INSIGHT
Public IT & Digital Executive Forum
"New Tech – from PoC to Large Scale"
STIG LUNDBECH
Tak til vores
PARTNERE Hewlett Packard Enterprise (HPE) har i mere end 75 år
A Platform for the Future of Work
været og er en af de førende IT innovationsvirksomheder.
Citrix is a digital workspace platform that gives employees everything they need to be productive in one unified
Sammen hjælper vi offentlige organisationer med at
experience while arming IT with the visibility, simplicity,
flytte sig fra den traditionelle organisation til fremtidens
and security needed to enable and control it all.
digitale organisation ved bl.a at effektivisere og digitalisere
Since 1989, Citrix has made it easier for people to access
deres processer med løsninger fra både HPE og Aruba. Vi
the applications and content they need to do their very
leverer innovative brugerløsninger, der kan optimere og
best work – wherever and whenever work needs to get
effektivisere styring af møderum, lokaler samt bygninger,
done. Today, more than 100 million users across 400,000
give brugere adgang til nye services – kombineret med
organizations – including 99% of the Fortune 500 – trust
nem, dynamisk og fleksibel sikkerhed.
Citrix to power a better way to work. We deliver: digital workspace, networking and security, and
Vi leverer løsninger baseret på åbne standarder og af høj
analytics technologies to help you.
kvalitet og værdi, rådgivning og support - og med en af markedets laveste driftomkostninger.
Empower your workforce to increase productivity and improve the employee experience. Give your people a streamlined experience—powered by automation and personalized insights—that guides and enables them to work smarter. Simplify your IT landscape with flexibility and choice.
We envision a world where everyone can make better
Bridge disparate technology ecosystems to give IT the
decisions, grounded in trusted data and assisted by
ability to reliably manage, deliver, and secure any app on
the power and scale of SAS® Analytics. When decisions
any device, network, or hybrid-multi-cloud environment.
happen at just the right moment, advancements are set in
Protect your future of work with an integrated approach to
motion and the world moves forward.
security. Centralize security policies and processes while ensuring
Our mission is to make it easier for more people to use
intelligent, automated, context-driven detection and
powerful analytics every day, to shorten the path from data
remediation of potential threats across all users, apps,
to insight – and to inspire bold new discoveries that drive
networks, and endpoints.
progress. The result is analytics that breaks down barriers, fuels ambitions and gets results.
In with the new Citrix doesn’t just give you the freedom to innovate and grow—we give you the guidance and choice you need to be more efficient, agile, and open to new capabilities than you ever thought possible. Together with customers across industries and the world,
We help you build your digital future and transform how you work, live and play. Providing organizations and individuals with the industry’s broadest and most innovative technology and services portfolio spanning from edge to core to cloud.
we’re imagining—and building—how the future works.
SKAB INNOVATION MED AI
Når storage og computing bliver intelligent, vækkes data til live og bliver intuitive. Problemløsning bliver proaktiv og autonom. Skalering sker efter behov. Der sættes ind når og hvor, der er brug for det. Det åbenbarer viden, som muliggør innovation. Når infrastrukturen bliver intelligent, kan det gøre ekstraordinære ting for organisationer, så organisationer kan gøre ekstraordinære ting for samfundet. Og skabe ægte, digital transformation for fremtiden! Se mere på hpe.com/ai eller kontakt Jørgen Christensen på jorgen.christensen@hpe.com for et transformationsmøde
INSIGHT
Public IT & Digital Executive Forum 2019 Ordstyrer
Christian Falberg Goth
14:00 14:45
13:15 14:00
11:30 12:15
10:15 11:00
09:00 09:45
CIO i Hovedstadens Beredskab Program
Rikke Hougaard Zeberg
Direktør i Digitaliseringsstyrelsen Tendencies in Public Digitalization – Coherency and Security
Michael Ørnø
Direktør i Statens IT How do we act as IT leaders in an age with growing threats and focus on Information Security?
Stig Lundbech
Direktør i Koncern IT, Københavns Kommune New Tech – from PoC to Large Scale
Claus Kofoed
IT Direktør at Region Midtjylland The Digital Strategy & Transformation in Region Midtjylland
Kristian Vengsgaard CIO at Forsvaret
Det er svært at have tillid til IT – særligt når man er i grønt - IT tranformationen i Forsvaret
INSIGHT
WE PROUDLY INTRODUCE CIO BENCHMARK POWERED BY
www.houseofimprovement.com
INSIGHT
CIO BENCHMARK
International 62%
AREA OF RESPONSIBILITY
Local 35%
for CIO’s
Nordic 3%
Complying with legislation and/or IT Security 10%
COMPANYCHALLENGES
Capability to deploy business transformation 64%
CIO’s find most critical to adress over the coming year
Alignment and integration of technology 16% Attraction and retention of the right people 10%
39%
26%
35%
CIO’s who find it most
CIO’s who find it most important
CIO’s who find it most important
important to invest in People
to invest in Process optimization
to invest in Technology over the
over the coming year
over the coming year
coming year
*CIO Benchmark is based on survey data from participants at CIO Executive Forum Copenhagen, April 2019. Survey data is analysed and validated by House of Improvement. © Copyright 2019 twoHundred & House of Improvement.
FORELØBIG DELTAGERLISTE PRIMO OKTOBER ‘19 Virksomhed
Navn
Titel
Ballerup Kommune
Eik Møller
Kommunaldirektør
Brøndby Kommune
Lise Hedegaard Larsen
Digitaliseringschef
Bygningsstyrelsen
Ann Christine List
Teamchef for IT og digitalisering
Danmarks Statistik
Povl Valeur
IT-chef
Danske Regioner
Rasmus Rose
& Innovation
Kunstakademis Skoler
Henrik Karsbøl
IT-og Campus Chef
Digitaliseringsstyrelsen
Rikke Hougaard Zeberg
Direktør
Digitaliseringsstyrelsen
Charlotte Jacoby
infrastruktur og udbud
Kriminalforsorgen
Stine Hegelund Bertelsen
IT-direktør
EKF Danmarks Eksportkredit
Christian Ølgaard
Vicedirektør
EKF Danmarks Eksportkredit
Piet Haarbo
IT chef
Energinet Forretningsservice
Henrik Lang Petersen
CIO
Energistyrelsen
Finn Thestrup
Leder af IT Forretningsudvikling
EUC Sjælland
Tina Briting
IT-chef
Finanstilsynet
Anders Kragsnæs Balling
Kontorchef
Finanstilsynet
Rolf Jarlbæk
CIO
Forsvaret
Kristian Vengsgaard
CIO
Frederiksberg Kommune
Vibeke van der Sprong
IT-og Digitaliseringschef
Geodatastyrelsen
Pia Dahl Højgaard
Direktør
Helsingør Kommune
Kim Gottlob Baumgarten
IT-chef
Hovedstadens Beredskab
Christian Falberg Goth
CIO
Høje-Taastrup Kommune
Renè Hasly
IT- og Digitaliseringschef
IT-Forsyningen I/S
Rasmus Aagaard Winther
Direktør
KOMBIT A/S
Karin Markmann Bentsen
Vicedirektør / Teknologi
Bjarne Bach Østergaard
Kontorchef, IT
Christian Meyer
Teamleder, IT og Styring
Kommunikations-, IT og
Teamchef, Sundhedsteknologi Det Kongelige Danske
Kontorchef, Center for Direktoratet for
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen
Virksomhed
Navn
Titel
Københavns Kommune
Stig Lundbech
Direktør, Koncern IT
Københavns Kommune
Andreas Hare
Afdelingschef, Koncern IT
Københavns Kommune
Kristina Skovdal
Afdelingschef, Koncern IT
Landbrugsstyrelsen
Sarah Børner
Økonomi- og IT-direktør
Moderniseringsstyrelsen
Maria Damborg Hald
Vicedirektør
Moderniseringsstyrelsen
Kjeld Speiermann-Vognsen
Kontorchef, Løn- & HR-systemer
Naviair
Jens Bald
CIO
Odder Kommune
Henning Haahr Pedersen
Kommunaldirektør
Region Midtjylland
Claus Wegener Kofoed
IT-direktør
Region Midtjylland
Kenneth Becker
It-souschef & It-stabschef / CISO
Region Syddanmark
Morten Lundgaard Hansen
IT-direktør
Roskilde Universitet
Peter Lauritzen
Universitetsdirektør
Rødovre Kommune
Suhail Akhtar Sethi
IT-og Digitaliseringsdirektør
Sikkerhedsstyrelsen
Lone Saaby
Direktør
Silkeborg Kommune
Anders Kjærulff
Direktør
Skatteministeriet
Trine Søberg
Kontorchef, IT & Digitalisering
Skatteministeriet
Mads Diness Jensen
Afdelingschef, Koncernstyring
Socialstyrelsen
Rikke Thoning
Vicedirektør
Socialstyrelsen
Helle G. Berg
IT-chef
Sorø Kommune
Bodil Thomsen
Udviklings- og IT-chef
Statens It
Michael Ørnø
Direktør
Rekruttering
Mette Jørgensen
Digitaliseringschef
Styrelsen for IT & læring
Kristian Ørnsholt
Vicedirektør, Data & Digitalisering
Syddjurs Kommune
Jesper Hosbond Jensen
Kommunaldirektør
Boligstyrelsen
Sisse Tønnes Hertz
IT-chef
Vurderingsstyrelsen
Hakon Iversen
Direktør
Aalborg Universitet
Antonino Castrone
Universitetsdirektør
Aarhus Kommune
Bo Fristed
Head of ITK
Aarhus Universitet
Peter Bruun Nielsen
Vicedirektør
Styrelsen for arbejdsmarked &
Trafik-, Bygge- og
Side 12
Christian Falberg Goth
CIO hos Hovedstadens Beredskab Ordstyrer
Side 20
Rikke Hougaard Zeberg
Direktør i Digitaliseringsstyrelsen Tendencies in Public Digitalization – Coherency and Security
Side 28
Claus Kofoed
IT Direktør at Region Midtjylland The Digital Strategy & Transformation in Region Midtjylland
Side 36
Andreas Berggreen
Direktør, Udviklings- og Forenklingsstyrelsen Technology Driven Business Development in the Ministry of Taxation
Side 46
Stig Lundbech
Direktør, Koncern IT, Københavns Kommune New Tech – from PoC to Large Scale
Side 56
Torben Dalgaard
Direktør, Center for IT, Medico & Telefoni at Region Hovedstaden Leadership in the Digital Era
Side 64
Michael Ørnø Direktør, Statens IT
How do we act as IT leaders in an age with growing threats, and focus on Information Security?
INSIGHT
It-chef vil have flere standardløsninger: ”Vi er spændt hårdt for med manuelt arbejde” 12
INSIGHT
Christian Falberg Goth CIO hos Hovedstadens Beredskab 33 år gammel
Uddannelse - Christian Falberg Goth har en HD i ’International Business’ fra Copenhagen Business School, samt flere forskellige lederuddannelser på cv’et, blandt andet fra Aarhus Business College.
Karriere - Han har arbejdet 11 år i Falck, før han fik stillingen som CIO i Hovedstadens Beredskab i juni 2018. I Falck var han blandt andet ’Vagtcentralleder’, ‘IT Projektleder’ og ’Business IT Director’.
Privat - It-chefen er vokset op i Sindal, som er en stationsby i Vendsyssel, Nordjylland. - Christian Falberg Goth er gift, og har været det siden april 2015. Han bor i Klampenborg med sin kone og datter på halvandet år. Familien har en søn på vej til august. - Den 33-årige CIO holder af at gå på jagt i sin fritid og går meget op i madlavning. Han læser i øjeblikket ikke nogen bog, da der er tilstrækkeligt læsestof ved at sidde og læse mails – og resten af tiden bliver let brugt med familien. - Han har været medlem af organisationen 'Rotary' i Skovshoved i to et halvt år, som repræsenterer et bredt udsnit af samfundet i forhold til brancher og erhverv. Formålet med organisationen er at arbejde for fred og forståelse.
13
INSIGHT
- Hovedstadens Beredskab blev oprettet 1. januar 2016, ved en sammenlægning af Frederiksberg, Dragør, København og Vestegnens brandvæsener. - Deres dækningsområde er otte kommuner: Albertslund, Brøndby, Dragør, Frederiksberg, Glostrup, Hvidovre, København og Rødovre. - Hovedstadens Beredskab dækker cirka en million borgere med 11 brandstationer, 1000 ansatte og 80 køretøjer. - Hovedstadens Beredskab har et samlet budget på cirka 500 millioner kroner. - Organisationen står for driften af alarmcentralen 112 i Storkøbenhavn. Der er cirka 300.00 opkaldt til 112 om året.
14
INSIGHT
Public IT & Digital Magasin nr. 2
2019
Tre måneder efter ansættelsen havde den nye it-chef allerede fået beskrevet og godkendt en it-strategi for Hovedstadens Beredskab. Strategien adskiller sig ved at have fokus på flere standardiserede løsninger og processer. Der er ved at ske et paradigmeskifte i Hovedstadens Beredskab. Man er nemlig i gang med at standardisere processer og systemer, og det er et forsøg på at gøre organisationen mindre afhængig af it. Det fortæller den relativt nyansatte CIO i Hovedstadens Beredskab, Christian Falberg Goth. Han tager imod mig i deres hovedsæde, som ligger centralt placeret i København bag Rådhuset. Den 33-årige it-chef henter mig ved indgangen, og sammen går vi op til hans kontor, som han har haft siden den 1. juni 2018. Kort inde i interviewet fornemmer jeg, hvad det vil sige at opholde sig i Hovedstadens Beredskab på daglig basis: Inde på kontoret sidder der en rød lampe. Ovenover sidder en højtaler, som giver besked om, når brandfolk og andre redningsfolk skal rykke ud til ulykkessteder. Hovedstadens Beredskabs opgave er at forebygge, begrænse og hjælpe til under katastrofer, ulykker, skader på personer, brand og miljøet. Organisationen sørger for brand- og redningstjeneste i de otte ejerkommuner: Albertslund, Brøndby, Dragør, Frederiksberg, Glostrup, Hvidovre, Rødovre og København. Derudover udfører Hovedstadens Beredskab ambulancekørsler for Region
Hovedstaden samt Alarmcentralen for Storkøbenhavn, hvor 1-1-2 opkald besvares. Standardløsninger skal udfordre forretningen I Hovedstadens Beredskab har de traditionelt set lavet meget i it selv, og har tidligere kun bestilt specifikke it-løsninger hjem. - Det er en succes for mig, at vi begynder at indføre de projekter, vi har sat os for, i vores it-strategi. Det er standardløsninger, som gør, at vi kan udfordre forretningen på processerne i stedet for at skulle tilpasse systemet, lyder det fra CIO’en. Med standardløsningerne kan man blandt andet effektivisere data, så den eksisterende data kan genbruges – i stedet for at producere flere data og behandle det manuelt. En standardisering af it-systemer i Hovedstadens Beredskab vil både spare tid og sikre reducering af dobbeltregistreringer af deres data, slår han fast. - Vi har været hårdt spændt for med manuelt arbejde. Det har været lidt af en øjenåbner for mange medarbejdere, fordi vi altid har været vant til det modsatte. Før kunne man ændre i systemerne. Med standardløsninger skal man indrette sig efter et system, hvilket skurrer i manges ører her i forretningen, siger Christian Falberg Goth.
Et projekt, som Hovedstadens Beredskab kører i øjeblikket, er at få implementeret et nyt økonomisystem. - Vi har haft vores egne systemer, fordi vi har nogle unikke nicheområder. Men vi er ikke så unikke, at vi ikke kan have gennemgående flow og processer på for eksempel økonomiområdet. Vi kan formentlig godt gå efter 80 til 90 procent standardløsninger. Vi skal gerne nedbringe noget kompleksitet, når vi indfører det nye økonomisystem. Men implementeringen må ikke gå ud over resultatet i forretningen. For vi har stadig en drift, der skal yde den kvalitet, vi plejer, siger den 33-årige CIO. Han tilføjer, at organisationen er i gang 24 timer i døgnet alle ugens syv dage, så man ikke kan stoppe produktionen i to timer for at lave en opdatering. Skal ikke lave alt selv I Hovedstadens Beredskab laver it-afdelingen det meste selv: Det er alt fra serverhåndtering, netværk og udvikling. Christian Falberg Goth fortæller, at de har nogle super dygtige håndværkere, som kan lave alt it internt, og han vil ikke bare outsource, fordi det er en nem løsning. Men der skal ændres i mindsettet, så Hovedstadens Beredskab kan bruge kræfter dér, hvor det reelt skaber værdi for beredskabet, i stedet for at bruge tid på administrative opgaver.
