Turbine - kommende titler november 2018 til marts 2019

Page 1

1

Skønlitteratur & faglitteratur November ’18 til marts ’19



Indhold Faglitteratur Per Clausen | Jørgen Pyndt . . . . . . . . . . . . 23 SAGAN: Min verden! | Peter Sagan . . . . . . 25

Skønlitteratur

Med hilsen fra Hitler | Kim Hjardar . . . . . . . 27

Upstate | James wood . . . . . . . . . . . . . . . . 7

For Danmarks frihed | Mikkel Plannthin . . . 29

Syv nætter | Simon Strauss . . . . . . . . . . . . 9

Mein lieber Kristian | Jens Peder

Clinch | Martin Holmén . . . . . . . . . . . . . . . . 11

Østergaard og Jacob Thorup Thomsen . . 31

Oostende 1936 | Volker Weidermann . . . . . 13

Styrk din fertilitet | Thilde Vesterby . . . . . . 33

Den alvorlige leg | Hjalmar Söderberg . . . . 15

Håndbryggerens bog om humle |

Ægteskab | August Strindberg . . . . . . . . . . 17

Karl Christian Gubi Schmidt . . . . . . . . . . . 35

Pnin | Vladimir Nabokov . . . . . . . . . . . . . . . 19

Holms desserter | Claus Holm . . . . . . . . . . 37



5

Skønlitteratur



SKØNLITTERATUR

Hvorfor er livet svært for nogle og let for andre?

7

James Wood

Upstate Upstate er en vidunderlig og rørende familieroman skrevet af The New Yorkers feterede anmelder James Wood. Fortællingen kredser om de komplicerede familierelationer, som kan opstå ved død og skilsmisse, om psykisk sygdom og om, hvorfor nogen mennesker kæmper med livet, mens andre kun oplever lys og fremgang. Alan Querry, en succesfuld entreprenør fra Nordengland, har et kompliceret forhold til sine to voksne døtre, som udviklede sig efter en bitter skilsmisse, da pigerne var små, og efter morens død et par år efter, forældrene gik fra hinanden. Vanessa er lektor i filosofi ved et universitet i upstate New York og har kæmpet med psykiske problemer hele sit liv – Helen er chef hos Sony og bor i London med sin mand og to børn og har aldrig oplevet andet end fremgang i livet. En dag ringer Vanessas kæreste og beder Alan og Helen komme til USA for at besøge Vanessa, som er faldet ned af trappen og har brækket armen; men faldt hun ved et uheld … eller kastede hun sig ned af den?

Upstate giver et

smukt portræt af en

far, som prøver at holde en ægte forbindelse til sine børn i live.

– Washington Post

Alans døtre har haft det samme udgangspunkt i livet, men alligevel oplever de verden helt forskelligt. Helens liv drejer sig om musik, passion, kærlighed og oplevelser, mens Vanessa er i en konstant kamp med mørket, som forsøger at oversvømme hendes sind. Hvorfor er det sådan? Er det at være lykkelig noget, man kan lære, eller er det tilfældigt tildelt ved fødslen? Er tanker om livets indsigter nødvendige for glæden – eller er de netop en hindring for den? Hvorfor har nogen mennesker nemt ved livet, mens det for andre er en lang kamp mod det indsnævrende mørke?

James Wood blev født i Durham, England, men bor i dag i Cambridge, Massachusetts sammen med sin kone, forfatteren Claire Messud, og deres to børn. James Wood er hovedanmelder ved The New Yorker, og han er en af de mest læste og magtfulde litterater i verden. Upstate er hans første bog på dansk.

ISBN: 978-87-406-5124-9 Upstate Af James Wood Oversætter: Brian Dan Christensen Vejl. pris 299,95 Udkommer: 15. november 2018 240 sider Format: 140x210 mm, hardcover med smudsomslag


