Mit LandboNord
TIL SAMTLIGE JORDBRUGERE | FORENINGSBLAD FOR LANDBONORD
LANDBONORD:
TIL SAMTLIGE JORDBRUGERE | FORENINGSBLAD FOR LANDBONORD
LANDBONORD:
• Kend dit energiforbrug og vaner
• Godt klædt på til ny vækstsæson
• Skal du til at betale mere i ejendomsskat?
Mit LandboNord udgives af:
LandboNord
Erhvervsparken 1
9700 Brønderslev
9624 2424
mail@landbonord.dk www.landbonord.dk
Fotos og tekst må kun gengives med tydelig kildeangivelse.
Redaktionsudvalg:
Uffe Bertelsen (ansvarshavende redaktør)
Peter Küster Nielsen, redaktør
Inge G. Jensen, chefsekretær
Amalie Seidler Kristiansen
Ann Christine Borup Hansen
Rikke Vestergaard Jensen
Thomas Skriver Hertz
Fotos:
LandboNord, Colourbox, m.fl.
Grafisk produktion:
Novagraf
Annoncespørgsmål rettes til:
Inge G. Jensen
Sidste frist for aflevering af annoncer og redaktionelt stof til næste nummer er: Den 6. september 2023.
Arbejd systematisk med at reducere CO2-aftrykket
SIDE 8
Blev opmærksom på socialrådgivning gennem TV-indslag
SIDE 12
Har du en strategi for dit kvægbrug mod 2034?
SIDE 15
Søg hjælp når produktionen kommer under pres
SIDE 16
Takker af efter 14 år som formand for LandboNord
SIDE 24
FORSIDEN:
Ny sæson med markvandringer står for døren. LandboNords fem kredse arrangerer løbende vandringerne i vækstsæsonen i samarbejde med LandboNord PlanteRådgivning.
”Timing is everything”. Det samme kan man sige om økonomistyring. Uden økonomistyring – ingen virksomhed. Er du ejer af eller driftsleder i en landbrugsvirksomhed, så er mit bud, at du træffer mange beslutninger i løbet af dagen, som i større eller mindre grad har med virksomhedens økonomi at gøre. Nogle af beslutningerne kræver ikke megen betænkningstid, mens andre beslutninger skal tages på et mere oplyst grundlag.
I dansk landbrugsrådgivning har vi en lang tradition for at udvikle økonomiløsninger, som er udviklet specifikt til branchen. I sin spæde start var det typisk løsninger, hvor brugervenlighed måske ikke stod øverst på ingredienslisten, men med lanceringen af Summax i 2013 kunne vi tilbyde et økonomistyringsprogram, som satte brugeren i centrum. På den måde har mange beslutningstagere fået en indsigt i virksomhedens økonomi, så flere beslutninger bliver taget på et oplyst grundlag. Udviklingen stopper ikke her, og derfor er det også en stor glæde at kunne præsentere næste generation i form af InterCount.
Fremtidens økonomistyring
Økonomiprogrammet InterCount er blevet til i samarbejde med landets DLBR-virksomheder og SEGES Innovation, og det erstatter Ø90 Online og på sigt Summax. Programmet er med sin tilgængelighed og intelligente processer skræddersyet til mindre og mellemstore virksomheders behov – herunder naturligvis landbrug. Det kan være til arkivering, betaling, fakturering, bogføring, økonomistyring og regnskab. Programmet kan bruges af både selskaber, I/S-selskaber og personligt ejede virksomheder i alle brancher.
Til dig som landmand giver InterCount dig en unik mulighed for at sammenligne dine økonomital med resten af branchen. Bag sammenligningen med resten af landbruget ligger en række store databaser, som indeholder bl.a. regnskabstal fra danske landbrugsvirksomheder.
I den kommende tid skruer vi op for markedsføringen af InterCount, hvor vi kommer nærmere ind på de muligheder, programmet tilbyder.
Vi ses til årets dyrskuer
Efter en lang vinter er det nu blevet forår, vækstsæsonen er i gang, og vi er allerede langt fremme med planerne for LandboNords dyrskuer i Fjerritslev den 13. maj og i Hjørring den 16. og 17. juni. Hvis du ikke allerede har gjort det, så reservér datoerne. Du kan læse mere om skuerne inde i bladet.
Farvel til Niels og velkommen til Torben
I denne udgave af LandboNord kan du også læse, at formanden for LandboNord de seneste 14 år ikke længere er Niels Vestergaard Salling. Bestyrelsen for LandboNord er netop blevet konstitueret her op til deadline af bladet, og ny formand for LandboNord blev Torben Farum. Jeg vil også her benytte lejligheden til at takke Niels Vestergaard Salling for et stærkt samarbejde, som blandt andet har betydet, at vi i dag har en forening og en forretning i rivende udvikling. Det har aldrig været kedeligt, og jeg glæder mig til at fortsætte samarbejdet med Torben Farum.
Ved hver enkelt artikel i bladet finder du kontaktoplysninger på den rådgiver, som har med emnet at gøre. Tøv ikke med at kontakte vedkommende, hvis du har spørgsmål eller er blevet inspireret til at høre mere.
Med venlig hilsen
Uffe Bertelsen
Adm. direktør LandboNord
Jeg er stadigvæk optimist på vores erhvervs vegne, selvom der er en CO 2 -afgift på vej, renterne stiger, der er krig i Europa og kravene fra samfundet forsat stiger til landbruget ift. klimaindsatser, dyrevelfærd, biodiversitet, miljø osv.
Vi skal turde satse
InterCount gør det nemmere end nogensinde før at styre og få overblik over din virksomheds økonomi.
Jeg mener desuden ikke, at vi skal sidde og være smagsdommere, for dem er der nemlig rigeligt af. Smagsdommere er dem, der altid hellere vil noget andet. Skal der være flere vindmøller, vil smagsdommerne hellere have, at møllerne placeres et andet sted, samtidig med at de siger, at de gerne vil den grønne omstilling, men intet skal forandres, der hvor de bor.
Med InterCount kan du
Vi står over for en stor forandring, som vil præge vores måde at drive landbrug på i fremtiden. Den store forandring vil blive udrullet hen mod år 2050 og efter det, vil der komme flere krav, hvilket der også gør til resten af samfundet. Det vil være til gavn for de fleste landbrug, men der vil også være nogen, som bliver stående på perronen, imens den grønne omstilling flyver forbi og andre, der vælger nedslidning eller salg. Der er dog kommet en mulighed for ekstra indtjening på energiområdet i form af grøn protein, skovdrift eller andre klimatiltag.
Få et dagsaktuelt overblik over bogholderiet
Spare tid på det administrative arbejde
Vil landbruget have mere anerkendelse og et bedre image, skal vi have JA-hatten på og komme i gang, for der bliver nemlig brug for alle løsninger og initiativer, hvis vi skal nå i mål med den grønne omstilling og undgå en CO 2 -afgift.
Undgå overaskelser med lividitet og moms
Få adgang til alt ét sted
Michael Svarer-udvalget kommer formentlig med et oplæg efter sommerferien på en måske kommende CO 2 -afgift, og så må vi se, hvad det bringer. Det, vi i LandboNord arbejder hårdt på lige nu, er at undgå at få en CO 2 -afgift, samt at få fjernet de forhindringer såsom ammoniakreglerne og §3, som begge er store sten i skoen for den grønne omstilling. Derfor gælder det også om, at vi fortsat genererer et overskud i rådgivningen, så der er råd og dermed også tid til at arbejde politisk for bedre vilkår ift. den grønne omstilling.
Vi må starte med at erkende, at der er kollegaer, der kan komme til at tjene mange penge på den grønne omstilling, mens det vil koste andre penge. Men dem der satser, kan blive belønnet, og vi når ikke i mål, hvis der ikke er nogen, der tør satse. Derfor har vi brug for dem der tør satse og husk, misundelse er en grim ting.
Har du brug for hjælp og vejledning i overgangen fra dit nuværende program til InterCount? Lad os hjælpe dig med at vælge det eller de moduler, der er det rigtige valg for dig og din virksomhed. Kontakt os på 9624 2424 eller scan nedenfor.
Niels Vestergaard Salling takker af som formand for LandboNord de seneste 14 år. Læs mere inde i bladet.
InterCount gør det nemmere end nogensinde før at styre og få overblik over din virksomheds økonomi.
Med InterCount kan du...
Få et dagsaktuelt overblik over bogholderiet
Spare tid på det administrative arbejde
Undgå overraskelser med likviditet og moms
Få adgang til alt ét sted
Kontakt os, hvis du har spørgsmål
Har du brug for hjælp og vejledning i overgangen fra dit nuværende program til InterCount? Lad os hjælpe dig med at vælge det eller de moduler, der er det rigtige valg for dig og din virksomhed. Kontakt os på 9624 2424 eller scan nedenfor.
