typisk halve timer, kaldte Radiostationen tilbage og etablerede forbindelsen til telefonnettet. Min hustru Lynda kommer oprindeligt fra Australien, så når hun var hjemme hos sin familie, mens jeg var på feltarbejde Grønland, var der virkelig tale om en ”long distance” samtale. Denne foregik for øvrigt i mono, så man skulle blive enige om, hvem der talte og så tie stille indtil den anden sagde ”skifter”. Min chef, som i alt var i Grønland i 35 somre, havde i begyndelsen ofte lange felt sæsoner fra maj til og med september så han så dårligt sine børn vokse op. Så feltarbejdet betyder virkeligt et stort afsavn hver sommer, husker Jakob Lautrup.

To lavdækkede sten

Udelukkende analoge billeder Samtlige billeder i ”A Symphony of Scenic Beauty – Avannaarsua: Greenland’s Farthest North” er optaget på film under ekspeditioner i 1984-85 - 1994-95 og 1999. Bogen er bygget op som en klassisk musik symfoni, hvor de forskellige temaer i Nordgrønland udgør de forskellige satser. Min kollega Peter R. Dawes, der har 22 grønlandssomre bag sig, har ikke alene ”komponeret” teksten, men i høj grad med meget stor omhu, også stået for bogens strukturelle opbygning, design og layout. Vi har dedikeret bogen til vores to hustruer, der har måtte undvære os gennem alle disse sæsoner, hvor de har passet hus og børn alene, pointerer Jakob Lautrup. Idéen til bogen kom efter at chefen for en af GEUS grønlandsafdelinger, Karen Hanghøj, bad Jakob om at finde sine 200 bedste grønlandsbilleder. Hun forelagde et projektforslag for direktionen, om at lave en bog, der kunne anvendes dels som en repræsentativ gave til GEUS forretningsforbindelser og til samarbejdspartnere. Herefter tog Jakob kontakt til geologen Peter Dawes om at etablere et samarbejde, hvor Peter ” komponerede” teksten og Jakob leverede billederne. Bogen kan bestilles hos GEUS (eller man kan købe den hos Jakob Lautrup, og hvis man henter den hos ham, sparer man portoen). Når man bladrer rundt i bogen imponeres man over den fornemme billedkvalitet, hvor samtlige billeder fremstår uhyre skarpe, veleksponerede og naturlige i farvegengivelsen.

Natur harmoni: elv

Parti fra verdens største gletscher: Humboldt

M E D G RØ N LA N D I H J E RT ET

Jakob Lautrup

Fuglehoved gletscher

Jakob Lautrups udstyr Kameraer • • • • •

Leica M2 Leica M6 Contax RTS II Hasselblad 500c Fuji Panorama 6 × 17

Film • • • • • • •

Fujichrome Velvia 50 Fujichrome Provia 100 Fuji sensia RH Kodachrome 64 Kodak EPN Kodak EPD Kodak VPS

I dag fotograferer Jakob Lautrup privat med en større samling af ældre og nyere kamerahuse med tilhørende objektiver. Især er han ikke bange for at ombygge ældre objektiver, så de kan anvendes sammen med andre (nyere) kamerahuse end egentlig planlagt fra producentens side.

Jakob Lautrup er født i 1946, uddannet repro- og offsetfotograf. Han er gift og har en datter. Privat bor han med sin hustru på Frederiksberg ved København.

Jakob Lautrup er medlem af KFAK (Københavns Fotografiske Amatør Klub), som er Danmarks ældste fotoklub, grundlagt i 1895. Her har han været medlem siden 1965, og er således et af de ældste medlemmer. Siden 1960’erne har Jakob fået tildelt flere SDF medaljer, hvor en var af guld og en var en førstepris i 1983 i sølv (der blev ikke uddelt guld det år). Sølvmedaljen var for en lyddiasserie med isbjerge fra Grønland. Endvidere har Jakob fået flere andre medaljer for sine lyddias serier.

A Symphony of Scenic Beauty – Avannaarsua: Greenland’s Farthest North Forfattere: Peter R. Dawes og Jakob Lautrup, 392 sider, 23,2 × 30 cm, udgivet 12. december 2017, ISBN: 978-87-7871-473-2. Pris 300,- kroner inklusive moms men eksklusiv forsendelse. Kan købes hos GEUS (bogsalg@geus. dk) eller direkte hos Jakob Lautrup (jakob.lautrup@gmail.com)

Som en bonus til SDF’s medlemsklubber stiller Jakob Lautrup gerne op til et foredrag om sine ekspeditioner til Grønland. Landis møder havis

100 medaljer til Ole Suszkiewicz OLE SUSZKIEWICZ DYRKER BILLEDER AF DEN KONSTRUEREDE VIRKELIGHED. I 2017 BLEV HANS BILLEDER PRÆMIERET MED OVER 100 MEDALJER.

Tekst Torkil Michelsen Foto Ole Suszkiewicz

Ole Suszkiewicz er en af de mest vindende fotografer i SDF. Vi skal tilbage til 1984, da han modtog den første; en sølvmedalje. Det skete på det årlige SDF Landsmøde nærmere bestemt for 33 år siden. Det skulle vise sig, at dén medalje kom til at præge hele hans fotografiske fremtid; og hans liv. At Ole havde et udtalt fotografisk talent, vidner hans billeder om. Gennem 33 år har han opnået et uoverskueligt antal topresultater. Sidste år erhvervede han

sig bl.a. den meget sjældne titel: EFIAP/ d2 og Ole ”deler værelse” med 11 andre i verden, som har opnået denne titel.

