Fremtidsparat Region Syddanmark 2018/19 - Vejen udgave

UU VEJEN

UNGDOMSUDDANNELSE

2018-2019

KARRIERE I ET BYGGE­ CENTER? HANDEL? SALG? LOGISTIK? LEDELSE? DU HAR ALLE MULIGHEDER I ET BYGGECENTER. TAG DET FØRSTE SKRIDT NU PÅ KARRIERESTIGEN.DK

INDHOLD Ungdommens Uddannelsesvejledning 4UU Vejen - Velkommen til elever og forældre 4Præsentation af UU Vejen 4Uddannelsesparathed og brobygning 4Uddannelsesmesse og Ungevejledningen 4Kontakt og medarbejdere i UU Vejen

5 6 7 8 9

Erhvervsuddannelser 4EUX faglært og gymnasial på samme tid 4EUD – et godt studiemiljø

34 37

Gymnasiale uddannelser 4STX – almen studentereksamen 4Højere Handelseksamen – HHX 4Højere Forberedelseseksamen – HF 4HTX – Teknisk studentereksamen

20 24 50 58

Andre uddannelser Her kan du blandt andet finde Team Danmark, Forsvaret, de Maritime Uddannelser, højskoler og meget mere.

62

Find ungdomsuddannelsen i din region 4Ungdoms- & Erhvervsuddannelser i Region Syddanmark 69 4Efterskoler, produktionsskoler og frie fagskoler i Region Syddanmark 73

LÆS OGSÅ:

TIL FORÆLDRE: Gode råd til forældre 2025 Der mangler 85.000 faglærte i

UDGIVER

Kim Ingwersen Forlaget KSI Tangmosevej 87 G 4600 Køge Telefon: 5627 7444 www.fremtidsparat.dk www.facebook.com/ fremtidsparat

13 57

REDAKTION Redaktør: Morten Hansen (DJ) Telefon: 2448 0023 redaktion@ua.dk

Sådan bliver du afklaret Du skal tage en uddannelse for din egen skyld

18 31

ANNONCER

Kim Ingwersen, kim@ua.dk

LAYOUT

Vestergaards.com

FREMTID

K SPARAT.D

3

VI SKABER MULIGHEDER På EUC Syd i Sønderjylland tilbyder vi en lang række uddannelser. Over 30 forskellige erhvervsuddannelser med trin og specialer og 14 forskellige EUX-retninger.

Der er opstart på erhvervsuddannelserne og EUX i januar og august - gymnasierne starter hvert år i august.

Du kan tage en HTX studentereksamen fra Teknisk Gymnasium, der ligger i alle fire byer, og vi har IB, som er en international gymnasial uddannelse på engelsk.

Har du spørgsmål?

Kontakt studievejlederne på tlf. 7412 4242 eller se mere på vores hjemmeside eucsyd.dk.

AABENRAA STEGHOLT 35-36

AABENRAA LUNDSBJERG INDUSTRIVEJ 50

HADERSLEV CHRISTEN KOLDS VEJ 20

SØNDERBORG HILMAR FINSENS GADE 14-18

TØNDER PLANTAGEVEJ 35

UU Vejen Til eleverne

Til forældrene

Velkommen til onlinemagasinet ”Fremtidsparat – Ungdomsuddannelser i Vejen”.

Velkommen til onlinemagasinet ”Fremtidsparat – Ungdomsuddannelser i Vejen”.

Uddannelse er i dag mere nødvendigt end nogensinde før for at få fodfæste på et arbejdsmarked, der hele tiden er under forandring. Nogle uddannelser forsvinder, nye opstår, indhold og krav ændres. Det kan derfor være vanskeligt at skaffe sig et ordentligt overblik over mulighederne, når du forlader grundskolen efter 9. eller 10. klasse.

Magasinet her er lavet til alle elever i udskolingen. Som forældre spiller du nu en vigtig rolle i processen omkring dit barns karrierelæring.

Magasinet er lavet for at skabe overblik over ungdomsuddannelserne i Vejen. Du kan sammenligne indhold og krav på de uddannelser, der interesserer dig.

På de første sider finder du nyttige datoer, derudover kan du finde generel information om de enkelte uddannelser og uddannelsesinstitutioner. Fremtidsparat indeholder også en lang række historier, som måske vil inspirere dig til at vælge din fremtid.

VIDEO

Derfor opfordrer vi til, at du orienterer dig i materialet, da krav og indhold på ungdomsuddannelserne hele tiden er i bevægelse og helt sikkert har ændret sig, siden du selv var i uddannelse. Derfor er materialet en rigtig god baggrund for samtalerne med dit barn.

Tidligere var fokus udelukkende på valget af ungdomsuddannelse. I dag ved vi, at elevernes valgproces åbner sig, når du fokuserer på gode uddybende og nysgerrige spørgsmål til dit barn. For eksempel når de har været ude at opleve nogle af de mange forskellige vejledningsaktiviteter, der skal hjælpe dem på vej i deres karrielæring.

Frem for at spørge: Var det noget for dig? – så spørg fx: Hvad oplevede du? - Hvad overraskede dig? Hvilke kompetencer er vigtige at tilegne sig, hvis man skal gå på dén uddannelse eller have dét job ...

Hvis dit barn er uddannelsesparat, er det nu dit ansvar, at ansøgningen til en ungdomsuddannelse bliver udfyldt og afsendt rettidigt. Du får information om processen direkte i din e-boks fra Undervisningsministeriet. Du kan også altid finde råd, hjælp og vejledning på ug.dk, hos Forældreguiden på facebook eller hos eVejledning.dk.

5

Præsentation af Ungdommens Uddannelsesvejledning i Vejen ”UU VEJEN ER ETABLERET SOM SELVSTÆNDIGT UU-CENTER DEN 1. JANUAR 2012 OG ER FYSISK PLACERET PÅ BASEN UNGECENTRET, HVOR CENTRET INDGÅR SOM ET LED I UNGEINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE. Mission og vision: Det er UU Vejens mission at vejlede unge i valg af uddannelse og erhverv til størst mulig gavn for den unge selv og samfundet og samtidig er det UU Vejens vision med den unge i centrum at arbejde ambitiøst mod målet, at alle unge tager en ungdomsuddannelse og/eller bliver erhvervsparate.

Vejledning i grundskolen: UU i Vejen kommune giver vejledning til alle unge i grundskolen fra 7. klasse til og med 10. klasse, hvilket også er gældende for friskoler og specialskoler. En del af vejledningen foregår som kollektiv vejledning for hele klassen eller årgangen, mens den individuelle vejledning primært er for elever, som ikke helt er parate til uddannelse endnu,

6

hvilket selvfølgelig også gælder, hvis eleven ikke er valgparat. Denne vejledning sker i samarbejde med elevens skole og derfor har grundskolevejlederne kontorer rundt på de forskellige skoler, så vi får så tæt et samarbejde som muligt.

Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU) kan hjælpe dig, hvis du ikke umiddelbart er parat til uddannelse og kan • oplyse dig om job og uddannelsesmuligheder • afklare dine muligheder for uddannelse • hjælpe dig med tilbud, der kan gøre dig uddannelsesparat • afklare og afgøre om du kan komme på produktionsskole, KUU eller STU

Du og/eller dine forældre er altid velkomne til at kontakte UU, hvis I har spørgsmål eller har brug for vejledning.

Uddannelsesparathedsvurdering: Når du går i 8. klasse, vil du blive bedt om at træffe et foreløbigt uddannelsesvalg. På den baggrund vil skolen og UU vurdere, om du er parat til denne uddannelse. Her vil skolen og UU se på, om du har de faglige forudsætninger, der skal til, men i lige så høj grad om du er personligt parat (fx om du kan møde til tiden og være aktiv i timerne) og socialt parat (fx være god til at samarbejde og har respekt for andre). Disse 3 forudsætninger er alle vigtige for, om du kan fuldføre en uddannelse. Bliver du vurderet til endnu ikke at være parat til uddannelsen, vil skolen og UU samarbejde med dig og din familie om, at du bliver parat. Alle elever vil i øvrigt løbende blive vurderet i 8., 9. og evt. 10. klasse.

Introkurser og brobygning: Som et fast element i vejledningen planlægger UU sammen med ungdomsuddannelserne introkurser for 8. klasse, frivillig brobygning i 9. klasse for elever, der endnu ikke er afklarede med hensyn til uddannelsesvalg og obligatorisk brobygning for elever i 10. klasse.

Introkurser og brobygning har til formål at: Især for introkurser: • at få viden om ungdomsuddannelser og evt. uddannelsessteder • at få viden om uddannelsernes opbygning • at få viden om, hvilke krav du skal kunne indfri på uddannelsen • at give grundlag for realistiske overvejelser i forbindelse med uddannelsesvalg • at motivere til at arbejde målrettet i grundskolen Og dertil for brobygningsforløbenes vedkommende: • at blive afklaret i forhold til uddannelsesvalg • at videreudvikle faglige og personlige kompetencer • at blive motiveret til at vælge og gennemføre en uddannelse.

Andre vejledningsaktiviteter Erhvervsskolernes dag for 8. klasse: Sammen med erhvervsskolerne arrangerer UU-Vejen en erhvervsdag på Rybners Tekniske Skole i Esbjerg for alle elever i 8. klasse. Her åbnes der for arbejdende værksteder, hvor eleverne kan se lokalerne og få en snak med erhvervsskoleelever og lærere og blive klogere på de erhvervsuddannelser, der findes i vores område. Forud for besøget besøger UU-vejlederne klasserne og forbereder dem på besøget og efterfølgende kommer studievejledere fra de enkelte erhvervsuddannelser på besøg i klasserne og laver en opfølgning på besøget. I skoleåret 2018/2019 afholdes dagen(e) d. 12 og 13 september.

Praktik

Ungdomsuddannelsernes besøg i 9. klasse:

Erhvervspraktik er en god mulighed for at blive afklaret i forhold til uddannelse. Måske vil du gerne undersøge, hvad et specielt job indeholder eller måske vil du have bekræftet, at dit valg om uddannelse også er det rigtige. Det er også en god måde at lære noget om, hvad det rent faktisk vil sige at gå på arbejde og indgå i et arbejdsfællesskab og samtidig opleve de krav, der er på en arbejdsplads. Efter aftale med din skole og din UU-vejleder kan du komme i erhvervspraktik, hvis det har sammenhæng med din uddannelsesplan.

Erhvervspraktikken arrangeres oftest som et forløb i ca. en uge, men det kan også være en særlig aftale om et længere forløb, hvor du fx én dag om ugen møder i praktik, da det så vil være en del af din skolegang.

9. klasserne vil i efteråret få besøg af repræsentanter fra mange af ungdomsuddannelserne i området og vil i mange tilfælde blive mødt af nuværende elever, der fortæller om, hvordan det er at være på den enkelte uddannelse og fx hvad de synes det kræver, at være elev på en ungdomsuddannelse.

7

Uddannelsesmesse:

Ungevejledningen

Hvert år i november (tir. d. 13/11-2018 kl. 15.30 – 17.45) inviterer UU-Vejen til uddannelsesmesse på BASEN.

Når du er gået ud af grundskolen, og til du fylder 30 år, kan du bruge UU til at få vejledning om valg af ungdomsuddannelse.

Messen er bl.a. åben for elever og forældre i 8. til 10. klasse i Vejen Kommune og giver unge og deres forældre en rigtig god chance for at møde de uddannelser og muligheder, der er, når man er færdig med grundskolen. Man kan møde elever og vejledere fra mange forskellige ungdomsuddannelser og få en snak med dem om, hvorfor man skal vælge lige netop deres uddannelse.

8

Du bliver kontaktet af UU Vejen, hvis du er mellem 15 og 25 år og

• afbryder en ungdomsuddannelse • ikke er i gang med en ungdomsuddannelse • ikke er i arbejde

Du kan også selv kontakte UU Vejen, hvis

Måske er man næsten afklaret, men skal lige have den sidste og afgørende information, der afgør det endelige valg. Det kan også være, man har brug for et 10. klasse skoleår. Her kan man bl.a. høre om tilbuddet EUD 10, der kombinerer 10 klasse med muligheden for at udforske erhvervsuddannelser eller X10, der forbereder til en gymnasial uddannelse.

• du overvejer at skifte til en anden ungdomsuddannelse • du er i tvivl om hvilken ungdomsuddannelse du skal vælge • du har spørgsmål i forbindelse med valg af ungdomsuddannelse

Messen er bygget op med traditionelle messestande, hvor man kan gå rundt og tale med elever og vejledere fra de forskellige uddannelser. Derudover er det muligt at høre to oplæg om de forskellige uddannelser.

UU Vejen har hele tiden fokus på at yde aktiviteter, der giver unge mulighed for at have et bedre grundlag for at træffe valg af uddannelse og/eller giver muligheder for at komme i uddannelsesforløb.

• du har spørgsmål om uddannelses- og jobmuligheder

Hvad laver man ellers i UU Vejen:

Vejen til Ny Mesterlære: ”Vejen til Ny Mesterlære” er et udviklingsprojekt, der sætter fokus på Ny Mesterlære – den mest praksisrettede indgang til en erhvervsuddannelse. Bag projektet står UU Kolding og UU Vejen, Kolding og Vejen Jobcenter samt erhvervsskolerne HANSENBERG og IBC. Projektet er støttet af Region Syddanmark.

Projektet sigter mod at give unge forudsætningerne for at kunne gennemføre en erhvervsuddannelse med en Ny Mesterlæreaftale. Samtidig skal virksomhederne klædes på til at kunne håndtere unge med forskellige forudsætninger.

Samarbejde og udviklingen af en stærk koordineret indsats gennemsyrer projektet. ”Vejen til Ny Mesterlære” løber fra januar 2017 – juni 2019.

Vejlederdage: Ca. 3 gange om året arrangerer UU i samarbejde med jobcentret vejlederdage, hvor unge, der ikke pt. er i job eller uddannelse, kan komme for at få inspiration til valg af uddannelse. Her er det ofte unge, der kommer og fortæller noget om deres uddannelse og måske også om, hvilke forhindringer, de har mødt undervejs. Det kan også handle om at turde tage en ”mandeuddannelse” som kvinde og en ”kvindeuddannelse” som mand eller hvordan man bliver mere selvsikker og tør tage chancer.

Medarbejdere i UU - Vejen: Bendix Christensen, Leder og vejleder på friskolerne bkr@vejen.dk, 3092 3335 Niels Cramon, Grundskolevejleder nc@vejen.dk, 2724 1937 Anne-Mette Moselund, Grundskolevejleder ammo@vejen.dk, 2774 1324 Lina Præstiin Højer, Grundskolevejleder og unge 18-24 år lph@vejen.dk, 2965 0190 John Østergaard V10, 10.klassecenter og unge 18-24 år joho@vejen.dk, 2466 9682 Rose Hansen, Specialvejleder op til 24 år roha@vejen.dk, 2774 1300 Preben Hedegaard Jensen STU – vejleder phje@vejen.dk, 2146 5697 Lene Haugaard Jensen, Ungevejledning 18-29 år lhj@vejen.dk, 2145 6511 Ole Rydahl Sørensen, Ungevejledning 18-29år ors@vejen.dk, 2496 9453 Majken Daugbjerg Thomsen, BASEN Sekretariatet mdt@vejen.dk, 7996 5690

Kontakt UU Vejen Askovvej 7, 6600 Vejen 79965690 uuvejen@vejen.dk Hjemmeside: https://uuvejen.inst.vejen.dk/

9

ag en Tag en rhversuddannelse Tag en erhversuddannelse med mange Tag en erhversuddannelse med mange erhversuddannelse emtidsmuligheder med mange fremtidsmuligheder

med mange fremtidsmuligheder fremtidsmuligheder Grundforleb rundforleb 1 (GFl1 ):(GFl ):

• F0devarer, jordbrug og oplevelser Grundforleb (GFl ): F0devarer, jordbrug og 1oplevelser • Teknologi, byggeri og transport

• byggeri F0devarer,og jordbrug og oplevelser 1 (GFl ): Teknologi,Grundforleb transport •• Teknologi, F0devarer, byggeri jordbrugogogtransport oplevelser

Grundforleb 2 (GF2): • Teknologi, byggeri og transport

• Lager- og rundforleb 2 terminaluddannelsen (GF2): Grundforleb 2 (GF2): • Vejgodstransportuddannelsen

Kontakt skolen pa tlf. 7920 1111 Kontakt skolen pa tlf. 7920 1111 Kontakt skolen pa tlf. 7920 1111 Kontakt skolen pa tlf. 7920 1111

Arbejds­ Arbejds­ markedet markedet Arbejds­ har brug for markedet harArbejds­ brug DIG! for har brug for DIG! markedet

DIG! har brug for • lndustriteknikeruddannelsen * DIG! • Metalsmed*

• lndustriteknikeruddannelsen* * • Lager- og terminaluddannelsen Lager- og Grundforleb terminaluddannelsen 2 (GF2): • lndustriteknikeruddannelsen

• Kranfo,rer • Vejgodstransportuddannelsen • Lager- og terminaluddannelsen• Vejgodstransportuddannelsen • Havne- og terminaluddannelsen * •• Vejgodstransportuddannelsen Kranfo,rer Lufthavnsuddannelsen •* Kranfo,rer •• Havneog terminaluddannelsen • Kranfo,rer Togklarg0ringsuddannelsen Havne- og••• terminaluddannelsen * •* Lufthavnsuddannelsen Havneog terminaluddannelsen • Personvognsmekaniker* •• Togklarg0ringsuddannelsen Lufthavnsuddannelsen • Lufthavnsuddannelsen • Lastvognsmekaniker* •• Togklarg0ringsuddannelsen Personvognsmekaniker* Togklarg0ringsuddannelsen • • Smedeuddannelsen •• Lastvognsmekaniker* Personvognsmekaniker* • Produkt0r Personvognsmekaniker* • •• Smedeuddannelsen Lastvognsmekaniker*

Lastvognsmekaniker* •• Smedeuddannelsen Produkt0r

• Guld- og s0lvsmedeuddannelsen • Metalsmed* • lndustriteknikeruddannelsen* Metalsmed* • Elektriker* •• Guldog s0lvsmedeuddannelsen Metalsmed* • Automatikog procesuddannelsen* Guldog s0lvsmedeuddannelsen •• GuldElektriker* og s0lvsmedeuddannelsen • T0mrer* Elektriker* •• AutomatikElektriker* og procesuddannelsen* • Procesoperat0r •• AutomatikT0mrer* og ogprocesuddannelsen procesuddannelsen* * Automatik• lndustrioperat0r •• T0mrer* Procesoperat0r

T0mrer* *) Kun grundforleb

•• Procesoperat0r lndustrioperat0r

Procesoperat0r *) Kun grundforleb

• lndustrioperat0r

• lndustrioperat0r *) Kun grundforleb

Teknikervej 2 I 7000 Fredericia I T lf. 7920 l l l l • info@eucl.dk I www.eucl.dk • Produkt0r *) Kun grundforleb

Smedeuddannelsen Teknikervej 2 • info@eucl.dk Teknikervej 2 • info@eucl.dk

Produkt0r

10

I 7000 Fredericia I T lf. 7920 l l l l I www.eucl.dk I 7000 Fredericia I T lf. 7920 l l l l I www.eucl.dk

ikervej 2 I 7000 Fredericia I T lf. 7920 l l l l @eucl.dk I www.eucl.dk

SOSU Vejen – Vi vil arbejde med mennesker Side 14

Smag på det inden du vælger Side 28

CLEANCOVER and Girl Power Side 44

Spildesign er et håndværk Side 38 Ministeren: Du skal tage en uddannelse for din egen skyld Side 31

Vejen Gymnasium – Er STX noget for dig ?

Side 22 HF i Vejen – Jeg ved jo hvad jeg vil …

Side 26

Jeg har fundet mig selv – et år på efterskole Side 54

Giv verden et stykke af dig med en uddannelse fra HTX Side 58

11

INSPIRATION

TIL DIN FREMTID Du sidder nu med Fremtidsparat i dine hænder. Du er sikkert i gang med et af dine sidste år i folkeskolen. Og hvad skal der så ske? Du skal i gang med at vælge din ungdomsuddannelse!

Det er et stort og svært valg. Derfor har vi lavet Fremtidsparat, som en inspiration til din fremtid.

Folkeskolen er altså ved at være slut. Indtil nu har det meste været planlagt, men nu skal du selv til at planlægge din fremtid. Måske læser du dette sammen med dine forældre, derfor har vi også nogle gode råd med til dem. Sammen kan I finde masser af inspiration, få ideer og lægge gode planer, så du får den bedst mulige start på vejen ind i voksenlivet - en uddannelse! Hvad der er den bedste vej for dig, ja det ved du kun selv. Der er ingen opskrift. Du skal derfor skal lytte til dit hjerte, din hjerne og søge råd hos dine forældre og andre i din nærhed. Og så skal du læse Fremtidsparat - det vil hjælpe dig godt på vej.

For uddannelse ér meget vigtigt! Faktisk, så er uddannelse en af de vigtigste faktorer for at få et godt liv. Og ja, der er mange muligheder. “Hvad skal jeg dog vælge?”, tænker du sikkert. Er det en god idé, hvis jeg vil være håndværker. Svaret er ja! I fremtiden bliver der nemlig mangel på faglærte. Stor mangel. Men hvad nu hvis jeg vil på universitet…? Jo, det

12

kan sagtens lade sig gøre. Så skal du bare have en gymnasial uddannelse – og med EUX, så er det muligt at kombinere de to veje, den gymnasiale og den faglærte. Måske ved du allerede, at det vigtigste for dig er at arbejde med mennesker… uanset hvilken vej til fremtiden du higer efter, så kan læse om mulighederne på de følgende sider.

Mulighederne ér mange, hvad enten du gerne vil være håndværker, ud at rejse, på efterskole eller i gang med en handelsuddannelse. Vi har også en guide, som kan hjælpe dig - og dine forældre - med at træffe de svære valg om, hvad ungdomsårene skal bruges til, så du også bliver fremtidsparat.

Undervejs vil du finde eksempler på andre unge, som har været igennem processen. Der er mange muligheder, og vi kan ikke omtale alle muligheder, men vi forsøger at give dig et overblik, så du kan træffe et valg eller finde flere oplysninger.

Bagerst finder du en oversigt over alle uddannelsesmulighederne i dit nærområde, så du let kan komme videre med arbejdet. God læselyst!

Morten Hansen, redaktør Fremtidsparat

Gode råd til forældrene

HER KOMMER NOGLE GODE RÅD TIL, HVORDAN MAN KAN GRIBE DET AN, NÅR MAN SKAL TALE MED SIT BARN OM VALGET AF UNGDOMSUDDANNELSE. RÅDENE ER MENT SOM EN HJÆLP TIL AT FÅ EN GOD DIALOG OM UDDANNELSESVALGET. Fremtidsparat anbefaler • Snak med dit barn! Husk, at en stor del af en konstruktiv dialoger at lytte.

• Lær dit barn at vælge selv! Så lad være med at hjælpe dit barn med at vælge, hjælp i stedet dit barn med at finde ud af, hvad der er vigtigt for ham eller hende.

• Vær opmærksom på, at du som forældre måske har nogle overbevisninger, der kan stå i vejen for dit barns valg, så vær åben i din tilgang.

• Som inspiration kan du fortælle om din egen uddannelse og arbejde.

• Træk uddannelsesvalget ned på jorden! Nogle unge kan blive skræmt fordi de har hørt, at valget er så vigtigt for resten af deres liv, men erfaringen viser, at valget af ungdomsuddannelse kun er det første valg i en lang række valg, så der er mulighed for at justere senere. Det vigtigste er, at man vælger uddannelse til.

• Kig længere frem end ungdomsuddannelsen. Hvad skal ungdomsuddannelsen bruges til? Husk, at der ofte er flere veje til det man gerne vil være.

• Der er kommet mange flere muligheder siden dengang i selv skulle vælge, så sæt jer ind i mulighederne - gerne sammen med dit barn.

• Tag en snak om, hvad der er vigtigt for at få et godt liv. Job og uddannelse er ikke alt, men det har en stor indflydelse.

• Lyt til, hvad der interesserer dit barn og anerkend styrkerne. Kan dit barn lide at være kreativ, at nørkle med computer, at bruge tid på sport, at være sammen med børn, at vise omsorg, at være udendørs? Undersøg, hvilke uddannelser, der imødekommer dit barns styrker og ønsker.

• Stil for eksempel spørgsmål som: Hvad interesserer dig mest og hvorfor? I hvilke situationer har du oplevet, at du vidste og kunne mere end andre? Hvornår synes du, at det er sjovest at lære noget nyt? Hvordan vil du gerne bruge det, du er bedst til, i din fremtid?

Sørg for at dialogen foregår i en positiv og optimistisk stemning.

Og husk, at valget nu ikke betyder, at dit barn har valgt, hvad han eller hun skal bruge resten af sit liv til. Det er muligt at skifte branche senere i livet.