Rekordomsætning i LandboNord og stærkt overskud på 10 mio. kr før skat udløser igen solid udlodning til medlemmerne
I 2022 opnåede LandboNord en rekordomsætning på hele 166,3 mio. kr mod 153,5 mio. kr i 2021. På den baggrund opnåede LandboNord et stærkt resultat før skat på 10 mio. kr mod 7 mio. kr før skat i 2021. Efter regulering for udskudt skat udgør årets nettoresultat for 2022 7,8 mio. kr mod 5,5 mio. kr i 2021. Et overskud for 2022 som igen i år kommer medlemmerne til gode.
2022 blev et særdeles travlt år i LandboNord. Efterspørgslen på rådgivning har været stigende samtidig med en flot tilgang af nye kunder, hvorved rekordomsætningen kom i hus.
- Vi er kommet stærkt igennem 2022, og vores mål med at tilbyde attraktiv rådgivning, til en bred vifte af virksomheder, bærer frugt. Efterspørgslen på vores ydelser var høj i 2022, men det er især i vores ØkonomiRådgivning, at vi kan se den største vækst, siger adm. direktør i LandboNord, Uffe Bertelsen.
Bundlinjen i LandboNord viser et overskud på 10 mio. kr før skat, og efter regulering for udskudt skat udgør årets resultat 7,8 mio. kr.
Af journalist Peter Küster Nielsen, pkn@landbonord.dkLandboNord er på en og samme tid en rådgivningsvirksomhed og en forening. Foreningens medlemmer ejer rådgivningsvirksomheden LandboNord, og i år går hele 4,5 mio. kr, hovedparten af årets samlede overskud, igen tilbage til ejerne i form af 1.000 kr i medlemsbonus pr. aktivt medlem af LandboNord. Derudover får det enkelte medlem en omsætningsbestemt rabat opgjort på baggrund af den enkeltes samhandel med LandboNord.
- Udover at få solid rådgivning, så giver det også kontante fordele både at være medlem og kunde i LandboNord. Over en årrække har LandboNord nu udloddet små 60 mio. kr direkte til medlemmerne. Medlemsbonussen svarer i gennemsnit til en rabat på medlemskontingentet på små 60%.
Eller til en gennemsnitlig rabat til medlemmerne på 6,5% på købt rådgivning i 2022, siger Uffe Bertelsen.
I 2022 opnåede LandboNord som nævnt en rekordomsætning på 166,3 mio. kr. Rekorden blev opnået ved øget opgavemængde og tilgang af nye kunder.
- Vi havde fantastisk travlt i 2022. Vores markant forøgede aktivitetsniveau kom i stand ved udvikling af specialer, rekruttering af attraktive kompetencer og en kontinuerlig satsning på digitale løsninger, siger Uffe Bertelsen og tilføjer: Om det var kundernes køb, salg eller udvidelser - eller om det var minkerstatninger eller simpelthen nye kundeforhold, ja, så lykkedes vi bare rigtig godt i 2022.
Gennem året er der blevet investeret målrettet i rådgivning med fokus på klima og bæredygtighed, da det spiller en stadig større rolle hos de virksomheder, LandboNord rådgiver.
- Det gør vi blandt andet ved at ESG-certificere rådgivere inden for alle vores faggrene, så vi har ekspertisen til at hjælpe vores kunder på både kvæg, gris, planter, miljø og økonomi. De aktuelle klima- og bæredygtighedstiltag er meget forskellige inden for hvert fagområde, så for at udvælge de mest relevante indsatser for hver enkelt kunde, skal vi have specialister på banen, siger Uffe Bertelsen.
På trods af at erhvervet er blevet lukket ned, er der nok at lave i LandboNords MinkRådgivning. I løbet af året har minkavlere fra hele landet henvendt sig til LandboNord for at få hjælp med deres erstatningssager. I første erstatningsrunde var LandboNord repræsenteret med 9 avlere, og efterfølgende bliver der løbende indsendt nye erstatningssager i takt med, de bliver klar.
- Vi er en af de rådgivninger i landet, som har flest erstatningssager. Hver sag repræsenterer et omfattende dokumentationsarbejde, hvor alt skal være på plads – både talmateriale og beskrivelser af den produktion, som nu er lukket ned. Derfor er vi glade for at kunne tilbyde de bedste kompetencer til netop dette specialområde. Ud over vores mange avlere i Nordjylland, så har vi fået kunder spredt ud over resten af Danmark, siger Uffe Bertelsen.
Det høje aktivitetsniveau vil snart kunne ses helt konkret på LandboNords kontor i Brønderslev. Sidste år vedtog LandboNord en ny strategi og planlægger i den forbindelse en udvidelse af kontorhuset med små 2000 m2. Bygningen opføres i enhver henseende bæredygtigt, og kommer til at rumme topmoderne kontor- og konferencefaciliteter.
- Med byggeriet ønsker vi at fremtidssikre os til kommende, nye forretningsmuligheder inden for rådgivning, siger Uffe Bertelsen.
Adm. direktør Uffe Bertelsen har forventninger om at opretholde et højt aktivitetsniveau i rådgivningsvirksomheden i 2023 – blandt andet med et stærkt fokus på rådgivning rettet mod den grønne omstilling og ESG samt digitalisering.
I 2022 introducerede LandboNord, sammen med resten af de danske landbrugsrådgivninger og SEGES Innovation, det topmoderne økonomiprogram InterCount. Programmet erstatter på sigt Ø90 Online og Summax. - InterCount gør det nemmere end nogensinde at styre og få overblikket over sin virksomheds økonomi. Med overgangen til det nye system og nye muligheder, mærker vi en stigende efterspørgsel. Heldigvis har LandboNord en tradition for at være førende inden for digitalisering, hvor vi har et hold af skarpe rådgivere, som sidder klar til at hjælpe, siger Uffe Bertelsen.
Der er mange fordele ved at kende din virksomheds klimaaftryk og muligheder for reduktioner heraf. Det fik landmand Lars Donskov øjnene op for, da han havde besøg af to af LandboNords klima- og bæredygtighedsrådgivere.
Landbruget er godt i gang med den grønne omstilling, og det mærkes også på rådgivningen i LandboNord. Her er der nu 10 certificerede klima- og bæredygtighedsrådgivere, som hjælper kunder med at beregne deres klimaaftryk. To af klima- og bæredygtighedsrådgiverene Amalie Helene Bonnerup og Jens Lyhne Kristiansen, gav Lars Donskov et indblik i de muligheder, han har for at forbedre sit klimaftryk.
Lars Donskov driver til daglig bedriften Folstedgård, hvor han har 150 årskøer med opdræt og driver 155 ha.
Kan opnå en stor reduktion
Lars Donskovs bedrift udleder ca. 3.200 ton CO2e om året. Et af tiltagene for at reducere udledningen har været at udtage jordprøver på arealer med organogen jord, for at undersøge indholdet af kulstof. Dermed er det blevet afklaret om jorden fejlagtigt er klassificeret som JB 11 og derfor kan ændres til JB 2/4. Hvis jordtypen ændres, nedsættes CO2 udledningen med 30 tons CO2e/ ha, hvilket vil give en samlet reduktion på 13%. Et tiltag i stalden har været at øge fedtsyreandelen i foderrationen
Af journalist Rikke Vestergaard Jensen, rvj@landbonord.dktil de malkende køer ved tilsætning af fedttilskud. Dette skyldes at fedtomsætning ikke giver basis for metandannelse i vommen. Herudover kan det, at tilsætte fedttilskud til foderrationen hos malkende køer, også have en positiv effekt på ydelsen.
- Der er ingen tvivl om at Amalie og Jens har givet mig noget at tænke over i forhold til, hvad der kan gøres anderledes. Jeg vil helt klart anbefale at man kontakter LandboNord for at få noget ESG-rådgivning, da det har gjort en klar forskel for mig, siger Lars Donskov.
Flere tiltag på vej
Et andet tiltag planlagt hos Lars Donskov, er at tilsætte nitrifikationshæmmer til den gylle, der skal bruges i majsmarkerne i 2023. Ved at tilsætte nitrifikationshæmmer forsinkes omdannelsen af kvælstof på ammoniumform til nitratform, og derved mindskes
udledningen af lattergas. Derudover viser forsøg, at tilsætning af nitrifikationshæmmer til gylle i majs giver et merudbytte der kan opveje udgiften.
- Alting trækker i den grønne retning lige nu, og det er altid en god idé, at være på forkant med kommende tiltag. Det er Lars, og det viser også bare udadtil, at han har tænkt over det, så vi anbefaler helt klart, at man har fokus på klimabelastningen. Hvis du ikke selv har lyst til at kaste dig ud i det, så står vi naturligvis også klar til at hjælpe dig, siger Jens Lyhne Kristiansen.
Vil du også være på forkant med din virksomheds klimataftryk?