15
INSIGHT
Public IT & Digital Magasin nr. 2
- Jeg vil gerne prøve at gøre forretningen mindre afhængig af it – uanset hvor meget man så saver sin egen gren over. Det er lidt et paradigmeskifte at begynde at få skubbet nogle driftsopgaver ud af organisationen. Det vil frigøre os, så forretningen ikke er afhængig af specifikke it-medarbejdere, på grund af at systemet er lavet af ham eller hende. Det vil være nemmere, at nogle infrastrukturhuse varetog de opgaver, siger it-chefen, som samtidig peger på, at det er en billigere løsning at lave alt selv, men at det til gengæld er ressourcekrævende. Christian Falberg Goth vil gerne have, at der bliver frigjort mere tid til at kigge på ny teknologi. Hovedstadens Beredskab er dog begyndt at outsource på de områder, hvor de kan se et meningsfuldt samarbejde, og hvor de stadig holder den forretningskritiske viden intern. - Vi skal have gjort op med de ting, hvor vi tror, at vi er unikke. Vi skal udfordre den her tankegang med, at alt skal laves specielt til os. Vi kan godt bruge standardløsninger på nogle punkter - især på det administrative område. Vi er meget unikke på visse områder, fordi vi er Danmarks største beredskab, siger it-chefen, og fortsætter sin talestrøm. - Når vi laver det selv, og gør det særligt for os, så stiger kompleksiteten. Vores itløsninger bliver samtidig meget personafhængige, da man skal finde bestemte specialister, der kan finde ud af en bestemt kode, opsætning eller konfiguration, lyder det.
2019
skræddersyer er, at vi er en virksomhed med operative mennesker. Langt de fleste er specialister inden for brand og redning. De er ikke ansat til at håndtere besværlige itsystemer – og billedligt talt med brandhandsker på. Systemerne skal fungere til vores virkelighed, siger Christian Falberg Goth.
"Vi har det mindset, at hvis vi skal ud og slukke en brand, har vi ikke gjort vores job godt nok. Vi havde i princippet gjort vores arbejde bedre, hvis vi havde forebygget branden" Forebygger ulykker via kurser Hovedstadens Beredskab har forskellige tiltag for at forebygge ulykker og forhindre, at voldsomme situationer udvikler sig. De har blandt andet et tiltag, der hedder: ’Robust borger’. Det er et initiativ, hvor borgerne i dækningsområdet lærer, hvordan man udarbejder en nødplan, så man kan tage vare på sig selv og sine nærmeste, og hvordan man alarmerer og modtager beskeder fra beredskabet. - Vi gør vores bedste for at klæde borgerne bedst på til kritiske situationer. Vi vil også være bedre til at komme med løsninger til borgere i udsatte områder og offentlige institutioner og gøre dem mere robuste. Vi kører med brandtilsyn i alle offentlige virksomheder og større institutioner og sikrer, at alt er, som det skal være, lyder det.
Hovedstadens Beredskab er offentligt ejet, og er underlagt nogle effektiviseringer, som gør, at de ikke kan outsource, som det passer dem.
Rent datamæssigt kan Hovedstadens Beredskab se, hvor det giver mening at få sat nogle brandsensorer op i folks hjem. Det er vigtigt og værdifuldt for organisationen at forebygge så meget som muligt.
- Grunden til at vi selv
- Vi har det mindset, at hvis vi skal
16
ud og slukke en brand, har vi ikke gjort vores job godt nok. Vi havde i princippet gjort vores arbejde bedre, hvis vi havde forebygget branden, siger Christian Falberg Goth. Hovedstadens Beredskab styrer den fælles vagtcentral, og arbejder med at udnytte synergier: For eksempel ved at håndtere disponeringen for Hovedstadens Beredskab samt de omkringliggende beredskaber og sørger samtidig for omkring 40 procent af brandudrykningerne i Danmark. - Vores vagtcentral får en større ekspertise, da de bliver mere rutinerede af, at der sker mere efter, at vi har samlet vagtcentralerne til én. Vi har også sat en ny forsøgsordning i drift, der hedder ’first responder’. Her kan beredskaber rykke ud til hjertestop, hvis det vurderes, at vi kan komme op til fem minutter efter ambulancen, siger den 33-årige CIO. Hvis Hovedstadens Beredskab kommer sidst, kan de altid hjælpe med at håndtere den pågældende krisesituation. Tiltaget har været på prøve siden juli sidste år, og løber frem til august i år. Ny mobilteknologi kan redde liv Et andet tiltag er et EU-projekt, hvor Hovedstadens Beredskab udvikler en funktionalitet til at modtage Advanced Mobile Location (AML) på vegne af Danmark. AML er en teknologi, som er til stede i både Android- og iOS-mobiler. - Med AML-funktionen sender telefonen sin præcise placering, når man ringer 112. Funktionen sender ens koordinator med, og de bliver løbende opdateret, så længe opkaldet er aktivt. Det vil sige, at hvis man kører i tog eller i bil, får vi en løbende opdatering på den præcise position, fortæller
INSIGHT
Tre gode råd til, hvordan man får succes som CIO inden for offentlig it 1) Vær transparent - it er der for forretningens skyld, ikke omvendt. 2) Sørg for at fokusere på det, der giver reel værdi for virksomheden – der er andre til at tage sig af resten. 3) Skab fokus på it som en disciplin og ikke en afdeling – it er efterhånden en del af alt.
17
INSIGHT
Public IT & Digital Magasin nr. 2
it-chefen. Det er noget Hovedstadens Beredskab forventer at sætte i drift inden sommer. Og det er allerede i brug i otte europæiske lande. - Vi forventer at kunne skære cirka 30 sekunder af tiden, der på Alarmcentralen benyttes til stedfæstelse, og dermed i sidste ende fra responstiden. Det kan være ret afgørende i livstruende situationer, lyder det. Beredskabet har nogle forskellige teknologier, som blandt andet giver brandmændene et bedre overblik. Hvis de skal ud til en offentlig bygning, vil der ofte være en objektplan af bygningen, så de kan se, hvilke indgange de skal bruge. Udråbt som talent Det lå ikke i kortene, at Christian Falberg Goth skulle arbejde med it. Hvis du spurgte ham for ti år siden, ville han aldrig forestille sig at skulle ende som CIO i Hovedstadens Beredskab, hvor han i dag har ansvaret for 16 medarbejdere. - Som leder evner jeg at forenkle komplekse problemstillinger – om det så er til direktionen eller specialisterne. Jeg forstår, hvad direktionen gerne vil have at vide, og hvad de ikke skal bekymre sig om. Jeg vil gerne involvere mig i det hele, og synes, at der er en stor energi i, at arbejde sammen med specialister – det er helt fantastisk, slår han fast. Sidste år fik Christian Falberg Goth en plads i Berlingske Business ’Talent 100’, der sætter fokus på de mest talentfulde unge i dansk erhvervsliv. I det meste af hans karriere har den 33-årige CIO altid været den yngste. Selv peger han på, at han har været god til at gribe mulighederne. Et eksempel på det var i februar 2016, hvor
18
2019
han var it-projektleder og forretningskonsulent for Falck Emergency Danmark. I samme forbindelse fik Falck en ny CIO, som ønskede at ændre organisationen og sætte et nyt hold. Den nye CIO valgte at give Christian Falberg Goth stillingen som it-direktør for Falck Emergency Nordic, med ansvaret for Danmark og den danske itafdeling og it-leverancerne i de nordiske lande.
"Det er interessant at møde ligesindede, selvom vi er fra forskellige industrier. Der er meget vidensdeling i at høre, hvilke udfordringer og sejre de andre deltagere har haft" - Vores CIO så et talent i mig, og det var en kæmpe mulighed for mig. Den periode gav mig rigtig meget. Jeg følte i den grad, at jeg skulle bevise noget – både overfor mig selv, min chef og bestemt også mine noget mere erfarne kollegaer. Det at være den yngste er både skræmmende og motiverende, på én og samme tid. Det var i samme periode, at jeg blev bevidst om, at jeg brændte for at være leder inden for it, siger Christian Falberg Goth og fortsætter: - Jeg er meget ydmyg overfor min opgave, og jeg vil gerne støtte mine medarbejdere. Jeg løber gerne forrest, og har altid været meget datadrevet. Jeg kører ikke på mavefornemmelser. Der er altid noget understøttende bag mine argumenter, forklarer den 33-årige it-chef. Han har eksempelvis påmindelser på alt i sin mail, og hader at rykke for ting, selvom han er god til det. Han vil nemlig gerne levere til tiden, og kan godt lide at arbejde med folk, hvor han ikke behøver at
sende ekstra påmindelser, når der er deadline, lyder det. Du er ordstyrer på Public IT Executive Forum – hvorfor har du sagt ja til den rolle? - Jeg har været med før, og jeg synes, at det er nogle super inspirerende og givende arrangementer. Det er interessant at møde ligesindede, selvom vi er fra forskellige industrier. Der er meget vidensdeling i at høre, hvilke udfordringer og sejre de andre deltagere har haft. Jeg har selv en skjult agenda. Jeg synes, vi bruger rigtig meget tid på at tale om forskellen mellem det private og offentlige. Personligt har der ikke været den store forskel for mig at skifte fra Falck - som er en privat institution – til Hovedstadens Beredskab. Jeg synes, at det er en spændende diskussion, om der overhovedet er en forskel. I offentligheden bliver der gjort alt for meget ud af at fortælle, at det offentlige er anderledes. Jeg frygter, at det har en negativ påvirkning på mulige kandidater, og hvilke profiler vi er i stand til at tiltrække. En udfordring kan være lønnen, men det farligste er, hvis der kommer en negativ klang omkring offentlig it- og digitalisering i offentligheden, så nogle talenter vælger det offentlige fra. Når der er it-projekter i den offentlige sektor, der ikke kører godt, hører vi om det i medierne – i forhold til hvis det samme skete for den private sektor. Det vil jeg gerne tale med de andre deltagere om, lyder det fra Christian Falberg Goth.
INSIGHT
EVENT KALENDER 2020 26/3 2020
Supply Chain Executive Forum
København, Danmark
31/3 2020
CIO Executive Forum
København, Danmark
2/4 2020
CIO Executive Forum
Oslo, Norge
15/4 2020
HR Executive Forum
Stockholm, Sverige
16/4 2020
HR Executive Forum
Oslo, Norge
5/5 2020
CFO Executive Forum
København, Danmark
7/5 2020
CFO Executive Forum
Stockholm, Sverige
12/5 2020
Public IT Executive Forum
København, Danmark
14/5 2020
HR Executive Forum
København, Danmark
27/5 2020
CMO Executive Forum
Oslo, Norge
28/5 2020
CMO Executive Forum
Stockholm, Sverige
9/6 2020
CMO Executive Forum
København, Danmark
15/9 2020
CIO Executive Forum
Oslo, Norge
23/9 2020
Supply Chain Executive Forum
Stockholm, Sverige
24/9 2020
CIO Executive Forum
Stockholm, Sverige
29/9 2020
Supply Chain Executive Forum
København, Danmark
1/10 2020
CIO Executive Forum
København, Danmark
8/10 2020
CFO Executive Forum
København, Danmark
13/10 2020
CFO Executive Forum
Oslo, Norge
27/10 2020
CMO Executive Forum
Oslo, Norge
28/10 2020
CMO Executive Forum
Stockholm, Sverige
29/10 2020
Public IT Executive Forum
København, Danmark
10/11 2020
HR Executive Forum
København, Danmark
12/11 2020
CMO Executive Forum
København, Danmark
17/11 2020
HR Executive Forum
Oslo, Norge
18/11 2020
HR Executive Forum
Stockholm, Sverige
Ønsker du mere information om den enkelte event, eller vil du bare holdes opdateret, så send en e-mail til info@twohundred.dk eller besøg vores hjemmeside på www.twohundred.dk
19
INSIGHT
Rikke Hougaard Zeberg Direktør hos Digitaliseringsstyrelsen 48 år gammel
Uddannelse - Rikke Hougaard Zeberg er vokset op i Nordborg på Als, og er uddannet cand. merc. jur. fra Aarhus Universitet (1990-1995).
Karriere - Hun har arbejdet for Digitaliseringsstyrelsen i over seks år, og har haft direktørtitlen siden 2017. - Rikke Hougaard Zeberg har tidligere arbejdet i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen som fuldmægtig og konsulent (1996-2000). Herefter har hun haft skiftende ledende roller blandt andet kontor- og sekretariatschef i Finansministeriet (2000-2010). Før hun kom til Digitaliseringsstyrelsen, har hun været underdirektør i DR Nyheder (20102012).
Privat - Rikke Hougaard Zeberg er gift med Henrik. Sammen har de to børn. Amalie på 12 år og William på 14 år. Familien er bosat i Værløse. - Hendes store hobby er heste og løb. - I øjeblikket læser hun bogen ’Becoming’ af Michelle Obama.
20
INSIGHT
Digitaliseringsdirektør om ny, national ID-løsning: ”Den ukendte fremtid kræver et fleksibelt system” 21
INSIGHT
Public IT & Digital Magasin nr. 2
2019
Digitaliseringsstyrelsen har for nylig offentliggjort, at der kommer en digital afløser for NemID ved navn ’MitID’. Den nye løsning bliver nøglen til netbanken, offentlige tjenester og andre platforme, som kræver en sikker adgang. I den nærmeste fremtid kan danskerne se frem til et helt nyt system, når de skal logge på deres banker og offentlige hjemmesider, som eksempelvis borger.dk. Jeg møder direktøren for Digitaliseringsstyrelsen, den 48-årige Rikke Hougaard Zeberg, i deres flotte bygning ved Kongens Nytorv i hjertet af København. Her skal jeg høre mere om det nye ’MitID’, som er blevet offentliggjort få dage forinden. MitID bliver afløseren af den nuværende fælles log-in-løsning NemID med det karakteristiske nøglekort i pap, som efterhånden er blevet dagligdag i de fleste danskeres liv. Vi hilser pænt goddag til hinanden, og sidder i et stort lokale, hvor der er stillet kaffe og te frem på et stort hvidt bord. Den nuværende NemID-kontrakt med Nets – den nordiske udbyder af kort-, betaling- og informationsservice – udløber i 2021. MitID skal fremtidssikre digital identitetsinfrastruktur på tværs af den offentlige og private sektor i Danmark. Indtil videre er det tiltænkt, at MitID vil blive lanceret i sommeren 2021. Borgerne flyttes fra NemID til MitID over ni måneder, hvorefter NemID lukker, når MitID er fuldt indfaset i 2022. - Rent teknisk, bliver det nye MitID opbygget i moduler, fordi det er
22
nemmere at videreudvikle på det undervejs. Vi er i en foranderlig tid, hvor udviklingen med teknologi, sikkerhed og trusler skifter meget. Den ukendte fremtid kræver et fleksibelt system, så vi kan justere efter nye behov og muligheder samt modsvare de sikkerhedsmæssige risici, der må opstå, siger Rikke Hougaard Zeberg. Nationalt ID misundes i mange lande NemID-løsningen er i dag ikke ejet af bankerne, eller de fællesoffentlige myndigheder. Løsningen skal derfor løbende udbydes – og det betyder også et nyt navn. Udbuddet blev vundet af Nets DanID, og med det nye navn, MitID, udvikles den i et samarbejde mellem de offentlige parter, og de danske pengeinstitutter. Digitaliseringsstyrelsen har sammen med bankerne tilbudt alle private virksomheder, som var interesserede, at byde ind på et samarbejde om fremtidens IDløsning. - Vi er rigtig stolte af, at vi har lavet en fællesoffentlig løsning på tværs af staten, regioner, kommuner og med bankerne. Det bliver en stor ting, når det skal udrulles. Det er ret unikt internationalt. Et digitalt, nationalt ID, som kan bruges på tværs af det private og de offentlige myndigheder. Det misundes af mange lande. Vi har en fælles grundlæggende, digital
infrastruktur, lyder det fra Rikke Hougaard Zeberg. Anderledes fra NemID, vil der med MitID ikke komme et papkort. Digitaliseringsdirektøren fortæller, at der er rigtig mange, som er glade for papkortet. Men der er nogle sikkerhedsmæssige risici forbundet med det. Et af de kendte problemer er, at mange finder på at tage et billede af papkortet, og have det liggende på deres mobiltelefoner. - Der kommer en app til MitID, ligesom vi kender fra den nye NemID-nøgleapp, som over en million bruger i dag. Vi vil fokusere på brugervenlige løsninger med det nye MitID som for eksempel at ’swipe’ på sin mobil. Men der vil være nogle alternativer til de borgere, som ikke har mulighed for at benytte sig af sin mobiltelefon eller tablet. Det vil være nogle fysiske muligheder, men hvad det helt konkret bliver, er ikke på plads endnu, lyder det fra Rikke Hougaard Zeberg. Der er næsten fem millioner borgere, der har NemID med offentlig digital signatur. I 2018 var der 775 millioner transaktioner med NemID, hvoraf 253 millioner transaktioner var i forbindelse med de offentlige myndigheder. Da udviklingen af det nye MitID først for alvor går i gang nu, er der stadig mange elementer af de praktiske løsninger, der skal
INSIGHT
- Digitaliseringsstyrelsen blev oprettet i 2011 ved en sammenlægning af dele af IT- og Telestyrelsen, samt dele af den tidligere Økonomistyrelse under Finansministeriet. Under regeringsdannelsen i november 2016, blev Digitaliseringsstyrelsen lagt ind under innovationsministeren. - Styrelsen er vokset en del siden 2011 og er gået fra 130 medarbejdere til i alt 300. - Organisationen arbejder på at digitalisere det offentlige Danmark og bidrager dermed til Finansministeriets mission, om at styrke vækst og produktivitet, samt sikre effektivisering af den offentlige sektor. Digitaliseringsstyrelsen har dermed ansvaret for at implementere regeringens ambitioner om øget digitalisering og national udbredelse af velfærdsteknologi i den offentlige sektor. - Frem mod 2020 har Digitaliseringsstyrelsen tre mål de skal optimere:
- Det digitale skal være let, hurtigt og sikre god kvalitet. - Offentlig digitalisering skal give gode vilkår for vækst. - Tryghed og tillid skal være i centrum.