FORSIDE UNDER UDARBEJDELSE

En af de mest roste og debatterede bøger i Tyskland i 2017


SKØNLITTERATUR

9

Et tysk nøgleværk for generationen født efter Berlinmurens fald Simon Strauss

Syv nætter Hovedpersonen i Simon Strauss’ roman Syv nætter er bange. Bange for den sømløse overgang, for at blive 30 år gammel uden en manddomsprøve. Han frygter det gnidningsløse liv uden riter og overgange, et gråt, meningsløst liv, som glider over i alderdom uden at have bedrevet noget. Nu sidder han på sit værelse, regnen trommer mod ruden, og han tænker på alle de ting, han ville ønske sig i verden; en mere varm og ironifri samtale mellem mennesker, fællesskab, kommunikation og ægte omsorg for sine medmennesker, en ny romantik og en tilbagevenden til førdigitale dyder. Men inden verden kan blive sådan, må hovedpersonen ændre sig selv og blive mere åben, men hvordan skal han gøre det? Han har mødt en mand, som har løsningen. Han skal i løbet af syv nætter begå de syv dødssynder – en efter en – opleve dem på egen krop og skrive sine tanker ned, forkaste synderne eller finde den synd, som han vil leve med, og i sidste ende opnå sin nye åbenhed. Livet er grundliggende ikke til at forstå, og ethvert menneske gemmer på utrolige dybder.

Simon Strauss er født i Berlin i 1988. Han er søn af den berømte dramatiker og forfatter Botho Strauss. Han har studeret i både Basel og Cambridge og har en ph.d. fra Humboldt-universitetet i Berlin. I dag arbejder han som kultur­redaktør på Frankfurter ­Allgemeine.

ISBN: 978-87-406-5201-7 Syv nætter Af Simon Strauss Oversætter: Maj Westerfeld Vejl. pris 229,95 Udkommer: 6. februar 2019 150 sider Format: 140x210 mm, hardcover med smudsomslag


”En skrækkeligt læseværdig bog” – Leif GW Persson


KRIMI & SPÆNDING

Første bind i en rå og spændende nordisk noir trilogi fra 1930ernes Stockholm Martin Holmén

Clinch Stockholm 1932. Depressionen, alkoholrationering og den isnende kolde vinter holder byen i et jerngreb. Den tidligere bokser Harry ”Kvisten” Kvist lever af at indsamle gæld fra skyldnere. Han gennembanker en mand, som ikke kan betale, men da han vender tilbage dagen efter for at hente pengene, er manden død, og lejligheden brændt ned. Politiet mistænker Kvisten, og han rodes hurtigt ind i en dødbringende omgang katten efter musen for at rense sit navn. Jagten sættes ind på et forsvundet hovedvidne i byens skyggeside, via spillehaller og sortbørsklubber, hvor loyaliteten skifter lige så hurtigt, som pengene bytter ejer. Kvisten konfronteres med glædespiger, morfinister og lejemordere, og det eneste, han kan stole på, er sine næver og sin dårlige hukommelse. Clinch er en benhård, nordisk noir-krimi, som foregår i et troværdigt historisk miljø – 1930ernes dystre Stockholm.

11

“Martin Holméns debut­roman “Clinch” er en af den slags

bøger, som dukker op uden varsel, lige når man tror, at det ikke kan lade sig gøre

at skrive flere af de virkelig

gode i genren. “Clinch” er en historisk roman og samtidig en klassisk, hårdkogt krimi,

der indeholder udsøgte spor af Raymond Chandler i så

vel plot som det effektive og

Martin Holmén besøger krimimessen 2019

lækre sprog”. Leif Ekle, NRK

Martin Holmén, født i 1975 og bosat i Stockholm, arbejder som lærer i historie og svensk. Han debuterede med Clinch i 2015, og bogen og de to efterfølgende bind blev en stor succes og er solgt til udgivelse i en hel række lande.

ISBN: 978-87-406-5146-1 Clinch Af Martin Holmén Oversætter: Sigurd Toftdahl Terkelsen Vejl. pris 299,95 Udkommer: 14. februar 2019 351 sider Format: 140x210 mm, hardcover med smudsomslag


Udkommet p책 13 sprog og l책 p책 Spiegels bestsellerliste i m책nedsvis

FORSIDE UNDER UDARBEJDELSE


SKØNLITTERATUR

Historien om Stefan Zweig og Joseph Roths venskab gennem to verdenskrige Volker Weidermann