Hvad betyder disse titler og medaljer egentlig for dig, Ole? - Det betyder en anerkendelse af det slid jeg har haft foran computeren, da jeg lavede billederne. Det er navnlig på de internationale saloner jeg får megen respons; også fra Facebook. Her er der mange, der kommenterer på mine billeder. Så hver gang jeg har lavet et nyt billede, sættes det straks på Facebook og så følger jeg kommentarerne. Det måler jeg billedet på. Jeg retter måske nogle ting, før jeg sender det ud til internationale konkurrencer. Kommentarerne giver mig et fingerpeg om, hvad andre mennesker falder over i mine billeder. Jeg tænker navnlig meget over farvetonerne og holder mig helst væk fra de kølige blå toner og de grønne. Jeg

Metro Building

vælger helst gule eller orange toner, som jeg prøver at få ind i de fleste af mine billeder, hvor jeg ved, at dette appellerer til censorerne og til publikum. Ole Suszkiewicz arbejder med dét han kalder for ”Den konstruerede virkelighed”. Altså at få indholdet i billederne til at passe ind i hans egen billedverden; give sine fotografiske billeder dét, han kalder for ”det rigtige udtryk”. I den analoge tidsalder foretrak Ole at konstruere sine billeder ved hjælp af 2 sammenlagte dias. - Det er mit konkurrencegen og min stædighed der driver mig og når jeg oplever, at kun få indsendte billeder antages, så sætter det mig op til, at jeg ihærdigt forsøger at fremstille et helt nyt vinderbillede. Så dårlige resultater motiverer mig til at gøre endnu mere ved mit arbejde med billederne. Hver dag sidder

Woman on Way

- Mine råd er, at man skal være sig selv og stole på, at dét man laver er godt nok. Selvkritik skal man naturligvis være i besiddelse af, men man skal ikke lade sig slå ud af ikke at få antagelser f.eks. på Den Nationale. Da jeg især i de første år ikke var tilfreds med antallet af antagelserne i DN, så sendte jeg bare mine billeder til udlandet og fandt ud af, at det var her, man godt kunne li’ mine billeder. Jeg lod mig ikke slå ud af censorerne i Danmark og jeg må erkende, at det var en form for lille protest, at jeg så sendte billederne til internationale saloner. Man skal selv ta’ sagen i egen hånd og få sine billeder afprøvet andre steder, f.eks. i udlandet og dermed få andre til at vurdere billederne, for det var, hvad jeg selv lærte af. Så det er altså om at komme i gang og bare klø på! Så kommer det!

Wizard

1G0I TT 0 E M EMDA Ü LLLJEERR

Naima Portrait

jeg og ”filer” med billeder. Selv på dage, hvor jeg ikke har den store inspiration, arbejder jeg ved computeren med billederne. Så laver jeg bare nogle af mine billeder lidt bedre. F.eks. de billeder, der oprindelig kun var middelgode og faktisk sker det engang imellem, at det hele falder i hak, for jeg ser så straks, at nu er den der! Resten af dagen vurderer jeg så dette billede mindst 20 gange og hvis jeg alle gangene synes jeg er tilfreds, så

ved jeg, at billedet er klar til konkurrence. Det giver mig en fantastisk tilfredsstillelse, når jeg når til dette punkt. Kendsgerningen er, at Ole gennem 33 år har bevist, at han virkelig rammer noget i andre med sine billeder.

Ole Suszkiewicz

Ole Suszkiewiczs titler og udmærkelser: MSDF/Guld SDF MFIAP Master FIAP EFIAP/d2 Diamond 2 FIAP GMPSA Grand Master PSA Crown4 GPU Ærestitler I følgende lande:

Selskabet for Dansk Fotografi Federation International DeL*Art Photographique Federation International DeL*Art Photographique Photographic Society of America Global Photographic Union Cypern, Italien, Hong Kong, Tyskland, Malaysia, Pakistan, Serbien og USA.

Dansk fotografi i verdensklasse Fotodage i Viborg sætter i år fokus på danske fotografer og på begrebet baglandet. Af Flemming Sørensen, post@fl-sorensen.dk Formand og initiativtager til Fotodage

4. maj slår vi dørene op til sjette udgave af Fotodage i Viborg. Det hele startede ved lidt af et tilfælde, men har siden udviklet sig til en af de store foto-events Danmark – og vi oplever, at folk kommer rejsende langvejs fra for at deltage i vores mange arrangementer og se vores mange udstillinger. Vi sætter fokus på mangfoldigheden i fotografiet. Der er fotografi i gader og stræder – og organiserede udstillinger adskillige steder rundt i det meste af Viborg Kommune. Det endelige program er i skrivende stund endnu ikke færdigt. Men i år har vi valgt entydigt at fokusere på dansk fotografi. Vi har tidligere haft store udstillnger med udenlandske fotografer, men hvorfor gå over åen efter vand? Dansk fotografi er i verdensklasse – så i år satser vi på dansk fotografi. For andet år har vi fået lov til at bruge den gamle Vestre Landsret midt i Viborg som udstillingssted. Sidste år var vores store satsning en udstilling med langt over hundrede af Bent Rejs rockfotografier fra 1960’erne – i år bliver det Jyllands-Postens fotografer, der rykker ind i bygningen med hundrede af deres bedste hverdagsbilleder fra baglandsDanmark. Hver hverdag i mere end et år har de haft en fotojournalistisk perle på side 2 i dagens avis – de bedste af dem glæder vi os til at præsentere samlet i stor størrelse.