23
INSIGHT
- Digitaliseringsdagsorden fylder mere og mere: Det er blevet en del af alle ministerier og offentlige myndigheder. Den service, vi tilbyder borgerne, og den måde vi administrerer, er i højere grad blevet digitaliseret, og det er en naturlig del af myndighedernes forretning. Vi har siden 2001 lavet fælles digitaliseringsstrategier i Danmark. Det betyder, at vi har sat nogle fælles målsætninger og initiativer i gang. Vores opgave er at vedligeholde den infrastruktur, vi har skabt, og hvis der kommer nogle nye komponenter til, så skal vi koordinere det. Vi skal lære af hinandens erfaringer, så vi ikke skal opfinde den dybe tallerken to gange. Et eksempel på en fælles komponent er NemID, som både bliver brugt af borgere og virksomheder, når man for eksempel skal logge på sin bank eller tjekke sin årsopgørelse. Vi skal skabe en større sammenhæng i den offentlige sektor, så det for eksempel bliver nemmere for den enkelte borger at kommunikere og interagere, med den offentlige sektor. Det kræver, at vi samarbejder på en ny måde.
Rikke Hougaard Zeberg
24
INSIGHT
afklares. Fælles om at styrke digitaliseringen Regeringen har også indgået en aftale med KL og Danske Regioner om, hvordan de skal samarbejde om de næste initiativer og målsætninger på det digitale område. Ud over den fælles offentlige digitaliseringsstrategi, har de indgået en digitaliseringspagt. - Udviklingen går rigtigt hurtigt i disse år, og det er helt afgørende for en fortsat succesfuld digitalisering, at vi gør det i fællesskab på tværs af den offentlige sektor. I regeringens udspil ’Digital service i verdensklasse’, som er en del af sammenhængsreformen, er der netop et ønske om at skabe en mere sammenhængende offentlig sektor. Her spiller digitaliseringen en helt central rolle, og derfor er det så vigtigt, at vi er sammen om de nye tiltag, siger hun. - Historisk set har vi lavet femårige digitaliseringsstrategier med de fællesoffentlige partnere. Digitaliseringspagten er et udtryk for, at man ikke kan lægge en fast strategi for fire-fem år ad gangen, da vi løbende skal tilpasse os et foranderligt samfund, lyder det fra den 48-årige direktør. Rikke Hougaard Zeberg fortæller, at det at se langt frem går to veje. På den ene side er det vigtigt, at Digitaliseringsstyrelsen kan tilpasse sig den digitale udvikling, og arbejde agilt. Særligt på de trusler der kan komme. Det handler om at få deres systemer indrettet på en måde, så de kan justere på det undervejs. På den anden side er det vigtigt at have nogle pejlemærker. - Regeringen har for eksempel en målsætning om, at 90 procent af danskerne i 2024 skal have tillid til, at de offentlige myndigheder passer godt på deres
Public IT & Digital Magasin nr. 2
data. Det sætter en afgørende retning for vores arbejde, siger digitaliseringsdirektøren. Det handler om tillid Vi er i dag helt i front, når det gælder digitaliseringen af den offentlige sektor. Førstepladsen blev tildelt Danmark i sommeren 2018 af FN, som hvert andet år foretager en måling af den offentlige digitalisering i verden. - En af grundene til at vi er blevet nummer ét er, at vi er rigtig gode til at samarbejde. Vi har lavet mange fælles løsninger, så vi i dag har en fællesoffentlig digital infrastruktur, som stort set alle bruger. Vi har i styrelsen mange forskelligartede opgaver, og jeg er stolt af vores medarbejdere, som har nogle store projekter, og som stadig kan levere på kort tid. Det formår de at gøre, fordi de er afsindigt dygtige og virkelig brænder for det de laver, siger Rikke Hougaard Zeberg.
"En af udfordringerne på arbejdsmarkedet er, at der er få specialister inden for digitalisering. Mange vil gerne have de medarbejdere, som vi har i Digitaliseringsstyrelsen" I Digitaliseringsstyrelsen kan de mærke, at der i større omfang bliver stillet spørgsmål til sikkerheden af data. Derfor er tillid et vigtigt punkt på dagsorden. - Hvis borgerne ikke har tillid til, at de offentlige myndigheder passer ordentligt på deres data, og vi ikke gør det transparent, så kan vi blive udfordret. Derfor er tillid en vigtig ting at have på vores dagsorden. Og så er det selvfølgelig helt afgørende at have styr på sikkerheden. Derfor arbejder vi også intensivt med den nationale cyber- og informationssikkerhedsstrategi,
2019
som skal sikre, at de offentlige myndigheder har styr på deres it-systemer og de data, som de behandler, lyder det. Statens IT varetager driften af en række af Digitaliseringsstyrelsens løsninger. Derudover bliver en stor del af de offentlige systemer outsourcet til private leverandører. - I den forbindelse har vi som myndigheder en stor opgave med at sikre os, at vi stiller de rigtige krav til vores leverandører, og at de lever op til de sikkerhedsmæssige krav. Der er hele tiden en ydre trussel, som vi skal være klar til at imødegå, siger direktøren. Digitaliseringsstyrelsen skal sørge for, at sikkerheden er i orden, og at brugerne er tilfredse med de forskellige platforme. Derfor er det vigtigt at have nogle af de bedste specialister til at løse de store opgaver. - En af udfordringerne på arbejdsmarkedet er, at der er få specialister inden for digitalisering. Mange vil gerne have de medarbejdere, som vi har i Digitaliseringsstyrelsen. Vi er ikke kun i konkurrence med andre offentlige myndigheder, vi er også i konkurrence med det private marked. Så det er vigtigt for mig at kunne tiltrække dygtige medarbejdere, og det skal være meningsfuldt for folk at være her – og det gør vi os umage med, slår Rikke Hougaard Zeberg fast. Det skal være enkelt 93 procent af brugerne på borger.dk er tilfredse eller meget tilfredse med hjemmesiden. I 2018 var der 39 millioner besøg på borger.dk. De mange besøg gør, at det er vigtigt at have en lettilgængelig hjemmeside. - Der er folk i vores kontor for borger.dk, som kun sidder med formidling af information på hjemmesiden og sikrer, at de tekster borgerne læser, er
25
INSIGHT
Public IT & Digital Magasin nr. 2
letforståelige. Det kan lyde banalt, men det er en stor opgave. Det er ofte lovtekster og regler, som skal omsættes til et sprog, som alle kan forstå, lyder det. Rikke Hougaard Zeberg fortæller, at de gør meget ud af, at det skal være brugervenligt. Når der kommer nye teknologier og tiltag, bliver de også brugertestet af de borgere, der skal anvende det. Digitaliseringsstyrelsen har også et netværk for digital inklusion, som handler om at forbedre digitaliseringsmuligheder over for de målgrupper, som har et ekstra behov for hjælp, når de skal kommunikere digitalt med det offentlige. Netværket har over 50 medlemsorganisationer, som mødes med styrelsen. De drøfter nye tiltag sammen, så de kan hjælpe brugerne bedst muligt. Ekstra indsats for den yngre generation I 2014 blev det obligatorisk for borgere at bruge Digital Post. Og sidste år viste en undersøgelse, at det kun er tre procent af borgerne – ud af de 91 procent danskere, der modtager Digital Post – som ikke husker at logge ind og tjekke kommunikationen fra det offentlige. - Der er en lille gruppe, som fortsat modtager deres post analogt via brevpost. Og så er der en lille gruppe borgere, som ikke åbner deres digitale post. Og overraskende nok er det ikke de ældre, som man måske ellers ville forvente, siger digitaliseringsdirektøren og fortsætter: - Til gengæld er det særligt de 15-17-årige, som glemmer at tjekke deres digitale post. Derfor har vi også en særlig informationsindsats over for den unge generation. Vi har undervisningsmateriale på skolerne, og sender et fysisk brev ud til de 15-årige og deres forældre, hvor vi fortæller, at de nu skal have
26
2019
en digital postkasse, siger Rikke Hougaard Zeberg. Ifølge ’Lov om Offentlig Digital Post’, skal borgere over 15 år modtage deres post digitalt. I alt bliver det brugt af 4,8 millioner danske borgere. Heraf er det over 400.000 borgere, som er fritaget fra Digital Post fra det offentlige. Det kan man blive, hvis man for eksempel ikke har adgang til en computer med internet, har en fysisk eller kognitiv funktionsnedsættelse eller er blevet hjemløs.
"Det er vigtigt at gøre sig umage i det man er i, i stedet for at være optaget af, hvad næste skridt er. Jeg vil gerne være bedst til det jeg går ind i" Fra hierarki til netværk Digitaliseringsstyrelsen har en direktion, som består af Rikke Hougaard Zeberg, to vicedirektører samt en chefgruppe, som består af 21 chefer og teamledere. Den 48-årige Rikke Hougaard Zeberg har arbejdet i Digitaliseringsstyrelsen i over seks år, hvor hun har haft direktørposten i lidt over halvandet år. - Det driver mig meget at gøre en forskel, som betyder noget for så mange danskere. Det er svært at pege på et andet job, som skulle være mere spændende end det her. Jeg er meget optaget af, at vi har en offentlig sektor, som kan levere en god service til borgere og virksomheder. Det skal gøres effektivt, sådan at man bruger ressourcerne mest hensigtsmæssigt, siger direktøren. Rikke Hougaard Zeberg har tidligere arbejdet i Erhvervsministeriet i cirka fem år, og ti år i Finansministeriets
departement. Et vendepunkt i hendes karriere var som underdirektør i DR Nyheder. - Det var et kæmpe skifte for mig at komme i en helt anden kultur. Jeg var den eneste djøf’er blandt lederne. Der var rigtig mange ambitiøse medarbejdere, men jeg kom fra Finansministeriet, som er en meget autoritetstro og hierarkisk arbejdsplads, siger hun og fortsætter: - I DR lærte jeg rigtigt meget om ledelse. Man skulle som leder være klar til at kunne formidle ens retninger og initiativer. Det skulle være meget tydeligt for medarbejderne, hvilket formål og værdi det ville give dem, lyder det fra Rikke Hougaard Zeberg. Digitaliseringsdirektøren fortæller, at det var udfordrende at gå fra en hierarkisk arbejdsplads til en arbejdsplads som DR, der som organisation har en netværksstruktur. Det passer Rikke Hougaard Zeberg godt at være i et hierarki. Hun sætter pris på, at tingene er klart definerede, og at man gør sig umage. Den 48-årige direktør har helt fra barnsben lært at gøre sit bedste og have struktur på tingene – blandt andet fra sin store passion for heste. Hun har som ung redet meget, og er tidligere konkurrencerytter. - Det er vigtigt at gøre sig umage i det man er i, i stedet for at være optaget af, hvad næste skridt er. Jeg vil gerne være bedst til det, jeg går ind i. Jeg har altid stillet utrolig høje krav til mig selv, og kommer nogle gange også til at stille alt for høje krav til andre, siger hun med et smil.
INSIGHT
Tre gode råd til, hvordan man får succes som direktør inden for offentlig digitalisering 1) Du skal have interesse for sin organisation – og gøre det attraktivt for medarbejderne at være der. 2) Du skal have styr på din driftsbutik – der er mange krav, man skal leve op til. 3) Husk, hvad din organisation er sat i verden for – og vær opmærksom på, at du skal kommunikere rigtig meget til omverden.
27
INSIGHT
Claus Wegener Kofoed Direktør hos Region Midtjylland 62 år gammel
Uddannelse - Claus Wegener Kofoed har en MA fra Aarhus Universitet
Karriere - Claus Kofoed har været IT-direktør i Region Midtjylland siden 2016. - Før stillingen i Region Midtjylland var han IT-chef i Region Nordjylland i tre et halvt år. - Før Claus Kofoed indtrådte i den offentlige sektor var han mange år i den private sektor i store og mellemstore organisationer som blandt andet Vice President i både Energinet.dk og TDC. - Claus Wegener Kofoed har af flere omgange arbejdet hos TDC, hvor han i alt har været i 15 år.
Privat - Claus Kofoed, 62 år, bor i Beder syd for Aarhus. - Han er gift med Karen, der er ledende terapeut på Aarhus Universitetshospital. Familien tæller også 3 voksne børn, 2 døtre og en søn. - Når der ikke står IT på programmet, trækker sommerhuset ved Vesterhavet, cykling, vandring i de østrigske alper eller en tur på langrendsski i Norge.
28
INSIGHT
IT-direktør i Region Midtjylland stiller krav til digitale løsninger i sundhedsvæsenet: ”Teknologien skal skabe reelle forandringer – ikke bare få ’hamsterhjulet’ til at køre endnu hurtigere” 29
INSIGHT
Region Midtjylland lægger i deres digitaliseringsstrategi både vægt på at sætte patienten og borgeren i centrum, men også at det skal være nemmere at være ansat. Patienter og borgere er klar til øget digitalisering og det er de ansatte også, så der er et godt grundlag for at skabe bedre løsninger for regionens 1,3 millioner borgere og for de mere end 30.000 ansatte. Hvilken rolle spiller digitalisering i Region Midtjylland? I regionen har vi stort fokus på at transformere sundhedsvæsenet, og her er digitalisering et vigtigt middel. Digitaliseringen er en bevægelse, der er i gang i regionerne og på et nationalt plan – og så er det en bevægelse, som vi ved, kun vil blive kraftigere de kommende år og skubbe til vores organisation i forhold til samarbejdsformer, kerneopgaver og relationer. På grund af digitaliseringen bliver vi nødt til at gentænke vores måde at arbejde – og samarbejde på - som ITorganisation.
Fortæl gerne om jeres digitale initiativer i Region Midtjylland. Hvad er målet og formålet med dem? Som et vigtigt fokusområde i vores digitaliseringsstrategi har vi i Region Midtjylland blandt andet bygget en Microservice-platform, hvor vi kan genbruge og dele løsninger med andre parter, fx
30
kommuner, læger, leverandører og andre regioner. Vi har et mål med platformen om, at det skal tage maksimalt seks måneder fra idéen opstår, til den første løsning er klar. Vi har også et klart mål om, at de services, der bygges på platformen, kan bruges eller videreudvikles af andre leverandører i andre løsninger, så platformen bliver rigere og rigere på services. Platformen skal også generelt understøtte afprøvning af idéer og innovation og derved passe ind i et fysisk 'samskabelsesrum', der manifesterer den kultur, vi gerne vil skabe her i regionen.