Så står LandboNords certificerede klima- og bæredygtighedsrådgivere klar til at hjælpe dig med ESGreen Tool.
For mere information
hvordan du kan reducere CO2-aftrykket kan du blandt andre kontakte:
Amalie Helene Bonnerup på 2121 2686 eller Jens Lyhne Kristiansen
på 2945 5806
Nord- og Vestjylland
Jens Bigum
Højagergaard
Binderupvej 17
9600 Aars
+45 24 43 76 70 jb@dlr.dk
Martin Vestergaard
Lindegårdsvej 62
8930 Randers NØ
+45 24 22 99 31 mve@dlr.dk
Morten Egekvist
Bavnehøjgaard
Bavnehøjvej 9 9541 Suldrup
+45 24 22 99 32 me@dlr.dk
Thorvald Mortensen
Følvigvej 7
Vile
7870 Roslev +45 24 22 99 22 tm@dlr.dk
Hans Christian Holst St. Langheden
Skelgårdsvej 54
9340 Asaa
+45 24 22 99 33 hch@dlr.dk
Henrik Gregersen
Kærupvej 105 Bjerget
7741 Frøstrup
+45 24 22 99 29 hg@dlr.dk
Går du med tanker om et initiativ, som på sigt kommer hele landbruget til gavn, så kan du søge midler til det hos Hjørring Amts Landøkonomiske Selskabs Jubilæumsfond af 1945 - i daglig tale LandboNordfonden.
Som udgangspunkt er der ingen øvre og nedre grænse for hvor stort et beløb, man kan ansøge fonden om. Der er heller ikke nogen ansøgningsfrist, så der vil løbende blive taget stilling til de ansøgninger, som kommer ind til fonden.
Ifølge fundatsen kan den yde støtte til følgende:
› Personer, virksomheder og organisationer, der beskæftiger sig med udvikling og fremtidssikring af landbruget som branche
› Personer, virksomheder og organisationer der beskæftiger sig med miljø- og klimamæssige forhold/konsekvenser for landbruget, for eksempel udvikling og udbredelse af bæredygtige driftsmetoder
› Personer, virksomheder og organisationer, der beskæftiger sig med udvikling af fødevarer baseret på landbrugsprodukter, for eksempel ernæringseksperter, kokke og madskribenter m.fl.
› Forskningsinstitutioner, der arbejder specifikt med landbrugets forhold, herunder udvalgte forskningsprojekter målrettet mod landbrugets forhold
› Phd-studerendes forsknings- og studieophold, som er specifikt relevante for landbrugsbranchen
› Uddannelsesinstitutioner rettet mod landbrugets aktører, herunder medarbejdere
› Eksperimenterende landmænd, der udvikler til gavn for landbrugsbranchen
› Konkrete udviklingsprojekter vedrørende teknologi/driftsmidler eller lignende til landbrugssektoren, som drives af forskningsorganisationer og/eller private virksomheder.
› Hvis du vil sende LandboNordfonden en ansøgning, skal den sendes til fonden@landbonord.dk
› Der er ingen ansøgningsskema.
› Hvis du vil vide mere om fonden, er du velkommen til at kontakte formand Hans Jørgen Boel på telefon 2028 6388.
En af de virksomheder, som har valgt El-Tjek er St. Vognsbæk, som til daglig drives af brødrene Jonas og Danni Sørensen, der er 5. generation på gården. Her beskæftiger de sig med svineproduktion og planteavl.
- Det er jo ikke helt ligemeget for os, om det koster kr 0,25,- pr. kwh. eller kr 2,- pr. kwh. August måned var især høje priser for os, og derfor havde vi brug for at få regnet forskellige scenarier igennem, siger Jonas Sørensen.
Energirådgiver Leif Köhne rådgiver i El-Tjek for virksomheder som eksempelvis St. Vognsbæk. Ifølge Leif handler det om vaner samt om at vide, hvornår på dagen man bruger sin elektricitet.
- En investering i et El-Tjek er både en investering i at ændre adfærd og spare penge. Ved at blive bevidst om, hvornår du bruger strømmen, kan du også arbejde på at flytte forbruget tidsmæssigt, men også om man med fordel kan producere noget selv i form af solceller. Uanset hvilken løsning du vælger, så bør din beslutning blive taget på et oplyst grundlag, så løsningen kommer til at matche dine behov - uanset om vi har energikrisetider eller ej, siger Leif Köhne.
Traf beslutningen på et oplyst grundlag
Leif hjalp Jonas og Danni Sørensen med at analysere deres elregninger samt forfatte et overblik over deres økonomi, for at udarbejde det rigtige beslutningsgrundlag, som var med-
virkende til at vurdere, hvorledes det gav mening for Danni og Jonas at flytte deres elforbrug i forhold til deres mølleri.
- Jeg var bekymret for at flytte mølleritimerne hen over natten, for jeg ved også godt hvornår alarmerne kommer, men der kommer ikke så mange som jeg var bange for der ville gøre. De tunge strømtimer, hvor mølleren kører nu, ligger i de billige strømtimer, og det betyder også for os, at der er kommet mere ro til service i dagtimerne, og det er virkelig behageligt, siger Jonas Sørensen.
Arbejdet stopper ikke her
I øjeblikket får Leif Köhne flere henvendelser fra landmænd, som ønsker hjælp til at kende sit energiforbrug og høre om mulighederne heraf. Generelt er det vigtigt for alle landbrugsvirksomheder at få analyseret sit energiforbrug. Viser det sig, at der ved at ændres arbejdsrutiner i produktionen, kan indføres energibesparelser, der kan mærkes på den lange bane, så er det en investering, der hurtigt er tjent hjem igen.
- Energi skal hele tiden opdateres, det er lidt ligesom at lægge et nyt budget. Priserne på energi ændrer sig hele tiden og der sker generelt bare meget nyt på det område, siger Leif Köhne.
Har du også brug for at få at analyseret dine elregninger, for at undersøge eventuelle fejl i afregningen og få muligheden for at opnå besparelser? Så kontakt LandboNords energirådgiver Leif Köhne.
Tlf. 2121 2698 · 9624 1818
lko@landbonord.dk
Det kan være en god idé at få kortlagt sit energiforbrug. Der kan nemlig være mange penge at spare afhængigt af, hvornår på dagen du bruger din energi.Af journalist Rikke Vestergaard Jensen rvj@landbonord.dk Leif Köhne Energirådgiver
Da Kaj Walther blev ramt af en blodprop i 2021, kunne han umiddelbart ikke komme tilbage på sit arbejde. Kajs højre side blev delvist lam, og han var ikke klar over, hvilke muligheder han havde for at vende tilbage til sin virksomhed Mosbjerg Rendegraver. Det ændrede sig dog en dag, hvor han så socialkonsulent i LandboNord, Mette Neist, i et nyhedsindslag på TV2/Nord. Nyhedsindslaget handlede om, at alt for mange landmænd mister dygtige arbejdere, fordi de ikke er klar over, at der er hjælp at hente. Det fik Kaj Walther til at spidse ører.
- I indslaget optrådte en landbrugsmedarbejder, som efter en ulykke var blevet lam i den ene arm. Efterfølgende havde han fået hjælp af kommunen til at ombygge en rendegraver, så han kunne fortsætte med at arbejde. Det blev en øjenåbner for mig. For mit mål var at kunne køre rendegraver igen, så nu vidste jeg, at det var muligt, siger Kaj Walther, som tog kontakt til Mette Neist.
Se TV2/Nords indslag som inspirerede Kaj Walther til at kontakte socialkonsulent Mette Neist. Scan QR-koden eller se kortlink.dk/2kcy7
Sammen med Mette Neist fik Kaj Wather undersøgt mulighederne for at få rendegraveren bygget om, så Kaj på trods af sine begrænsninger kunne betjene den. Det lykkedes at få et tilbud fra Lausø Service, som tilbød at klare opgaven for 250.000 kroner. Med en klar plan for projektet, søgte Mette Neist Jobcenteret om at betale for ombygningen. Ansøgningen gik igennem, og nu er Kaj i gang igen.
- Det er ikke mig det der med at sidde inde og glo fjernsyn. Det er livsbekræftende for mig at arbejde og kunne køre min rendegraver. Min kæreste siger, jeg er et helt andet menneske, fortæller Kaj Walther og fortsætter: Det kan godt være, du betaler en dyr timeløn for en socialkonsulent, men Mette tager sig virkelig af det administrative.
Historien slutter ikke her. Stædighed viste sig nemlig at være et fællestræk hos både Kaj og Mette. På trods af, at Kaj allerede havde fået at vide, at han ikke var berettiget til erstatning for tabt arbejdsfortjeneste, på grund af manglende forsikringer, så var Mette Neist af en anden mening. Det viste sig til Kajs store overraskelse, at Mette havde ret.
