Turbines udgivelsesprogram foråret 2019

Page 1

1

Skønlitteratur & faglitteratur marts til juni ’19



Indhold Skønlitteratur

Faglitteratur

Lærerindens sang | Vigdis Hjorth . . . . . . . . . . . . . 7

Rudi og jeg | Hosea Dutschke . . . . . . . . . . . . . . . 27

Mørkekammeret | Camilla Hjørnholm Olsen . . . . 9

Den røde brænding | Jakob Tøtrup Kjærsgaard . 29

Kinderwhore | Maria Kjos Fonn . . . . . . . . . . . . . . 11

Tenno | Asger Røjle Christensen . . . . . . . . . . . . . . 31

Den sidste hjælper | Cathrine Knudsen . . . . . . . . 13

Tivoli | Marian Haugaard Steffensen og

Som om vi aldrig rigtigt fandtes |

Ann Malmgren . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 33

Rikke Dahl . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 15 Thors hammer | Rasmus Dahlberg . . . . . . . . . . . . 17

Børn & unge

Codex | Tom Egeland . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 19

Lille Pinds puttetid | Elvira Fragola . . . . . . . . . . . 37

Dronningen af Saba | Knut Hamsun . . . . . . . . . . 21

Børnene fra grotterne | Henriette Rostrup . . . . . . 39

Stjernestunder | Stefan Zweig . . . . . . . . . . . . . . . 23

Roser og violer | Gry Kappel Jensen . . . . . . . . . . 41



5

Skønlitteratur


© Fotograf Agnete Brun


SKØNLITTERATUR

Vigdis Hjorth er tilbage efter successen Arv og miljø

7

Vigdis Hjorth

Lærerindens sang Lærerindens sang er en roman om at blive rokket grundigt i sin selvforståelse. Lotte Bøk er en engageret underviser i dramatik på Kunsthøjskolen i Oslo og underviser blandt andet i Bertolt Brechts dramatik. En dag spørger afgangseleven Tage Bast om lov til at lave en film af undervisningen hos nogle udvalgte undervisere, men også om livet uden for skolen. Lotte er først skeptisk, men giver efter. Bast vil gerne komme hjem til hende for at undersøge, om der er sammenhæng mellem liv og undervisning. Som arbejdet skrider frem, udviskes grænserne herimellem. Hvad sker der med et menneske, som har følt sig tryg i sin rolle og i sit liv, men som pludselig sidder i en biografsal og ser sig selv med en andens udforskende blik?

êêêêê  Stavanger Aftenblad

êêêêê  Dagbladet

êêêêê  Bergens Tidende

êêêêê  VG

êêêêê  Fædrelandsvennen

Vigdis Hjorth (født i 1959) er en norsk forfatter. I 2016 udgav hun den anmelderroste (og årets mest omtalte roman i Norge) Arv og miljø, for hvilken hun vandt både Bokhandlerprisen og Kritikerprisen. Desuden blev bogen nomineret til Nordisk Råds Litteraturpris. Arv og miljø er solgt til udgivelse i 16 lande.

ISBN: 978-87-406-5274-1 Lærerindens sang Af Vigdis Hjorth Oversætter: Karen Fastrup Vejl. pris 299,95 Udkommer: 7. juni 2019 250 sider Format: 140x210 mm, hardcover med smudsomslag


Foto: David Bering


SKØNLITTERATUR

En roman om at vokse op i en familie, som er splittet på grund af besættelsen Camilla Hjørnholm Olsen

Mørkekammeret To brødre, Skrædderen og Boghandleren, befinder sig på hver sin side af besættelsen. Boghandleren er frihedskæmper, Skrædderen er nazist og marcherer heilende gennem den provinsby, hvor familien bor, og rejser til østfronten for at kæmpe. Da krigen slutter, har begge brødre overlevet, og familien er dybt splittet, en splittelse, som ikke uden videre lader sig læge af tidens gang. Da romanens hovedperson bliver født i 1975, er det som datter af Boghandleren. Den angrende nazist, Skrædderen, er hendes onkel. Hun vokser op i en vestjysk provinsby, i en splittet familie, som en del af Boghandlerens andet kuld børn. Byen er delt op mellem de indremissionske og alle de andre, og hovedpersonens barndom er præget af manglen på sammenhængskraft. Hun forsøger at finde sin plads i verden i samarbejde med sin lillesøster, men det kan være svært at slå rødder og få venner, når man er vokset op i en dysfunktionel familie.