Vejen Vejengymnasium gymnasiumogoghfhfererenenmoderne moderneogogalsidig alsidigskole, skole, der derlægger læggervægt vægtpåpåatattilbyde tilbydedig digundervisning undervisningafafhøj højfaglig faglig kvalitet kvalitetsåvel såvelsom sommuligheden mulighedenforforatatbeskæftige beskæftigedig digmed med undervisningsemner, undervisningsemner,der derinteresserer interesserernetop netopdig. dig.

INDIVID INDIVID

FÆLLESSKAB FÆLLESSKAB

FREMTID FREMTID

ViVilægger læggervægt vægtpåpåatatsamarbejde samarbejdemed medlokale lokale institutioner institutionerogoglokale lokalevirksomheder, virksomheder,ligesom ligesom der derererstort stortfokus fokuspåpåatattilbyde tilbydefællesskaber, fællesskaber, der dergår gårpåpåtværs tværsafafklasser klasserogogårgange. årgange.

Endeligt Endeligthar harvivipåpåVejen Vejengymnasium gymnasiumogoghfhfsørget sørgetforforatat Vejen gymnasiumog og hffagpakker er en moderne og alsidig skole, studieretningerne studieretningerne ogfagpakker erersammensat sammensat således, således, der lægger påogog atniveauer, tilbyde dig undervisning aftiltil høj faglig at atdudu kan kanfåfåvægt dedefag fag niveauer, der der åbner åbnerdørene dørene kvalitet såvel som muligheden for at beskæftige dig med netop netopdin din fremtid. fremtid. undervisningsemner, der interesserer netop dig.

INDIVID

FÆLLESSKAB

FREMTID

Vi lægger vægt på at samarbejde med lokale institutioner og lokale virksomheder, ligesom der er stort fokus på at tilbyde fællesskaber, der går på tværs af klasser og årgange.

Endeligt har vi på Vejen gymnasium og hf sørget for at studieretningerne og fagpakker er sammensat således, at du kan få de fag og niveauer, der åbner dørene til netop din fremtid.

Petersmindevej Petersmindevej3 3 6600 6600Vejen Vejen

Tlf: Tlf:7536 75363277 3277 E-mail: E-mail:vg@vejengymnasium.dk vg@vejengymnasium.dk www.vejengymnasium.dk www.vejengymnasium.dk

13

Lea Løbner Jepsen (TV), 17 år og kommer fra 9. klasse til Grundforløbet. Det var gennem brobygningen at både Lea og Didde fandt deres ungdomsuddannelse.

SOSU-ASSISTENT I VEJEN

Vi vil arbejde med mennesker – derfor er vi i gang med SOSU-assistent uddannelsen ”DET VAR IGENNEM BROBYGNINGEN, AT JEG FANDT MIN INTERESSE. TIL ANDRE VIL JEG SIGE – FØLG JERES HJERTE. HVIS DU IKKE KAN SE DIG SELV I DET, SÅ LAD VÆRE! DU SKAL VIRKELIG BRÆNDE FOR DET, FOR ELLERS KOMMER DU IKKE IGENNEM EN UDDANNELSE, ” UNDERSTREGER LEA LØBNER JEPSEN, DER SELV ER I GANG MED UDDANNELSEN SOM SOSU-ASSISTENT. Af Morten Hansen Fremtidsparat møder Lea netop som hun er kommet ud fra eksamen i dansk på SOSU grundforløb 2 i Vejen. ”Jeg fik 12, så det er fint, smiler Lea, der er færdig med sin assistent uddannelse i 2021 og hun har allerede job. ”I Vejen Kommune – jeg har elevplads og de mangler SOSU-assistenter. ” Lea læser sammen med Didde Kock Jensen: ” Jeg valgte SOSU-vejen fordi man får tingene i hænderne. Jeg vil være sygeplejerske, men den praktiske erfaring er vigtig! Og jeg fravalgte den gymnasiale vej, for der får jeg ikke nok ud af det, jeg får ikke lov til at prøve at have tingene i hænderne.

Det giver mig meget mere inspiration og jeg får meget

14

mere ud af det, at jeg får lov til at prøve tingene. Jeg synes, at det giver lidt ekstra at jeg har været ude og prøve tingene, jeg har ikke kun siddet og læst om det. Et ekstra plus. Så det var derfor, at jeg tog denne vej, ” forklarer Didde.

Muligheden for at læse de to grundforløb på SOSU uddannelsen er i Vejen er ny. Og det er både Lea og Didde glade for: ”Jeg er fra Tobøl, en lille by cirka 20 km fra Vejen. Jeg vidste, at jeg ville denne vej. Det lå bare i kortene. Både min mor og storebror er hjælpere. Ikke at jeg er tvunget til det,” griner Lea, ”men jeg vil gerne arbejde med mennesker og møde andre kulturer.”

”Jeg er også rigtig glad for at uddannelsen ligger her i Vejen.

Jeg er jo kun et kvarter væk herfra… Og når vi skal til at starte i Esbjerg, så har jeg allerede kørekort til den tid, smiler Didde. For Lea betyder klassens størrelse også noget: ”Da jeg var til intromøde fik vi at vide, at det var små klasser og det betyder noget for mig. Det gjorde mig mere tryg, at vi ikke er så mange mennesker i klassen, ” siger Lea og Didde supplerer: ”Jeg kendte jo allerede skolen på forhånd – jeg gik i 10. klasse her i Vejen. Det gør det så simpelt og let, at det er her i Vejen. Dejligt, at det ligger tæt på.”

Didde har også fået elevplads i Vejen Kommune. Hun skal først være assistent, have et par års erfaring. Derefter vil hun læse videre til sygeplejerske.

Et godt råd ”Det kommer an på, hvad du vil, men hvis du vil arbejde med mennesker, så syne jeg helt klart, at SOSU-uddannelsen er et perfekt valg, ” siger Didde. ”Man får så meget god erfaring, og det er ikke ’hårdt på’ lige med det samme, de tager det styk for styk og man får meget ud af det. Jeg synes selvfølgelig at det er en god ide at vælge denne uddannelse. Man bliver mere moden og mere ansvarsbevidst, jeg synes det er super godt, ” slutter Didde.

Klik her og læs mere

”Jeg har hele tiden vidst, at jeg ville lave noget med mennesker at gøre. Jeg vil være sygeplejerske, men begynder med SOSU for at få den praktiske erfaring, ” forklarer Didde (th), der sammen med Lea læser SOSU- grundforløbene i Vejen.

En af de første praktiske øvelser som Didde og Lea øvede da de startede på SOSU-Vejen var at børste tænder på hinanden. Det kræver nemlig meget øvelse, hvis man skal børste en anden persons tænder.

15

Tobias og Frederik har fået nyt liv på skolehjemmet NYE VENNER OG NEMMERE VED AT KOMME TIL TIDEN OG KLARE DET FAGLIGE. FREDERIK KJÆRSIDE BRØGGER SØRENSEN OG TOBIAS SVENDSEN ER SLET IKKE I TVIVL OM, AT SKOLEHJEMMET PÅ HERNINGSHOLM ERHVERVSSKOLE HAR EN STOR ANDEL I, AT DE KAN GENNEMFØRE DERES DRØMMEUDDANNELSE – INDUSTRITEKNIKERUDDANNELSEN. Der er rundt regnet 100 kilometer til Herning fra Esbjerg, hvor 16-årige Frederik Kjærside Brøgger Sørensen kommer fra. Og cirka lige så langt fra Kragelund ved Vejen, hvor den jævnaldrende Tobias Svendsen er vokset op. Så for dem begge var der lidt langt, da de fandt ud af, at de gerne ville tage industriteknikeruddannelsen, og at det krævede, de tjekkede ind på Herningsholm Erhvervsskole. Derfor var både de og deres forældre glade for at finde ud af, at der fandtes et skolehjem, hvor de kunne bo trygt, få fem måltider om dagen, lære nye mennesker at kende, have daglig voksenkontakt og tilbud om masser af fritidsaktiviteter. ”Hvis jeg ikke kunne bo her, skulle jeg op tre timer før for at komme med bus og tog,” forklarer Tobias Svendsen. ”Det er tre gange bedre at bo her end at skulle rejse så langt hver dag. Vi bliver vækket af rengøringsdamen hver morgen, og så er det bare op og ud,” supplerer Frederik Sørensen.

De gamle tager sig altid af de nye De to er blevet roommates og er hurtigt faldet til på skolehjemmet. De ”gamle” tager altid fat i de nye og inddrager dem i fællesskabet, hvor der er både piger og drenge i forskellige aldre og fra forskellige uddannelser. ”Vi sidder tit og hjælper hinanden med lektierne og snakker om, hvad vi laver på skolen. Og der sidder næsten altid flere inde hos os på værelset. Vi sidder og hygger os. Snakker eller ser film. Hverken Frederik eller jeg har været på efterskole, men efter hvad jeg har hørt det, er det den stemning, der også er der,” fortæller Tobias Svendsen.

Der er også masser af fritidsaktiviteter på skolehjemmet, som der ifølge Tobias og Frederik er rigtig god opbakning til. ”Første onsdag i måneden har vi DGI-huset, hvor vi kan svømme eller tage i fitnesscenter. De andre tre tirsdage kan vi komme ned i en hal, vi låner i to timer, hvor vi kan spille fodbold eller hockey. Og så er der torsdagsbar tre gange om måneden, hvor man kan komme ned og spille pool eller airhockey. Der kan sagtens være 40-50 stykker, og man lærer altid nogle nye mennesker at kende,” siger Tobias Svendsen. ”Den anden dag var det godt vejr, og så tog vi ud på en boldbane og spillede fodbold og havde sodavand med. Og så sad vi der, til det blev aften og hørte noget musik. Det var bare hyggeligt,” tilføjer Frederik Sørensen.

16

Ikke bare ren hygge Som mange andre erhvervsskoler har Herningsholm stor fokus på at skabe et godt studiemiljø på hele skolen. Og skolehjemmet er ingen undtagelse. Hyggelige fællesrum, sund og varieret mad og oplæg til sport og masser af socialt samvær på kryds og tværs af grupper er i fokus hver dag.

Studiemiljøet er dog ikke skabt bare for hyggens skyld.

Både Frederik og Tobias mener, stedet er hele grundlaget for, at de kan gennemføre deres uddannelse. Blandt andet har Tobias fået meget hjælp med engelsk af en af aftenvagterne, og de oplever generelt, at personalet – og i øvrigt de andre unge på skolehjemmet – altid er klar til at bakke op og hjælpe, hvis man har brug for det. Begge er vilde med industriteknikeruddannelsen. ”Jeg blev fejedreng i en virksomhed, mens jeg gik i 7. klasse.

Og der gik ikke lang tid, før jeg blev tilbudt at få en læreplads som industritekniker, så snart jeg var færdig med folkeskolen. Jeg blev med det samme tændt på idéen og går SÅ meget op i min uddannelse. Jeg har altid kunnet lide matematik, som vi skal bruge meget af. Det er en god fornemmelse, at man laver noget, andre kan bruge,” forklarer Tobias Svendsen.

Frederik Sørensen blev inspireret til at blive industritekniker af sin far, der selv er værktøjsmager. ”Det fede er, at du kan fremstille alle mulige former for ting. Du kan jo lave en hel motor - det er noget, du kan bruge til noget. Og så bliver man altså heller ikke underbetalt,” siger han, der drømmer om at komme til at arbejde i en virksomhed, hvor de fremstiller mange forskellige produkter, så hverdagen altid vil være alsidig. Tobias vil derimod gerne læse videre til maskiningeniør eller maskintekniker.

Foreløbigt vil de dog bare fortsætte med at nyde uddannelsen og miljøet på skolen og skolehjemmet. ”Her er bare rigtig hyggeligt,” bliver de ved med at gentage.

Læs mere om skolehjem

17

Sådan bliver du afklaret FREMTIDSPARAT HAR SAMLET EN RÆKKE RÅD, SOM KAN HJÆLPE DIG PÅ VEJ FREM TIL DIT VALG AF UNGDOMSUDDANNELSE.

Hvad skal vælge…? Der er så mange muligheder, så derfor har vi samlet en lille guide, som kan hjælpe dig igennem processen med at blive afklaret. Her kommer fem råd:

Råd nummer 1:

Hvad er du god til?

Alle mennesker har talenter. Ting de er gode til eller har mulighed for at blive gode til: • Er du god til arbejde med mennesker?

• Er du kreativ?

• Er du skrap med hænderne?

• Har du et kvikt hoved?

• Har du sans forretning?

• Er du bedst, når der er fart over feltet?

Dine talenter finder du oftest inden for det, du interesserer dig mest for og synes er sjovest. Men det kan også være noget, du ikke selv er bevidst om endnu.

Det handler blot om at skyde sig ind på det.

Det kan være en god idé at stille sig selv disse spørgsmål: • Hvad interesserer du dig mest for både i skolen

og i fritiden?

• Hvornår har du det bedst med dig selv?

• Hvilke fag er du god til i skolen?

• Hvilke af dine fritidsaktiviteter er du bedst til?

Råd nummer 2:

Se alle mulighederne

Der er masser af uddannelsesmuligheder efter folkeskolen, og du skal vælge den uddannelse og karriere, som du har talent for og lyst til. Du skal ikke lade dig begrænse af andres forventninger – som for eksempel hvad der er tradition for i din familie eller omgangskreds, eller hvad der er passende karriereveje for kvinder og mænd.

Søg inspiration, og bliv klogere på dine valgmuligheder. Du kan læse mere om de mange muligheder, eller tage testen, hvis du vil inspireres til at se på uddannelser, du måske ikke har tænkt på før.

nelser er meget praktiske, andre er mere boglige. Nogle har optagelsesprøver, andre karakterkrav og andre igen har fri adgang.

På de næste sider her i Fremtidsparat, kan du få et overblik over hele uddannelsessystemet og læse mere om de enkelte uddannelser. De fleste uddannelsessteder holder åbent-hus-arrangementer. Det er en god og uforpligtende måde at få bedre kendskab til uddannelserne.

Råd nummer 4:

Spørg dine forældre

Det er din fremtid og dit uddannelsesvalg, men det kan være en god idé at spørge dine forældre til råds. De har kendt dig hele livet og vil dig det bedste.

Du kan blandt andet bruge dem til at hjælpe dig med at finde ud af, hvilke ting du er god til, og hvor dine talenter ligger. De kan også være med til at undersøge de konkrete uddannelsesmuligheder.

Men nogle forældre kan godt tænke meget traditionelt, når det handler om job, uddannelse og fremtid.

Vil de helst have, at du bliver det samme som dem? At du ikke vælger noget, der er alt for vildt?

Eller lytter de faktisk til, hvad du drømmer om?

Råd nummer 5:

Brug din uddannelsesvejleder

Alle unge under 25 år har en uddannelsesvejleder tilknyttet, og du er meget velkommen til at tage kontakt til vedkommende. Find ud af, hvem der er din personlige uddannelsesvejleder minvejleder.dk.

Uddannelsesvejlederne i UU-centrene kan give dig personlig vejledning, og de har stor viden om uddannelsesmulighederne. Måske har din lærer eller skole allerede en aftale om, at uddannelsesvejlederen kommer ud på din skole.

Råd nummer 3:

Du kan også få direkte og anonym vejledning over nettet. eVejledning har åbent dag, aften og weekend. Du kan frit vælge, om du vil kontakte eVejledning på mail, chat, sms eller telefon.

Undersøg uddannelserne

Besøg eVejlederne på

Der er sjældent kun en vej til drømmejobbet, og det er en god idé at undersøge flere forskellige uddannelsesveje. Du skal finde en uddannelse, der passer til dig. Nogle uddan-

18

evejledning.dk Kilder: fremtidenerdin.dk; Søndagsavisen og Fremtidsparat

ØNSKER DU AT ARBEJDE MED MENNESKER? Grundforløb 1 er det første trin i dit sammenhængende uddannelsesforløb.

Du lærer og får erfaring med

Fakta om uddannelsen

• Grundforløbet er starten på en uddannelse til socialog sundhedshjælper, social- og sundhedsassistent, pædagogisk assistent eller EUX Velfærd. Det er her, du får et større kendskab til uddannelsen og fagområdet.

• Grundforløbet starter i august hvert år og varer 20 uger.

• Grundforløb 1 er for dig, der kommer direkte fra 9. eller 10. klasse.

• På grundforløb 1 kan du få afklaret dine ønsker til uddannelse, inden du starter på grundforløb 2.

Din uddannelse starter med et grundforløb

Ansøg via www.optagelse.dk Kontakt os på 79 211 200 eller læs mere på www.sosufvh.dk

• Uddannelsen udbydes både i Fredericia, Vejle, Horsens og Kolding.

• Du vil opleve både klasseundervisning, gruppearbejde og selvstændigt arbejde. Der er også masser af motion og bevægelse lagt ind i undervisningen.

STX – almen studentereksamen Med en almen studentereksamen (stx) får du en bred viden om mange forskellige fag. Du kan starte efter 9. klasse, og uddannelsen varer tre år. Med en STX kan du bagefter søge optagelse på en videregående uddannelse.

Du er selv med til at vælge nogle af dine fag, men der er også mange fag, som du skal have. Dette inden for både naturvidenskab, sprog, kultur- og samfundsforhold. Du kommer både til at arbejde selvstændigt og til at løse opgaver sammen med andre.

Stx giver dig et bredt adgangsgrundlag til de videregående uddannelser på alle niveauer og inden for alle videnskabsområder.

Via dit valg af valgfag og studieretning er du selv med til at forme din uddannelse. Du lærer at gå i dybden med fagene, du lærer at tilegne dig ny viden, og du lærer at forholde dig kritisk til denne viden.

Undervisningen i gymnasiet vil bestå af en del klasseundervisning, men der vil også være gruppe- og projektarbejde, hvor du/I arbejder selvstændigt med større opgaver. Der vil være en del skriftlige opgaver i løbet af skoletiden, og du skal også regne med at skulle bruge meget tid på forberedelse og lektier.

Mange skoler arrangerer temadage og fællesarrangementer på tværs af klasser og årgange og tilbyder studiekredse og lektiecafé.

På alle skoler kan du få rådgivning og vejledning, mens du går på skolen. Uddannelsen foregår på gymnasier fordelt over hele landet.

Eksamen I hvert skoleår er der både mundtlige og skriftlige eksamener. I løbet af uddannelsen skal du til mindst 10 prøver, der alle tæller med i dit samlede eksamensresultat. Nogle vil være obligatoriske, fx skriftlig dansk og almen sprogforståelse, og andre vil blive udtrukket. Når du har bestået den almene studentereksamen, får du et samlet eksamensbevis, hvori dit gennemsnit står. Du kan ikke senere forbedre dit gennemsnit.

En stx består af fag på tre niveauer, A, B og C, hvor A er det højeste niveau. Du skal have mindst fire fag på A-niveau. og der er også krav til, hvor mange fag du skal have i alt, og hvordan du kan sætte dem sammen. Nogle fag vælger du selv, men størstedelen af fagene er obligatoriske.

Obligatoriske fag Der er en række obligatoriske fag, hvis du vælger en stx.

Klik her og læs mere

I 2017 VAR DER 30.177 ANSØGERE TIL STX I DANMARK 20

Få den studentereksamen, der kan opfylde dine drømme!

Du har potentialet...

- vi hjælper dig med at udvikle det!

Du bliver en del af et fantastisk studiemiljø med fokus på faglig udvikling i optimale rammer Vi introducerer dig til de mange forskellige studieretninger, så du tager det bedste valg, som passer til dig og dine interesser.

Vores engagerede lærere sørger for at udfordre og støtte dig, så du kan udvikle dine talenter.

Vi kombinerer teori og praksis i alle fag og har det sjovt samtidig med, at vi stiller krav til dig – for din egen skyld.

ÅBENT HUS Lørdag d. 17. november 2018 kl. 10:00-14:00 Lørdag d. 12. januar 2019 kl. 10:00-14:00 ORIENTERINGSAFTEN Tirsdag d. 15. januar 2019 kl. 19:00

For Rødkilde er starten på resten af dit liv.

21

ROEDKILDE-GYM.DK

VEJEN STX

Er STX noget for dig?

FREMTIDSPARAT HAR SPURGT SIMON TOKSVIG, DER GÅR I 2.G PÅ VEJEN GYMNASIUM OM LIVET OG DAGLIGDAGEN SOM STX-ELEV. SIMON KOMMER OGSÅ MED NOGLE GODE RÅD INDEN VALGET AF UNGDOMSUDDANNELSE: Af Morten Hansen

Har du et godt råd til valget af ungdomsuddannelse?

Mit bedste råd er: prøv at tale med nogle fra de steder man overvejer. Snak med dem om hvordan det er at gå det sted. Så man kan finde det sted hvor man identificerer sig bedst med – både socialt og fagligt.

Det er en dårlig ide at vælge ud fra venner alene. Man skal vælge efter der, hvor man bedste kan se sig selv være. Hvis man ikke føler sig godt med fagligt i 9. eller 10. klasse, så skal man være klar på at gøre en ekstra indsats når man kommer på gymnasiet. Det er et højere faglig niveau, og det kan man også mærke. Så man skal lige overveje om man vil gøre denne ekstra indsats inden man vælger. Men hvis man ved hvad man vil bagefter, så skal man vælge sin ungdomsuddannelse efter det. Tænke på hvad man vil bruge uddannelsen til.

Og husk: Når man først har valgt – så er det ikke ultimativt!

Man har mulighed for at skifte – hvis man vælger forkert.

Hvordan er det at gå på STX i Vejen.

Hvordan er dagligdagen?

Sørg for at komme ud til åben hus, når det er der. Det vil jeg helt sikkert anbefale. Det hjalp mig til at beslutte mig for hvad jeg ville vælge…

Det handler meget om, at man må prioritere sin tid i dagligdagen. Og nogle gange vælge nogle ting fra. Og planlægge de ting man gerne vil, lektier og opgaver opfylder ikke hele dagen – men der skal planlægges.

Hvorfor valgte du STX? Det var for at have flere muligheder bagefter på højere videregående uddannelser. Jeg følte jeg var god i folkeskolen – fagligt. Vidste ikke hvad jeg ville bagefter, men vidste at jeg ville noget akademisk. Så var der selvfølgelig det sociale. For det første, at det var i Vejen, hvor der var mange jeg kendte. Men også fordi jeg hørte de gør meget for at vi skal have det godt sammen.

22

Jeg har tre elever jeg underviser ved siden af. Og jeg skal spille koncert i morgen, så jeg skal øve mig. Det kan lade sig gøre, men man skal tage sig sammen og følge med i løbet af dagen. Det gælder om ikke at komme bagud. Være til stede i de fem moduler vi har hver dag.

Hvorfor skal andre vælge STX? Fordi de udbyder så mange forskellige linjer, så man kan specialiserer sig inden for det område man gerne vil. På gymnasiet lærer man, at tage ansvar for sin egen læring.

Man står selv til ansvar for at lave sine skoleting, og derfor hvilken karakter man i sidste ende får. Derfor bliver man mere ansvarsbevidst, og er helt klar, efter de 3 år, til at komme ud i ”det virkelige liv”

Et godt råd til kommende elever?

Rent fagligt gælder det om, at man ikke kommer bagud – både med lektier, komme til timerne og lave sine opgaver.

Det gælder om at være med – kommer man bagud, så kan det ses på karaktererne og man bliver presset. Så skal man være åben, så man finder nogle at snakke med. Så bliver det meget lettere med lektier og så videre.

Simon Toksvig er 17 år, går i 2. g og spiller musik i sin fritid: ”Alternativ rock musik, blues og jazz. Jeg spiller elguitar og underviser også i guitar. Mit band hedder: Don´t believe the hype.

Du får SU og elevløn under uddannelsen

99% jobgaranti

VÆLG VERDENS BEDSTE ERHVERVSUDDANNELSE! Drømmer du om at kombinere dine håndværksmæssige færdigheder med programmering af computerstyrede maskiner i et højteknologisk produk tionsmiljø med de nyeste robotter?

Så er industritekniker et rigtigt godt valg!

Tager du uddannelsen på SDE, Vejle, der rummer et teknologicenter spækket med nyeste teknologi, står du stærkt!

En industritekniker tjener min. kr. 30. - 35.000,om måneden og har du lyst til at læse videre, er mulighederne mange, fx. maskin- eller produktionsingeniør samt produktionsteknolog.

Industrien i Danmark har brug for dygtige industriteknikere, der har lyst og evner inden for it og programmering.

Teknologicenteret byder på højteknologiske CNC-bearbejdningsanlæg, multiaksede maskiner og ny robotteknologi, så kommende elever bliver godt rustet til erhvervslivets krav.

Læs mere på

23

Højere Forberedelseseksamen – HF Den 2-årige HF-uddannelse er en almen gymnasial uddannelse, der giver både faglig indsigt og studiekompetence. Du kan efterfølgende søge optagelse på en videregående uddannelse. HF-uddannelsen foregår ved gymnasier og HF-kurser landet over samt på voksenuddannelsescentre (VUC).