- Jeg kan kun anbefale at kontakte Mette, hvis du har en sag, du vil have vurderet. Hun har styr på tingene og kender til reglerne. I mit tilfælde fik jeg 82.000 kroner for tabt arbejdsfortjeneste af mit pensionsselskab, siger Kaj Walther.
For mere information kontakt socialkonsulent Mette Neist på telefon 96242436 eller mail mne@landbonord.dk.
Af journalist Amalie Seidler Kristiansen ask@landbonord.dkJ e g e r m e d l e m a f f o r e n i n g e n
L a n d b o N o r d f o r a t f å m e d i n d f l y d e l s e
o g m e d b e s t e m m e l s e p å a t t a l e
l a n d b r u g e t s s a g o g s i k r e h ø j
f a g l i g h e d i d e b a t t e n
Lars
OlesenMedlem i kreds 4 og planteudvalget
S c a n h e r o g l æ s
m e r e o m d i n e
m e d l e m s f o r d e l e !
Etablering: Flere medarbejdere i landbruget går med en drøm om en dag selv at blive selvstændig, men vejen dertil kan være lang og udfordrende. Det var den også for Kristian Koldborg. Han er en af de landmænd, som har fået hjælp af LandboNord til at etablere sig.
Kristian Kold havde længe haft en drøm om at blive selvstændig og overtage familiegården, men vejen dertil skulle vise sig at blive længere og mere snørklet, end han umiddelbart havde forventet. Da Kristian i 2006 blev færdig som driftsleder, blev der sat gang i et generationsskifte, men to år senere, var verden en anden. Efter et ophold i Australien, kom Kristian hjem til en finanskrise.
- Det satte forløbet lidt i stå, og banken var tung at danse med. Der kom store udsving på mælkeprisen og afskaffelse af kvoter besværliggjorde processen med generationsskiftet. Derfor skulle der en ekstraordinær indsats til for at drømmen skulle kunne lykkes, siger Kristian Koldborg.
Kristian blev anbefalet at kontakte LandboNord, og det skulle vise sig at være en god beslutning.
- I LandboNord fik jeg kontakt til strategi- og virksomhedskonsulent Niels Reinhard Jensen, og så kom der skred i tingene. Det var guld værd. Niels gennemgik diverse scenarier med os, vi fik lagt en plan for en holdbar løsning, og vigtigst af alt – vi fik ro i maven. Herefter fandt vi en bank, som var anderledes positivt indstillet i forhold til planerne for generationsskiftet. Det samme var tilfældet med Vækstfonden, siger Kristian Koldborg. Den 1. januar 2023 kunne Kristian overtage gården som 4. generation sammen med sin kone Line og børnene Johanne og Lauritz. Han glæder sig over, det er lykkedes.
Koldborggaard
Årskøer: 375
Dyrket areal: 330 hektar
- Det har virkelig været dejligt at have den samme rådgiver, som kender mig og mine drømme. En jeg kan lægge en plan med for at kunne føre dem ud i livet. Jeg har én samlet rådgivning i samme hus, og det gør bare mange ting meget nemmere. Det er et kæmpe stykke arbejde at kæde alle driftsgrene sammen i budgetter osv., siger Kristian Koldborg og fortsætter. - Hvis du går og drømmer om at blive selvstændig, så find en lydhør bank. En bank der er med på ideen og går i dialog. Vær tålmodig, sørg for opbakning fra familien og find en rådgiver, som hjælper dig. Derudover handler det om at have netværket parat til at give en hjælpende hånd.
Vidste du dette om LandboNords etableringsrådgivning
- Foreningen betaler 18 timers gratis rådgivning i forbindelse med etablering til alle medlemmer som ikke tidligere har været etableret.
- Et medlemskab for en ung landmand kan fås til 400 kr.
- De 18 timer kan bruges i alle LandboNords afdelinger herunder også fagafdelingerne.
Kontakt: Louise Rødkær Hermansen
Strategi- og virksomhedskonsulent, Cand. Agro
lbh@landbonord.dk
4024 7112 / 9624 1709
Af strategi- og virksomhedskonsulentEn række dyrevelfærdsmæssige krav er i øjeblikket ved at træde i kraft ude på de danske kvægbrug, og de sidste lovkrav træder i kraft i fra 1. juli 2034. Lovkravene får betydning for alle kvægbrugere – også dig, der forventer at gå på pension inden for de næste ti år, lyder vurderingen.
Det er nu, du skal have en strategi for dit kvægbrug frem mod 2034. Sådan lyder opfordringen fra kvægrådgiverne fra LandboNord, Amalie Helene Bonnerup og Kristina Krogh Jensen. Begge har i længere tid været i gang med at opmåle staldanlæg for at se på, hvad der skal til for at den enkelte ejendom kan overholde lovkravene i 2034.
- Det handler i høj grad om at have en strategi for, hvordan man vil overholde det nye regelsæt. Det gælder også dig, som måske er på vej ud af erhvervet. Hvis ikke din ejendom er i gang med at blive klar, så vil den måske være knapt så attraktiv den dag, du har tænkt dig at sælge. Omvendt skal de investeringer der foretages i dag, måske kunne afskrives over de kommende 11 år, siger Kristina Krogh Jensen.
Find ud af hvad de nye regler kræver af dig
Når Amalie og Kristina ser på det enkelte staldanlæg i forhold til 2034, ser de først og fremmest på tværsnittet af stalden. Tværsnittet omfatter bredde af gangarealer og længde af sengebåse, hvor de ofte ser, at der mangler plads i forhold til kravene.
- Det er typisk pladsen bag foderbordet, der er en begrænsning. Dernæst ser vi på m2/ko og bredde af sengebåse, som definerer hvor mange køer der fremadrettet er plads til i stalden. Det giver et samlet billede af, hvordan stalden kan anvendes og danner basis for tanker om eventuelle forandringer. For der er i mange stalde mulighed for at bygge til flere m2 pr. ko og opnå flere ædepladser i stalden, siger Kristina Krogh Jensen.
Hvis stalden viser sig at være begrænsende for mælkeproduktion i fremtiden, kan det overvejes, om den kan bruges til kvier. Her skal der ses på, hvor store kvier der er plads til, igen i forhold til tværsnittet af stalden.
- Det er vigtigt at tage dialogen, og der er heldigvis også mange, der er i gang med at se på forskellige scenarier. Blandt andet i samarbejde med os og en af vores strategi- og virksomhedsøkonomer. Her får vi sat tingene i system, så den enkelte kvægbruger får et overblik og en strategi frem mod 2034, siger Kristina Krogh Jensen.
Af journalist Peter Küster Nielsen, pkn@landbonord.dkOplever du hyppig udskiftning blandt medarbejderne? Bliver der brugt meget tid på at ”lukke huller”
eller bliver opgaverne udført i sidste øjeblik og nogle gange måske slet ikke? Så er du ikke alene. Læs her hvordan en presset hverdag kan blive mindre presset takket være struktur og bedre kommunikation.
Produktionsmæssigt kørte det egentlig godt på Thorupgaard ved Farsø, hvor 1.200 søer er fordelt på to ejendomme. Produktionsresultaterne lå på et stabilt højt niveau, men de flotte resultater havde sin pris. Ansvarlig for den daglige produktion, driftsleder Peter Greibe, var presset. Han arbejdede ofte 55-60 timer om ugen og nogle måneder helt op til 300 timer om måneden. Han havde reelt aldrig helt fri.
Derfor endte Peter med at sige sin stilling op, hvilket blev startskuddet til et forløb, som fik ledelsen tilbage på sporet. I dag er Peter stadig driftsleder på bedriften, og han er igen glad for sit job. Forskellen er, at han nu har et helt andet
overblik over produktionen og kendskab til hver enkelt medarbejder.
Peter oplevede tidligere, at der aldrig var tid til at sætte nye initiativer i gang. Typisk strandede de ved, at der ikke var tid til at følge op. I stedet blev der brugt tid på at oplære nye medarbejdere og fylde huller ud, da der var stor udskiftning i medarbejderstaben. Derudover følte Peter ikke, at der var den store respons fra de syv andre ansatte, når han gennemgik forskellige emner på personalemøderne om onsdagen. Derfor var han meget i tvivl om hvorvidt budskaberne var blevet forstået.
Noget måtte gøres, så ejer Esben Dollerup og Peter Greibe blev sat i forbindelse med griserådgiver Inga Riber, som i forvejen kendte til bedriften. Sammen med LandboNords strategi-team, sammensatte Inga en plan for forløbet.
Inga Riber forklarer: Det var vigtigt for mig at sikre, at Peter havde en sparringspartner i mig, som kunne give ham noget struktur i hverdagen og følge op på aftalerne. Ved det første møde om forløbet blev alle de nye forslag ikke modtaget med åbne arme, nok mest fordi der blev lavet radikalt om på enkelte gamle rutiner, som krævede en indsats at ændre. Derfor begyndte jeg med at ringe til Peter 3-4 gange i måneden. Selvom han havde travlt, kunne vi begge mærke, at indsatserne faktisk blev prioriteret og implementeret samt de hurtigt gjorde en positiv forskel.