Du har udtalt, at dit arbejde handler om “samarbejde og performance” - hvorfor er netop de to ting vigtige i dit arbejde? Hvis vi skal lykkes med en ambitiøs digitalisering i Region Midtjylland, kræver det et meget tæt samarbejde mellem IT-afdelingen og forretningsledelsen, så teknologien bliver implementeret, så den skaber reelle forandringer
og ikke kun får 'hamsterhjulet' til at køre hurtigere. Samtidig skal vi som IT-organisation hele tiden have opmærksomhed på at sikre, at vi fortsætter med at levere vores ydelser bedre og bedre. Eksempelvis skal vi hele tiden arbejde med vores performance som leveranceorganisation. Jeg ved ikke præcist, hvem der har sagt "vi skal levere det rigtige, og vi skal levere det rigtigt" – men jeg er helt enig i udsagnet. Vi skal levere det, der har størst effekt, og vi skal som organisation sikre, at vi leverer det på en optimal måde både i forhold til tid, kvalitet og økonomi. For at levere det rigtige er det vigtigt, at vi har en dyb forståelse af, hvad behovet er, og her menes ikke kun behovet for den kliniske slutbruger, men også for patient og borger. De sidste, patienter og borgere, har vi ikke traditionelt haft dialog med, når vi har udviklet IT-løsninger, men vi ved fra vores arbejde med digitaliseringsstrategien – hvor vi haft en dialog med nogle patientforeninger – at de både kan
INSIGHT
Region Midtjylland er en af Danmarks fem regioner, og er en administrativ enhed med hovedansvar for sundhedsvæsenet, regional udvikling og drift af en række sociale institutioner i Midtjylland. - Region Midtjylland varetager opgaver for regionens 1,3 millioner borgere, og har mere end 30.000 ansatte. - Anders Kühnau fra Socialdemokratiet er regionsrådformand i Region Midtjylland, og Pernille Blach Hansen er regionsdirektør og har det overordnede ansvar for Region Midtjylland som koncern. -
Regionen har hovedsæde i Viborg.
- Økonomiaftalen 2020 bidrager med et råderum i Region Midtjylland på 301,6 mio. kr. Herudover er der budgettilpasninger på sundhedsområdet på 250,6 mio. kr. Der er således et samlet råderum til prioritering på 552,2 mio. kr.
31
INSIGHT
I regionen har vi stort fokus på digitalisering, herunder ledelse i digitalisering og digital transformation – som en vigtig del af transformation af sundhedsvæsnet. Det primære mål er transformation af sundhedsvæsenet, og digitalisering er et vigtigt middel. Digitaliseringen er en bevægelse, der er i gang i regionerne og på et nationalt plan – og så er det en bevægelse, som vi ved, kun vil blive kraftigere de kommende år, og skubbe til organisationen, til samarbejdsformer, til kerneopgaver, relationer. Og vi bliver nødt til at gentænke vores måde at arbejde – og samarbejde på - som IT-organisation.
Claus Wegener Kofoed
32
INSIGHT
og vil være med til at digitalisere. Det skal vi selvfølgelig bruge til at implementere endnu bedre løsninger, der sætter patienten og borgeren i centrum.
Hvad kan du bedst lide ved at arbejde hos Region Midtjylland og ved at arbejde i den offentlige sektor? Vi er med til at skabe et sundhedsvæsen, der bedst muligt kan understøtte det gode og effektive samfund med høj livskvalitet, som vi gerne vil have. Det handler om mennesker og værdier. Der er mange dedikerede mennesker i sundhedssektoren, der brænder for at levere de bedste sundhedsydelser til befolkningen. Dedikationen og det at vi er i konstant bevægelse - det inspirerer, og det er meningsfuldt. Det går lidt i blodet på en. I Region Midtjylland er der også højt til loftet i de rammebetingelser, som jeg arbejder under. Det forpligter og giver en frihedsgrad, som jeg er utroligt glad for. Jeg har også arbejdet i det private, og jeg synes faktisk ikke, at der er den store forskel i at arbejde i en IT-organisation i det offentlige og i det private. Det er begge steder præget af dedikerede medarbejdere, der bruger mange timer på både at være kreative og levere stabilitet, ny funktionalitet og kvalitet til forretningen og at skubbe til forretningen med ny teknologi. Det er mere den overordnede politiske styring, der er forskellig – men selve holdningerne til arbejdet og sproget er det samme.
Du er ansvarlig for 430 medarbejdere og for at levere IT til 1,3 millioner borgere, hvilket gør Region Midtjylland til en af de største IT-organisationer i Danmark - hvordan har du det med at have et stort ansvar?
Det har jeg det godt med – ellers havde jeg ikke søgt stillingen. Jeg har erfaring fra tidligere jobs som CIO, og jeg ved, hvad det betyder, og jeg brænder for ledelsesopgaven. Jeg er selvfølgelig meget bevidst om det ansvar, der ligger i rollen, og også den tillid jeg er blevet tildelt. Jeg tror det vigtigste er, at man ved, at man gør det bedste man kan og man sikrer, at man får følgeskab af lederne og af medarbejderne. Følgeskab er for mig helt afgørende for, om man lykkes som leder – det er ikke titlen.
Hvad er det næste, du ønsker, skal ske på din vej? Vi har i regionen fået en ny digitaliseringsstrategi i marts 2019. Det er en strategi, der ikke har en udløbsdato, da den afspejler, at digitalisering er en rejse uden endestation, og lige nu er jeg 100 % fokuseret på, at vi lykkes med den digitale transformation, der er så vigtig for at kunne transformere sundhedsvæsenet til gavn for såvel patienter og borgere som for de ansatte. Det er en enorm vigtig opgave, og det er det, der skal ske på min vej.
Hvilke digitale udfordringer står Region Midtjylland over for nu og i fremtiden? Vi står over for den udfordring, at medicinudgifter stiger, og det gør antallet af ældre mennesker i befolkningen også. Vi vil få flere ambulante besøg, og flere kroniske syge, primært blandt de ældre. Vi kommer til at skulle klare mere for mindre. Derfor spiller digitalisering en afgørende rolle. Vi skal bruge ressourcerne på det rigtige.
"Jeg tror det vigtigste er, at man ved, at man gør det bedste man kan og man sikrer, at man får følgeskab af lederne og af medarbejderne."
Træffe de rigtige beslutninger og vægte vores prioriteringer nøje. Samtidig ser vi primært hos de unge generationer, at de forventer en anden relation til sundhedsvæsenet; en måde at være i kontakt på og en anden måde at bruge sundhedsvæsnet som en sparringspartner/rådgiver. Det skal vi geare os til, og det kræver bl.a. at vi kigger på, hvordan vi løser vores kerneopgaver. Det kalder vi også transformation af sundhedsvæsenet.
33
INSIGHT
3 gode råd: Jeg vil afholde mig fra at give gode råd – men nævner gerne tre ting, jeg selv har fokuseret på i vores strategiproces: - Sørg for at digitalisering bliver forankret i topledelsen og at der klart formuleres hvad den fælles ledelsesopgave er i digitaliseringen. Det kræver dialog at få en fælles forståelse af ledelsesopgaven - Sørg for at de vigtige interessenter bliver hørt i processen – i vores tilfælde patienterne, klinikerne, ledelsessystemet, leverandørerne (store som små) og politikerne. Det giver både en buttomup og en top-down-proces som giver en robust forankring - Generelt skal organisationen som helhed kunne se meningen med strategien, men som IT-direktør skal der være fokus på at It organisationens medarbejdere kan se sig selv i strategien – ”what's in it for me”. Og det skal understøttes af handlinger – for vores vedkommende kompetenceudvikling.
34
D I D YO U K N O W ?
SAS® AI TURNS 35 DAYS OF DOWNTIME INTO 35 DAYS OF FLYING TIME. That’s just one plane. Now imagine the positive impact across an entire fleet. Lockheed Martin uses SAS to help C-130 operators know when maintenance is needed — keeping planes in the sky to support humanitarian aid missions globally. sas.com/discover
POWERFUL ANALYTICS. REAL RESULTS.
SAS and all other SAS Institute Inc. product or service names are registered trademarks or trademarks of SAS Institute Inc. in the USA and other countries. ® indicates USA registration. Other brand and product names are trademarks of their respective companies. © 2019 SAS Institute Inc. All rights reserved. Gxxxxxx.9719
INSIGHT
Ny styrelse skal udvikle et nyt skattevÌsen, mens de gamle it-systemer holdes kørende.
36
INSIGHT
Andreas Berggreen Direktør hos Udviklings-
og Forenklingsstyrelsen 49 år gammel
Uddannelse - Andreas Berggreen er cand.scient.pol. fra Aarhus Universitet, og har siden fulgt lederuddannelse på Syddansk Universitet, internt i staten og på IMD i Schweiz.
Karriere -Han har været direktør for Udvikling- og Forenklingsstyrelsen siden styrelsen blev oprettet juli sidste år. Inden da har han siden december 2012 været afdelingschef for koncernstyring i Skatteministeriets departement.
37
INSIGHT
Public IT & Digital Magasin nr. 2
2019
Efter kriser og kritik er det tid til at se fremad for den helt nye Udviklings- og Forenklingsstyrelse i Skatteforvaltningen. Styrelsen har ansvaret for at udvikle og drifte nye og gamle digitale løsninger og it-systemer, til det danske skattevæsen. Den nye styrelse er én ud af syv styrelser, som blev oprettet i juli sidste år med hver deres kerneopgave i den danske skatteforvaltning. Styrelserne er blevet oprettet efter en række dårlige sager i SKAT over de seneste par år, og implementeringen af den nye skatteforvaltning forventes at strække sig frem til 2021. I januar i år havde Udviklingsog Forenklingsstyrelsen et nyt gældinddrivelsessystem klar, og dét betegner den 49-årige direktør for styrelsen, Andreas Berggreen, som den største succes indtil videre. - Vi har fået det nye gældsinddrivelsessystem udviklet og sat i drift, og det er vi stolte af. Nu er opgaven at få koblet de offentlige fordringshavere – kunderne – på, så vi for alvor kan komme i gang med inddrivelsen af den offentlige gæld, siger Andreas Berggreen. Det nye inddrivelsessystem skal inddrive gæld hos de borgere, som ikke betaler deres gæld til det offentlige. Det gælder blandt andet ubetalte licensregninger, biblioteksbøder samt tog- og parkeringsbøder. Når gælden ikke bliver betalt, bliver den oversendt til Gældsstyrelsen, som begynder inddrivelsen
38
af gælden, ved hjælp af det nye inddrivelsessystem, som i det daglige bliver kaldt ’PSRM’- Public Sector Revenue Management System. - Systemet kan blandt andet modregne gælden, hvis man får overskydende skat eller ydelser fra det offentlige. Derudover kan systemet også indeholde dele af ens løn, inden den bliver udbetalt. Det er den mest effektive måde at inddrive gæld på, slår Andreas Berggreen fast. EFI handlede om kompleks lovgivning og forældet udviklingsmetode Det nye inddrivelsessystem ’PSRM’ skal erstatte EFI-systemet, som i 2015 blev suspenderet, på baggrund af en analyse fra Kammeradvokaten, der konstaterede legalitetsproblemer i it-systemet. Andreas Berggreen startede som afdelingschef i Skatteministeriet i slutningen af 2012, og var med til at undersøge, hvorfor det gik galt med EFI-systemet. Han peger på lovgivningens kompleksitet og, datidens udviklingsmetode som væsentlige elementer. - Lovgivningen på området er meget kompleks, og man prøvede at bygge et system, der kunne automatisere det
hele. Kort fortalt endte man op med at bygge et system, som havde 28.000 mulige veje igennem systemet for en vilkårlig gældspost. Det kan ikke lade sig gøre. Derudover viste udviklingsmetoden sig at være en udfordring. Dengang var der ingen – i hvert fald meget få – der talte om agile arbejdsmetoder: Sprint og scrum. Dengang troede alle, at den såkaldte vandfaldsmodel var måden, man udviklede store it-systemer på. Her sad fagligt dygtige inddrivelsesfolk og kravsspecificerede, hvad systemet skulle kunne for derefter at overlade specifikationen til itfolk, der skulle oversætte kravspecifikationen til itleverancer. Derefter jurister, som lavede kontrakter og til sidst leverandører, som skulle bygge systemet. Men med så store og komplekse it-systemer, så går det ikke. Det ved vi nu, forklarer Andreas Berggreen. Andreas Berggreen understreger, at der gennem de år, hvor EFIsystemet blev udviklet og var i drift, naturligvis var et stort ønske blandt medarbejderne, om at få det til at fungere. - Vi har læst mange dokumenter fra hele EFI-projektet for at få et billede af, hvad der foregik.
INSIGHT
- Udviklings- og Forenklingsstyrelsen har – i samarbejde med de øvrige styrelser i Skatteforvaltningen – til formål at forenkle og udvikle itløsninger og forretningsprocesser, der imødekommer borgere og virksomheders behov. Samtidig har styrelsen ansvar for at sikre stabil drift og vedligeholdelse, af Skatteforvaltningens eksisterende it-systemer. - Udviklings- og Forenklingsstyrelsen består af cirka 1.000 medarbejdere, og har kontorer i København, Middelfart og Aalborg. Fra én til syv styrelser - Den 1. juli 2018 blev Udviklings- og Forenklingsstyrelsen (UFST) officielt lanceret som én af syv nye specialiserede styrelser med hver deres kerneopgave i den danske skatteforvaltning. I stedet for SKAT, er der syv nye styrelser, der løser hver deres opgave. Fem af de nye styrelser har hovedsæde udenfor hovedstaden, og styrelserne har afdelinger fordelt i 26 byer i hele Danmark. Implementering af den nye skatteforvaltning, strækker sig frem til 2021. - Frem mod 2021 bliver der investeret næsten 10,5 milliarder kroner ekstra i skatteforvaltningen. Nogle af pengene bruges til et midlertidigt stop for effektiviseringer, mens andre bruges til flere medarbejdere. Samtidig investeres der på ejendomsvurdering, inddrivelse og told-områderne, mange ressourcer i nye processer og it-systemer. - Frem mod 2021 skal der rekrutteres op mod 3.300 nye medarbejdere. 1.000 af dem i helt nye stillinger. De ekstra hænder skal hjælpe med, at løse de udfordringer, skattevæsenet står over for. Mange nuværende medarbejdere vil samtidig gå på pension, eller finde et andet job i de kommende år. Skattevæsenet står derfor overfor en historisk stor rekrutteringsopgave. Medarbejderne skal både løse klassiske opgaver som skattekontrol, kundeservice og klagebehandling. Men mange vil også have nye og specialiserede kompetencer inden for fx it, dataanalyse, jura og økonomi.
39
INSIGHT
- Emnet handler om, hvordan teknologi står i centrum for alt, hvad vi gør i skattevæsenet. Klassisk har man opfattet de offentlige myndigheder som medarbejderne, og de opgaver, som de løste. Mit billede er efterhånden, at det vil være nogle itsystemer, som løser hovedparten af opgaverne – og så har man nogle mennesker i organisationen, som griber de opgaver, som it endnu ikke kan løse – eller som hjælper maskinen, hvis der er nogle data, som mangler. Vi har selvfølgelig stadig brug for medarbejdere, men teknologien skal bruges til at gøre dem endnu stærkere, så de får muligheden for, at gå i dybden med komplicerede sager, og bruge deres faglige evner endnu mere. Jeg vil gerne dele de udfordringer, som skattevæsenet i Danmark står overfor. Vi sidder på noget, som er et af vanskeligste it-systemlandskaber - og med de største kompleksiteter – i kongeriget Danmark. Jeg synes, at vi lykkes på ret mange strækninger, og vi har lært af de fejl, som er begået. Vi har lyttet til, hvordan man arbejder professionelt med it i den private sektor i Danmark, men også rundt omkring i verden. Vi går fortsat meget ydmygt til opgaven, men vi synes, at vi har taget meget inspiration med.
Andreas Berggreen
40
INSIGHT
Men jeg har ikke læst et eneste dokument, som gav udtryk for, at folk var gået på arbejde for ikke at få det til at lykkedes – tværtimod. Medarbejderne har arbejdet meget hårdt på at få systemet i drift, men det var bare for svært, siger han.