9

Mens Skrædderen var ved Østfronten og skød og

lemlæstede russiske mænd, voldtog russiske kvinder og drak vodka, cyklede min

far i spærretidens mørke

rundt i stationsbyen for at

planlægge sabotageaktioner mod besættelsesmagten.

Camilla Hjørnholm Olsen har skrevet en roman, som bygger på hendes egen familiehistorie. Om en far, som var frihedskæmper, og som familien elsker at fremhæve, og en onkel, der var nazist, og som de forsøger at skjule. En roman om at være barn og ung i provinsdanmark i 1970’erne og 1980’erne, og om at være følsom, ensom og rodløs.

Camilla Hjørnholm Olsen. Født 1975, har gået på Vesterbro Forfatterskole og Gladiatorskolen. Hun fik sine første tekster trykt i det litterære tidsskrift Slagtryk og har tidligere udgivet kortprosaværket Sample. Mørkekammeret er hendes debut som romanforfatter.

ISBN: 978-87-406-5462-2 Mørkekammeret Af Camilla Hjørnholm Olsen Vejl. pris 249,95 Udkommer: 11. april 2019 220 sider Format: 140x210 mm, hardcover med smudsomslag


Photo © Tine Poppe


SKØNLITTERATUR

”Løfter arven efter Herbjørg Wassmo.” – Ingunn Økland, Aftenposten

11

Maria Kjos Fonn

Kinderwhore Charlottes mor er altid hjemme, og alligevel er hun der aldrig rigtig. Hun tilbringer størstedelen af tiden med at sove og fylder sig med stærke piller for at være mindst muligt vågen. Når moren ikke sover, skaffer hun nye fædre til sin datter. En af dem viser Charlotte, at livet kan være anderledes og bedre. Men det varer alt for kort tid, så kommer der en ny far. Som 12-årig får Charlotte en far, som ikke kan kende forskel på hende og moren. Hun begynder at forstå fordelen ved morens pilleforbrug, for med pillerne kan hun lukke af for sine følelser. Charlotte kommer hurtigt til at leve fuldstændig afskåret fra såvel sig selv som andre mennesker. Men kan man overhovedet klare sig gennem så destruktiv en barndom? Kinderwhore er en rå og stærk historie om en opvækst med en far for meget og en mor for lidt.

Nomineret til Brageprisen 2018

Maria Kjos Fonn (f. 1990) debuterede med den anmelderroste novellesamling Dette har jeg aldri fortalt til noen i 2014. Hun blev nomineret til Tarjei Vesaas’ debutantpris for novellesamlingen og modtog Aschehoug forlags debutantstipendium. Hun studerer litteraturvidenskab og arbejder som freelance­journalist.

ISBN: 978-87-406-5463-9 Kinderwhore Af Maria Kjos Fonn Oversætter: Mette Stepnicka Vejl. pris 249,95 Udkommer: 25. april 2019 230 sider Format: 140x220 mm, hardcover med smudsomslag



SKØNLITTERATUR

Smuk og foruroligende roman om det naturliges nedbrydelse Cathrine Knudsen

Den sidste hjælper Da hovedpersonens mand, Mikhail, dør, står hun alene tilbage med deres to børn, Gjertrud og Bruno, og den gård, hvor de sammen holder silkegeder; en genmanipuleret art fra hvis mælk, man kan udvinde silke. Hun føler sig fortabt, da hun indser, at det liv og den familie, som hun havde forestillet sig, hun kunne give sine børn, ikke bliver til virkelighed. Og da hun er nødt til at tage et job på en institution, som kræver, at hun er der flere døgn i streg, sniger noget unaturligt sig ind i hendes og børnenes liv. Ligesom det unaturlige bliver en større del af verden og af dyrenes kroppe og af menneskenes kroppe. I Cathrine Knudsens både smukke og dybt foruroligende roman er den teknologiske udvikling og integrering i vores hverdag taget et skridt videre, end vi kender det. Hovedpersonen holder silkegeder på en gård, så silken kan anvendes af militæret, det biologiske liv sættes op mod vores evne til at manipulere kroppen, som vi ønsker den, og hovedpersonen overvejer at sælge sin ene nyre, forbruge sin krop, for at købe tid sammen med sine børn. En tankevækkende, filosofisk roman, som har fået en bragende flot modtagelse i hjemlandet Norge.