Peters fokus skulle først og fremmest være i stalden sammen med de ansatte, så Inga overtog en del af hans kontorarbejde. Med en klar rollefordeling, blev kommunikationen med de ansatte styrket. Efter forløbet blev sat i gang, har der ikke været opsigelser hos medarbejderne, blandt andet fordi Peter nu har en helt anderledes kommunikation med hver enkelt af dem.
Inga Riber forklarer: En afgørende faktor har været Esben og Peters evne til at se indad. Da jeg på det første møde udfordrede dem ved at spørge, hvad det helt konkret var, de gerne ville, at medarbejderne gjorde anderledes, lød det hurtigt fra dem begge: ”Det er ikke medarbejderne, der er noget galt med. De er rigtig dygtige, og vi er meget tilfredse med dem. Det er os selv, der skal arbejdes med”. Da de sagde det, vidste jeg, at her var noget at arbejde videre med.
Måske du selv kan genkende nogle af symptomerne fra din egen produktion?
Inga Ribers råd til andre i samme situation er først og fremmest at søge hjælp, før det er for sent. Gode medarbejdere hænger ikke på træerne, og det er ikke det værd, hvis konsekvensen bliver, at stabile medarbejdere siger op eller går ned med stress. Hvilke løsninger, der er relevante i de enkelte besætninger, afhænger naturligvis af de aktuelle udfordringer, men også eksempelvis af de involverede lederes ledelsesstile og personligheder.
Inga Riber forklarer: Der er desværre ingen nemme løsninger, og det kan være, at forløbet kommer til at strække sig over længere tid end først antaget. Opfølgning er nemlig en helt central del af forløbet. Slipper man for tidligt – ofte for at spare udgiften til rådgiveren – risikerer I at falde tilbage i de gamle vaner, på trods af, at alle var enige om, at de gamle vaner ikke var hensigtsmæssige.
Til Grisekongressen 2022 vandt Peter Greibe prisen for ”Årets særlige indsats”. I den forbindelse blev der produceret en video om det forløb, som han havde været igennem.
Thomas Søgaard
› 34 år gammel
› Overtog ledelsen af den familieejede gård Tastum Jersey i 2021.
› Økologisk kvægbedrift med 520 køer og 10 medarbejdere. Han driver desuden 420 ha markdrift med grovfoder.
› Uddannet faglært landmand og produktionsleder i 2010.
› I november 2022 kåret som Årets Unge Landmand.
Når man skal stå i spidsen for en landbrugsvirksomhed med 520 økologiske køer og ti medarbejdere, så kræver det solid opbakning fra medarbejderne og ikke mindst en god rådgivning. Det kan Årets Unge Landmand, Thomas Søgaard, skrive under på. Han har blandt andet brugt LandboNords PlanteRådgivning til at blive udfordret i marken.
Kontakt Jan Røge Lund
Planteavls- og
økologikonsulent
9117 5110 eller jar@landbonord.dk
Det var egentlig ikke meningen, at Thomas Søgaard skulle stå for markdriften på den familieejede gård Tastum Jersey. Planen var, at det var Thomas’ far, Svend Otto Søgaard, som skulle stå for markdriften i forbindelse med generationsskiftet. Desværre døde Svend Otto efter kort tids sygdom, så oveni sorgen var det nu Thomas, der også skulle stå for den del.
- Heldigvis fik jeg stor opbakning fra vores medarbejdere, men jeg var ret grøn i forhold til planteavl. Det var jo egentlig min far, som skulle have stået for hele den del. Derfor trængte vi til at blive væsentligt udfordret, så søgte jeg rådgivning hos LandboNord, som mine forældre også gjorde, da de drev gården, siger Thomas Søgaard.
I LandboNords PlanteRådgivning fandt Thomas umiddelbart det, han søgte. Planteavls- og økologikonsulent, Jan Røge Lund har både givet Thomas teoretisk og praktisk sparring til markdriften.
- Jeg har fået specificeret rådgivning af Jan inden for stort set alt økologisk planteavl så som gødningsredskaber, markplaner, sædskifte, jordbearbejdning og lavpraktiske spørgsmål som hvad er der galt med den her plante, og hvorfor står den sådan? Så det er guld værd, og det er jeg rigtig godt tilfreds med, siger Thomas Søgaard.
Selvforsynet af foder fra foråret
Den tætte sparring har givet Thomas mod på at udvide produktionen af korn og proteiner, så han kan blive selvforsynende med foder.
- Vi arbejder henimod at blive selvforsynende i den kommende tid, hvor vi får 75 hektar yderligere til sædskifte fra foråret, siger Thomas Søgaard.
Få hjælp til økologisk markdrift
I LandboNord har vi specialister med mange års erfaring inden for økologisk drift. Vi kender kravene, mulighederne og begrænsningerne ved økologisk jordbrug, og vi kan give dig et godt overblik over forhold og muligheder for den drift du overvejer eller allerede har.
Af journalist Thomas Skriver HertzInteressen for natur og biodiversitet er stigende. Måske du sidder med planer om at etablere mere natur på din ejendom men mangler et fagligt pust for at komme i gang? LandboNords naturrådgivere kan hjælpe dig med at nå dine ambitioner for mere natur, bedre jagt og mere biodiversitet.
i LandboNord, Rune Lyngdrup Persson
Der findes tiltag som dels giver dig mulighed for at opnå dine mål ift. natur og biodiversitet og dels udgør en god forretningsmulighed for dig.
Multifunktionelle faunastriber
En faunastribe er kendetegnet ved, at den ligger i forlængelse af anden natur, langs et kørespor eller et læhegn. På den måde opnår du en positiv effekt, fordi du skaber flere overgangszoner imellem flere biotoper. Faunastriber er et nemt og billigt tiltag for at opnå forbedringer ift. biodiversitet, og markvildtet i det åbne land.
Hvis du etablerer faunastriber med flerårige planter, som ligger det samme sted år efter år, så er du godt på vej. Hvis du kan supplere den flerårige faunastribe med en stribe klippet græs og en barjordsstribe, så opnår du en positiv synergi til glæde for vildtet og insekterne. Har du jægere på ejendommen kan du gå i dialog med dem, ift. anlæggelse og økonomi.
En skov kan være mange ting – alt efter størrelsen og formålet, kan den indrettes forskelligt. Fællesnævneren er, at skoven kan levere løsninger på flere dagsordner så som klima, miljø, biodiversitet og energi.
Skov forbedrer klimaet i kraft af sin evne til at optage CO2 Afsættes træet i skoven til industri eller opvarmning af boliger, kan den CO2 enten tilbageholdes yderligere eller gøre gavn, inden den frigøres. Plantes skoven oven på grundvandsreservoirer, kan det være med til at beskytte disse mod miljøfremmede stoffer. En skov er fuld af liv – særligt når den består af mange hjemmehørende træarter med stor artsvariation. Den lokale flora og fauna er nemlig specialiseres i at understøtte hinanden.
Vil du gerne tænke de langsigtede økonomiske fordele ind i din skov? Så bør du dog også tænke de nordamerikanske nåletræer ind i skovrejsningen. De gror nemlig hurtigere, og binder mere CO2, og er velegnede til tømmerproduktion.
Der er både mulighed for at søge tilskud til privat skovrejsning, og ordningen ”Plant for vildtet”. Vi kan hjælpe dig med at afgøre hvilken ordning der passer bedst til dig, samt udarbejde ansøgningen og projektet.
Etablér en sø
Der er mange gode grunde til at etablere en sø. En sø kan hjælpe med at håndtere nedbør, så regnvand kan opmagasineres, når marken er mættet, og gårdspladsen sejler. Glæden ved at kaste en snøre med prop eller sidde på andetræk, er også noget særligt. I 2024 bliver tilskuddet til at etablere en sø 17.000 kr. Vi hjælper med at søge tilladelsen til at grave søen, rådgiver om placering og udformning, og søge tilskuddet.
Kontakt LandboNord
Vi tilbyder at gennemgå dine arealer og give dig en handlingsplan for hvordan du kan skabe merværdi - økonomisk, rekreativt og for biodiversiteten.
Rune Lyngdrup Persson
rlp@landbonord.dk
2121 2701 · 9624 2597
Anders Vindberg Boel amo@landbonord.dk
21212689 · 96242588
Kontakt LandboNords naturrådgivere og hør mere.LandboNord er igen klar til at afholde dyrskuerne i Fjerritslev og Hjørring, hvor du som medlem kan møde din forening til gratis rundstykker og kaffe. Traditionen tro vil LandboNord også være en aktiv deltager til Naturmødet i Hirtshals.
