PÆDAGOGISK UDVIKLINGSFORUM
SEMINAR EFTERÅR 2012
De oversete dagtilbud 8. oktober kl. 12.30 – 16.30 Lindholm Brygge 35 · auditorium A & B S AMM AMM EN EN GØ GØ R R VI VI DI DI G G BE BE DRE DRE S
PH.D.-STIPENDIAT
LEKTOR
OLE HENRIK HANSEN
MARGIT NIELSEN
Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), Aarhus Universitet
University College Nordjylland
0-3-års pædagogik – med barnet i centrum
Observation og pædagogisk analyse i dagtilbud
Ole Henrik Hansens undersøgelser i ni danske vuggestuer har den seneste tid været centrum for en mediestorm med fokus på 0-3-års pædagogikken i Danmark. Ved denne lejlighed har deltagerne mulighed for at høre om resultaterne fra forskeren selv. Hvad er pædagogik, der retter sig mod børn under tre år? Hvad er bedst for børnenes tryghed, læring og udvikling? Hvilke spørgsmål kan de voksne, der arbejder med børn i denne aldersgruppe, med fordel stille til sig selv med sigte på at give børnene den bedst mulige start på livet?
I sit oplæg vil Margit Nielsen introducere begrebet ”observation” samt beskrive, hvordan man kan arbejde målrettet med observation og informationsindsamling i dagtilbud. Hun kommer her blandt andet ind på emner som observatørperspektiver, observatørens subjektivitet og observationsprocessens delelementer. Fokus vil være på, hvordan de indsamlede data kan anvendes til analyse af problemstillinger i pædagogisk praksis.
Oles oplæg repræsenterer et opgør med ”det kompetente barn” og selvforvaltningspædagogikken og tager sit udgangspunkt i barnets kommunikative instinkter, sproget og sprogtilegnelsen. En af pointerne er, at et optimalt udviklingsmiljø er kendetegnet ved nogle ganske særlige pædagogiske tiltag.
Herudover vil Margit komme ind på, hvordan der kan etableres en samarbejdskultur, hvor systematiske observationer i og af praksis er det centrale omdrejningspunkt for medarbejdernes indbyrdes kommunikation. En kommunikation der skal sikre, at de pædagogiske strategier, handlinger og aktiviteter til hver en tid er medvirkende til, at alle dagtilbuddets børn trives, udvikler sig og lærer.
FORMÅLET MED PÆDAGOGISK UDVIKLINGSFORUM - er at sikre et tæt og kontinuerligt samarbejde mellem University College Nordjylland, Dafolo Forlag og kommunerne i Nordjylland omkring pædagogisk udvikling. Forummet er oprettet og finansieret af University College Nordjylland og Dafolo. Deltagerne i Pædagogisk Udviklingsforum er særligt inviterede ressourcepersoner fra den pædagogiske praksis og forvaltninger i Nordjylland samt undervisere og konsulenter fra University College Nordjylland og Aalborg Universitet. Den grundlæggende tanke er, at vi gennem et dynamisk netværk med deltagere fra praksis, forvaltninger og uddannelsesverdenen sammen kvalificerer udviklingen af den pædagogiske praksis.
DE OVERSETE DAGTILBUD Forskning viser, at børns læringskurve er på sit højeste i 0-3-års alderen. Derefter går det ned af bakke, og det kræver en stadig større indsats at lære nyt. Til trods for denne viden har fokus ofte været på folkeskolen, når politikere, medier og professionelle har diskuteret læring. Nu blæser der dog nye vinde over det pædagogiske landskab, og fokus rettes i højere grad på det læringspotentiale, der faktisk er til stede i dagtilbudene samt på de samfundsøkonomiske gevinster ved en tidlig indsats.
I sin nyligt offentliggjorte rapport præsenterede Task Force om Fremtidens Dagtilbud fire anbefalinger, der på forskellig vis har til hensigt at optimere den pædagogiske praksis og som en følge deraf børnenes trivsel og læring i dagtilbud. Rapporten foreslog et mere målrettet forældresamarbejde, en bedre evalueringskultur, bedre lederskab, større pædagogisk bevidsthed samt øget fokus på inklusion og læring.
På det første arrangement i Pædagogisk Udviklingsforum på dagtilbudsområdet vil ph.d.-stipendiat Ole Henrik Hansen og lektor Margit Nielsen fra forskellige vinkler belyse dagtilbudspædagogikken og udviklingspotentialet her. Det store spørgsmål, som de på forskellig vis forsøger at besvare, er: Hvordan skaber vi de bedste forhold for læring og udvikling i dagtilbuddene – både for de professionelle voksne og for børnene?
PROGRAM 12.30 12.30-13.00 13.00-14.15 14.15-14.30 14.30-15.45 15.45-16.15
Velkomst v. mødeleder lektor Torben Næsby Frokost Ole Henrik Hansen: Barnet i centrum Pause Margit Nielsen: Observation og pædagogisk analyse i dagtilbud Fælles afslutning af dagens tema
TILMELDING senest den 2.oktober 2012 til studiesekretær Gitte Nørnberg Nielsen på mail gnn@ucn.dk
Hos act2learn finder du kompetencegivende special- og videreuddannelser på akademi- og diplomniveau. Vi tilbyder også kurser, udviklingsforløb og temadage. Vores kompetencer dækker over områderne Pædagogik, Sundhed, Ledelse & HR samt Teknologi.
ACT2LEARN PÆDAGOGIK VED UCN · Lindholm Brygge 35 · 9400 Nørresundby