Fremtidsparat Region Hovedstaden 2018/19 - UU Gribskov udgave

GRIBSKOV

UNGDOMSUDDANNELSE

2018-2019

KOMPETENT MEDBORGERSKAB Frederiksberg Gymnasium møder højskolen i ny profil På Frederiksberg Gymnasium har vi fra 2018 indledt en helt ny tilgang til gymnasieuddannelsen.

Vi sætter fokus på, hvad formålet med uddannelsen er, hvordan man arbejder i gymnasiet, og vi arbejder med at skabe stærke, forpligtende fællesskaber helt fra starten af. Det gør vi ved at tage på højskole to gange i 1.g! Første ophold er 1 uge, lige når skoleåret starter, andet ophold er et par dage efter grundforløbets afslutning i november, når studieretningerne starter.

På højskoleopholdene skal vi: • • • •

Arbejde kreativt og nytænkende med fagene Skabe stærke fællesskaber gennem idræt, musik, madlavning og kulturelle oplevelser Blive inspireret af spændende oplægsholdere og debattører Engagere alle på årgangen i at udvikle vores fælles skole gennem udvalg, events og faglige initiativer

Find dig selv i fællesskabet Faglig indsigt og kompetent udsyn Events, iværksætteri og socialt ansvar

Den nye profil præger hele uddannelsen – både i de enkelte fag og i større projekter på tværs med særligt fokus på: • • •

Social innovation i fællesskab med universiteter, professionsuddannelser og erhvervsliv Udlandsrejser med fokus på medborgerskab og udviklingsprojekter Masser af kulturelle og sociale events på skolen, som vi iværksætter i fællesskab

Hvis du har været på efterskole eller interesserer dig for fællesskaber, engagement, foreningsliv, politik eller andet frivilligt arbejde, så er FG lige noget for dig!

Sæt allerede kryds i kalenderen! Vi holder Åbent Hus d. 17. januar - og d. 19. januar for efterskoleeelever.

Profilen er støttet af Frederiksberg Fonden og A.P. Møller Fonden

INDHOLD Ungdommens Uddannelsesvejledning Velkommen til Fremtidsparat Gribskov Brug vejledningen Uddannelsesparathed Brobygning

9 10 10 12

Erhvervsuddannelser EUX faglært og gymnasial på samme tid EUD – et godt studiemiljø

34 52

Gymnasiale uddannelser STX – almen studentereksamen Højere Handelseksamen – HHX Højere Forberedelseseksamen – HF HTX – Teknisk studentereksamen

24 42 38 16

Andre uddannelser Her kan du blandt andet finde Team Danmark, Forsvaret, de Maritime Uddannelser, højskoler og meget mere.

62

Find ungdomsuddannelsen i din Region Ungdoms- & Erhvervsuddannelser i Region Hovedstaden 68 Efterskoler, produktionsskoler og frie fagskoler i Region Hovedstaden 74

LÆS OGSÅ:

TIL FORÆLDRE: Gode råd til forældre En verden af muligheder 2025 Der mangler 85.000 faglærte i

UDGIVER

Kim Ingwersen Forlaget KSI Tangmosevej 87 G 4600 Køge Telefon: 5627 7444 www.fremtidsparat.dk www.facebook.com/ fremtidsparat

8 13 53

REDAKTION Redaktør: Morten Hansen (DJ) Telefon: 2448 0023 redaktion@ua.dk

Sådan bliver du afklaret Du skal tage en uddannelse for din egen skyld

18 31

ANNONCER

Kim Ingwersen, kim@ua.dk

LAYOUT

Vestergaards.com

FREMTID

K SPARAT.D

3

KLAR TIL UDDANNELSE?

Start på Roskilde Tekniske Skole

T I: R A T S lde Roski Valby Høng

Læs om uddannelser, se datoer for åbent hus og infoaftener m.m. www.rts.dk Telefon 46 300 400

Man kan ændre retning undervejs Side 20

Smag på det inden du vælger Side 28 Sebastian knokler for OL-kvalifikation og svendebrev på samme tid Side 58

Spildesign er et håndværk Side 62 Smæk på, når fremtidens ledere bliver uddannet Side 48 Kostskolen Herlufholm Side 32 EUX-eleven Peter: Det er bare skidehyggeligt at gå på NEXT Side 26 Jeg har fundet mig selv – et år på efterskole Side 54

Nyt unikt samarbejde mellem erhvervsskoleog gymnasieelever Side 44

5

HF på Efterslægten – porten til din fremtid

På Efterslægten tager vi imod dig som den du er. Vi bruger tid på at lære at lære, og du får på to år adgang til alle videregående uddannelser – evt. suppleret med et halvt års ”uni-fagpakke”.

VÆLG Standard HF-klasse l Idrætsklassen l Film og musik i New York l Efterskoleklassen l World Aid-klassen l Krop og sundhedsklassen l Voksenklassen l

hfc.dk 6

HF-Centret Efterslægten · Efterslægtsvej 5 2400 København NV · Tlf. 3396 4000 · hfc@hfc.dk

INSPIRATION

TIL DIN FREMTID Du sidder nu med Fremtidsparat i dine hænder. Du er sikkert i gang med et af dine sidste år i folkeskolen. Og hvad skal der så ske? Du skal i gang med at vælge din ungdomsuddannelse!

Det er et stort og svært valg. Derfor har vi lavet Fremtidsparat, som en inspiration til din fremtid.

Folkeskolen er altså ved at være slut. Indtil nu har det meste været planlagt, men nu skal du selv til at planlægge din fremtid. Måske læser du dette sammen med dine forældre, derfor har vi også nogle gode råd med til dem. Sammen kan I finde masser af inspiration, få ideer og lægge gode planer, så du får den bedst mulige start på vejen ind i voksenlivet - en uddannelse! Hvad der er den bedste vej for dig, ja det ved du kun selv. Der er ingen opskrift. Du skal derfor skal lytte til dit hjerte, din hjerne og søge råd hos dine forældre og andre i din nærhed. Og så skal du læse Fremtidsparat - det vil hjælpe dig godt på vej.

For uddannelse ér meget vigtigt! Faktisk, så er uddannelse en af de vigtigste faktorer for at få et godt liv. Og ja, der er mange muligheder. “Hvad skal jeg dog vælge?”, tænker du sikkert. Er det en god idé, hvis jeg vil være håndværker. Svaret er ja! I fremtiden bliver der nemlig mangel på faglærte. Stor mangel. Men hvad nu hvis jeg vil på universitet…? Jo, det

kan sagtens lade sig gøre. Så skal du bare have en gymnasial uddannelse – og med EUX, så er det muligt at kombinere de to veje, den gymnasiale og den faglærte. Måske ved du allerede, at det vigtigste for dig er at arbejde med mennesker… uanset hvilken vej til fremtiden du higer efter, så kan læse om mulighederne på de følgende sider.

Mulighederne ér mange, hvad enten du gerne vil være håndværker, ud at rejse, på efterskole eller i gang med en handelsuddannelse. Vi har også en guide, som kan hjælpe dig - og dine forældre - med at træffe de svære valg om, hvad ungdomsårene skal bruges til, så du også bliver fremtidsparat.

Undervejs vil du finde eksempler på andre unge, som har været igennem processen. Der er mange muligheder, og vi kan ikke omtale alle muligheder, men vi forsøger at give dig et overblik, så du kan træffe et valg eller finde flere oplysninger.

Bagerst finder du en oversigt over alle uddannelsesmulighederne i dit nærområde, så du let kan komme videre med arbejdet. God læselyst!

Morten Hansen, redaktør Fremtidsparat

7

Gode råd til forældrene

HER KOMMER NOGLE GODE RÅD TIL, HVORDAN MAN KAN GRIBE DET AN, NÅR MAN SKAL TALE MED SIT BARN OM VALGET AF UNGDOMSUDDANNELSE. RÅDENE ER MENT SOM EN HJÆLP TIL AT FÅ EN GOD DIALOG OM UDDANNELSESVALGET. Fremtidsparat anbefaler • Snak med dit barn! Husk, at en stor del af en konstruktiv dialoger at lytte.

• Lær dit barn at vælge selv! Så lad være med at hjælpe dit barn med at vælge, hjælp i stedet dit barn med at finde ud af, hvad der er vigtigt for ham eller hende.

• Vær opmærksom på, at du som forældre måske har nogle overbevisninger, der kan stå i vejen for dit barns valg, så vær åben i din tilgang.

• Som inspiration kan du fortælle om din egen uddannelse og arbejde.

• Træk uddannelsesvalget ned på jorden! Nogle unge kan blive skræmt fordi de har hørt, at valget er så vigtigt for resten af deres liv, men erfaringen viser, at valget af ungdomsuddannelse kun er det første valg i en lang række valg, så der er mulighed for at justere senere. Det vigtigste er, at man vælger uddannelse til.

• Kig længere frem end ungdomsuddannelsen. Hvad skal ungdomsuddannelsen bruges til? Husk, at der ofte er flere veje til det man gerne vil være.

• Der er kommet mange flere muligheder siden dengang i selv skulle vælge, så sæt jer ind i mulighederne - gerne sammen med dit barn.

• Tag en snak om, hvad der er vigtigt for at få et godt liv. Job og uddannelse er ikke alt, men det har en stor indflydelse.

• Lyt til, hvad der interesserer dit barn og anerkend styrkerne. Kan dit barn lide at være kreativ, at nørkle med computer, at bruge tid på sport, at være sammen med børn, at vise omsorg, at være udendørs? Undersøg, hvilke uddannelser, der imødekommer dit barns styrker og ønsker.

• Stil for eksempel spørgsmål som: Hvad interesserer dig mest og hvorfor? I hvilke situationer har du oplevet, at du vidste og kunne mere end andre? Hvornår synes du, at det er sjovest at lære noget nyt? Hvordan vil du gerne bruge det, du er bedst til, i din fremtid?

Sørg for at dialogen foregår i en positiv og optimistisk stemning.

Og husk, at valget nu ikke betyder, at dit barn har valgt, hvad han eller hun skal bruge resten af sit liv til. Det er muligt at skifte branche senere i livet.

ÅBEN DØREN TIL VERDEN

Kreativ 10 klasse I Odense KOM TIL ÅBENT HUS SØNDAG DEN 30/9-2018 KL. 13-17 OG LØRDAG 19/1-2019 KL. 13-16 > SPILDESIGN & ANIMATION > FASHION DESIGN > KUNST & GRAFISK DESIGN

LÆS MERE PÅ WWW.ODENSEDESIGNAKADEMI.DK

Åbent hus d. 8. december kl. 10

Få en plads på

GLOBAL EDUCATION 10. klasse Global Education lærer dig om kulturmøder både fagligt og i praksis, og du får mulighed for både at rejse ud og for at være vært for besøgende udefra.

8

• • • •

Kulturmøder og -forståelse Undervisning primært på engelsk Studietur og udveksling Personlig udvikling, mod og samarbejde/teambuilding • Introduktion til det STX og til den internationale IB Diploma

www.herlufsholm.dk

Ørstedsgade 28, 5000 Odense I info@odensedesignakademi.dk I +45 66 12 21 45

UU i Gribskov Velkommen til ”Fremtidsparat – Gribskov 2018-2019”

Til forældrene Velkommen til onlinemagasinet ”Fremtidsparat – Gribskov”.

Magasinet her er lavet til alle elever i udskolingen. Som forældre spiller du nu en vigtig rolle i processen omkring dit barns karrierelæring.

Til eleverne

Derfor opfordrer vi til, at du orienterer dig i materialet, da krav Velkommen til onlinemagasinet ”Fremtidsparat – Gribskov”. og indhold på ungdomsuddannelserne hele tiden er i bevægelse og helt sikkert har ændret sig, siden du selv var i uddannelse.

Uddannelse er i dag mere nødvendigt end nogensinde før Derfor er materialet en rigtig god baggrund for samtalerne med for at få fodfæste på et arbejdsmarked, der hele tiden er under forandring. Nogle uddannelser forsvinder, nye opstår, dit barn. indhold og krav ændres. Det kan derfor være vanskeligt at Tidligere var fokus udelukkende på valget af ungdomsuddanskaffe sig et ordentligt overblik over mulighederne, når du nelse. I dag ved vi, at elevernes valgproces åbner sig, når du forlader grundskolen efter 9. eller 10. klasse. fokuserer på gode uddybende og nysgerrige spørgsmål til dit barn. For eksempel når de har været ude at opleve nogle af de Onlinemagasinet er lavet for at skabe overblik over ungmange forskellige vejledningsaktiviteter, der skal hjælpe dem på domsuddannelserne i Hovedstaden. Du kan sammenligne vej i deres karrielæring. indhold og krav på de uddannelser, der interesserer dig.

Fremtidsparat indeholder en lang række historier, som vil inspirere dig til at vælge din fremtid.

VIDEO

Frem for at spørge: Var det noget for dig? – så spørg fx: Hvad oplevede du? - Hvad overraskede dig? Hvilke kompetencer er vigtige at tilegne sig, hvis man skal gå på dén uddannelse eller have dét job…

Bliv meget mere inspireret i videoen.

Hvis dit barn er uddannelsesparat, er det nu dit ansvar, at ansøgningen til en ungdomsuddannelse bliver udfyldt og afsendt rettidigt. Du får information om processen direkte i din e-boks fra Undervisningsministeriet. Du kan også altid finde råd, hjælp og vejledning på ug.dk, hos Forældreguiden på facebook eller hos eVejledning.dk Studievalgsportfolio vedhæftes ansøgningen. Husk også at anføre evt. støttebehov.

9

Brug vejledningen

Hvis du har brug for vejledning om valg af uddannelse og erhverv, er der mange kilder til hjælp.

Uddannelsesguiden, ug.dk, bliver stadig udbygget med nye muligheder og eVejledning.dk er åben også om aftenen. UU – Ungdommens Uddannelsesvejledning – sørger for god kollektiv vejledning til alle unge og individuel vejledning til alle, der ikke er umiddelbart uddannelsesparate.

Danmark har et veludbygget vejledningssystem, som sikrer, at alle har mulighed for at planlægge uddannelses- og erhvervskarriere med en vejleder, enten personligt eller via eVejledning.dk.

Er du under 25 år, kan du få vejledning hos dit lokale UU-center. Find det her

Klik her

Formålet med vejledningen er, at du fuldfører den valgte uddannelse med størst muligt fagligt og personligt udbytte.

Uddannelsesparathed Alle elever skal fra 8. klasse have vurderet deres uddannel-

sesparathed i forhold til den uddannelse, de ønsker efter grundskolen. Det er en løbende proces, der har til formål at hjælpe med til at gøre alle parate til uddannelse efter grundskolen. Vurderingen sker ud fra dine faglige, personlige og sociale forudsætninger, der alle spiller en stor rolle for, at du kan fuldføre en ungdomsuddannelse. Derfor hænger vurderingen også tæt sammen med dine ønsker om uddannelse, og der sker en selvstændig vurdering for hvert ønske: • Når dine faglige forudsætninger vurderes, handler det om at undersøge, om du vil kunne følge med i de forskellige fag på ungdomsuddannelsen. I 8. klasse skal du have karakteren 5,0 i gennemsnit ved første standpunktsvurdering for at blive vurderet uddannelsesparat til de 3 årige gymnasiale uddannelser og 4,0 til EUD og HF. • De sociale forudsætninger kan blandt andet handle om, hvor god du er til at være sammen med de andre i klassen og til at samarbejde.

• De personlige forudsætninger kan handle om at kunne finde ud af at møde til tiden og være aktiv i timerne.

Hvis du ikke er uddannelsesparat, vil der altid blive lavet en plan for, hvordan du kan få hjælp til at blive det.

Hvis du og dine forældre er uenige i vurderingen efter 9. eller 10. klasse, kan I forlange, at vurderingen bliver afprøvet af et uddannelsessted, som udbyder den uddannelse, der

KOM TIL

EUD

FÅ DEN BEDSTE START PÅ KARRIEREN Med Eud Business bliver du hurtigt klar til en fremtid inden for butik, handel eller event. Du får en god grunduddannelse samtidig med at du udvikler dig personligt. Elevtiden i en virksomhed giver dig joberfaring, du kan skrive på dit cv, når du skal videre med din karriere.

Læs mere om Eud Business på rhs.dk

10

informationsmøde den 17. januar 2019

er søgt. Vurderes du herefter uddannelsesparat, rettes din uddannelsesplan, og den sendes til det ansøgte uddannelsessted.

Den praksisfaglige dimension vil indgå i den samlede uddannelsesparathedsvurdering som et tværgående perspektiv, der kan supplere den vurdering, som bygger på de faglige, personlige og sociale forudsætninger.

De praksisfaglige forudsætninger er: • Har eleven praktiske færdigheder og kreativitet • Kan eleven omsætte teori til praksis og forstå sammenhængene mellem del og helhed • Har eleven kendskab til, hvad der foregår på en arbejdsplads • Har eleven værkstedsfærdigheder Din søns/datters praksisfaglige forudsætninger kan ikke give anledning til at vurdere ham/hende ikke-uddannel-

11

sesparat. Men de kan godt betyde, at han/hun kan blive vurderet uddannelsesparat.

på en erhvervsuddannelse (EUD) eller et erhvervsgymnasium (HHX eller HTX).

Mentor

Formålet med brobygningsforløb er at: • du skal blive afklaret om dit valg af ungdomsuddannelse efter 9. eller 10. klasse • udvikle dine faglige og personlige forudsætninger • motivere dig til at vælge og gennemføre en ungdomsuddannelse.

Såfremt UU vurderer, at du har behov for støtte for at starte og gennemføre en ungdomsuddannelse, kan du få hjælp af en mentor. Det er en voksen, du kan tale med og få støtte fra i overgangen mellem grundskole og ungdomsuddannelse.

Økonomi

Undervisningen er gratis. Du skal dog være opmærksom på, at du på nogle ungdomsuddannelser selv skal betale for nogle materialer og aktiviteter, fx redskaber, arbejdstøj og studieture.Vent med at købe til du er begyndt på skolen.

Du kan få Statens Uddannelsesstøtte (SU) fra kvartalet efter din 18 års fødselsdag. Nærmere oplysninger kan findes på su.dk Du kan undersøge dine muligheder for at få rabat på din transport på: uddannelseskort.dk

Brobygning for 9.-10. årgang Hvis du er vurderet ikke-uddannelsesparat i 8. klasse, kan du komme i brobygning i 9. klasse på en ungdomsuddannelse efter aftale med din vejleder. I 10. klasse er det obligatorisk at deltage i mindst en uges brobygningsforløb. Hvis det ene forløb er på STX eller HF, skal du også i brobygningsforløb

Brobygning giver dig mulighed for: • selv at opleve studieforløbet ved at deltage i den faglige undervisning og møde elever og lærere • at gøre dine egne erfaringer med lektier, metoder, omgangsform, regler, skolemiljø m.m.