Om uddannelsen Højere forberedelseseksamen (HF) er en almendannende og studieforberedende uddannelse, der varer 2 år. I løbet af uddannelsen bliver du bedre til at lære og får et solidt fundament for at søge ind på videregående uddannelser.

HF-uddannelsen er sammensat af obligatoriske fag, to obligatoriske faggrupper, en fagpakke og valgfag. Fagene følger de gymnasiale niveauer A, B og C, hvor A er det højeste.

Gennem valget af fagpakke og valgfag har du selv indflydelse på uddannelsens indhold.

Hvis du sigter mod en lang videregående uddannelse (universitet mm.), skal du have en udvidet fagpakke (evt. som et ekstra halvt år).

Vær opmærksom på at de forskellige HF-kurser har forskellige fagpakker.

DER TILBYDES HF-KURSER

Undervisningsform På HF tilrettelægges undervisningen med vægt på såvel det teoretiske stof som det anvendelsesorienterede. Dvs. klasseundervisning, gruppearbejde, opgaveskrivning og praktik-/ projektperioder. Praktik-/projektforløbene er sammen med din fagpakke med til at forberede dig til videregående uddannelse efter HF. I uddannelsens sidste halve år skal du aflevere en individuelt udarbejdet større skriftlig opgave.

Der er mødepligt til undervisningen.

Den enkelte skole kan arrangere temadage, ekskursioner, fællesarrangementer og studieture samt give mulighed for praktikophold.

I 2017 VAR DER 3.824 ANSØGERE TIL HF

OVER HELE LANDET, SE UDDANNELSESPORTALEN UG.DK

Find vej til uddannelse Sydtrafik.dk/ung giver dig overblik over ...

• Hvor er uddannelsesstedet?

• Hvilke busser kører derhen?

• Hvad koster det?

(Få dig et Ungdomskort - det koster billigt :-)

Sydtrafik.dk

24

•

Følg os på Facebook.com/sydtrafik

Desuden tilbyder uddannelsesstedet rådgivning og vejledning under din uddannelse. Din teamleder er din nærmeste vejleder ligesom du har en studievejleder, som følger og rådgiver dig gennem dit uddannelsesforløb.

Specialpædagogisk bistand: Har du et handicap og har behov for specialundervisning eller anden bistand, kan du få det tilbudt på skolen.

Eksamen Den samlede eksamen på HF består af flere skriftlige og mundtlige prøver samt den større skriftlige opgave. Efter bestået eksamen får du et samlet eksamensbevis. Du kan ikke senere forbedre dit gennemsnit ved fx at indregne karakterer fra enkeltfag.

3-årigt HF-kursus Er man eliteidrætsudøver og godkendt af Team Danmark, optaget på musikalsk grundkursus, tager sin HF i forbindelse med en søfartsuddannelse eller ønsker at kombinere HF med en visuel grunduddannelse, er der mulighed for at følge et særligt 3-årigt HF-forløb, der fagligt opfylder de samme krav som almen HF. Det er kun enkelte skoler, der tilbyder denne kombination. Se mere på • musikalskgrundkursus.dk • teamdanmark.dk • visuelhf.dk • HF søfart: worldcareers.dk

Desuden er det muligt at læse: HF Steiner

Enkeltfag Fagene fra HF kan også tages som enkeltfag. Med enkeltfag kan du også sammensætte en hel HF-eksamen i et tempo, der passer til dig.

Særlige forhold HF-søfart udbydes i Frederikshavn og Svendborg/Marstal, og i Fredericia kan du kombinere med en maskinmesteruddannelse. Læs mere om HF-søfart.

HF med ASF: Flere hf-kurser udbyder særlige uddannelsesforløb for unge med autisme eller Aspergers syndrom, hvor undervisningen er tilrettelagt under hensyn til deres særlige behov. Uddannelsesstederne er: Herning HF og VUC, Aalborg Katedralskole, Aabenraa Statsskole samt VUC Aarhus.

HF for ordblinde: Tilsvarende udbyder flere skoler særligt tilrettelagte forløb for ordblinde. Disse forløb kan eksempelvis bestå af særskilt undervisning i dansk og engelsk.

Se skolernes egne hjemmesider.

Ribe Katedralskole Puggårdsgade 22 · Ribe · Tlf. 75 42 02 66

STX, HF, HHX, EUX, EUD – BLIV STUDENT FRA RIBE KATEDRALSKOLE – ET GODT STED AT LÆRE!

www.ribekatedralskole.dk

25

HF I VEJEN

Jeg ved jo hvad jeg vil, så der er ingen grund til at bruge et ekstra år

Af Morten Hansen ”En af de gode ting vi har – udover de kreative fag, som jeg er meget glad for – er ST-timer. Det er timer, hvor vi kan lave lektier og hvor man kan få hjælp til opgaverne, og til at forstå lektierne, hvis noget driller. Det er enten af sine kammerater eller af den lærer der har ST-timen man kan få hjælpen. Det er rigtig godt!” siger Christina Aarestrup og giver samtidig et råd med på vejen: ”Et vigtig råd er, at man skal lytte til sig selv!!! Da jeg skulle tage valget af ungdomsuddannelse, så var der mange forskellige meninger. Så det er vigtigt, at man lytter til sig selv, hvad man selv føler og har lyst til,” siger Christina og gør opmærksom på, at der også er fordomme om HF, som ikke har noget med virkeligheden at gøre:

26

” På HF skal man tage ansvar for sin egen uddannelse. Det kræver, at man er lidt mere moden. Man kan ikke drive den af. Man skal tage sig sammen for at komme igennem de to år. Vi skal jo op til eksamen i samtlige fag, men til gengæld får vi ikke årskarakterer. En anden fordom er, at ens medstuderende er meget ældre, men i min klasse er vi alle omkring de 17- 18 år. Så har vi en parallel klasse hvor de er lidt mere spredt. Min pointe er, at man skal ikke lytte efter alle de fordomme.” ”I stedet skal man tage en snak med nogen man kender som går på uddannelsen. Det er en god idé. Man kan også komme på besøg,” foreslår Christina Aarestrup.

MED EN HF TAGER DET KUN TO ÅR AT FÅ EN GYMNASIAL UNGDOMSUDDANNELSE. FOR 18-ÅRIGE CHRISTINA AARESTRUP FRA LUNDERSKOV ER HF BLEVET DEN DIREKTE VEJ TIL HENDES DRØMMEJOB – EFTERSKOLELÆRER. DERFOR ER HUN I GANG MED ANDET ÅR PÅ HF I VEJEN MED FAGPAKKEN ”BØRN OG UNDERVISNING”.

Efterskole gav klarhed To år på en efterskole i Tommerup på Fyn var det der gav Christina Aarestrup klarhed over sin fremtid: ”Jeg var helt sikker efter de to år – jeg vil være efterskolelærer. Så det er megafedt med den fagpakke, der hedder ”Børn og undervisning”. Jeg følte ikke det var nødvendigt med det tredje, ekstra år på STX,” forklarer Christina Aarestrup.

”Det er meget fedt med de der fagpakker. Jeg tager HF fordi jeg ved, hvad jeg vil!” Christina Aarestrup gik i to år på efterskole i Tommerup på Fyn. Det var her hun blev inspireret til at blive efterskolelærer.

27

”Når du er i et byggecentrer, så skal du vide meget om mange ting… Jeg overvejer at læse videre til bygningskonstruktør, men det kan også være at jeg får mulighed for at arbejde og bruge min uddannelse… blive kørende sælger – det kunne jeg godt finde på at blive,” siger Jacob Løje.

Smag på det inden du vælger JACOB LØJE ER SNART UDDANNET SALGSASSISTENT I ET BYGGEMARKED. ”DET ÅBNER ET HAV AF MULIGHEDER I EN BRANCHE, HVOR DER BÅDE ER MASSER AF ARBEJDE OG MANGE FORSKELLIGE UDFORDRINGER,” FORTÆLLER DEN 21 ÅRIGE FALSTRING, DA FREMTIDSPARAT STILLER HAM SEKS SPØRGSMÅL OM HANS VALG AF KARRIERER. Af Morten Hansen

Hvorfor har du valgt en uddannelse i et byggecenter? ”Det er fordi jeg synes at byggebranchen er spændende – der sker hele tiden nye ting. Og så er der en kæmpe fremtid.

Byggeriet har fremgang. Enten skal du have bygget noget eller du kender nogen, der skal have bygget, eller samfundet skal have bygget noget, lige nu er det supersygehuse.

Samtidig er der mange muligheder inden for branchen når du har denne uddannelse. Og du får gode kontakter og kommer til at kende branchen inden fra.”

Hvad er din oplevelse af uddannelsen indtil videre? ”Den er meget positiv. Jeg synes jeg får gode udfordringer, som gør mig bedre. I starten var jeg på pladsen i et halvt år,

FAKTA:

stent, salgsassistent eller logistikope Hvis du vil læse videre til handelsassi ratør så tjek Karrierestigen.dk Klik her her: Eller se mere om, dine muligheder

28

her fik jeg opbygget et kendskab til alle de varer vi har. Så når jeg sidder her på kontoret, så kender jeg produkterne og ved hvad er forskellen er på de forskellige sorteringer. Så du for eksempel ved, at der ikke kun findes en slags gipsplade, men mange forskellige slags alt efter hvad gipspladen skal bruges. Det er en god ting, at man lige kommer ned og dufter til tingene.”

Hvad er det bedste ved at arbejde og uddanne sig i et byggecenter? ”Som sælger er det godt, at jeg får den kundekontakt og det får jeg meget af her. Faktisk hele tiden. Vi sidder i salgsteam af fire, og der kommer kunderne ind. Så det er helt klart kundekontakten og det jeg lærer ved det. For eksempel at have en kontinuerlig kundekontakt. Det kan jeg rigtig godt li’.” ”Vi har både professionelle og private kunder. Jeg har med begge grupper at gøre. I øjeblikket sidder jeg kun med de professionelle kunder. Men tidligere havde jeg meget at gøre med de private. Det er vigtigt, at jeg når rundt om alle typer kunder i løbet af min uddannelse. Og det gør jeg her.”

Hvad bringer fremtiden? ”Fremtiden inden for det her område er god. Der er mange muligheder og der er vækst. Hvis vores branche går ned, så er det jo hele samfundet der går ned. Jeg er i Københavnsområdet og der er meget brug for os, så det ser meget lyst ud. På det personlige plan er der så mange muligheder, alt efter hvad jeg gerne vil.”

”Og så skal man prøve det af – er det noget man kan blive bidt af. Jeg prøvede fx militæret, synes det var spændende men havde svært ved at se mig selv dér på den lange bane.

Det er en rigtig god idé, hvis man kan komme ud og prøve noget praktik af en art, så man lige kan smage på det…”

Hvorfor skal andre vælge denne uddannelse? ”De skal i hvert fald vælge den, hvis de interesserer sig for byggeri og branchen. Fx hvis man ikke vil være tømrer eller lignende, men gerne vil være sælger – muligheder for at have med forskellige dele af byggeriet at gøre…. Selvfølgelig skal interessen være der. Og så er der mulighederne, som vi snakkede om. Måske vil jeg senere gerne arbejde mere hos en bestemt del af branchen – det kunne være inden for døre eller vinduer. Det kunne jeg godt forestille mig. Lige nu får jeg jo en bred viden om faget og branchen, så har jeg senere mulighed for at blive specialist i det område, der fanger mig mest.”

VIDEO

Hvad skal man tænke over, når man vælger sin karrierevej efter folkeskolen? ”Man skal først tænke på om man kan se sig selv i fremtiden.

Kan man se sig selv som trælastsælger – for kan man ikke det, så er der rigtig, rigtig lang vej.”

Jacob Løje – Salgsassistent med speciale inden for trælast. 21 år og oprindelig fra Falster, startede på grundforløb som tømrer – kunne ikke få læreplads. Tog en HG, dernæst værnepligt… kæresten skulle studere i København… ”så søgte jeg læreplads i Lyngby og endte her i Johannes Fog. Det er jeg rigtig glad for!”

29

HF DIREKTE FR A

9. KL ASSE!

TAG 3-ÅRIGT STX ELLER 2-ÅRIGT HF PÅ ROSBORG ROSBORG GYMNASIUM & HF SKABER DYGTIGE, ENGAGEREDE OG NYSGERRIGE UNGE, DER LÆRER OG UDVIKLER SIG SAMMEN MED ANDRE I FORPLIGTENDE FÆLLESSKABER. ROSBORG ER IKKE BARE ET MODERNE UDDANNELSESSTED, DET ER OGSÅ EN FANTASTISK RAMME OM NOGLE AF DE VIGTIGSTE ÅR I DIT LIV...

st fri s g SK in 019 HU meld TS 2 Til AR 1. M

Klik ind på ROSBORG-GYM.DK og se meget mere om dine muligheder...

Rosborg Gymnasium & HF har ca. 1450 elever og 150 medarbejdere.

Vi har 48 stx-klasser og 6 hf-klasser, høj faglighed og et fantastisk socialt liv.

Vestre Engvej 61 · 7100 Vejle · Telefon 7583 2322 · www.rosborg-gym.dk

30

INDLÆG TIL FREMTIDSPARAT

Du skal tage en uddannelse for din egen skyld EN GOD UDDANNELSE GIVER DIG FRIHEDEN, KUNDSKABERNE OG INDSIGTEN TIL AT FORFØLGE DINE MÅL OG DRØMME. Af Merete Riisager, Undervisningsminister Kære elev i 9./10. klasse.

Den bedste gave et samfund kan give til ungdommen, er et godt uddannelsessystem. Sådan et har vi i Danmark, og nu er det din tur til at vælge, hvilken ungdomsuddannelse duønsker at begynde på efter sommerferien. Uddannelse er vejen til frihed, fordi den giver dig kundskaberne og indsigten til at deltage aktivt i samfundet og forfølge dine mål for fremtiden.

Skal det være en erhvervsuddannelse,eux, hf eller en teknisk, merkantil eller almen studentereksamen?For nogle unge er valget let. For andre overskygger frygten for at vælge forkert nærmest glæden over at have så mange muligheder at vælge imellem.Jer vil jeg minde om, at kursen kan justeres undervejs. Når du uddanner dig opstår nye erkendelser og indsigter, og det kan føre en af nye veje.Det tager det danske uddannelsessystem højde for.

Du skal tage en uddannelse for din egen skyld. Ikke fordi dine forældre ønsker det, fordi politikerne siger det, eller fordi det er godt for samfundet. Spørg endelig andre til råds, men træf det uddannelsesvalg, som du kan se dig selv i.

Dit valg af uddannelse handler om meget mere end, hvad du kan blive til. Det handler om, hvilken viden du vælger at fordybe dig i. Det, du bliver dygtig til, er også den du er.

Som ung vil man gerne have muligheden for at definere sin egen tilværelse. Det kan jeg godt forstå. Sådan har jeg det også.

Derfor er det vigtigt, at du sætter dig ind i de mange muligheder, der er for at få en god uddannelse. Og det er vigtigt, at dine forældrebakker op. Med mere end 100 erhvervsuddannelser inklusiv eux, et nyt og mere målrettet hf, samt 3-4 studieretninger på hver af de gymnasiale uddannelser, er

der ingen, der har det fulde overblik på forhånd. Det tager tid at få. Men den tid du investerer nu, er givet godt ud.

Skal jeg fremhæve en bestemt ungdomsuddannelse, så må det blive eux. Her kan du få det bedste fra to verdener.

Du kommer ud med et svendebrev i hånden og en studenterhue på hovedet. Om du ønsker at tage et faglært arbejde eller læse videre på samme vilkår som unge med en gymnasial eksamen, kan du vente med at tage stilling til. For mig at se er det en virkelig stærk kombination. Men når jeg fremhæver eux, så skyldes det også, at uddannelsen er relativt ny, og at mange forældre og en del unge kun har sparsom viden om den. I 2010 slog de første tre tekniske skoler dørene op for eux. I dag udbydes euxpå mere end 50 tekniske skoler, handelsskoler, landbrugsskoler og sosu-uddannelser. Mulighederne er mange, og hvor er det godt.

For hver ungdomsårgang består af unikke elever med hver deres styrker.

Hvis du vil tage styring med dit eget liv, så kræver det, at du har den nødvendige viden, indsigt og uddannelse til at forfølgedine drømme. Med den rigtige uddannelse vil du have de bedste muligheder for at opnå økonomisk frihed og indflydelse på indholdet i de job, som dit kommende arbejdsliv vil byde på.

Jeg ønsker dig det bedste for fremtiden Med venlig hilsen Merete Riisager

31

Oliver Herbo og Kristine-Sofie Halfdan Petersen - begge 16 år - er meget glade for livet som kostskolelev.

Kostskolen Herlufholm HERLUFHOLM KOSTSKOLE ER EN TRADITIONSRIG SKOLE MED MERE END 450 ÅR PÅ BAGEN. FREMTIDSPARAT HAR BESØGT KOSTSKOLEN OG MØDT TO AF ELEVERNE, DER HER FORTÆLLER OM LIVET SOM KOSTSKOLEELEV. Af Morten Hansen “Det faglige niveau er højt, og du får sociale forbindelser for resten af livet. Skolen har et godt ry, folk der har gået på Herlufholm ender et godt sted socialt og økonomisk… og man forbliver en del af skolen resten af livet,“ forklarer Oliver Herbo, netop som tre middelalderen mænd passerer os lige ved den legendariske statue af Herluf Trolle og Birgitte Gøye - kostskolens grundlæggere. “Tidligere elever,” smiler Oliver. I dag er han 1.g’er, og Herlufholm har været hans hjem siden 6. klasse.

FAKTA:

Hvis du vil vide mere om Her livet som kostskolelev: Læs mere om Herlufholm her:

lufholm og

og her hvor du kan få en virtuel rund

Klik her visning link:

Klik her

Aktiv fritid ke er. I det daglige er der en lang ræk Skolen har mange tilbud til sine elev rug, bold eeleverne kan deltage i: Fod forskellige aktiviteter, som kostskol ik, basketball, løb, crossfit, yoga, mus ate, by, fægtning, tennis, golf, ultim rne-Bø g, debat, miljøhold, SOS sang, billedkunst, teater, studio, spro og meget, meget mere…. det kan ons by-indsamling, Model United Nati ens hjemmeside. du alt sammen læse mere om på skol

32

Fremtidsparat er taget på besøg på den legendariske kostskole for at få et indblik i dagligdagen og livet som kostskolelev. Oliver Herbo og Kristine-Sofie Halfdan Petersen - også elev, men i gang med 10. klasse på Herlufholm - viser rundt på skolen.

Igennem mere end 450 år har det tidligere benediktinerkloster fungeret som kostskole. De historiske bygninger ligger lige ved Susåen i Næstved, omgivet af skov, hvor de ældste elever bliver inviteret med på jagt, hvis de har interesse i det. Her er smukt og velholdt, og alle vi møder på vejen rundt virker glade og imødekommende.

“Jeg har boet hele mit liv i Thailand, men jeg vil gerne have en dansk uddannelse,” siger Kristine-Sofie. Hun går i 10.

Prep, som er en forberedelse til at komme i gymnasiet. “Jeg gik på en international skole i Bangkok, men jeg vil gerne have en dansk gymnasial uddannelse og en uddannelse fra et dansk universitet. Da jeg aldrig har boet i Danmark, så kunne jeg godt tænke mig at prøve det. Jeg valgte 10. Prep fordi jeg aldrig har gået i en dansk klasse,” uddyber hun.

Vi går rundt mellem nye og gamle bygninger - de ældste har omkring 500 år på bagen. Der er mange aktiviteter, som kostskoleleverne kan deltage i. Blot for at nævne en god håndfuld, så kan man dyrke rugby, fægtning, tennis, golf, ultimate, basketball, løb, crossfit, yoga, musik, sang, billedkunst, teater og meget mere.

Men her er også sovesale, bibliotek og en stor samling af udstoppede dyr, primært doneret af tidligere elever på skolen, en slags naturhistorisk museum. Desuden store spisesale, hvor måltiderne indtages. Og så har eleverne hvert et hummer - det hedder det! Et værelse, hvor de kan have deres tøj og læse lektier, men de sover der ikke, det foregår på sovesalene med 26 senge i hver. Der er også tv-stuer og et væld af lokaler til forskellige fritidsaktiviteter.

Det store spring - at flytte hjemmefra og savnet af familien “Jeg har gået her siden 6. klasse. Det var et stort spring at flytte hjemmefra og skifte skole, men jeg har været meget glad for det. En af de store faktorer er familietraditionen, min far har også gået her. Lige i starten savner man sin familie, men det går hurtigt over. Så bliver skolen dit nye hjem, og man får venner for livet - vi bor jo sammen. Men også for at prøve noget nyt, måske er man træt af at bo hjemme” forklarer Oliver.

Hver anden weekend rejser kostskoleelverne hjem på weekend. “Jeg besøger familie og venner her i landet, mine forældre bor jo i Thailand,” siger Kristine-Sofie. I ferierne rejser hun dog hjem til sine forældre. “Men når jeg så har været der en uges tid, så savner jeg Herlufholm og begyn-

der at glæde mig til at komme hjem, kostskolen er ved at blive mit hjem,” smiler hun og fortsætter: “Jeg savner da familien mega meget, men når jeg ikke er her på Herlufholm, så savner jeg skolen, man får et nært forhold til skolen. Da jeg var på ferie i Thailand hos min familie, så savnede jeg skolen og tænkte, nu skal jeg hjem… altså til Herlufholm,” siger Kristine-Sofie.

Olivers familie bor i Danmark, så han besøger dem oftere.

Både Oliver og Kristine-Sofie har den typiske “skoleuniform” på. En mørk jakke eller trøje og mørke bukser eller nederdel - ofte grå. “det skal vi have på,” siger Oliver. Kostskoleleverne får vasket deres tøj af skolens vaskeri, “men der er altså vaskemaskiner,” tilføjer Kristine-Sofie og fortsætter: ” Det er kun bestemte nuancer, der bliver vasket, så hvis man har noget tøj, der ikke passer ind, så skal det vaskes på egen hånd.”

“Jeg er rigtig glad for at gå her, min lillesøster kommer snart på tre dages prøveophold fordi jeg har talt så godt om stedet. Det er en mulighed som skolen tilbyder - tre dage, hvor man kan prøve kostskolelivet af, inden man beslutter sig,” slutter Kristine-Sofie Halfdan Petersen.

DAGLIGDAGEN PÅ HERLUFHOLM FORTALT AF TO ELEVER “Vi bliver vækket hver morgen kl 6.45 med musik,” fortæller Oliver Herbo. Alle kostskoleeleverne sover på sovesale med op til 26 senge. “Man vender sig hurtigt til det, vinduerne er åbne hver nat, så det kan godt være koldt, men det er for at få luft ind”” siger Kristine-Sofie Halfdan Petersen.

7.15 8.05 9.05 10.20

14.30

er der morgenmad første time Morgensang i kostskolens kirke pause som bliver kaldt bausen (en sammentrækning af bolle-pause) her serveres også frugt. slutter undervisningen

14.30-16.45 fritid - her kan eleverne dyrke nogle af de mange aktiviteter, som skolen tilbyder sine elever.

16.45-17.45 lal, hvilket betyder, at der skal læses lektier på værelserne 17.45 Aftensbord 18.30-20.00 2. lal Er man ikke blevet færdig med dagens lektier, så er der halvanden time mere til at fordybe sig i.

20-22.30 fritid igen. dog går 6., 7. og 8. klasserne i seng kl. 22.

22.30 er der ro på sovesalen…. Indtil musikken vækker eleverne igen…. kvart i syv.

33

FAGLÆRT OG GYMNASIAL UNGDOMSUDDANNELSE I ET TRÆK MED EN EUX HAR DU MULIGHED FOR AT KOMBINERE EN FAGLÆRT UDDANNELSE MED EN GYMNASIAL OG DERMED BEVARER DU DINE MULIGHEDER FOR BÅDE AT LÆSE VIDERE ELLER TAGE EN PRAKTISK ORIENTERET UDDANNELSE SENERE. EUX - EN KOMBINERE T HÅNDVÆRKER OG GYMNASIAL UNGDOMSUDDANNELSE. ELLER EN KOMBINERE T HANDELSUDDANNELSE OG GYMNASIAL UNGDOMSUDDANNELSE. Af Morten Hansen EUX. EU står for ErhvervsUddannelse og X’ står for gymnasial eksamen. Så du får både et svendebrev - kaldes nogle gange et uddannelsesbevis og en gymnasial uddannelse, som giver dig mulighed for at læse videre på en af de mange videregående uddannelser. Muligvis skal du have et suppleringsfag, hvis du senere vil ind på én bestemt uddannelse, men det skal andre studenter ofte også.

Hvis du vælger EUX, så kan du vælge mellem en Teknisk EUX og en EUX Business. Uddannelsen tager omkring fire år, hvor de to år svarer til en HF, mens de to andre år er din læretid - den praktiske del.

Den tekniske EUX er alle de håndværksmæssige fag, mens EUX Business er handelsuddannelserne.