Foto Aleksandar Kovaceviç

vinderen af den konkurrence, vi har lanceret for tredje gang: Danmarks Unge Fototalent. Her bliver vinderen præmieret med en uges ophold på Medieskolerne i Viborg – og får sin egen udstilling ved næste års Fotodage.

I samme bygning kan man i nogle af de gamle retssale opleve fotografier af bl.a. Kirsten Klein og Carsten Ingemann.

Fotodage præsenterer desuden foredrag, arrangementer, instawalks, fotomarathon og meget mere. Der bliver meget af se på i Viborg fra den 4. til den 27. maj. Og der er vel at mærke gratis adgang til alle udstillinger. Følg programmet på fotodage.dk.

I gadebilledet kan man bl.a. opleve Steven Achiams udstiling LIV RET, ligesom vi præsenterer Årets Pressefoto på biblioteket i Viborg sammen med en lang række andre udstillinger. Her kan man også stifte bekendtskab med

Una Streit Larsen, AFIAP

Fra mørkekammer til guldmedaljer UNA STREIT LARSEN, DOWNSTAIRS, FIK SDF UDLANDS ANERKENDELSE I 2017 OG HAR GJORT SIG BEMÆRKET MED SINE BILLEDER I UDLANDET.

Tekst og foto Una Streit Larsen

Mit navn er Una Streit Larsen og da jeg i sin tid startede op med at fotografere var verden stadig analog. Man spørger jo ikke til en kvindes alder, men jeg er gammel nok til at have en opskrift på fremkaldelse af en Agfapan100 film liggende blandt mine gamle negativer. Oprindelig ville jeg gerne have haft en uddannelse som fotograf, som så mange andre, men det med at få en læreplads viste sig at være helt umuligt. Det blev til noget helt andet, for jeg endte på et advokatkontor, hvor jeg de sidste mange år har arbejdet som direktionsassistent og sagsbehandler. Hvilke motiver interesserer jeg mig for Den 28. august 2015 gjorde jeg alvor af min fotointeresse og begyndte i en fotoklub. Valget faldt på Downstairs der er Danmarks største fotoklub og derfor har fokusgrupper for enhver smag og nogle virkelig dygtige medlemmer. Jeg fotograferer stort set alle typer motiver, og eksperimenterer gerne, men holder nok især af model og portræt billeder. Men forskellige typer motiver har forskellige udfordringer, og dem tager jeg gerne med for at udvikle mig. En gåtur alene med kameraet kan virke helt meditativ. Kender du det, at tiden pludselig flyver mens man har været fordybet i et makromotiv, eller stået og ventet på en fugl skulle komme ind i søgeren? Mit kamera er også blevet opgraderet et par gange, først til et fullframe 6D, en lidt dyr oplevelse, for alle mine objektiver

skulle jo pludselig også skiftes ud, og nu har jeg et Canon 1DX Mark II og et Olympus OM-D E-M1ll, fordi også lightpainting har sneget sig lidt ind på mig. Den kreative proces med at ”male” fotografiet frem tiltaler mig. Jeg er ikke særlig teknisk interesseret, men jeg ved nogenlunde hvordan jeg skal bruge mit udstyr, og derfor er det et privilegium at arbejde med et kamera der kan følge med til alle lysforhold og det motiv man står over for.

Udlandske konkurrencer – hvad får jeg ud af det? Jeg tror de færreste herhjemme er klar over, hvor godt Danmark klarer sig i de internationale konkurrencer, for der er ikke så meget ståhej omkring det. Desværre. Vi har i SDF en håndfuld super dygtige og for mig inspirerende foto grafer, som gang på gang rydder medaljeb ordene rundt omkring i verden, og de har nogle af de højeste danske og internationale titler man kan få. Jeg er virkelig glad for at have dem i mit netværk og som inspirationskilde. Det var også fra dem, jer fik et kærligt lods til at få sendt nogle billeder ud i den store verden. Konkurrencerne fortjener meget mere omtale, så der er flere der får lyst til at deltage og repræsentere Danmark i udlandet. Tovholderen i SDF udland Finn E. Larsen gør et rigtig godt stykke arbejde for os alle og er altid hjælpsom. Finn står også for ansøgningerne af FIAP titler, og hjalp mig med at sende min ansøgning afsted, så jeg nu har fået min AFIAP, Féderation Internationale de l’Art Photographique. En dejlig milepæl for mig. Jeg har stadig meget at lære og der er stadig lang vej op til de øvrige, garvede fotografer, så da jeg til landsmødet i Tisvilde blev tildelt SDF Udlands Aner kendelse, og fik et diplom og en gave overrakt, som repræsentant for alle medaljetagere i de internationale fotosaloner i 2016/2017, blev jeg enormt glad og følte at jeg fik et kæmpe skulderklap.