Hermed en opfordring til alle om at komme forbi og bakke op om erhvervet, pleje dit netværk og styrke dialogen med resten af befolkningen i maj og juni.
Mød LandboNord på Naturmødet i Hirtshals d. 11.-13. maj. Her vil vi deltage med en stand og derudover være aktive deltagere i debatter, som foregår rundt omkring i byen. Landbruget forvalter en stor del af Danmarks naturareal, og spiller derfor en vigtig rolle for naturen. I LandboNord har vi det udgangspunkt, at landbrug og natur godt kan gå hånd i hånd, hvis blot de rette betingelser er til stede. Kom til Hirtshals og deltag i nogle debatrige dage.
13. maj er der Fjerritslev Dyrskue. Forårsfest for land og by. Vi satser på igen at skabe en festlig og spændende dag med flotte dyr, nye og gamle maskiner, fødevarer og sjov underholdning for alle deltagere. Husdyrene bliver det store samlingspunkt på dyrskuet med udstilling af dyr indenfor kategorierne malkekvæg, kødkvæg, heste og får. Der vil være rig mulighed for at komme helt tæt på de flotte dyr, nye og gamle maskiner. I år vil Jammerbugt Landboungdom forsøge sig med en bondedyst, som nok skal blive et samlingspunkt. Fjerritslev Skoles Skoleorkester og Showband, folkedans v. Tranum & Tolstrup Folkedansere og opvisning med hunde ved dels Vesløs hundesport og DCH Hanherred.
Der satses igen på et par gode og festlige dage den 16. og 17. juni, hvor vi inviterer til Hjørring Dyrskue – Fødevarer og Frilandsliv. I år er der lavet aftale med Vendsyssel Fødevarer som afløser Madbazaren. Vendsyssel Fødevarer udstiller deres produkter i et område lige syd for restaurationsteltet. Dyrskuefesten, som var et nyt tiltag i 2022, gentages og arrangeres af Dyrskuets Venner. Vi håber, at mange har lyst til at deltage og måske kunne I invitere jeres medarbejdere til sommerfest her. Tilbuddet om at nye udstillere kan udstille gratis første år gentages. Du er i kategorien ”ny udstiller”, hvis du ikke har udstillet på de seneste fem dyrskuer: 2016, 2017, 2018, 2019 og 2022.
Har du lyst til at deltage som dyreudstiller til skuerne i Fjerritslev eller Hjørring?
Kontakt Helle Kjærsgaard på 9624 2534
Mette Karlsen
Kontormedarbejder, team 16, ØkonomiRådgivning, Brønderslev
Ansat som kontormedarbejder i LandboNords afdeling for Regnskab | Skat. Mette er uddannet agrarøkonom, og kommer med flere års erfaring fra landbruget.
Berit Nielsen
Revisorassistent, team 30, ØkonomiRådgivningen, Brønderslev
Ansat som revisorassistent i LandboNords afdeling for Regnskab | Skat. Berit er uddannet revisorassistent, og kommer med flere års erfaring fra lignende stillinger.
Karoline Kjærager
Thomsen
Rekrutteringspartner, HR, Brønderslev
Ansat som rekrutteringspartner i LandboNord.
Karoline er uddannet cand.merc. i organisation, strategi og ledelse og kommer med 6 års erfaring.
Helle Pasgaard
ESG-koordinator i Strategi| Virksomhedsøkonomi, Brønderslev
Ansat som ESG-koordinator i LandboNords afdeling for Strategi | Virksomhedsøkonomi. Har erfaring i udarbejdelse af ESG-analyser til landbrugsvirksomheder med fokus på, hvordan ESG kan hjælpe den enkelte virksomhed med at skabe overblik og øget konkurrencekraft.
Rune L. Persson
Natur- og miljørådgiver i MiljøRådgivningen, Brønderslev
Ansat som natur- og miljøkonsulent i LandboNords MiljøRådgivning. Rune er uddannet skov- og naturtekniker samt jordbrugsteknolog med speciale i natur og miljø.
Inger Marie
Strandli Skøttrup
Kok, Brønderslev
Ansat som kok i LandboNord.
Inger Marie er uddannet kok og har siden
2003 drevet Løkkens Vejkro sammen med sin mand.
Lea Hjorth Olesen
HR jurist, HR, Brønderslev
Ansat som HR Jurist i LandboNord. Er uddannet cand.merc.jur. med speciale i personalejura fra AAU og kommer med 13 års erfaring i juridisk rådgivning og forhandling indenfor feltet.
Henrik Højgaard
Planteavlskonsulent, PlanteRådgivning
Ansat som planteavlskonsulent i PlanteRådgivning. Er uddannet Jordbrugsteknolog. Han har interesse og mange års erfaring med grovfoderproduktion.
Karina Bondeven
Lundmose
Personlig assistent, Planterådgivning
Ansat som personlig assistent og sekretær for Miljø- og PlanteRådgivning. Er uddannet Cand. It i oplevelsesdesign og kommer fra en stilling som klubsekretær.
Kent Nielsen, kok
Ansat som kok hos LandboNord pr. 1 februar 2023. Har senest været ansat som kok hos Løkkens Vejkro siden 2007.
Magnus Thaarup
Christiansen
Revisorassistent, team 16
Ansat som revisorassistent i LandboNords afdeling for Regnskab | Skat. Er uddannet revisorassistent, og er herudover bachelor i erhvervsøkonomi. I LandboNord skal Magnus arbejde med bogføring og årsregnskaber.
er ansat i et barselsvikariat i LandboGruppen Nord, mens Cecilie Westergaard Fisker er på barsel.
Tine har været i ejendomsmæglerbranchen siden 2016, først som sagsbehandler og siden 2020 som ejendomsmægler.
Ejendomsvurderinger: I LandboNords SkatteRådgivning forventer vi at få en del henvendelser i løbet af foråret, som har med kategorisering af ejendomme at gøre. Der er nemlig endelig sket noget i føljetonen om de offentlige ejendomsvurderinger, og særligt for ejere af mindre landbrugsejendomme er der noget i vente.
Det har længe været kendt, at de nye vurderingsregler for ejendomme kan ændre status på landbrugsejendomme. En mindre ejendom med et areal på 5-15 ha., som i dag er vurderet som landbrugsejendomme, kan nu ændre status til beboelsesejendom. Det vil i så fald få konsekvenser for betaling af såvel ejendomsværdiskatten som grundskyld (ejendomsskat). Som udgangspunkt har ejendomme i landzone med et areal på 5 ha. eller
Eksempel på kategorisering af ejendom ud fra intervalkriterierne, hvor ejendommen er mellem nedre og øvre grænseværdier. 6,5 ha ingen ansøgning om ha- støtte. Ejendommen kategoriseres som ejerbolig
derover været vurderet som landbrugsejendomme. Når den nye vurderingslov træder i kraft, vil vurdering som en landbrugsejendom kræve, at der ”skal foregå egentlig landbrugsdrift på ejendommen. Der skal således fx være tale om jord i omdrift og/eller erhvervsmæssig husdyrproduktion”
Brev om kategorisering af mindre landbrugsejendomme
Ejer du en mindre landbrugsejendom, så har du måske allerede modtaget et brev fra Vurderingsstyrelsen.
Planen var i hvert fald, at brevene skulle udsendes i løbet af april 2023. I brevet kommer Vurderingsstyrelsen med et forslag til hvordan ejendommen fremover skal kategoriseres, altså som landbrugsejendom eller som beboelsesejendom. Op til udsendelsen har Vurderingsstyrelsen indsamlet og bearbejdet data om ejendommen, herunder BBR oplysninger, oplysninger om ha-støtte og oplysninger fra CHR registeret.
Kategoriseringen sker på baggrund af nogle nærmere fastsatte principper for arealanvendelsen og grænseværdier for husdyr. Det er vores vurdering, at der i langt de fleste tilfælde vil blive set på arealanvendelsen, og om jorden på ejendommen er i omdrift.
Rigtig mange mindre landbrugsejendomme i Nordjylland er såkaldte nedlagte landbrugsejendomme, hvor der efter frasalg af hovedparten er jorden, er en mindre bygningsparcel, og typisk et jordtilliggende på 5-10 ha. tilbage. Hovedparten af disse ejendomme vil efter vores opfattelse bevare deres status som landbrugsejendomme. For ejendomme af mere hobbypræget karakter, herunder mindre ”heste-ejendomme” der ikke drives erhvervsmæssigt, eller hvor der på ejendommen er opført nyt stuehus og evt. nye udbedringer, kan Vurderingsstyrelsen foreslå at ejendommen fremover skal vurderes som en beboelsesejendom.