• at få kendskab til krav og muligheder for senere uddannelse • at få oplysninger, som du kan bruge i din obligatoriske selvvalgte opgave OSO i 10. klasse • at opnå merit for et eller flere fag.

Vil du vide mere?

På Uddannelsesguiden, ug.dk, kan du få meget mere at vide om de enkelte uddannelser. Du kan også spørge din vejleder fra UU eller ungdomsuddannelsernes studievejledere.

På uddannelsesstedernes hjemmesider kan du også læse om de enkelte ungdomsuddannelser i dit område.

FREDERIKSBERG HF-KURSUS

Professionsbachelor eller universitet?

– Du vælger selv!

Sønderjyllands Allé 2 • 2000 Frederiksberg Telefon 38 77 38 00 • www.frberg-hf.dk

12

En verden af muligheder Skal man vide hvad man vil resten af livet, når man går i 9. klasse? Absolut ikke, men en stigende gruppe af elever i udskolingen føler det som et stort pres, når de skal vælge ungdomsuddannelse. Vi må lære de unge at møde mulighederne med mod og nysgerrighed og som forældre spiller vi selvfølgelig en helt afgørende rolle.

indholdet og mulighederne i uddannelsessystemet. Det handler altså om læring, før det handler om valg, ellers ved hverken de eller vi, hvad valgmulighederne er og indeholder. Som forældre har vi en enestående mulighed for at være nysgerrige og gå på opdagelse sammen med vores børn i en verden, som er ny for dem og som har forandret sig meget siden vi selv tog en ungdomsuddannelse. Uddannelsesguiden, hjemmesider, åbent hus, åben virksomhed, vejledningsarrangementer – der er mange muligheder for at gå på opdagelse og for at lære.

Usikkerhed er normalt Påvirkningen fra omgivelserne og de sociale medier er stor.

Det succesfulde liv, hvor der er styr på det hele og alt er perfekt er en udbredt myte på de sociale medier. Som uddannelsesvejledere oplever vi ofte, at de unge bliver overrasket over, at andre end dem selv også er usikre og famlende når overgangen fra grundskole til ungdomsuddannelse nærmer sig. De tror, at de andre har styr på det. Det åbner op for nogle helt andre samtaler og perspektiver når usikkerheden og tvivlen inviteres indenfor og de unge på den måde oplever, at det er normalt at være usikker. Som forældre bør vi huske at dele den usikkerhed og de tilfældigheder, som har være en del af vores liv med vores børn. Fortællinger fra os selv, venner og andre i familien om den snoede vej fra folkeskole til der, hvor vi er i dag kan være med til at afdramatisere valget og mange gode erfaringer kan gives videre til inspiration for de unge.

Motivation, interesser og gode læringssituationer

Anders Ladegaard, formand UU DANMARK Er jeg bedre stillet, hvis jeg tager en gymnasial uddannelse på engelsk? Giver en EUX de samme muligheder for at læse videre som en HTX? Kan jeg tage dele af automatik- og procesuddannelsen i udlandet? Hvad betyder uddannelsesgaranti og fordelsuddannelser? Hvad bruger de min studievalgsportofolio til? Afgangseksamen og vil jeg stadig være uddannelsesparat? Skal jeg have 5 eller 4 i karaktergennemsnit? Hvornår vælger jeg studieretning? Er jeg mon klar til overgangskravene til hovedforløbet til gastronom?

Skal jeg starte på HF allerede efter 9. klasse?

Fokus på læring Ungdomsuddannelserne rummer en verden af muligheder og nye kommer hele tiden til. Vores fælles opgave som skoler, som uddannelsesvejledere og som forældre er at lære de unge mennesker om mulighederne. Lige så vel som de unge skal lære om synsvinkelskift i dansk, om Ohms lov i fysik og om geometri i matematik, så skal de også lære om

Når vi sammen med vores børn har været på opdagelse i uddannelsessystemet, lært om de mange krav og muligheder og vi har delt vores livserfaringer med dem, så er det blevet tid til at vælge. Hvad er jeg motiveret for og hvor ligger mine interesser? En god øvelse til at gå ombord i de spørgsmål kan være, at vi beder vores børn om at fortælle om 3 situationer fra deres skole, hvor de var særligt motiverede og hvor de lærte meget. Hvad skete der i situationen?

Hvad var opgaven? Hvilken måde arbejdede I på? Hvordan løste I opgaven? Hvad var din rolle? Hvad lærte du og hvad var du særligt optaget af? Svarene på spørgsmålene kan være en rigtig god hjælp til at undersøge hvilke ungdomsuddannelser, der matcher netop den måde at lære og arbejde på og derfor vil være et godt match til det som motiverer den unge og de interesser som den unge har.

Der er kun gode muligheder Der er meget debat og diskussion om uddannelser i Danmark i disse år og ikke mindst er der meget fokus på, hvad de unge vælger og gør. Det er godt, at vi har den diskussion for den bidrager til, at uddannelserne hele tiden arbejder med at blive dygtigere. Der er med andre ord ingen fælder at være bange for, derimod er der en verden af muligheder og det er gode muligheder alle sammen.

God fornøjelse med læringen og valget!

13

Region Hovedstaden ma TÆNK LIGE OVER DET, NÅR DU SKAL VÆLGE DIN UNGDOMSUDDANNELSE. UDVIKLINGEN I REGION HOVEDSTADEN VISER, AT FREM MOD 2025 KOMMER DER TIL AT MANGLE 32.000 FAGLÆRTE I REGION HOVEDSTADEN. DERFOR HAR REGIONEN IVÆRKSAT TRE MÅLRETTEDE INITIATIVER, DER SKAL GIVE FLERE FAGLÆRTE PÅ SIGT. VALGET AF UNGDOMSUDDANNELSE ER ET AF DE STEDER, HVOR MAN HÅBER DET ER MULIGT AT FLYTTE FLERE OVER MOD EN FAGLÆRT ERHVERVSUDDANNELSE. Af Morten Hansen Smede, tømre, murer, elektriker, men også Sosu-assistenter og en lang række andre fag bliver endnu mere efterspurgte i de kommende år. Ja, faktisk er der allerede mangel eller flaskehalsproblemer indenfor for eksempel bygge og anlægsfagene, hvor store offentlige byggerier som Metroen, letbane, supersygehuse og så videre, kræver mange faglærte. Og Sosu-assistenter er meget efterspurgte allerede nu.

Derfor er en faglært uddannelse – en erhvervsuddannelse et ret sikkert jobkort at spille i fremtiden. Det bliver svært at blive arbejdsløs, hvis man er faglært. Og i Region Hovedstaden kæmper man en kamp for at få flere unge til at vælge en erhvervsuddannelse.

Væk med det bevidstløse valg Kun 13,7 % af en ungdomsovergang vælger en erhvervsuddannelse i regionen. Lang de fleste søger mod en af de

14

gymnasiale uddannelser, men ”vi har en interesse i – som region – at der kommer flere faglærte. Frem mod år 2025 kommer der til at mangle 32.000 faglærte i Region Hovedstaden. Vores målsætning er, at 25% af en overgang skal vælge en erhvervsuddannelse,” siger Jette Als, der er specialkonsulent i Region Hovedstaden. ”Derfor vil vi gerne have, at der er flere unge som ikke bare pr automatik eller bevidstløst vælger gymnasiet.

De unge må gerne overveje om der er andre ungdomsuddannelser…” siger Jette Als. Copenhagen Skills, Byggeboxen og en meget aktiv praktikpladsindsats er tre af de store projekter, som Region Hovedstaden er med i, i forsøget på at lokke flere unge til erhvervsuddannelserne:

Tre konkrete initiativer – konkurrencer, leg og 5.000 nye praktikpladser I Region Hovedstaden har man med de tre konkrete initiativer forsøgt at gøre det mere attraktivt at gå den erhvervsfaglige vej frem for de traditionelle gymnasiale uddannelser.

angler 32.000 faglærte!

Med Copenhagen Skills, Byggeboxen og en målrettet praktikpladsindsats: ”Siden 2012 har vi haft fokus på praktikpladser. Det hjælper med til at forældrene får øjnene op for, at det er muligt at få praktikplads mange steder som mangler elever. Særligt inden for bygge og anlæg, hvor der er brug for faglærte til metrobyggeri, letbane etc. Der er i det hele taget meget gang i branchen. Siden 2012 i samarbejde med erhvervsskolerne skabt 5.000 nye praktikpladser i Region Hovedstaden. ”Byggeboxen er et andet initiativ, hvor vi skaber mere fokus på, at folkeskolens elever skal lære at kende erhvervsuddannelserne bedre…. Det er det nye sort… Fra Region Hovedstadens side er vi meget interesseret i at styrke samarbejdet mellem erhvervsliv og folkeskolerne,” siger Jette Als. ”Byggeboxen er en god metode til at åbne folkeskolelevernes øjne for, hvilke muligheder der er. Projektet henvender sig til 4. – 7. klasserne. Der er stor interesse for projektet og det bliver brugt rigtig meget. Vi håber at projektet vil give eleverne nogle erfaringer, som de vil bruge, når de kommer op i 8. og 9. klasse og skal i brobygning,” siger Helene Høj, der er projektleder fra Dansk Byggeri og fortsætter: ”Meningen er, at de efterfølgende dykker lidt længere ned i mulighederne og får lov til at komme et sted hen, hvor de ellers ikke får lov til at komme, for eksempel en byggeplads. Det kan give dem et perspektiv på hvilke muligheder der er, og at de selv kan være med til det

at skabe samfundets rammer – veje, bygninger og så videre. Vi vise at det er sjovt og svært, mens hvis man er dygtig kan man godt få lov til at være med,” siger Helene Høj.

Copenhagen Skills Copenhagen Skills er det tredje initiativ, som er et samarbejde mellem erhvervsskolerne, alle UU-centre og Region Hovedstaden. Indsatsen går ud på at lave en systematisk introduktion til erhvervsuddannelserne for 8., 9., og 10.klasser, i form af introdage på erhvervsskoler, vejledningspakker og fælles uddannelsesevents med skillskonkurrencer. Ideen er, at de unge på denne måde får øjnene op for erhvervsuddannelserne og de mange muligheder en faglært uddannelse giver. Som et fjerde initiativ er de fem regioner gået sammen om kampagnen Dit Barns Fremtid – en målrettet indsats for at øge søgningen mod erhvervsuddannelserne.

Det er nemlig ikke kun i Region Hovedstaden, at manglen på faglært arbejdskraft er ved at være et problem, det er en landsdækkende tendens.

På de næste sider kan du læse mere om både Copenhagen Skills og Dit Barns Fremtid.

15

HTX - Teknisk studentereksamen Htx-uddannelsen er en gymnasial uddannelse, hvor du får undervisning i en del almene fag men også i fag, hvor der lægges stor vægt på teknologi. Du kan starte efter 9. klasse, og uddannelsen varer tre år. Formålet med en HTX er, at du bagefter kan søge optagelse på en videregående uddannelse.

Du er selv med til at vælge nogle af de fag, du skal arbejde med i din skoletid, men der også er mange fag, som du skal have. Noget af undervisningen på htx foregår i værksteder og i laboratorier, hvor du i praksis afprøver de teorier, du lærer. Du kommer både til at arbejde selvstændigt og til at løse opgaver sammen med andre.

På det tekniske gymnasium får du både undervisning i almene fag og i fag, der handler om teknik, teknologi og kommunikation og it. Du lærer at gå i dybden med fagene, du lærer at tilegne dig ny viden, og du lærer at forholde dig kritisk til denne viden.

Undervisningen i gymnasiet vil bestå af en del klasseundervisning, men der vil også være gruppe- og projektarbejde,

hvor du/I arbejder selvstændigt med større opgaver. Særligt for undervisningen på htx er, at du får lejlighed til at afprøve en del af den teoretiske undervisning i værksteder og laboratorier.

Der vil være en del skriftlige opgaver i løbet af skoletiden, og du skal også regne med at skulle bruge meget tid på forberedelse og lektier. Mange skoler arrangerer temadage og fællesarrangementer på tværs af klasser og årgange og tilbyder studiekredse og lektiecafé.

På alle skoler kan du få rådgivning og vejledning, mens du går på skolen. Uddannelsen foregår på skoler i hele landet.

Eksamen I hvert skoleår er der både mundtlige og skriftlige eksaminer. I løbet af uddannelsen skal du til mindst 10 prøver, der alle tæller med i dit samlede eksamensresultat. Nogle vil være obligatoriske, fx skriftlig dansk og produktudvikling, og andre vil blive udtrukket. Når du har bestået din htx-eksamen, får du et samlet eksamensbevis, hvori dit gennemsnit står. Du kan ikke senere forbedre dit gennemsnit.

En htx består af fag på tre niveauer, A, B og C, hvor A er det højeste niveau. Du skal have mindst tre fag på A-niveau, og

Efterskolernes dag Åbent hus d. 30/9 kl. 13-17

SVENDBORG SØFARTSSKOLE Med kurs mod styrmand og maskinmester HF-Søfart (3 år) Skibsassistent (20 uger)

Linjefag:

• Gastronomi • Bage/ konditor

Bliv vært i din egen restaurant

• Musiker

med bandet på turne

• Mode & Design design dit eget tøj

• Esport

nyindrettet spillelokale

Tlf. 75 85 80 12 · Højskolevej 9 · 7100 Vejle info@skolenfor.dk · www.skolenfor.dk

16

STCW-kurser Grundkursus i røgdykning Genopfriskning af røgdykning Brandleder Brandbekæmpelse for skibsofficerer Søsikkerhed Overgade 6, 5700 Svendborg Tlf: 62210484 · info@svesoef.dk

www.svesoef.dk

der vil være krav til, hvordan du kan sammensætte dine fag.

Nogle fag vælger du selv, men størstedelen af fagene er obligatoriske.

Obligatoriske fag Der er en række obligatoriske fag, hvis du vælger en htx.

Læs mere her: https://www.ug.dk/uddannelser/gymnasialeuddannelser/teknisk-studentereksamen-htx

Adgangskrav for til HTX: I 8. klasse skal elever have et gennemsnit på 5,0 i deres afsluttende standpunktskarakterer for at opfylde de faglige forudsætninger for at blive vurderet uddannelsesparat til enten hhx, htx eller stx.

vurderingen i de lovbundne prøver for at kunne komme direkte på enten hhx, htx eller stx.

Alternativer for de få, der ikke bekræfter deres niveau ved afgangseksamen: • Hvis en elev ikke opnår gennemsnit på 5 i sine standpunktskarakterer i 8. klasse, men eleven formår at løfte sig i 9. klasse til at opfylde kravet, er det stadig muligt at komme ind på en treårig gymnasial uddannelse.

• Hvis en elev ikke er uddannelsesparat og heller ikke får over 6,0 i gennemsnit i de lovbundne prøver fra folkeskolens afgangseksamen, kan eleven forsøge at komme ind på en treårig gymnasial uddannelse gennem en faglig optagelsesprøve og samtale. (kilde: ug.dk)

Uddannelsesparathedsvurderingen (UPV) er en helhedsvurdering, der også omfatter elevens personlige og sociale forudsætninger.

I 9. klasse skal elever have et gennemsnit på 5,0 i de afsluttende standpunktskarakterer for fortsat at opfylde de faglige forudsætninger for at blive vurderet uddannelsesparate til de treårige gymnasiale ungdomsuddannelser.

I 2017 VAR DER 5.134 ANSØGERE TIL HTX I DANMARK særlige behov

”Ud i fremt iden – bogen for unge med særlige behov heder ne for uddan ” handl er om mulig nelse og beskæ ftigel se for den funkt ionsn edsæ store grupp e unge ttelse r, der ikke med har helt den samm for ungdo msud e vifte af mulig danne lser som heder de fleste har.

Det er mege t vansk elige valg om uddan skæft igelse, der nelse, bolig og skal træffe s af senere også beden unge, som ældre ne. Og der regel samm en er en jungl e af med forbeste mmel ser rundt i. og regle r, man skal finde

Grupp en af unge med særlige behov omfat ter unge, for at genne mføre der ikke har mulig en ordin ær ungdo hed msud danne lse. krav på en 3-årig Disse unge har særlig t tilrett elagt et retsungdo msud danne lse – forko rtet STU. STU er hjørn esten en i uddan nelse n af unge med særlig ger derfo r udgan e behov . Bogen gspun kt i STU og tagenne mgår uddan herun der visita nelse n fra alle vinkle tion til STU, den indivi duell e uddan r, beslu tning, juster nelse splan , indsti ing, koord inerin lling, g af uddan nelse nings timet allet og botilb ud, unde på STU, afbrydelse rvisog genop tagels nelse n og komp e af ungdo msud etencepapi ret. danBogen har et omfat danne lsesst eder tende regist er over for STU i hele lande udt.

for unge med særlige behov

Ud i frem tiden -bog en for unge med særl ige beho v 2019

BOGEN Ud i Fremtiden - bogen for unge med

10

Spørg småle t om egen bolig bliver aktue lt for mang med STU-forløb e unge i forbin et. Bogen genne delse mgår de forske regist er over botilb llige bofor mer ud i hele lande og har et t, især i tilkny tning til STU. Efter afslut tet STU skal den unge vider uddan nelse, andre e ud i fremt iden, i beskæftigel se. nogle i fortsa t Bogen genne mgår mer for beskæ ftigel sesm uligh de forske llige foreder for unge og omtal er virkso med funkt ionsn mhed er, der har edsæ ttelse r særlig t fokus på vej ind på arbej denn e grupp e dsma rkede t. unges

”Ud i fremt iden – bogen for unge med særlig e behov den unge og foræl ” er grund bogen drene, når perio for den fra grund skole vet skal lægge s n og ind i vokse til rette. nli-

0-0-5

Forla get KSI

ÅRGANG ”Ud i fremtiden - bogen for unge med særlige behov” handler om mulighederne for uddannelse og beskæftigelse for unge med særlige behov. Det er meget vanskelige valg der skal træffes af den unge, som regel sammen med forældrene, og der er en jungle af bestemmelser og regler, man skal finde rundt i.

ISBN 978-87 -99844

– BOG bogen ENfor FOR ung UNG e E MED SÆRLIGE BEHOV med særlige beh ov

Fra grundskolen

Et uundværligt opslagsværk for professionelle der har deres virke inden for dette område og for familier der selv står med udfordringerne inde på livet !

til voksenlivet

2019

Til afgangseksamen skal elever bestå og bekræfte deres faglige niveau fra uddannelsesparatheds-

Klik her og læs mere

240 sider spækket med oplysninger og hjælp til familier NYT I ÅR: Jobmuligheder efter STU – STB - Særligt Tilrettelagt Beskæftigelse / Samtlige specialefterskoler og andre skoler med særlige tilbud

Pris kr.

