GRØNDALS BYGGER PÅ EN FAMILIETRADITION

De fleste barndomsminder forbliver dejlige erindringer og varme anekdoter fra en sorgløs tid, hvor solen altid skinnede. Sådan har vi det nok alle sammen. Andre barndomsminder bliver pejlemærker for voksenlivet. Man forstår det bare først senere. Frøet til en interesse eller en passion bliver sået, og med tiden bliver det til en levevej frem i voksenlivet.

I min virksomhed Grøndals er vi altid på jagt efter den bedste og mest skånsomme fisk på dåse til det nordiske marked. Idéen til det stammer tilbage fra min egen barndom – her jagtede jeg nemlig fiskekonserves sammen med min morfar! Men hvorfor var det lige fiskekonserves, vi altid var på udkig efter? Min morfar var ingen mesterkok, men det afholdt ham ikke fra at elske mad og nye smagsoplevelser – særligt fisk. Min mormor stod som oftest i køkkenet, men fisk fik han hende sjældent til at tilberede til aftensmaden. Min mormor var fra en fattig fiskerfamilie på Ærø, og som hun yndede at sige:

“Jeg fik fisk i flasken som barn.”

Det gav hende desværre et noget anstrengt forhold til fisk.

Det holdt dog ikke min morfar tilbage. Så hvad gjorde en madglad mand med appetit på fisk, men uden de store kogekunstfærdigheder? Han tyede til fiskekonserves. Dåsefisk var en af hans små selvforkælelser i hverdagen, som han yndede at spise. Han havde et helt skab fuldt af eksotisk konserves.

Det var ren magi! De forskellige fisk, etiketternes farver, tegninger og udtryk. Jeg var helt på min morfars side, når jeg var på besøg hos min mormor og morfar. Fisk skulle der til!

Jeg holdt meget af min morfar og fulgte med i alt, hvad han foretog sig, så jeg blev selvfølgelig også en allieret ud i jagten på spændende fiskekonserves, når jeg var nye steder eller på ferie. Vi endte med at skabe en tradition omkring dåsefisken, som nu strækker sig langt ind i mit voksenliv, hvor vi, både hver især og sammen, gik på jagt efter nye og spændende varianter, som vi delte, vurderede og talte om. Det bedste var, når min morfar og jeg kunne dele oplevelserne med hinanden, og hvis der er én ting, jeg husker tydeligt, så er det min morfars konservesskab, hvor han gemte sine skatte, til jeg lagde vejen forbi!

Sidenhen blev dåsekonserves min levevej.