Hvad gør I for at sikre, at der fremadrettet ikke bliver spildt penge på projekter, som ikke viser sig at virke? - Hvis det skal være muligt at lave it-systemer, som kan understøtte skatteopkrævningen, så er det nødvendigt også at kigge på lovgivningen. Det har vi lært af EFI. Og det er det, vi har gjort på inddrivelsesområdet. Vi ser på, om der er områder, som kan forenkles, helst uden at det får betydning for hensigten med lovgivningen. Derudover har erfaringerne fra EFI også vist, at det er nødvendigt at bringe de forskellige fagligheder sammen i projektet fra start. Det gælder vores egne specialister, eksterne leverandørers programmører og medarbejdere fra andre dele af skatteforvaltningen. Det er dét, som der skal til, ellers lykkes det ikke, lyder det fra direktøren. Et tillidsfuldt samarbejde på tværs Jeg møder direktør Andreas Berggreen i styrelsens hovedkontor på Osvald Helmuths Vej 4, tæt ved Flintholm Station på Frederiksberg. Det er en smuk bygning, hvor der er lys, luft og bambustræer i atriummet. Den er tegnet af Vilhelm Lauritzen Arkitekter, og Udviklingsog Forenklingsstyrelsens medarbejdere deler lokaler med andre virksomheder, blandt andet revisionsgiganten Ernst & Young. Han fortæller mig, at Udviklingsog Forenklingsstyrelsen skal ”bygge et nyt skattevæsen sammen med de andre styrelser i Skatteforvaltningen”.
Public IT & Digital Magasin nr. 2
- Vi har fået ansvaret for nogle meget svære opgaver med en høj kompleksitet. Og det har indtil videre været historien om at bygge flyveren, mens den flyver, siger Andreas Berggreen. Nu har man fra politisk side valgt at lave syv styrelser. Er der ikke fare for, at man er kommet til at bygge nye siloer? - De syv styrelser kommer ud af at ønske om at øge den faglige specialisering samtidig med et ønske om at samle folk geografisk, fordi de forskellige fagområder før var spredt for meget rundt om i landet. Det er lykkedes, og jeg synes, at vi har et godt og tillidsfuldt samarbejde på tværs af styrelserne. Vi har også fået gjort det klart og tydeligt, hvem der har ansvaret for hvad i den nye skatteforvaltning, og hvor de enkelte styrelser bidrager til den samlede værdikæde i skatteopkrævningen, siger han.
"Hele det moderne Danmark blev jo lavet omkring 1970, hvor man kom ind i EF, lavede kildeskatsystemet, kommunalreform og byggede CPR-registeret" Det agile samarbejde er lidt på mode i den private sektor. Hvordan ser det ud hos jer? - Vi har masser af samarbejde. Vi lykkes kun med vores opgaver, hvis vi åbner os op mod omverdenen og arbejder tæt, tæt sammen med vores kollegaer i de andre styrelser i skatteforvaltningen. Vi har ligefrem organiseret Udviklingsog Forenklingsstyrelsen i en matrix, så vi kan understøtte dette samarbejde. Vi har de fem afdelinger af styrelsen liggende i det vertikale lag, som repræsenterer vores forskellige faglige områder, mens projekter og programmer ligger i de horisontale lag. Her indlåner vi
2019
folk fra egne faglige søjler, men tilsvarende bliver der også indlånt medarbejdere fra andre styrelser eller eksterne leverandører, lyder det. Dermed kommer de til at sidde under samme chef. Projekter og programmer arbejder desuden efter SAFE-metoden, så det kan ikke blive mere agilt. Skattevæsenet er bygget på itsystemer, hvor nogle er tilbage fra 1960’erne I mange år har Danmark været langt fremme med at digitalisere og udvikle it-systemer på skatteområdet. Udfordringen er imidlertid, at digitaliseringen er bygget ovenpå nogle underliggende it-systemer, der stammer helt tilbage fra 1960’erne. Og det giver udfordringer, både i driften af de nuværende systemer, og i udviklingen af nye systemer. Nogle gange kan det føles som at slæbe rundt på en ”betonklods”, forklarer Andreas Berggreen. Rigsrevisionen kritiserede tilbage i 2013 det daværende SKAT for at styrelsens vurdering af ejerboliger i 2011 i tre ud af fire tilfælde, ikke stemte overens med de priser, som husene rent faktisk blev handlet til. Og for Andreas Berggreen er det ikke tilfældigt, at lige netop ejendomsvurderingsområdet blev kritiseret. - Noget af det ældste it der findes i kongeriget Danmark, ligger til grund for de tidligere ejendomsvurderinger. Det er bygget i 1960’erne, så i min optik er det ikke underligt, at sådan et system har en udløbsdato. Den var så i 2013 for ejendomsvurderingssystemet, forklarer Andreas Berggreen og fortsætter: - Hele det moderne Danmark blev jo lavet omkring 1970, hvor man kom ind i EF, lavede kildeskatsystemet, kommunalreform og byggede
41
INSIGHT
Public IT & Digital Magasin nr. 2
CPR-registeret. I de år var der mange af de grundlæggende administrative strukturerer og itsystemer, som blev oprettet. Vi har justeret både i det store og små, og det er altså ved at være 50 år siden. Betonklodsen er de systemer, som vi byggede dengang – bare med ændringer over 50 år. De har en bagkant, for på et eller andet tidspunkt holder de op med at fungere, siger han og fortsætter: - Samtidig står vi i en situation hvor dem, som gerne vil undgå beskatning, begynder at bruge mere og mere avancerede metoder. Vi bliver nødt til at følge med, og så er betonklodsen en væsentlig hindring. Det spændingsfelt er udfordrende at navigere i, siger Andreas Berggren. Skattevæsenet er i forvejen en kompleks størrelse. Kan man godt forenkle sig ud af det teknologimæssigt – skal det ikke ændres fra politisk side af? - Jo, der er grænser for, hvor meget kompleksitet, man kan bygge ind i nye it-systemer. Derfor vil det være nødvendigt, inden vi bygger nye it-systemer, at man fra politisk side får besluttet en lang række forenklinger i lovgivningen. Og det er vi som nævnt lykkes med på inddrivelsesområdet, siger Andreas Berggreen. - Man kan ikke bygge it med så høj en kompleksitet, som man ønskede med EFI. Det har vist sig at være fuldstændig umuligt, siger han tydeligt for at understrege sin pointe. - Du kan bygge et simpelt system og gøre det mere komplekst med tiden. Men givet at vi nu bliver nødt til at bygge nogle af de bærende transaktionssystemer på erhvervsog personskatteområdet forfra, vil vi ikke kunne replicere den kompleksitet, der er kommet på person- og erhvervsskatteområdet over de sidste 50 år, siger Andreas Berggreen.
42
2019
Forenklinger og lovforslag kræver hårdt arbejde Man bliver derfor nødt til at finde klumper af kompleksitet, som politikerne må fjerne, hvilket Skatteministeriet har gjort med succes på gældsinddrivelsesområdet, fortæller han. - Ministeriet kører nu den fjerde bølge af lovforslag, som forenkler området. Vi retter de vandrør ud, som er i bunden, siger han og peger på, at der ”ikke er meget politik” i en stor del af det forenklingsarbejde, der pågår. Et eksempel er, at der tidligere har været lovgivning om, at man skulle lave renteberegninger på fordringer dagligt. Det gjorde, at der blev genereret store mængder af data i systemerne, og det var meget tungt – i stedet for at lave renteberegninger månedligt. - Vi spurgte politikerne, om det var okay, at vi lavede renteberegninger én gang om måneden i stedet. Der var ingen, der kunne huske, hvor den regel kom fra. Og så lavede vi det månedligt, og så var det problem løst, siger han og fortsætter. - Formlen er hårdt arbejde, fordi man er nødt til at være utrolig grundig, hvis man skal finde præcis de paragraffer, der er behov for at ændre og ikke mindst folde konsekvenserne ud. På den måde kan man sige, at det er utrolig kompliceret at forenkle, lyder det. Hvordan tror du, at Udviklings- og Forenklingsstyrelsen kan være med til at genoprette tilliden til skattevæsenet? - Det er hårdt arbejde, en stor portion ydmyghed, og så skal vi levere resultater. Der er ingen vej udenom - Befolkningen og politikerne vil se, at der er noget, der fungerer, og det kan jeg sådan
set godt forstå, siger Andreas Berggreen.
Det nye gældinddrivelsessystem PSRM
Den fjerde og sidste del af gældsinddrivelsessystemet ’PSRM’ – Public Sector Revenue Management System – blev sat i drift i januar. I løbet af 2019 vil de offentlige fordringshavere løbende blive tilkoblet det nye system. - Jeg tør næsten ikke sige det, for de fleste vil sikkert ikke tro mig, men det er stort set lykkedes at udvikle et statsligt it-system til tiden – og uden at regningen denne gang er løbet løbsk, sagde skatteminister Karsten Lauritzen (V) til DR i forbindelse med lanceringen af det nye system. Gældsinddrivelse har historisk set været en manuel proces, som lå ude i de enkelte institutioner – for eksempel inddrev DSB deres egen gæld. Det var ikke særligt effektivt, og man var reelt nødt til at afskrive meget af gælden, da de enkelte institutioner ikke var i stand til at inddrive den. Så samlede man alt gæld i skattevæsenet i 2005, og forsøgte at lave EFI-systemet, som blev lanceret i 2013, men efter massive problemer blev systemet skrottet to år efter. EFI-systemet var forsinket af flere gange i over 10 år, og har kostet staten et større milliardbeløb. Siden de automatiske inddrivelsesskridt i EFI-systemet i 2015 blev suspenderet, er danskernes gæld til det offentlige vokset voldsomt, og udgør nu omkring 116 milliarder kroner. Det nye it-system har til formål at genoprette tilliden til inddrivelsen af offentlig gæld ved at skabe en ordentlig, effektiv og lovlig inddrivelse. Kilder: Skatteministeriet.dk, www.fra1til7.dk, Udvikling- og Forenklingsstyrelsen, dr.dk, ComputerWorld
5 minutter med Albertslund Kommune
Lige vest for København ligger Albertslund, der er en relativt lille kommune, men ikke desto mindre stor, hvad angår innovation. Mange lokale myndigheder over hele verden overvejer at flytte ud i skyen. Derfor talte vi med Albertslund Kommunes CIO, Galina Ianchina, og it-arkitekt Claus Tom Christensen om deres foreløbige erfaringer og deres planer for fremtiden.
Lige nu er det vores mål at gøre IT usynligt for brugerne. Citrix gør dette muligt. Galina Ianchina, CIO at Albertslund Kommune
Citrix:
Citrix: Kan I allerede nu se fordele ved flytningen?
Albertslund Kommune er for nylig gået i gang med at flytte sin it-løsning ud i skyen. Kan I fortælle, hvad der er baggrunden for at gå i skyen?
Claus: Ja, med Citrix Cloud behøver vi ikke længere at administrere services som NetScaler, StoreFront og data collectors. Det er der ikke behov for længere.
Galina: Vi ønskede at øge vores it-performance. I samarbejde med kommunens ledelse havde vi identificeret tre krav: Vi ønskede en mere stabil it-drift, vi ønskede at holde igen på omkostningerne, og vi ønskede at frigøre medarbejdere fra driften, så de i stedet kunne fokusere på udvikling og innovation. Basalt set handlede det om mennesker og økonomi. Når vi så på mulighederne, stod det klart for os, at skyen var vejen frem, hvis vi ville indfri vores krav. Claus: Vi havde latency problemer med vores onpremises infrastruktur. Og fordi vi kun er seks medarbejdere i vores it-team, der leverer ydelser til et lokalsamfund på 28.000 indbyggere, var vi meget fokuserede på drift. Galina: Ofte havde medarbejderne kun tid til at udføre den mest nødvendige vedligehold på systemerne, hvilket bidrog til vores stabilitetsproblem. Vores ledelse ønskede 24/7 service, men det havde vi ikke råd til at levere. Citrix: Som mange andre kommuner og organisationer bruger I en masse Microsoft teknologi sammen med Citrix. Hvor stor betydning havde Citrix / Microsoft partnerskabet for jeres beslutning om at flytte til Citrix Cloud Services on Azure? Galina: Det havde stor betydning. Vi havde vores første besøg fra Citrix, og det var godt at kunne vise dem de problemer, vi sloges med. Det var dejligt at se disse to store leverandører, Citrix og Microsoft, samarbejde om at løse vores problemer. Mange gange peger leverandører bare fingre ad hinanden, og kunden er altid taberen. Det er også sjovt at se Microsoft og Citrix partnere samarbejde. Det er faktisk virkelig dejligt. Og meget forskelligt fra et besøg af en licens pusher! Citrix: I er gået i gang med at migrere services fra jeres datacenter og op i skyen. Hvor mange apps har I kørende på Citrix? Claus: Den største er vores ECM-system, som rummer over to mio. dokumenter. Men vi har også administrative systemer for hvert område: Sociale ydelser, skoler, børnehaver, økonomi, alting. Totalt set har vi ca. 150 apps på Citrix.
Galina: Vi kan nu bruge ressourcer på noget helt andet. Vi kan være partnere for de forskellige forretningsenheder. Vi har tid til at forstå deres strategier, og vi kan justere vores services fuldstændig efter deres behov. Vi balancerer migrationen med evnen til hurtigt at introducere nye services, når en afdelings behov ændrer sig. Vi kan understøtte nye initiativer som fx at skabe en data-sø for at understøtte vores arbejde med Smart Cities. Citrix: Og har I opnået den øgede stabilitet, som I ønskede? Claus: ja, brugerne får bedre performance og reduceret latency. Fordi alle services administreres i skyen, er alt fuldt vedligeholdt, og vi har den ønskede driftsstabilitet på ethvert tidspunkt på dagen. Vi har “stabilitet” som standard. Citrix hjælper os også med sikkerhed og GDPR compliance. Det er et virkelig godt redskab til at holde data væk fra de forskellige devices. Det er en stor fordel ved at bruge Citrix. Citrix: Har I kunnet holde på omkostningerne, som I havde håbet? Galina: Ja, da vi kiggede på andre muligheder for at opnå den performance og stabilitet, vi ønskede, var det nødvendigt at ansætte yderligere to medarbejdere. Den omkostning har vi undgået. For os stammer den største besparelse fra, at vi ikke længere behøver at købe ny hardware. Med alting i skyen har vi ikke længere den sædvanlige server hardware udskiftningscyklus. Citrix: Og som det vigtigste: Har I beskyttet Albertslunds frihed til innovation? Galina: Det tror jeg. Vi er first-movers på dette, så vi er måske et år foran de øvrige kommuner. Vi har store drømme, men vi starter med små skridt, så for øjeblikket eksperimenterer vi med chatbots til vores interne it-support. Hvis det bliver en succes, kan vi rulle teknologien ud til vores borgerservice. Vi udforsker også, hvordan vi kan gøre flere åbne data tilgængelige for borgere og lokale virksomheder.
I takt med at flere kommuner bevæger sig op i skyen, vil vi være på en fælles platform, og alle vil automatisk have den nyeste version. Det vil gøre det meget lettere at samarbejde på projekter af fælles interesse. Lige nu er det vores mål at gøre IT usynligt for brugerne. Citrix gør dette muligt. Læs mere om Citrix Cloud services: https://www.citrix.co.uk/products/citrix-cloud/
www.linkedin.com/company/citrix/
citrix.dk
INSIGHT
Stig Lundbech
Direktør hos Koncern IT, Københavns Kommune 50 år gammel
Uddannelse - Stig Lundbech har en bachelor i statskundskab fra Aarhus Universitet fra 2000, og blev kandidat i informationsteknologi fra IT-Universitet i 2002. Han har også gennemført lederuddannelsen KIOL på Professionshøjskolen Metropol i 2012.
Karriere - Stig Lundbech er direktør for Koncern IT, der er en selvstændig koncernenhed i Københavns Kommunes økonomiforvaltning. Han har været i Koncern IT siden 2016. Forinden var han vicedirektør i kommunens Koncernservice. - Stig Lundbech var fra 2002-05 projektleder i Københavns Kommunes økonomiforvaltning, og derefter konsulent hos Rambøll Management. I april 2007 kom han tilbage i Københavns Kommunes økonomiforvaltning som specialkonsulent. Året efter blev han kontorchef samme sted. I januar 2010 blev han afdelingschef i kommunens borgerservice og rykkede i august 2012 til Koncernservice som vicedirektør.