244,inkl. moms og forsendelse

BOGEN KAN BESTILLES PÅ VORES hjemmesideua.dk Her kan man læse de første 25 sider inklusiv indholdsfortegnelsen online.

17

Sådan bliver du afklaret FREMTIDSPARAT HAR SAMLET EN RÆKKE RÅD, SOM KAN HJÆLPE DIG PÅ VEJ FREM TIL DIT VALG AF UNGDOMSUDDANNELSE. Hvad skal vælge…? Der er så mange muligheder, så derfor har vi samlet en lille guide, som kan hjælpe dig igennem processen med at blive afklaret. Her kommer fem råd:

Råd nummer 1:

Hvad er du god til?

Alle mennesker har talenter. Ting de er gode til eller har mulighed for at blive gode til: • Er du god til arbejde med mennesker?

• Er du kreativ?

• Er du skrap med hænderne?

• Har du et kvikt hoved?

• Har du sans forretning?

• Er du bedst, når der er fart over feltet?

Dine talenter finder du oftest inden for det, du interesserer dig mest for og synes er sjovest. Men det kan også være noget, du ikke selv er bevidst om endnu.

Det handler blot om at skyde sig ind på det.

Det kan være en god idé at stille sig selv disse spørgsmål: • Hvad interesserer du dig mest for både i skolen og i fritiden?

• Hvornår har du det bedst med dig selv?

• Hvilke fag er du god til i skolen?

• Hvilke af dine fritidsaktiviteter er du bedst til?

Råd nummer 2:

Se alle mulighederne

Der er masser af uddannelsesmuligheder efter folkeskolen, og du skal vælge den uddannelse og karriere, som du har talent for og lyst til. Du skal ikke lade dig begrænse af andres forventninger – som for eksempel hvad der er tradition for i din familie eller omgangskreds, eller hvad der er passende karriereveje for kvinder og mænd.

Søg inspiration, og bliv klogere på dine valgmuligheder. Du kan læse mere om de mange muligheder, eller tage testen, hvis du vil inspireres til at se på uddannelser, du måske ikke har tænkt på før.

nelser er meget praktiske, andre er mere boglige. Nogle har optagelsesprøver, andre karakterkrav og andre igen har fri adgang.

På de næste sider her i Fremtidsparat, kan du få et overblik over hele uddannelsessystemet og læse mere om de enkelte uddannelser. De fleste uddannelsessteder holder åbent-hus-arrangementer. Det er en god og uforpligtende måde at få bedre kendskab til uddannelserne.

Råd nummer 4:

Spørg dine forældre

Det er din fremtid og dit uddannelsesvalg, men det kan være en god idé at spørge dine forældre til råds. De har kendt dig hele livet og vil dig det bedste.

Du kan blandt andet bruge dem til at hjælpe dig med at finde ud af, hvilke ting du er god til, og hvor dine talenter ligger. De kan også være med til at undersøge de konkrete uddannelsesmuligheder.

Men nogle forældre kan godt tænke meget traditionelt, når det handler om job, uddannelse og fremtid.

Vil de helst have, at du bliver det samme som dem? At du ikke vælger noget, der er alt for vildt?

Eller lytter de faktisk til, hvad du drømmer om?

Råd nummer 5:

Brug din uddannelsesvejleder

Alle unge under 25 år har en uddannelsesvejleder tilknyttet, og du er meget velkommen til at tage kontakt til vedkommende. Find ud af, hvem der er din personlige uddannelsesvejleder minvejleder.dk.

Uddannelsesvejlederne i UU-centrene kan give dig personlig vejledning, og de har stor viden om uddannelsesmulighederne. Måske har din lærer eller skole allerede en aftale om, at uddannelsesvejlederen kommer ud på din skole.

Råd nummer 3:

Du kan også få direkte og anonym vejledning over nettet. eVejledning har åbent dag, aften og weekend. Du kan frit vælge, om du vil kontakte eVejledning på mail, chat, sms eller telefon.

Undersøg uddannelserne

Besøg eVejlederne på

Der er sjældent kun en vej til drømmejobbet, og det er en god idé at undersøge flere forskellige uddannelsesveje. Du skal finde en uddannelse, der passer til dig. Nogle uddan-

18

evejledning.dk Kilder: fremtidenerdin.dk; Søndagsavisen og Fremtidsparat

10. klasse MAD

10. klasse VÆRKSTED

Ta’ en 10. klasse med spot på hotelog restaurationsbranchen og få praktisk erfaring, mens du styrker din faglighed.

Til dig, der lærer bedst i praksis og som vil udforske mulighederne ved en erhvervsuddannelse.

Bliv klar til en erhvervsuddannelse eller start erhvervsuddannelsens første grundforløb samtidig med din 10. klasse.

Rådhusvej 75A, 4540 Fårevejle | 23 65 73 44 | hrs@eucnvs.dk

HTX

HHX

Vi leger med droner og printer vores projekter i 3D. Kom og vær med.

Kom med på studietur til udlandet og bliv klædt på til fx at starte egen virksomhed.

EUX

EUD

Bli’ klædt på til både job og videregående uddannelse. Med en EUX kan du det hele.

Kom hurtigt ud i virkeligheden og tjen gode penge. Der er brug for dig ude i erhvervslivet.

J. Hagemann-Petersens Allé 22, 4400 Kalundborg | 72 290 500 | hero@eucnvs.dk | www.allikelund.dk

HTX - til dig, der vil være fx læge eller ingeninør HHX - til dig, der vil være fx advokat eller iværksætter EUX - til dig, der vil kombinere en erhvervsuddannelse med studenterhuen

Slotshaven 1, 4300 Holbæk | 72 290 200 | slotshaven@slotshaven.dk | www.slotshaven.dk

KOM TÆT PÅ VIRKELIGHEDEN TAG EN ERHVERVSUDDANNELSE ELLER EN EUX WWW.EUCNVS.DK | EUCNVS@EUCNVS.DK | 72 290 100

Holbæk og Kalundborg

19

D ME X EU

Eventkoordinator

Holbæk og Kalundborg

Holbæk og Kalundborg

D ME X EU

Handel med specialer

D ME X EU

Detail med specialer

Holbæk og Kalundborg

Kontor med specialer

Holbæk

Ernæringsassistent

Holbæk

Tandklinikassistent

Processkolen, Kalundborg

Vej- og godstransport

Holbæk

Processkolen, Kalundborg

D ME X EU

Tømrer

Audebo

Glarmester

Audebo

Audebo

Tagdækker

D ME X EU

Struktør

Holbæk

Holbæk

D ME X EU

Elektriker

D ME X EU

Murer

Audebo

Teknisk isolatør

Holbæk

Snedker

Holbæk

Bygningsmaler

Holbæk

Maskinsnedker

Processkolen, Kalundborg

Industrioperatør

Holbæk

Værktøjsmager

Holbæk

Holbæk

D ME X EU

Industritekniker

D ME X EU

Smed

Processkolen, Kalundborg

D ME X EU

Lager og terminal

N KU X EU

Procesoperatør

Holbæk

Personvognsmekaniker

D ME X EU

HCØ – FREDERIKSBERG

Man kan ændre retning undervejs Det er Nicolai Stevns Henriksen et godt eksempel på: Rygsækken er fyldt med redskaber og jeg har kunnet bruge hele dynen af hvad vi lærte herinde

NÅR 22 ÅRIGE NICOLAI STEVNS HENRIKSEN FORTÆLLE SIN HISTORIE TÆNKER MAN FØRST. HOLD DA OP, DET ER DEN LIGE VEJ, DIREKTE OG UDEN OMVEJE: HTX, UNIVERSITETET, KANDIDAT OG PHD. MEN LYTTER MAN LIDT EFTER, SÅ HAR HAN FAKTISK SKIFTET RETNING UNDERVEJS. SÅ DET HELE ER IKKE AFGJORT MED VALGET AF UNGDOMSUDDANNELSEN… Af Morten Hansen ”Jeg startede på HTX fordi jeg ville være ingeniør. Og samtidig havde min søster gået her og talte meget godt om stedet. Jeg tog på besøg til et åbent hus og fik en snak med nogle af lærerne om mine interesser, som dengang var meget over i det matematiske og fysiske. Hurtigt blev det klart for mig, at jeg skulle gå her. Det var faktisk det jeg valgte og udover det, så bor jeg lige herover, så det var hovedårsagerne til at jeg valgte HC Ørsted. At jeg så nu er endt et helt andet sted, det er meget skægt. Jeg er lige blevet færdig med en bachelor i idræt. Jeg havde overhovedet ikke idræt, da jeg gik her og nu er det dét jeg læser, griner Nicolai. Vi sidder på 5. sal med udsigt over Frederiksberg og København. HC Ørsted har til huse på de tre øverste etager 5., 6. og 7. etage ”lokalerne er måske ikke det vilde, men udsigten er rigtig god, siger Nicolai. Og sætningen har flere betydninger: Udsigten ér god, når man kigger ud af vinduet. Men udsigten er også god, faktisk rigtig god, hvis det er fremtiden vi taler om. Livet efter HTX:

20

Hvordan var det at gå her?

Det var sådan, at lærerne kommer og de har en dagsorden med, at de vil virkelig gerne lære dig noget. De har virkelig også nogle forventninger til, at det er det her vi skal kunne.

Og nogen synes måske at det er for meget, at de har så høje forventninger til os, men det du får ud af det er, at du senere får et meget nemmer studieliv. I den forstand at du får en masse studieteknikker, så når du kommer videre på universitet eller hvor man ellers skal læse, så har man en kæmpe rygsæk med redskaber til hvordan du skal gå i skole.

Alt sådan noget med notatteknik, hvordan organiserer du din tid. Planlægning af skole og fritid. Der lærer du alle teknikkerne her.

Så senere kan du bruge meget mere af din energi på at fordybe dig i det faglige. Så selvom du skifter fagområde, så…. Ja så har jeg kunne bruge hele dynen af hvad vi lærte herinde. Hvordan arbejder du i gruppe, de forskellige roller, notatteknik – når man sidder til en forelæsning på 90 min.

Hele det der med at gennemgå en videnskabelig artikel, det arbejder vi også med. Og der kan jeg se, at nogle af

de andre jeg går på studie med, de mangler – fra STX for eksempel – de mangler nogle af de her redskaber, som jeg har i rygsækken herfra.

Nicolai har både mens han gik på HTX og efterfølgende ofte fortalt om sine erfaringer til åbent hus arrangementer. ”Jeg skal til at læse kandidat nu i noget, der hedder humanfysiologi på Københavns Universitet. Det er ikke i en helt andet boldgade…. smiler han og fortsætter: ”Mit fokus var på at blive ingeniør.” Men undervejs i HTXen opdager Nicolai nye muligheder. ”Jeg vidste faktisk ikke at man kunne læse idræt, jeg havde ikke undersøgt det… Jeg har selv spillet meget fodbold – siden jeg var fire år, så det er 18 år. Så jeg har den fodbold del, som måske er lidt kontra det der ellers er her. Jeg har også været badmintontræner – jeg havde faktisk ikke undersøgt det, så jeg vidste ikke, at man kunne læse idræt. Og jeg havde overhovedet ikke idræt, da jeg gik her.”

Har man overhovedet tid til at have et liv ved siden af?

Jeg har gået tre år og har taget den linje, der hedder Matematik og Fysisk, som var min store interesse på daværende tidspunkt. Og det var en af grundene til at jeg tog det her, fordi jeg vidste, at de var kendt for at have en matematik og fysik linje, som var meget dybdegående i den naturvidenskabelige del af det.

Jeg vil sige, der er rigelig tid til at være social ved siden af. Det variere over tid i løbet af de tre år. I perioder er der måske meget travlt, men så er der mere stille på andre tidspunkter. Også forskelligt fra lærer til lærer.

Da vi kom op i 2. og 3. g så var der ugentlige arrangementer, hvor vi gik herover på det vi kalder højen – en lille græsplænen ved CBS, hvor vi så drak en sodavand eller øl og det er på tværs af de forskellige linier og uddannelses institutioner. Så sad vi og snakkede sammen.

Du var meget sikker da du valgte ungdomsuddannelse?

Ja, jeg gik direkte fra folkeskole til gymnasiet og direkte til universitet og nu direkte på kandidaten. Det lyder meget strømlinet…? Det gør det, men jeg var da i tvivl og skifter fagområde undervejs, men jeg havde lyst til at studere og følte mig egentlig ikke skoletræt. Bliver ikke så belastet af det, for studieteknikkerne går jo at jeg ikke kører træt i skolearbejdet så hurtigt.

HTX gør dig selvkørende ”Man skal vælge HTX fordi det er det der gør dig absolut mest egnet til at gå på universitet bagefter. Og skal du ikke på universitet så har du en rygsæk med meget anvendelige redskaber, næsten uanset hvad du skal bagefter. Selvfølgelig er STX lidt mere social – det ved jeg fra min kæreste, som tog STX. Og det var det rigtige for hende. Men det der med at være selvkørende, det bliver du her, og det skal man jo være for at kunne gå på universitet, der er ikke nogen som gør tingene for dig, du skal selv finde ud af det hele…. For eksempel at melde dig til eksamen. Jeg går på universitetet sammen med en, der har en HTX fra Holstebro. Og vi har meget den samme oplevelse af fordelene,” bedyrer Nicolai.

Planen er at gå videre med en phd, hvis det er muligt, men jeg skal først ud at arbejde og rejse lidt. Jeg vil gerne hvad kan man med fysisk aktivitet gøre ved folkesundheden. Jeg har skrevet bachelor-opgave om type 2 diabetes og fysisk aktivitet betydning for at mindske generne ved sygdommen, fortæller Nicolai Stevns Henriksen, 22 år.

21

Bygningskonstruktør på KEA DA ANNA ÅBNEDE DØREN TIL EN ERHVERVSUDDANNELSE, ÅBNEDE DER SIG EN VERDEN FULD AF MULIGHEDER

Først valgte hun at gå ud af gymnasiet, så droppede hun sin drøm, men så landende Anna Axelsen på en vej belagt med savsmuld, fysisk arbejde og masser af faglige udfordringer “Bare jeg også turde,” lød det fra en af klassekammeraterne, da Anna Axelsen i midten af 2. g meddelte, at hun ville noget andet end gymnasiet. Det undrer stadig den i dag 25-årige møbelsnedker, at flere af kammeraterne dengang så hendes valg som sejt, og at flere ytrede en hemmelig drøm om også at turde gå en anden vej end gymnasiet.

“Det handlede meget om den der fordom om, at gymnasiet åbnede en masse døre, men en erhvervsuddannelse kun åbnede én. Men sandheden er jo, at når du åbner én dør, så er der altid en masse døre bag den,” siger Anna Axelsen.

22

Hun vidste det egentlig godt allerede i folkeskolen, men i Vedbæk, hvor Anna kommer fra, går langt de fleste i gymnasiet efter folkeskolen, så det gjorde Anna også, selvom hun i virkeligheden hellere ville gå på en mere praksisnær uddannelse, hvor hun kunne koble teori sammen med virkelighed.

“Jeg har svært ved tal og kan godt komme til at bytte om på dem. På møbelsnedkeruddannelsen arbejder du med formler, fx i forhold til at kunne indstille maskinerne korrekt. Så forstår du ikke at bruge formlen, bliver din stol skæv. Det har en klar konsekvens, og så lærer du jo lynhurtigt at forstå de tal. Det gav bare så meget mere mening.”

Anna Axelsen er 25 år. Hun er uddannet møbelsnedker fra Roskilde Tekniske Skole. I øjeblikket er hun ved at videreuddanne sig til bygningskonstruktør på KEA. Hun arbejder et par gange om ugen i sin families virksomhed, Optoglas, der laver forsatsvinduer. Anna Axelsen tager desuden ud på folkeskoler og fortæller elever fra 7-10. klasse om hendes vej og valg af uddannelse, da hun også er en af Erhvervsskolernes ElevOrganisations rollemodeller.

Drømte om at fotografere vilde dyr, men endte med at lave møbler Oprindeligt drømte Anna Axelson om at blive filmfotograf.

Hun har altid været fascineret af dyr og tanken om, at komme helt tæt på naturens forunderlige skabninger og fange dem i deres mest fascinerende øjeblikke tiltalte hende, så hun begyndte på en filmlinje på en højskole. Men nogle gange fortoner drømme sig, når de bliver gjort til virkelighed.

“For at få det fede billede af et eller andet specielt dyr, der kommer ud af en grotte - skal du virkelig sidde stille og bare vente og vente. At være naturfotograf er ikke så actionpacked, som det bliver klippet til.”

Så hun lukkede døren til fotografdrømmen, og da flere af vennerne fra højskolen var begyndt på en snedkeruddannelse, blev hun nysgerrig.

“Jeg ville gerne i gang med noget. At arbejde med træ lød fedt.

Det var relativt let at komme ind dengang, og jeg kunne få SU.” Så fra at have været stensikker på sin uddannelsesvej havde virkeligheden og tvivlen nu ført hende i en helt anden retning. Anna begyndte derfor på møbelsnedkeruddannelsen, og det var en ny verden, hvor hun bl.a. mødte en lærer, der virkelig forstod at motivere og udfordre hende.

“Vi lavede de vildeste ting, og det var helt vildt fedt. Det fascinerende ved at arbejde med træ er, at du transformerer et træ - en levende organisme - til noget fuldkommen andet. Den der transformeringsproces er vildt fascinerende.”

Den videre vej Anna Axelsen blev udlært 31. marts 2017 og har valgt at åbne endnu en dør. For Anna vil være bygningskonstruktør, så lige nu lærer hun at planlægge og koordinere store bygge- og anlægsprojekter.

Hun bor i København i en lejlighed, som hun selv har sat i stand fra bunden, og er glad for, at hun dengang turde ændre retning og finde den vej, der passede bedst til hende.

Hun håber, at hendes historie kan være med til at vise andre unge og deres forældre, at der findes mange muligheder, og at erhvervsuddannelserne også kan åbne døre til en spændende fremtid med mange faglige udfordringer.

Det er netop det, som kampagnen Ditbarnsfremtid er med til at sætte fokus på, for som Anna Axelsen siger, så vejleder forældrene deres børn i den retning, de kender og er tryg ved, og det er typisk mod gymnasiet. Men hun synes, at der er ved at ske en ændring.