Mange forskellige uddannelser Listen over de uddannelser du kan tage med EUX er meget lang. Blot for at nævne nogle eksempler, så kan du blive: Anlægsgartner, dyrepasser, procesoperatør, mekaniker, social- og sundhedsassistent, ernæringsassistent, elektriker, stenhugger og mange flere.

Du kan finde den fulde liste her

Adgangskrav Hvis du vil i gang direkte efter 9. klasse, skal du starte i grundforløb 1 på erhvervsuddannelsen.

Du skal: Bestå folkeskolens afgangseksamen. Få mindst 2.0 i gennemsnit af karaktererne i henholdsvis dansk (skriftlig og mundtlig) og matematik (skriftlig) ved folkeskolens afgangseksamen eller ved en tilsvarende prøve. Desuden skal du være vurderet uddannelsesparat ved afslutningen af 9. klasse.

Du har adgang til at starte i Grundforløb 1 i op til et år efter, at du har afsluttet og er gået ud af 9. klasse. Dvs. at hvis du afslutter 9. klasse i juli 2019, kan du starte i Grundforløb 1 enten til august 2019 eller august 2020. Hvis der går mere end et år, skal du starte direkte i Grundforløb 2.

Hvis du ikke opfylder adgangskravene Hvis du ikke opfylder adgangskravene, kan du blive optaget via en optagelsesprøve og/eller en samtale på erhvervsskolen.

Økonomi Økonomien under uddannelsen er som på en almindelig erhvervsuddannelse. Du får elevløn fra den dag din uddannelsesaftale træder i kraft, altså både i praktik- og skoleperioderne.

Elevlønnen er aftalt mellem arbejdsgivere og den faglige organisation på området. Begyndelseslønnen for elever i erhvervsuddannelserne ligger typisk mellem 9.500 kr. og 12.500 kr. om måneden og stiger for hvert år.

Hvis du har en uddannelsesaftale, der dækker grundforløbet, får du også elevløn på grundforløbet. Har du ikke det, kan du søge SU, hvis du er fyldt 18. år.

Er du i skolepraktik, er ydelsen ca. 3.057 kr. pr. måned, hvis du er under 18 år, og ca. 7.335 kr. pr. måned, hvis du er over 18 år.

Du kan på visse betingelser få tilskud til dækning af dine transportudgifter.

(Kilde: ug.dk)

I 2017 VAR DER 12.341 UNGE, SOM GIK I GANG MED EN ERHVERVSUDDANNELSE.

4.136 AF DEM, GIK I GANG MED EN EUX 34

Tjener er

artn g s g æ Anl

Kosmetiker nist

Receptio

annelsen Data- og kommunikationsudd

FÅ MERE AT VIDE: Klik her

Eux - student og faglært på Facebook

På Eux - student og faglært på Facebook kan du se videoer og andet indhold, som giver et indtryk af, hvilke muligheder et eux-forløb giver.

Du får også adgang til en eux-bot, der via Messenger besvarer spørgsmål om eux.

k Pædagogis assistent

Social- og sundhedsassistent r e r E v e u n t k M oordinator Anlægsstrukt ø

Elektriker

Entreprenør- og landbrugsmaskinuddannelsen

Greenkeeper

EUX

r

Frisør

TO EUX BUSINESS STUDENTER FORTÆLLER, HVORFOR DE VALGTE DEN UNGDOMSUDDANNELSE

Malak El-Qut, 20 år,

Frederik Ottesen Westmark, 17 år,

Jeg valgte EUX Business fordi alle veje ligger åbne med en EUX. Fagene er på gymnasialt niveau, hvilket giver gode muligheder for at læse videre og det er også muligt at gå ud i et elevjob og blive faglært. Oprindeligt ville jeg læse markedsføringsøkonom efter de første to år, men tanken om et job var tillokkende, så jeg ombestemte mig og tog en elevplads i Vejle Kommune i stedet.

Da jeg skulle videre fra folkeskolen og ind på en ungdomsuddannelse, valgte jeg EUX Business, fordi jeg gerne ville hurtigt ud i erhvervslivet. For mig var det vigtigt, at der var to års elevtid indbygget i uddannelsen, så jeg kunne komme hurtigt ud og arbejde. Den virkelighedsnære arbejdsform var tiltalende i forhold til at få noget direkte brugbart med fra skolen ud på arbejdsmarkedet.

Det har jeg ikke fortrudt. Det er fedt at være elev i Vejle Kommune, hvor man får både ansvar og rigtige opgaver allerede den første dag man møder ind på jobbet, og når elevtiden er gennemført, kan jeg søge ind på en videregående uddannelse på lige fod med andre studenter.

Selvom det var lidt hårdt i starten at omstille sig fra folkeskolen til et liv på ungdomsuddannelse, hvor man selv har ansvaret for egen indsats på uddannelsen - men det er fedt - at man bestemmer mange ting selv.

EUX Business - den erhvervsfaglige studentereksamen

Skoletiden på Campus Vejle var god. Lærerne var søde og gode til at bakke os elever op. Jeg anbefaler gerne EUX business til andre, når jeg bliver spurgt – det plejer jeg at gøre, for man kan jo gå alle veje med en EUX Business.

EUX Business - den erhvervsfaglige studentereksamen

Miljøet på skolen er dejligt med en masse af flinke mennesker, og der er spændende opgaver at tage fat i på uddannelsen. Det fedeste ved at gå på EUX business er de frie projekter, hvor man selv har meget indflydelse på indholdet og de sociale arrangementer, hvor man mødes med vennerne.

Når jeg er færdig med EUX Business, vil jeg læse til biløkonom og arbejde med finansiering og salg af biler. På sigt drømmer jeg om at starte egen handelsvirksomhed.

35

KOLDING GYMNASIUM STX · HF · IB Diploma Program

Venner for livet

”Ud over de mange venskaber, de sjove fester og de hyggelige fredagscaféer er der også et godt studiemiljø. Som ung er KG et dejligt sted at gå i skole” (Nina, STX-elev).

Fra betjent til sygeplejerske

I HF tilbyder vi dig en boglig erhvervsuddannelse. På bare 2 år hjælper vi dig til en karriere inden for fx politi, sundhed, undervisning eller medier.

Et internationalt studiemiljø Det skal være sjovt, udfordrende og udviklende at være elev på KG. Derfor lægger vi stor vægt på et spændende og stærkt internationalt studiemiljø, hvor der er et godt socialt fællesskab på tværs af skolens tre uddannelser: STX, HF og IB (den internationale studentereksamen).

Høj faglighed Kolding Gymnasium er kendt for et højt fagligt niveau, og gennem studieretninger/fagpakker og et hav af valgfag kan du skrue din uddannelse sammen, så den passer til dig.

Mere end undervisning KG er en lys og moderne skole, der summer af liv og aktivitet, både i og efter undervisningen.

Der er masser af muligheder for at dyrke din interesse: talentprogrammer, elevråd, skoleblad, festforening, musik, sport og meget, meget mere.

Læs mere på www.kolding-gym.dk

Skovvangen 10 · 6000 Kolding Tlf. 76 33 96 00 · kg@kolding-gym.dk

Huller i viden om studiemiljø får færre til at vælge erhvervsuddannelser MERE END 8 UD AF 10 FORÆLDRE TÆNKER OVER STUDIEMILJØET, NÅR DE SKAL RÅDGIVE DERES BØRN OM VALG AF UNGDOMSUDDANNELSE, OG KNAPT HVER TREDJE FORÆLDRE TROR, DET BEDSTE STUDIEMILJØ FINDES PÅ GYMNASIET. REGIONERNE SÆTTER IND MED NY ETAPE AF FORÆLDREINDSATSEN DITBARNSFREMTID FOR AT VISE EN NY SIDE AF ERHVERVSUDDANNELSERNE. Det er ikke kun fremtidsdrømme og faglige interesser, der er i spil, når forældre diskuterer valg af ungdomsuddannelse med deres børn. Faktisk vægter 46 % af forældre studiemiljøet i meget høj eller høj grad, og 35 % i nogen grad, når de skal rådgive deres børn i forhold til fremtiden efter folkeskolen. Dette er endnu en forklaring på, at flest lader pilen pege på det almene gymnasium, når de skal give gode råd til poderne. For 29 % af forældrene tror, det er her, det bedste studiemiljø findes, mens kun henholdsvis 5 % og 3 % tror, det er bedst på erhvervsuddannelserne (EUD) eller EUX. Det viser en ny undersøgelse, IUM Insight/YouGov har lavet blandt godt 1000 forældre til 14-21-årige for forældreindsatsen Ditbarnsfremtid, som de fem regioner står bag.

- Undersøgelsen bekræfter os i, at det er utrolig vigtigt at give forældre et bedre og mere tidssvarende billede af, hvad det vil sige at gå på en erhvervsuddannelse. Forældre ønsker, at deres barn skal have et godt ungdomsliv med masser af sociale aktiviteter og et fagligt godt studiemiljø, og så er det et problem, hvis de tror, man ikke kan få det på en erhvervsuddannelse, siger Anders Kühnau (S), regionsrådsformand i Region Midtjylland, der er tovholder på Ditbarnsfremtid.

Hvorfor forældrene har et billede af, at studiemiljøet er bedre på gymnasierne end på erhvervsuddannelserne, har flere svært ved at give svar på i undersøgelsen. Nogle henviser til egne eller andre børns erfaringer, som i sagens natur ligger flere år tilbage, mens 17 % erkender, at de ikke har noget at basere deres forestillinger på. 35 % henviser derudover til uddannelsernes forskellige ry eller noget, de har hørt fra nogen i omgangskredsen. Samlet set tyder det på, at fordomme fylder for meget i beslutningsprocessen.

En helt ny undersøgelse, som Tænketanken DEA har lavet blandt 9. klasses elever i hele landet, viser, at de unge ligesom forældrene antager, at studiemiljøet er bedre på gymnasierne. 26 % af eleverne er enige i, at det er sjovere at gå i gymnasiet, fordi der er flere fester. Og 52 % er enige i, at et socialt miljø, som minder om gymnasierne, kan få dem til at vælge en erhvervsuddannelse.

- Manglen på kvalificeret arbejdskraft er den største bremse for

øget vækst og flere arbejdspladser i Danmark. Virksomheder må sige nej til ordrer, og vi får svært ved at tiltrække internationale virksomheder, hvis vi ikke har kvalificeret arbejdskraft. Derfor skal forældre og unge have øjnene op for alle de muligheder, der er i erhvervsuddannelserne. Vi ved, at når man som ung skal vælge uddannelsessted, så betyder et godt studiemiljø alt. Det er nøglen til både at tiltrække og fastholde de unge. Derfor er jeg glad for, at vi har øje for løbende at skabe et godt studiemiljø, siger Sophie Hæstorp Andersen (S), regionsrådsformand i Region Hovedstaden.

Ditbarnsfremtid skal i samarbejde med vejledere og andre eksperter udvikle gode råd og materiale til forældre, så de løbende får input til, hvordan de stiller gode spørgsmål, så samtaler om uddannelsesrejsen bliver mere reflekterede. Dette bliver fulgt op med direkte kommunikation til forældrene ude i de enkelte regioner, når der er regionale uddannelsesevents, Åbent Hus på erhvervsskolerne og andre arrangementer.

- Erhvervsskolerne tilbyder introforløb på grundforløbet, studieture og ekskursioner. Der er lektiecaféer, åbne værksteder eller Learning Centre, og alle skoler har en læsevejleder tilknyttet. Derudover er der mange erhvervsskoler, der ligger på en campus med et superspændende studiemiljø sammen med andre ungdomsuddannelser. Og der findes 40 forskellige skolehjem over hele landet, man kan bo på i forbindelse med, at man tager sin erhvervsuddannelse. Her får de unge noget, der minder om en forlænget efterskoletid, hvor de kan udvikle sig både fagligt og socialt. Det er altså denne alsidige, skønne verden, vi skal have forældrenes – og deres børns – øjne op for, siger Kira Gilling Hansen projektleder i Ditbarnsfremtid.

Læs mere om EUD her Læs mere om Ditbarnsfremtid her

I 2017 VAR DER 8.686 ANSØGERE TIL EUD I DANMARK 37

Spildesign er et håndværk!

ET NYT HÅNDVÆRKSFAG ER VED AT BIDE SIG FAST I DET DANSKE UDDANNELSESSYSTEM Markedet er i vækst og der kommer til at mangle kvalificerede arbejdskraft i de kommende år.

Faktisk mangler der allerede folk i branchen. Derfor har Frie Fagskoler sat spildesign og kodning på skoleskemaet.

Af Morten Hansen Den danske spilproduktion er i vækst, og det samme er behovet for arbejdskraft. Nye tal viser, at spilproduktion efterhånden er solidt etableret som milliardbranche i Danmark.

På trods heraf er programmering og kodning et sjældent syn på de danske skoleskemaer. Det gør Frie Fagskoler noget ved. Frie fagskoler er kostskoler for unge, som ønsker en praktisk vej til en ungdomsuddannelse. Som elev bor man på skolen og kan vælge mellem blandt andet 10. klasse og kurser, der retter sig mod de fleste erhvervsuddannelser. Og altså nu også den nye linje, der hedder Game Design. Linjen henvender sig til alle de unge, der ikke kun vil ”spille”, men som også gerne vil lære om kodning og programmering for at ”udvikle” spil. Alle elever kommer som en del af forløbet i brobygning på Game IT College, som er en erhvervsrettet ungdomsuddannelse. Her afprøver eleverne deres håndværksmæssige kunnen på udviklingslinjerne GameIT og Game Art, hvor man lærer om hele processen i spiludvikling.

Gamedesign er et håndværk Det er typisk e-sport, som vinder fremgang på mange af de nye uddannelsestilbud i 10. klasse og på ungdomsuddannelserne. Men ifølge Daniel Skaale, lærer på Sorø Fri

38

Fagskole i Game Design, er det vigtigt også at fokusere på håndværket i at udvikle spil. Derfor er han glad for at undervise på Frie Fagskoler, hvor håndværket er i fokus, fortæller Daniel Skaale og uddyber: ”I modsætning til e-sport er game design på Frie Fagskoler en linje for alle dem, der gerne vil nørde med spiludvikling.

Her kommer vi i dybden med håndværket og eleverne kan dygtiggøre sig indenfor de forskellige IT discipliner som grafik, design og programmering. Det peger eleverne i retning af en efterfølgende karriere. ” Samtidig ser Daniel Skaale spildesign som en klar mulighed for at motivere flere drenge til at få interesse for de boglige fag i skolen: ”Game Design er en unik mulighed for at få flere unge med på vognen i dansk og matematik – og især de lidt skoletrætte eller indadvendte drenge. Der er masser af matematik i programmering og masser danskundervisning, når de fx skal skrive et storyboard til et spil”.

Gode erfaringer på Frie Fagskoler Interessen for selv at udvikle spil og ikke blot spille spil mærkes i stigende grad blandt unge drenge. Det oplever den Frie Fagskole i Sorø, som er en af de fagskoler i landet, der tilbyder undervisning i kodning, programmering og spildesign. Det nuværende hold er fyldt op, og der er rift om pladserne til næste skoleårs hold, fortæller Grethe Hovertoft, forstander på Sorø Fri Fagskole:

”Vi oplever en kæmpe interesse for linjen blandt de unge og kan tydeligt fornemme, at vi med linjen har ramt noget, der både er brug for, og som fanger de unge. Vi har i Frie Fagskoler gode erfaringer med at kombinere de boglige fag med det praktiske i værkstedet. Skolens IT lokale er det nye værksted, hvor det sker”.

Behov for kvalificeret arbejdskraft Den nye linje på frie fagskoler glæder Sofie Filt Læntver, projektchef i Interactive Denmark: ”Behovet for kvalificeret arbejdskraft indenfor spiludvikling som programmør, webdesigner, multimedie eller lignende er stigende indenfor branchen, da industrien i Danmark generelt er i vækst”.

Også Jan Neiiendam, vicedirektør i spiludviklernes brancheforening, Producentforeningen ser et stigende behov for kvalificeret arbejdskraft og hilser det nye initiativ velkommen: “Danmark skal være en digital vindernation, ved at få ny teknologi og nye digitale forretningsformer omsat til vækst og arbejdspladser. Men det kræver bl.a., at uddannelserne for de unge begynder at tage ansvar for at sikre kvalificeret arbejdskraft til spiludviklingsbranchen. Derfor kan jeg naturligvis kun støtte op om samarbejdet mellem GameIT College og Frie Fagskoler.

Det er sådan nogle tiltag, der er behov for. Og jeg håber, at Frie Fagskoler kan være med til at vise vejen for andre skoleformer”.

Landsdækkende branchesamarbejde Til næste år tilbydes linjen på 8 ud af i alt 12 frie fagskoler i Danmark: Sorø, Vordingborg, Struer, Odense, Skårup, Hadsten, Halvor og Grindsted.

Game Design er blot en blandt andre linjer, hvor Frie Fagskoler i et ambitiøst branchesamarbejde bygger bro mellem skole, de unge og erhvervslivet. Bl.a. udbyder de frie fagskoler tilsammen også landsdækkende tiltag indenfor Teknik og Håndværk, Job med mennesker og Turisme, Oplevelser og Gastronomi. Fælles for alle linjer er sigtet om at udløse de unges praktiske potentialer i et erhvervsrettet perspektiv og samtidig være med til at løse forskellige branchers udfordringer med mangel på arbejdskraft via synliggørelse af bestemte fagområder som karrierevej.

Bliv toptunet til HTX, HHX, EUX, STX & HF på VGE

Efterskolernes Dag Søndag d. 30. september 2018 kl. 13 - 17

VGE er en kreativ boglig efterskole, hvor du både kan blive klar til de gymnasiale uddannelser, og samtidigt fordybe dig i kreative fag.

Kom til Efterskolernes Dag eller ring på 75 22 11 93 og book et besøg.

Vardeegnens Gymnasieforberedende Efterskole

Vælg op til 3 linjefag: MakerSpace - Tech & IT Musik Kunst Musical & teater Forfatter Gellerup Skolevej 10 6800 Varde Tlf. 75 22 11 93

NYT

Byg dit eget skema Over 30 valgfag 2 årlige rejser Årlig musical Gode faciliteter NYT GamerSpace BLIV KLOGERE PÅ VGE.DK

facebook.com/vgefterskole

39

VÆLG NOGET DU BRÆNDER FOR – DET GJORDE VI...

NIKOLAJ OG JULIE – GIK EFTER AT FÅ ET ÅR MED LIGE DET, DE GERNE VILLE. DET FANDT DE BEGGE PÅ DEN FRIE FAGSKOLE I SORØ. ET HELT ÅR MED SPILDESIGN OG I DAG ER DE BEGGE VIDERE – PÅ GAME COLLEGE I GRENÅ.

Af Morten Hansen

Livet på en fri fagskole byder også på personlig læring: Vi gør fx rent hver tirsdag morgen, det er en del af undervisningen,” fortæller de to game designere Julie og Nikolaj.

40

”Det her var lidt det eneste sted, jeg kunne finde, som tilbyder lige netop den linje, jeg gerne vil. Det grafiske, men på den Frie Fagskole i Sorø er der fokus på det grafiske. ”Ja, siger Nikolaj, ”jeg brænder for 3D grafik…. Det brænder jeg meget for…. Men altså et godt råd er: Du skal vælge noget du brænder for. Noget du dedikerer dig selv til, så bliver det bedst!”. Nikolaj har sammen med Julie taget et år på en fri fagskole for at finde den rette hylde: ”Jeg har lidt på fornemmelsen at mange ikke ved, hvad de skal, når de er færdige med 9. klasse, sådan havde jeg det også selv.

Min erfaringer og mit råd er: Du skal vælge et fag, hvor du kan fordybe dig og lære noget du interessere dig for!” forklarer Julie helt enkelt. Julie valgte at tage et år på en Fri Fagskole i Sorø. Året er blevet brugt på spildesign, og nu forsætter hun med en HTX på Game College i Grenå. ”Vi kom begge ind,” siger Julie og hentyder til Nikolaj, som sidder ved siden af. Nikolaj skal også på Game College: ”Vi var til optagelsesprøve sammen og så gik det godt, selvfølgelig også fordi, at vi lærte meget på Sorø Frie Fagskole. Det var et af de eneste steder i Danmark, hvor du kan gå på den linie. Det er rigtig svært at finde et sted, hvor der er fokus på det grafiske, siger Julie.

være en overraskelse, for på spildesign-linjen starter vi på helt basic-niveau. For du skal forstå, hvad der grundlæggende – du skal have et godt fundament at bygge det op på. Jeg troede bare man kunne hoppe ind i det og lave de meget detaljerede figurer fra starten af, men det kan man ikke. Man skal lære grundtrinene og så kan man se sig selv forbedre sig løbende, siger Nikolaj… Julie fortsætter: ”Efterskole er et godt sted at starte. Efterskolen er et godt sted at prøve det af for at finde ud af om man gider det og vil det. Så det er et godt sted at starte.

Der er ikke så meget forskel på en efterskole og en fri fagskole, siger Julie. ”Vi bor her, på værelser to og to – der findes enkeltværelser, jeg er faktisk selv flyttet på aleneværelse, da jeg gerne ville have mere ro, for jeg lærer bedre, hvis jeg er alene og kan koncentre mig,” siger Julie.

Udover den intensive undervisning i spildesign, så får de også undervisning i dansk, engelsk og matematik. ”Alle får undervisning i engelsk, matematik og dansk og så deres valgfag, siger Julie, for man kan vælge imellem flere forskellige linjer på de Frie Fagskoler.

Grundtrinene til en generalistuddannelse – senere specialist ”Du skal først være generalist, hvis du vil være spildesigner, du skal simpelthen vide en hel del om området – kende processen – hele vejen rundt om gamedesign. Senere kan man så specialiserer sig i en bestemte dele af processerne. Det kan

DU KAN LÆ SE MERE OM: Game College her

Klik her

Frie Fagskoler her

Klik her

Andre steder, hvor du kan læse gam

edesign her

Klik her

Faglighed – Selvværd Nærvær – Trivsel Respekt for den enkelte

www.10icampus.vardekommune.dk

41

DEN DANSKE DESIGN- OG HÅNDVÆRKSEFTERSKOLE

Book et besøg

9735 4044

Gør dig umage

180 elever i 9/10 klasse

Design, håndværk, gymnastik og boglige fag

Spor i 10. klasse

Design, science, sprog og erhverv

EJSER R 3 T R O P CROOS ES DHE – Skolen for kreativ og aktiv udvikling – så drømmer du om ...

Vores ambition er at være et af Danmarks bedste tilbud til dig, der ønsker at udvikle dine kreative evner – uanset om du er otor/Metal – Fashion Design – Skrædderi/Beklædningssyning – New Art – kreativ ekspertnørd eller på nybegynderstadiet.

Smykkedesign – Musik – Snedkeri

På DHE tager undervisningen udgangspunkt i en ligevægt og vekselvirkningen mellem de kreative, håndværksorienterede fag, de aktive fag og de boglige, obligatoriske fag.

eboarding – Håndbold – Fodbold – Motocross – Rytmisk gymnastik – n – eSport – Løb – Unge møder ældre

• at arbejde med håndværk og design • at være nyskabende og kreativ • at være fysisk aktiv • at få attraktive og indbydende rammer • at være en del af et forpligtende fællesskab • at dygtiggøre dig inden for de boglige fag • at få spændende rejser og oplevelser

– så er DHE noget for dig!

esign – Glasformning – Knivmageri – Smedning – Musik/Band/Sammenspil r – Minitekstil/Strik – Filt – Fotografi/Mediefremstilling – Tegneserie – Modetegreetart – Kreativ bagning – Blomsterbinding – Skind og læder

42

DEN DANSKE DESIGN- OG HÅNDVÆRKSEFTERSKOLE

Skolebyen 11 • 6900 Skjern • Tlf. 97 35 40 44 • dhe@dhe.dk • www.dhe.dk

Højere Handelseksamen – HHX HHX-uddannelsen er en erhvervsrettet gymnasial uddannelse, som er studieforberedende og almendannende. Den giver adgang til at søge ind på en videregående uddannelse.

Ud over almene fag får du på HHX fag inden for afsætning, virksomheds- og samfundsøkonomi kombineret med fremmedsprog.

HHX-uddannelsen foregår ved handelsgymnasier fordelt over hele landet.

Om uddannelsen HHX-uddannelsen har en erhvervsrettet profil inden for de merkantile fag. Den er opdelt i et grundforløb, der varer 3mdr., og et studieretningsforløb, der varer 2 1/2 år.

På studieretningsforløbet har du med dit valg af studieretningsfag og valgfag en vis indflydelse på, hvordan din uddannelse bliver.

Det er dog den enkelte skole, der beslutter, hvilke studieretninger de vil udbyde.

Man kan ikke længere angive ønske om studieretning ved indmeldelse - man vælger studieretning ved grundforløbets afslutning. Valget finder sted på skolen hvor du går.