13

“Med stort mod skildrer Cathrine Knudsen

samtidens forsøg på at gøre døden til noget vagt og manipulerbart” – Aftenposten

êêêêêê ”Karl Ove Knausgårds forlag har udgivet en bog, som overgår hans egne.” – Stavanger Aftenblad

Cathrine Knudsen. Født 1970, norsk forfatter, som har høstet fantastiske anmeldelser for sine fem romaner. Den sidste hjælper er hendes anden roman, som er skrevet i tæt samarbejde med tekstredaktør Karl Ove Knausgård.

ISBN: 978-87-406-5443-1 Den sidste hjælper Af Cathrine Knudsen Oversætter: Niels Lyngsø Vejl. pris 299,95 Udkommer: 23. april 2019 270 sider Format: 140x210 mm, hardcover med smudsomslag



KRIMI

“Plottet er fremragende komponeret” – Gunnar Staalesen Rikke Dahl

Som om vi aldrig rigtigt fandtes “Vi dør snart, Christin. Allesammen.” Den succesrige scenograf Christin Lindberg modtager en foruroligende besked i telefonen. Et opkald fra fortiden, der tvinger Christin ud på en rejse, hun ellers havde forsvoret nogensinde at foretage. Tilbage i tiden, tilbage til hjembyen og den mørke provins. Nikolaj Hoffman, den engang så karismatiske og talentfulde forsanger i bandet Smaltown Empire, er fundet død i en grøftekant. Og noget er galt, fornemmer Christin, noget, der hænger sammen med fortiden og de uskyldige og eventyrlige ungdomsår. I sin søgen efter hjælp opstøver Christin den lokale journalist, Micki Reiss, som dengang stod på sidelinien, hver gang Smalltown Empire spillede koncert. Micki har svært ved at tage Christins mærkelige mistanker alvorligt, men efterhånden som de sammen graver i fortiden, afdækker de trin for trin et farligt maskespil på liv og død, hvor intet var, som det tog sig ud. Det var, som om de aldrig rigtig fandtes. SOM OM VI ALDRIG RIGTIGT FANDTES er en thriller om ambitioner, hemmeligheder, skyld, fortrængning og mord – en uhyggelig og overraskende fortælling om de ting, som det lykkes mennesker at leve med.

15

“Kjære Rikke,

Først og fremst må jeg bare si tusen takk for den fantastiske leser­opplevelsen du har gitt meg! Jeg måtte bare legge alt annet til side og få lese manuskriptet ditt ferdig, for her er det både spenning, opplevelse og ikke minst en gåte som nøstes opp bit for bit og får aller siste bit lagt på plass på aller siste side – akkurat som det skal være, hvis en krimiforfatter har fått det skikkelig til. Jeg må bare si at det blir en stor personlig skuffelse for meg hvis ikke dette blir en internasjonal boksuksess, for det fortjener du virkelig ... – ja, som du skjønner, min begeistring tar ingen ende.” Den norske krimiforfatter Gunnar Staalesen, forfatter til flere end 20 kriminalromaner og manden bag Varg Veum-serien, internationale bestsellere udgivet i 12 lande.

Mød Rikke Dahl på Krimimessen 2019 lørdag den 6. april kl. 16.00

Rikke Dahl er cand. mag. i Litteraturvidenskab fra Københavns Universitet. Hun har tidligere skrevet for Dagbladet Information, Tidsskriftet Vagant samt Dansk Noter og har desuden undervist på Folkeuniversitetet. Som om vi aldrig rigtigt fandtes er hendes første roman.

ISBN: 978-87-406-5323-6 Som om vi aldrig rigtigt fandtes Af Rikke Dahl Vejl. pris 249,95 Udkommer: 28. marts 2019 250 sider Format: 140x210 mm, hardcover med smudsomslag



KRIMI

Nyt bind om Pandoracellen – serien er solgt til Zentropa til filmatisering Rasmus Dahlberg