Hvor kommer min inspiration fra? Jeg synes man kan samle inspiration mange steder fra. Der er mange af de kendte, klassiske fotografer som f.eks. Ansel Adams og Henri CartierBresson, der er værd at kigge nærmere på, hvis man ikke kender dem allerede. Af nulevende fotografer har jeg været så heldig at møde og tale med f.eks. Jan Grarup, Krass Clement og Ragne Sigmond. Ragne Sigmond har jeg været fan af siden jeg så nogle af hendes bille der første gang i Rudi Hass bog ”Kig her” Fælles for dem er, at de har en stærk passion for det de laver og et fantastisk billedsyn. Lige nu er jeg ret betaget af Sarah Moon. Google er også en god ven når jeg leder efter inspiration. Jeg kan godt lide de klassiske fotografer. Men alt i alt kommer det nok lidt an på, hvilke motiver man kan lide, interessen for de forskellige motiver skifter også. Men jeg kigger især på beskæringer, lyslægning, poseringer, det lille ekstra, der får mig til at stoppe op og lige kigge en ekstra gang på billedet. Hvad er det, der gør billedet fanger min interesse? Kan jeg selv genskabe den fornemmelse i mine egne billeder? Det er sværere end det lyder til. Jo mere jeg fotograferer, jo flere ting synes jeg, at jeg mangler at lære. Når man bruger penge på grej, synes jeg derfor også, at det er værd at bruge lidt penge på at udvikle sig fotografisk. Jeg har deltaget med stor fornøjelse i flere forskellige workshops og kurser. Jeg har været på kursus hos Thomas Holm, der er super dygtig, og jeg sendte et par billeder til Helga Theilgaard og fik lov til at deltage i hendes ”MasterClass i portrætfotografering” for professionelle fotografer. Fantastisk. En hel uge sammen med kunstfotografer og portrætfotografer. Det er det gode ved kurser og workshops. Fælleskabet. Det er så inspirerende og jeg har fået nye gode venskaber. I Downstairs har vi også et par gode og erfarne undervisere som medlemmer, Stefan Nielsen og Jesper Koefoed, som nogle nok kender fra deres kurser rundt

U N A STR E I T LA RS E N , A F I A P

om i landet og fra SDFs landsmøde. Det gode ved fotoklubber er, at man som medlem selv kan være med til at lave nogle inspirerende klubaftener. Vi har f.eks. haft en workshop med Sean Archer og jeg arrangerede, at vi fik besøg af Ragne Sigmond, der lavede en workshop om lightpainting. Fotomalia Sidst men ikke mindst vil jeg nævne Fotomalia, en flok seriøst dygtige drengerøve og fotonørder med krudt i. De er ikke bange for skæve vinkler og vanvittige udfordringer der sætter både en selv om ens udstyr på prøve. Jeg vil især gerne give et hip med på vejen til Fotomalias StepUp tiltag, der er lidt mere seriøst, og som har været afholdt to gange med stor succes, og kommer igen i 2018. Savner man netværk, at tale på kryds og tværs med andre fotografer og dele inspiration og viden om alt fra forretning til fotografi, så er det værd at tilmelde sig næste gang. Vi bliver alle sammen bedre ved at turde tale sam-

men om det vi laver. Jeg har fået meget ud af at høre om de professionelles arbejde og om deres hverdag med hele verden som arbejdsplads. Råt for u sødet. Hvilke fejl har de lavet undervejs? Hvad er gået godt? Helle Moos var en af foredragsholderne, helt nede på jorden fortalte hun, hvordan hun endte som husfotograf for de store modehuse i Paris og med fast plads som fotograf på catwalken. Et godt råd til andre fotografer, der vil videre med sin fotografi De to bedste råd jeg har fået med på vejen kommer netop fra StepUp arrangementerne. Det ene kom fra bryllupsfotografen Frøydis Geithus, der sagde: ”Husk, at du fotograferer folks minder. Det er ikke dig der er i centrum, det er dem du fotograferer det handler om. A ltid.” Det andet råd kom fra Henrik Adamsen, som lidt provokerende sagde: ”Hvis du vil blive bedre til det du laver, så lad være med at spilde tiden på dårlige billeder! Spring dem over - skroll videre. 41

Hvis du vil forny dig og blive bedre, skal du bruge tiden på at kigge på de gode billeder. Det er dem der giver dig inspiration til at udvikle dig.”

Una Streit Larsen

Er du forelsket i fotografi?

Danmarks højskoler tilbyder spændende sommerkurser Af Ebbe Rosendahl

Man kan blive utroligt fristet og inspireret hvis man tager et kik på højskolernes fototilbud for den kommende sommer. Kurserne varer typisk en uge og man bor på højskolen, som er kendt for deres gode forplejning. Jeg er gået på opdagelse på højskolernes hjemme sider og bringer her et udpluk af skolernes tilbud.

Kursisterne får feedback på deres egne billeder. Foto Sofie Amalie Klougart

Grundtvigs højskole i Hillerød Fotofestival i uge 26 24.-30.juni Kursusbeskrivelse: En uge med visuelle bombardementer og ”hands on” workshops, hvor du selv kan skræddersy dit eget program, så du udfordres i det fotografi, du er god til, men så du også kan lade dig forføre af genrer, du ikke før har prøvet kræfter med. Bliv lukket ind i dokumentarfotografiet af World Press Photo vinder Mads Nissen, eller bliv forført af det ærlige og personlige fotografi af udstillingsaktuelle og New York baserede Fryd Frydendahl. Lær Photoshop på den rigtige måde af en af landets bedste billedbehandlere Rune Pedersen. Oplev fotokollektivet bag UFO-projektet Pheno

mena. Lad portræt iscenesætteren over dem alle Per Morten Abrahamsen indføre dig i menneskefotografi. Lær professionel lyslægning af modefotografen Hordur Ingason. Og meget mere. Se det spændende program og priser på grundtvigs.dk Er du videbegærlig fotograf er Grundtvigs Højskole lige noget for dig. I uge 31 er der sommerkursus ved fotograf Sofie Amalie Klougart. I uge 32 er det fotograf Maria Fonfara der underviser i portrætfotografering, ”- hvor man prøver at komme under overfladen, der, hvor paraderne et kort øjeblik forsvinder, og det begynder at blive rigtig interessant.”

Kunsthøjskolen i Holbæk Tjek også Kunsthøjskolen i Holbæks program på kunsthøjskolen.dk Her fremgår det, at de har et meget spændende fotokursus med en af Danmarks store billedkunstnere, Astrid Kruse Jensen.

Igennem undervisningen introduceres væsentlige fotografer primært i samtidskunsten – og du vil blive introduceret til mange genrer og metoder. Det er en konstant vekselvirkning mellem dette, så viden inspirerer til selve processen og til at udfordre materialet og ideernes muligheder.

Fotografiet som et personligt kunstnerisk udtryk 22. juli - 4. august, 2018 (6350 kr.)

Igennem hele kurset er der er stort fokus på dialogen, de kreative processer og ideudviklingen – kort sagt at nå ind til hvad

der interesserer dig og styrke dette i et fotografisk udtryk. Vi vil have gennemgange med hele gruppen og jeg vil løbende have individuelle samtaler med dig med både vejledning og kritik. Vi skal arbejde med lyssætning og fotografere manuelt med spejlreflekskamera. Vi vil arbejde med kameraet og forståelsen af dets funktioner og opnå viden om hvad der er muligt.

Lærer Emil Schildt på Vrå Højskole laver sammen med et par kursister kunstfærdige portrætter med gammeldags storformatkamera.

Vrå Højskole Emil Schildt er gennem mange år kendt for, at være en spændende kreativ underviser og inspirator for højskolens elever. Til sommer er der flere fotokurser at vælge imellem på Vrå Højskole. Male med lys - Fotokursus Uge 26: 23. juni - 29. juni 2018 At male med lys betyder, at man tager billeder med en lommelygte/sengelampe eller lignende, i stedet for flash/fast lys/ dagslys. Man maler sit billede i et mørkelagt rum med lang eksponeringstid. Mange

motiver er meget velegnede til denne lyssætning - fra portræt over model til opstillinger. Man kan faktisk lave fantastiske billeder i naturen om natten, hvor man udnytter, at nattehimlen ikke er helt mørk. Pointen med at male med lys er, at alle kan gøre det, så længe man har et kamera, der kan sættes til lange eksponeringstider. Man kan lave fantastiske billeder i sin dagligstue, så længe der er mørkt. Derudover kan man ”sætte lys” som man aldrig ville kunne med traditionel lyssætning.

Denne teknik egner sig fint til både analog såvel som digital fotografering. Vrå Højskole tilbyder yderligere to sommerkurser: Iscenesat fotografi ved Emil Schildt i Uge 27 30. juni - 6. juli 2018. Forny dit fotografi ved fotograferne Lasse Damgaard og Søren Schnoor i uge 31 28. juli - 3. august 2018 Se program med mere på højskolens hjemmeside vraahojskole.dk Ovenstående kursusomtaler er kun et lille udpluk af højskolernes sommertilbud. Gå selv på opdagelse på nettet og find flere kurser der måske lige er noget for dig.

Grethe Therkelsen på fotokursus

Et år er gået… JA, DET ER NU CA. ET ÅR SIDEN, AT JEG MELDTE MIG IND I HELGA THEILGAARDS WORKSHOP ”MÅNEDSKLUB I FOTOGRAFI”, MEN INDEN JEG VIL FORTÆLLE OM, HVAD DET HAR BETYDET, ER HER LIGE ET PAR ORD OM MIG.

pgaverne er nogle, som jeg ikke selv o ville været kommet på eller i berøring med, og disse opgaver har tvunget mig til at komme mere ud af busken, end jeg tidligere har gjort. Selve feedbacken på de afleverede opgaver er meget givende. En feedback, som er konstruktiv og udviklende og ikke kun høflighedsklap på skulderen.

•S tørre forståelse overfor den person, der skal fotograferes, samt større omtanke og fornemmelse for, hvor tæt man kan gå. • Øvelse i at flette en historie ind i de afleverede billeder, hvilket giver større tilfredsstillelse og sammenhæng. • Mulighed for at møde mennesker, som har forskellige indfaldsvinkler og behov, og ikke mindst er her en

Derudover har det betydet: •A t min kamerateknik er blevet forbedret. •A t min billedbehandlingsteknik, som også er en del af konceptet, er blevet udviklet. •E n langt større lyst til, via kameraets manuelle indstillinger, at få stemningen forstærket i det originale billede, så udgangspunktet for viderebehandling er så optimalt som muligt. •M od til at kontakte mennesker, da nogle af opgaverne har været at opsøge personer, som man ikke kender. Det at kunne sige til vedkommende: ”Jeg har fået en opgave, som går ud på……” Tidligere har det for mig været ret grænseoverskridende, og er det også stadig, men ikke nær i samme omfang som tidligere.

aldersmæssig spredning, som jeg ikke møder så tit.