Klagemulighed
Mener Vurderingsstyrelsen at ejendommen skal ændre kategori fra landbrugsejendom til beboelsesejendom eller omvendt, kan man naturligvis klage over kategorien. Hvis ejendommen efter de gældende vurderingsregler er vurderet som en landbrugsejendom, har den nuværende ejer – uanset forslag om ændring af kategori – desuden mulighed for at vælge at fastholde kategorien som landbrugsejendom, indtil ejendommen sælges. Den nye ejendomskategori vil derfor først træde i kraft når ejendommen skifter ejer.
Af chefrådgiver, skat, Jens Chr. Obel, jco@landbonord.dk
Telefon 9624 1838
Brevet fra Vurderingsstyrelsen om kategorisering af ejendommen er ikke selve ejendomsvurderingen, men alene et forslag til om ejendommen fra og med 1. marts 2021 – altså med tilbagevirkende kraft - skal vurderes som en landbrugsejendom eller en beboelsesejendom. Ejendomsvurderingen for landbrugsejendomme forventes først udsendt i 2025, men vil altså have virkning fra 2021. Vi giver naturligvis gerne råd og vejledning om hvordan netop din ejendom fremover kan/skal vurderes, om der skal klages over kategoriseringen, og hvilke økonomiske konsekvenser en ændret kategorisering af ejendommen vil medføre.
Af advokat Anders Bredgaard, and@nordenadvokat.dk
Måske du har bemærket, at du som lodsejer sidder med en eftertragtet ressource. Alle pile peger nemlig i retning af, at vi i fremtiden skal være selvforsynende med grøn energi. Produktionen af energi kræver plads, og den plads skal findes et sted. I takt med at interessen for etablering af solcelleanlæg stiger, stiger antallet af aftaler der indgås mellem de involverede parter også.
Og det er her, det begynder at blive interessant. For aftalerne kan have vidtrækkende konsekvenser for f.eks. landmandens mulighed for at drive landbrug, så det der i første omgang kan se ud til at være et nyt energieventyr, kan ende galt på grund af kryptiske formuleringer i aftalegrundlaget. Vi ser mange bud på forskellige jordleje- og optionsaftaler, og kun ganske få af dem sikrer landmanden eller lodsejeren tilstrækkeligt.
Garantier for oprydning
I kontrakten afsættes et beløb til dækning af omkostningerne til oprydning og bortskaffelse af de udtjente paneler. Der ses mange forskellige modeller og beløb til oprydning varierer tillige meget. En ting er dog sikkert, og det er, at projektudviklerne helst vil betale så lidt som muligt og så sent som muligt.
Vi kender ikke omkostningerne, men Det Internationale Energiagentur har tidligere lavet beregninger, der siger minimum kr. 250.000 pr. ha for nedtagning og skrotning.
Som lodsejer skal du altid sikre dig, at der afsættes de nødvendige midler til oprydning – ellers risikerer lodsejeren at efterlade et uoverskueligt problem, som andre (måske arvingerne) må rette op på.
Få andel i projektet
Eksempel på kategorisering af ejendom ud fra intervalkriterierne, hvor ejendommen er mellem nedre og øvre grænseværdier 6,1 ha, 21 får, 5,6 ha omdrift (korn og græs). Ejendommen kategoriseres som landbrugsejendom.
I takt med at ansøgningerne om etablering af solcelleprojekter er indgivet til kommunerne, har vi modtaget mange henvendelser fra landmænd og lodsejere. Aftalegrundlaget består typisk af optionsaftaler kombineret med jordlejeaftaler, men her stopper ligheden, da vi ser mange forskellige formuleringer og ensidige vilkår i aftalerne.
Bindingsperioder
I øjeblikket ser vi ofte kontrakter, der indeholder lange bindingsperioder. Der er typisk nogle vidtgående eller ensidige beføjelser til ugunst for landmanden, som samlet set kan medføre væsentlige juridiske problemer. I nogle tilfælde ser vi endda, at kontrakterne kan være så uheldigt formuleret, at salg af ejendomme, herunder generationsskifte helt eller delvist, ikke kan lade sig gøre. Med vores hjælp er det dog flere gange lykkedes os at få ændret vilkårene til gunst for landmanden, men det kræver ofte god forhandling og god juridisk argumentation.
I Norden Advokatfirma har vi ved flere tilfælde forhandlet en model, hvor lodsejeren har mulighed for at konvertere den relevante jord (eller anvende kontanter) til aktier i energiprojektet, hvilket projektudviklerne nærmest uden undtagelse aldrig tilbyder i første aftaleudkast.
Salg i stedet for leje
Fordelen ved at sælge frem for at udleje betyder, at du (og dine arvinger) helt undgår problemstillingen med oprydning ved kontraktudløb. Da kontrakterne løber over mange år, kan der være risiko for, at selskabet bag solcellerne går konkurs. Derfor anbefaler vi nogle gange at sælge i stedet for at leje. Hvad end du som lodsejer beslutter dig for, så bør du træffe din beslutning på et oplyst grundlag, så dit bidrag til den grønne omstilling bliver en god fortælling.
For mere information kontakt: Norden Advokatfirma på 96242445
Solcelleprojekter: Behovet for vedvarende energi er stærkt stigende, og det kan få stor betydning for dig som lodsejer. For nogle kan det blive starten på et eventyr, for andre kan det ende galt.
I skrivende stund er jeg formand for LandboNord nogle dage endnu, men når dette blad udkommer, hedder formanden noget andet end Niels Vestergaard Salling. Det er sket kort tid efter generalforsamlingen, hvor bestyrelsen konstituerer sig med ny formand og 2 næstformænd. LandboNords strategi er den samme, for den lagde vi sidste år, og den strækker sig over de næste 2 år. I strategien har vi vedtaget, at der skal ses på setuppet for de folkevalgte, da vi bliver færre og færre landmænd, hvorfor det bliver sværere at skaffe landmænd til det politiske arbejde. Opgaverne med at varetage landmændenes rammevilkår og skabe den nødvendige rådgivningskompetence forsætter, - nærmest med stigende styrke, og derfor skal der ses på, hvilke opgaver vi skal løse, og om de kan løses smartere, end vi har gjort hidtil.
Vestergaard Salling nu menigt medlem.
I de 16 år jeg har været med, har vi stået på skuldrene af de vedtægter og forretningsordner, der blev skabt af tidligere bestyrelsesmedlemmer i de 5 Landboforeninger, der blev til LandboNord. Her har vi stået godt, skabt resultater for både foreningen og rådgivningen LandboNord. Vi er vokset fra at være den 6. største forening til den 3. største, kun overgået af 2 fusioner. Vi har igennem de sidste 10 år kun mistet 2 % af vores medlemmer årligt, mens de fleste andre foreninger har mistet mere end 4 % af deres medlemmer. Vi har øget vores antal af kunder og dermed øget antallet af rådgivningsopgaver samt hævet kvaliteten. Dermed har vi, modsat stort set alle andre, fastholdt antallet af ansatte og øget omsætning og overskud. Alt dette har givet LandboNord mulighed for at udbetale overskud til medlemmerne, hvilket flere af de andre foreninger nu kopierer, efter vi har gjort det i mange år.
LandboNord er blandt fremtidens rådgivninger
Hvad strategien skal være i fremtiden, er op til den nye bestyrelse, og det vil jeg ikke blande mig i, men blot kippe lidt med flaget for de punkter, der har ført LandboNord hen, hvor det er nu. Råd-
givningsmæssigt står vi stærkt, blandt andet fordi vi har en dygtig ledelse og dygtige medarbejdere. Dem kan vi kun tiltrække, fordi vi tror på, at LandboNord er blandt fremtidens rådgivninger, og derfor bygger vi også til. Det betyder, at vi tør investere i fremtiden og tør gå nye veje, når mulighederne opstår. I foreningen er det vigtigt, at vi bruger den tid og arbejdskraft, der er nødvendig for at kunne få indflydelse på, hvad der sker i kommunerne. Derudover skal der afsættes tid og ressourcer til at følge de politiske strømninger og være synlige på den positive måde med Åbent Landbrug, skolekontakt og lignende, for det gavner vores image, så vi kan få politisk goodwill og taletid, som giver indflydelse på rammevilkårene for landbruget. Derudover bør vi bevare det gode samarbejde med Landbrug & Fødevarer og udnytte den vidensbank, som ligger hos både L&F og SEGES, så den kan omsættes til politisk handling. Det politiske arbejde må ikke undervurderes, for det at klæde politikerne på og deltage i de møder, der flytter noget politisk, er yderst vigtigt for fremtidens landmænds vilkår. Kan de folkevalgte ikke finde tid, må der efter min mening købes hjælp til indsatsen, ligesom vi køber den faglige rådgivning i vores rådgivning eller hos SEGES. Men jeg vil understrege, at de beslutninger ligger hos de kommende bestyrelser, og deres beslutninger vil jeg bakke op.
