4 minute read

Hvorfor blive bestyrelsesmedlem i FSRS?

Next Article
Forord

Forord

v/ Kirsten Nørret Hansen, Medredaktør

September 2016 blev jeg valgt ind i bestyrelsen og har været et aktiv bestyrelsesmedlem lige siden.

Jeg havde egentlig, for en rum tid siden, besluttet ikke at genopstille, som bestyrelsesmedlem, til generalforsamlingen september 2020, men generalforsamlingen og landskonferencen afholdes ikke i år pga. Corona situationen. Derfor forbliver jeg bestyrelsesmedlem, indtil afholdelse af generalforsamlingen i forbindelse med næste landskonference, som bliver i september 2021.

Jeg vil opfordre jer til at overveje om det kan være noget for jer at opstille, som kandidat til posten, som bestyrelsesmedlem. Jeg vil i denne artikel prøve at beskrive, hvad der kræves af én, som bestyrelsesmedlem og hvad man selv får ud af at komme ind i bestyrelsen. (Opstillingslisten finder du i ReumaDebat Maj 2021 og på FSRS hjemmeside).

Før jeg selv blev bestyrelsesmedlem, havde jeg kun en ”svag ide” om, hvad det indebar: Havde jeg nu nok erfaring til at være et fuldgyldigt medlem? Kunne jeg bidrage med noget? Hvor meget krævede det af mig personligt og også tidsmæssigt?

Før jeg selv blev bestyrelsesmedlem, havde jeg kun en ”svag ide” om, hvad det indebar: Havde jeg nu nok erfaring til at være et fuldgyldigt medlem? Kunne jeg bidrage med noget? Hvor meget krævede det af mig personligt og også tidsmæssigt?

Efter generalforsamlingen september 2016 blev jeg varmt modtaget af de øvrige bestyrelsesmedlemmer og vi havde konstitueringsmøde. Her blev jeg valgt ind, som den nye sekretær i FSRS. Efter landskonferencen modtog jeg en del oplysninger fra den tidligere, afgående sekretær, bl.a. FSRS vedtægter, funktionsbeskrivelse for sekretær, FSRS logoer m.m. Nu var jeg ret spændt på mit første bestyrelsesmøde. Til min store lettelse, var mødet konstruktivt, spændende, sjovt og vi havde samtidig travlt med at nå alle punkterne i vores dagsorden. Jeg blev hjulpet godt på vej og fik hjælp til de ting, som jeg havde behov for. Ved konstitueringsmødet i 2018 blev jeg, efter eget ønske, valgt til posten som medredaktør.

Der er 5 bestyrelsesmøder på årsbasis, som foregår i Odense (Hotel Plaza). Vi mødes kl. 10.00-15.00. Vi arbejder ret koncentreret og frokostpausen, som afholdes på hotellet, er derfor ofte kærkommen. I pausen snakker vi om mangt og meget. Camilla kommer fra Reumatologisk afd. C, Odense

Universitetshospital, Charlotte kommer fra Reumatologisk ambulatorium, Regionshospital Silkeborg, Lone kommer fra Reumatologisk Afdeling U, Aarhus Universitetshospital, Susse kommer fra Videnscenter for Reumatologi og Rygsygdomme, Gentofte Hospital og Randi og jeg kommer fra henholdsvis Forskningsenheden og Ambulatorie, Dansk Gigthospital. Det er ret så spændende at lære hinanden at kende, både på det personlige plan, men også professionelt. Vi taler om, hvad der foregår på vores respektive arbejdspladser, hvilket giver et indblik i, hvordan det står til hos vores reumatologiske kolleger.

Der er på bestyrelsesmøderne afsat en del tid til at planlægge årets Landkonference. Indholdet og foredragsholdere vælges ofte på baggrund af indkomne forslag fra øvrige medlemmer af FSRS. Man har dog, som bestyrelsesmedlem, rig mulighed for at få indflydelse på indholdet, hvilket var en meget positiv overraskelse for mig. Det er ret sjovt at kontakte og lave konkrete aftaler med diverse foredragsholdere. Det er en oplevelse, der kan anbefales. De tre Landkonferencer, som jeg har været med til at arrangere, har fået gode evalueringer og tilbagemeldinger og så står man, som bestyrelse stolt tilbage med armene i vejret!

Bestyrelsen har vedtaget at tre bestyrelsesmedlemmer får mulighed for at deltage ved den årlige EULAR kongres. Dette foregår på skift imellem bestyrelsesmedlemmerne og man skal selvfølgelig ligeledes have tilladelse fra sin arbejdsplads. Udbyttet af denne kongres fremlægges til Landskonferencen, under overskriften ”Highlights fra EULAR”.

Kirsten Nørret Hansen

Jeg vil fremhæve, at jeg har været med til at vedtage at FSRS medlemmer kan søge om økonomisk støtte til udvikling af klinisk praksis. Det er muligt at søge støtte til deltagelse i kurser, konferencer, afholdelse af temadage, studiebesøg eller udarbejdelse af poster, artikelskrivning og udarbejdelse eller implementering af lokale udviklingsprojekter o. lign. Kendskabet til denne mulighed er ikke så udbredt og vi har endnu ikke modtaget ansøgninger. Så herfra vil jeg opfordre til at søge! Det er en alletiders mulighed. Ansøgningsskemaet kan man finde her i ReumaDebat og på FSRS-hjemmeside.

For at komme tilbage til mine indledende spørgsmål, så vil jeg påstå, at det er en fordel at have minimum to års reumatologisk erfa

ring, hvis man skal sidde med i bestyrelsen. Ja, man kan bidrage med en del, men det kræver også at man vil yde en ekstra indsats. Der er, imellem bestyrelsesmøderne, mails, som man skal forholde sig til og man har hver især påtaget sig opgaver, som skal løses, inden man igen mødes. Det er dog ikke en stor byrde der tilfalder én, fordi det ofte er spændende opgaver, som man oftest har god tid til at løse. Og så er vi gode til at hjælpe hinanden internt i bestyrelsen 

Her er en kortfattet sammenfatning af, hvad man får ud at være bestyrelsesmedlem:

1) Godt samarbejde i en dynamisk og positiv gruppe, hvor der er plads til kreativitet, humor og udvikling. 2) Kontakter og netværksdannelse på tværs af Danmark. 3) Være med til at planlægge og afholde

Landskonference. 4) Mulighed for at deltage ved EULAR hvert 2. år. 5) Være med til at vedtage og indføre nye tiltag. 6) Årligt telefon tillæg på 500 kroner. 7) Gratis FSRS-medlemskab.

Sådan finder du FSRS’s hjemmeside www.dsr/fagligeselskaber

This article is from: