Et flittigt graverpar

AF HELGE QVIST FRANDSEN

En uges tid efter min indsættelse havde jeg det første bryllup i Koed kirke. Brudeparret boede ude i Kolindsund, og det var lidt svært at finde ud til dem med bryllupsbibelen nogle dage efter, da det var så tåget, at man næsten ikke kunne se en hånd for sig. Da jeg kom til Koed kirke til dette bryllup, glædede det mig at se byflaget vaje fra den høje flagstang på pladsen foran Koed kirke, men jeg blev skuffet, da jeg ved det næste bryllup måtte konstatere, at flagstangen var tom. Jeg gjorde graveren Thorvald Hansen opmærksom på forglemmelsen, men han svarede, at bruden jo ”kun” var fra Attrup. Jeg fik dog udvirket, at der fremover blev flaget, hver gang der var en kirkelig handling i Koed kirke. Thorvald Hansen og hans kone Erna blev hurtigt vore gode venner. De havde været graverpar ved Koed kirke i mange år. Et af de første år var jeg med til at fejre deres 40-årsjubilæum i forsamlingshuset. Da jeg kom, havde de også været graverpar i Marie Magdalene i 12 år. Menighedsrådet havde ved deres ansættelse forlangt, at de flyttede over til graverboligen ved Marie Magdalene kirke, men da de holdt i Marie Magdalene i 1975, tilbagekøbte de deres hus i Koed og forblev graverpar i Koed endnu et par år, mens svigersønnen Leif Hedegaard Hansen blev graver i Marie Magdalene. Erna og Thorvald var meget flittige mennesker. De passede kirkerne og kirkegårdene på bedste vis, og Thorvald byggede selv stendigerne på kirkegården og foran præstegården i Marie Magdalene. Han var meget afholdt og respekteret i landsbyen. Han og Jakob Thomassen var i mange år en slags oldermænd i Koed. Da byens flagstang engang var knækket i en storm, forærede Thorvand og Jakob en ny flagstang og et nyt flag, som blev indviet ved en festlig flagdag foran kirken, og det var en så god oplevelse, at vi derefter samlede byens befolkning til flagdag hvert år den første lørdag i august, 0g det var netop ved en sådan flagdag, Thorvald blev udnævnt til Årets Koedborger. Thorvald havde mange talenter. Han var f.eks. dygtig til træsløjd. Han lavede mange manglebrætter, og vi var så heldige at få et af dem. Et manglebræt er et smalt bræt, oftest med håndtag, hvormed man glattede vasket tøj, der var rullet om en rund stok, og da Thorvald hørte, at vi ville give vor lille pige et dukkehus i julegave, varede det ikke mange dage, før han mødte op med det fineste dukkehus. I H. C. Andersens eventyr om Store Claus og Lille Claus hører vi om en bondemand, der ikke kunne tåle at se degne. Thorvald brød sig ikke om provster. Han var utilfreds med provsten i Ørsted, der ved et provstesyn havde nydt Ernas flotte kaffebord for derefter at kritisere Thorvalds mange blomster på kirkegården. De faldt ikke i provstens smag. Han mente vel, at det var grønne planter, der skulle præge en kirkegård. Jeg var ked af, hvis jeg ved min udnævnelse til provst nogle få år efter skulle sætte mit venskab med Thorvald over styr, men han måtte revidere sit syn på provster og erkende, at der også blandt provster kan findes et rimeligt menneske. Thorvald blev boende i huset nogen tid, efter at han var blevet alene. Engang gik jeg fra kirken over for at gratulere ham på hans fødselsdag. Der var mange venner og naboer omkring bordet, og da jeg havde fået lidt at spise, mente Thorvald, at han og jeg godt kunne undværes lidt. Vi gik ud i hans flotte have, hvor han viste mig, at han netop havde købt og plantet en halv snes nye æbletræer. Det var da livsbekræftende gjort af en enkemand, der nærmede sig 90. Den dag, da Thorvald ville være fyldt 100 år, blev Kirsten og jeg invitere med til en stor fest i Enslev forsamlingshus, hvor jeg havde sagt ja til at fortælle muntre anekdoter om Thorvald.