INGEN GRUND TIL DÅSESKJUL

Mennesket har siden tidernes morgen udvist en særlig kreativitet udi kunsten at give fødevarer lang holdbarhed. At gemme til dårlige tider. Generation efter generation har røget, syltet, henkogt, fermenteret og ikke mindst saltet for at undgå fordærv.

Den unge kok Nicolas Appert fra Champagne-regionen revolutionerede i 1804 kunsten at langtidssikre fødevarer, da han fyldte madretter i tomme champagneflasker og forseglede dem med en pudsig blanding af ost og citron.

Kort efter blev champagneflaskerne afløst af tindåser, hvilket for alvor tillod produktionen at blive rullet ud i stor målestok ikke mindst til den franske hærs og flådes folk, der ikke havde brug for en dåseåbner. De havde jo bajonetten ved hånden.

Snart fulgte tilsvarende dåseproduktioner på den anden side af Den Engelske Kanal, hvor britiske dåseproducenter hurtigt fik succes.

Resten er historie, som man siger, men hvad er det egentlig med de dåser? Hvorfor er det så smart en teknik?

Den hermetiske aflukning og sikring af fødevaren – om det er fisk, kød, frugt eller grønt – og efterfølgende varmebehandling og sterilisation forhindrer bakterievækst og -udvikling. Processen sørger altså for, at maden i dåsen ikke fordærves, men tværtimod opnår en lang holdbarhed. Det var naturligt nok et stort hit blandt hærfolk og matroser på langfart med begrænset adgang til friske råvarer, og i dag giver det det moderne menneske muligheden for altid lige at have et eller andet lækkert på lager i skabet.

Der kan tilmed være en sundhedsmæssig gevinst at hente på konservering af f.eks. sardiner. Den almennyttige amerikanske organisation Livestrong citerede i 2020 en undersøgelse foretaget af de amerikanske sundheds- og fødevaremyndigheder. Denne undersøgelse fastslog, at dåsesardiner har et meget lavt indhold af kviksølv, hvorfor gravide kvinder ifølge undersøgelsen kan spise dåsesardiner tre gange om ugen. Derudover understregede undersøgelsen, at dåsesardiner er et super godt måltid, som er lavt på kalorier og rigt på omega-3 og en lang række forskellige vitaminer, herunder B12, hvor sardiner scorer højere end en række andre kød- og fiskeprodukter. Livestrong citerede desuden en australsk undersøgelse fra universitetet i Melbourne, der har fundet, at B12 har en gavnlig indvirkning på vores mentale ve og vel.

Dertil kommer, at verdens førende nyhedsmedie udi fødevareindustrien, FoodNavigator, i maj 2021 citerede en spansk undersøgelse for at fastslå, at dåsesardiner også har en positiv indvirkning på forebyggelsen af diabetes 2.

I de seneste årtier har madkemien meldt sin ankomst, og den kan med kemisk hokuspokus forlænge madens levetid, farve og smag. Men hvem har egentlig lyst til at servere eller indtage mad peppet op ved hjælp af kemi?

Der er intet magisk over dåsekonservering, men som med så meget andet er der også på dette område naturligvis forskel på kvaliteten af dåsekonserves. Grøndals konservesdåser er uden skadelig og hormonforstyrrende kemi som f.eks. bisfenol A. Og størstedelen af dåserne kan genanvendes. Hvis konservesdåserne affaldssorteres korrekt, kan 96 procent af dåsemetallet genanvendes. Husk at skylle konservesdåserne grundigt, og smid dem ikke i din almindelige skraldepose, men i affaldssorteringens metalcontainer.