“Der er ved at ske et holdningsskifte i forhold til at vælge en anden vej, end den de fleste vælger. Jeg får meget respekt for mit valg - også fra forældre, men da jeg startede på snedkeruddannelsen var jeg virkelig en af de få, der turde tage springet,” siger Anna Axelsen.

23

STX – almen studentereksamen Med en almen studentereksamen (stx) får du en bred viden om mange forskellige fag. Du kan starte efter 9. klasse, og uddannelsen varer tre år. Med en STX kan du bagefter søge optagelse på en videregående uddannelse.

Du er selv med til at vælge nogle af dine fag, men der er også mange fag, som du skal have. Dette inden for både naturvidenskab, sprog, kultur- og samfundsforhold. Du kommer både til at arbejde selvstændigt og til at løse opgaver sammen med andre.

Stx giver dig et bredt adgangsgrundlag til de videregående uddannelser på alle niveauer og inden for alle videnskabsområder.

Via dit valg af valgfag og studieretning er du selv med til at forme din uddannelse. Du lærer at gå i dybden med fagene, du lærer at tilegne dig ny viden, og du lærer at forholde dig kritisk til denne viden.

Undervisningen i gymnasiet vil bestå af en del klasseundervisning, men der vil også være gruppe- og projektarbejde, hvor du/I arbejder selvstændigt med større opgaver. Der vil være en del skriftlige opgaver i løbet af skoletiden, og du skal også regne med at skulle bruge meget tid på forberedelse og lektier.

Mange skoler arrangerer temadage og fællesarrangementer på tværs af klasser og årgange og tilbyder studiekredse og lektiecafé.

På alle skoler kan du få rådgivning og vejledning, mens du går på skolen. Uddannelsen foregår på gymnasier fordelt over hele landet.

Eksamen I hvert skoleår er der både mundtlige og skriftlige eksamener. I løbet af uddannelsen skal du til mindst 10 prøver, der alle tæller med i dit samlede eksamensresultat. Nogle vil være obligatoriske, fx skriftlig dansk og almen sprogforståelse, og andre vil blive udtrukket. Når du har bestået den almene studentereksamen, får du et samlet eksamensbevis, hvori dit gennemsnit står. Du kan ikke senere forbedre dit gennemsnit.

En stx består af fag på tre niveauer, A, B og C, hvor A er det højeste niveau. Du skal have mindst fire fag på A-niveau. og der er også krav til, hvor mange fag du skal have i alt, og hvordan du kan sætte dem sammen. Nogle fag vælger du selv, men størstedelen af fagene er obligatoriske.

Obligatoriske fag Der er en række obligatoriske fag, hvis du vælger en stx.

Klik her og læs mere

I 2017 VAR DER 30.177 ANSØGERE TIL STX I DANMARK 24

KARRIERE I ET BYGGE­ CENTER? HANDEL? SALG? LOGISTIK? LEDELSE? DU HAR ALLE MULIGHEDER I ET BYGGECENTER. TAG DET FØRSTE SKRIDT NU PÅ KARRIERESTIGEN.DK

25

EUX-eleven Peter: Det er bare skidehyggeligt at gå på NEXT KOMBINATIONEN MELLEM PRAKTIK OG SKOLEFORLØB, STUDIEMILJØET OG DET FEDE SAMMENHOLD MED KLASSEKAMMERATERNE BETYDER, AT 20-ÅRIGE PETER HARTUNG ALDRIG HAR VÆRET I TVIVL OM, AT EUX TØMRER-UDDANNELSEN HAR VÆRET DET RETTE VALG FOR HAM. Hyggelige fredagscaféer. Sjove skolefester. Spændende og fællesskabsstyrkende introture og studieture. Ingen af delene bør måske være grund nok til, at man sætter kryds ved en bestemt ungdomsuddannelse. Men faktisk er det noget af det, der kan være med til at sikre, at man trives på en uddannelse og gennemfører den. Det er i hvert fald 20-årige Peter Hartungs erfaring, der til sommer bliver færdig som EUX tømrer. ”Vores fredagscaféer er med til at skabe fællesskab. Og at vi har været på introtur til Berlin og på studieture til Budapest og London gør bare, at jeg synes, det er skidehyggeligt at gå på NEXT. Det har givet et enormt godt socialt sammenhold, og det gør også, at man lærer sine lærere bedre at kende og føler sig tryg ved at gå til dem,” forklarer han.

Bliver aldrig træt af noget, fordi uddannelsen er så afvekslende Peter Hartung var ellers lidt i tvivl om, hvad han skulle vælge efter folkeskoletiden i Gentofte. Han var skoletræt og ville gerne bruge sine hænder noget mere. Samtidig ville han gerne holde alle muligheder åbne. Og så var det, han fik øje på muligheden for at tage tømreruddannelsen som EUX, så han på fire år kunne nå at få både et svendebrev og en studenterhue i hånden. ”Det har været superfint. Man bliver aldrig træt af noget, fordi det veksler mellem praktik på en virksomhed og skoleforløb her på skolen. Og man følger den samme klasse hele tiden, så man kan have kammerater og sammenhold på samme måde, som man har på enhver anden gymnasial uddannelse. For selv, når vi er ude og arbejde på vores lærepladser, holder vi kontakt og har holdt for eksempel grillaftener og julearrangementer,” siger Peter Hartung.

Det sociale løfter det faglige niveau At der på NEXT bliver lagt meget vægt på alt det sociale og ”de bløde værdier” i studiemiljøet, er dog ikke kun lig med sjov og ballade. Peter Hartung mener faktisk, at det er med til at løfte hans faglige niveau. ”Fordi vi har lært hinanden så godt at kende, er vi også rigtig gode til at hjælpe hinanden og opmuntre hinanden i klassen. Vi laver for eksempel ofte lektier i grupper eller hjælper hinanden med nogle af de praktiske opgaver. Og lærerne herude er unge,

26

friske og sjove – der er ikke noget tørt gymnasielæreragtigt over dem. De er gode til at kombinere og forklare, så man forstår, hvad al teori skal bruge til i praksis,” siger han.

EUX kan bruges til så meget Selv om EUX tømrer-uddannelsen har været lige i øjet for Peter Hartung, regner han ikke med, at han skal være tømrer resten af livet. Lige nu overvejer han lidt at læse til ejendomsmægler i stedet. Men uanset hvad det ender med, mener han, at hans ungdomsuddannelse har været med til at klæde ham på. ”Jeg har fået både praktiske og boglige færdigheder, som jeg kan bruge til at komme i job eller læse videre med. Og hvis det for eksempel ender med, at jeg vil være ejendomsmægler, er det jo et kæmpeplus, at jeg kan se mulighederne i en bolig og rådgive købere om istandsættelse,” siger Peter Hartung og fortsætter: ”Faktisk tror jeg, det er en fordel ved erhvervsuddannelserne, som mange – især ikke forældre – har fået øjnene op for. At man kan bruge dem til vildt meget forskelligt. Det er ikke en endestation. Tværtimod.”

Malthe svejser vindmøller til gymnasieprojekter MALTHE OLIVER KOFOED ER EN AKTIV DEL AF CAMPUS BORNHOLMS NYE TVÆRFAGLIGE SAMARBEJDE, HVOR ERHVERVSSKOLE- OG GYMNASIEELEVER SAMARBEJDER OM PROJEKTER. “DET ER SJOVT AT MØDE NOGEN FRA ANDRE FAG OG DELE UD AF SIN FAGLIGHED,” SIGER HAN En af de mere udfordrende opgaver Malthe Oliver Kofoed har fået under sin smedeuddannelse på Campus Bornholm var at svejse en vindmølle til nogle medstuderende fra HTX-uddannelsen. Ikke at det på nogen måde var svært at svejse en minimodel af en vindmølle, men det at skulle samarbejde med HTX-elever, der har en langt mere teoretisk tilgang til verden, var noget nyt.

“De kom med en helt anden tilgang og at forstå deres tanker og idéer ud fra den hjemmelavede plantegning, som de kom med, var en sjov udfordring,” siger Malthe Oliver Kofoed.

Malthe kunne sagtens selv være gået gymnasievejen, og selvom Malthes mor gerne havde set sin søn tage en gymnasial uddannelse, valgte han som fjerde generation at holde familiens smedetraditionen i hævd. Han er 20 år og færdig med andet hovedforløb - og lige nu i praktik hos Jensen

i Rønne. Her er der mange smede, og derfor bliver der også talt i et lidt indforstået fagsprog - noget som han ikke tænkte så meget over, før han var med i det tværfaglige projekt med HTX elever. Men her fik han ørene op for at hvert fag har sit sprog.

“Jeg blev nødt til lige at skrue lidt ned for mine egne fagtermer - det er jo ikke alle, der lige ved hvad en skævbidder er. Den forståelse for, at andre ikke altid deler min viden, kan komme mig til gode, hvis jeg en dag får et job, hvor jeg fx har kundekontakt.”

Gensidig respekt Netop dette at lære at tale og forstå hinandens sprog har været en øjenåbner for Malthe - han har selv fået en større forståelse for HTX’ernes måde at tænke på. Og den gensidige forståelse gav også respekt.

“Der var ingen fordomme, som der jo ellers godt kan være mellem os på

erhvervsuddannelserne og dem, der går i gymnasiet. Vi mødtes typisk lidt før i innovationsværkstedet og spiste sammen, hvilket var med til at styrke det sociale. Vi havde det bare super hyggeligt.”

Hjalp designstuderende Samarbejdet med HTX’erne er ikke det eneste tværfaglige projekt, som Malthe har været med i. Da en designsstuderende fra København skulle have produceret en sofa, hjalp Malthe og en lille gruppe af smedeelever. Det var en af de lidt anderledes gruppeopgaver, som nu er udstillet på et designmuseum.

“Jeg skal tænke på en anden måde, når jeg arbejder sammen med folk fra en anden faggruppe, for de ved ikke altid, hvad der kan lade sig gøre i virkeligheden. Det betyder, at jeg får en form for ekspertrolle, hvilket er både sjovt og lærerigt.”

27

LANDBRUGSELEV

Maja: At vælge landbrugsuddannelsen på skolen var verdens bedste beslutnin

19-ÅRIGE MAJA THOMSEN FRA HEDEHUSENE ER SLET IKKE I TVIVL OM, AT DET VAR HENDES LIVS BEDSTE BESLUTNING AT VÆLGE LANDBRUGSUDDANNELSEN OG FLYTTE IND PÅ SKOLEHJEMMET PÅ LANDBRUGSSKOLEN SJÆLLAND – ROSKILDE TEKNISKE SKOLE. HER HAR HUN BÅDE FUNDET FANTASTISKE NYE VENNER OG FÅET KARAKTERERNE TIL AT HOPPE FLERE TRIN OPAD. ”Her er altid nogen at snakke og hygge med, så jeg har fået rigtig mange nye, tætte venner. Her er altid nogle voksne at tage fat i, hvis man har en dårlig dag. Og så elsker jeg bare at bruge mine hænder, være ude og arbejde med dyrene.”

Det fortæller 19-årige Maja Thomsen fra Hedehusene, som er begejstret for landbrugsuddannelsen – og ikke mindst

28

det at være flyttet hjemmefra og ind på det skolehjem, som er tilknyttet uddannelsen. Normalt skal man have fem kvarter til skolen for at bo her, men alle, der går på landbrugsuddannelsen, har automatisk mulighed for at bo her. Og det tilbud, tog Maja straks imod:

Man bliver som en familie På landbrugsskolen er studiemiljøet indrettet sådan, at det faglige og det sociale kan spille sammen. Undervisningslokalerne ligger tæt på de hyggelige fællesrum, hvor man kan spille pool eller klaver og se film og den lille hal, hvor de ofte spiller badminton og volleyball. Og kantinen, hvor der serveres mad fem gange om dagen, ligger som hjertet midt mellem værelsesfløjene og resten af skolen.

n og flytte ind ng

”Det er så hyggeligt, at man næsten kan glemme at tage sine hjemmesko af, når man går fra værelset og ned til timer. Men lærerne holder nu på, at man altså ikke må dukke op med sin dyne og i nattøj. Når vi har timer, skal der være orden på det. Men det er superrart, at man altid føler sig hjemme her,” fortæller Maja og fortsætter: ”Det bedste er, at når man har brug for at trække sig tilbage, kan man gøre det, for jeg har et eneværelse. Men samtidig er der altid nogle, der er parate til at hive en med til noget.

Man får ikke lov til at sidde og være ked af det eller føle sig alene. Alle er meget opmærksomme på hinanden og spørger, hvis de kan se, man har en dårlig dag. Både de andre unge og de voksne. Man bliver som en lille familie her.”

Kan gå ned i stalden om aftenen En anden del af uddannelsen, som også flyder ind i fritidsaktiviteterne på skolehjemmet, er den tilhørende gård med grønne marker, store maskinhaller og staldene med køer og får. Den ligger kun få hundrede meter fra værelsesfløjene og undervisningslokalerne. ”Det er en landmand, som er driftsleder på gården, og han er super. Vi har alle sammen vagter, så vi kan hjælpe ham med at fodre og passe dyrene. Nu har fårene lige fået lam, og så kan vi også sagtens finde på at gå derned om aftenen og sidde med dem. Det er virkelig dejligt,” forklarer Maja Thomsen.

Studiemiljø har indflydelse på det faglige niveau At der er så meget fokus på at skabe et godt studiemiljø på hele skolen – og ikke mindst for dem, der bor på skolehjemmet – betyder ikke bare, at man får nye venner og har det sjovt. Maja Thomsen føler også, det har været med til at løfte hendes faglige niveau. På landbrugsuddannelsen føler hun sig tryg, set og hørt og får pludselig 10-taller på stribe og er vild med komplicerede fag som biologi og fysik.

”Det har været de 40 bedste uger af mit liv at bo her. Jeg trængte til at komme hjemmefra, stå på egne ben og få mere frihed. Men samtidig var det også virkelig rart at vide, at jeg skulle bo sammen med mange andre unge – og at der altid var voksne til stede, hvis man trængte til at snakke om noget,” forklarer hun. Begge dele betyder også meget for hendes forældre – de ved, at hun har det godt, når hun er på skolen.

”Vi har bare nogle vildt gode lærere, som kan forklare os tingene på en ny og sjov måde. Så vi kan forstå, hvad vi skal bruge tingene til i hverdagen og på jobbet som landmand,” forklarer Maja Thomsen.

Netop nu er hun ved at finde læreplads, og når hun er færdig med uddannelsen, drømmer hun om at blive selvstændig og få sit eget svinehold en dag.

29

HighSchool 2018 –19

Få 2.000,- i rabat Når du ansøger før 1/12 og henviser til denne annonce

Hvorfor into ? ! ! ! ! ! !

Mere end 30års erfaring Altid kontaktperson ved destination Personlig kontakt og service Både Welcome camp og O-weekend Fair og gennemsigtige priser Støtte både før, under og efter

HUSK

Hos into får du altid et

! , DO IT it m a e r Don’t d

uforpligtende og gratis interview

| Facebook: IntoHighSchool | Instagram: intohighschooldk | Tlf.: +45 7734 7708 | www.into-highschool.dk |

ARGENTINA

AUSTRALIEN

FRANKRIG HOLLAND SKOTLAND

SPANIEN

IRLAND BRASILIEN UNGARN

CANADA ITALIEN

COSTA RICA

ENGLAND

NEW ZEALAND POLEN

THAILAND TYSKLAND

USA

INDLÆG TIL FREMTIDSPARAT

Du skal tage en uddannelse for din egen skyld EN GOD UDDANNELSE GIVER DIG FRIHEDEN, KUNDSKABERNE OG INDSIGTEN TIL AT FORFØLGE DINE MÅL OG DRØMME. Af Merete Riisager, Undervisningsminister Kære elev i 9./10. klasse.

Den bedste gave et samfund kan give til ungdommen, er et godt uddannelsessystem. Sådan et har vi i Danmark, og nu er det din tur til at vælge, hvilken ungdomsuddannelse duønsker at begynde på efter sommerferien. Uddannelse er vejen til frihed, fordi den giver dig kundskaberne og indsigten til at deltage aktivt i samfundet og forfølge dine mål for fremtiden.

Skal det være en erhvervsuddannelse,eux, hf eller en teknisk, merkantil eller almen studentereksamen?For nogle unge er valget let. For andre overskygger frygten for at vælge forkert nærmest glæden over at have så mange muligheder at vælge imellem.Jer vil jeg minde om, at kursen kan justeres undervejs. Når du uddanner dig opstår nye erkendelser og indsigter, og det kan føre en af nye veje.Det tager det danske uddannelsessystem højde for.

Du skal tage en uddannelse for din egen skyld. Ikke fordi dine forældre ønsker det, fordi politikerne siger det, eller fordi det er godt for samfundet. Spørg endelig andre til råds, men træf det uddannelsesvalg, som du kan se dig selv i.

Dit valg af uddannelse handler om meget mere end, hvad du kan blive til. Det handler om, hvilken viden du vælger at fordybe dig i. Det, du bliver dygtig til, er også den du er.

Som ung vil man gerne have muligheden for at definere sin egen tilværelse. Det kan jeg godt forstå. Sådan har jeg det også.

Derfor er det vigtigt, at du sætter dig ind i de mange muligheder, der er for at få en god uddannelse. Og det er vigtigt, at dine forældrebakker op. Med mere end 100 erhvervsuddannelser inklusiv eux, et nyt og mere målrettet hf, samt 3-4 studieretninger på hver af de gymnasiale uddannelser, er

der ingen, der har det fulde overblik på forhånd. Det tager tid at få. Men den tid du investerer nu, er givet godt ud.

Skal jeg fremhæve en bestemt ungdomsuddannelse, så må det blive eux. Her kan du få det bedste fra to verdener.

Du kommer ud med et svendebrev i hånden og en studenterhue på hovedet. Om du ønsker at tage et faglært arbejde eller læse videre på samme vilkår som unge med en gymnasial eksamen, kan du vente med at tage stilling til. For mig at se er det en virkelig stærk kombination. Men når jeg fremhæver eux, så skyldes det også, at uddannelsen er relativt ny, og at mange forældre og en del unge kun har sparsom viden om den. I 2010 slog de første tre tekniske skoler dørene op for eux. I dag udbydes euxpå mere end 50 tekniske skoler, handelsskoler, landbrugsskoler og sosu-uddannelser. Mulighederne er mange, og hvor er det godt.

For hver ungdomsårgang består af unikke elever med hver deres styrker.

Hvis du vil tage styring med dit eget liv, så kræver det, at du har den nødvendige viden, indsigt og uddannelse til at forfølgedine drømme. Med den rigtige uddannelse vil du have de bedste muligheder for at opnå økonomisk frihed og indflydelse på indholdet i de job, som dit kommende arbejdsliv vil byde på.

