3 minute read
Forord
from ReumaDebat Maj 2020
by Trykpartner
Kære FSRS-medlem
I sidder nu med forårets udgave af ReumaDebat i hånden/på skærmen. Bladet er skrevet af jer selv, det vil sige af reumatologiske sygeplejersker, der har lyst til at dele ud af deres viden og give inspiration til kollegaer rundt omkring i landet.
Jeres tilbagemeldinger på tidligere landskonferencer viser, at det er netop det I efterspørger allermest – vidensdeling medlemmerne imellem.
Af samme årsag har vi for nogle år siden lavet vores egen Facebookgruppe til netop dette formål. Gruppen er åben for alle, der ønsker at drøfte den reumatologiske sygepleje, skabe netværk eller dele oplevelser med andre reumatologiske sygeplejersker. Alt er velkomment, både stort og småt.
Du finder gruppen, hvis du søger på Fagligt Selskab for Reumatologiske Sygeplejersker.
Der er også stadig mulighed for at bruge vores hjemmeside, hvor der blandt andet findes information om vores bestyrelsesarbejde, om arrangementer og om den kliniske videreuddannelse for reumatologiske sygeplejersker.
På hjemmesiden kan I også læse, hvordan I søger om økonomisk støtte til deltagelse i kurser, konferencer, studiebesøg eller til udarbejdelse eller implementering af lokale udviklingsprojekter.
Der er ansøgningsfrist hvert år den 1. februar, men vi har i år ekstraordinært åbnet op for endnu en mulighed for at søge. Den nye ansøgningsfrist er 1. oktober 2020, og
vi håber at flere medlemmer vil benytte sig af denne mulighed. Læs mere om dette her i bladet eller på vores hjemmeside, som findes på DSR´s hjemmeside under Faglige Selskaber.
God læselyst
På bestyrelsens vegne Susse
COVID-19 Pandemiens betydning for FSRS
Pandemien har en stor indvirkning på alle og ikke mindst for os i sundhedsvæsenet. Vi har fået en anden hverdag og de fleste af os skal også lære at navigere i vores arbejdsliv, hvor vores funktioner og kvalifikationer bliver brugt og udfordret.
FSRS er, som andre foreninger påvirket af pandemien, hvor vi som alle, må tage ansvar for at passe på hinanden. Derfor har vi i den seneste måned besluttet følgende:
Landskonference i september 2020 er af
lyst. En beslutning, som var svær at tage, idet konferencen for mange reumatologiske sygeplejersker er en enestående mulighed for at møde andre reumatologiske sygeplejersker, udveksle erfaringer og få opdateret viden fra de mange spændende foredragsholdere. Men beslutningen blev taget ud fra mange overvejelser: Hvordan ser verden ud til september – vil der stadig være restriktioner og i så fald hvordan og hvor mange? Stilles der nye krav til forholdene og vil det have indflydelse på konferencen? Kan folk tage stilling til om de kan deltage til september? Tilmeldingsfristen er allerede i juni – får man lov af sin ledelse? Mange ting er udskudt til efteråret, så vi forudser, at alle får vanvittig travlt og kommer der en ny bølge af corona?
Et program med mange spændende fore
dragsholdere var næsten på plads, men vi håber at de fleste foredragsholdere vil sige ja til at komme til næste Landskonference, som finder sted den 13. – 15. september 2021 på Comwell Kellers Park i Vejle.
Generalforsamlingen i september 2020 er
udsat. Den forventes at blive gennemført i september 2021, hvor vores næste Landskonference finder sted. Alle i bestyrelsen er parate til at blive et år mere i bestyrelsen.
Bestyrelsen deltager ikke på EULAR 2020. EULAR 2020, som skulle finde sted i Frankfurt, er ændret til en on-line konference. Tre af bestyrelsesmedlemmerne var tilmeldt konferencen, men har besluttet at aflyse deres deltagelse, idet en on-line deltagelse næppe vil give det samme og der forventes at der vil være brug for dem hjemme i klinikken. Vi vil arbejde hen imod, at de tre får muligheden for at deltage i EULAR 2021.
Bestyrelsesmøder og andre arrangementer
er aflyste eller blevet udsat. Vores kommunikation foregår derfor pt. overvejende via mail.
Mange hilsner og pas godt på jer selv og hinanden Bestyrelsen