Du har ingen garanti for at få dit ønske opfyldt, da oprettelsen af studieretninger afhænger af, hvor mange elever der søger dem.

Specialpædagogisk bistand: Har du et handicap og har behov for specialundervisning eller anden bistand, kan du få det tilbudt på dit uddannelsessted.

Eksamen Den samlede eksamen på HHX består af mindst 8 skriftlige og mundtlige prøver og et studieområdeprojekt. Efter bestået eksamen får du et samlet eksamensbevis. Du kan ikke senere forbedre dit gennemsnit ved fx at indregne karakterer fra enkeltfag.

Adgangskrav til HHX: I 8. klasse skal elever have et gennemsnit på 5,0 i deres afsluttende standpunktskarakterer for at opfylde de faglige forudsætninger for at blive vurderet uddannelsesparat til enten hhx, htx eller stx.

Uddannelsesparathedsvurderingen (UPV) er en helhedsvurdering, der også omfatter elevens personlige og sociale forudsætninger.

I 9. klasse skal elever have et gennemsnit på 5,0 i de afsluttende standpunktskarakterer for fortsat at opfylde de faglige forudsætninger for at blive vurderet uddannelsesparate til de treårige gymnasiale ungdomsuddannelser.

Til afgangseksamen skal elever bestå og bekræfte deres faglige niveau fra uddannelsesparathedsvurderingen i de lovbundne prøver for at kunne komme direkte på enten hhx, htx eller stx.

På uddannelsen har du obligatoriske fag og valgfag (1-4fag) – se mere på handelsgymnasiernes hjemmesider. Fagenefindes på op til tre niveauer: A, B og C, hvor A er det højeste.

På HHX skal mindst fire af fagene være på A-niveau, Der er ikke længere krav til antallet af b og c-fag. En samlet HHX består generelt af mellem 12 og 15 fag.

Alternativer for de få, der ikke bekræfter deres niveau ved afgangseksamen:

Undervisningsform

•

Du vil møde mange forskellige undervisnings- og arbejdsformer i løbet af uddannelsen, blandt andet klasseundervisning, gruppearbejde, projektarbejde og opgaveskrivning.

Der er mødepligt til undervisningen.

•

Hvis en elev ikke opnår gennemsnit på 5 i sine stanpunktskarakterer i 8. klasse, men eleven formår at løfte sig i 9. klasse til at opfylde kravet, er det stadig muligt at komme ind på en treårig gymnasial uddannelse.

Hvis en elev ikke er uddannelsesparat og heller ikke får over 6,0 i gennemsnit i de lovbundne prøver fra folkeskolens afgangseksamen, kan eleven forsøge at komme ind på en treårig gymnasial uddannelse gennem en faglig optagelsesprøve og samtale (kilde: ug.dk)

Den enkelte skole kan arrangere temadage og fællesarrangementer på tværs af klasser og årgange og tilbyde studiekredse og lektiecafé. Den kan også give mulighed for praktikophold, eller at du tager dele af undervisningen ved en udenlandsk uddannelsesinstitution. Desuden skal uddannelsesstedet tilbyde rådgivning og vejledning under din uddannelse.

I 2017 VAR DER 9.631 ANSØGERE TIL HHX I DANMARK 43

Fem seje tøser er Danmarksmestre i entreprenørskab. De er alle fra Grindsted. CLEANCOVER består af Kristina Horsager, Mia Svejgaard Jørgensen, Michelle Elise Christensen, Signe Højgaard Schäfer Johansen og Line Kristine Nielsen, som alle lige er blevet studenter fra Erhvervsgymnasiet Grindsted.

HHX, innovation, Danmarksmestre og EM i Beograd

CLEANCOVER and Girl Power

”VI ER ET GODT TEAM. VI ARBEJDER GODT SAMMEN, OG VI VIL DET HER! VI VED DET ER ET PROBLEM OG VI VED, AT VI HAR LØSNINGEN PÅ DET!”. SÅ KLART OG KORT VAR BUDSKABET FRA DE FEM PIGER, DA DE VANDT DM I ENTREPRENØRSKAB I APRIL 2018. EN UNGDOMSUDDANNELSE KAN FØRE TIL MANGE SPÆNDENDE OPLEVELSER. FOR FEM UNGE KVINDER BLEV TUREN OVER GRINDSTED ERHVERVSGYMNASIUM TIL ET FANTASTISK EVENTYR. Af Morten Hansen ”Vi er de fem bedste ud af 4000 tusinde… os fra lille Grindsted,” griner pigerne. Tre års HHX på Grindsted Erhvervsgymnasium har kastet de fem innovative piger ud i et eventyr, som måske er ved at give dem en fantastisk fremtid. I hvert fald får de afprøvet sider af sig selv, som kun få for lov til, i så ung en alder.

Det hele begyndte med en god idé! CLEANCOVER – et telefoncover der fjerne bakterierne selv. I løbet af 24 timer forsvinder 90% af bakterierne på dit telefoncover. Faktisk er mobiltelefonen et af de steder, hvor der findes flest bakterier i vores dagligdag. ”Ideen kom til os, da vi gik i 2. g. Vi havde et fag, hvor vi skulle finde på ideer. Først lavede vi en brugerundersøgelse og løbende gik vi igennem alle de sædvanlige steps i udviklingen af et nyt produkt. Som en del af undervisningen,” forklarer Signe.

Og pludselig havde gruppen den perfekte idé og kunne deltage i konkurrencen: Danmarksmesterskabet i Entre-

44

prenørskab, som er kulminationen på undervisningsforløbet Company Programme, hvor elevteams fra hele landet lærer at omsætte ideer i praksis. Grindsted Erhvervsgymnasium bakkede dem op, men pigerne kom selv med det vigtigste: ”Vi var meget seriøse i vores attitude. Lige fra den første konkurrence på Rybners i Esbjerg havde vi ens trøjer med logo på…. Det kunne folk huske, da vi gik videre, så vi fortsatte den seriøse stil, hele vejen igennem til finalen, ” siger Michelle.

Som tiden gik skulle der bruges rigtig meget tid på projektet. Også skoletid: ”Lidt ærgerligt, at vi går glip af så meget undervisning, men på den anden side, så er det her reel erfaring – det er ikke en case eller noget vi skal forestille os.

Det er virkelighed… ” forklarer Mia. ”Vi bruger de forskellige fag, for eksempel har vi brugt en del engelsk, når vi skulle henvende os til samarbejdspart-

nere og vi har brugt de andre fag, når vi skulle lave beregninger eller lignende, ” siger Kristina og fortsætter: ”Vi har prøvet det i praksis. Det er den praktiske erfaring – det er det en HHX kan i forhold til fx en STX – det er den praktiske erfaring. ” Men opskriften på succes er simpel, udover den gode idé, så ”handler meget om at være engageret, ” siger Signe.

Nye udfordringer // sabbatår // Danmarks mestre – og videre til europamesterskabet,,, Succesen gør, at de fem piger tager et sabbat år, hvor CLEANCOVER skal omsættes til virkelighed. ”Vi har fået tilknyttet en mentor, så vi har støtte fremover. ” Og ved siden af projektet arbejder de fem piger steder som en cafe, Netto, Legoland (vi er jo i Grindsted) og et bosted for handicappede. Men det er kun for at få mulighed for at bruge

så meget tid som muligt på CLEANCOVER. Alle fem er bevidste om, at det er nu de skal rykke. Chancen er der, og under alle omstændigheder vil de lære meget i det kommende sabbat år.

Sommerferien blev brugt i Beograd, hvor CLEANCOVER brugte ferien på at deltage i EM i entreprenørskab. De vandt ikke, men ”det blev ikke til nogen af de store priser, og udover 1., 2. og 3. pladsen, bliver placeringerne ikke offentliggjort, så vi har egentligt ingen idé om hvordan det er gået, udover at vi fik meget ros,” fortæller pigerne. Men de fik en lederpris med hjem: Sammen med ni andre vandt Kristina en af Alumni Leadership Award’sene. Selvom den bliver udgivet som en personlig award, så er det et kæmpe cadeau til det samlede team.

For ingen af de ting der blev sagt til interviewet, ville kunne være blevet sagt, hvis det ikke havde været for den fælles indsats og det gode teamwork i gruppen.

UDFORDR LIVET viby-efterskole.dk

Drømmer du om at stå på en scene?

Vil du være musiker, danser, skuespiller eller event manager?

På Viby Efterskole kan du afprøve dine drømme, få venner for livet og udfordre dig selv.

45

DER ER SMÆK PÅ, når fremtidens ledere bliver uddannet i Coops butikker

I SUPERBRUGSEN I ROSKILDE MØDER FREMTIDSPARAT TO AF FREMTIDENS LEDERE: CILIE OG PATRICK DER BEGGE ER 21 ÅR OG LEDERTRAINEES I COOP. BEGEJSTRINGEN STRÅLER FRA DEM BEGGE, NÅR DE FORTÆLLER OM DERES UDDANNELSE, DE BEVÆGER SIG HURTIGT OG ENGAGERET RUNDT FOR AT VISE, HVAD DET HANDLER OM. Af Morten Hansen Vi går mod et mødelokale for personalet, Cilie Hein Frederiksen viser vej ud igennem baglokalet og lageret, hvor tusindvis af varer venter på at blive sat op i butikken. Det er egentlig ikke hendes butik ”Jeg er elev i en anden butik, men jeg arbejdede her som ungarbejder, så jeg kender den godt, ” griner Cilie og åbner døren ind til mødelokalet, hvor Patrick Petersen lige er optaget på telefonen – det lyder som men medarbejder fra en afdeling i butikken der spørger til et eller andet. Et kort, præcist og venligt svar i

46

telefonen og Patrick er klar til interviewet også: Goddag, goddag… En flaske vand…. Telefonen ringer. Korte, præcise beskeder. Så kan vi fortsætte: ”Vi er i gang med en uddannelse til at blive ledere inden for COOP, ” begynder Cilie. ”Ja, der er vægt på den administrative del, ” fortsætter Patrick… så ringer telefonen igen. Cilie tager over: ”Det er hverdag det her, ” siger hun og nikker mod telefonen. ”Jeg bare heldig, at min ikke virker her, der er for langt til Tune.”

Hvor ender man henne?

Cilie ville egentlig være sygeplejerske, men arbejdet i forretningen var meget spændende. Hun arbejdede i SuperBrugsen i Tune, mens hun tog sin STX: ”Jeg var så glad for det.

På et tidspunkt tænkte jeg, måske skulle det være det, siger Cilie. Kom til at arbejde i Superbrugsen efter gymnasiet. Havde altid tænkt, at jeg skulle være sygeplejerske. Men fandt ud

af, at hvis man er glad for at gå på arbejde, så skal man måske bare gøre det. Så snakkede jeg med min chef om denne her leder trainee uddannelse, og så var det det, det blev. Mit mål er at blive uddeler – jeg skal ud og have min egen butik.”

Patrick og Cilie er i gang med COOPs ledertrainee uddannelse, der tager to år – med fuldtids arbejde 37 timer om ugen, undervejs 8 ugers skolegang, hvoraf en af ugerne er en studietur til Berlin… fordelt med en uge ad gangen hen

Er en fremtid indenfor landbrug noget for dig?

-

Så skal du på Dalum Landbrugsskole - Danmarks største og mest centrale landbrugsskole.

Afd. Korinth er: • Højt fagligt niveau • Undervisning i øjenhøjde • Ungt studiemiljø • Få venner for livet

- Vi tilbyder også EUX Landmand, hvor du får både erhvervsuddannelse og studentereksamen i én uddannelse.

Læs mere på www.dalumlandbrugsskole.dk

Telefon 66 13 21 30 . dalumlandbrugsskole.dk Afd. Dalum . Landbrugsvej 65 . 5260 Odense S . Afd. Korinth . Spanget 7 . 5600 Fåborg

47

over de to år. Så er man både faglært salgsassistent og har gennemgået to lederkurser på akademiniveau. Og man får løn undervejs: ”Der er ikke noget, der hedder SU. Vi får elevløn og det er COOP der betaler, så det har ingen betydning for uddannelsesloftet, ” forklarer Patrick, inden telefonen ringer igen. Denne gang er han nødt til at gå et øjeblik. Cilie fortsætter: ”Min tidligere chef endte med at være uddeler som 27-årig, så det kan gå stærkt. Mit mål er at få min egen butik. Det er vigtigt at man ikke undervurdere uddannelsen. Glem alle de der fordomme…. Dem er der mange af, ” siger Cilie netop som Patrick kommer tilbage. ”Vi taler om fordomme, ” sukker hun. Patrick nikker, lidt opgivende.

Trætte af myterne Både Cilie og Patrick oplever mange negative myter om deres valg af uddannelse. ”Det her rangerer nok som noget af det laveste, ” siger Patrick. Cilie tilføjer: ”Nogle tror, at det kun handler om at fylde vare op, men det er jo den mindste del, og det kan alle finde ud af. En anden myte er, at man sidder ved kassen hele tiden. ” Interviewet foregår en torsdag og ingen af de to har haft tid ved kassen i denne uge. Hvor meget tid bruger I på at sidde ved kassen? ”Jeg har måske en afløsning til frokost en gang imellem, ” siger Cilie, Patrick bryder ind ”eller hvis der er kø kan man komme til det i ti minutter, men på en uge – under en time. ” Vi hjælper hinanden, når der kommer varer, så det går meget hurtigt, ” siger Cilie og fortsætter med det positive: ”Der er vildt meget salgsplanlægning, for hvis du lader en butik stå stille i en måned, så bliver folk vildt trætte af den.

Så du er hele tiden nødt til at være på forkant…. Altså hvad skal vi så lave i næste uge. Faktisk hver uge prøver man at

gøre noget nyt. Det er – altså nu er det grill sæson, men folk vil gerne spise noget forskelligt fra uge til uge, forklarer Cilie og fortsætter: ”Og så har man en grønt-afdeling, der også skal spille, det er vigtigt, at man får lavet om i den engang imellem. Og at man får rykket på grøntsagerne, så folk kan se, at der sker noget, for man bliver træt af at kigge på det samme.

Der er vildt smæk på ”Det er jo ikke kontor arbejde, det er det slet ikke. Altså jeg går 12 km hver dag, nærmest uden at jeg opdager det. Der er fart over feltet, ” smiler Cilie. Dagligdagen er travl og omskiftelig: ”Jeg tror, der er mange, som undervurderer, hvad det kræver at drive en butik. Der er meget, der skal være styr på, hvis en butik skal køre. Vi skal jo være foran med hvilke varer, der er populærere eller hvad man har lyst til at spise, ” forklarer Cilie. ”Men jeg skal jo få butikken til at spille hver dag. Så samtidig med at man har sine egne afdelinger, så skal man have en finger på hvert øje for, hvad der ellers foregår i butikken. Den skal spille. Der er mange ting man skal have overblik over og det kan være svært, men man bliver god til det! ” ”Det er jo ikke bare at sidde ved kassen – jeg havde jo mange veninder der troede, der var en veninde der sagde, da jeg fortalte, at nu er det det jeg gik med – er det virkelig det du vil fortælle til dine børn? Fordi de tror, at man skal sidde ved kassen resten af sit liv, men de er så meget andet. Og vilde muligheder for at udvikle sig her. ” Patrick nikker og supplerer: ”Man lærere her, at man skal være foran med at få tingene gjort. Det er lige som derhjemme, hvis man bare lader opvasken stå, så hober det sig op… eller tøjvasken… så bliver den stor og uoverskuelig. Så det gælder om at følge med… ” siger Patrick.

Cilie: ”En gang imellem så får man jo også nogle utilfredse kunder. Så man skal være gearet til at håndtere situationer, hvor folk er meget utilfredse. Man kan ikke bare sige store idiot. Patrick arbejder lidt mere med det administrative – han er i en større butik. Jeg forsøger at have fokus på det der med ledelse. Hvordan bliver jeg en god leder! Hvordan kommer jeg ind og tager ansvar og tager ejerskab for det jeg laver. ”

”Mine veninder havde lige som været lidt skeptiske og sagt nogle lidt mærkelige ting, den gang jeg startede, men de misunder mig i hvert fald nu. De kan godt se, at der er smæk på, at det er mega fedt og de kan se, at jeg er glad! ” siger Cilie Hein Frederiksen.

48

Man skal være kreativ I løbet af de to år skal ledertraineesne igennem otte skoleforløb af en uges varighed: ”Det er en sindssyg fed grunduddannelse, ” siger Cilie. ”Ja, og der er mange der tænker, når man siger man arbejder i butik, at det er en af de laveste ting man kan lave… Men vi bruger jo de samme systemer som i andre store virksomheder, og det er jo det vi lærer her, ” siger Patrick og forklarer om de forskellige administrative systemer. ”Skolen er vildt god. Jeg synes det er fedt at være på skole vi er der en uge adgangen. Du arbejder med noget der er relevant. Det er virkelig vildt og intens vi arbejder på skolen. Giver et boost og et sammenhold.

Man bliver udfordret personligt samtidig… ” Cilie nikker: ”Meget fremlæggelse og sådan noget… man får en god baggrund… som man kan bruge videre. Det er vigtigt at vi inspirerer kunderne Man skal være kreativ for at tage denne her uddannelse – det bliver jeg nødt til at sige. Man skal virkelig være kreativ, ” understreger Cilie.

DEN AF LÆ NG

EN

ER

HVAD KAN DU FÅ UD AF ET EFTERSKOLEOPHOLD?

RI

V

”Egentlig så var det fordi jeg ikke vidste hvad jeg ville, men så fortæller en, der tidligere var trainee her om uddannelsen og hvad det var, så var det pludselig meget spændende. Jeg ønsker selv at gå lidt videre. Det er ikke sikkert at jeg vil have min egen butik, men måske på COOPs hovedkontor, ” siger Patrick Petersen.

Vi tilbyder bl.a.

- 8., 9. og 10. klassetrin Kom og se, - international 10. klasse hvorfor Rejsby er en efterskole, som adskiller sig fra alle andre.

- mere end 30 valgfag - mindst 3 rejser - prøver fra Cambridge International, Goethe-Institut og Institut français

Samfundsfag

Rejser og kulturmøder

Sprog

Samfundsfag

Høj faglighed Fritid og

frihed

Rejsby Europæiske Efterskole Kogsvej 3, Rejsby DK-6780 Skærbæk Tlf. 74 75 36 22 kontor@rejsby-efterskole.dk

www.rejsby-efterskole.dk

49

CAMPUS VEJLE - UDD

HF

FIND UD AF HVAD DU KAN MED EN HF Få en generel orientering om HF FOR UNGE og de nye fagpakker.

Se hvilke veje der åbner sig for dig med en HF-eksamen fra Campus Vejle.

CAMPU SPORTS

er for dig, u a sportsgren og hvilken u du vil h

- den erhvervsfaglige studentereksamen

På faglighed Med EUX Business får du to års erhvervserfaring oven i din studentereksamen. Med dobbelt op på faglighed får du også dobbelt op på muligheder – uanset hvilken vej du ender med at gå.

MØD OS PÅ BAGER

DANNELSER TIL DIG!

HHX HØR OM DE 4 LINJER OG 10 STUDIERETNINGER PÅ HHX Få en generel orientering om Handelsgymnasiet, og se hvilke veje der åbner sig for dig med en studenterhue fra Campus Vejle.

US VEJLE SCOLLGE

anset hvilk en n du dyrker , uddannelse have

EUD BUSINESS •

Handel • Event • Detail

• Virkelighedsnær undervisning • 1 år på skole, 2 år i praktik • Den hurtigste vej til erhvervslivet Få en snak med vejledere og lærere.

Find ud af, om EUD BUSINESS er noget for dig.

RSTE STAND ELLER PÅ CAMPUSVEJLE.DK

Emma følger sit hjerte med guldsmedeuddannelsen

Klik her og besøg Ditbarnsfremtid

27-ÅRIGE EMMA ERIKSEN HAR ENDELIG TURDET KASTE SIG UD I AT UDDANNE SIG INDEN FOR SIN FRITIDSINTERESSE – AT LAVE SMYKKER. AT HUN SKULLE FLYTTE FRA AARHUS TIL FREDERICIA FOR AT GØRE DET, BETYDER INGENTING, FORDI HUN KAN BO PÅ SKOLEHJEM, DER GIVER HENDE MULIGHED FOR AT FORDYBE SIG I DET FAGLIGE – OG HYGGE SIG MED ANDRE UNGE. Det er ikke sjældent, man hen under aften finder 27-årige Emma Eriksen siddende bøjet hen over et stykke metal, mens hun saver, filer og pudser. Hun går på grundforløbet på guldsmedeuddannelsen på EUC Lillebælt i Fredericia, men hun behøver ikke nødvendigvis at pakke tingene væk, når dagens undervisning er færdig. For hun bor på skolehjem få meter derfra og kan derfor arbejde i det åbne værksted, når hun har brug for det. Som også mange af hendes klassekammerater gør.

hænder på en anden måde. ”Jeg har altid været kreativ, og det brugte jeg selvfølgelig i det grafiske arbejde, så jeg føler ikke, jeg valgte forkert, da jeg tog uddannelsen i grafisk design. Men jeg havde mere lyst til at sidde med et decideret håndværk. Og da jeg blev bevidst om, at det smykkekursus, jeg gik til hver mandag, var det, jeg glædede mig mest til hver uge, kom jeg pludselig til at tænke over, at jeg kunne prøve at uddanne mig til guldsmed. Det var nok mere et valg med hjertet,” forklarer Emma Eriksen.

”Alle, der går her, går ret meget op i deres fag, så det er fedt, at man kan arbejde på sine ting, når man har lyst. I det hele taget glæder jeg mig til at arbejde med noget, hvor jeg holder af hele processen og kan fordybe mig. Da jeg i første omgang skulle vælge uddannelse, fulgte jeg nok lidt strømmen. Så det blev til gymnasiet og bagefter en bachelor i grafisk design,” forklarer Emma Eriksen.

Skolehjem giver mulighed for fordybelse og socialt fællesskab

Efter at have arbejdet med grafisk design i et par år, blev hun dog meget bevidst om, at hun savnede at bruge sine

52

Selv om hun har en lejlighed i Aarhus, stoppede det hende ikke, at hun skulle flytte til Fredericia for at tage uddannelsen og indkvartere sig på skolehjemmet på EUC Lillebælt. ”Jeg synes, det er utroligt, at vi for cirka 500 kroner om ugen kan få et værelse med eget badeværelse og tre måltider om dagen. Skulle jeg tage turen fra Aarhus hver dag, ville det fylde meget af dagen. Nu kan jeg i stedet fordybe mig i min uddannelse, og samtidig er det rigtig godt socialt. Der bliver

arrangeret sport, og vi har fællesrum med poolbord og biograf, så vi har det bare rigtig hyggeligt. Også selvom vi er fra forskellige aldersgrupper og fra forskellige uddannelser,” siger Emma Eriksen.

Drømmer om egen forretning Lige præcis på guldsmedeuddannelsen hænger praktikpladserne ikke på træerne, som de faktisk gør inden for mange andre erhvervsuddannelser lige pt. Men Emma Eriksen er optimistisk. ”Det faglige niveau er højt her, og jeg er meget overrasket over, hvor meget der bliver gået op i det gode håndværk. Så med det i bagagen vil jeg selvfølgelig gøre, hvad jeg kan for at få en elevplads. Drømmen er at sidde og lave det, man synes er sjovt, hver dag. Det kan være i egen forretning eller sammen med nogle andre. Jeg har jo også mulighed for at lave grafisk design på deltid, samtidig med at jeg starter noget op som guldsmed, så jeg ser mange muligheder,” siger hun.

kan jeg faktisk også komme til at arbejde med det. Så virker det nemmere bare at vælge gymnasiet og gå videre på universitetet. Men jeg håber, at flere unge og deres forældre får taget snakken om interesser og drømme. Og er man i tvivl om, hvad man vil, eller har man prøvet noget, der har vist sig at være forkert for en, skal man ikke være så bange for at undersøge andre muligheder. Det er bedre at lande på den rigtige hylde ved at tage et skift end ikke at turde spørge sig selv, om man trives med det, man laver,” siger Emma Eriksen.