Oostende 1936 ”Hvis tyskerne går ind i Belgien, så må I hænge mig fra en lygtepæl!” Sådan sagde Stefan Zweig til sine belgiske venner, da han ferierede i badebyen Oostende i Belgien i 1914. Kort tid efter brød Første Verdenskrig ud, og tyske tropper i tusindvis marcherede gennem Belgien på deres vej til Frankrig. Da Anden Verdenskrig brød ud, var den jødiske Zweig ligeledes uvillig til at tro på, at nazisterne i Tyskland ville bruge deres store tilslutning til at invadere sine naboer. Hans gode ven, den ligeledes jødiske forfatter, Joseph Roth, var overbevist om, at Zweig snart ville blive nødt til at æde sine ord igen. I sommeren 1936 holder Stefan Zweig hof i badebyen Oostende sammen med sin elskerinde Lotte Altman. Den verdensberømte forfatter har en stor flok forfattere og kulturpersonligheder omkring sig, flere af dem er eksilforfattere på flugt fra Hitlers undertrykkelse, og hans bedste ven Joseph Roth er også i byen. Solen skinner, drinksne er kolde, og maden på byens bistroer skylles ned med rigelig vin og Absinth. En skøn sommer for de to venner … hvis ikke det lige var fordi, flere og flere flygtede forfattere og eksilerede tyskere dukkede op med historier om stigende brutalitet og skånselsløshed. Zweig og Roth ved næsten ikke, hvad de skal tro om forholdene i Tyskland: I 1939 dør Joseph Roth i Paris af druk og sygdom, fortvivlet over nazismens fremmarch, i 1942 tager Stefan Zweig sit eget liv, forfærdet over at leve i en verden, som han mener aldrig vil slippe ud af fascismens greb. Stefan Zweig er formodentligt den mest berømte østrigske forfatter nogensinde med værker som Verden af i går, Stjernestunder, Følelsernes vildveje og Legender. Joseph Roth opnåede ikke i samtiden nær sin gode vens berømmelse, men er i eftertiden blevet fejret som en stor forfatter; mest berømt er romanen Radetzkymarch.

Volker Weidermann, født 1969 i Darmstadt i Tyskland, er litteraturredaktør på Frankfurter Allgemeinen Sonntagszeitung og vært for det populære tv-program Das Literarische Quartett. Oostende 1936 er hans første bog på dansk.

ISBN: 978-87-406-5175-1 Oostende 1936 – sommeren før mørket faldt på Af Volker Weidermann Oversætter: Lone Østerlind Vejl. pris 199,95 Udkommer: 14. februar 2019 157 sider Format: 115x195 mm, hardcover med smudsomslag

13



TURBINES NYE KLASSIKERSERIE · BIND NR. 1

Smuk og foruroligende romanklassiker om livets tilfældige vej

15

Hjalmar Söderberg

Den alvorlige leg Den alvorlige leg fra 1912 af Hjalmar Söderberg er første bind i Turbines nye serie af oversatte, skønlitterære klassikere. Ved romanens begyndelse er den unge Arvid Stjärnblom voldsomt forelsket i den smukke Lydia Stille. Og hun i ham. Men på den tid, omkring år 1900, er kærlighed langt fra nok til, at to kan få hinanden, og den unge filosofikandidat har ikke penge til at gifte sig. ”Jeg tåler ikke tanken, at nogen går og venter på mig,” siger Arvid til Lydia, og han har da også snart fundet sig et job som journalist ved Nationalbladet – men da er det allerede for sent, og Lydia har giftet sig med en ældre, formuende mand. Arvid selv bliver lidt tilfældigt gift med sin bekvemmelighedsaffære og får to børn. Ti år senere mødes Arvid og Lydia igen, og de to indleder en affære, men Arvid vil ikke lade sig skille, og Lydia har andre mænd ved siden af; til sidst flygter Arvid væk fra Sverige og fra både Lydia og sin kone og børn. Den alvorlige leg er en roman om de tilfældigheder, som bestemmer livets vej. Arvids kollega siger igen og igen: ”Man vælger ikke selv!” Og alt i romanen sker vitterligt også ved tilfældigheder, magelighed og Arvids manglende evne til at handle. Da han til sidst i romanen får muligheden for aktivt at vælge familielivet til eller for at trække Lydia helt ind til sig og gifte sig med hende, vælger han i stedet at rejse fra det hele. En både barsk, realistisk og rørende roman om et liv levet i tilfældighedernes vold. Den alvorlige leg har aldrig tidligere været oversat til dansk. Hjalmar Søderberg (1869-1941) er en af Sveriges mest elskede og læste forfattere. Hans romaner kredser ofte om, hvad det vil sige at være et menneske, som skal træffe valg i livet og leve med dem. Hans mest læste værker er Dr. Glas, Martin Bircks ungdom og Den alvorlige leg. Morfar til forfatterne Helle og Henrik Stangerup.