Tak for nu
Men tak for mange spændende år i medlemmernes/ejernes tjeneste. Det har været spændende, personligt udviklende og har givet et kæmpe netværk og indsigt i mange ting i landbruget og i samfundet generelt. Det har også krævet meget tid og tanker ift., hvordan vi hele tiden kan gøre det bedre som forening og rådgivning, men det glemmer man tit, for det er et utroligt spændende job at være formand eller være med i bestyrelsen i LandboNord. Så jeg vil blot slutte af med en stor tak, for at have fået lov til at yde en indsats for dansk landbrug og i særdeleshed nordjysk landbrug igennem 16 år. Tak for denne gang.
Efter 16 år som folkevalgt i LandboNord, de seneste 14 år som formand, er griseproducent NielsAf nu tidligere formand for LandboNord, Niels Vestergaard Salling.
54-årige Torben Farum har været en del af bestyrelsen i LandboNord siden 2013, og han har i den forbindelse haft plads i flere af LandboNords udvalg – blandt andet som 2. næstformand og formand for LandboNords griseudvalg.
Torben har en smågriseproduktion ved Sæby med 1.200 søer og en produktion på 45.000 smågrise om året.
I forbindelse med konstitueringen blev der også valgt to næstformænd. Næstformændene blev 1. næstformand mælkeproducent Niels Hedermann og 2. næstformand rugeægsproducent Lars-Peter Boel. Derudover blev tre nye bestyrelsesmedlemmer budt velkommen. Det var planteavler Jeppe Lykkegaard Christensen, griseproducent Jonas Ellitsgaard og medarbejdervalgt medlem revisorassistent Mette Thrysøe Nielsen.
LandboNords kreds 5 har valgt ny formand. Formanden blev den 30-årige landmand Jeppe
Lykkegaard Christensen, som afløser Niels Pedersen Qvist på posten.
Af journalist Peter Küster Nielsen, pkn@landbonord.dk
Til daglig driver Jeppe blandt andet landbruget Redet ved Hjallerup sammen med sin familie og medarbejdere. Det er en ejendom med traditionel planteavl, hvor hovedfokus er på dyrkning af stivelseskartofler til AKV Langholt.
Selvom Jeppe kommer fra landet, var hans oprindelige plan ikke at blive landmand. Først sigtede han efter en karriere som professionel fodboldspiller, og senere blev en karriere
som butiksassistent i en tøjforretning prøvet af. I 2019 blev Jeppe uddannet agrarøkonom, hvilket blandt andet sikrede ham titlen som årets agrarøkonom i Danmark.
I sin hovedopgave fokuserede Jeppe Lykkegaard Christensen på fremtidens landbrug, hvor det gælder om at se nye forretningsmuligheder i alternative energikilder og mindske afstanden mellem forbruger og landmand. Her kommer emner som klima og den grønne omstil-
ling til at spille en stadig større rolle, og det ligger også Jeppe meget på sinde at arbejde aktivt med den dagsorden.
Jeppe Lykkegaard Christensen vil arbejde for at styrke medlemmernes stemme i kreds 5, tilføre foreningsarbejdet en masse god energi og ikke mindst fortsætte en god dialog mellem landmænd og forbrugere. Det sker blandt andet ved at være synlig i lokalområdet og have en god dialog med kommunerne og interesseorganisationer i kredsen.
Kig forbi LandboNords kalender - og bliv inspireret til faglig input og netværk
Fjerritslev Dyrskue 13. maj
Hjørring Dyrskue 16. - 17. juni
... og mange andre!
Scan her og se alle arangementer!
Vind 5.000 kr. til Skallerup Seaside Resort
Indsend et billede af din arbejdsdag til kkg@landbonord.dk inden d. 1. juni 2023.
Vi smider de bedste billeder til afstemning på
Foreningens Facebookside d. 5. juni
Det mest likede billede d. 6. juli vinder præmien
20 solgte ejendomme
1.069 ha landbrugsjord omsat
Ungt par søger planteavlsejendom på 50-200 ha. i området omkring Gjøl, Aabybro, Arentsminde.
Flere ventende købere
Familie søger mindre landbrug mellem 5-20 ha gerne natur/skov beliggende i Østvendsyssel. Stuehus i god stand.
Etableret landmand søger landbrugsejendom med god jord op til 30 mio. kr., gerne i Himmerland, men resten af Nordjylland er ikke udelukket.
Ældre ægtepar søger mindre landbrugsejendom 2-20 ha. Beliggende indenfor 10-15 km fra Vrå.
Skal vi også sælge din ejendom? Kontakt os allerede i dag! LandboGruppen – Landets professionelle mægler
27/6 18.30
Grillarrangement
23/930/9
Brønderslev
8/6 17.30
Grillarrangementet afholdes i år på ”Skovbo” Skovbovej 151, Sønderskov. Skovbo ejes af Mytte og Vagn Fentz, Bøgsted Hovedgård. Naturvejleder Jacob Kofoed fortæller om Bøgsted Hovedgård m.v. Herefter serveres grillbøffer med tilbehør. Pris pr pers. 150,- kr. inkl. drikkevarer.
Udenlandstur til Tjekkiet Tur til Tjekkiet i samarbejde med Mols Rejser. Afgang fra Aalborg via Amsterdam. Pris pr. pers. 11.850, – kr. Tilmelding til Mols Rejser eller Annette Dissing senest 1/5.
Grillaften på ”Enggården”
Vester Starengvej 210, Brønderslev
Frederikshavn LandboSenior
Mød op til en sommeraften hos Jette og Jan Ulrich på Enggården. Jan Ulrich fortæller og viser rundt. Derefter skal vi hygge os med grillmad. Drikkevarer kan købes. Aftenen slutter med kaffe og kage. Pris 125,- kr., som betales på stedet. Tilmelding senest den 1. juni.
24/5 09.20 Bustur til Lønstrup Bustur til Lønstrup, afgang P-pladsen Skippergade kl. 9.20, fra Sæby Rutebilstation kl. 9.30. Besøg på gård ved Hellum med udegående grise. Frokost på Havrevang ved Lønstrup. Herefter guidet tur i bus med Lars Jakobsen rundt i Lønstrup/omegn. Kaffe og lagkage kl. 15.00. Afgang kl. 16.15. Pris kr. 400,-. Bindende tilmelding senest onsdag 17/5.
2224/6 Bustur til Sønderjylland (østkysten) med Nilles.
3-dages bustur til Sønderjylland. Hjemturen køres via Silkeborg, hvor vi skal se rovfugleshow samt på rundtur blandt bisoner. Afslutning m. bison-sandwich. Tilmelding senest 20/4 til Nilles.
27/7 15.00 Grillfest på Knivholt Kaffe og kage er klar kl. 15.00. Grillen startes kl. 17.00, og der hygges med grillmad. Pris: kr. 150,- inkl. drikkevarer. Tilmelding senest torsdag den 20/7 til bestyrelsen.
23/5 08.00 Fra Kulturhuset Hjallerup: Bustur til Kongens Jelling og Egtved
14/6 09.00 Fra Kulturhuset Hjallerup: Heldags bustur til Hune Skulpturpark/Museum for papir
23/8 07.30 Fra Kulturhuset Hjallerup: Heldags bustur Månssons økologiske frilandsgartneri
16 –17/6
Kaffe og rundstykker undervejs. Ved Kongens Jelling er der siddende rundvisning i foredragssal. Medbragt frokost nydes i et telt. Derefter besøges Egtved pigen. På hjemvejen ser vi Ravningbroen. Pris 450,-. Tilmelding senest tirsdag 9/5.
Guidet rundtur i Store Vildmose m. Kaj Pedersen. Kaffe og rundstykker undervejs. Besøg i Skulptur-parken m. spisning i restaurant. Ryå Is besøges på hjemvejen. Hjemkomst ca. 17.30. Pris kr. 680,-. Tilmelding tirsdag 30/5 kl. 11.30.
Der serveres kaffe og rundstykker undervejs. Foreningens medbragte frokost spises i Vester Palsgaard Skovmuseum. Rundvisning i bus med guide. Kaffe og besøg i gårdbutik. Pris 450,- kr. Tilmelding onsdag 9/8 kl. 11.30.
Seniorklubber fælles: Hjørring Dyrskue Kom og mød Seniorklubbernes bestyrelser i restaurationsteltet. Der er kaffe på kanden.
Alle arrangementer bliver afholdt på Erhvervsparken 1, 9700 Brønderslev med mindre andet er nævnt. For mere information
Foreningens medlemmer ejer rådgivningsvirksomheden LandboNord, og i år går hele 4,5 mio. kr, hovedparten af årets samlede overskud, igen tilbage til ejerne.
Det enkelte medlem får således en omsætningsbestemt rabat opgjort på baggrund af medlemmets samhandel med LandboNord.
Over en årrække er det blevet til 60 mio. kr direkte til medlemmerne.