Tekst og foto Grethe Aasted Therkelsen

Jeg begyndte for alvor at interessere mig for fotografiet for en 9-10 år siden. Det indebar, at jeg meldte mig ind i Fotolangeland og Svendborg fotoklub, og dermed fik jeg også medlemskab af SDF. På dette tidspunkt var aktiviteten i SDF mht. at uploade billeder, få kritik og gode råd en aktiv del af websiden, hvilket jeg benyttede mig en del af. Der var også i SDF meget dygtige og inspirerende medlemmer, som dyrkede det eksperimenterende foto. Her blev min interesse vakt for især det dobbelteksponerede billede, som jeg er meget fascineret af. Min lyst til at forbedre og udvikle mit fotografi, så udgangspunktet til viderebearbejdelse og efterbehandling bliver så optimalt som muligt, blev mere og mere noget, som jeg gerne ville finde mulighed for at dygtiggøre mig omkring, så da jeg så opslaget om workshoppen på SDF’s hjemmeside, slog jeg til. I ”Månedsklub i fotografi” får man hver måned en opgave, der udfordrer og inspirerer ens måde at fotografere på. Emnet til denne opgave strækker sig over tre måneder, dvs. at året er opdelt i fire emneperioder. Til opgaverne medfølger en introvideo med introduktion, øvelser og præsentation af opgaven samt inspirations- og kursusmateriale. Vi har ca. 3-4 uger til at arbejde med opgaven, som afsluttes med en times livestreaming. Her udvælges nogle af de afleverede værker til billedevaluering.

Og hvad har dette år så givet mig? Det, jeg søgte efter i denne workshop, er til fulde blevet opfyldt. Mange af

Opgaverne er forholdsvis omfattende, hvilket tiltaler mig meget. I de tre måneder, som emnet kører, er det tilrettelagt således, at de råd og vejledninger, som Helga Theilgaard giver under livestreamingen følges op i kommende måneds opgave. I juni 2017 blev emnet afsluttet med en workshop i Kbh. Det var vældig inspirerende – månedens opgave blev gennemgået og beskuet (denne gang i papir udgave), og ikke mindst en snak om, hvad vi havde af ønsker og forslag fremover, var meget givende. Helga Theilgaard har formået at få flettet tingene sammen i en højere enhed. Nu kan jeg selv-

følgelig fortrinsvis kun se det fra min egen vinkel, men jeg synes, at opgaverne er sat op, så alle er udfordret. Det er til stor inspiration at se, hvordan opgaverne er blevet løst og hvor forskellige resultater, der kan komme ud af samme udgangspunkt. Det er ikke et must, at der skal uploades billeder hver måned, men det er klart, at det giver større udbytte jo flere, der uploader, så man skal indstille sig på, at den aktive del af medlemskabet er af stor betydning. De billeder, som er fra aflevering af månedens opgaver, og som også er vist her, skal opfattes, som et led i en udvikling og ikke som et færdigt resultat. For mig har dette første års medlemsskab været inspirerende, givende og lærerigt.

Selvportræt af Grethe Aasted Therkelsen

Om Helga Theilgaard Bag ”Månedsklub i fotografi” står fotograf Helga C. Theilgaard, der er uddannet hos Fotograf for Hendes Majestæt Dronningen Rigmor Mydtskov og fra Danmarks Fotografiske Billedkunstskole Fatamorgana. Derudover har Helga Theilgaard igennem de seneste 10 år stået bag en række markante landsdækkende udstillinger og bogudgivelser, og har arbejdet med formidling i kunst og fotografi med workshops, foredrag og undervisning i hele landet. Vil du vide mere om Månedsklub i fotografi så se her: www.helgatheilgaard.com

ANNE METTE HOLSTEIN

At fotografere udviklingshæmmede Af Jens Holm Foto Anne Mette Holstein

NORMALT VIL MAN VÆRE LIDT FORSIGTIG MED AT FOTOGRAFERE MENNESKER, DER PÅ EN ELLER ANDEN MÅDE SER ANDERLEDES UD END FLERTALLET. MEN ANNE METTE HOLSTEIN FRA ÆRØ GJORDE DET. HUN SØRGEDE FOR AT GRIBE PROJEKTET KORREKT AN MED DE NØDVENDIGE TILLADELSER.

I perioden 1995 – 1998 lavede Anne Mette Holstein efteruddannelseskurser for personalet på et beskyttet værksted, Dette medførte, at hun kom i en rigtig god dialog også med brugerne på stedet.

Flere år senere omkring 2010, blev hun kontaktet af lederen på stedet. Om hun ville lave fotos til deres hjemmeside, da de havde hørt, at hun var gået om bord i sin ungdomsinteresse, fotografiet. Det blev starten på hendes idé til at gå videre med at portrættere brugerne. Hvordan greb du fotograferingen an? ”Første step var naturligvis at få tilladelse fra ledelsen til at involvere brugerne. Det blev ja, og derefter kom der en længere proces med megen ro og tid til at fortælle om fotograferingen, hensigten med serien, og hvorfor jeg havde lyst til at arbejde sammen med brugerne, ”beretter Anne Mette Holstein. ”Kameraet gik på omgang, det skulle føles på og afprøves.

Forældre og eventuelle værger blev kontaktet skriftligt og gav sammen med brugeren skriftlige tilladelser der, hvor brugeren ikke selv kunne give den. ”Dette blev til en stor fotoserie, som stadig ligger og venter på at blive udgivet, da fondene ikke har været særlig positive, om end jeg har flotte anbefalinger medsendt fra tidligere rektor for Kunstakademiet, Else Marie Bukdahl. Ideer modtages med kyshånd”. Ideen om en vandreudstilling Kendskabet til Anne Mette Holsteins projekt havde bredt sig i de pædagogiske fagkredse lokalt, og hun blev kontaktet af to bosteder, der gerne ville have udsmykket deres fællesrum med portrætter.