Hjalmar Søderberg (1869-1941)

ISBN: 978-87-406-5125-6 Den alvorlige leg Af Hjalmar Söderberg Oversætter: Karen Fastrup Vejl. pris 229,95 Udkommer: 5. marts 2019 213 sider Format: 125x200 mm, softcover



TURBINES NYE KLASSIKERSERIE · BIND NR. 2

12 noveller – om parforholdets problemer og lyksaligheder

17

August Strindberg

Ægteskab Ægteskab fra 1884 af August Strindberg er andet bind i Turbines nye serie af oversatte, skønlitterære klassikere. August Strindberg har med mesterværker som Det røde værelse og Frk. Julie indskrevet sig i den skandinaviske litteratur som en af dens mest læste og hyldede forfattere. Helt på højde med hans allerbedste værker er novellesamlingen Ægteskab, som i tolv adskilte, men alligevel sammenkædede fortællinger, udforsker parforholdet og ægteskabet; både når det er godt, og når det er skidt, når det er i sin spæde vorden, og når det er i sin bitre afslutning, og altid når det er allermest interessant og rørende almenmenneskeligt. Strindberg skriver om ung kærlighed og svig, om den evige ungkarl, der bliver forelsket, om at gifte sig med en kvinde og få hele hendes familie med i købet, om at have et yndlingsbarn, der bliver sygt og dør, om at ruinere sig ved bryllups­ omkostningerne, og om at have et stamværtshus, som man elsker højere end sin kone; alt dette så læseren helt glemmer, at det er skrevet i 1884. Så fint og smukt og rørende, som man kun finder i den allerbedste litteratur i verden. August Strindberg (1849-1912) er en af Sveriges mest berømte og læste forfattere med både romaner og skuespil i verdensklasse bag sig. Både i dag og i sin samtid en polariserende personlighed, af nogen benævnt misogyn, mens andre mener, han kæmpede for kvinders frihedsrettigheder. Så forskellige folk som Franz Kafka, Tennessee Williams og Lars von Trier har nævnt ham som en stor indflydelse. Hans lejlighed i Stockholm står i dag som et museum over hans liv og virke.

August Strindberg (1849-1912)

ISBN: 978-87-406-5126-3 Ægteskab Af August Strindberg Oversætter: Karen Fastrup Vejl. pris 199,95 Udkommer: 5. marts 2019 180 sider Format: 125x200 mm, softcover



TURBINES NYE KLASSIKERSERIE · BIND NR. 3

Revolution, krig, død – og et stille liv i Amerika Vladimir Nabokov

Pnin Pnin fra 1957 af Vladimir Nabokov er tredje bind i Turbines nye serie af oversatte, skønlitterære klassikere. Den sindige, 55-årige Timofey Pnin lever et stille liv i Amerika, hvor han underviser i russisk sprog og litteratur på Waindell college. Pnin er både hos sine studerende og ved det amerikanske ægtepar, han lejer et værelse hos, en komisk figur, kendt for sin excentricitet og pudsige indfald. Men indeni den russiske klovn lever dramaet, både i det små og i det store, og det har det med at vise sig i stadig større sprækker i Pnins facade. Som 17-årig flygtede han med forældrene fra den russiske revolution, han kæmpede kortvarigt for den hvide hær, men landede til sidst i Paris, hvor begge forældre omkom af tyfus. Da Hitler kommer til magten, må Pnin igen flygte, denne gang med en utro kone, som udnytter ham til sin egen flugt, over Atlanten til Amerika, hvor han klæder sig pænt på og forsøger at skjule sit traumefyldte liv. Men da Pnin skal holde et foredrag for en gruppe Ruslands-interesserede kvinder, kigger han ud over publikum og ser sine forældre sidde i forrådnet tilstand, skolekammeraten, som blev skudt gennem hovedet i Odessa af de røde, og ungdomskæresten, som døde i en koncentrationslejr, vinker til ham fra første række; og Pnins stivnede smil og høflige manerer kan ikke længere skærme et indre, som er ved at bryde sammen. Vladimir Nabokov blev født i Sankt Petersborg i 1899. Hans familie måtte flygte fra revolutionen i 1917 og endte i først Berlin og siden Paris, hvorfra Nabokov flygtede videre til Amerika ved starten af 2. Verdenskrig. Nabokovs bror Sergei omkom i Neuengamme. Nabokov har skrevet sine romaner på både russisk, tysk og, efter at være ankommet til Amerika, på engelsk. Mesterværket Lolita udkom på fransk, da ingen amerikanske forlag ville antage den. Pnin blev i 1957 Nabokovs helt store gennembrud på den litterære scene med sin fortælling om et traumefyldt liv.