Privat - Stig Lundbech er både opvokset flere steder Jylland - blandt andet Aarhus - og på Fillippinerne, fordi hans far arbejdede med et hjælpeprogram i forbindelse med ulandshjælp. København er dog det sted, hvor han har boet i længst tid. - Han har to børn på otte og ti år, og er bosat på Frederiksberg. Han kan godt lide at udnytte byen og dens kulturtilbud, i form af museer og parker, fortæller han. Han løber og læser bøger i sin fritid – blandt andet er han i gang med ’Factfulness’ af den afdøde, svenske læge Hans Rosling.
46
INSIGHT
It-direktør træt af at høre om kuldsejlede offentlige projekter: ”Vi kan også levere succeser” 47
INSIGHT
Public IT & Digital Magasin nr. 2
2019
Stig Lundbech, der er it-direktør i Koncern IT i Københavns Kommune, og hans team har vundet en pris for implementering af deres robotteknologi i kommunen. ”Vi er langt fremme, og er lige så gode som det private til at være forretningsorienterede”, lyder budskabet. Det skal være slut med kun at høre de negative historier om itskandaler i den offentlige sektor. Sådan lyder budskabet fra den 50-årige it-direktør Stig Lundbech fra Koncern IT i Københavns Kommune. Og ingen kunne sige det bedre end ham. Fordi Stig Lundbech og it-holdet på cirka 400 ansatte har netop vundet en implementeringspris til konferencen ’Offentlig Digitalisering 2019’. Baggrunden er, at de har skabt og en implementeret en robotteknologi – en såkaldt RPA-platform – som står for ’Robotic Process Automation’ i Københavns Kommune til gavn og glæde for medarbejdere og borgere. På grund af platformen har kommunen realiseret effektiviseringsgevinster i form af højere datakvalitet, frigivet tid og reducerede omkostninger. - Jeg synes, det er rigtig godt at vise, at offentlig digitalisering kan lave sådan nogle resultater og succeser. Der er meget fokus på offentlige it-projekter, som er kørt i hegnet, og hvis man dykker ned i tallene, er det ikke retfærdigt. Det er endda lidt uretfærdigt, siger Stig Lundbech. Undersøgelser understøtter, at den offentlige sektor er mindst lige så gode til at køre it-projekter, som
48
den private. Men det offentlige er måske ikke lige så gode til at stoppe projekterne, når det går galt, forklarer han. - Du hører ikke, om alle de penge, der er blevet spildt, fordi du ikke kan få aktindsigt i den private sektor. Jeg synes, at vi er langt fremme. Vi har lavet digitale tiltag i Københavns Kommune, som er forretningsorienterede, og som kan levere effektiviseringer, slår itdirektøren fast. It blev ikke regnet for meget Jeg møder Stig Lundbech til interview på adressen 'Bag Rådhuset', der som navnet antyder, er bagsiden af det københavnske rådhus. Her emmer det af gammel historie: Stedet er mørkt med store lysekroner i foyeren, og man finder gange med stengulve og små udsmykninger på væggene. Egentlig ligger Koncern IT, som Stig Lundbech er direktør for, på Borups Allé i Københavns Nordvest-kvarter, men han har tit møder på rådhuset, og derfor er der booket et lokale i denne anledning. Koncern IT blev skilt ud fra Koncernservice i Københavns Kommune i 2016, og er i dag en selvstændig koncernenhed i Københavns Kommunes økonomiforvaltning. Enheden blev skilt ud, fordi man fra politisk side ønskede et øget fokus på it.
Stig Lundbech har været med på en stor del af rejsen, da han har arbejdet i Økonomiforvaltningen siden 2007, primært i ledende roller som blandt andet afdelingschef og vicedirektør. Da Koncern IT blev en selvstændig enhed, endte han som direktør. Siden enheden startede, er der kommet flere og flere medarbejdere til, så arbejdspladsen i dag rummer omkring 400 medarbejdere. - Da jeg kom til Koncernservice med ansvar for it, blev vi ikke regnet for ret meget. Vi har hele tiden haft en ambition om, at vi skal være dem, som hjælper forvaltningerne. Der er tryk på, og vi driver det hårdt frem. Det er fordi, at vi som shared servicekoncernfunktion vil levere det, som der skal til, siger it-direktøren. Han peger på, at Københavns Kommune har været – og stadig er – en manuel virksomhed, hvor det kan være vanskeligt at sætte digitalisering på dagsorden. - Københavns Kommune er en enorm butik, med et hav af forskellige ydelser, som man nok i den private sektor ville have lukket eller solgt fra, men som er lovbundne. Altså, vi skal holde styr på kirkegårde, hjælpe børn med læsevanskeligheder og sørge for snerydning, forklarer han.
INSIGHT
- Vi vandt Implementeringsprisen i sidste måned for vores RPA-platform, hvor vi havde sparet op mod 20 millioner kroner i robottimer – det vil sige, at der er blevet sparet på personaledelen. I øjeblikket laver vi ”Proof of Concept”, og hele målsætningen er at få dem skaleret op – så det ikke ender med, at vi sidder og prøver en masse teknologi af, men at vi får lavet konkrete resultater på effektiviseringssiden. Vi har en hel model for, hvordan vi lykkes og får skabt resultater. Vi er nærmest kommet så tæt på storskala, som man kan komme. Vi er kommet forholdsvis langt på robotsiden inden for det administrative område samt på machinelearning-delen, og vi er ved at prøve både ”voicebots” og ”chatbots” af. Vi synes, at vi er kommet ind i et rul, hvor ”new tech” ikke bare er noget, som it-folk og digitaliseringskonsulenter sidder og prøver af. Vi er faktisk ved at få det rullet ud i forretningen. Hvis vi sammenligner os med andre, er vi kommet rigtig langt. Der er meget fokus på it-skandaler i det offentlige, og jeg vil gerne være med til at fortælle, at offentlig digitalisering er helt fremme og ikke kun handler om projekter, som kører i hegnet.
Stig Lundbech
49
INSIGHT
- Koncern IT er en selvstændig koncernenhed i Københavns Kommunes økonomiforvaltning. - It-området blev udskilt fra Koncernservice i 2016 og beskæftiger i dag cirka 400 ansatte. Udskillelsen fra Koncernservice skete fordi, København Kommune ønsker et øget fokus på it. - Koncern IT servicerer omkring 25.000 medarbejdere i hele Københavns Kommune. Koncern IT arbejder for, at Københavns Kommunes ansatte har de bedste digitale værktøjer til at servicere borgerne. - Det er blandt andet Koncern IT’s rolle at opretholde en effektiv og sikker ITdrift og understøtte Københavns digitale udvikling. Koncern IT leverer it – fra infrastruktur til robotter og apps – og rådgiver forvaltningerne om digitale muligheder, så løsningerne bliver de bedste for Københavns Kommune og borgerne. - Københavns Kommune med Stig Lundbech i spidsen vandt ’Implementeringsprisen’ på konferencen Offentlig Digitalisering 2019. Dommerpanelet bestod af repræsentanter fra DJØF, Dansk Design Center, Københavns Kommune, Aalborg Universitet, Udviklings- og Forenklingsstyrelsen samt medievirksomheden og tænketanken Mandag Morgen. - Implementeringsprisen vandt Københavns Kommune på baggrund af deres RPA-teknologi, som står for ’Robotic Process Automation’. ”Implementeringen af RPA-platformen har gjort Københavns Kommune til den offentlige organisation, der har realiseret flest effektiviseringsgevinster i form af højere datakvalitet, frigivet tid og reducerede omkostninger”, lød baggrunden for sejren i en pressemeddelelse fra Koncernkommunikation i Økonomiforvaltningen i Københavns Kommune.
50
INSIGHT
Stig Lundbech gør dog meget ud af at slå et slag for, at det offentlige skal være et attraktivt sted at arbejde, hvor der bliver leveret resultater på trods af den store kompleksitet. - Jeg er stolt af, at vi vandt Implementeringsprisen, og at det handlede om implementering og ikke innovation. Vi har leveret nogle løsninger, som har givet noget på en stor skala. Jeg synes, at vi har fået et rigtig godt samarbejde med forvaltningerne, og er i stand til at understøtte forretningen. Det er en kompleks opgave, fordi vi er så store, og har så mange forskellige forretningsområder. Dét, at vi er blevet forretningsunderstøttende, vil man tage som en selvfølge i det private, men det er ikke helt en selvfølge i så stor en organisation som vores, siger han. ”Albert Aktindsigt” hjælper til Efter tre år har Koncern IT som selvstændig enhed skabt en række nye projekter, og flere af dem er allerede blevet en del af hverdagen for kommunens 45.000 medarbejdere. RPA-platformen har blandt andet hjulpet med sagsforberedende arbejde. Stig Lundbech slår fast, at de ikke har mødt synderlig modstand på projekterne, da det er nogle løsninger, som vitterligt har lettet hverdagen for de ansatte. - I socialforvaltningen har de lavet en aktindsigtsrobot – de kalder den vidst ”Albert Aktindsigt” – oven på vores RPA-platform. Den går ind og samler alle dokumenterne i en pdf, og derefter får en medarbejder ansvaret for aktindsigten, og tjekker den igennem for eventuelle mangler. Før skulle sagsbehandleren sidde og klikke rundt og finde dokumenterne, siger han og fortsætter: - Vi har lavet nogle løsninger, som medarbejderne synes er en reel hjælp, fordi robotterne udfører et forholdsvis kedeligt stykke arbejde,
Public IT & Digital Magasin nr. 2
lyder det. Herudover har Koncern IT også skabt en løsning baseret på kunstig intelligens på opkrævningsområdet, som blandt andet erstatter en visitationsfunktion, når en borger skal ringe til kommunen vedrørende pengesager. På den måde slipper borgeren for at blive sendt rundt i omstillingen. Det næste nye, store projekt, som Koncern IT har i støbeskeen, er at målrette jobcentrene.
"Jeg kan godt lide, at der er nogle faglige diskussioner, og at bølgerne går lidt højt – bare vi kan finde en retning. Jeg vil hellere have at det er hårdt, og at man skal diskutere, end at tingene er ligegyldige for medarbejderne" - Det handler om, at vi via maskinunderstøttelse, skal understøtte sagsbehandlingen i at give bedre tilbud til borgerne. Der er en begrænsning i, hvor mange tilbud man kan overskue som sagsbehandler, og vi skal lave et værktøj til dem, som gør det nemt at finde de rette tilbud, fortæller Stig Lundbech, som gerne vil have gjort op med fordommene om det offentlige, som et trælst og tungt sted at være. - Man har måske et billede af, at vi som it-folk i kommunen sidder i en mørk kælder og spiser ostemadder, men vi er en professionel arbejdsplads med masser af muligheder, siger han konkluderende og griner lidt. It-ansatte klar til at arbejde lørdag aften Netop det at skabe muligheder og gøre det sjovt at gå på arbejde, går Stig Lundbech højt op i.
2019
Han beskriver Koncern IT som en arbejdsplads med kæmpe engagement, hvor alle brænder for at komme på arbejde og gøre en forskel for København. Itdirektøren forsøger selv at skabe en uformel atmosfære, hvor der er en åben dør til hans kontor. - Den største udfordring ved at arbejde med it er, at alle medarbejderne har en holdning til, hvordan tingene skal gøres. Så det fede ved it er engagementet hos medarbejderne – og det hårde er at styre dem, fordi de alle sammen er eksperter, synes de. Man leder dem ved at have en god og åben dialog med dem, og man skal respektere, at de alle sammen har lyst til at arbejde lørdag aften, hvis der er noget, som er galt. Det er en enorm bekræftelse på, at folk brænder for deres job, siger Stig Lundbech, som fortsætter: - Jeg kan godt lide, at der er nogle faglige diskussioner, og at bølgerne går lidt højt – bare vi kan finde en retning. Jeg vil hellere have, at det er hårdt, og at man skal diskutere, end at tingene er ligegyldige for medarbejderne, slår han fast. Ligeledes har koncern IT graduateprogrammer, og itdirektøren går meget op i, at få unge talenter på banen. Bagsiden er, at det er krævende at træne folk op, for ledere og de øvrige medarbejdere. Men der er behov for at skabe en form for pipeline af nye folk, der kommer ind, forklarer han. - Det er ikke fordi, det er aldersdiskrimination, for jeg ansætter mange erfarne folk. Men jeg kan godt lide at ansætte unge talenter og nyuddannede med en stejl læringskurve. Jeg kan godt lide, at vi også kan oplære folk og skabe en faglig standard, siger han.
51
INSIGHT
Public IT & Digital Magasin nr. 2
Kæmpede for at komme væk fra it Stig Lundbech selv har altid haft en interesse for det digitale felt. Han har en bachelor i statskundskab, og har senere taget en kandidatgrad i softwareudvikling på IT-Universitet i København. Som han selv beskriver det, er han ”halv it og halv statskundskabsmand”, og det mener han, har været en fordel i sin karriere. - Der var for meget politisk filosofi og for lidt ”tech” på statskundskab. Hele idéen med min uddannelse var at kombinere noget fagligt med digitalisering, og det synes jeg også er en af mine store styrker. Det der ”digitalforvaltning”, som det hed dengang, tænkte jeg, at der kunne være en fremtid i, siger han. Stig Lundbech har søgt andre steder hen for at lære om fagområderne økonomi, politik, HR og service – og faktisk har han også prøvet at komme væk fra at arbejde med it, afslører han. - I mange år kæmpede jeg for at komme helt væk fra it, og så søgte jeg ind i noget mere forretningsorienteret. Jeg blev hele tiden hevet tilbage, og i dag sidder jeg nu lidt mere permanent med en it-karriere. Det var nogle karriereskridt, som var grunden til, at jeg kom tilbage til it. Det er jo altid meget smigrende, når folk beder mig om at tage en højere stilling, for det vil man jo gerne, konstaterer han med et smil. Selv om Stig Lundbech selv har en statskundskabs-baggrund, synes han, at der generelt er for mange ”scient.pol.’er” i offentlig digitalisering. I dag prøver han at bruge sin faglighed til at sætte fokus på, hvad det kræver at få skabt digitale resultater. - Jeg må godt sige, at der er for mange scient.pol.’er. For det er jeg selv, lyder det fra en let smilende
52
2019
Stig Lundbech. - Jeg bliver altid nervøs, når folk siger, at digitalisering ikke handler om teknik. Så sidder jeg og tænker, at det er fordi, de ikke ved noget om det. Man skal passe på, at man ikke undervurderer den tekniske kompleksitet, siger han og fortsætter: - Jeg ved godt, at der har været nogle år, hvor man har talt it og teknik for meget op. Men hvis man virkelig skal slå på noget, der mangler, så er det, at itfolk har lært, at de skal være forretningsunderstøttende. Men forretningsfolkene har en tendens til at undervurdere den tekniske kompleksitet. Det er for mig den største trussel mod projekter i øjeblikket. Det prøver jeg at nedbryde, konkluderer Stig Lundbech.
INSIGHT
Tre gode råd til at få succes inden for offentlig digitalisering 1) Man skal kunne tale forretningssproget og det digitale sprog. 2) Nedbryd skrankerne – med alt det, der sker med sikkerhed og GDPR-compliance, så kan det nemt blive en it-funktion, der bliver en ”nej-funktion”. Man skal presse sig mest muligt i yderste konsekvens, til at være understøttende samtidig med, at man overholder alle reglerne. 3) Man skal være hurtigere end forretningen – det vælter ind med nye ting konstant, så man skal forudse, hvad forretningen vil have, inden de selv efterspørger det.