Jeg ønsker dig det bedste for fremtiden Med venlig hilsen Merete Riisager

31

Oliver Herbo og Kristine-Sofie Halfdan Petersen - begge 16 år - er meget glade for livet som kostskolelev.

Kostskolen Herlufholm HERLUFHOLM KOSTSKOLE ER EN TRADITIONSRIG SKOLE MED MERE END 450 ÅR PÅ BAGEN. FREMTIDSPARAT HAR BESØGT KOSTSKOLEN OG MØDT TO AF ELEVERNE, DER HER FORTÆLLER OM LIVET SOM KOSTSKOLEELEV. Af Morten Hansen “Det faglige niveau er højt, og du får sociale forbindelser for resten af livet. Skolen har et godt ry, folk der har gået på Herlufholm ender et godt sted socialt og økonomisk… og man forbliver en del af skolen resten af livet,“ forklarer Oliver Herbo, netop som tre middelalderen mænd passerer os lige ved den legendariske statue af Herluf Trolle og Birgitte Gøye - kostskolens grundlæggere. “Tidligere elever,” smiler Oliver. I dag er han 1.g’er, og Herlufholm har været hans hjem siden 6. klasse.

FAKTA:

Hvis du vil vide mere om Her livet som kostskolelev: Læs mere om Herlufholm her:

lufholm og

og her hvor du kan få en virtuel rund

Klik her visning link:

Klik her

Aktiv fritid ke er. I det daglige er der en lang ræk Skolen har mange tilbud til sine elev rug, bold eeleverne kan deltage i: Fod forskellige aktiviteter, som kostskol ik, basketball, løb, crossfit, yoga, mus ate, by, fægtning, tennis, golf, ultim rne-Bø g, debat, miljøhold, SOS sang, billedkunst, teater, studio, spro og meget, meget mere…. det kan ons by-indsamling, Model United Nati ens hjemmeside. du alt sammen læse mere om på skol

32

Fremtidsparat er taget på besøg på den legendariske kostskole for at få et indblik i dagligdagen og livet som kostskolelev. Oliver Herbo og Kristine-Sofie Halfdan Petersen - også elev, men i gang med 10. klasse på Herlufholm - viser rundt på skolen.

Igennem mere end 450 år har det tidligere benediktinerkloster fungeret som kostskole. De historiske bygninger ligger lige ved Susåen i Næstved, omgivet af skov, hvor de ældste elever bliver inviteret med på jagt, hvis de har interesse i det. Her er smukt og velholdt, og alle vi møder på vejen rundt virker glade og imødekommende.

“Jeg har boet hele mit liv i Thailand, men jeg vil gerne have en dansk uddannelse,” siger Kristine-Sofie. Hun går i 10.

Prep, som er en forberedelse til at komme i gymnasiet. “Jeg gik på en international skole i Bangkok, men jeg vil gerne have en dansk gymnasial uddannelse og en uddannelse fra et dansk universitet. Da jeg aldrig har boet i Danmark, så kunne jeg godt tænke mig at prøve det. Jeg valgte 10. Prep fordi jeg aldrig har gået i en dansk klasse,” uddyber hun.

Vi går rundt mellem nye og gamle bygninger - de ældste har omkring 500 år på bagen. Der er mange aktiviteter, som kostskoleleverne kan deltage i. Blot for at nævne en god håndfuld, så kan man dyrke rugby, fægtning, tennis, golf, ultimate, basketball, løb, crossfit, yoga, musik, sang, billedkunst, teater og meget mere.

Men her er også sovesale, bibliotek og en stor samling af udstoppede dyr, primært doneret af tidligere elever på skolen, en slags naturhistorisk museum. Desuden store spisesale, hvor måltiderne indtages. Og så har eleverne hvert et hummer - det hedder det! Et værelse, hvor de kan have deres tøj og læse lektier, men de sover der ikke, det foregår på sovesalene med 26 senge i hver. Der er også tv-stuer og et væld af lokaler til forskellige fritidsaktiviteter.

Det store spring - at flytte hjemmefra og savnet af familien “Jeg har gået her siden 6. klasse. Det var et stort spring at flytte hjemmefra og skifte skole, men jeg har været meget glad for det. En af de store faktorer er familietraditionen, min far har også gået her. Lige i starten savner man sin familie, men det går hurtigt over. Så bliver skolen dit nye hjem, og man får venner for livet - vi bor jo sammen. Men også for at prøve noget nyt, måske er man træt af at bo hjemme” forklarer Oliver.

Hver anden weekend rejser kostskoleelverne hjem på weekend. “Jeg besøger familie og venner her i landet, mine forældre bor jo i Thailand,” siger Kristine-Sofie. I ferierne rejser hun dog hjem til sine forældre. “Men når jeg så har været der en uges tid, så savner jeg Herlufholm og begyn-

der at glæde mig til at komme hjem, kostskolen er ved at blive mit hjem,” smiler hun og fortsætter: “Jeg savner da familien mega meget, men når jeg ikke er her på Herlufholm, så savner jeg skolen, man får et nært forhold til skolen. Da jeg var på ferie i Thailand hos min familie, så savnede jeg skolen og tænkte, nu skal jeg hjem… altså til Herlufholm,” siger Kristine-Sofie.

Olivers familie bor i Danmark, så han besøger dem oftere.

Både Oliver og Kristine-Sofie har den typiske “skoleuniform” på. En mørk jakke eller trøje og mørke bukser eller nederdel - ofte grå. “det skal vi have på,” siger Oliver. Kostskoleleverne får vasket deres tøj af skolens vaskeri, “men der er altså vaskemaskiner,” tilføjer Kristine-Sofie og fortsætter: ” Det er kun bestemte nuancer, der bliver vasket, så hvis man har noget tøj, der ikke passer ind, så skal det vaskes på egen hånd.”

“Jeg er rigtig glad for at gå her, min lillesøster kommer snart på tre dages prøveophold fordi jeg har talt så godt om stedet. Det er en mulighed som skolen tilbyder - tre dage, hvor man kan prøve kostskolelivet af, inden man beslutter sig,” slutter Kristine-Sofie Halfdan Petersen.

DAGLIGDAGEN PÅ HERLUFHOLM FORTALT AF TO ELEVER “Vi bliver vækket hver morgen kl 6.45 med musik,” fortæller Oliver Herbo. Alle kostskoleeleverne sover på sovesale med op til 26 senge. “Man vender sig hurtigt til det, vinduerne er åbne hver nat, så det kan godt være koldt, men det er for at få luft ind”” siger Kristine-Sofie Halfdan Petersen.

7.15 8.05 9.05 10.20

14.30

er der morgenmad første time Morgensang i kostskolens kirke pause som bliver kaldt bausen (en sammentrækning af bolle-pause) her serveres også frugt. slutter undervisningen

14.30-16.45 fritid - her kan eleverne dyrke nogle af de mange aktiviteter, som skolen tilbyder sine elever.

16.45-17.45 lal, hvilket betyder, at der skal læses lektier på værelserne 17.45 Aftensbord 18.30-20.00 2. lal Er man ikke blevet færdig med dagens lektier, så er der halvanden time mere til at fordybe sig i.

20-22.30 fritid igen. dog går 6., 7. og 8. klasserne i seng kl. 22.

22.30 er der ro på sovesalen…. Indtil musikken vækker eleverne igen…. kvart i syv.

33

FAGLÆRT OG GYMNASIAL UNGDOMSUDDANNELSE I ET TRÆK MED EN EUX HAR DU MULIGHED FOR AT KOMBINERE EN FAGLÆRT UDDANNELSE MED EN GYMNASIAL OG DERMED BEVARER DU DINE MULIGHEDER FOR BÅDE AT LÆSE VIDERE ELLER TAGE EN PRAKTISK ORIENTERET UDDANNELSE SENERE. EUX - EN KOMBINERE T HÅNDVÆRKER OG GYMNASIAL UNGDOMSUDDANNELSE. ELLER EN KOMBINERE T HANDELSUDDANNELSE OG GYMNASIAL UNGDOMSUDDANNELSE. Af Morten Hansen EUX. EU står for ErhvervsUddannelse og X’ står for gymnasial eksamen. Så du får både et svendebrev - kaldes nogle gange et uddannelsesbevis og en gymnasial uddannelse, som giver dig mulighed for at læse videre på en af de mange videregående uddannelser. Muligvis skal du have et suppleringsfag, hvis du senere vil ind på én bestemt uddannelse, men det skal andre studenter ofte også.

Hvis du vælger EUX, så kan du vælge mellem en Teknisk EUX og en EUX Business. Uddannelsen tager omkring fire år, hvor de to år svarer til en HF, mens de to andre år er din læretid - den praktiske del.

Den tekniske EUX er alle de håndværksmæssige fag, mens EUX Business er handelsuddannelserne.

Mange forskellige uddannelser Listen over de uddannelser du kan tage med EUX er meget lang. Blot for at nævne nogle eksempler, så kan du blive: Anlægsgartner, dyrepasser, procesoperatør, mekaniker, social- og sundhedsassistent, ernæringsassistent, elektriker, stenhugger og mange flere.

Du kan finde den fulde liste her

Adgangskrav Hvis du vil i gang direkte efter 9. klasse, skal du starte i grundforløb 1 på erhvervsuddannelsen.

Du skal: Bestå folkeskolens afgangseksamen. Få mindst 2.0 i gennemsnit af karaktererne i henholdsvis dansk (skriftlig og mundtlig) og matematik (skriftlig) ved folkeskolens afgangseksamen eller ved en tilsvarende prøve. Desuden skal du være vurderet uddannelsesparat ved afslutningen af 9. klasse.

Du har adgang til at starte i Grundforløb 1 i op til et år efter, at du har afsluttet og er gået ud af 9. klasse. Dvs. at hvis du afslutter 9. klasse i juli 2019, kan du starte i Grundforløb 1 enten til august 2019 eller august 2020. Hvis der går mere end et år, skal du starte direkte i Grundforløb 2.

Hvis du ikke opfylder adgangskravene Hvis du ikke opfylder adgangskravene, kan du blive optaget via en optagelsesprøve og/eller en samtale på erhvervsskolen.

Økonomi Økonomien under uddannelsen er som på en almindelig erhvervsuddannelse. Du får elevløn fra den dag din uddannelsesaftale træder i kraft, altså både i praktik- og skoleperioderne.

Elevlønnen er aftalt mellem arbejdsgivere og den faglige organisation på området. Begyndelseslønnen for elever i erhvervsuddannelserne ligger typisk mellem 9.500 kr. og 12.500 kr. om måneden og stiger for hvert år.

Hvis du har en uddannelsesaftale, der dækker grundforløbet, får du også elevløn på grundforløbet. Har du ikke det, kan du søge SU, hvis du er fyldt 18. år.

Er du i skolepraktik, er ydelsen ca. 3.057 kr. pr. måned, hvis du er under 18 år, og ca. 7.335 kr. pr. måned, hvis du er over 18 år.

Du kan på visse betingelser få tilskud til dækning af dine transportudgifter.

(Kilde: ug.dk)

I 2017 VAR DER 12.341 UNGE, SOM GIK I GANG MED EN ERHVERVSUDDANNELSE.

4.136 AF DEM, GIK I GANG MED EN EUX 34

Halstedhus Efterskole

Golf

Ridning

Håndbold

Golf Svømning

Håndbold

Fodbold

Ridning

Svøming

r e s s a m d e m r å t e af oplevelser Fodbold

www.halstedhus.dk

Halstedhus Vej 2, Halsted 4900 Nakskov

kontor@halstedhus.dk Tlf.: 54 93 96 31

Helena var igennem et par omvalg, inden hun fandt sit kald: Mureruddannelsen ET SMUT FORBI MEKANIKERUDDANNELSEN OG ET FORLØB PÅ EN PRODUKTIONSSKOLE SKULLE DER TIL, FØR 19-ÅRIGE HELENA KRUSE FANDT SIT KALD: MURERUDDANNELSEN. HUN ER VILD MED FAGET, DER KRÆVER MILLIMETERPRÆCISION OG OMHYGGELIGHED.

19-årige Helena Kruse fra Rødby beskriver sig selv som lidt af en drengepige. Hun kan godt lide, der er fart over feltet, og hun er ikke bange for at få beskidte hænder. Derfor var hun efter 10. klasse sikker på, at hun ikke ville i gymnasiet. Men ligesom mange andre unge var hun ikke helt afklaret med, hvad hun SÅ ville. Og der skulle et par omveje til, før hun fandt ud af det. ”I første omgang begyndte jeg på grundforløbet til mekanikeruddannelsen, men det var ikke lige mig. Så tog jeg et år på produktionsskolen i Maribo. Her gik jeg egentlig på kreativ linje, fordi jeg er kreativ og godt kan lide at bruge mine hænder. Men så fik jeg mulighed for at få et forløb på håndværkerlinjen, hvor jeg fik smag for murerarbejdet. Herigennem tog jeg også til Moldova for at lave frivilligt arbejde og var med til at istandsætte et communitycenter. Og den oplevelse afgjorde det: Jeg ville være murer,” fortæller Helena Kruse.

Det fedeste er at mure vægge op Nu har hun så netop afsluttet grundforløbet på mureruddannelsen på CELF og er i gang med at finde en læreplads.

For hver dag, der er gået på uddannelsen, er hun bare blevet

36

mere og mere sikker på, at murerfaget er hendes helt rette kald. ”Det skal være millimeterpræcist og perfekt, og jeg er vild med, at man altid kan blive bedre. Det fedeste er helt klart at mure vægge op. Det er også sjovt at støbe gulv, sætte fliser op, fuge og pudse. Men fundamentet for at resten af din opgave bliver god er, at du laver en helt præcis opmuring, og den udfordring kan jeg godt lide,” siger Helena Kruse.

Bruger digitale tegneprogrammer Udover det håndværksmæssige kan Helena Kruse også godt lide, at der ligger meget teori bag murerfaget. Og så skal man lege en lille smule arkitekt og lære at bruge digitale tegneprogrammer. ”Vi har jo lært en masse om murermål og regler for mønstre og bruger et digitalt tegneprogram, hvor vi skal tegne konturer ind på millimetermål og fylde sten ind i, efter hvilket mønster eller hvilken struktur, opgaven nu har,” fortæller hun.

Det er dog, når hun har mursten i hånden, hun trives bedst.

Og her synes hun ikke, hun har haft problemer med at følge med drengene. ”Der er da nogle udfordringer i det fysisk, fordi man bærer mange sten på en dag, men jeg er i god træning nu. Måske kan det have en betydning i forhold til at få en læreplads, fordi folk ikke er så vant til at se piger i faget. Men så må jeg jo bare sørge for at vise, at jeg altså kan gøre det lige så godt som drengene,” siger hun med fast stemme.

Murerfaget er ikke bare en uddannelse, men en god levevej Helena Kruse er dog ikke bekymret. For hun ved, hun har valgt et fag, hvor der generelt både er gode praktik- og jobmuligheder. Og hun synes, både små murervirksomheder og kæmpe entreprenørfirmaer kunne være sjove at arbejde i. ”Som vores faglærer siger, så har han ikke bare givet os en uddannelse, han har givet os en levevej. Det tror jeg, mange ikke tænker over. Og det håber jeg, en kampagne som Ditbarnsfremtid.dk kan få både flere unges og forældres øjne op for. At udover at murerfaget er superfedt, så er der også gode penge at score i det, hvis man er dygtig til sit arbejde. Så det er en god vej at vælge for sin fremtid,” siger hun og tilføjer: ”Og så tror jeg i øvrigt det er vigtigt ikke at give op. At vælge uddannelse kan være svært, så selv om man ikke lige får valgt rigtigt i første hug, er der altså håb endnu. Det er mit forløb et bevis på.

Man er jo nødt til at finde ind til kernen af sin interesse.”

FAKTA  Forældrekampagnen Ditbarnsfremtid.dk har som formål at klæde forældre bedre på til at tale om uddannelse med deres børn og har særlig fokus på erhvervsuddannelserne. Fordi der er mangel på faglærte i Danmark. Og fordi alt for få ved, hvor gode job-, karriere- og videreuddannelsesmuligheder, der ligger i erhvervsuddannelserne.  Bag kampagnen står Den Regionale Ungeenhed (DRU), som er et samarbejde mellem Erhvervsskolen Nordsjælland og Region Hovedstaden, og de fem regioner i Danmark.  Kampagnen bakkes derudover op af Den regionale praktikpladsenhed i Region Hovedstaden, Danske Erhvervsskoler, Danske SOSU-Skoler, Skole og Forældre, LO-Hovedstaden, LO Danmark, DA, DI, 3F, Dansk Byggeri, Danske Maritime, Fremtidens Maritime Håndværker, EVU, Teqnik, Blik og Rør, Dansk El-forbund, Byggeriets Uddannelser, Hands On / Industriens Uddannelser, HK, HK Hovedstaden, Dansk Metal, SkillsDenmark, UU Danmark, Erhvervsskolen Nordsjælland, Dansk Maskinforhandler Forening, Maskinleverandørerne, Danske Regioner, KL, Dansk Erhverv og Den A.P. Møllerske Støttefond.

Læs mere om mureruddannelsen, få gode råd til at tale om uddannelse med dit barn og find andre gode bud på erhvervsuddannelser på www.ditbarnsfremtid.dk

Vil du være en af samfundets vigtige medspillere?

Har du mod på at udvikle dig til en af dem der sætter dagordenen – løser problemer i samfundet – være innovativ? På H.C. Ørsted Gymnasiet får du grundlæggende viden indenfor naturvidenskab og teknologi koblet med gode kompetencer i humanistiske fag, så du kan spille en vigtig rolle i vores samfund.

T E C. D K / H C O R S T E D

T E K N O LO G I

N AT U R V I D E N S K A B

SA M F U N D

37

Højere Forberedelseseksamen – HF Den 2-årige HF-uddannelse er en almen gymnasial uddannelse, der giver både faglig indsigt og studiekompetence. Du kan efterfølgende søge optagelse på en videregående uddannelse. HF-uddannelsen foregår ved gymnasier og HF-kurser landet over samt på voksenuddannelsescentre (VUC).

Om uddannelsen Højere forberedelseseksamen (HF) er en almendannende og studieforberedende uddannelse, der varer 2 år. I løbet af uddannelsen bliver du bedre til at lære og får et solidt fundament for at søge ind på videregående uddannelser.

HF-uddannelsen er sammensat af obligatoriske fag, to obligatoriske faggrupper, en fagpakke og valgfag. Fagene følger de gymnasiale niveauer A, B og C, hvor A er det højeste.