Vladimir Nabokov (1899-1977)

ISBN: 978-87-406-5211-6 Pnin Af Vladimir Nabokov Oversætter: Niels Lyngsø Vejl. pris 229,95 Udkommer: 5. marts 2019 190 sider Format: 125x200 mm, softcover

19



21

Faglitteratur


FORSIDE UNDER UDARBEJDELSE

Per Clausen Af Jørgen Pyndt


BIOGRAFI

Bag om venstrefløjens historie

23

Jørgen Pyndt

Per Clausen I dag er Per Clausen kendt som Enhedslistens nestor og én af de mest fremtrædende repræsentanter for den politiske venstrefløj herhjemme. Den lune og underspillede, men også knivskarpe analytiker og debattør med fagforeningsformand, folketingsmedlem og byrådsmedlem som de mest iøjnefaldende titler i et omfattende CV. Men inden Per Clausen slog igennem som politiker, levede han et omtumlet og søgende liv. Født i Kongsvinger i Norge i 1955, hvor familien var havnet ved en tilfældighed. Faderen var en mand, der ikke fandt sig i noget. Og familien måtte følge den faglærte vaskeriarbejder i et omflakkende liv, inden den faldt til ro i Aalborg i 1970’erne. Her kom Per Clausen ind i det levende, spændende og udfordrende miljø i den rå arbejderbys venstrefløj og undergrund, og det var her, den senere politiker og fagforeningsmand blev formet. Vaskeriejer i Aulum, løsarbejder i Aalborg, fabriksarbejder på Volvo i Gøteborg, militærnægter, fagforeningsaktivist med ophold i arrest og detention i Aalborg, aktiv i Venstresocialisterne, studerende på Aalborg Universitet, leder af det alternative spillested Tusindfryd i Aalborg dukker op ved punktnedslag i Per Clausens søgen efter faste holdepunkter i livet. I 1994 blev han formand for Dansk Magisterforening, og han begyndte at arbejde som politisk rådgiver for Enhedslisten – og i 2005 høstede han resultatet af mange års fodarbejde i de bagerste rækker, da han blev valgt til Folketinget. I 2013 forlod han folketinget for at trække Enhedslisten ind i byrådet i hjembyen Aalborg. Det lykkedes flot med 3 mandater. Historien om Per Clausen er fortællingen om en engageret og søgende mand, der arbejdede sig op ved egen hjælp og med en social indignation og foragt for det populistiske og letkøbte som drivkraft. Men det er også fortællingen om et liv med stamværtshus i Aalborg, kolonihave, venner og den stille glæde ved at kunne udrette noget.

Jørgen Pyndt, født 1946. Uddannet journalist på Lolland-Falsters Folketidende 1967, derefter Aalborg Stiftstidende, Danmarks Radio og TV2 indtil pensioneringen i 2013. Har skrevet portrætbøgerne ”Henning G. – politisk og privat” om Aalborgs borgmester gennem 16 år, Henning G. Jensen, og ”Størup – ik’ så ringe endda” om Hirtshals’ borgmester gennem 30 år, Knud Størup. Har også skrevet ”It’s good to see you” om Skagen Festival gennem 40 år samt erindringsbogen ”Lun luft & fedt ler” om sin barndom og opvækst på Lolland. I dag er Jørgen Pyndt formand for den store ord-, sprog og litteraturfestival Ordkraft i Aalborg, ligesom han er en stærkt benyttet moderator og foredragsholder.

ISBN: 978-87-406-5238-3 Per Clausen og det røde Aalborg Af Jørgen Pyndt Vejl. pris 299,95 Udkommer: 31. januar 2019 300 sider Format: 150x225 mm, hardcover


Oversat til 12 sprog – 1. udgave udkom i England i oktober 2018


BIOGRAFI

25

Den første bog fra den levende legende … Tourminatoren selv … Peter Sagan

SAGAN: Min verden! Den første selvbiografi fra den tredobbelte verdensmester i landevejscykling Peter Sagan. Fra 2015 til 2017 vandt Peter Sagan verdensmesterskabet i cycling tre gange i træk. I sig selv en umulig bedrift. Ingen anden cykelrytter har formået at vinde den regnbuefarvede trøje tre gange i træk. Denne bedrift har gjort Peter Sagan til en af cykelsportens absolut største navne. Peter Sagans bedrift er kun en del af historien. Peter Sagan elsker ikke kun at vinde. Han elsker også at underholde. Cykelentusiaster over hele verden elsker ham for det. De jubler, når han han laver en “wheelie” og krydser mållinien på kun et hjul eller laver sjov på en af de mest besværlige stigninger på Mount Ventoux. Hans skæve smil og underfundige kommentarer til pressemøderne er værdsat og elsket af journalister. I bogen her beretter Sagan med egne ord om opvækst, familieliv, træningsprogrammer og de store sejre, han har vundet. Hans tid sammen med Bjarne Riis og den russiske rigmand Oleg Tinkoff kommer han også ind på.

