Konference 2013
TRIVSEL OG LÆRING I BØRNEHAVEKLASSEN FOR BØRNEHAVEKLASSELEDERE
S AMM EN GØ R VI DI G BE DRE
UNIVERSITY COLLEGE NORDJYLLAND OG DAFOLO har i samarbejde med Børnehaveklasselederforeningen og Danmarks Lærerforening, sammensat en pædagogisk diplomuddannelse (PD), som tager afsæt i Fælles mål for børnehaveklassen – faghæfte 23. Gennem oplæg fra forskere og fagfolk indenfor området vil vi sætte fokus på indholdet i børnehaveklassen. Vi vil sætte de øgede krav til faglighed og inklusion i børnehaveklassen på dagsordenen og i den forbindelse være med til, at børnehaveklasseledere får lyst til at ruste sig til fremtiden.
TRIVSEL OG LÆRING I BØRNEHAVEKLASSEN 31. JANUAR 2013 PÅ VINGSTEDCENTRET VED VEJLE
Program 9.00–9.30
Morgenkaffe og brød
9.30–10.00 Velkomst ved Danmarks Lærerforening og Pia Jessen, Formand for Børnehaveklasselederforeningen 10.00–10.30 Udviklingen i mål for børnehaveklassen. Faghæfte 23 v. Helle Beknæs, Specialkonsulent i Ministeriet for børn og undervisning. 10.30–11.00 Pause 11.00–12.00 Krumtappen i al læring
Arbejdshukommelsen er krumtappen i al læring. Den er svag hos de børn i børnehaveklassen der har indlæringsvanskeligheder, og den er veludviklet hos de børn, der følger godt med. Men den kan styrkes, så de svage bliver stærkere og de dygtige endnu bedre. Kjeld Fredens vil fortælle om, hvordan man kan vurdere børnehaveklassebarnets arbejdshukommelse, hvordan den kan trænes og ikke mindst hvilke læringsstrategier man bør følge, for ikke at overbelaste den. Kjeld Fredens er læge og hjerneforsker. Han har været lektor (hjerneforsker) ved Århus Universitet, seminarierektor ved Skive Seminarium, udviklings- og forskningschef ved Vejlefjord Neurocenter, vismand i Kompetencerådet. Forfatter til Mennesket i Hjernen, Hans Reitzels Forlag, 2012.
12.00–13.00 Workshops 1. runde 13.00–14.00 Frokost 14.00–15.00 Workshops 2. runde 15.00–15.15 Pause 15.15–16.15 Fysisk aktivitet en naturlig del af skolens hverdag … Er der pulsgaranti i din undervisning? Fysisk aktivitet handler om meget andet en at vinde fodboldkamp. Det handler i lige så høj grad om at have det sjovt, og mærke glæden ved at bruge kroppen sammen med andre. Få konkrete ideer til, hvordan man tager kropsbrillerne på og i undervisningen kan arbejde målrettet med fysisk aktivitet. Oplev hvordan fysisk aktivitet kan bruges som pædagogisk redskab til at skabe ro og fordybelse. Hvordan en sundere og mere fysisk aktiv hverdag for både børn og voksne giver glæde og energi. Bliv udfordret på jeres nuværende holdninger og vaner omkring fysisk aktivitet i undervisningen. Vi skal ud og bevæge os så, husk tøj og fodtøj der passer til årstiden v. Fysioterapeut Helle Fuglsang og Børnehaveklasseleder Pia Jessen (Begge læser diplom i friluftsliv og udemotion). 16.15
Tak for i dag!