Aldrig for sent at finde rette hylde Uanset hvad, er hun glad for, at hun har fulgt sit hjerte og lyttet til de interesser, der driver hende. Hun har aldrig følt sig presset af sine forældre, der er uddannet henholdsvis psykolog og læge, til at tage en bestemt uddannelse. Alligevel synes hun, uddannelsesvalget var svært, og det var derfor, hun ikke fik stoppet op og mærket efter, hvad hun egentlig helst ville. ”Som helt ung er det svært at have selvtilliden til at sige: Hey, det er det her, jeg er god til – måske

særlige behov

Det er mege t vansk elige valg om uddan skæft igelse, der nelse, bolig og skal træffe s af senere også beden unge, som ældre ne. Og der regel samm en er en jungl e af med forbeste mmel ser rundt i. og regle r, man skal finde

for unge med særlige behov

10

ÅRGANG

Spørg småle t om egen bolig bliver aktue lt for mang med STU-forløb e unge i forbin et. Bogen genne delse mgår de forske regist er over botilb llige bofor mer ud i hele lande og har et t, især i tilkny tning til STU. Efter afslut tet STU skal den unge videre ud i fremt uddan nelse, andre iden, nogle i fortsa i beskæftigel se. t Bogen genne mgår mer for beskæ ftigel sesm uligh de forske llige foreder for unge og omtal er virkso med funkt ionsn mhed er, der har edsæ ttelse r særlig t fokus på vej ind på arbej denn e grupp e dsma rkede t. unges

”Ud i fremt iden – bogen for unge med særlig e behov den unge og foræl ” er grund bogen drene, når perio for den fra grund skole vet skal lægge s n og ind i vokse til rette. nli-

0-0-5

Forla get KSI

”Ud i fremtiden - bogen for unge med særlige behov” handler om mulighederne for uddannelse og beskæftigelse for unge med særlige behov. Det er meget vanskelige valg der skal træffes af den unge, som regel sammen med forældrene, og der er en jungle af bestemmelser og regler, man skal finde rundt i.

ISBN 978-87 -99844

– BOG bogen ENfor FOR ung UNG e E MED SÆRLIGE BEHOV med særlige beh ov

Fra grundskolen

Et uundværligt opslagsværk for professionelle der har deres virke inden for dette område og for familier der selv står med udfordringerne inde på livet !

til voksenlivet

2019

Grupp en af unge med særlige behov omfat ter unge, for at genne mføre der ikke har mulig en ordin ær ungdo hed msud danne lse. krav på en 3-årig Disse unge har særlig t tilrett elagt et retsungdo msud danne lse – forko rtet STU. STU er hjørn esten en i uddan nelse n af unge med særlig ger derfo r udgan e behov . Bogen gspun kt i STU og tagenne mgår uddan herun der visita nelse n fra alle vinkle tion til STU, den indivi duell e uddan r, beslu tning, juster nelse splan , indsti ing, koord inerin lling, g af uddan nelse nings timet allet og botilb ud, unde på STU, afbrydelse rvisog genop tagels nelse n og komp e af ungdo msud etencepapi ret. danBogen har et omfat danne lsesst eder tende for STU i hele lande regist er over udt.

Ud i frem tiden -bog en for unge med særl ige beho v 2019

BOGEN Ud i Fremtiden - bogen for unge med

”Ud i fremt iden – bogen for unge med særlige behov heder ne for uddan ” handl er om mulig nelse og beskæ ftigel se for den funkt ionsn edsæ store grupp e unge ttelse r, der ikke med har helt den samm for ungdo msud e vifte af mulig danne lser som heder de fleste har.

240 sider spækket med oplysninger og hjælp til familier NYT I ÅR: Jobmuligheder efter STU – STB - Særligt Tilrettelagt Beskæftigelse / Samtlige specialefterskoler og andre skoler med særlige tilbud

Pris kr.

244,inkl. moms og forsendelse

BOGEN KAN BESTILLES PÅ VORES hjemmesideua.dk Her kan man læse de første 25 sider inklusiv indholdsfortegnelsen online.

53

Både Emilie og Sarah har udviklet sig meget af at være på efterskole. Her er de med efterskolen i Zimbabwe. Begge valgte de den internationale projektklasse, der hedder SIP og står for Skals Internationale Projektklasse. ”Inden vi tog afsted ville vi have noget med derned til børnene. Alle de ting vi havde med, er noget folk havde doneret, så det var et projekt i sig selv. Lego.

Blyanter og papir. Bolde og genbrugsbind.”

EFTERSKOLE

Et efterskoleophold modner: ”Jeg har fundet mig selv” EGENTLIG VAR DE BEGGE TO KLAR TIL GYMNASIET – DE HAVDE KARAKTERERNE OG VAR FAGLIGT KLART TIL STX. MEN DE SKULLE OGSÅ LIGE HAVE SIG SELV MED… DE HAVDE BEGGE BRUG FOR LIDT PERSONLIG UDVIKLING, OG DET FANDT DE PÅ SKALS EFTERSKOLE. FREMTIDSPARAT HAR TALT MED SARAH OG EMILIE, DER BEGGE TOG ET ÅR PÅ EFTERSKOLE FOR AT BLIVE HELT KLAR TIL UNGDOMSUDDANNELSEN. Af Morten Hansen ”Jeg er bare mega klar på gymnasiet nu.” Kort og præcist.

For Sarah Bjøenelund Rømer var en lille smule skoletræt efter 9. klasse. Hun vidste, at hun ville i gymnasiet. ”Jeg var fagligt parat til STX, men jeg havde brug for noget mere personligt.” Og den personlige udvikling fandt Sarah på Skals Efterskole. På efterskolen kommer Sarah i klasse med

”Vælg efterskole, hvis du har brug for et sidste skridt til at føle dig klar. Man skal ikke nå noget. Man har ikke travlt, det gælder om at være klar til at gå videre inden man gør det… ” siger Emilie…

54

Emilie Nybæk Christensen. Hun er fra Aalborg-egnen: ”Jeg manglede det sidste skridt for at blive klar til gymnasiet – mentalt. Jeg havde karakterne med mig,” siger Emilie og fortsætter: ”Jeg er blevet meget mere åben af at være på efterskole. Før var jeg meget mere stille og indelukkede, ikke alt for tilpas når der var mange mennesker omkring mig. Nu har jeg fået meget nemmere ved at møde nye mennesker,” forklarer Emilie, som også er i gang med sin STX.

Faglig fokusering For både Emilie og Sarah var det den personlige udvikling, der var i fokus. Men det betyder ikke, at de rent fagligt ikke udviklede sig. ”Fagligt gav efterskolen lige det sidste touch på ens færdigheder,” siger Emilie. Sarah uddyber: ”Mit engelske er helt utroligt godt nu. Det kan jeg virkelig mærke,

nu hvor jeg er i gymnasiet,” siger Sarah og fortsætter ”men det er altså stadig på det personlige plan, hvor jeg har oplevet en kæmpe udvikling”. Jeg valgte efterskolen fordi jeg havde brug for en ekstra udfordring inden jeg startede i gymnasiet. Lidt skoletræt efter 9. klasse og havde brug for en pause inden gymnasiet”.

Emilie og Sarah gik i SIP Class og ”det har udviklet mig utroligt meget på det personlige plan,” siger Sarah. SIP Class er en international projekt linje, hvor eleverne for eksempel kun taler engelsk. Efterskole-opholdet bød også på en række store oplevelser for Sarah og Emilie: ”Vi var 14 dage i Zimbabwe med et projekt, hvor vi havde samlet forskellige nye ting ind, som børn i Zimbabwe ville kunne få noget ud af,” fortæller Emilie. Sarah supplerer: ”Vi havde samlet bolde fra Select, lego, og så videre.” ”Ekstremt mange gode venner. Tætte venner. Lidt mere gå på mod. Det har bare været et mega fedt år. Jeg føler at vi har fået meget mere end mine forældre har betalt for. Det fællesskab man har med sine efterskolekammerater – det er bare helt unikt. Jeg er bare mega klar på gymnasiet. nu,” siger Sarah.”

”Man skal ikke lytte til andre, men prøve at tage ud og mærke stemningen selv. Først ville jeg ikke, men da jeg kom på besøg på efterskolen, så fik jeg totalt meget lyst til at være der…. Så mærk efter dig selv… lyt til dig selv...” råder Emilie Nybæk Christensen.

ÅBEN DØREN TIL VERDEN

Åbent hus d. 8. december kl. 10

Få en plads på

GLOBAL EDUCATION 10. klasse Global Education lærer dig om kulturmøder både fagligt og i praksis, og du får mulighed for både at rejse ud og for at være vært for besøgende udefra.

• • • •

Kulturmøder og -forståelse Undervisning primært på engelsk Studietur og udveksling Personlig udvikling, mod og samarbejde/teambuilding • Introduktion til det STX og til den internationale IB Diploma

www.herlufsholm.dk

55

2019 UDGAVEN ER UDKOMMET d særlige behov

”Ud i frem tide n – bogen for ung e med sær lige hed erne for udd beh ov” han dler ann else og besk om mul igæfti gels e for den funk tion sned sæt store grup pe ung tels er, der ikke e med har helt den sam for ungdom sud me vifte af mul dan nels er som ighe der de fles te har.

Det er meg et vans keli ge valg om udd ann else, boli skæftige lse, der g og sene re også skal træf fes af beden unge, som æld rene . Og der rege l sam men er en jung le af med forbest emm else r rund t i. og regl er, man skal find e Grup pen af ung e med sær lige beh ov omfatte r ung for at gen nem føre e, der ikke har mul en ordi nær ung ighe d dom sudd ann else krav på en 3-år . Diss e unge har ig sær ligt tilre ttela et rets gt ungdom sudd ann else – forkorte t STU .

STU er hjør nest ene n i udd ann else n af unge med sær ger derfor udg ang lige beh ov. Bog spu nkt i STU og en tagen nem går udd heru nde r visit atio ann else n fra alle n til STU, den indi vink ler, vidu elle udd ann besl utni ng, just else spla n, inds erin g, koo rdin erin tillin g, g af udd ann else ning stim etal let og boti lbud , und på STU , afbr yde ervi slse og gen opta nels en og kom pete gels e af ung dom ncep apiret. Bog sud dan en har et omfatte dan nels esst ede nde regi ster over r for STU i hele land et. udSpø rgsm ålet om ege n boli g bliv er aktu elt for man med STU -for løbe ge ung e i forb inde t. Bog en gen nem lse går de fors kell regi ster over boti ige bofo rme r og lbud i hele land har et et, især i tilkn ytni ng til STU .

Efte r afsl utte t STU skal den ung e vide re ud i frem udd ann else, and tide n, nog le i fort re i beskæfti gels sat e. Bogen gen nem mer for beskæfti går de fors kell ige gels esm ulig hed forer for unge med og omt aler virk funk tion sned sæt som hed er, der tels er har sær ligt foku s på vej ind på arbe den ne grup pe jdsm arke det. unges

for unge med særlige behov

Ud i frem tide n -bo gen for ung e me d sær lige beh ov 201 9

BOGEN Ud i Fremtiden - bogen for unge me

– BO boge GEnNfor FOR unUN geGE MED SÆRL IGE BEHOV med særlige beho v

”Ud i fremtiden - bogen for unge med særlige behov” handler om mulighederne for uddannelse og beskæftigelse for unge med særlige behov. Det er ÅRGANG meget vanskelige valg der skal træffes af den unge, som regel sammen med forældrene, og der er en jungle af bestemmelser og regler, man skal finde rundt i.

ISBN 978- 87-9 9844

0-0-5

Fra grundskolen

til voksenlivet

2019

Et uundværligt opslagsværk for professionelle der har deres virke inden for dette område og for familier der selv står med udfordringerne inde på livet !

240 sider spækket med oplysninger og hjælp til familier og professionelle

For lag et KSI

”Ud i frem tide n – bogen for ung e med sær lige den unge og foræ beh ov” er grun ldre ne, når peri dbogen for ode n fra grun dsko vet skal læg ges len og ind i voks til rette . enli -

0

NYT I ÅR: Jobmuligheder efter STU – STB - Særligt Tilrettelagt Beskæftigelse / Samtlige specialefterskoler og andre skoler med særlige tilbud

BOGEN OMHANDLER BL.A.: • Beskrivelser af procedurer, rettigheder og pligter • Beskrivelse af målgruppen • Regional opdelt oversigt over STU-udbydere, specialefterskoler og botilbud

• Målgruppen for STU • Vejledning om STU • Visitation til STU - indstilling, beslutning, justering • STU-forløbet fra start til slut

Bogen for unge med særlige behov kan hjælpe dig med at finde rundt i lovgivningen og de mange tilbud • Oplysninger om gymnasier og andre ungdomsuddannelser med specielle forløb

Pris kr.

244,inkl. moms og forsendelse

BOGEN KAN BESTILLES PÅ ua.dk Her kan man læse de første 25 sider inklusiv indholdsfortegnelsen online.

Der mangler 85.000 faglærte i 2025 FREM MOD 2025 KOMMER DANMARK TIL AT MANGLE IKKE MINDRE END 85.000 FAGLÆRTE, ANSLÅR DANMARKS VÆKSTRÅD. EN VIGTIG POINTE AT HAVE I BAGHOVEDET, NÅR MAN SKAL VÆLGE SIN UDDANNELSE. Af Morten Hansen Vil du gerne i gang med en faglært uddannelse, så er det måske en rigtig god idé, hvis du vil være sikker på at have et job i fremtiden. Alt tyder nemlig på, at der i de kommende år bliver meget stor mangel på faglærte i Danmark. Så går du og overvejer om du skal være elektriker, murer, tømre, smed, sosu-assistent eller en af de mange andre fag-uddannelser, som du kan finde på de følgende sider, så er der gode udsigter for dit fremtidige arbejdsliv.

Danmarks Vækstråd har samlet en række forskellige undersøgelser af, hvordan fremtidens arbejdsmarked kommer til at se ud. Resultatet er markant: I løbet af de kommende år, vil der komme til at mangle omkring 85.000 faglærte på landsplan. Fra region til region vil det variere hvilke typer faglærte, der kommer til at mangle, men “generelt kan vi sige, at bliver du faglært, så ser din job-fremtid væsentlig bedre ud, end hvis du er ufaglært. Det tyder også på, at det vil være lettere at finde et job, hvis du er faglært fremfor, hvis du er akademiker”, siger Mie Dalskov Pihl, der er chefanalytiker i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE), der har læst rapporten og selv laver lignende analyser for AE. Man skal selvfølgelig stadig vælg efter sin interesse, men vælger man uddannelse inden for de faglærte områder, så bliver der gode muligheder for at få job, når man er færdig med sin uddannelse. Årsagen er, at store årgange af faglærte er på vej på pension i de kommende år. Faktisk mange flere end der bliver optaget på uddannelserne. Samtidig forventer danske virksomheder, at de får behov for flere faglærte i fremtiden.

Uddannelsessystemet er løbende blevet tilpasset, så der er bedre mulighed for at få en faglært uddannelse. Men trods forbedringerne - for eksempel muligheden for EUX - så er der stadig et massivt efterslæb på den korte bane frem mod 2025.

Oprettelsen af EUX er netop udtænkt for at afhjælpe et af problemerne i forhold til de unges valg: Mange unge vil nemlig gerne have en gymnasial uddannelse. Det giver blandt andet mulighed for at læse videre senere i livet. Derfor blev EUX oprettet. EUX giver både en faglært uddannelse og en gymnasial uddannelse. Samtidig.

Der vil - ifølge rapporten - også være mangel på civil- og diplomingeniører og kandidater med en naturvidenskabelig baggrund frem mod 2025. Men allerede nu er der

problemer med at besætte stillinger: De stillinger, der oftest er søgt besat uden held, er elektriker, tømrer, kok, programmør og systemudvikler, (…) Branchemæssigt er udfordringerne størstinden for bygge og anlæg, handel, hotel og restauration samt information og kommunikation. (Kilde: Rapport om kvalificeret arbejdskraft, Danmarks Vækstråd, december 2016).

Forskellige behov fra region til region Undersøgelserne viser, at det er forskelligt, hvad de enkelte regioner i Danmark kommer til at mangle af faglærte. Det skyldes regionale forskellige i hvilke typer virksomheder regionen har flest af. Nogle steder vil der mangle sosu-assistenter, andre steder vil der mangle procesteknikere eller smede. Men generelt i alle regioner af Danmark, så vil der sandsynligvis mangle folk inden for bygge-anlæg, handel, restaurations- og hoteldrift samt informations- og kommunikations-teknologier.

Sammensætningen af virksomheder variere meget fra region til region. I nogle områder er der store industrivirksomheder - for eksempel i Kalundborg kommune, hvor 43% af de ansatte i den private sektor, arbejder i industrien. Dette gælder kun for 4% i Københavns Kommune. Derfor er det en god idé at undersøge, hvilke typer job, der er flest af i dit nærområde.

Særligt den voksende efterspørgsel efter faglært arbejdskraft forventes at blive en stor udfordring på det danske arbejdsmarked, hvis den nuværende udvikling fortsætter, og ifølge DREAM er der risiko for, at der vil mangle ca. 85.000 faglærte i 2025. På kort sigt vil udfordringerne med at rekruttere de rette medarbejdere være store inden for blandt andet byggeri og anlæg, handel, hotel og restauration samt informations- og kommunikationsteknologi, brancher der allerede i dag dækker knap halvdelen af virksomhedernes forgæves rekrutteringer.

(Kilde: Rapport om kvalificeret arbejdskraft, Danmarks Vækstråd, december 2016)

57

Vejle Tekniske Gymnasium kombinerer praktisk og teoretisk viden, og skaber muligheden for, at dine egne idéer kommer til at forme undervisningen.

(Mads Christian Andersen)

HTX

Giv verden et stykke af dig med en uddannelse fra HTX KAN DU FORESTILLE DIG EN GYMNASIETID, HVOR DU SKAL BRUGE EN STOR DEL AF UNDERVISNINGEN PÅ AT FÅ SPÆNDENDE IDÉER? HVOR DU SAMMEN MED DINE NYE VENNER FÅR HJÆLP OG VEJLEDNING FRA LÆRERE MED ERFARING FRA DET VIRKELIGE ERHVERVSLIV TIL AT FÅ INDSIGT I TEKNOLOGIENS MANGE MULIGHEDER. Forestil dig, at du som færdig student ikke blot får et stykke papir, der giver adgang til 300 videregående uddannelser.

Du får også praktisk erfaring med at løse problemer med teknologi.

Den oplevelse har Mads Christian Andersen haft. Sammen med sin gruppe, har Mads Christian Andersen udviklet møbler, der giver studerende bedre økonomi: ”Studerende har meget lidt plads, fordi de ikke har råd til huslejen - og hvis de skal have plads nok, skal de arbejde mange timer, at de til sidst dropper ud af deres studie. Derfor skal deres møbler kunne mange ting på samme tid,” forklarer Mads Christian Andersen. Han læser selv videre til ingeniør.

Teknologisk udvikling er både et omdrejningspunkt på HTX og i hverdagen for de fleste unge mennesker. Mange oplever dog, at den teknologiske udvikling griber ind i

58

deres hverdag og ændrer på deres liv uden, at de rigtig har indflydelse på den. På HTX lærer du dog derimod at tage styrepinden i den teknologiske udvikling. Du får redskaber til at gøre teknologien håndgribelig, og metoder til at arbejde med teknologisk udvikling på baggrund af rigtige problemer.

Mads Christian Andersen dimitterede fra Vejle Tekniske Gymnasium i sommeren 2018. Som HTX eksamensprojekt valgte Mads og hans tre kammerater en meget nærliggende problemstilling: Hvordan man kunne lave multifunktionelle møbler til studieboliger, som har lidt plads.

HVIS DU VIL HØRE MADS FORTÆLLE, HVAD HAN HAR FÅET UD AF AT GÅ PÅ HTX, SÅ SE VIDEOEN HER:

VIDEO

HF og VUC Fredericia

Hvilken HF passer til dig?

På HF og VUC i Fredericia, kan du vælge mellem 5 forskellige HFretninger. Efter to år er du klar til huen og de videregående uddannelser.

HF NU - fokus på fag, der skaber forståelse for samtid og historie Eksempler på efterfølgende uddannelser: journalist, politi, samfundsfaglige uddannelser.

HF BIIG - fokus på matematiske og naturvidenskabelige fag Eksempler på efterfølgende uddannelser: bygningskonstruktør, maskintekniker, ingeniøruddannelser.

HF Social - fokus på fag, der skaber forståelse for relationer og arbejde med mennesker Eksempler på efterfølgende uddannelser: socialrådgiver, lærer, pædagog.

HF INNO - fokus på fag, der fremmer innovativ, kreativ tankegang Eksempler på efterfølgende uddannelser: arkitekt, designteknolog, merkantile uddannelser.

HF KRÆS - fokus på de kreative, æstetiske fag Læs mere på Eksempler på efterfølgende uddannelser: lærer, pædagog, musikvidenskab. www.ibc.dk/hf-og-vuc/

IBC . Mosegårdsvej 1 . DK-7000 Fredericia . +45 72 24 20 92 . www.ibc.dk/hf-og-vuc/

59

HTX - Teknisk studentereksamen Htx-uddannelsen er en gymnasial uddannelse, hvor du får undervisning i en del almene fag men også i fag, hvor der lægges stor vægt på teknologi. Du kan starte efter 9. klasse, og uddannelsen varer tre år. Formålet med en HTX er, at du bagefter kan søge optagelse på en videregående uddannelse.

Du er selv med til at vælge nogle af de fag, du skal arbejde med i din skoletid, men der også er mange fag, som du skal have. Noget af undervisningen på htx foregår i værksteder og i laboratorier, hvor du i praksis afprøver de teorier, du lærer. Du kommer både til at arbejde selvstændigt og til at løse opgaver sammen med andre.

På det tekniske gymnasium får du både undervisning i almene fag og i fag, der handler om teknik, teknologi og kommunikation og it. Du lærer at gå i dybden med fagene, du lærer at tilegne dig ny viden, og du lærer at forholde dig kritisk til denne viden.

Undervisningen i gymnasiet vil bestå af en del klasseundervisning, men der vil også være gruppe- og projektarbejde,

hvor du/I arbejder selvstændigt med større opgaver. Særligt for undervisningen på htx er, at du får lejlighed til at afprøve en del af den teoretiske undervisning i værksteder og laboratorier.

Der vil være en del skriftlige opgaver i løbet af skoletiden, og du skal også regne med at skulle bruge meget tid på forberedelse og lektier. Mange skoler arrangerer temadage og fællesarrangementer på tværs af klasser og årgange og tilbyder studiekredse og lektiecafé.

På alle skoler kan du få rådgivning og vejledning, mens du går på skolen. Uddannelsen foregår på skoler i hele landet.

Eksamen I hvert skoleår er der både mundtlige og skriftlige eksaminer. I løbet af uddannelsen skal du til mindst 10 prøver, der alle tæller med i dit samlede eksamensresultat. Nogle vil være obligatoriske, fx skriftlig dansk og produktudvikling, og andre vil blive udtrukket. Når du har bestået din htx-eksamen, får du et samlet eksamensbevis, hvori dit gennemsnit står. Du kan ikke senere forbedre dit gennemsnit.

En htx består af fag på tre niveauer, A, B og C, hvor A er det højeste niveau. Du skal have mindst tre fag på A-niveau, og

Efterskolernes dag Åbent hus d. 30/9 kl. 13-17

Kreativ 10 klasse I Odense

Linjefag:

• Gastronomi • Bage/ konditor

KOM TIL ÅBENT HUS SØNDAG DEN 30/9-2018 KL. 13-17 OG LØRDAG 19/1-2019 KL. 13-16 > SPILDESIGN & ANIMATION > FASHION DESIGN > KUNST & GRAFISK DESIGN

Bliv vært i din egen restaurant

• Musiker

med bandet på turne

LÆS MERE PÅ WWW.ODENSEDESIGNAKADEMI.DK

• Mode & Design design dit eget tøj

• Esport

nyindrettet spillelokale

Tlf. 75 85 80 12 · Højskolevej 9 · 7100 Vejle info@skolenfor.dk · www.skolenfor.dk

60

Ørstedsgade 28, 5000 Odense I info@odensedesignakademi.dk I +45 66 12 21 45

der vil være krav til, hvordan du kan sammensætte dine fag.

Nogle fag vælger du selv, men størstedelen af fagene er obligatoriske.

Obligatoriske fag Der er en række obligatoriske fag, hvis du vælger en htx.

Læs mere her: https://www.ug.dk/uddannelser/gymnasialeuddannelser/teknisk-studentereksamen-htx

Adgangskrav for til HTX: I 8. klasse skal elever have et gennemsnit på 5,0 i deres afsluttende standpunktskarakterer for at opfylde de faglige forudsætninger for at blive vurderet uddannelsesparat til enten hhx, htx eller stx.

vurderingen i de lovbundne prøver for at kunne komme direkte på enten hhx, htx eller stx.

Alternativer for de få, der ikke bekræfter deres niveau ved afgangseksamen: • Hvis en elev ikke opnår gennemsnit på 5 i sine standpunktskarakterer i 8. klasse, men eleven formår at løfte sig i 9. klasse til at opfylde kravet, er det stadig muligt at komme ind på en treårig gymnasial uddannelse.

• Hvis en elev ikke er uddannelsesparat og heller ikke får over 6,0 i gennemsnit i de lovbundne prøver fra folkeskolens afgangseksamen, kan eleven forsøge at komme ind på en treårig gymnasial uddannelse gennem en faglig optagelsesprøve og samtale. (kilde: ug.dk)

Uddannelsesparathedsvurderingen (UPV) er en helhedsvurdering, der også omfatter elevens personlige og sociale forudsætninger.