Oplagt julegave til danske cykelfans

ISBN: 978-87-406-5294-9 SAGAN: Min verden! Af Peter Sagan Oversætter: Jesper Ralbjerg Vejl. pris: 249,95 Udkommer: 15. november 250 sider Format: 170 x 240 mm, hardcover


FORSIDE UNDER UDARBEJDELSE


HISTORIE

27

Hitlers uhyggelige propagandamaskine udfoldet gennem det tredje riges frimærker Kim Hjardar

Med hilsen fra Hitler Det tredje riges frimærker giver os en unik mulighed for at lære mere om nazisternes selvbillede, og om hvordan de ønskede at blive opfattet af omverdenen. Med hilsen fra Hitler fortæller Det tredje riges historie fra magtovertagelse til Hitlers sidste dage gennem nazisternes frimærkeproduktion. Propagandamærkerne viser en overflod af designs og motiver, som ikke bare fejrede Adolf Hitler, nazipartiet og militæret, men også komponister, forfattere, kunstnere, forskere, biler, lokomotiver, arbejdere og sportsbegivenheder. Motiverne på frimærkerne viser det tilsyneladende perfekte Tyskland, som nazisterne ønskede at skabe, men som i virkeligheden blev et af verdenshistoriens mest brutale regimer. ”Gentag en løgn ofte nok, og den bliver en sandhed”, sagde Joseph Goebbels, og nazipartiet fik da også produceret en meget, meget lang række frimærker både i Tyskland og i de besatte områder, hvorved der også optræder to danske frimærker i bogen.

Kim Hjardar er historiker og lektor ved Oslo Universitet. Han er selv ivrig filatelist. Foruden Med hilsen fra Hitler er på dansk udkommet Vikinger i krig, Vikingernes liv og færden og Vikinger – kort fortalt, og bogen er således hans fjerde i Danmark.

ISBN: 978-87-406-5200-0 Med hilsen fra Hitler Af Kim Hjardar Oversætter: Sigurd Toftdahl Terkelsen Vejl. pris 299,95 Udkommer: 21. februar 2019 252 sider Format: 175x225 mm, hardcover



HISTORIE

29

Historisk skildring af de danskere, som kæmpede på allieret side for Danmarks frihed Mikkel Plannthin

For Danmarks frihed Den 9. april 1940 invaderede tyske tropper Danmark. På få timer og uden stor modstand overgav regeringen sig til de invaderende kræfter. De valgte at samarbejde med nazisterne for at sikre sig en så stor grad af selvbestemmelse som muligt igennem samarbejdspolitikken. Det var dog ikke alle danskere, der accepterede overgivelsen. Udenfor landets grænser mobiliserede en række danskere sig for at kæmpe imod. Mere end 250 danske mænd og kvinder, der enten havde flygtet ud af landet, var blevet ufrivilligt eksileret eller havde emigreret, dukkede op på rekrutteringskontorer verden over for at melde sig frivilligt til at kæmpe for Danmarks frihed. "For Danmarks frihed. Danskere i de allierede luftvåben under 2. verdenskrig" er en historisk skildring af danskeres bidrag til de Allierede styrker under 2. verdenskrig. "For Danmarks frihed" er fortællingen om danske piloter i England, Tyskland og det britiske Coastal Command, danskeres rolle i luftkrigene over Middelhavet og Balkanhalvøen, danskere i tjeneste i Fjernøsten og under Stillehavskrigen, såvel som danskere, der tjente på slagmarken.

