2 minute read
Jeg gider ikke hygge
Midtdjurs
Selvejende blad Bugtrupvej 16, 8560 Kolind Udkommer 4 gange årligt
Ansvarshavende redaktion: Rita Mogensen
Mårupvej 40, 8560 Kolind tlf. 51 28 24 70 e-mail: rita.mogensen@gmail.com
Anne Kirstine Langkjer
Ørnevænget 12, 8560 Kolind tlf. 20 57 52 43 e-mail: annekirstinelangkjer@gmail.com
Bestyrelse: Jørgen Sørensen, formand
tlf. 20 96 4979 e-mail: inga8550@gmail.com Rita Mogensen, næstformand tlf. 51 28 24 70 e-mail: rita.mogensen@gmail.com Anne Kirstine Langkjer, sekretær tlf. 20 57 52 43 e-mail: annekirstinelangkjer@gmail.com Lena Andersen, kasserer tlf. 24 45 21 66 e-mail: baunevej@privat.dk
Hans Peter Andreassen
tlf. 20 97 02 63 e-mail: hanspeterandreassen@gmail.com
Bestyrelsessuppleanter: Jytte Schmidt Kurt Simonsen
Revision: Kurt Simonsen Gunnar Jensen
Revisorsuppleant: Lene Bækgaard Øvrige medarbejdere: Daniel Andersen Karen Rasmussen Merete Andersen Knud Jensen Arne Ole Bækgaard
Oplag: 1.700 ekspl.
Af Thomas Fischer-Larsen I slutningen af marts var vi en del mennesker til Højskoledag i Kolind+ og hørte blandt andet Ejvind Nielsen fra Århus, hvor han har været sognepræst og nu er udøvende billedkunstner. Det var i hans foredrag: Fra Skagen til Gedser, at ovenstående sætning blev fremsat: ”Jeg gider ikke hygge”! Han mente vist nok at der var for meget overfladisk og intetsigende snak, når mennesker mødtes til familiesammenkomster eller i andre sociale sammenhænge. I stedet skulle vi tage nogle interessante emner op og få en ordentlig diskussion og ikke være bange for at sige vores mening, og ikke tale hinanden efter munden. Vi var alle enige om, at det jo sådan set var rigtig nok. Vi kender godt de samtaler, som bare kører i tomgang og ikke kommer ud af stedet, hvor man højst får vendt vejrsituationen eller børnebørnenes sidste mælketand. Iøvrigt forløb højskoledagen rigtig morsomt og hyggeligt. Jeg tror ikke hygge er aldersbestemt; ældre mennesker hygger sig ikke mere end yngre eller børn. Nogle gange hører man spørgsmålet: ”Nå, hvordan får du så tiden til at gå nu, hvor du er blevet pensionist?” Og så lyder svaret tit: ”Jo, jeg hygger mig rigtigt i mit otium. Jeg har så travlt med alt det, jeg skal nå”. Selv er jeg begyndt at føre lange samtaler med fjernsynet. Når det i vejrudsigten lyder: ”I morgen bliver det minus 10 grader - så husk at tage varmt tøj på” - så er det fristende at sige: ”Det skal du i hvert fald ikke bestemme” eller når det hedder: ”Der ventes tåge i morgentimerne - tag lidt før hjemmefra, hvis du skal ud at køre”, så lige at indskyde: ”det må jeg vel selv om”! Jeg kan også anbefale, at man får en fornuftig snak med robot-støvsugeren, når den kører rundt i huset. Man kan f.eks. spørge den om, hvorfor den kører over i det samme hjørne hele tiden, når den alligevel ikke kan komme ud derfra! Fordelen ved denne form for samtaler er, at man sjældent bliver sagt i mod og som oftest får det sidste ord! Begrebet OTIUM stammer fra latin og betyder det, man kan nyde når embeds- eller forretningspligter er gjort og man på grund af alder har lov til at trække sig tilbage. Det har en negativ side i retning af ørkesløshed, manglende interesse for det offentlige liv, at sætte sig uden for fællesskabet (det kaldte romerne et ”uværdigt otium”), men ordet har også en positiv side og kan stå for frihed, ro og fred tid til noget andet, f.eks at tale med fjernsynet og robotstøvsugeren. Nej, jeg gider ikke hygge, for som Peter Schröder sagde i sin tid med hovedet helt inde i kameraet: DET FAN’ME UHYGGELIGT, DU!