”Samme procedure som ovenfor beskrevet vedrørende tilladelser mm. gik nu i gang, og vi holdt fernisering og hyggelig sammenkomst, da billederne på de to bosteder var færdige. Da jeg så det færdige resultat samt de voksne udviklingshæmmedes begejstring og glæde, blev jeg så rørt, at jeg tænkte, at dette skal ud i landet, her er en mulighed for at lave ægte inklusion på en visuel basis. Jeg arbejdede på at få til ladelse til at bruge billederne til en vandreudstilling rundt i landet”, beretter Anne Mette Holstein videre. Hvordan har du bygget udstillingen op? ”Som sagt, så gjort. Først med 13 af de 16 deltagere, sidenhen ville de sidste 3 også gerne være med. Så nu er udstillingen helt intakt med 16 portrætter. Jeg har bygget udstillingen op som en mulig provokation og refleksion for b eskueren. Det første billede er et digt, jeg har skrevet, der gerne skulle mane til eftertanke. Digtet er sat op på en transparent på et spejl i en sort ramme. Det skal antyde, at beskueren er ekskluderet…. indtil videre. Herefter følger de 16 portrætter så side om side i hvide rammer. Det 17. billede er igen et spejl uden tekst, men også i hvid ramme. Nu er beskueren inkluderet i udstillingen. Den sidste ramme nr.18 er sort og fortæller lidt om, hvad jeg har villet med projektet. På et lille bord foran det første billede med digtet ligger en gæstebog, hvor gæsten har mulighed for at skrive om de indtryk udstillingen evt. måtte efter lade.” Udstillingen, som Anne Mette Holstein fik etableret, hedder: ”MedBorgerskab inklusion i det offentlige rum”. Anne Mette Holstein har udstillet billederne en halv snes steder både på museer og medborgerhuse rundt om i landet 2013- 2016, og der er mange gode kommentarer i gæstebøgerne Startskuddet på vandreudstillingen var en invitation fra Sundhedsministeriet til Folkemødet på Bornholm i 2013. ”Denne udstilling har endvidere givet mig en stor udsmykningsbestillings opgave på et tredje bosted i 2014. Her blev det til 22 store sort/hvide, svævende fotos på plader og med aluminiumslister bagpå. Temaet hedder: ”Hænder fortæller.” 47

Hvilke erfaringer kan du give videre? ”Jeg håber, at jeg kan være med til at skabe øget viden, indsigt og bevidsthed om, hvor meget vi mennesker har til fælles i stedet for hele tiden at fokusere på det, der adskiller os. Jeg vil gerne se vore udviklingshæmmede medborgere ikke kun som handicappede med begrænsninger, men som individuelle personligheder med færdigheder, interesser og talenter, som de anvender på en anden måde end den, vi andre kender til. Min hensigt med at lave denne portrætserie er at rette fokus på inklusion i det offentlige rum, samt fremme forståelsen for det gode liv. I takt med at vi kan foretage mange kromosomtests på fostre, er der flere og flere, der fravælger fostre med downsyndrom. Dette medfører, at færre børn med downsyndrom fødes. Det er for mig at se et stort dilemma, når jeg her med min udstilling og kendskab til en del voksne med downsyndrom er vidne til hvilke værdige liv, de har hver især”, slutter Anne Mette Holstein.

Foto Kresten Hillgaard

Anne Mette Holstein, Inspirator og Fotograf Uddannet folkeskolelærer og underviste i 18 år. Efteruddannelse på Kempler-insituttet indenfor familieterapi og supervision. Grundlagde sit eget firma, Kreativ tænkning og koordinering, i 1998. Fotokarrieren tog fart med en førstepræmie i en konkurrence på Glasmuseet i Ebeltoft 2007. Lavede udstilling flere steder med fotos fra maleren Anne Justs atelier. Har leveret fotos til flere bøger og artikler og udført bestillingsopgaver. Bosat i Ærøskøbing.

NY FOTOKUNSTBOG Jørgen Johansson Aquatiques

AQUATIQUES ER DET FRANSKE BEGREB

hvor kroppe I alle størrelser pludseligt bevæger sig graciøst og frit.

Aquatiques. Jørgen Johansson. Trykværket. 128 sider. Vejl. pris: 345 kr.

Jørgen Johansson er mest kendt fra filmens verden, hvor han har fotograferet film og TV-serier.

FOR “DET, DER RELATERER TIL VAND”. I BOGEN ER MAN I SANDHED I OG UNDER VAND I EN SERIE FOTOGRAFIER TAGET MED UNDERVANDSKAMERA I BÅDE HAV, SØ OG POOLS.

Bogens billeder, der alle er holdt I negativ og dermed komplementære farver i forhold til den virkelige verden, er blevet til over en årrække med en række medvirkende kvinder i alderen 20 – 75 år. Ideen opstod I forbindelse med nogle testoptagelser under vand til en dansk spillefilm, hvor Jørgen Johanssson blev fascineret af det næsten vægtløse og for det meste skjulte univer under vand,

NY FOTOBOG Søren Solkær Portraits 1993-2018 I anledning af stjernefotografen Søren Solkærs retrospektive udstilling på Frederiksborg Slot – Det Nationalhistoriske Museum i Hillerød, har han udgivet bogen “Portraits 1993-2018”. Bogen viser Søren Solkærs arbejde med portrætgenren gennem de seneste 25 år. Han er især kendt for portrætter af en lang række af verdens allerstørste personligheder. Særligt musikere og skuespillere. Listen over portrætter af internationalt kendte danskere er tilsvarende imponerende lang. Det nok mest fremtrædende karakteristika ved Søren Solkærs portrætter er hans arbejde med lys, som han også selv

betragter som sit primære værktøj. Lyssætningen er både stemningsskabende og skaber fokus i portrættet. Det er med andre ord meget andet end arbejdet bag kameraet, der ligger til grund for portrætterne i bogen. Netop i det spænd er Søren Solkær både fotograf og kunstner. Hvad der måtte forekomme tilfældigt el-

ler kaotisk, er nøje planlagt, men uden at blokere for spontane indfald. 24x32 cm, 288 sider, pris: 399 kr Udgives af Solkær Press og Aftryk Kan fås eller bestilles hos boghandlere - eller på hjemmesiden www.sorensolkaer.com

MAJ 2017

AUGUST 2017

NOVEMBER 2017

Dansk Fotografi

afi Fotogr Dansk

MARTS 2018

Dansk Fotogr afi

Meld dig ind i SDF på sdf.dk

Fotograferer du også?

Så mød ligesindede i SDF

HER ER NOGLE AF FORDELENE VED AT VÆRE MEDLEM AF SELSKABET FOR DANSK FOTOGRAFI

Medlemsbladet Dansk Fotografi Medlemsblad der udkommer 4 gange årligt. Bladet er i A4 format på 52 sider. Bladet er af høj kvalitet og indeholder nyheder fra SDF samt mange forskelligartede artikler om og for danske fotografer, og de aktiviteter der udfoldes. Især medlemmernes egne arbejder og arrangementer prioriteres højt. Den nationale Som medlem af SDF kan du deltage på Den Nationale/DM i fotografi. Den Nationale er SDF’s årlige konkurrence med indleveringsfrist 1. maj. Efter bedømmelsen bliver de antagne værker udstillet i forbindelse med vores årlige landsmøde, der afholdes omkring uge 40. Efter ferniseringen kan du se alle de antagne billeder samt et lille udvalg af dommernes egne værker. På landsmødet vil der også være lejlighed til, at se billeder fra dem der i årets løb har ansøgt om en fotografisk titel, både i SDF og FIAP regi (Fédération Internationale de l’Art Photographique)

Fotografisk årbog Hvert år primo oktober udkommer Fotografisk Årbog, som indeholder et repræsentativt udsnit af billeder produceret af SDF’s medlemmer i det forløbne år. Årbogen er på 122 sider. Årbogen ud leveres gratis til alle vores medlemmer.

Fotografisk Årbog

2017

Selskabet for Dansk Fotog rafi

Landsmøde Der afholdes hvert år et landsmøde omkring uge 40. Det arrangeres på skift forskellige steder i landet, og altid i samarbejde med en eller flere klubber, som påtager sig det praktiske arbejde. På landsmødet er der bl.a. fernisering på Den Nationale/DM i fotografi, workshops, generalforsamling med valg til bestyrelsen, og ikke mindst en masse hyggeligt samvær fotografer imellem. Landsmødet løber fra fredag til søndag.

SDF udland SDF har en udlandsafdeling som repræsenterer Danmark i verdensforbundet FIAP, SDF Udland udsender udvekslingsmapper, og har kontakt, til fotografiske landsforbund i hele verden. SDF Udland kan også hjælpe dig eller din klub med at skabe kontakt til en venskabsklub i udlandet, samt med deltagelse på FIAP og PSA godkendte saloner (Fédération Internationale de l’Art Photographique og Photographic Society of America). FIAP titler Når du opnår mange antagelser på FIAPgodkendte saloner, kan du med tiden søge om at få tildelt forskellige FIAP-titler med diplom og emalje emblemer. Informationsaften Få et tilbud om en informationsaften med en fra bestyrelsen – også for IKKE medlems-klubber. Emner aftales på forhånd og der betales kun for transport, kontakt SDFs formand. Foredragsholdere I folderen “Alt om SDF”, som kan downloades fra sdf.dk, kan du finde navnene på gode foredragsholdere. Emnerne spænder vidt og er en oplagt idé til en oplevelsesrig klubaften.

LILLE TRYKKERI – STOR OMTANKE Svanemærket FSC®-certificeret

FSC®-NC-COC-013079 www.fsc.org

tiltrådt det grafiske CSR-kodeks (FN’s Global Compacts principper) Vi arbejder aktivt for at værne om naturen og sørger for, at du kommer i mål på en miljøvenlig og bæredygtig måde. Vi sætter en stor ære i at gå forrest mht. ansvarlig produktion og arbejdsmiljø. Derfor tager vi ekstra hånd om både vores medarbejdere og det omgivende samfund.

GRØNT materiale til børnene! Vi bruger en del af vores overskud til at støtte og hjælpe børn i Danmark. Vi har f.eks. udarbejdet malebogen ”Min helt egen malebog”, som produceres på affaldspapir. Malebøgerne udleveres bl.a. af Danske Hospitals Klovne på de danske sygehuses børneafdelinger, og mere end 2.000 børneinstitutioner har allerede modtaget malebogen. VI STØTTER

74 65 01 01 · mail@toptryk.dk · www.toptryk.dk