Thors hammer – en sag for ­Pandoracellen Når kun håbet er tilbage … Jonas Kvist fra Beredskabsstyrelsen rejser til Island sammen med Pandoracellen – en lille gruppe af meget forskellige eksperter, som ved flere lejligheder har vist deres værd i krisesituationer. Sammen skal de deltage i en katastrofeøvelse med de islandske beredskabsmyndigheder, men træning bliver til virkelighed, da vulkanen Katla går i udbrud. Fra deres base om bord på kystvagtskibet Thor følger Pandoracellen udviklingen tæt, mens islændingene forbereder sig på lavastrømme, giftige gasser og floder af smeltevand fra gletsjeren på Katlas top. Mens askeskyen fra vulkanudbruddet nærmer sig Europas luftrum, og nye trusler dukker op fra en overraskende kant, må Jonas lede Pandoracellen, som pludselig får en central rolle i håndteringen af krisen. Samtidig udøver en ung, mystisk kvinde med en hammer tatoveret på håndryggen en stærk indflydelse på Jonas, og han hvirvles ind i et islandsk familiedrama med forbindelser til både vulkanen og Pandoracellens tidligere bedrifter. Da situationen udvikler sig allermest kritisk, må Jonas selv kaste sig ud i kampen for alt det, han har kært. Tidligere udkommet: Rasmus Dahlberg (f. 1977) er cand.mag. i historie og ph.d. i katastrofevidenskab. Medstifter af Copenhagen Center for Disaster Research (COPE) ved Københavns Universitet og tidligere tilknyttet Beredskabsstyrelsen. Forsker og underviser ved Forsvarsakademiet og forfatter til en lang række fag- og skønlitterære bøger, bl.a. 100 års katastrofer, Danske Katastrofer og Lisbeth Storm-trilogien Solstorm, Jordskælv og Stormflod.

ISBN: 978-87-406-5483-7 Thors hammer (Pandoracellen 3) Af Rasmus Dahlberg Vejl. pris 249,95 Udkommer: 4. april 2019 250 sider Format: 140x210 mm, softcover med flapper

17


Foto: Kjetil Andersen/Strawberry Publishing


KRIMI

Ny krimi af en af Norges mest anerkendte krimiforfattere

19

Tom Egeland

Codex En tornekrone. Et kodeks. Et mysterie … I en paves grav i Rom finder arkæologer Jesus’ tornekrone og en 2000 år gammel tekstsamling – et kodeks – som kaster dramatisk lys over kristendommens tilblivelse. Da to arkæologer bliver fundet dræbt, og tornekronen og kodekset forsvinder, må arkæolog Bjørn Beltø forsøge at opspore relikviet og det gådefulde manuskript – for at afsløre, hvem der står bag drabene.

êêêêê  VG

Codex er en teologisk thrilller af Tom Egeland, som står bag mange bestsellere. Senest er Lasaruseffekten udkommet på dansk.

Tidligere udkommet:

Norske Tom Egeland har solgt over 1,5 millioner bøger på mere end 25 sprog og har høstet stor international anerkendelse for sine mange bøger.

ISBN: 978-87-406-5410-3 Codex Af Tom Egeland Oversætter: Rasmus Klitgaard Hansen Vejl. pris 299,95 Udkommer: 22. marts 2019 480 sider Format: 140x220 mm, softcover med flapper



TURBINES KLASSIKERSERIE

Knut Hamsuns noveller i udvalg

21

Knut Hamsun

Dronningen af Saba og andre noveller De fleste danske læsere kender Knut Hamsun for fremragende romaner som Sult, Pan, Victoria og Markens grøde – bøger, som med rette bliver fremhævet som højdepunkter i skandinavisk litteratur. Men en stor og vigtig del af Hamsuns forfatterskab er desværre næsten gået i glemmebogen; nemlig de helt vidunderlige noveller og essays, som løbende blev udgivet gennem forfatterskabet. Det råder Turbine nu bod på med denne klassikerudgivelse. Knut Hamsun er den dag i dag hyldet for sin næsten hektiske og naturalistiske stil, som især kendes fra hovedværket Sult. Det er denne stil, som også flere af novellerne udmærker sig ved, og juvelen i novelle-kronen er den livlige og rørende Dronningen af Saba om en ung mand, som genser sin ungdoms tabte kærlighed på toget fra København til Kalmar. Hun forsvinder for ham i perronens mylder, men han indlogerer sig på et hotel og søger, næsten som i en feber, den unge kvinde i Kalmars gader … for til sidst at finde hende spadserende i en park med sin mand. Hamsuns noveller er fulde af dybe personbeskrivelser, besynderlige situationer og et sprog så gnistrende levende, at man næsten kan høre det udtalt for sit indre øre. Dronningen af Saba og andre noveller af Knut Hamsun er vigtig, nordisk litteratur, sprogligt opdateret og klar til at finde nye læsere.