Gennem valget af fagpakke og valgfag har du selv indflydelse på uddannelsens indhold.

Hvis du sigter mod en lang videregående uddannelse (universitet mm.), skal du have en udvidet fagpakke (evt. som et ekstra halvt år).

Vær opmærksom på at de forskellige HF-kurser har forskellige fagpakker.

DER TILBYDES HF-KURSER

Undervisningsform På HF tilrettelægges undervisningen med vægt på såvel det teoretiske stof som det anvendelsesorienterede. Dvs. klasseundervisning, gruppearbejde, opgaveskrivning og praktik-/ projektperioder. Praktik-/projektforløbene er sammen med din fagpakke med til at forberede dig til videregående uddannelse efter HF. I uddannelsens sidste halve år skal du aflevere en individuelt udarbejdet større skriftlig opgave.

Der er mødepligt til undervisningen.

Den enkelte skole kan arrangere temadage, ekskursioner, fællesarrangementer og studieture samt give mulighed for praktikophold.

I 2017 VAR DER 3.824 ANSØGERE TIL HF

38

OVER HELE LANDET, SE UDDANNELSESPORTALEN UG.DK

Desuden tilbyder uddannelsesstedet rådgivning og vejledning under din uddannelse. Din teamleder er din nærmeste vejleder ligesom du har en studievejleder, som følger og rådgiver dig gennem dit uddannelsesforløb.

Specialpædagogisk bistand: Har du et handicap og har behov for specialundervisning eller anden bistand, kan du få det tilbudt på skolen.

Eksamen Den samlede eksamen på HF består af flere skriftlige og mundtlige prøver samt den større skriftlige opgave. Efter bestået eksamen får du et samlet eksamensbevis. Du kan ikke senere forbedre dit gennemsnit ved fx at indregne karakterer fra enkeltfag.

3-årigt HF-kursus Er man eliteidrætsudøver og godkendt af Team Danmark, optaget på musikalsk grundkursus, tager sin HF i forbindelse med en søfartsuddannelse eller ønsker at kombinere HF med en visuel grunduddannelse, er der mulighed for at følge et særligt 3-årigt HF-forløb, der fagligt opfylder de samme krav som almen HF. Det er kun enkelte skoler, der tilbyder denne kombination. Se mere på • musikalskgrundkursus.dk • teamdanmark.dk • visuelhf.dk • HF søfart: worldcareers.dk

Desuden er det muligt at læse: HF Steiner

Enkeltfag Fagene fra HF kan også tages som enkeltfag. Med enkeltfag kan du også sammensætte en hel HF-eksamen i et tempo, der passer til dig.

Særlige forhold HF-søfart udbydes i Frederikshavn og Svendborg/Marstal, og i Fredericia kan du kombinere med en maskinmesteruddannelse. Læs mere om HF-søfart.

HF med ASF: Flere hf-kurser udbyder særlige uddannelsesforløb for unge med autisme eller Aspergers syndrom, hvor undervisningen er tilrettelagt under hensyn til deres særlige behov. Uddannelsesstederne er: Herning HF og VUC, Aalborg Katedralskole, Aabenraa Statsskole samt VUC Aarhus.

HF for ordblinde: Tilsvarende udbyder flere skoler særligt tilrettelagte forløb for ordblinde. Disse forløb kan eksempelvis bestå af særskilt undervisning i dansk og engelsk.

Se skolernes egne hjemmesider.

GLOBALT UDSYN HASLEV & RINGSTED LOKALT GYMNASIUM

STX

STX & HF

Super studiecenter, dejlig kantine, nye laboratorier, engagerede lærere, talentforløb, fede fester, masterclass i drama, internationale projekter, masser af idræt, højt til loftet, seje elever af alle slags.

Vi holder orienteringsaftener i januar. Tjek vores hjemmeside www.msg-gym.dk Fingeren på pulsen? Følg os på Facebook.

Tæt på dig på den rigtige måde

MSG Ringsted: Ahorn Allé 11, 4100 ringsted, tlf. 5768 1140 MSG Haslev: Skolegade 31, 4690 Haslev, tlf. 5631 2404 Email: kontor@msg-gym.dk

39

”Når du er i et byggecentrer, så skal du vide meget om mange ting… Jeg overvejer at læse videre til bygningskonstruktør, men det kan også være at jeg får mulighed for at arbejde og bruge min uddannelse… blive kørende sælger – det kunne jeg godt finde på at blive,” siger Jacob Løje.

Smag på det inden du vælger JACOB LØJE ER SNART UDDANNET SALGSASSISTENT I ET BYGGEMARKED. ”DET ÅBNER ET HAV AF MULIGHEDER I EN BRANCHE, HVOR DER BÅDE ER MASSER AF ARBEJDE OG MANGE FORSKELLIGE UDFORDRINGER,” FORTÆLLER DEN 21 ÅRIGE FALSTRING, DA FREMTIDSPARAT STILLER HAM SEKS SPØRGSMÅL OM HANS VALG AF KARRIERER. Af Morten Hansen

Hvorfor har du valgt en uddannelse i et byggecenter? ”Det er fordi jeg synes at byggebranchen er spændende – der sker hele tiden nye ting. Og så er der en kæmpe fremtid.

Byggeriet har fremgang. Enten skal du have bygget noget eller du kender nogen, der skal have bygget, eller samfundet skal have bygget noget, lige nu er det supersygehuse.

Samtidig er der mange muligheder inden for branchen når du har denne uddannelse. Og du får gode kontakter og kommer til at kende branchen inden fra.”

Hvad er din oplevelse af uddannelsen indtil videre? ”Den er meget positiv. Jeg synes jeg får gode udfordringer, som gør mig bedre. I starten var jeg på pladsen i et halvt år,

FAKTA:

stent, salgsassistent eller logistikope Hvis du vil læse videre til handelsassi ratør så tjek Karrierestigen.dk Klik her her: Eller se mere om, dine muligheder

40

her fik jeg opbygget et kendskab til alle de varer vi har. Så når jeg sidder her på kontoret, så kender jeg produkterne og ved hvad er forskellen er på de forskellige sorteringer. Så du for eksempel ved, at der ikke kun findes en slags gipsplade, men mange forskellige slags alt efter hvad gipspladen skal bruges. Det er en god ting, at man lige kommer ned og dufter til tingene.”

Hvad er det bedste ved at arbejde og uddanne sig i et byggecenter? ”Som sælger er det godt, at jeg får den kundekontakt og det får jeg meget af her. Faktisk hele tiden. Vi sidder i salgsteam af fire, og der kommer kunderne ind. Så det er helt klart kundekontakten og det jeg lærer ved det. For eksempel at have en kontinuerlig kundekontakt. Det kan jeg rigtig godt li’.” ”Vi har både professionelle og private kunder. Jeg har med begge grupper at gøre. I øjeblikket sidder jeg kun med de professionelle kunder. Men tidligere havde jeg meget at gøre med de private. Det er vigtigt, at jeg når rundt om alle typer kunder i løbet af min uddannelse. Og det gør jeg her.”

Hvad bringer fremtiden? ”Fremtiden inden for det her område er god. Der er mange muligheder og der er vækst. Hvis vores branche går ned, så er det jo hele samfundet der går ned. Jeg er i Københavnsområdet og der er meget brug for os, så det ser meget lyst ud. På det personlige plan er der så mange muligheder, alt efter hvad jeg gerne vil.”

”Og så skal man prøve det af – er det noget man kan blive bidt af. Jeg prøvede fx militæret, synes det var spændende men havde svært ved at se mig selv dér på den lange bane.

Det er en rigtig god idé, hvis man kan komme ud og prøve noget praktik af en art, så man lige kan smage på det…”

Hvorfor skal andre vælge denne uddannelse? ”De skal i hvert fald vælge den, hvis de interesserer sig for byggeri og branchen. Fx hvis man ikke vil være tømrer eller lignende, men gerne vil være sælger – muligheder for at have med forskellige dele af byggeriet at gøre…. Selvfølgelig skal interessen være der. Og så er der mulighederne, som vi snakkede om. Måske vil jeg senere gerne arbejde mere hos en bestemt del af branchen – det kunne være inden for døre eller vinduer. Det kunne jeg godt forestille mig. Lige nu får jeg jo en bred viden om faget og branchen, så har jeg senere mulighed for at blive specialist i det område, der fanger mig mest.”

VIDEO

Hvad skal man tænke over, når man vælger sin karrierevej efter folkeskolen? ”Man skal først tænke på om man kan se sig selv i fremtiden.

Kan man se sig selv som trælastsælger – for kan man ikke det, så er der rigtig, rigtig lang vej.”

Jacob Løje – Salgsassistent med speciale inden for trælast. 21 år og oprindelig fra Falster, startede på grundforløb som tømrer – kunne ikke få læreplads. Tog en HG, dernæst værnepligt… kæresten skulle studere i København… ”så søgte jeg læreplads i Lyngby og endte her i Johannes Fog. Det er jeg rigtig glad for!”

n også lsen ka ddanne reuddannelse: -u U S O S ide vej til v rapeut, være din jerske, fysiote m.fl.

Sygeple socialrådgiver g, pædago

På SOSU Nykøbing F. uddanner du dig til at arbejde med menneskers livskvalitet.

Du gør en forskel i hverdagen – for børn og unge, syge, ældre eller handicappede.

Uddannelserne kan føre til arbejde på sygehuse, i psykiatrien, i hjemmeplejen eller på plejecentre. I børnehaver, vuggestuer eller SFO. På sosuguiden.dk kan du finde ud af, hvilken af de tre SOSU-uddannelser, der skal være din vej.

Efter Grundforløb 1 og 2 (2 x 20 uger) starter hovedforløbet, hvor du får elevløn.

SOSU-skolen har elever i alle aldre.

Et levende studiemiljø med bl.a. motionsrum, fredagsbar og lektiecafé.

Gode støttemuligheder, hvis du møder udfordringer på din vej.

Illustration: Glyholt Grafisk Design

Social- og sundhedsassistent uddannelsen (SSA) - ca. 2 år og 10 mdr.

Pædagogisk assistent uddannelsen (PA) - ca. 2 år og 2 mdr.

Velkommen.

Elevløn

Social- og sundhedshjælper uddannelsen (SSH) - 1 år og 2 mdr.

Start i Nykøbing F. eller i Vordingborg.

SOSU Nykøbing F. / Vestensborg Allé 78 / 4800 Nykøbing F. / Tlf. 54853800 / sosunyk@sosunyk.dk / www.sosunyk.dk

Du gør noget godt for andre

41

Højere Handelseksamen – HHX HHX-uddannelsen er en erhvervsrettet gymnasial uddannelse, som er studieforberedende og almendannende. Den giver adgang til at søge ind på en videregående uddannelse.

Ud over almene fag får du på HHX fag inden for afsætning, virksomheds- og samfundsøkonomi kombineret med fremmedsprog.

HHX-uddannelsen foregår ved handelsgymnasier fordelt over hele landet.

Om uddannelsen HHX-uddannelsen har en erhvervsrettet profil inden for de merkantile fag. Den er opdelt i et grundforløb, der varer 3mdr., og et studieretningsforløb, der varer 2 1/2 år.

På studieretningsforløbet har du med dit valg af studieretningsfag og valgfag en vis indflydelse på, hvordan din uddannelse bliver.

Det er dog den enkelte skole, der beslutter, hvilke studieretninger de vil udbyde.

Man kan ikke længere angive ønske om studieretning ved indmeldelse - man vælger studieretning ved grundforløbets afslutning. Valget finder sted på skolen hvor du går.

Du har ingen garanti for at få dit ønske opfyldt, da oprettelsen af studieretninger afhænger af, hvor mange elever der søger dem.

Specialpædagogisk bistand: Har du et handicap og har behov for specialundervisning eller anden bistand, kan du få det tilbudt på dit uddannelsessted.

Eksamen Den samlede eksamen på HHX består af mindst 8 skriftlige og mundtlige prøver og et studieområdeprojekt. Efter bestået eksamen får du et samlet eksamensbevis. Du kan ikke senere forbedre dit gennemsnit ved fx at indregne karakterer fra enkeltfag.

Adgangskrav til HHX: I 8. klasse skal elever have et gennemsnit på 5,0 i deres afsluttende standpunktskarakterer for at opfylde de faglige forudsætninger for at blive vurderet uddannelsesparat til enten hhx, htx eller stx.

Uddannelsesparathedsvurderingen (UPV) er en helhedsvurdering, der også omfatter elevens personlige og sociale forudsætninger.

I 9. klasse skal elever have et gennemsnit på 5,0 i de afsluttende standpunktskarakterer for fortsat at opfylde de faglige forudsætninger for at blive vurderet uddannelsesparate til de treårige gymnasiale ungdomsuddannelser.

Til afgangseksamen skal elever bestå og bekræfte deres faglige niveau fra uddannelsesparathedsvurderingen i de lovbundne prøver for at kunne komme direkte på enten hhx, htx eller stx.

På uddannelsen har du obligatoriske fag og valgfag (1-4fag) – se mere på handelsgymnasiernes hjemmesider. Fagenefindes på op til tre niveauer: A, B og C, hvor A er det højeste.

På HHX skal mindst fire af fagene være på A-niveau, Der er ikke længere krav til antallet af b og c-fag. En samlet HHX består generelt af mellem 12 og 15 fag.

Alternativer for de få, der ikke bekræfter deres niveau ved afgangseksamen:

Undervisningsform

•

Du vil møde mange forskellige undervisnings- og arbejdsformer i løbet af uddannelsen, blandt andet klasseundervisning, gruppearbejde, projektarbejde og opgaveskrivning.

Der er mødepligt til undervisningen.

•

Hvis en elev ikke opnår gennemsnit på 5 i sine stanpunktskarakterer i 8. klasse, men eleven formår at løfte sig i 9. klasse til at opfylde kravet, er det stadig muligt at komme ind på en treårig gymnasial uddannelse.

Hvis en elev ikke er uddannelsesparat og heller ikke får over 6,0 i gennemsnit i de lovbundne prøver fra folkeskolens afgangseksamen, kan eleven forsøge at komme ind på en treårig gymnasial uddannelse gennem en faglig optagelsesprøve og samtale (kilde: ug.dk)

Den enkelte skole kan arrangere temadage og fællesarrangementer på tværs af klasser og årgange og tilbyde studiekredse og lektiecafé. Den kan også give mulighed for praktikophold, eller at du tager dele af undervisningen ved en udenlandsk uddannelsesinstitution. Desuden skal uddannelsesstedet tilbyde rådgivning og vejledning under din uddannelse.

I 2017 VAR DER 9.631 ANSØGERE TIL HHX I DANMARK

42

Erhvervsskolen Nordsjælland KOM TIL ÅBENT HUS Vi står klar med svar på dine spørgsmål, og vi glæder os til at vise dig vej til en erhvervsrettet ungdomsuddannelse, der åbner dørene til din fremtid.

Her kan du se hvor og hvornår vi holder åbent hus på vores adresser i Nordsjælland.

Helsingør – Campus Helsingør, Rasmus Knudsens Vej 9 HHX og HTX, EUD og EUX Business og 10. klasse

11. januar 2018 kl. 18.00-20.00 Hillerød – Teknisk Gymnasium, Carlsbergvej 34 HTX – Teknisk Gymnasium Hillerød

16. januar 2018 kl. 16.00-19.00 Hillerød – Milnersvej 48 og Peder Oxes Allé 4 Tekniske erhvervsuddannelser og 10. klasse

23. november 2017 kl. 16.00-18.00 30. januar 2018 kl. 17.30-19.00 Frederiksværk – Industrivej 29 Se esnord.dk for dato i løbet af efteråret

Frederikssund – Campus Frederikssund, Heimdalsvej 1 Se esnord.dk for dato i løbet af efteråret

- for dig, der vil og kan

Esnord.dk

Erhvervsskolen Nordsjælland

EUD | EUX | HHX | HTX | 10 | KURSUS

CAMPUS BORNHOLM

Nyt unikt samarbejde mellem erhvervsskole- og gymnasieelever PÅ CAMPUS BORNHOLM ARBEJDER TØMRER OG SMEDE SAMMEN MED GYMNASIELEVER I FÆLLES PROJEKTER PÅ SKOLENS NYE INNOVATIONSVÆRKSTED. DET GIVER ELEVERNE VIDEN OG INDSIGT I HINANDENS FAGLIGHEDER OG ER MED TIL AT NEDBRYDE FORDOMME. Et nyt innovationsværksted, hvor eleverne kan udforske, eksperimentere og slippe fantasien løs danner rammen om et unikt samarbejde mellem gymnasie- og erhvervsskoleelever på Campus Bornholm.

Projektet er en del af Campus Bornholms målrettede indsats for at skabe bedre ungdomsuddannelser og for at nedbryde skellet mellem elever, der går på en erhvervsuddannelse (EUD) og dem der går i gymnasiet (STX).

“Vi tror på, at et samarbejde mellem gymnasie- og erhvervsskoleelever vil være gavnligt - dels i forhold til at nedbryde de faglige skel, og dels for at give eleverne en indsigt i og forståelse for, hvad de hver især kan bidrage med i forhold til at løse en given opgave,” siger Andreas Borne, der er initiativtager og daglig leder af innovationsværkstedet.

Styrker eleverne og giver alsidighed I øjeblikket arbejder Andreas og hans kolleger på at lave et forløb for gymnasieeleverne, hvor de kan vælge 12 innovationstimer. Meningen er, at de i samarbejde med erhvervsskoleeleverne skal udvikle et konkret produkt.

“Det kan være alt lige fra et musikinstrument til en bordskåner.

Tanken er, at de skal tænke innovativt og forstå processen i at omsætte teori til praksis,” fortæller Andreas Borne.

Han er ikke i tvivl om, at et sådant samarbejde vil styrke eleverne på sigt. Fx ser gymnasieeleverne værdien i at kunne et håndværk, og det gør dem mere alsidige i deres måde at tænke problemløsninger på.

“En arkitekt eller ingeniør får en bedre forståelse for, hvordan tingene skal omsættes i praksis, når hun selv har været med i processen. Det er jo ikke altid, at det, der kan lade sig gøre på et stykke papir, også fungerer i praksis. Den viden og indsigt, tror jeg,

44

er meget værd for fremtidens akademikere,” siger Andreas Borne.

Omvendt oplever vores elever fra EUD og EUX (kombination af gymnasie og erhvervsskole), at deres fag bliver værdsat - og at deres færdigheder er ligeså vigtige, som det gymnasieeleverne kan.

“Jeg tror også, at det vil give flere elever mod på at læse videre på et tidspunkt,” lyder det fra Andreas Borne.