Mikkel Plannthin har igennem de seneste snart 20 år som amatørhistoriker interesseret sig for danskere, der gjorde tjeneste i de allierede luftvåben under 2. verdenskrig. Han har skrevet flere artikler om emnet til magasiner i ind- og udland og er skaberen af hjemmesiden www. danishww2pilots.dk. For Danmarks frihed er hans første bog. Han er født i 1973 i København, er uddannet på CBS og arbejder til daglig i Justitsministeriet

ISBN: 978-87-406-5258-1 For Danmarks frihed. Danskere i de allierede luftvåben under 2. verdenskrig Af Mikkel Plannthin Vejl. pris 299,95 Udkommer: 23. november 2018 356 sider Format: 140x210 mm, hardcover med smudsomslag



HISTORIE

Mein lieber Kristian fortæller om et mørkt og underbelyst kapitel i danmarkshistorien

31

Jens Peder Østergaard og Jacob Thorup Thomsen

Mein lieber Kristian I de sidste måneder af anden verdenskrig modtog Danmark godt en kvart million flygtninge fra primært de tyske østområder, enten deporteret af den tyske værnemagt eller på flugt fra den sovjetiske hær. Tre lejre på den jyske hede omkring Karup internerede frem til 1949 20.000 flygtninge. Flugt for livet – kamp for kærligheden fortæller historien om flere menneskeskæbner, som uløseligt og livslangt er bundet til disse lejre. Bogen fortæller om den tyske flygtning Margareta Komm og hendes families flugt fra Østpreussen, indtil hun ender adskilt fra sin familie i Grovelejren i Karup. Her forelsker hun sig i en lokal bondedreng ved navn Kristian Ø. Larsen. En forelskelse med alle tænkelige forhindringer, da al ”fraternisering” mellem flygtninge og lokale var strengt forbudt og blev håndhævet af bevæbnede vagter i lejrene. Men hverken Margareta eller Kristian opgav kampen for at blive forenet, og efter en årelang brevveksling og uden nogen fysisk kontakt får de hinanden, stifter familie og lever et midtjysk bondefamilieliv. Bogen fortæller også om den vestpreussiske flygtningedreng Horst Sanders, i dag 76 år, der efter flugten fra krigen, oplever flygtningelejrene indefra. Og som først hjemsendes til Tyskland for få år senere at blive ”familiesammenført” i Danmark, hvor han vokser op, bliver udlært og stifter familie.

Fra 1945 til 1949 døde op mod 20.000 tyske

flygtninge i flygtningelejre på dansk jord. Blot i 1945 døde 7.000 tyske børn

under fem år – heraf 3.000 spædbørn. Dermed døde der i efterkrigsårene flere civile tyskere i Danmark, end der døde danskere

af krigshandlinger under de foregående fem års besættelse.

I fortællingerne om disse menneskeskæbner danner der sig et billede af de kummerlige forhold i flygtningelejrene, mennesker spærret inde bag pigtråd og bevogtet af bevæbnede vagter. Kolde vintre, dårlig og sparsom kost og utilstrækkelig lægehjælp var hovedårsagerne til utilgiveligt mange dødsfald. En stor del af de tyske flygtningene var kvinder og børn – og tusinder af disse børn døde som flygtninge i Danmark.

Jakob Thorup Thomsen er 55 år, uddannet journalist og har læst historie ved Aarhus Universitet. Arbejder på Viborg Stifts Folkeblad. Jens Peder Østergaard er 58 år og uddannet journalist. Arbejder på Viborg Stifts Folkeblad. Har været medforfatter til lokalhistoriske bøger.

ISBN: 978-87-406-5092-1 Mein lieber Kristian Af Jens Peder Østergaard og Jacob Thorup Thomsen Vejl. pris 249,95 Udkommer: 22. november 2018 184 sider Format: 260x215 mm, hardcover


STYRK DIN FERTILITET

FORSIDE UNDER UDARBEJDELSE

Af Thilde Vesterby


KROP & SIND

33

Med yoga-øvelser og programmer, der øger muligheden for graviditet! Thilde Vesterby

Styrk din fertilitet Denne bog henvender sig til den, der gerne vil være gravid. Og særligt til den, der har villet være gravid i et stykke tid og måske har erstattet intimiteten derhjemme med kalendersex og grænseoverskridende lægeundersøgelser eller fertilitetsbehandlinger. Bogen er både til dem, der prøver at blive gravid naturligt og dem, der allerede er eller skal i IUI, IVF, ICSI-behandling eller forsøge med donoræg eller -sæd. Bogen er også skrevet til dem, der i takt med de negative graviditetstests eller måske endda graviditetstab er ved at miste troen på, at det kan lykkes. I stedet er det bekymringer og angst, der fylder, der hvor der skulle have vokset en baby. Og kedafdetheden over den manglende graviditet har sat sig fast. I bogen finder man yogaprogrammer, der er designet til at styrke kroppens naturlige fertilitet, åndedrætsøvelser, mindfulness og øvelser til stressreducering, så man kan finde tilbage i kroppen, finde accept af den situation, man er i nu, samt troen på, at det nok skal lykkes. Bogen akkompagneres af farvefoto, der hjælper en til at lave øvelserne derhjemme.