Knut Hamsun. Norsk forfatter født 1859 og død i 1952. Regnes for en af Nordens største forfattere gennem tiden. Hovedværket Sult blev Hamsuns store gennembrud i 1890, en roman, der brød med tidens stil og skabte en næsten hektisk fortællestemme, som skulle spejle storbyen Kristianias jag. Hamsuns noveller hører til blandt det bedste, forfatteren skrev. Knut Hamsun modtog Nobelprisen i litteratur i 1920.

ISBN: 978-87-406-5474-5 Dronningen af Saba og andre noveller Af Knut Hamsun Sprogligt revideret af Jakob Harrits I udvalg ved og med efterskrift af Sonny Sahl Vejl. pris 229,95 Udkommer: 29. maj 2019 ca. 200 sider Format: 130x195 mm, softcover



TURBINES KLASSIKERSERIE

Nyoversat klassiker om historiens højdepunkter

23

Stefan Zweig

Stjernestunder Stefan Zweigs udødelige klassiker Stjernestunder har i mange år været uopdrivelig på dansk, men findes nu i denne nyoversættelse af Lone Østerlind, som en del af Turbines klassikerserie. Langt størstedelen af den tid, som er gået, og de ting, der er sket i verdenshistorien, er aldrig blevet beskrevet af nogen og er gået over i glemslen. Men der findes tidspunkter, det kan være en enkelt dag, en enkelt time eller bare et enkelt minut, hvor noget monumentalt, heroisk eller historisk vigtigt finder sted, og hvor hele verdenshistoriens fokus på dette tidspunkt er på denne hændelse; på denne stjernestund. Stefan Zweigs bog består af fjorten spændende og fortællende essays, som hver handler om en stjernestund i menneskehedens historie. Det er historieskrivning, så underholdende gestaltet, som var det en medrivende roman. De fjorten stjernestunder er bl.a. Scotts færd til Nordpolen, opdagelsen af nordvestpassagen, Händels komposition af ”Messias”, Waterloo og opdagelsen af El Dorado. I den senest udkomne danske oversættelse, Clara Pontoppidan 1950, var der i bogen tolv Stjernestunder, som den oprindeligt blev udgivet i 1917, men allerede i den tysksprogede udgave fra 1919 havde Stefan Zweig skrevet to yderligere stjernestunder. De to stjernestunder er blevet oversat til denne udgave og optræder således for første gang i en dansk oversættelse! De to stjernestunder handler om Cicero og Woodrow Wilson.

Stefan Zweig. Østrigsk forfatter født 1881 og død i 1942. Vel nok Østrigs mest kendte forfatter gennem tiden. Skrev både historie, biografier og romaner og er især kendt for hovedværkerne Verden af i går og Stjernestunder, som nu findes i denne nye oversættelse. Begik i 1942 selvmord sammen med sin hustru i fortvivlelse over nazismens fremmarch.

ISBN: 978-87-406-5477-6 Stjernestunder Af Stefan Zweig Oversætter: Lone Østerlind Vejl. pris 229,95 Udkommer: 29. maj 2019 220 sider Format: 130x195 mm, softcover



25

Faglitteratur



BIOGRAFIER

Rudi Dutschke: Pacifisten og studenter­ lederen, der blev skudt ned på åben gade Hosea Dutschke

Rudi og jeg En personlig fortælling om at vokse op med en far, som i 60’erne og 70’erne var den tyske højrefløjs hadeobjekt nummer ét. Hosea Dutschke, som bor og er vokset op i Aarhus, fortæller levende og medrivende om sin far, Rudi Dutschke. En aprildag i 1968 var Rudi Dutschke på vej til apoteket for at købe medicin til sin syge søn, da højreekstremisten Josef Bachmann krydsede gaden over mod Rudi og skød ham fire gange. Rudi Dutschke overlevede i første omgang attentatet, men med svære mén. Han udviklede på grund af skaderne den epilepsi, som endte med at tage livet af ham i 1979, hvor han druknede i sit badekar juledag. Det var Rudis 10-årige søn, Hosea Dutschke, der fandt sin far og forsøgte at løfte hans krop op af vandet. En oplevelse, der naturligvis har mærket Hosea dybt, ligesom attentatet har, og givet stof til at skrive en på samme tid dybfølt og smertefuld biografi om faren. I 1971 flyttede familien til Aarhus, da Rudi Dutschke fik ansættelse på Aarhus Universitet, og familien var de følgende år en stor del af venstrefløjsmiljøet i arbejderkvarteret Ø-gaderne, som det f.eks. er beskrevet i Sissel Jo-Gazans roman Blækhat. Rudi og jeg er en personlig bog om at vokse op med en berømt og berygtet far og om en familie, der må holde sammen efter Rudis alt for tidlige død.