I 9. klasse skal elever have et gennemsnit på 5,0 i de afsluttende standpunktskarakterer for fortsat at opfylde de faglige forudsætninger for at blive vurderet uddannelsesparate til de treårige gymnasiale ungdomsuddannelser.

Til afgangseksamen skal elever bestå og bekræfte deres faglige niveau fra uddannelsesparatheds-

Klik her og læs mere

I 2017 VAR DER 5.134 ANSØGERE TIL HTX I DANMARK

Vælg grønt – også når det gælder din uddannelse

SVENDBORG SØFARTSSKOLE Med kurs mod styrmand og maskinmester HF-Søfart (3 år) Skibsassistent (20 uger)

Hos JU er mulighederne mange.

Du kan du bl.a. blive: Anlægsgartner Gartner Jordbrugsmaskinfører Landmand Dyrepasser Skov- og naturtekniker Mød os på JUMP og hør mere.

STCW-kurser Grundkursus i røgdykning Genopfriskning af røgdykning Brandleder Brandbekæmpelse for skibsofficerer Søsikkerhed Overgade 6, 5700 Svendborg Tlf: 62210484 · info@svesoef.dk

www.svesoef.dk

61

Andre uddannelser Højskoler

Højskoler er kostskoler, der er placeret i hele landet. Du kan komme på højskole, når du er fyldt 17 ½ år. Der findes dog 2 ungdomshøjskoler, der optager elever mellem 16 ½ og 19 år.

Et højskoleophold, som typisk varer mellem 3 og 6 måneder, virker afklarende, og du kan blive vejledt i forhold til din kommende uddannelse.

Der er mulighed for at få en mentor, hvis du har en uddannelsesplan.

Se priser på den enkelte højskoles hjemmeside: Højskolernes Hus Tlf. 3336 4040 E-mail: kontor@ffd.dk hojskolerne.dk

Efterskoler

Efterskoler er for unge mellem 14 og 18 år, som har afsluttet 7. klassetrin. Her kan du få undervisning i skolefag, der svarer til 8., 9. og 10. klasse samt en lang række andre fag af kreativ eller praktisk art. Brobygning er obligatorisk i 10. kl.

Nogle efterskoler tilbyder også et 11. skoleår. På efterskolen bor du sammen med elever og lærere, og et efterskoleophold varer et helt skoleår – typisk 40 uger.

De fleste skoler opkræver elevbetaling pr. uge, men alle danske elever er sikret elevstøtte fra staten. Derfor bliver din egenbetaling mindre afhængig af husstandsindkomsten.

To-sprogede elever kan søge stipendiat via vejlederen på grundskolen. Ansøgning om stipendiat kan findes på nedenstående hjemmeside.

Der er efterskolernes dag med åbent hus over hele landet hvert år, sidste søndag i september. Men du har også mulighed for at kontakte skolerne og aftale et besøg.

Efterskolernes Sekretariat, tlf. 3312 8680 info@efterskoleforeningen.dk efterskole.dk

Uanset hvad du vælger, vil vi helt vildt gerne køre dig i skole!

Find oplysninger om buskort, ruter og rejser på FynBus.dk/ung Like os på Facebook og bliv fodret med nyttig information.

Find os på facebook.com/minFynBus

62

Frie fagskoler

De 11 Frie Fagskoler i Danmark er åbne for alle, der er fyldt 16 år eller har afsluttet 9. klasse.

De frie fagskoler tilbyder tre slags forløb: 10. klasse, Parat til Erhvervsuddannelse og STU. Skolerne tilbyder mange forskellige linjer inden for kreative og praktiske fag og underviser i så forskellige fag som mad, design, sundhed, tekstil, animation, musik, sport og friluftsliv. Fælles for alle skolerne er, at de underviser på en meget praktisk måde. Man lærer ikke kun med hovedet, men med hele kroppen, er mottoet.

Det er et kostskoletilbud, om end det også i visse tilfælde er muligt at være dagelev. Derfor er en del af et ophold på en fri fagskole undervisning i alle aspekter af det voksne liv, såsom at vaske tøj, lave mad, lægge budget eller bare det at stå op om morgenen.

Fiskeriuddannelser

Alle, der vil arbejde i fiskeriet, starter med et obligatorisk 3 ugers sikkerhedskursus. Herefter kan man tage fiskeriets 2-årige grunduddannelse, som veksler mellem praktik og skoleundervisning. Er du over 18 år, kan du arbejde som fisker umiddelbart efter, at du har gennemført sikkerhedskurset.

Du har herfra mulighed for at videreuddanne dig til skipper af henholdsvis første eller tredje grad.

Fiskeriskolen, EUC Nordvest Ærøvej 9, 7680 Thyborøn Tlf. 9691 9230 fiskeri@eucnordvest.dk eucnordvest.dk/fiskeri

Tlf. 3311 1291 E-mail: hej@friefagskoler.dk friefagskoler.dk

63

MERE UNDER HUEN

E END 30 R E M IL T JE E 8V

HTX

D DA N N E U E D N E Å G E IDER

L SER

T E N E D R E V GIV G I D F A E S T YKK

0V

m står iske Gymnasiu n k Te jle e V å p Med en HT X . et til fremtiden du stærkt rust et og ed erhvervsliv m n e m m sa t kter.

Vi arbejder tæ ændende proje sp d e m ig d g verden omkrin r llesskab, supe fæ t tæ g o t ik n er Vi tilbyder et u lige udfordring g fa f a r e ss a m i. elevtrivsel og ab og teknolog sk n e id rv tu a n især inden for et HT X i Vejle nog r e å S e? d n e d n Lyder det spæ for dig

S T UD IE RE T N

IN G E R PÅ V T

P R O D U K TU D

V IK LI N G O G D

SC IE N CE

TI O N /I T KO M M U N IK A

G

E SI G N

OG PROGR AM

M ER IN G

IN FO SC IE N CE TECH ID R Æ T O G B IO

N /I T M M U N IK ATI O D E SI G N O G KO SA M FU N D B IO TECH O G B IO TECH

VI HOLDER ÅBENT HUS OG INFOAFTEN: Lørdag den 17. november 2018 kl. 10-14 Lørdag den 12. januar 2019 kl. 10-14 Onsdag den 16. januar 2019 kl. 19.00

64

# instavtg

VTG.DK

Jernbanegade 28 · 7100 Vejle

Andre uddannelser Team Danmark

Team Danmark har etableret en række tilbud, der gør det muligt for dig at kombinere elitesport med en ungdomsuddannelse på fleksible vilkår. Ansøgningsfristen ligger som regel i februar på særligt skema. Team Danmark kræver aftale med godkendt specialforbund. teamdanmark.dk

Uddannelser i Forsvaret

Forsvaret er en af landets største uddannelsesinstitutioner og rummer med sine over 30 uddannelser mange muligheder for unge. Uanset hvilken retning du vælger, får du løn under uddannelsen.

Forsvarets Rekruttering, Jonstrupvej 240, Postbox 145, 2700 Ballerup, tlf. 7281 9000 forsvaretsuddannelser.dk

Billedkunstnerisk grundkursus – BGK

Er du ung og arbejder seriøst med kunstneriske udtryksformer? Har du lyst til at få inspiration fra andre og fra professionelle kunstnere? Tænker du på at søge en videregående uddannelse indenfor billedkunst, arkitektur eller design på fx Kunstakademiet eller Danmarks Designskole? Så er BGK muligvis noget for dig.

Kulturregion Trekantsområdet Kulturaftale mellem kulturministeren og kommunerne Billund, Fredericia, Kolding, Middelfart, Vejen og Vejle.

Vision: Trekantområdet udvikler unikke kulturtilbud i samarbejde med omverdenen med fokus på kulturens evne til at skabe innovation, økonomisk vækst, identitet og deltagelse.

Indsatsområder: Flere kulturbrugere og mere samarbejde på tværs af kulturregionen. De unikke kulturelle kompetencer i Trekantområdet. Talentudvikling og kulturel udfoldelse blandt unge.

Kontakt: Pernille Holmskov, tlf. 7979 7878.

Maritime uddannelser

De maritime uddannelser spænder fra videregående uddannelser så som skibsofficer og maskinmester til kortere uddannelser som skipper og til erhvervsuddannelser som skibsassistent og skibsmekaniker. Alle uddannelserne veksler mellem skoleophold og praktik på skibe. HF-søfart er for dig, der vil have en gymnasial uddannelse samtidig med, at du forbereder dig til en karriere til søs.

Musikalsk grundkursus – MGK

Musikalsk grundkursus foregår på en musikskole. Der er både en klassisk og rytmisk linie. Du kan bruge kurset til at forbedre dine musikalske kvalifikationer, fx hvis du ønsker optagelse på en uddannelse ved et af musikkonservatorierne.

Kontakt skolen for tilmeldings-oplysninger: Musikalsk Grundkursus – MGK

De maritime uddannelsesinstitutioner – finder du på: musikalskgrundkursus.dk worldcareers.dk

VIDEO

65

Landbrugsuddannelsen har givet Niels oplevelser og job i hele verden GHANA, USA OG UKRAINE. 26-ÅRIGE NIELS JENSEN HAR ARBEJDET, LEVET OG OPLEVET ALLE STEDER. LANDBRUGSUDDANNELSEN HAR NEMLIG FØRT HAM VIDT OMKRING, OG NU ER HAN LEDER FOR 150 MENNESKER I EN STOR, INTERNATIONAL VIRKSOMHED. ”Man finder sine grænser, når man tager ud og rejser. Og man lærer sig selv rigtig godt at kende. Man kommer til at stå i situationer, hvor man er den eneste, der kan løse det.”

Sådan lyder det fra 26-årige Niels Jensen fra Rønnede, der allerede har boet og arbejdet i både Ghana, USA og Ukraine.

Det hele begyndte ellers ret stille og roligt med, at han skulle finde en ungdomsuddannelse, der kombinerede hans interesser. Han var vild med at være ude, rode i jorden og få ting til at gro. Og samtidig havde han en spirende fornem-

66

melse for, at han på sigt gerne ville jonglere med tal, løse problemer og inspirere og lede mennesker. Han vidste bare ikke helt hvor og hvordan. Første skridt var han dog rimelig sikker på. Han ville tage landbrugsuddannelsen og begyndte derfor på Høng Landbrugsskole lige efter 10. klasse. ”Det blev en positiv oplevelse på alle måder. Jeg var glad for uddannelsen, og jeg boede på skolehjem, hvor jeg oplevede et helt nyt kammeratskab og sammenhold. Jeg fik kammerater, som jeg stadig har i dag,” fortæller han.

Niels Jensen kom i praktik i Kalundborg, hvor han både arbejdede med svinebrug og markbrug. Et halvt år inden han var færdig med sin praktik, begyndte han at undersøge mulighederne for at komme til Australien og arbejde. Men da hans chef viste ham et opslag fra en nordjysk maskinstation, der søgte folk til at arbejde for sig i en nyopstartet virksomhed i Ghana, ændrede han planer. ”Jeg syntes med det samme, det lød spændende, og så tog jeg simpelthen afsted. Jeg arbejdede med både markbrug og vedligehold af maskinparken. Det endte med at fange mig så meget, at jeg udskød andet hovedforløb på min uddannelse, og så blev jeg i Ghana i halvandet år,” fortæller Niels Jensen.

Han lærte utrolig meget på det halvandet år, fordi han prøvede at arbejde i en helt anden kultur og med mennesker fra mange forskellige lande. Samtidig fik han lyst til at rejse endnu mere. Så da han vendte hjem fra Ghana, blev han kun i Danmark en måneds tid, inden han sammen med en kammerat drog til Montana i USA for at arbejde med markbrug på en ranch i et halvt år.

Han viste sig at have så meget flair for det, at han hurtigt avancerede. Og i dag er han leder for alle 150 medarbejdere, der arbejder i markbruget, på værkstedet og i administrationen.

For ham var landbrugsuddannelsen altså springbrættet til en international karriere og et hav af oplevelser. ”Jeg håber, mange flere unge – og ikke mindst deres forældre – gennem en kampagne som Ditbarnsfremtid. dk vil få øjnene op for, at en erhvervsuddannelse kan føre lige derhen, hvor man gerne vil. Hele verden er ens mulige arbejdsplads. Sådan ser jeg i hvert fald på det. Man skal bare ikke være bange for at springe ud i det,” siger han.

”Det var sådan en drøm, jeg altid havde haft. Det der med at prøve at køre rundt i store amerikanske lastbiler og store maskiner og opleve USA helt inde på livet. Det var noget af en kontrast til Ghana og endnu en kæmpe oplevelse,” forklarer Niels Jensen.

Tilbage i Danmark med masser af gåpåmod og mere klarhed over, hvad han ville, gjorde han sin praktiktid færdig på gården i Kalundborg og besluttede sig derefter for at tage sit andet hovedforløb på landbrugsuddannelsen på Dalum Landbrugsskole. Her havde han nemlig mulighed for at gå direkte videre på agrarøkonomuddannelsen, hvor han kunne få mere økonomi, strategi og ledelse bygget ovenpå landbrugsuddannelsen. ”Også i Dalum boede jeg på skolehjem og boede der faktisk i to år, fordi jeg lagde agrarøkonomuddannelsen oveni. Det var en fantastisk oplevelse. Det faglige niveau var højt – alle havde ambitioner. Og jeg fik nogle af mine bedste venner gennem den tid. Dalum ligger jo tæt på Odense, så vi kunne gå i byen, køre go-cart og tage ud og spise,” fortæller han.

- Fællesskab skaber stærk Faglighed • Høj faglig løfteevne • Fællesskab på tværs af klasser og årgange • Fleksibilitet i sammensætningen af studieretninger • God lærerkontakt og stor elevindflydelse

Da han i sommeren 2015 blev færdig som agrarøkonom, var han meget afklaret med, at han ikke ville være selvstændig landmand. Han havde lyst til ledelsesudfordringer og at prøve kræfter med en meget stor landbrugsvirksomhed – og dem er der ikke så mange af i Danmark. ”Jeg havde forskellige kontakter og endte med at tage ned og besøge en fra Ukraine, jeg havde arbejdet med i Afrika. Han arbejdede på en stor virksomhed – Danosha – som både har 11.000 hektar korn, raps, majs og soja og en kæmpe svineproduktion. Det så vildt spændende ud, og jeg endte med at blive ansat som driftsleder i markbruget,” fortæller han.

Kirkevej 20 7160 Tørring Tlf. 75 80 18 44 adm@toerring-gym.dk

67

2019 UDGAVEN ER UDKOMMET d særlige behov

”Ud i frem tide n – bogen for ung e med sær lige hed erne for udd beh ov” han dler ann else og besk om mul igæfti gels e for den funk tion sned sæt store grup pe ung tels er, der ikke e med har helt den sam for ungdom sud me vifte af mul dan nels er som ighe der de fles te har.

Det er meg et vans keli ge valg om udd ann else, boli skæftige lse, der g og sene re også skal træf fes af beden unge, som æld rene . Og der rege l sam men er en jung le af med forbest emm else r rund t i. og regl er, man skal find e Grup pen af ung e med sær lige beh ov omfatte r ung for at gen nem føre e, der ikke har mul en ordi nær ung ighe d dom sudd ann else krav på en 3-år . Diss e unge har ig sær ligt tilre ttela et rets gt ungdom sudd ann else – forkorte t STU .

STU er hjør nest ene n i udd ann else n af unge med sær ger derfor udg ang lige beh ov. Bog spu nkt i STU og en tagen nem går udd heru nde r visit atio ann else n fra alle n til STU, den indi vink ler, vidu elle udd ann besl utni ng, just else spla n, inds erin g, koo rdin erin tillin g, g af udd ann else ning stim etal let og boti lbud , und på STU , afbr yde ervi slse og gen opta nels en og kom pete gels e af ung dom ncep apiret. Bog sud dan en har et omfatte dan nels esst ede nde regi ster over r for STU i hele land et. udSpø rgsm ålet om ege n boli g bliv er aktu elt for man med STU -for løbe ge ung e i forb inde t. Bog en gen nem lse går de fors kell regi ster over boti ige bofo rme r og lbud i hele land har et et, især i tilkn ytni ng til STU .

Efte r afsl utte t STU skal den ung e vide re ud i frem udd ann else, and tide n, nog le i fort re i beskæfti gels sat e. Bogen gen nem mer for beskæfti går de fors kell ige gels esm ulig hed forer for unge med og omt aler virk funk tion sned sæt som hed er, der tels er har sær ligt foku s på vej ind på arbe den ne grup pe jdsm arke det. unges

for unge med særlige behov

Ud i frem tide n -bo gen for ung e me d sær lige beh ov 201 9

BOGEN Ud i Fremtiden - bogen for unge me

– BO boge GEnNfor FOR unUN geGE MED SÆRL IGE BEHOV med særlige beho v

”Ud i fremtiden - bogen for unge med særlige behov” handler om mulighederne for uddannelse og beskæftigelse for unge med særlige behov. Det er ÅRGANG meget vanskelige valg der skal træffes af den unge, som regel sammen med forældrene, og der er en jungle af bestemmelser og regler, man skal finde rundt i.

ISBN 978- 87-9 9844

0-0-5

Fra grundskolen

til voksenlivet

2019

Et uundværligt opslagsværk for professionelle der har deres virke inden for dette område og for familier der selv står med udfordringerne inde på livet !

240 sider spækket med oplysninger og hjælp til familier og professionelle

For lag et KSI

”Ud i frem tide n – bogen for ung e med sær lige den unge og foræ beh ov” er grun ldre ne, når peri dbogen for ode n fra grun dsko vet skal læg ges len og ind i voks til rette . enli -

0

NYT I ÅR: Jobmuligheder efter STU – STB - Særligt Tilrettelagt Beskæftigelse / Samtlige specialefterskoler og andre skoler med særlige tilbud

BOGEN OMHANDLER BL.A.: • Beskrivelser af procedurer, rettigheder og pligter • Beskrivelse af målgruppen • Regional opdelt oversigt over STU-udbydere, specialefterskoler og botilbud

• Målgruppen for STU • Vejledning om STU • Visitation til STU - indstilling, beslutning, justering • STU-forløbet fra start til slut

Bogen for unge med særlige behov kan hjælpe dig med at finde rundt i lovgivningen og de mange tilbud • Oplysninger om gymnasier og andre ungdomsuddannelser med specielle forløb

Pris kr.

244,inkl. moms og forsendelse

68

BOGEN KAN BESTILLES PÅ ua.dk Her kan man læse de første 25 sider inklusiv indholdsfortegnelsen online.

Ungdoms- & Erhvervsuddannelser Region Syddanmark ASSENS KOMMUNE

FREDERICIA KOMMUNE

HADERSLEV KOMMUNE SE A NNO NCE S ID E 10

EUC Lillebælt 7000 Fredericia 7920 1111 · info@eucl.dk www.eucl.dk

HF & VUC FYN Glamsbjerg

Fredericia Gymnasium

Haderslev Handelsskole

5620 Glamsbjerg 6265 6680 · glamsbjerg@vucfyn.dk www.vucfyn.dk

7000 Fredericia 7592 0688 · adm@fredericia-gym.dk www.fredericia-gym.dk

6100 Haderslev 7452 1250 · info@hhs.dk www.hhs.dk

Vestfyns Gymnasium

IBC International Business College

Haderslev Katedralskole

5620 Glamsbjerg 6372 7400 · adm@vestfyns-gym.dk www.vestfyns-gym.dk

7000 Fredericia 7224 1600 · ibc@ibc.dk www.ibc.dk

6100 Haderslev 7452 2721 · adm@haderslev-gym.dk www.haderslev-gym.dk

ESBJERG KOMMUNE

Social-og Sundhedsskolen Fredericia-Vejle-Horsens

AMU SYD 6760 Ribe 7637 3737 · info@amusyd.dk www.amusyd.dk

AMU-Vest 6705 Esbjerg Ø 7914 0322 · inst@amu-vest.dk www.amu-vest.dk

Esbjerg Gymnasium 6705 Esbjerg Ø 7514 1300 · esbjerg.gymnasium@egonline.dk www.egonline.dk

Handelsgymnasiet Ribe 6760 Ribe 7688 2100 · kontakt@handelsgymnasietribe.dk www.handelsgymnasietribe.dk

Kjærgård Landbrugsskole 6740 Bramming 7517 2900 · kjls@kjls.dk www.kjls.dk

Ribe Katedralskole

SE A NNO NCE S ID E 59

SE A NNO NCE S ID E 2 5

6760 Ribe 7542 0266 · rk@ribekatedralskole.dk www.ribekatedralskole.dk

Rybners

7000 Fredericia 7921 1200 · sos@sosufvh.dk www.sosufvh.dk

EUC Syd

SE A NNO NCE S ID E 4

Handelsgymnasiet Vestfyn 5620 Glamsbjerg 6471 1622 · vestfyns@vestfyns.dk www.vestfyns.dk

6100 Haderslev 7412 4242 · eucsyd@eucsyd.dk www.eucsyd.dk

Studenterkurset og Kostskolen i Sønderjylland SE A NNO NCE S ID E 19

6520 Toftlund 7483 2062 · stuk@stuk.dk www.stuk.dk

VUC Fredericia

VUC Syd - Gram

7000 Fredericia 7224 2092 · ibc@ibc.dk www.ibc.dk

6510 Gram 7361 3333 · post@vucsyd.dk www.vucsyd.dk

FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE Dalum Landbrugsskole

SE A NNO NCE S ID E 47 5600 Faaborg 6613 2130 · dalumls@dalumls.dk www.dalumls.dk

Faaborg Gymnasium 5600 Faaborg 6261 8910 · post@faaborg-gym.dk www.faaborg-gym.dk

HF & VUC FYN Faaborg 5600 Faaborg 6265 6633 · faaborg@vucfyn.dk www.vucfyn.dk

Midtfyns Gymnasium 5750 Ringe 6262 2577 · post@midtfyns-gym.dk www.midtfyns-gym.dk

VUC Syd - Haderslev 6100 Haderslev 7361 3333 · post@vucsyd.dk www.vucsyd.dk

KOLDING KOMMUNE AMU SYD 6000 Kolding 7637 3737 · info@amusyd.dk www.amusyd.dk

HANSENBERG 6000 Kolding 7932 0100 · hansenberg@hansenberg.dk www.hansenberg.dk

IBC International Business College 6000 Kolding 7224 1600 · ibc@ibc.dk www.ibc.dk

SE A NNO NCE S ID E 59

6700 Esbjerg 7613 3333 · info@rybners.dk www.rybners.dk

Social- og Sundhedsskolen Esbjerg 6715 Esbjerg N 7610 6010 · post@sosuesbjerg.dk www.sosuesbjerg.dk

VUC Vest 6700 Esbjerg 7612 1720 · esbjerg@vucvest.dk www.vucvest.dk

69

Kolding Gymnasium HF-Kursus og IB School

SE A NNO NCE S ID E 36

6000 Kolding 7633 9600 · kg@kolding-gym.dk www.kolding-gym.dk

Kolding HF og VUC 6000 Kolding 7633 6800 · post@koldinghfogvuc.dk www.koldinghfogvuc.dk

Munkensdam Gymnasium 6000 Kolding 7660 3060 · munkensdam@munkensdam.dk www.munkensdam.dk

SOSU Fredericia-Vejle-Horsens 6000 Kolding 7921 1200 · sos@sosufvh.dk www.sosufvh.dk

LANGELANDS KOMMUNE HF & VUC FYN Langeland 5900 Rudkøbing 6265 6622 · langeland@vucfyn.dk www.vucfyn.dk

MIDDELFART KOMMUNE HF & VUC FYN Middelfart 5500 Middelfart 6265 6690 · middelfart@vucfyn.dk www.vucfyn.dk

Middelfart Gymnasium og HF-Kursus 5500 Middelfart 6441 2272 · mail@middelfart-gym.dk www.middelfart-gym.dk

Social- og Sundhedsskolen Fyn 5500 Middelfart 6310 2700 · middelfart@sosufyn.dk www.sosufyn.dk

NORDFYNS KOMMUNE HF & VUC FYN Søndersø 5471 Søndersø 6265 6540 · sonderso@vucfyn.dk www.vucfyn.dk

Nordfyns Gymnasium 5471 Søndersø 6489 2210 · post@nordfyns-gym.dk www.nordfyns-gym.dk

NYBORG KOMMUNE HF & VUC FYN Nyborg 5800 Nyborg 6265 6660 · nyborg@vucfyn.dk www.vucfyn.dk

Nyborg Gymnasium 5800 Nyborg 6531 0217 · post@nyborg-gym.dk www.nyborg-gym.dk

70

ODENSE KOMMUNE

SVENDBORG KOMMUNE

AMU-Fyn

HF & VUC FYN Svendborg

5000 Odense C 6613 6670 · amu-fyn@amu-fyn.dk www.amu-fyn.dk

5700 Svendborg 6265 6600 · svendborg@vucfyn.dk www.vucfyn.dk

SE A NNO NCE S ID E 47 5260 Odense S 6613 2130 · dalumls@dalumls.dk www.dalumls.dk