53
INSIGHT
Tiltag fra Koncern it RPA-platform skaber mulighed for softwarerobotter I Københavns Kommune er de digitale kolleger – softwarerobotterne – og den bagvedliggende RPA-teknologi for alvor blevet en del af hverdagen. Robotterne løser for eksempel sager vedrørende aktindsigter og journalisering. Softwarerobotterne har foreløbigt løst mere end 250.000 sager og skabt effektiviseringer for mere end 16 millioner kroner. Den succes skyldes først og fremmest, at Københavns Kommune har det offentlige Danmarks største RPA-platform; infrastruktur, metoder, standarder og governance, som gør det muligt at implementere softwarerobotterne. Algoritme tjekker og sorterer personalesager 30.000 journaler med personalesager i Københavns Kommune, er blevet sorteret og tjekket for, om de opfylder gældende lovkrav til ansættelsesbreve, tjenestebreve, opholdstilladelser osv. Det er en algoritme, som har klaret opgaven med at tjekke de omtrent en million dokumenter på cirka en måned. Algoritmen har med 95 procents nøjagtighed været i stand til at afgøre, om de rigtige dokumenter var til stede. Hvis den har været i tvivl, er sagen sendt videre til en fysisk medarbejder. Kunstig intelligens begrænser viderestillingscirkus Koncern IT har udviklet en brugervenlig og direkte vej, til den rette sagsbehandler, som er et af de større projekter inden for kunstig intelligens i øjeblikket. En virtuel løsning erstatter en visitationsfunktion – og på den måde slipper borgeren for at sidde fast i en omstilling. Så hvis borgeren skylder kommunen penge, og skal ringe Københavns Kommune op, kan borgeren blive stillet direkte om til den rette medarbejder. - Omstillingen kan se, hvad vi har sendt til borgerne, og så rammer borgeren den rigtige medarbejder. Hvis borgeren ikke ved nok om sagen, og ikke kan bruge de rigtige begreber, så kan man ende i en dødsspiral, hvor man hele tiden bliver stillet videre. Derfor kan man gøre processen bedre digitalt end manuelt, slår Stig Lundbech fast. Kilder: Ritzau, Koncernservice, Københavns Kommune, djøfbladet m.fl.
54
Welcome to the digital future. Transforming your business in the age of data takes vision, technology and the right partner to help you make it real. From the data center, to the workforce, to the cloud and beyond, Dell Technologies will help you lay the groundwork for tomorrow.
INSIGHT
Fra it-leverandør til digital partner: ”Vi skal involvere os meget mere” 56
INSIGHT
Torben Dalgaard Direktør, Center for It, Medico og Telefoni hos Region Hovedstaden
48 år gammel
Uddannelse - Torben Dalgaard er uddannet cand.scient. i matematisk planlægning fra Aarhus Universitet og var blandt andet hos DSB og Danske Bank, før han fik stillingen som It- og medicochef på Hvidovre Hospital i 2010. Han var servicechef (2011-2012) og vicedirektør (2012-2016) for CIMT, inden han blev direktør i 2016.
Karriere - Torben Dalgaard er 48 år gammel og direktør for CIMT – Center for It, Medico og Telefoni i Region Hovedstaden.
Privat - Torben Dalgaard er vokset op i Vojens i Sønderjylland. Han var skrevet op som maskinarbejder, men blev den første student i familien. Siden blev han også den første akademiker, men han har altid følt sig inspireret af sin fars analytiske og politiske interesse og sin mors evige insisteren på en logisk forklaring. - Torben Dalgaard er gift med Sanne Dalgaard, som er sygeplejerske. De bor i Roskilde sammen med deres fire børn. Hans fritid går mest med at være familiefar – og weekenderne med at spille fodbold og klatre i træer. Musik er en vigtig del af hans liv, og han er godt tilfreds med at dele by med Roskilde Festival. - Når Torben Dalgaard pendler til arbejde, hører han gerne lydbøger, og han kan med sin seneste lytte-oplevelse bekræfte, at skønlitteraturen kan lære os utrolig meget: Hovedpersonen i ’Havets Katedral’ af Ildefonso Falcones gjorde et stort indtryk på ham, med sin medmenneskelighed og ydmyghed i både storhed og modgang. En topleder oplever både op- og nedture, så det gælder om at huske, hvem man er, og om at bevare sin ordentlighed, reflekterer Torben Dalgaard.
57
INSIGHT
Public IT & Digital Magasin nr. 2
2019
Digitalisering ændrer selv it-branchens vilkår. Torben Dalgaard, direktør for Center for It, Medico og Telefoni i Region Hovedstaden, er særligt optaget af bevægelsen mod et mere værdiskabende samarbejde mellem leverandør og forretning. En venlig medarbejder henter mig i receptionen i Center for It, Medico og Telefoni (CIMT), som ligger på det ydre Østerbro i København. Torben Dalgaard rejser sig fra sit skrivebord og kommer mig i møde med et fast håndtryk. - Jeg hedder Torben. Jeg tænker, at vi selv kan hente kaffen. Som vi passerer gennem det åbne kontorlandskab, kigger medarbejdere smilende op fra deres arbejde. I køkkenet skænker Torben Dalgaard op fra kaffekolben, og vi går tilbage mod direktionens ende af kontoret, hvor hæve-sænkebordene står enkeltvis. De øvrige medarbejdere sidder i klynger og noget tættere, end de tre medlemmer af direktionen for CIMT. Den 48-årige Torben Dalgaard er direktør. - Det har ikke altid været sådan, at vi sidder for os selv, siger Torben Dalgaard. Vi larmer lidt og får mange besøg, så det er en fin løsning, at vi har fået lidt mere plads, men jeg ville nu hellere sidde ligesom de andre. Stabil drift er alfa og omega Center for It, Medico og Telefoni (CIMT) leverer sundhedsteknologi i Region Hovedstaden – apparatur fra ultralydsscannere til hjertestartere – samt anvendelsessupport til alle Region Hovedstadens hospitaler. Desuden leverer CIMT regionens it-løsninger, og drifter den servicedesk, der 24 timer i døgnet hjælper hospitalernes kliniker
58
med alt fra trådløst internet til medicineringsmodulet i Sundhedsplatformen. Grundydelsen er sikker og stabil drift af regionens hospitaler. - For hospitalerne er sikker og stabil drift, alfa og omega, og det skal vi levere. Vi skal hele tiden være opmærksomme på vores drift, regionens infrastruktur og på ”cyber-security”. Derfor går cirka 90 procent af vores ressourcer til drift. De resterende 10 procent af butikken handler om udvikling, siger Torben Dalgaard. CIMT blev dannet i 2012 som en central koncern-it og en fusion af hospitalernes lokale organisationer for medico-teknik, it- og telefoni. Én mærkesag var at få skabt en fælles og fornuftig servicedesk for hospitalerne, og i januar 2018 overgik også Sundhedsplatformen til CIMT. Det hele har indebåret utrolig meget konsolidering og stabilisering, fortæller Torben Dalgaard. - Det har været en rejse og reinvestering i en fælles og enklere it-arkitektonisk setup. Sundhedsplatformen er det hidtidige hovedværk på rejsen, da den har samlet og konsolideret 26 systemer til ét for Region Hovedstaden alene, og mere end 30, hvis vi inkluderer Region Sjælland, som også bruger platformen. Det sker selvfølgelig ikke uden modgang og spændende udfordringer undervejs, og dem står vi midt i,
siger han og tilføjer: - Men jeg er bestemt optimistisk omkring, at vi sammen med hospitalerne både kan få løst problemerne og øge tilfredsheden med Sundhedsplatformen. Og når det sker, tror jeg også, at brugerne i langt højere grad vil kunne få øje på de mange muligheder, som Sundhedsplatformen faktisk tilbyder, lyder det.
Digitalisering ændrer måden vi arbejder på CIMT er nu på et stadie, hvor man vil tættere på hospitalerne og sikre et stærkt samarbejde mellem de to parter. De nye løsninger skal findes i fællesskab. Torben Dalgaard forklarer, at man som it-leverandør førhen satte sig ned og lavede en kravspecifikation sammen med forretningen – for eksempel et hospital. Derefter gik man hjem og i udbud, og forretningen modtog så typisk et it-system tre år senere. - Det skal gå hurtigere nu, og vi skal involvere os meget mere i hele processen. Bliver det en lang proces, skal vi integrere os. Vi skal også involvere forretningen meget mere. Fra hospitalernes side skal man forstå, at it ikke længere er en færdig pakke med en manual. I dag skal man tage stilling til, hvordan man vil bruge en itløsning og få den sat op i forhold til de ønsker, man har. - I fremtidens it-udvikling vil vi
INSIGHT
- Center for It, Medico og Telefoni (CIMT) Region Hovedstaden er Danmarks største offentlige center for sundhedsteknologi. - CIMT’s kerneopgave er at sikre effektiv anvendelse af sundhedsteknologi, til gavn for både klinikere og patienter i Region Hovedstaden. - CIMT blev dannet i 2012 og leverer apparatur og it-løsninger til regionens hospitalsvæsen, samt anvendelsessupport og teknisk support. - Det omfatter blandt andet support til omkring 45.000 ansatte og i omegnen af 50.000 brugerinterfaces. - CIMT Service og ServiceDesk yder teknisk support til regionens hospitaler, 24 timer i døgnet. - I 2018 overgik drift og udvikling af Sundhedsplatformen til CIMT. - Af CIMT’s knap 1.000 årsværk, beskæftiger cirka 25 sig udelukkende med it-arkitektur. - CIMT har knap 1.000 medarbejdere. - I direktionen sidder Direktør Torben Dalgaard, Vicedirektør Pia Kopke og Vicedirektør Carsten Nørgaard.
59
INSIGHT
- CIMT skal tættere på hospitalet. Vi kommer med it-faglighed, og hospitalet kommer med ønsker, men vi skal ikke tale om teknologi. Vi skal tale om den værdi, vi sammen skal skabe for hospitalet og for borgeren. Det kræver stor gensidig respekt og forståelse, at mødes på den måde, og det er bevægelsen mod netop det samarbejde, jeg vil fortælle om. For det kræver en ny form for ledelse.
Torben Dalgaard
60
INSIGHT
Public IT & Digital Magasin nr. 2
se et samarbejde, der er løbende og i konstant bevægelse. Man skal i det hele taget interessere sig meget mere for forretningens behov og den værdi, forretningen ønsker at skabe. CIMT skal, i et tættere sammen med hospitalerne, have fokus på den værdi, vores it-løsninger skal skabe på hospitalerne. Derfor er det vores ambition at være mere end it-leverandør. Vi vil gerne være hospitalernes partner, lyder det fra Torben Dalgaard.
apparaturer eller it-løsninger, så er det vigtigt, at vi lytter og forstår deres problemer, før vi udarbejder løsninger, slår Torben Dalgaard fast.
Vi skal være tæt på hospitalerne I gangene på CIMT hænger der fotografier fra Region Hovedstadens hospitaler. Under et fotografi af en mandlig sygeplejerske ved en computer står billedteksten: ”Servicesygeplejerske fra hjerteafdelingen på Bispebjerg Hospital ringer til CIMT Service, fordi han ikke kan komme på det trådløse netværk”. Det er helt essentielt for Torben Dalgaard, at CIMT’s ledere og medarbejdere kommer ud på hospitalerne, og når helt ud i klinikken.
"Vi er nødt til at diskutere og kalibrere i fællesskab, for at komme i mål med vores overordnede ambition – at være hospitalernes partner. Du kan ikke nøjes med at nyde udsigten i den ene ende af skibet, hvis vandet fosser ind i den anden"
- Relationen til hospitalerne betyder alt for vores samarbejdsklima – også på direktionsniveau. Vi har ikke tidligere haft en systematik i forhold til at komme ud på hospitalerne – og når vi så gjorde, havde vi lange slideshows med om alle vores herligheder. Det har vi ændret på – blandt andet med en domænemodel, som giver enhedscheferne faste samarbejdspartnere, ude på hospitalerne. Det giver mulighed for en tættere drøftelse af både den teknologiske og den kliniske udvikling på de forskellige områder. - Ved at cykle rundt mellem hospitalerne har jeg ret hurtigt fundet ud af, at hospitalernes kliniker er mere interesserede i at tale om deres egne udfordringer end at høre om vores tilbud. Hvad enten det handler om
Dét at få rykket beslutningsprocessen tættere på hospitalet, så hospitalerne selv er med til at sætte retningen for de løsninger, der arbejdes med, er én af Torben Dalgaards største bedrifter i rollen som direktør for CIMT.
Al forandring er svær Hvad har været din største udfordring indtil videre? - Når man vil have en organisation til at arbejde på en ny måde, er kulturen en stor udfordring. Internt i CIMT skal vi huske, at dialogen skal tage udgangspunkt i hospitalernes behov. Det kræver både kommunikationsog samarbejdskompetence hos os. På hospitalernes side skal man måske ændre kompetencesammensætninger for at sikre et vist niveau af teknisk forståelse i forhold til nye løsninger – for eksempel virtuel konsultation. Bevægelsen mod et styrket samarbejde mellem CIMT og hospitalerne kræver øget forståelse fra begge parter. Hvad gør du for at hjælpe forandringen på vej? - På indersiden laver vi en forretningsplan, der beskriver, hvor CIMT skal hen, og hvad vores
2019
faglige ambitioner er. Direktionen har formuleret den overordnede retning, og sat nogle overordnede mål. Vi har inviteret vores ni enhedsledere til bordet, og de har nu ansvaret for, sammen med deres sektionschefer og medarbejdere, at udvikle forretningsplanen. Processen er i fuld gang, og vi mødes igen til sommer omkring den endelige formulering af CIMT’s fælles forretningsplan, fortæller Torben Dalgaard og fortsætter: - Vi er nødt til at diskutere og kalibrere i fællesskab for at komme i mål med vores overordnede ambition – at være hospitalernes partner. Du kan ikke nøjes med at nyde udsigten i den ene ende af skibet, hvis vandet fosser ind i den anden. Vi er afhængige af hinandens succeser også mellem CIMT og hospitalerne. - Et godt eksempel på det er vores pilotprojekt på Herlev Hospital omkring Sundhedsplatformen. Hospitalets ledelse laver workshops på de forskellige afdelinger for at finde ud af, hvad der kan gøre hverdagen nemmere, og klinikerne mere tilfredse med platformen. Vi prøver at forstå, hvad de mangler, og hvis ikke platformen kan det i forvejen, så må vi bygge det til dem. Det skulle gerne give et løft i tilfredshed, og gøre den kliniske arbejdsgang bedre. Og dét udretter vi i fællesskab. Det er ”co-creation” – og vi må prøve os frem. En direktør skal være på Twitter Torben Dalgaard har en lang karriere inden for it. Han var blandt andet hos DSB og Danske Bank, før han fik stillingen som It- og medicochef på Hvidovre Hospital i 2010, og han var vicedirektør i CIMT fra 2012, inden han blev direktør i 2016. Da Torben Dalgaard havde været vicedirektør i CIMT i fire år, følte han, tiden var moden til at prøve noget nyt, så han søgte stillingen
61
INSIGHT
Public IT & Digital Magasin nr. 2
som direktør. Hvad har overrasket dig mest i skiftet fra vicedirektør til direktør? - Som direktør blev min rolle pludselig meget mere ekstern og relationsorienteret, så i starten brugte jeg hovedparten af min tid på at forstå, hvordan man samarbejder tværregionalt og nationalt. De ting var jeg kun delvist inde i som vicedirektør. - Det har været en personlig rejse, for jeg har ikke behov for at vise mig selv frem. Jeg har det fint med at lade andre klare den del af arbejdet, og kan bedst selv lide at sidde og lytte – men det skal jo til, og jeg har da også lært at tweete, siger Torben Dalgaard med et grin i stemmen. Hvad har du taget med dig fra din tidligere karriere? - Det er vigtigt at kunne skabe sammenhæng mellem forskellige kulturer. Du skal altid opføre dig ordentlig over for andre – det er en grundværdi. Der er en uvurderlig styrke i de relationer, jeg har opbygget gennem min karriere. Det er et glædeligt gensyn, hver gang jeg møder tidligere kolleger – og det er et fundament for gratis rådgivning. - Det gælder også relationerne i den organisation, du er i. Jeg er ikke meget for rundsaven på albuerne. Hvis vi i stedet prøver at forstå hinanden, og formår at dyrke hinandens succeser, så når vi længere – både som organisation og som mennesker. Jeg har altid haft det sådan, men jeg har først virkelig forstået værdien af det som direktør, tilføjer Torben Dalgaard. I fremtiden vil borgerne forvente langt flere digitale ydelser Hvad bliver den næste store sundhedsteknologi? - Med Sundhedsplatformen har vi
62
2019
et godt produkt, der hedder ’Min Sundhedsplatform’ – jeg håber, du har downloadet appen? Jeg har selvfølgelig hentet den selv, men uden sygdomsforløb er den lidt kedelig – for man skal jo komme på et hospital, før den giver mening. - I de kommende år vil vores patienter og deres pårørende kræve meget større digital adgang til forskellige ydelser. Jeg tror, børnefamilier helst vil gå virtuelt til lægen i fremtiden. Så man kan ringe op og vise et sår eller en infektion og få hurtig afklaring. Derfor laver vores Akutberedskab nu et forsøg med videokald. Det vil vi også komme til at arbejde med i regi af Min Sundhedsplatform, hvor vi er ved at have teknologien på plads.