“Fedt at dele sin faglighed” Malthe Oliver Kofoed er smedeelev - og var tidligere på året med i et samarbejde med nogle HTX-elever. For ham var det et både sjovt og lærerigt samarbejde, og det var interessant at arbejde sammen med nogen, der kom med en anden baggrund og måde at forstå verden på.

“Det var fedt at dele ud af min faglighed og lære, hvordan de arbejder på HTX. Og så havde vi det bare rigtig hyggeligt sammen,” siger han.

træ skal normalt tørre i et par år, før det kan bruges til møbelfremstilling. Men det kunne han ikke vente på, så han udviklede en ovn af tre mikroovne, der kunne tørre træet og gøre det klar til brug,” siger Andreas Borne.

Eksemplet er ifølge Andreas Borne et klart billede på netop det, der er tanken med innovationsværkstedet - nemlig at eleverne har et rum, hvor de kan kaste sig ud i vilde eksperimenter og prøve tingene af. Og tanken er, at de meget gerne må bruge hinanden på tværs af uddannelser.

Et signal til forældrene Endelig håber Andreas Borne også, at innovationsværkstedet og samarbejdet mellem gymnasiet og erhvervsuddannelserne kan være med til at åbne forældrenes øjne for, hvad en erhvervsuddannelse kan bruges til. Han oplever en tendens til, at forældre har en forestilling om, at en gymnasial uddannelse rangerer lidt højere end en erhvervsuddannelse.

“Vi har jo brug for begge dele, men der er stadig en tendens til at se gymnasiet som højstatus og erhvervsuddannelserne som lavstatus, og det er langtfra sandheden, så hvis vi med vores innovationsværksted og det tværgående samarbejde kan være med til at rykke ved nogle af de forfejlede forestillinger, tror jeg, vi kommer et langt stykke”, siger han.

Projektleder, Kira Gilling Hansen, fra ditbarnsfremtid.dk ser et stort potentiale i innovationscentret, fordi det er et rum, hvor de unge får mulighed for at opleve, hvad de laver og kan på de forskellige uddannelser.

“Jeg ser det ikke bare som en samarbejdsøvelse, men et sted hvor elever fra forskellige uddannelser kommer til at skabe løsninger og produkter, som vi får brug for i fremtiden. I innovationsværkstedet vil de samle unge fra alle ungdomsuddannelserne, og det er med til at give de unge en oplevelse af, at alle kompetencer er vigtige,” siger Kira Gilling Hansen.

Omvendt oplevede HTX-eleverne, at få omsat tanker og streger på et papir til konkrete modeller, der gav deres projekt en visuel dimension, når de skulle fremlægge det for klassekammerater og lærere.

“De var vildt begejstrede og syntes, det var fedt at komme ned og se nogle idéer tage form i praksis,” siger Andreas Borne.

Et værksted for opfindere Udover at huse samarbejdet mellem de forskellige uddannelser, har innovationsværkstedet åbent to aftener om ugen. Her kan eleverne komme og arbejde på enten skoleprojekter eller deres egne ting. Den ene aften bliver der serveret mad for at understøtte det sociale sammenhold.

Nogle kommer for at lege med robotteknologi, én øver sig til regionsmesterskaberne i Skills, og én har sågar opfundet en prototype af en ovn, der kan tørre træ.

FAKTA

det tværgående Innovationsværkstedet og jektet ”Bedre pro af samarbejde er en del er støttet af den som , Erhver vsuddannelser” Europæiske Socialfond. et sted, hvor de kan Idéen er at give eleverne gere og samarbejde på eksperimentere, blive klo tværs af uddannelser. tionsværkstedet bliver Konceptet omkring Innova sforløb og som et både brugt til undervisning iddage om ugen, hvor ’åbent værksted’ to efterm ejde i skolens lokaler eleverne kan komme og arb d adgang til køkkener, på deres egne projekter me værktøj og teknologi.

“En af vores elever kom og ville have hjælp til at lave et bord ud af et nyfældet kirsebærtræ fra sin søsters have. Sådan noget

45

Emma følger sit hjerte med guldsmedeuddannelsen

Klik her og besøg Ditbarnsfremtid

27-ÅRIGE EMMA ERIKSEN HAR ENDELIG TURDET KASTE SIG UD I AT UDDANNE SIG INDEN FOR SIN FRITIDSINTERESSE – AT LAVE SMYKKER. AT HUN SKULLE FLYTTE FRA AARHUS TIL FREDERICIA FOR AT GØRE DET, BETYDER INGENTING, FORDI HUN KAN BO PÅ SKOLEHJEM, DER GIVER HENDE MULIGHED FOR AT FORDYBE SIG I DET FAGLIGE – OG HYGGE SIG MED ANDRE UNGE. Det er ikke sjældent, man hen under aften finder 27-årige Emma Eriksen siddende bøjet hen over et stykke metal, mens hun saver, filer og pudser. Hun går på grundforløbet på guldsmedeuddannelsen på EUC Lillebælt i Fredericia, men hun behøver ikke nødvendigvis at pakke tingene væk, når dagens undervisning er færdig. For hun bor på skolehjem få meter derfra og kan derfor arbejde i det åbne værksted, når hun har brug for det. Som også mange af hendes klassekammerater gør.

hænder på en anden måde. ”Jeg har altid været kreativ, og det brugte jeg selvfølgelig i det grafiske arbejde, så jeg føler ikke, jeg valgte forkert, da jeg tog uddannelsen i grafisk design. Men jeg havde mere lyst til at sidde med et decideret håndværk. Og da jeg blev bevidst om, at det smykkekursus, jeg gik til hver mandag, var det, jeg glædede mig mest til hver uge, kom jeg pludselig til at tænke over, at jeg kunne prøve at uddanne mig til guldsmed. Det var nok mere et valg med hjertet,” forklarer Emma Eriksen.

”Alle, der går her, går ret meget op i deres fag, så det er fedt, at man kan arbejde på sine ting, når man har lyst. I det hele taget glæder jeg mig til at arbejde med noget, hvor jeg holder af hele processen og kan fordybe mig. Da jeg i første omgang skulle vælge uddannelse, fulgte jeg nok lidt strømmen. Så det blev til gymnasiet og bagefter en bachelor i grafisk design,” forklarer Emma Eriksen.

Skolehjem giver mulighed for fordybelse og socialt fællesskab

Efter at have arbejdet med grafisk design i et par år, blev hun dog meget bevidst om, at hun savnede at bruge sine

46

Selv om hun har en lejlighed i Aarhus, stoppede det hende ikke, at hun skulle flytte til Fredericia for at tage uddannelsen og indkvartere sig på skolehjemmet på EUC Lillebælt. ”Jeg synes, det er utroligt, at vi for cirka 500 kroner om ugen kan få et værelse med eget badeværelse og tre måltider om dagen. Skulle jeg tage turen fra Aarhus hver dag, ville det fylde meget af dagen. Nu kan jeg i stedet fordybe mig i min uddannelse, og samtidig er det rigtig godt socialt. Der bliver

arrangeret sport, og vi har fællesrum med poolbord og biograf, så vi har det bare rigtig hyggeligt. Også selvom vi er fra forskellige aldersgrupper og fra forskellige uddannelser,” siger Emma Eriksen.

Drømmer om egen forretning Lige præcis på guldsmedeuddannelsen hænger praktikpladserne ikke på træerne, som de faktisk gør inden for mange andre erhvervsuddannelser lige pt. Men Emma Eriksen er optimistisk. ”Det faglige niveau er højt her, og jeg er meget overrasket over, hvor meget der bliver gået op i det gode håndværk. Så med det i bagagen vil jeg selvfølgelig gøre, hvad jeg kan for at få en elevplads. Drømmen er at sidde og lave det, man synes er sjovt, hver dag. Det kan være i egen forretning eller sammen med nogle andre. Jeg har jo også mulighed for at lave grafisk design på deltid, samtidig med at jeg starter noget op som guldsmed, så jeg ser mange muligheder,” siger hun.

kan jeg faktisk også komme til at arbejde med det. Så virker det nemmere bare at vælge gymnasiet og gå videre på universitetet. Men jeg håber, at flere unge og deres forældre får taget snakken om interesser og drømme. Og er man i tvivl om, hvad man vil, eller har man prøvet noget, der har vist sig at være forkert for en, skal man ikke være så bange for at undersøge andre muligheder. Det er bedre at lande på den rigtige hylde ved at tage et skift end ikke at turde spørge sig selv, om man trives med det, man laver,” siger Emma Eriksen.

Aldrig for sent at finde rette hylde Uanset hvad, er hun glad for, at hun har fulgt sit hjerte og lyttet til de interesser, der driver hende. Hun har aldrig følt sig presset af sine forældre, der er uddannet henholdsvis psykolog og læge, til at tage en bestemt uddannelse. Alligevel synes hun, uddannelsesvalget var svært, og det var derfor, hun ikke fik stoppet op og mærket efter, hvad hun egentlig helst ville. ”Som helt ung er det svært at have selvtilliden til at sige: Hey, det er det her, jeg er god til – måske

EUX

FÅ DET BEDSTE FRA TO VERDENER

KOM TIL

informationsmøde den 17. januar 2019

På eux kombinerer du en erhvervsuddannelse med en gymnasial eksamen med fag på høje niveauer.

Du får direkte adgang til både elevpladser inden for kontor, butik, handel eller event og til studier på videregående uddannelser.

Læs om Eux Business og Eux Business Elite på rhs.dk

47

DER ER SMÆK PÅ, når fremtidens ledere bliver uddannet i Coops butikker

I SUPERBRUGSEN I ROSKILDE MØDER FREMTIDSPARAT TO AF FREMTIDENS LEDERE: CILIE OG PATRICK DER BEGGE ER 21 ÅR OG LEDERTRAINEES I COOP. BEGEJSTRINGEN STRÅLER FRA DEM BEGGE, NÅR DE FORTÆLLER OM DERES UDDANNELSE, DE BEVÆGER SIG HURTIGT OG ENGAGERET RUNDT FOR AT VISE, HVAD DET HANDLER OM. Af Morten Hansen Vi går mod et mødelokale for personalet, Cilie Hein Frederiksen viser vej ud igennem baglokalet og lageret, hvor tusindvis af varer venter på at blive sat op i butikken. Det er egentlig ikke hendes butik ”Jeg er elev i en anden butik, men jeg arbejdede her som ungarbejder, så jeg kender den godt, ” griner Cilie og åbner døren ind til mødelokalet, hvor Patrick Petersen lige er optaget på telefonen – det lyder som men medarbejder fra en afdeling i butikken der spørger til et eller andet. Et kort, præcist og venligt svar i

Rungsted-gym.dk

48

telefonen og Patrick er klar til interviewet også: Goddag, goddag… En flaske vand…. Telefonen ringer. Korte, præcise beskeder. Så kan vi fortsætte: ”Vi er i gang med en uddannelse til at blive ledere inden for COOP, ” begynder Cilie. ”Ja, der er vægt på den administrative del, ” fortsætter Patrick… så ringer telefonen igen. Cilie tager over: ”Det er hverdag det her, ” siger hun og nikker mod telefonen. ”Jeg bare heldig, at min ikke virker her, der er for langt til Tune.”

Rungsted Gymnasium

rg-snappen

Hvor ender man henne?

Cilie ville egentlig være sygeplejerske, men arbejdet i forretningen var meget spændende. Hun arbejdede i SuperBrugsen i Tune, mens hun tog sin STX: ”Jeg var så glad for det.

På et tidspunkt tænkte jeg, måske skulle det være det, siger Cilie. Kom til at arbejde i Superbrugsen efter gymnasiet. Havde altid tænkt, at jeg skulle være sygeplejerske. Men fandt ud af, at hvis man er glad for at gå på arbejde, så skal man måske

bare gøre det. Så snakkede jeg med min chef om denne her leder trainee uddannelse, og så var det det, det blev. Mit mål er at blive uddeler – jeg skal ud og have min egen butik.”

Patrick og Cilie er i gang med COOPs ledertrainee uddannelse, der tager to år – med fuldtids arbejde 37 timer om ugen, undervejs 8 ugers skolegang, hvoraf en af ugerne er en studietur til Berlin… fordelt med en uge ad gangen hen over de to år. Så er man både faglært salgsassistent og har

49

gennemgået to lederkurser på akademiniveau. Og man får løn undervejs: ”Der er ikke noget, der hedder SU. Vi får elevløn og det er COOP der betaler, så det har ingen betydning for uddannelsesloftet, ” forklarer Patrick, inden telefonen ringer igen. Denne gang er han nødt til at gå et øjeblik. Cilie fortsætter: ”Min tidligere chef endte med at være uddeler som 27-årig, så det kan gå stærkt. Mit mål er at få min egen butik. Det er vigtigt at man ikke undervurdere uddannelsen. Glem alle de der fordomme…. Dem er der mange af, ” siger Cilie netop som Patrick kommer tilbage. ”Vi taler om fordomme, ” sukker hun. Patrick nikker, lidt opgivende.

Trætte af myterne Både Cilie og Patrick oplever mange negative myter om deres valg af uddannelse. ”Det her rangerer nok som noget af det laveste, ” siger Patrick. Cilie tilføjer: ”Nogle tror, at det kun handler om at fylde vare op, men det er jo den mindste del, og det kan alle finde ud af. En anden myte er, at man sidder ved kassen hele tiden. ” Interviewet foregår en torsdag og ingen af de to har haft tid ved kassen i denne uge. Hvor meget tid bruger I på at sidde ved kassen? ”Jeg har måske en afløsning til frokost en gang imellem, ” siger Cilie, Patrick bryder ind ”eller hvis der er kø kan man komme til det i ti minutter, men på en uge – under en time. ” Vi hjælper hinanden, når der kommer varer, så det går meget hurtigt, ” siger Cilie og fortsætter med det positive: ”Der er vildt meget salgsplanlægning, for hvis du lader en butik stå stille i en måned, så bliver folk vildt trætte af den.

Så du er hele tiden nødt til at være på forkant…. Altså hvad skal vi så lave i næste uge. Faktisk hver uge prøver man at gøre noget nyt. Det er – altså nu er det grill sæson, men folk

vil gerne spise noget forskelligt fra uge til uge, forklarer Cilie og fortsætter: ”Og så har man en grønt-afdeling, der også skal spille, det er vigtigt, at man får lavet om i den engang imellem. Og at man får rykket på grøntsagerne, så folk kan se, at der sker noget, for man bliver træt af at kigge på det samme.

Der er vildt smæk på ”Det er jo ikke kontor arbejde, det er det slet ikke. Altså jeg går 12 km hver dag, nærmest uden at jeg opdager det. Der er fart over feltet, ” smiler Cilie. Dagligdagen er travl og omskiftelig: ”Jeg tror, der er mange, som undervurderer, hvad det kræver at drive en butik. Der er meget, der skal være styr på, hvis en butik skal køre. Vi skal jo være foran med hvilke varer, der er populærere eller hvad man har lyst til at spise, ” forklarer Cilie. ”Men jeg skal jo få butikken til at spille hver dag. Så samtidig med at man har sine egne afdelinger, så skal man have en finger på hvert øje for, hvad der ellers foregår i butikken. Den skal spille. Der er mange ting man skal have overblik over og det kan være svært, men man bliver god til det! ” ”Det er jo ikke bare at sidde ved kassen – jeg havde jo mange veninder der troede, der var en veninde der sagde, da jeg fortalte, at nu er det det jeg gik med – er det virkelig det du vil fortælle til dine børn? Fordi de tror, at man skal sidde ved kassen resten af sit liv, men de er så meget andet. Og vilde muligheder for at udvikle sig her. ” Patrick nikker og supplerer: ”Man lærere her, at man skal være foran med at få tingene gjort. Det er lige som derhjemme, hvis man bare lader opvasken stå, så hober det sig op… eller tøjvasken… så bliver den stor og uoverskuelig. Så det gælder om at følge med… ” siger Patrick.

Cilie: ”En gang imellem så får man jo også nogle utilfredse kunder. Så man skal være gearet til at håndtere situationer, hvor folk er meget utilfredse. Man kan ikke bare sige store idiot. Patrick arbejder lidt mere med det administrative – han er i en større butik. Jeg forsøger at have fokus på det der med ledelse. Hvordan bliver jeg en god leder! Hvordan kommer jeg ind og tager ansvar og tager ejerskab for det jeg laver. ”

”Mine veninder havde lige som været lidt skeptiske og sagt nogle lidt mærkelige ting, den gang jeg startede, men de misunder mig i hvert fald nu. De kan godt se, at der er smæk på, at det er mega fedt og de kan se, at jeg er glad! ” siger Cilie Hein Frederiksen.

50

Man skal være kreativ I løbet af de to år skal ledertraineesne igennem otte skoleforløb af en uges varighed: ”Det er en sindssyg fed grunduddannelse, ” siger Cilie. ”Ja, og der er mange der tænker, når man siger man arbejder i butik, at det er en af de laveste ting man kan lave… Men vi bruger jo de samme systemer som i andre store virksomheder, og det er jo det vi lærer her, ” siger Patrick og forklarer om de forskellige administrative systemer. ”Skolen er vildt god. Jeg synes det er fedt at være på skole vi er der en uge adgangen. Du arbejder med noget der er relevant. Det er virkelig vildt og intens vi arbejder på skolen. Giver et boost og et sammenhold.

Man bliver udfordret personligt samtidig… ” Cilie nikker: ”Meget fremlæggelse og sådan noget… man får en god baggrund… som man kan bruge videre. Det er vigtigt at vi inspirerer kunderne Man skal være kreativ for at tage denne her uddannelse – det bliver jeg nødt til at sige. Man skal virkelig være kreativ, ” understreger Cilie.

”Egentlig så var det fordi jeg ikke vidste hvad jeg ville, men så fortæller en, der tidligere var trainee her om uddannelsen og hvad det var, så var det pludselig meget spændende. Jeg ønsker selv at gå lidt videre. Det er ikke sikkert at jeg vil have min egen butik, men måske på COOPs hovedkontor, ” siger Patrick Petersen.

VICTOR, STX-STUDERENDE:

På Lyngby Gymnasium arbejder vi på en anderledes måde. I kristendom lavede vi en blog, hvor vi skrev indlæg om Islam. Det lærte jeg rigtig meget af!

SOFIE, HHX-STUDENT:

Jeg valgte HHX, fordi jeg gerne vil gå handelsvejen. Uddannelsen er relevant for min fremtid, fordi jeg godt vil læse på CBS.

TRINE, EUX-STUDERENDE:

EUX Business er et super godt valg, når man ikke ved, om man vil have en elevplads eller læse videre. Jeg regner med at læse videre, da jeg gerne vil være ejendomsmægler.