Oure Gymnasium

Fyns HF-Kursus

Social- og Sundhedsskolen Fyn

5100 Odense C 6265 6580 · fynshf@vucfyn.dk www.vucfyn.dk

5700 Svendborg 6310 2700 · svendborg@sosufyn.dk www.sosufyn.dk

Kold College

Svendborg Erhvervsskole

5260 Odense S 6313 2043 · koldcollege@koldcollege.dk www.koldcollege.dk

5700 Svendborg 7222 5700 · mail@svend-es.dk www.svend-es.dk

Mulernes Legatskole

Svendborg Gymnasium

5240 Odense Nø 6610 2642 · mail@mulerne-gym.dk www.mulerne-gym.dk

5700 Svendborg 6321 3141 · post@svendborg-gym.dk www.svendborg-gym.dk

Odense Katedralskole

Svendborg Søfartsskole

5000 Odense C 6612 2240 · post@odensekatedralskole.dk www.odensekatedralskole.dk

5700 Svendborg 6221 0484 · info@svesoef.dk www.svesoef.dk

Dalum Landbrugsskole

Sct. Knuds Gymnasium 5230 Odense M 6311 5660 · mail@sctknud-gym.dk www.sctknud-gym.dk

Social- og Sundhedsskolen Fyn 5000 Odense C 6310 2700 · sosufyn@sosufyn.dk www.sosufyn.dk

Syddansk Erhvervsskole 5220 Odense Sø 7010 9900 · sde@sde.dk www.sde.dk

Odense Tekniske Gymnasium

5883 Oure 6238 3838 · okg@oure.dk www.oure.dk

SØNDERBORG KOMMUNE Alssundgymnasiet Sønderborg 6400 Sønderborg 7442 0501 · ags@ags.dk www.ags.dk

Business College Syd - Mommark Handelskostskole 6470 Sydals 7342 5525 · bcsyd@bcsyd.dk www.bcsyd.dk

Business College Syd Mommark HkS - Sønderborg HS

5230 Odense M 7010 9900 · sde@sde.dk www.sde.dk

6400 Sønderborg 7342 5525 · bcsyd@bcsyd.dk www.bcsyd.dk

TietgenSkolen

EUC Syd

5200 Odense V 6545 2500 · ts@tietgen.dk www.tietgen.dk

TietgenSkolen

SE A NNO NCE S ID E 61

6400 Sønderborg 7412 4242 · eucsyd@eucsyd.dk www.eucsyd.dk

SE A NNO NCE S ID E 4

Gråsten Landbrugsskole

5210 Odense Nv 6645 2001 · ts@tietgen.dk www.tietgen.dk

6300 Gråsten 7465 1024 · gl@gl.dk www.gl.dk

TietgenSkolen

Social- og Sundhedsskolen Syd

5000 Odense C 6545 2500 · tkc@tietgen.dk www.tietgen.dk

6400 Sønderborg 7333 4300 · sosu@sosu-syd.dk www.sosu-syd.dk

Tornbjerg Gymnasium

Sønderborg Statsskole

5220 Odense Sø 6615 7102 · kontor@tornbjerg-gym.dk www.tornbjerg-gym.dk

6400 Sønderborg 7442 3427 · post@statsskolen.dk www.statsskolen.dk

VUC Syd- Sønderborg afdeling 6400 Sønderborg 7361 3333 · post@vucsyd.dk www.vucsyd.dk

VEJEN KOMMUNE Vejen Business College

SE A NNO NCE S ID E 9

6600 Vejen 7536 1311 · vejenbc@vejenbc.dk www.vejenbc.dk

TØNDER KOMMUNE EUC Syd 6270 Tønder 7412 4242 · eucsyd@eucsyd.dk www.eucsyd.dk

SE A NNO NCE S ID E 4

Vejen Gymnasium og HF

VUC Vest

6270 Tønder 7333 4300 · sosu@sosu-syd.dk www.sosu-syd.dk

6600 Vejen 7612 1750 · vejen@vucvest.dk www.vucvest.dk

Tønder Gymnasium 6270 Tønder 7472 1028 · tghf@toender-gym.dk www.toender-gym.dk

Tønder Handelsskole 6270 Tønder 7373 4080 · toha@toha.dk www.toha.dk

SE A NNO NCE S ID E 13

VEJLE KOMMUNE

AABENRAA KOMMUNE

Campus Vejle – Handelsgymnasiet & HF

Deutsches Gymnasium Für Nordschleswig

7100 Vejle 7216 2616 info@campusvejle.dk www.campusvejle.dk

SE A NNO NC S ID E 50 E -51

Erhvervsgymnasiet Grindsted 7200 Grindsted 7532 1300 · box@eggrindsted.dk www.eggrindsted.dk

VARDE KOMMUNE Varde Gymnasium 6800 Varde 7522 1611 · post@vardegymnasium.dk www.vardegymnasium.dk

Varde Handelsskole og Handelsgymnasium SE A NNO NCE S ID E 29 OG 46

Grindsted Gymnasium & HF 7200 Grindsted 7532 3100 · grindstedgym@grindstedgym.dk www.grindstedgym.dk

Grindsted Landbrugsskole

SE A NNO NCE S ID E 30

Rosborg Gymnasium & HF

6880 Tarm 9737 1833 · vgt@vgt.dk www.vgt.dk

7100 Vejle 7583 2322 · rosborg@rosborg-gym.dk www.rosborg-gym.dk

VUC Ringkøbing-Tarm

Rødkilde Gymnasium

VUC Vest 6800 Varde 7612 1730 · varde@vucvest.dk www.vucvest.dk

6200 Aabenraa 7462 2636 · rektor@deutschesgym.dk www.deutschesgym.dk

EUC Syd 6200 Aabenraa 7412 4242 · eucsyd@eucsyd.dk www.eucsyd.dk

SE A NNO NCE S ID E 4

IBC International Business College 6200 Aabenraa 7224 1600 · ibc@ibc.dk www.ibc.dk

Social- og Sundhedsskolen Syd 6200 Aabenraa 7333 4300 · sosu@sosu-syd.dk www.sosu-syd.dk

VUC Syd - Aabenraa afdeling 6200 Aabenraa 7361 3333 · post@vucsyd.dk www.vucsyd.dk

7200 Grindsted 7532 0722 · grindls@grindls.dk www.grindls.dk

Vestjysk Gymnasium Tarm

6880 Tarm 9737 1833 · vgt@vgt.dk www.vgt.dk

ÆRØ KOMMUNE 5960 Marstal 6265 6590 · aeroe@vucfyn.dk www.vucfyn.dk

SE A NNO NC S ID E 50 E 7100 Vejle -51 7216 2616 · info@campusvejle.dk www.campusvejle.dk

6270 Tønder 7361 3333 · post@vucsyd.dk www.vucsyd.dk

7200 Grindsted 7612 1740 · grindsted@vucvest.dk www.vucvest.dk

HF & VUC FYN Ærø

Campus Vejle EUD & EUX

VUC Syd - Tønder afdeling

7323 Give 7971 5000 · info@campusvejle.dk www.campusvejle.dk

VUC Vest

6600 Vejen 7536 3277 · vg@vejengymnasium.dk www.vejengymnasium.dk

Social- og Sundhedsskolen Syd

6800 Varde 7522 2322 vardehs@vardehs.dk www.vardehs.dk

VUC Vejle

Aabenraa Statsskole 6200 Aabenraa 7462 2311 · aabenraa@statsskole.dk www.statsskole.dk

SE A NNO NCE S ID E 21

7100 Vejle 7582 0488 · adm@roedkilde-gym.dk www.roedkilde-gym.dk

Syddansk Erhvervsskole Odense-Vejle 7200 Grindsted 7010 9900 · sde@sde.dk www.sde.dk SE A NNO NCE S ID E 67 7160 Tørring 7580 1844 · adm@toerring-gym.dk www.toerring-gym.dk

Tørring Gymnasium

Vejle Tekniske Gymnasium 7100 Vejle 642 6229 · vtg@sde.dk www.vtg.dk

SE A NNO NCE S ID E 6 4

71

FÆRDIG MED GRUNDSKOLEN

– OG HVA’SÅ?

Elever og deres forældre over hele landet finder inspiration og svar i Fremtidsparat – det digitale uddannelsesmagasin der udkommer hvert år i alle Danmarks 5 Regioner.

UNG

ANNE D D U S M DO

LSER UNGDOMSUDD

ANNELSER

UN

2018-2019

2018-2019

l e n ti m m o Velk dannelse d din u

RE GI ON NO RD

REG

ION

SUDD

MID

TJY

ANNE

LLA

2018-2019 2018-2

0 19

Velko m m en din u ddann til else

REGIO N SJÆLL AND

REGIO

N SYD DA

SU

DD

8-

DEN til Velkommen else din uddann

NMAR

K

Fremtidsparat.NU 72

OM

201 Ve 9 din lkom m R E S L E N N u A D UNGDOMSUD d d en t an nel il UNGD se O D JY LL AN M

V E D S TA O H N O I G RE

Følg os på Facebook: www.facebook.com/fremtidsparat

201

men til Velkom nnelse a d din ud

GD

ND

LSER

AN

NE

LSE

R

Efterskoler, produktionsskoler og frie fagskoler Region Syddanmark ASSENS KOMMUNE

FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE

Glamsbjerg Fri- og Efterskole

Bernstorffsminde Efterskole

5620 Glamsbjerg Tlf. 6472 1030 · kontor@gfeskole.dk www.gfeskole.dk

5600 Faaborg Tlf. 6265 1229 · info@berns.dk www.berns.dk

Glamsdalens Idrætsefterskole

Broby Fri- og Efterskole

5620 Glamsbjerg Tlf. 6472 3660 · gie@glamsdalen.dk www.glamsdalen.dk

5672 Broby Tlf. 6263 1458 · info@brobysportsefterskole.dk www.brobysportsefterskole.dk

Haarby Efterskole

Faaborgegnens Efterskole

5683 Haarby Tlf. 6473 3310 · he@haarbyefterskole.dk www.haarbyefterskole.dk

5600 Faaborg Tlf. 6261 2662 · kontor@faae.dk www.faae.dk

Tommerup Efterskole

Faaborg-Midtfyn Produktionsskole

5690 Tommerup Tlf. 6476 1012 post@tommerup-efterskole.dk www.tommerup-efterskole.dk

Vestfyns Efterskole 5690 Tommerup Tlf. 6476 3113 · ve@vestfynsefterskole.dk www.vestfynsefterskole.dk

ESBJERG KOMMUNE Bieringhus Efterskole 6705 Esbjerg Ø Tlf. 7512 1644 · info@bieringhus.dk www.bieringhus.dk

Bramming Gymnastik- og Idrætsefterskole 6740 Bramming Tlf. 7517 3833 · be@bramming-efterskole.dk www.bramming-efterskole.dk

Esbjerg Produktionsskole 6700 Esbjerg Tlf. 7612 3034 · bruun@espro.dk www.espro.dk

Produktionsskolen Lustrupholm 6760 Ribe Tlf. 7541 1611 · lise-lotte@ribevikingecenter.dk www.ribevikingecenter.dk

Sydvestjyllands Efterskole 6740 Bramming Tlf. 7517 4299 · se@s-e.dk www.s-e.dk

FREDERICIA KOMMUNE Fredericia Produktionsskole 7000 Fredericia Tlf. 7922 2200 · laila.miene@fapro.dk www.fapro.dk

5600 Faaborg Tlf. 6261 9105 · fmps@fmps.dk www.fmps.dk

Hjemly Fri- og Idrætsefterskole 5750 Ringe Tlf. 6264 1024 · hjemly@hjemly.dk www.hjemly.dk

Korinth Efterskole 5600 Faaborg Tlf. 6265 1067 · kontor@korinth-efterskole.dk www.korinth-efterskole.dk

Ollerup Efterskole 5762 Vester Skerninge Tlf. 6224 2419 · mail@ollemus.dk www.ollemus.dk

Ringe Fri- og Efterskole 5750 Ringe Tlf. 6262 1368 · rfe@rfe.dk www.rfe.dk

Ryslinge Efterskole 5856 Ryslinge Tlf. 6267 1020 · mail@ryslinge-efterskole.dk www.ryslinge-efterskole.dk

Sdr. Nærå Friskole og Midtfyns Efterskole 5792 Årslev Tlf. 6599 1144 · kontor@1858.dk www.1858.dk

HADERSLEV KOMMUNE Agerskov Ungdomsskole 6534 Agerskov Tlf. 7483 3315 · info@agerskovungdomsskole.dk www.agerskovungdomsskole.dk

Gram Efterskole 6510 Gram Tlf. 7482 0482 · kontor@gram-efterskole.dk www.gram-efterskole.dk

Haderslev Produktionsskole 6100 Haderslev Tlf. 7452 1845 · mail@hpro.dk www.hpro.dk

Hoptrup Efterskole 6100 Haderslev Tlf. 7457 1014 · mail@hoptrupefterskole.dk www.hoptrupefterskole.dk

Rødding Fri Fag- og Efterskole 6630 Rødding Tlf. 7484 2500 · mail@rffs.dk www.rffs.dk

Vojens Gymnastik- og Idrætsefterskole 6500 Vojens Tlf. 7454 1129 · vgie@vgie.dk www.vgie.dk

KERTEMINDE KOMMUNE Kerteminde Efterskole 5300 Kerteminde Tlf. 6532 1775 · kontor@keef.dk www.keef.dk

ØstFyns Produktionsskole 5290 Marslev Tlf. 6532 4600 · adm@fph.dk www.fph.dk

KOLDING KOMMUNE Design- & Idrætsefterskolen Skamling 6093 Sjølund Tlf. 7557 4026 · kontor@skamling.dk www.skamling.dk

Efterskolen Kildevæld 6000 Kolding Tlf. 7552 4777 · post@efterskolen-kildevaeld.dk www.efterskolen-kildevaeld.dk

Koldingegnens Idrætsefterskole 6000 Kolding Tlf. 7556 5400 · kontor@kie.dk www.kie.dk

Lunderskov Efterskole 6640 Lunderskov Tlf. 7558 6211 · mail@lunderskov-efterskole.dk www.lunderskov-efterskole.dk

Nordborg Slots Efterskole 6430 Nordborg Tlf. 7445 1528 · slottet@nordborg-slot.dk www.nordborg-slot.dk

Produktionsskolen Kolding 6000 Kolding Tlf. 7550 1080 · prokol@prokol.dk www.prokol.dk

73

Skanderup Efterskole

NORDFYNS KOMMUNE

6640 Lunderskov Tlf. 7559 4126 · kontor@skanderupefterskole.dk www.skanderupefterskole.dk

Ågård Efterskole 6040 Egtved Tlf. 7555 3133 · post@aagaardefterskole.dk www.aagaardefterskole.dk

LANGELAND KOMMUNE

SVENDBORG KOMMUNE

Efterskolen Flyvesandet

Produktionsskolen Sydfyns ErhvervsForskole

5450 Otterup Tlf. 5117 2710 · kontor@flyvesandet.dk www.flyvesandet.dk

5700 Svendborg Tlf. 6222 4110 · skolen@se-f.dk www.se-f.dk

Fugleviglund Produktionshøjskole

Skolerne i Oure - Sport & Performance

5492 Vissenbjerg Tlf. 6447 2570 · phs@fugleviglund.dk www.fugleviglund.dk

5883 Oure Tlf. 6238 3838 · info@oure.dk www.oure.dk

Langelands Efterskole

Nordfyns Efterskole

Svendborg Medie & Sportsefterskole

5900 Rudkøbing Tlf. 6251 1183 · kontor@langelandsefterskole.dk www.langelandsefterskole.dk

5471 Søndersø Tlf. 6484 1123 · nfekontor@mail.dk www.mail.dk

5700 Svendborg Tlf. 6363 6300 · kontor@smse.nu www.smse.nu

Musikefterskolen i Humble

Otterup Produktionshøjskole

Sydfyns Fri Fagskole

5932 Humble Tlf. 6257 1363 · post@musikefterskolen.dk www.musikefterskolen.dk

5450 Otterup Tlf. 6482 2990 · ott.pro@post.tele.dk www.post.tele.dk

5881 Skårup Fyn Tlf. 6223 1328 · post@sydfynsfrifagskole.dk www.sydfynsfrifagskole.dk

Søndersø Produktionshøjskole

Vejstrup Efterskole

5471 Søndersø Tlf. 6483 1781 · sphs@sphs.dk www.sphs.dk

5882 Vejstrup Tlf. 6228 1089 · vejstrup@vejstrup.dk www.vejstrup.dk

MIDDELFART KOMMUNE Billeshave Efterskole 5500 Middelfart Tlf. 6440 6094 · mail@billeshave.dk www.billeshave.dk

Den Rytmiske Efterskole i Baaring 5466 Asperup Tlf. 6448 1108 · info@rytmiskefterskole.dk www.rytmiskefterskole.dk

Efterskolen ved Nyborg

SØNDERBORG KOMMUNE

5800 Nyborg Tlf. 6531 2920 · evn@evn.dk www.evn.dk

Adventure Efterskolen Sønderjylland Skelde 6310 Broager Tlf. 7444 2762 · info@adventure-efterskolen.dk www.adventure-efterskolen.dk

ODENSE KOMMUNE

Eisbjerghus Internationale Efterskole

DEKRA AMU Center Fyn ApS

5580 Nørre Aaby Tlf. 6442 3840 · eisbjerghus@eisbjerghus.dk www.eisbjerghus.dk

5210 Odense Nv Tlf. 7025 0300 · fyn@dekra.dk www.dekra.dk

Middelfart Produktionsskole

Elsesminde - Odense Produktionsskole

5500 Middelfart Tlf. 8832 5988 · info@midpro.dk www.midpro.dk

5250 Odense Sv Tlf. 6617 0843 · elsesminde@elsesminde.dk www.elsesminde.dk

Nørre Aaby Efterskole

Rågelund Efterskole

5580 Nørre Aaby Tlf. 6442 1121 · naae@naae.dk www.naae.dk

5240 Odense NØ.

65 95 13 86 · www.raagelund.com raagelund@mail.dk

Strib Idrætsefterskole 5500 Middelfart Tlf. 6440 6405 · kontor@stribidraetsefterskole.dk www.stribidraetsefterskole.dk

Vesterdal Efterskole 5580 Nørre Aaby Tlf. 6442 1112 · info@vesterdal.dk www.vesterdal.dk

Viby Efterskole

Efterskolen Epos

Odense Designakademi 5000 Odense C Tlf. 66 12 21 45 info@odensedesignakademi.dk odensedesignakademi.dk/

SE A NNO NCE S ID E 6 0

6440 Augustenborg Tlf. 5054 5467 · kontor@efterskolen-epos.dk www.efterskolen-epos.dk

Sønderborg Produktionshøjskole 6400 Sønderborg Tlf. 7448 8028 · sph@s-p-h.dk www.s-p-h.dk

TØNDER KOMMUNE Højer Design Efterskole 6280 Højer Tlf. 7362 8900 · mail@hoejerdesignefterskole.dk www.hoejerdesignefterskole.dk

Højer Efterskole 6280 Højer Tlf. 7478 2140 · kontor@hoejerefterskole.dk www.hoejerefterskole.dk

Løgumkloster Efterskole SE A NNO NCE S ID E 45

5580 Nørre Aaby Tlf. 6442 1241 · viby@viby-efterskole.dk www.viby-efterskole.dk

6240 Løgumkloster Tlf. 7474 3652 · lme@lme.dk www.lme.dk

Rejsby Europæiske Efterskole

SE A NNO NCE S ID E 49

6780 Skærbæk Tlf. 7475 3622 · kontor@rejsby-efterskole.dk www.rejsby-efterskole.dk

Sportsefterskolen SINE

74

6240 Løgumkloster Tlf. 7474 4990 · sine@sine.dk www.sine.dk

VARDE KOMMUNE

VEJEN KOMMUNE

SE A NNO NCE 10 I CAMPUS S ID E 41 6800 Varde Tlf. 88 43 74 00 - mbar@varde.dk www.10icampus.vardekommune.dk

Blåkilde Efterskole 6880 Tarm Tlf. 9737 1163 · info@blaakilde-efterskole.dk www.blaakilde-efterskole.dk

Efterskolen Solgården 6880 Tarm Tlf. 9737 1151 · kontoret@solgaarden.dk www.solgaarden.dk

Frøstruphave Efterskole 6830 Nørre Nebel Tlf. 7528 2188 · post@frostruphave.dk www.frostruphave.dk

Produktionsskolen Varde 6800 Varde Tlf. 7528 7722 · mail@prodvest.dk www.prodvest.dk

Skovlund Efterskole 6823 Ansager Tlf. 7529 2577 · skovlund.efterskole@ske.dk www.ske.dk

Vardeegnens Gymnasieforberedende Efterskole 6800 Varde Tlf. 7522 1193 · post@vge.dk www.vge.dk

SE A NNO NCE S ID E 39

Vostrup Efterskole - Skole for Musik og Teater 6880 Tarm Tlf. 9737 4188 · kontor@vostrup.dk www.vostrup.dk

Ølgod Efterskole 6870 Ølgod Tlf. 7524 4522 · info@oelgodefterskole.dk www.oelgodefterskole.dk

Øse Efterskole 6800 Varde Tlf. 7529 8505 · kontoret@oese.dk www.oese.dk

AABENRAA KOMMUNE

Askov Højskole og Efterskole

Den Tyske Efterskole Tinglev

6600 Vejen Tlf. 7696 1800 · askov@askovefterskole.dk www.askovefterskole.dk

6360 Tinglev Tlf. 7464 4820 · nachschule@tingleff.dk www.tingleff.dk

DEKRA AMU Center Sydjylland A/S

EFA-Syd Produktionshøjskolen

6600 Vejen Tlf. 7555 7766 · sydjylland@dekra.dk www.dekra.dk

Kongeådalens Efterskole 6660 Lintrup Tlf. 7485 5333 · info@keskole.dk www.keskole.dk

Ladelund Efterskole 6600 Vejen Tlf. 7538 1006 · postkassen@ladelundefterskole.dk www.ladelundefterskole.dk

Produktionsskolen Vejen 6600 Vejen Tlf. 7484 6421 · jep@psvejen.net www.psvejen.net

6230 Rødekro Tlf. 7464 2026 · post@efasyd.dk www.efasyd.dk

Frøslevlejrens Efterskole 6330 Padborg Tlf. 7467 6644 · post@fle-skole.dk www.fle-skole.dk

Produktionshøjskolen Meritten 6200 Aabenraa Tlf. 7367 0270 · meritten@meritten.dk www.meritten.dk

Sundeved Efterskole 6200 Aabenraa Tlf. 7468 0311 · kontor@sundeved-efterskole.dk www.sundeved-efterskole.dk

Skibelund Gymnastik- og Idrætsefterskole 6600 Vejen Tlf. 7536 0751 · kontor@s-g-i.dk www.s-g-i.dk

VEJLE KOMMUNE Balle Musik- & Idrætsefterskole 7182 Bredsten Tlf. 7588 1205 · info@balle-efterskole.dk www.balle-efterskole.dk

Brejning Efterskole 7080 Børkop Tlf. 7586 2999 · kontor@brejning.dk www.brejning.dk

Midtjysk Efterskole 7361 Ejstrupholm Tlf. 7577 2333 · midtjysk@mju.dk www.mju.dk

Produktionsskolen 7200 Grindsted Tlf. 6113 6176 · produktionsskolen@billund.dk www.billund.dk

Tronsø Efterskole og Fri Fagskole 7200 Grindsted Tlf. 7532 0722 · mail@tronsoeskolen.dk www.tronsoeskolen.dk

Vandel Efterskole 7184 Vandel Tlf. 7588 5033 · kontor@vandelefterskole.dk www.vandelefterskole.dk

Vesterlund Efterskole 7323 Give Tlf. 7573 6111 · kontor@vesterlund-efterskole.dk www.vesterlund-efterskole.dk

75

FÆRDIG MED GRUNDSKOLEN

– OG HVA’SÅ?

Elever og deres forældre over hele landet finder inspiration og svar i Fremtidsparat – det digitale uddannelsesmagasin der udkommer hvert år i alle Danmarks 5 Regioner.

UNG

ANNE D D U S M DO

LSER UNGDOMSUDD

ANNELSER

UN

2018-2019

2018-2019

l e n ti m m o Velk dannelse d din u

OM

RE GI ON NO RD

REG

ION

SUDD

MID

TJY

ANNE

LLA

DEN 2018-2019 til Velkommen else din uddann

2018-2

0 19

Velko m m en din u ddann til else

REGIO N SJÆLL AND

REGIO

N SYD DA

SU

DD

8-

201 Ve 9 din lkom m R E S L E N N u A D UNGDOMSUD d d en t an nel il UNGD se O D JY LL AN M

V E D S TA O H N O I G RE

Følg os på Facebook: www.facebook.com/fremtidsparat

201

men til Velkom nnelse a d din ud

GD

NMAR

K

Fremtidsparat.NU

ND

LSER

AN

NE

LSE

R