Hosea Dutschke. Født 1968 i Berlin, men voksede op i Ø-gadekvarteret i Aarhus, hvor han og hans forældre var en del af det progressive universitetsmiljø. Søn af venstrefløjsikonet Rudi Dutschke, som døde juledag 1979 af følgevirkningerne fra attentatet mod ham i 1968.

ISBN: 978-87-406-5458-5 Rudi og jeg Af Hosea Dutschke Vejl. pris 299,95 Udkommer: Medio maj ca. 250 sider Format: 140x210 mm, hardcover med smudsomslag

27



SAMFUND

Enestående og hidtil ukendte skildringer af de danskerne, der frivilligt deltog i ­landsætningen, mens en regn af kugler piskede havet op omkring dem

29

Jakob Tøtrup Kjærsgaard

Den røde brænding I 2019 er det 75-året for D-dagen. I den anledning udkommer Den Røde Brænding. Der er tale om en enestående menneskelig skildring af de danskere, der kæmpede for de allierede før, under og efter invasionen i Normandiet. Den Røde Brænding fortæller historien om de danskere, der var en del af den allierede indsats i Normandiet – bogen bidrager også med ufortalte danske beretninger, som aldrig er blevet publiceret før nu. Der fokuseres på de gribende danske førstehåndsberetninger, og forfatteren lader personerne fortælle historien ud fra deres perspektiv. Bogen behandler de danske beretninger om perioden fra Danmarks besættelse op til invasionen, D-Dag d. 6. juni 1944 og den efterfølgende periode af Operation Overlord, som uden tvivl var et af de vigtigste slag i det 20. århundrede. Afsluttende vil perioden efter krigen blive behandlet for at belyse effekten af at være en del af krigen, samt hvordan det var at vende tilbage til Danmark, for fleres vedkommende efter mere end fem års deltagelse i Anden Verdenskrig.

Jakob Tøtrup Kjærsgaard er uddannet historiker og har i årevis bearbejdet historien om 2. Verdenskrig. Han har arbejdet ved Kystmuseet og Utah Beach Museum i Normandiet og er desuden rejseleder for det militærhistoriske rejseselskab, Cultours. Han har skrevet flere artikler og bidraget til historiske TV-dokumentarer. Den Røde Brænding er hans første bog.

ISBN: 978-87-406-5273-4 Den Røde Brænding Af Jakob Tøtrup Kjærsgaard Vejl. pris 299,95 Udkommer: 6. juni 2019 300 sider Format: 200x260 mm, hardcover



SAMFUND

31

Beretning om den japanske kejser, kejserfamilien og kejserdømmet Asger Røjle Christensen

Tenno: Japans kejserdømme i nutiden Den 1. maj får Japan ny kejser. Kejser Akihito er blevet en gammel mand, og han har efter stor debat fået lov til at gå på pension. Kronprins Naruhito bliver Japans 126. kejser. Beretningen om kejseren, kejserfamilien og kejserdømmet er en fascinerende fortælling om nogle afgørende skift i Japans historie. I anledning af tronskiftet den 30. april udsender Turbine en fængende og letlæst bog af journalisten, forfatteren og Japan-kenderen Asger Røjle Christensen. Bogen vil have hovedvægt på de seneste generationer. Den vil handle om nogle dramatiske menneskeskæbner, og selv om det japanske kejserdømme stadig er en uhyggeligt lukket verden, vil den bringe læseren tæt på livet bag voldgraven, der omkranser kejserpaladset i Tokyo. Bogen vil kulørt, men nøgternt gennemgå kejserdømmets historie og forklare, hvorfor det på baggrund af verdenskrigen aldrig kan blive så upolitisk en institution, som et europæisk kongedømme er. Men den vil samtidig vise, hvordan den afgående kejser Akihito i de sidste tredive år har gjort en formidabel indsats for at bringe det japanske kejserdømme ind i nutiden. Tidligere udkommet:

Asger Røjle Christensen (62 år) er en erfaren journalist og forfatter, der har fulgt udviklingen i Japan og Østasien i fire årtier og boet elleve år af sit liv i Tokyo. Han kender ikke kejseren personligt – det er der ikke ret mange, der gør – men han kender udviklingen i almindelige japaneres forhold til deres kejser.