"Du bliver nødt til at finde nogle punkter, du kan måle på, for at sikre, at din organisation bevæger sig i den rigtige retning. Og så skal du bruge målingerne til hele tiden at sikre, at du leverer" - Og så tror jeg, man vil efterspørge, at der kan kobles flere på samtalen, så man kan have en pårørende med til konsultation i de tilfælde, hvor vedkommende ikke har mulighed for at være der fysisk, lyder det fra Torben Dalgaard. Han tilføjer: - Et andet område, der er under hurtig udvikling er ”machine learning”. Der findes allerede dele af det i Sundhedsplatformen. Vi bruger det også i vores ”firewalls” og på vores Akuttelefon 1813. Troværdighed skaber varige relationer Torben Dalgaard forklarer vigtigheden i at måle på det, man leverer. - Du bliver nødt til at finde nogle
punkter du kan måle på, for at sikre, at din organisation bevæger sig i den rigtige retning. Og så skal du bruge målingerne til hele tiden at sikre, at du leverer. Sådan bliver du troværdig, og det skaber varige relationer. Hvis ikke forretningen kan se forandring, så har du ikke leveret, og så mister relationen sin værdi. Torben Dalgaard leder mig entusiastisk ud på gangen og mod CIMT’s servicedesk. På vejen peger han på fotografierne i gangen, som skiftevis er af sundhedsapparaturer og patienter under behandling. - De skal hele tiden minde os om, at vi skal være tæt på klinikken, siger han med et smil. Han skubber lydløst til en glasdør, og vi mødes af en dump summen af snak i headsets. En ung mand flytter en magnet på vagttavlen, og går til frokost. Frokost er den travleste periode for ServiceDesk. Over de lyddæmpende skillevægge, som slynger sig i halvcirkler gennem det lange lokale, ses toppen af arbejdende hoveder. Torben Dalgaard peger på to centralt ophængte skærme. De kan blandt andet fortælle os, at der lige nu er mindre end fem minutters ventetid på telefonsupporten til klinikerne. - Det er dét, jeg mener, når jeg siger, at man skal måle på det, man leverer, siger Torben Dalgaard med slet skjult stolthed i stemmen. Receptionisten, som var både glad og oprigtig i sin velkomst, er ligeså glad i sin afsked, og giver også Torben Dalgaard et par pæne ord med på vejen. - Torben er så sød, siger hun. - Han hilser og smiler altid. Det har jeg ikke været vant til andre steder. Der gik direktørerne bare forbi.
INSIGHT
Tre gode råd til hvordan man får succes i rollen som itdirektør 1) Sæt en retning. Du skal forstå din forretning og den retning, dine kunder gerne vil udvikle sig i. 2) Sæt mål. Du skal sætte ambitiøse og realistiske mål, der udvikler din organisation i den retning, du har sat. 3)Levér på det. Levér på dine aftaler og dokumentér din værdi.
63
INSIGHT
Michael Ørnø Direktør hos Statens it 54 år gammel
Uddannelse - Michael Ørnø har læst datalogi på Københavns Universitet, og har en HD i Organisation og Ledelse fra Copenhagen Business School (CBS).
Karriere - Michael Ørnø har været direktør i Statens It i knap syv år.
Privat - It-direktøren er vokset op i Nordsjælland. - Michael Ørnø er gift med Charlotte, og de har to piger. Familien bor i Birkerød. - Michael Ørnø er også næstformand i bestyrelsen for Dansk IT – et frivilligt arbejde, der bliver brugt nogle timer på om ugen. I fritiden fylder Det Danske Spejderkorps også en del. - På hans natbord ligger Jan Sonnergaards ’Samlede noveller.’
64
INSIGHT
Michael Ørnø skal stå for it-drift i alle ministerier: ”Et stabilt fundament for staten i digitaliseringens tidsalder” 65
INSIGHT
Public IT & Digital Magasin nr. 2
2019
Statens It vil i de kommende år varetage den interne it-drift i alle ministerier - undtagen Skat, Rigspolitiet og Forsvaret - og vil få cirka 19.000 nye brugere. Statens It arbejder i disse år på en kæmpe opgave: Organisationen skal nemlig samle alle ministeriers it-drift i de kommende år. Statens It's hovedkontor ligger i et industrikvarter i Ballerup. Jeg møder dog den 54-årige direktør, Michael Ørnø, i Finansministeriet ved Christiansborg. Det passer bedst at mødes her, da han kommer direkte fra forskellige møder i ministeriet. I Finansministeriet sidder vi i et lille lokale, hvor der kun kan stå et bord. Under interviewet bliver vi afbrudt seks gange af Michael Ørnøs mobil. Det er vigtigt for ham at svare – for han vil gerne have tilfredse kunder og være ”kundernes mand”, fortæller han med et smil. It-drift i alle ministerier Statens It er en styrelse under Finansministeriet, som har ansvaret for at drifte og supportere informationsteknologi i statslige institutioner. I dag leverer virksomheden it-service til 16 ud af 19 ministerområder, og har på nuværende tidspunkt over 20.000 brugere. Deres næste opgave er at få de sidste ministerier med. - Når det hele bliver samlet under en hat, giver det en masse fordele og muligheder – ikke mindst inden for informationssikkerhed, men det øger samtidig kravene til vores professionalisme, lyder det fra Michael Ørnø. Der er også et økonomisk rationale
66
i at centralisere ministerområderne i Statens It, som vil give en række stordriftsfordele, og staten vil spare et trecifret antal millioner kroner. Udspillet er et af flere initiativer i regeringens sammenhængsreform fra maj 2017 ’Fælles løsninger frigør penge til velfærd’, som vil skabe en bedre sammenhæng, i den offentlige sektor. Derfor skal Statens It varetage den interne it-drift i alle ministerier, så de bliver en del af et større it-fællesskab. - Der er sket meget fra starten af 2010, hvor Statens It startede som et projekt – faktisk som en slags hypotese. Der var en usikkerhed om, det ville lykkes at samle en masse fælles statslige løsninger, i én løsning. Det har været en udfordring at få det bygget op – og få det til at virke – men i 2016 stod det klart, at vi lykkedes. Det er baggrunden for, at vi skal have resten af staten med, siger Michael Ørnø. Der venter Statens It et stort stykke arbejde med at implementere de resterende ministerier og styrelser. Helt lavpraktisk mødes Statens It med det enkelte ministerium eller styrelse, hvor de sammen lægger en plan og analyserer, hvordan de fornuftige løsninger skabes i fællesskab. - Vi har en analysemodel, hvor vi blandt andet ser på, hvordan deres netværk ser ud, hvilken software deres pc’er kører, og hvilke fagsystemer ministeriet har. Der er også et HR-spor, hvor
man ser på, hvilke medarbejdere, der eventuelt skal overdrages til Statens It. På baggrund af analysen laver vi en aftale, som der laves en såkaldt ”kongelig resolution” på – i lighed med når man laver ressortændringer i staten, siger direktøren. Michael Ørnø fortæller, at transitionen med at flytte nye kunder over til deres fælles statslige platform, ikke sker på én gang. Først flyttes servere og storage fra kundens serverrum, ind i Statens It’s datacenter. Dernæst flyttes netværksinfrastrukturen, så den pågældende institution, kommer ind i de rette netværkssegmenter, som er isolerede fra de øvrige kunder, men giver mulighed for at trække på bestemte fælles services. - Det sidste led i transitionsprocessen er, at brugerne får den fællesstatslige pc: ’Statens It Arbejdsplads’. Vi har sørget for at de systemer og software, de skal bruge til deres arbejde, i de respektive styrelser, er installeret, testet og fungerer. I den første periode er kunden så i ”hypercare”, indtil den nye løsning er blevet hverdag. Derefter er de blevet en del af den fælles statslige løsning, siger itdirektøren. Er blevet en ”it-indvandrer-kultur” Statens It får løbende nye kollegaer i forbindelse med, at kundernes it-medarbejdere overflyttes til styrelsen. Det er ikke noget som Michael Ørnø har bange anelser om.
INSIGHT
- Statens It blev oprettet den 1. januar 2010, som en styrelse under Finansministeriet. - Statens It leverer it-service til mere end 20.000 medarbejdere i staten, fordelt på 16 ministerområder - Der arbejder over 400 mennesker i virksomheden. Statens It fungerer som den danske stats it-driftsafdeling og har til formål at levere en bedre, billigere og sikker it-drift og service, til den danske stat. - I de kommende år vil Statens It varetage den interne it-drift i alle ministerier og vil dermed få omkring 19.000 nye brugere – dog undtagen Skat, Rigspolitiet og Forsvaret, der har nogle større it-driftsfællesskaber. - Statens it’s hovedkvarter ligger i Ballerup og har mindre afdelinger i Aarhus og Sønderborg.
67
INSIGHT
- Informationssikkerhed er blevet et tema, der er umuligt at undgå i dag. Jeg tror, at der er rigtig mange topchefer, der spørger sig selv, ”gør vi det rigtige, eller er der noget andet vi burde gøre?” De stiller spørgsmål, om de er sikre nok, og ”burde vi gøre mere, eller gør vi for meget”. Det er de færreste topchefer, som er iteksperter, og derfor kan de være lidt på udebane. Det er min ambition at tilbyde et stillads, man kan hænge disse spørgsmål og bekymringer på. Så kan det forhåbentlig give et bedre overblik over, hvor man skal bruge sine kræfter.
Michael Ørnø
68
- I løbet af 2017 og 2018 fik vi overført næsten 100 dygtige medarbejdere fra vores forskellige kunder. Vi må være ærlige og sige, at der ikke nogle af dem, der selv ønskede den ændring. Derfor er jeg stolt af, at langt de fleste af de 100 medarbejdere stadig er hos os, og fortsat har deres karriere i Statens It, lyder det. Herudover peger Michael Ørnø på, at der er en høj medarbejdertilfredshed, og at der er en åben og imødekommende kultur i lokalerne i Ballerup. Han beskriver Statens It som en slags ”it-indvandrerkultur”, da der er kommet medarbejdere fra andre ministerområder til, og der vil komme flere i fremtiden. Det er naturligt at tage godt imod de nye medarbejdere og få dem integreret i Statens it, fortæller han. - Hvis vi var dårlige til at tage imod vores nye kollegaer, var de 100 medarbejdere ikke blevet her. Vi har en evne til at tage godt imod nytilkomne – det stammer også lidt fra, at vi selv er blevet fusioneret. De fleste af vores medarbejdere er kommet fra et andet ministerium siden 2010, siger it-direktøren, og fortsætter sin talestrøm. - Det er vigtigt, at vi har en kultur, som handler om åbenhed og om resultater. Mest af alt skal det give mening at være her. Jeg tror, alle vores medarbejdere synes, at Statens It er en god idé, og derfor har vi en kultur, hvor vi bakker hinanden op om hele projektet, siger it-direktøren. Succeskriterium er at blive ”glemt” Til dagligt tænker man ikke meget over sine it-værktøjer, så længe de bare er der og virker. Men hvis det ikke virker, bliver man let frustreret. Det er en stor del af Michael Ørnøs opgave at sørge for, at kunderne ikke skal tænke over it og tekniske opgaver
INSIGHT
Tre gode råd til, hvordan man får succes som direktør inden for offentlig it 1) Tænk i nytte – hvilken værdi skal vi skabe? 2) Skab en moderne arbejdsplads. 3) Stå højt på fagligheden.
69
INSIGHT
Public IT & Digital Magasin nr. 2
i dagligdagen. ”Det skal bare køre”, så ministerierne kan have fokus på deres faglige opgaver, fortæller han. - Vi skal levere en service, som bare skal være der. Jo mindre folk tænker på os, desto bedre har vi gjort vores arbejde. Min vigtigste opgave er ganske enkelt, at tingene skal virke, siger itdirektøren. Sidste år havde Statens It ikke nogle store betydelige informationssikkerhedssager, og det er for Michael Ørnø et symbol på, at medarbejderne har gjort deres arbejde godt, fortæller han. - Vi skal lykkes med at implementere resten af staten inden for de næste to år, samtidig med at vi stadig skal opretholde en god, sikker og stabil drift, for vores nuværende kunder. Det er vi lykkedes med i perioden 20152018, hvor vi næsten har fordoblet antallet af brugere, og det skal vi også lykkes med i de kommende år, siger it-direktøren. Informationssikkerhed i tre arenaer Michael Ørnø plejer at tænke informationssikkerhed i tre arenaer. Det første er en ’teknisk arena’, som handler om at have det rigtige tekniske udstyr, og sikre at netværket, softwaren og brugeradgange er sikkert. Den anden arena er ’styring’, som handler om at bruge rigtige kræfter på de rette områder. Her spiller Statens It’s ’ISO 27.001-certifikat’ en stor rolle. Den sidste er ’rollefordeling og ansvar’, hvilket it-direktøren uddyber: - Det er vigtigt at forventningsafstemme, hvad hinanden gør, så vi ikke går rundt og tror, at nogle laver noget bestemt, og så laver noget helt andet. Derfor bruger vi meget tid på at lære vores nye kunder at kende og afstemme, hvad der forventes af hinanden. Vi skal sørge
70
2019
for, at der ikke er noget, som falder ned mellem stolene, siger Michael Ørnø. It-direktøren kan ikke afvise, at der i Statens It's samlede miljø er elementer, som kan hackes eller angribes af nogen, som har ondt i sinde. Det er et vilkår, som vi har tilfælles med alle andre itinstitutioner. Hvis man tror, at man er usårlig, er man helt sikkert på vej ad et forkert spor, slår Micheal Ørnø fast.
"Vi er her for en grund, og det skal give mening for medarbejderne at lave de opgaver, der bliver stillet. Vi har en moderne arbejdsplads, hvor vi har en flad struktur, fleksibilitet og faglighed" Han forklarer informationssikkerhed ved at sammenligne det med et løg. - Det gælder om at have så mange lag, som muligt. Hvis man kommer igennem et lag i løget, så er der mange lag endnu. Det vil sige, at sandsynligheden for at trænge igennem det hele, ikke er særlig stor. Det kan lade sig gøre – for der er ikke noget, som hedder 100 procent på vores område – men ved hjælp af ”løg-modellen”, skaber vi en sikkerhedstænkning, hvor sandsynligheden for et gennembrud falder med antallet og forskelligheden af lagene i løget, siger den 54-årige direktør. Statens It skal understøtte digital forandring i staten og levere infrastrukturen. Danmark er et af de mest digitaliserede samfund i verden, og derfor skal informationsniveauet også være tilsvarende højt. Mange af statens it-systemer kører i Statens it’s datacenter, og i maj sidste år var der eksempelvis travlt med at lave databehandleraftaler
med alle kunderne, da persondataforordningen (GDPR) trådte i kraft. Michael Ørnø fortæller, at implementeringen af forordningen har været rigtig værdiskabende, fordi det blandt andet har skabt fokus på, hvilke data kunderne har i Statens It, og hvor de skal håndteres. Tror på moderne arbejdsplads Den 54-årige Michael Ørnø har læst datalogi på Københavns Universitet og har arbejdet for blandt andet Post Danmark, PostNord, Scandinavian IT Group (SAS) og PBS (det nuværende NETS), inden han blev direktør i Statens It, som han har været i over seks et halvt år. Hans baggrund som programmør ligger langt fra den ledelsespost, han har i dag. Et af hans store vendepunkter var, da han blev leder første gang i PBS, og da han blev ”leder for ledere” i Post Danmark, som han troede var nemt. - Det var meget anderledes, end jeg havde forestillet mig. At lede nogle dygtige ledere må være let, men det var mere kompliceret, end jeg lige troede, siger han. It-direktøren er meget bevidst om at give den rette opgave til den rigtige person. Det handler om at finde personen med de rigtige kompetencer og motivation for at løse en opgave. Det giver en kæmpe effekt, lyder det. - Jeg er kundernes mand i Statens It, og der skal være et stærkt kundefokus. Vi er her for en grund, og det skal give mening for medarbejderne at lave de opgaver, der bliver stillet. Vi har en moderne arbejdsplads, hvor vi har en flad struktur, fleksibilitet og faglighed. Jeg kan navnene på de fleste medarbejdere, og vi siger alle hej til hinanden. Jeg tror ikke på hierarki og store afstande mellem ledelse og medarbejdere, siger itdirektøren.
INSIGHT
EQUALS SHARING
71
twoHundred Denmark ApS info@twohundred.dk / Kalkbrænderiløbskaj 6A, 2100 København Ø
Magasin nr. 2
2019