Thilde Vesterby har en BA i kommunikation og er cand.mag. i æstetik og kultur. Hun har i mange år arbejdet med kommunikation på bureauer og i sundhedsvæsenet. Efter sin egen lange fertilitetsrejse, som hun fortæller åbent om i bogen, har hun sagt sit faste job op for at støtte andre kvinder, der kæmper for at få deres børn via fertilitetsfremmende yoga og coaching

ISBN: 978-87-406-2210-2 Styrk din fertilitet! Af Thilde Vesterby Vejl. pris 249,95 Udkommer: 22. februar 2019 200 sider Format: 150x225 mm, hardcover



MAD, VIN

Bryg øl og lav mad med humle fra egen have

35

Karl Christian Gubi Schmidt

Håndbryggerens bog om humle Det er herligt selv at brygge sit øl. Man får under processen nogle gode oplevelser, og efterfølgende har man et dejligt øl. Dette gode produkt fortjener så også en god humle. Uden humle ville øllet nemlig smage som opblødt brød, og hvorfor ikke selv dyrke denne humle? Humlen er en nem plante, som man ikke kun har glæde af i ølproduktionen. Den er gennem århundreder blevet anvendt som et beroligende middel og er bestemt også interessant i madlavningen. For eksempel kan de nye skud, der kommer i marts, anvendes i salater, idet de smager som friske bønnespirer. Bogen giver nogle forslag til, hvordan humlen kan give skønne daglige smagsoplevelser. Bogen giver bl.a. svar på spørgsmål som: • Hvordan dyrker man humle? • Hvilke sygdomme og skadedyr skal man holde øje med? • Hvordan ved jeg, hvornår humlen er klar til at blive høstet? • Hvordan tørrer jeg den, så den bevarer sin farve, sin duft og sin herlige bitre smag? • Hvordan opbevarer jeg humlen bedst mulig?

Alt hvad hjemmebryggeren

(og andre humle­interesserede) behøver at vide for at dyrke

egen humle, hvad enten det

er til madlavning, som pryd i haven eller til ølbrygning

Karl Christian Gubi Schmidt er uddannet filosof og arbejder som efterskolelærer på Vestfyn. Han er passioneret humleproducent, har nærstuderet de mange forskellige humlesorter, besøgt humleproduktionsområder og har i en årrække leveret humle til et af Indslev Bryggeris velsmagende produkter.

ISBN: 978-87-406-5244-4 Håndbryggerens bog om humle Af Karl Christian Gubi Schmidt Vejl. pris 249,95 Udkommer: 14. februar 2019 148 sider Format: 170x240 mm, hardcover



MAD, VIN

TV-kokken Claus Holms private dessert­opskrifter, udviklet i hjemmet på sydfyn gennem 25 år

37

Claus Holm

Holms desserter Den landskendte tv-kok Claus Holm har i årevis brilleret med opskrifter, tvoptræden og kogebøger med opskrifter fra det salte køkken. Det søde køkken har han langt hen ad vejen holdt sig fra – undtagen i hjemmet i Svendborg, hvor kone og gæster gennem mange år er blevet budt på Claus Holms eksperimenter fra det søde univers. Nu kommer opskrifter frem fra de private gemmer og udgives i bogform i "Holms desserter". Som altid med Claus Holm er der noget for alle, uøvet som veltrænet i køkkenet – alle kan være med. Opskrifterne er inddelt i "De kolde", "De varme", "Dem du kan lave dagen før", "De nemme" og "De rigtigt svære" – med andre ord, der er noget for enhver smag og evner i et køkken.

Claus Holm

ISBN: 978-87-406-5128-7

Holms desserter – sødt og simpelt til hverdag og fest Af Claus Holm Vejl. pris 249,95 Udkommer: 19. oktober 2018 148 sider Format: 190x250 mm, hardcover


Kontakt: Martin Graae Jørgensen Tel: +45 8612 7916 mgj@turbine.dk

www.turbine.dk


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.