ISBN: 978-87-406-5476-9 Tenno: Japans kejserdømme i nutiden Af Asger Røjle Christensen Vejl. pris 249,95 Udkommer: 17. april 2019 250 sider Format: 115 x 190 mm, hardcover


6


HUS & HAVE

Midt mellem Tivolis forlystelser finder man en have så smuk – en grøn og blomstrende kulturarv

33

Marian Haugaard Steffensen og Ann Malmgren

Tivoli: En eventyrlig blomstrende have Tivoli omtales ofte som en forlystelsespark. Alle kender Dyrekarrusellen, Ballongyngen og den nye vilde forlystelse Himmelskibet. Vi kender Grøften og Nimb, og lige nu er den nye Food Hall på alles læber. Men Tivoli er meget mere. Tivoli er også en have med smukke træer, med blomstrende bede og med en Japansk Have. Tivoli er et stykke grøn og levende kulturarv midt i vores hovedstad. Det er dét, der gør Tivoli enestående. At Tivoli er en have først og fremmest – en have med forlystelser. Bogen har fokus på haven i Tivoli og dens poetiske og eventyrlige sider. Hovedvægten lægges på det grønne – beplantningerne, vandet, træerne, blomsterne. Dét, som løfter Tivoli milevidt over andre forlystelsesparker rundt omkring i verden. Det bliver en billedrig bog, som viser og fortæller om Tivolis grønne indslag fulgt igennem årstiderne. Vi finder Tivolis hemmelige hjørner, sætter fokus på Tivolis trylleri i den flimrende skygge fra de mange smukke træer, viser bedenes skønhed og fortæller om den kultur, der ligger bag de orientalske haveafsnit. Målet er, at læseren får øje for Tivolis grønne sider – for haven i haven – og for områder, der måske er mindre kendte.

Marian Haugaard Steffensen, født 1958 i Odder. Hun er uddannet cand. agro. med en tillægsuddannelse i journalistik og har virket som landsbrugsrådgiver, -underviser og lærebogsskribent gennem en årrække. Gennem de seneste 20 år har hun arbejdet som skribent, redaktør og fagredaktør ved Haveselskabets medlemsblad, Haven, samt magasinet Alt om Haven og skrevet et par havefaglige bøger.

Ann Malmgren, uddannet portrætog fagfotograf med særlig passion for blomster, natur og havefotografi. Arbejder som freelancefotograf for tidskrifter, magasiner og bøger og er desuden uddannet coach og underviser i fotografi.

ISBN: 978-87-406-5245-1 Tivoli: En eventyrlig blomstrende have Af Marian Haugaard Steffensen og Ann Malmgren Vejl. pris 349,95 Udkommer: 24. maj 2019 450 sider Format: 235x300 mm, hardcover



35

Børn & unge



BILLEDBØGER

Sødmefuld højtlæsningsbog til sengetid

37

Elvira Fragola

Lille Pinds puttetid Pindsvinet Lille Pind er den nyeste figur fra den danske illustrator og forfatter Elvira Fragolas hånd. Via smukke og klassiske illustrationer og en enkel tekst fortæller Elvira en sød og varm fortælling, der egner sig perfekt til godnatlæsning, når dagen skal fordøjes. Det er Lille Pinds puttetid, og Pindemor siger godnat, men Lille Pind kan slet ikke sove. Der er alt for mange tanker i hendes hoved. Lille Pind kigger lidt på Månen, og hun og mor snakker om alle de ting, de skal opleve sammen. Når det bliver forår, vil Lille Pind ud at flyve med drage, om sommeren vil hun dyppe poterne i bækken, om efteråret vil hun gå tur i regnvejret, og om vinteren vil hun kælke og bygge snelygter. ”Det er det bedste, jeg ved,” siger Lille Pind. ”Jeg synes, det bedste er, når du kommer ind til mig bagefter,” siger Pindemor. Lille Pinds puttetid er en sød og klassisk godnathistorie om kærligheden mellem mor og barn. Fra 3 – 6 år.