Workshops 1. INKLUSION OG RELATIONSKOMPETENCE Børn har brug for at opleve sig selv, som ligeværdige deltagere i de fællesskaber, som de lever deres liv i. Det er ikke tilstrækkeligt at børnene er til stede i børnehaveklassen. De må have en oplevelse af at være deltagende og at de bliver involveret i betydningsfulde læreprocesser. For at dette kan ske kræves relationskompetente voksne, som kan tage ansvar for kvaliteten af relationen. Voksne som kan etablere en tryg og tillidsfuld kontakt til barnet og som aktivt kan understøtte (mediere) at der sker en læring. v. Lektor Peter Westmark, ved UCN act2learn pædagogik. 2. DANSK At kunne læse og skrive er væsentlige kompetencer for alle børn. I børnehaveklassen bør arbejdet med at udvikle børns sproglige forudsætninger struktureres og systematiseres, så alle børn sikres muligheden for at udvikle sig som aktive og engagerede læsere og skrivere i læringssammenhænge. I denne workshop vil konkrete eksempler på dialogisk oplæsning og opdagende skrivning blive introduceret. Desuden vil eksempler på sprogvurdering blive kommenteret og diskuteret. v. Lektor Hanne Beermann, UCN Læreruddannelsen. 3. FORÆLDRESAMARBEJDE Vi ved fra forskningen, at børns udbytte af at gå i skole og dagtilbud blandt andet hænger sammen med kvaliteten af samarbejdet mellem lærere, børnehaveklasseledere, pædagoger og børnenes forældre. Udvikling af samarbejdet mellem børnenes voksne kan styrke børnenes indbyrdes relationer og omsorg for hinanden og dermed være med til at sikre et godt læringsmiljø. Børnehaveklasselederen er en central person når det handler om at skabe forbindelse mellem de tre kontekster: familie,
dagtilbud og skole. Workshoppen vil have fokus på, hvad ved vi ved om betydningen af at inddrage forældre i samarbejdet om deres barns skolegang, og hvordan der kan arbejdes målrettet med forældreinddragelse i børnehaveklassen med udgangspunkt i et gensidigt ressourcesyn. v. Lektor Margit Margrethe Nielsen, UCN act2learn Pædagogik.
4. KLASSERUMSLEDELSE Klasserummet er et læringsfælleskab, men hvad bør kendetegne læringsmiljøet i børnehaveklassen, så skolestartere får en tryg og overskuelig skoledag? I denne workshop vil du få praktiske bud på, hvordan arbejdet i børnehaveklassen kan tilrettelægges, så rammerne for det enkelte barns læring bliver så optimale som muligt. Der vil også være inspiration til, hvordan der kan arbejdes med et inkluderende fællesskab. v. Ina von Barm, pædagog, lærer, forfatter, redaktør og læringsstilscertificeret konsulent. 5. SKOLESTART OG MATEMATIK I denne workshop vil fokus være på matematik i børnehaveklassen. Hvor er børnene generelt i deres udvikling, når de starter i børnehaveklassen, hvad skal de videre til, og hvilke konsekvenser har det for tilgangen til den matematik I - som børnehaveklasseledere - skal tænke på og tilrettelægge i jeres daglige arbejde med børnene? Tal er et af de vigtigste og mest centrale værktøjer i matematik, derfor vil omdrejningspunktet i denne time være arbejdet med at opbygge en solid talforståelse hos børn. I vil blive præsenteret for både teori og praktiske aktiviteter. v. Lone Kathrine Petersen, lærer og lærebogsforfatter
TRIVSEL OG LÆRING I BØRNEHAVEKLASSEN Konferencen finder sted den 31. januar 2013 på Vingstedcentret Vingsted Skovvej 2 7182 Bredsten Pris pr. deltager er kr. 1.700,00 ex. moms Tilmelding sker online via www.ucn.dk / konferencer NB! Husk tilmelding til 2 workshops Tilmelding senest 28. november 2012. Tilmeldingen er bindende efter fristens udløb. Tilmeldingerne registreres i den rækkefølge de modtages. Bekræftelse og faktura udsendes efter tilmeldingsfristens udløb. UCN forbeholder sig retten til at aflyse enkelte workshops ved for få tilmeldinger.
FOR YDERLIGERE OPLYSNINGER, KONTAKT: Ann Reichstein Tlf.: 7269 0402 adr@ucn.dk Gitte N. Nielsen Tlf.: 7269 9211 gnn@ucn.dk
ACT2LEARN PÆDAGOGIK VED UCN · Lindholm Brygge 35 · 9400 Nørresundby