Elvira Fragola er illustrator og forfatter. Hun står bag bøgerne om børnene fra Mumleby, og sidste år udkom desuden fagbogen Fuglene i min have.

ISBN: 978-87-406-5487-5 Lille Pinds puttetid Af Elvira Fragola Vejl. pris 149,95 Udkommer: 13. maj 2019 60 sider Format: 150x220 mm, hardcover



BØRNEBØGER

Den spændende fortsættelse på historien om børnene fra Den døde by

39

Henriette Rostrup

Børnene fra grotterne – Den døde by bind 2 Alif er sammen med flere andre børn blevet taget til fange af Folket, der lever på Den Anden Side. Folket består udelukkende af voksne, der har mistet evnen til at elske, og hvor der i Alifs verden ikke længere findes nogen voksne, findes der blandt Folket ingen børn. I de mørke grotter holdes de kidnappede børn fanget, og de lange, ensomme dage afbrydes kun af korte besøg hos Mor-damer, der med døde øjne og hårde hænder fortvivlet forsøger at lege med de skrækslagne børn. Alif plages af drømme om sine venner tilbage i Krematoriet, og han rammes af tvivl. Er han virkelig Drengen, som kan stoppe ulvene og sovesygen, der tog livet af alle de voksne tilbage i hans egen verden? Og kan han redde børnene fra grotterne? Alif føler sig ikke som en helt, og han kan i hvert fald ikke gøre det alene. Heldigvis møder han to andre børn i grotterne, og sammen lægger de en plan, så de kan flygte og finde vej tilbage til deres egen verden. Børnene fra grotterne er opfølgeren til Drengen fra Krematorium D – andet bind i den dystopiske spændingsserie Den døde By.

Tidligere udkommet:

Henriette Rostrup er forfatter, oversætter og cand.mag. i moderne litteratur og litteraturformidling. Hun har skrevet flere romaner, blandt andet Det år vi gik til begravelser fra 2015. Sidste år udkom første bind i trilogien Den døde by: Drengen fra Krematorium D.

ISBN: 978-87-406-5415-8 Børnene fra grotterne – Den døde by bind 2 Af Henriette Rostrup Vejl. pris 199,95 Udkommer: 4. april 2019 150 sider Format: 150x220 mm, hardcover


Gry Kappel Jensen er cand.mag i historie og nordisk sprog og litteratur. Hun har siden 2008 arbejdet som oversætter, forfatter og redaktør og har udgivet en række bøger for børn – Roser og Violer er hendes første young adult-roman. Foto: Karin Hald


Y/A

Første bind i ny fantasyserie

41

Harry Potter møder SKAM – tilsat nordisk noir Gry Kappel Jensen

Roser og violer (Rosenholm-trilogien bind 1) Roser er røde. Violer er blå. Jordbær er søde. Er du mon ligeså? Det er tidligt om morgenen d. 7. juli, og fire piger fra fire forskellige steder i Danmark er på vej til Rosenholm Kostskole et sted på Sjælland. Alle har de fået en invitation til et informationsmøde på den mystiske skole. Ingen af dem ved, at mødet vil ændre deres liv for evigt … Da de møder op på skolen, finder pigerne snart ud af, at Rosenholm ikke er et almindeligt gymnasium – det er et sted, der uddanner magikere. En helt ny verden åbner sig for pigerne, der nu skal til at lære deres egne evner at kende, men i løbet af deres første år på skolen vikles de ind i opklaringen af en gammel mordgåde, der truer med at få fatale følger i nutiden. Roser og violer er første bind i fantasytrilogien Rosenholm – en ny serie til teenagere og y/a-læsere. Den er fyldt med magi, romantik og mystik, og de magiske elementer er bl.a. inspireret af nordisk mytologi, naturmagi og åndemaneri. Som typisk for young adult-romaner er Roser og violer også en coming-of-age-historie, der handler om at finde sig selv, om venskaber og om (forbudt) kærlighed.

ISBN: 978-87-406-5479-0 Roser og violer (Rosenholm-trilogien bind 1) Af Gry Kappel Jensen Vejl. pris 249,95 Udkommer: 23. maj 2019 300 sider Format: 140x210 mm, hardcover med smudsomslag


Kontakt: Martin Graae Jørgensen Tel: +45 8612 7916 mgj@turbine.dk

www.turbine.dk


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.