TIMO, EUD-ELEV:

Jeg valgte EUD Business, fordi jeg gerne ville have noget med handel at gøre.

En gang i fremtiden kan jeg godt se mig selv som salgsleder. Hvis man vil noget, så kan man komme rigtig langt.

Vil du uddannes til fremtiden?

Vær med til at tænke nyt Vil du gerne tænke innovativt og arbejde projektorienteret, så skal du vælge STX på Lyngby Innovationsgymnasium.

Tættere på virkeligheden Drømmer du om at gøre karriere indenfor erhvervslivet, så skal du vælge en HHX på Handelsgymnasiet.

To uddannelser i én Hvis du vil kombinere din erhvervsuddannelse med en gymnasial eksamen, så skal du vælge EUX Business.

Med EUX Business kan blive elev eller læse videre efter to år.

Den korteste vej til erhvervslivet Hvis du hellere vil hurtigt ud i erhvervslivet, så er en EUD Business noget for dig. Efter kun ét år på skolebænken er du klar til en elevplads.

Læs mere om dine mange muligheder på www.knord.dk

51

Huller i viden om studiemiljø får færre til at vælge erhvervsuddannelser MERE END 8 UD AF 10 FORÆLDRE TÆNKER OVER STUDIEMILJØET, NÅR DE SKAL RÅDGIVE DERES BØRN OM VALG AF UNGDOMSUDDANNELSE, OG KNAPT HVER TREDJE FORÆLDRE TROR, DET BEDSTE STUDIEMILJØ FINDES PÅ GYMNASIET. REGIONERNE SÆTTER IND MED NY ETAPE AF FORÆLDREINDSATSEN DITBARNSFREMTID FOR AT VISE EN NY SIDE AF ERHVERVSUDDANNELSERNE. Det er ikke kun fremtidsdrømme og faglige interesser, der er i spil, når forældre diskuterer valg af ungdomsuddannelse med deres børn. Faktisk vægter 46 % af forældre studiemiljøet i meget høj eller høj grad, og 35 % i nogen grad, når de skal rådgive deres børn i forhold til fremtiden efter folkeskolen. Dette er endnu en forklaring på, at flest lader pilen pege på det almene gymnasium, når de skal give gode råd til poderne. For 29 % af forældrene tror, det er her, det bedste studiemiljø findes, mens kun henholdsvis 5 % og 3 % tror, det er bedst på erhvervsuddannelserne (EUD) eller EUX. Det viser en ny undersøgelse, IUM Insight/YouGov har lavet blandt godt 1000 forældre til 14-21-årige for forældreindsatsen Ditbarnsfremtid, som de fem regioner står bag.

- Undersøgelsen bekræfter os i, at det er utrolig vigtigt at give forældre et bedre og mere tidssvarende billede af, hvad det vil sige at gå på en erhvervsuddannelse. Forældre ønsker, at deres barn skal have et godt ungdomsliv med masser af sociale aktiviteter og et fagligt godt studiemiljø, og så er det et problem, hvis de tror, man ikke kan få det på en erhvervsuddannelse, siger Anders Kühnau (S), regionsrådsformand i Region Midtjylland, der er tovholder på Ditbarnsfremtid.

Hvorfor forældrene har et billede af, at studiemiljøet er bedre på gymnasierne end på erhvervsuddannelserne, har flere svært ved at give svar på i undersøgelsen. Nogle henviser til egne eller andre børns erfaringer, som i sagens natur ligger flere år tilbage, mens 17 % erkender, at de ikke har noget at basere deres forestillinger på. 35 % henviser derudover til uddannelsernes forskellige ry eller noget, de har hørt fra nogen i omgangskredsen. Samlet set tyder det på, at fordomme fylder for meget i beslutningsprocessen.

En helt ny undersøgelse, som Tænketanken DEA har lavet blandt 9. klasses elever i hele landet, viser, at de unge ligesom forældrene antager, at studiemiljøet er bedre på gymnasierne. 26 % af eleverne er enige i, at det er sjovere at gå i gymnasiet, fordi der er flere fester. Og 52 % er enige i, at et socialt miljø, som minder om gymnasierne, kan få dem til at vælge en erhvervsuddannelse.

- Manglen på kvalificeret arbejdskraft er den største bremse for

52

øget vækst og flere arbejdspladser i Danmark. Virksomheder må sige nej til ordrer, og vi får svært ved at tiltrække internationale virksomheder, hvis vi ikke har kvalificeret arbejdskraft. Derfor skal forældre og unge have øjnene op for alle de muligheder, der er i erhvervsuddannelserne. Vi ved, at når man som ung skal vælge uddannelsessted, så betyder et godt studiemiljø alt. Det er nøglen til både at tiltrække og fastholde de unge. Derfor er jeg glad for, at vi har øje for løbende at skabe et godt studiemiljø, siger Sophie Hæstorp Andersen (S), regionsrådsformand i Region Hovedstaden.

Ditbarnsfremtid skal i samarbejde med vejledere og andre eksperter udvikle gode råd og materiale til forældre, så de løbende får input til, hvordan de stiller gode spørgsmål, så samtaler om uddannelsesrejsen bliver mere reflekterede. Dette bliver fulgt op med direkte kommunikation til forældrene ude i de enkelte regioner, når der er regionale uddannelsesevents, Åbent Hus på erhvervsskolerne og andre arrangementer.

- Erhvervsskolerne tilbyder introforløb på grundforløbet, studieture og ekskursioner. Der er lektiecaféer, åbne værksteder eller Learning Centre, og alle skoler har en læsevejleder tilknyttet. Derudover er der mange erhvervsskoler, der ligger på en campus med et superspændende studiemiljø sammen med andre ungdomsuddannelser. Og der findes 40 forskellige skolehjem over hele landet, man kan bo på i forbindelse med, at man tager sin erhvervsuddannelse. Her får de unge noget, der minder om en forlænget efterskoletid, hvor de kan udvikle sig både fagligt og socialt. Det er altså denne alsidige, skønne verden, vi skal have forældrenes – og deres børns – øjne op for, siger Kira Gilling Hansen projektleder i Ditbarnsfremtid.

Læs mere om EUD her Læs mere om Ditbarnsfremtid her

I 2017 VAR DER 8.686 ANSØGERE TIL EUD I DANMARK

Der mangler 85.000 faglærte i 2025 FREM MOD 2025 KOMMER DANMARK TIL AT MANGLE IKKE MINDRE END 85.000 FAGLÆRTE, ANSLÅR DANMARKS VÆKSTRÅD. EN VIGTIG POINTE AT HAVE I BAGHOVEDET, NÅR MAN SKAL VÆLGE SIN UDDANNELSE. Af Morten Hansen Vil du gerne i gang med en faglært uddannelse, så er det måske en rigtig god idé, hvis du vil være sikker på at have et job i fremtiden. Alt tyder nemlig på, at der i de kommende år bliver meget stor mangel på faglærte i Danmark. Så går du og overvejer om du skal være elektriker, murer, tømre, smed, sosu-assistent eller en af de mange andre fag-uddannelser, som du kan finde på de følgende sider, så er der gode udsigter for dit fremtidige arbejdsliv.

Danmarks Vækstråd har samlet en række forskellige undersøgelser af, hvordan fremtidens arbejdsmarked kommer til at se ud. Resultatet er markant: I løbet af de kommende år, vil der komme til at mangle omkring 85.000 faglærte på landsplan. Fra region til region vil det variere hvilke typer faglærte, der kommer til at mangle, men “generelt kan vi sige, at bliver du faglært, så ser din job-fremtid væsentlig bedre ud, end hvis du er ufaglært. Det tyder også på, at det vil være lettere at finde et job, hvis du er faglært fremfor, hvis du er akademiker”, siger Mie Dalskov Pihl, der er chefanalytiker i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE), der har læst rapporten og selv laver lignende analyser for AE. Man skal selvfølgelig stadig vælg efter sin interesse, men vælger man uddannelse inden for de faglærte områder, så bliver der gode muligheder for at få job, når man er færdig med sin uddannelse. Årsagen er, at store årgange af faglærte er på vej på pension i de kommende år. Faktisk mange flere end der bliver optaget på uddannelserne. Samtidig forventer danske virksomheder, at de får behov for flere faglærte i fremtiden.

Uddannelsessystemet er løbende blevet tilpasset, så der er bedre mulighed for at få en faglært uddannelse. Men trods forbedringerne - for eksempel muligheden for EUX - så er der stadig et massivt efterslæb på den korte bane frem mod 2025.

Oprettelsen af EUX er netop udtænkt for at afhjælpe et af problemerne i forhold til de unges valg: Mange unge vil nemlig gerne have en gymnasial uddannelse. Det giver blandt andet mulighed for at læse videre senere i livet. Derfor blev EUX oprettet. EUX giver både en faglært uddannelse og en gymnasial uddannelse. Samtidig.

Der vil - ifølge rapporten - også være mangel på civil- og diplomingeniører og kandidater med en naturvidenskabelig baggrund frem mod 2025. Men allerede nu er der

problemer med at besætte stillinger: De stillinger, der oftest er søgt besat uden held, er elektriker, tømrer, kok, programmør og systemudvikler, (…) Branchemæssigt er udfordringerne størstinden for bygge og anlæg, handel, hotel og restauration samt information og kommunikation. (Kilde: Rapport om kvalificeret arbejdskraft, Danmarks Vækstråd, december 2016).

Forskellige behov fra region til region Undersøgelserne viser, at det er forskelligt, hvad de enkelte regioner i Danmark kommer til at mangle af faglærte. Det skyldes regionale forskellige i hvilke typer virksomheder regionen har flest af. Nogle steder vil der mangle sosu-assistenter, andre steder vil der mangle procesteknikere eller smede. Men generelt i alle regioner af Danmark, så vil der sandsynligvis mangle folk inden for bygge-anlæg, handel, restaurations- og hoteldrift samt informations- og kommunikations-teknologier.

Sammensætningen af virksomheder variere meget fra region til region. I nogle områder er der store industrivirksomheder - for eksempel i Kalundborg kommune, hvor 43% af de ansatte i den private sektor, arbejder i industrien. Dette gælder kun for 4% i Københavns Kommune. Derfor er det en god idé at undersøge, hvilke typer job, der er flest af i dit nærområde.

Særligt den voksende efterspørgsel efter faglært arbejdskraft forventes at blive en stor udfordring på det danske arbejdsmarked, hvis den nuværende udvikling fortsætter, og ifølge DREAM er der risiko for, at der vil mangle ca. 85.000 faglærte i 2025. På kort sigt vil udfordringerne med at rekruttere de rette medarbejdere være store inden for blandt andet byggeri og anlæg, handel, hotel og restauration samt informations- og kommunikationsteknologi, brancher der allerede i dag dækker knap halvdelen af virksomhedernes forgæves rekrutteringer.

(Kilde: Rapport om kvalificeret arbejdskraft, Danmarks Vækstråd, december 2016)

53

Både Emilie og Sarah har udviklet sig meget af at være på efterskole. Her er de med efterskolen i Zimbabwe. Begge valgte de den internationale projektklasse, der hedder SIP og står for Skals Internationale Projektklasse. ”Inden vi tog afsted ville vi have noget med derned til børnene. Alle de ting vi havde med, er noget folk havde doneret, så det var et projekt i sig selv. Lego.

Blyanter og papir. Bolde og genbrugsbind.”

EFTERSKOLE

Et efterskoleophold modner: ”Jeg har fundet mig selv” EGENTLIG VAR DE BEGGE TO KLAR TIL GYMNASIET – DE HAVDE KARAKTERERNE OG VAR FAGLIGT KLART TIL STX. MEN DE SKULLE OGSÅ LIGE HAVE SIG SELV MED… DE HAVDE BEGGE BRUG FOR LIDT PERSONLIG UDVIKLING, OG DET FANDT DE PÅ SKALS EFTERSKOLE. FREMTIDSPARAT HAR TALT MED SARAH OG EMILIE, DER BEGGE TOG ET ÅR PÅ EFTERSKOLE FOR AT BLIVE HELT KLAR TIL UNGDOMSUDDANNELSEN. Af Morten Hansen ”Jeg er bare mega klar på gymnasiet nu.” Kort og præcist.

For Sarah Bjøenelund Rømer var en lille smule skoletræt efter 9. klasse. Hun vidste, at hun ville i gymnasiet. ”Jeg var fagligt parat til STX, men jeg havde brug for noget mere personligt.” Og den personlige udvikling fandt Sarah på Skals Efterskole. På efterskolen kommer Sarah i klasse med

”Vælg efterskole, hvis du har brug for et sidste skridt til at føle dig klar. Man skal ikke nå noget. Man har ikke travlt, det gælder om at være klar til at gå videre inden man gør det… ” siger Emilie…

54

Emilie Nybæk Christensen. Hun er fra Aalborg-egnen: ”Jeg manglede det sidste skridt for at blive klar til gymnasiet – mentalt. Jeg havde karakterne med mig,” siger Emilie og fortsætter: ”Jeg er blevet meget mere åben af at være på efterskole. Før var jeg meget mere stille og indelukkede, ikke alt for tilpas når der var mange mennesker omkring mig. Nu har jeg fået meget nemmere ved at møde nye mennesker,” forklarer Emilie, som også er i gang med sin STX.

Faglig fokusering For både Emilie og Sarah var det den personlige udvikling, der var i fokus. Men det betyder ikke, at de rent fagligt ikke udviklede sig. ”Fagligt gav efterskolen lige det sidste touch på ens færdigheder,” siger Emilie. Sarah uddyber: ”Mit engelske er helt utroligt godt nu. Det kan jeg virkelig mærke,

nu hvor jeg er i gymnasiet,” siger Sarah og fortsætter ”men det er altså stadig på det personlige plan, hvor jeg har oplevet en kæmpe udvikling”. Jeg valgte efterskolen fordi jeg havde brug for en ekstra udfordring inden jeg startede i gymnasiet. Lidt skoletræt efter 9. klasse og havde brug for en pause inden gymnasiet”.

Emilie og Sarah gik i SIP Class og ”det har udviklet mig utroligt meget på det personlige plan,” siger Sarah. SIP Class er en international projekt linje, hvor eleverne for eksempel kun taler engelsk. Efterskole-opholdet bød også på en række store oplevelser for Sarah og Emilie: ”Vi var 14 dage i Zimbabwe med et projekt, hvor vi havde samlet forskellige nye ting ind, som børn i Zimbabwe ville kunne få noget ud af,” fortæller Emilie. Sarah supplerer: ”Vi havde samlet bolde fra Select, lego, og så videre.” ”Ekstremt mange gode venner. Tætte venner. Lidt mere gå på mod. Det har bare været et mega fedt år. Jeg føler at vi har fået meget mere end mine forældre har betalt for. Det fællesskab man har med sine efterskolekammerater – det er bare helt unikt. Jeg er bare mega klar på gymnasiet. nu,” siger Sarah.”

”Man skal ikke lytte til andre, men prøve at tage ud og mærke stemningen selv. Først ville jeg ikke, men da jeg kom på besøg på efterskolen, så fik jeg totalt meget lyst til at være der…. Så mærk efter dig selv… lyt til dig selv...” råder Emilie Nybæk Christensen.

55

Valdemar er 21 år og går på kokkeuddannelse på hotel og restaurantskolen i Valby, han er HTX-student. Valdemar Rømer tager desuden ud på folkeskoler og fortæller elever fra 7-10. klasse om hans vej og valg af uddannelse, da han også er rollemodel for Erhvervsskolernes ElevOrganisation.

Valdemar ville være læge - nu drømmer han om at åbne egen restaurant

VALDEMAR RØMER VAR SIKKER PÅ, AT HANS STUDENTEREKSAMEN SKULLE FØRE HAM MOD LÆGESTUDIET, MEN ET ÅR I LÆRE SOM KOK ÆNDREDE HANS PLANER. NU ER DRØMMEN AT ÅBNE EGEN RESTAURANT MED MOLEKYLÆRGASTRONOMI Det skulle bare have været et sabbatår efter gymnasiet, og så skulle Valdemar Rømer på universitetet og læse medicin.

Men i stedet for bare at få et arbejde og tjene nogle penge, ville han gerne beskæftige sig med noget, der optog ham.

“Jeg er meget interesseret i mad, så jeg tænkte, at hvis jeg kunne kombinere at tjene penge med at lære at lave mad, så ville det være et perfekt sabbatår,” siger Valdemar Rømer.

Han startede derfor i ny mesterlærer - en ordning, hvor du springer første skoleperiode over og går direkte i lære - på en restaurant i København. Her lærte han de grundlæggende teknikker og fik en bred indføring i faget. Men som tiden gik, gik det op for Valdemar, at han ikke bare havde fundet et arbejde, der skulle give ham et indholdsrigt sabbatår,

56

men faktisk var gået ind på en vej, der kunne imødekomme hans drømme og ambitionsniveau.

For Valdemar tør godt drømme stort. Han kunne godt tænke sig en dag at deltage i Bocuse d’Or - det uofficielle verdensmesterskab for kokke. Og så har han en ambition om at åbne egen restaurant.

“Jeg vil gerne have min egen restaurant, hvor jeg kan give gæsterne en særlig oplevelse med mad af lokale råvare tilsat molekylærgastronomi, jeg synes, det er en sjovt at bringe kemi ind i køkkenet og bruge noget af det, som jeg kan fra min HTX-uddannelse.”

Det gjorde han Blandt andet, da han på anden skoleperiode fik til opgave at lave en snack med øl. Her satte Valdemar

sin viden fra kemitimerne i spil, da han via en kemisk proces - kaldet sferifikation - omdannede reduceret porter og ølglace til små kaviarlignende kugler, som han serverede med maltølsyltede æbler, hakkede skalotte, æblemynte, røget creme fraiche 48% og løgkarseblomster.

“Jeg havde en drøm om at blive neurokirurg, fordi jeg er meget fascineret af hjernen, og gerne ville have et arbejde, hvor jeg både blev udfordret mentalt, men hvor det også kunne komme pres på så jeg kan mærke adrenalinen, men jeg må sige, at jeg får opfyldt de ønsker i min nuværende uddannelse,” siger han.

Præcision og højt tempo Godt nok er det ikke hjerner, den nu 21-årige kokkeelev skærer i, men suset oplever han aften efter aften, når der sidder en restaurant fuld af sultne gæster, der forventer en gastronomisk oplevelse ud over det sædvanlige.

“Det bedste er at anrette en tallerken, så jeg kan se, at det bare ser lækkert ud, og hvis tjeneren kommer tilbage og siger, at det var det bedste gæsten nogensinde har smagt, så bliver det ikke bedre.”

Så hvor Valdemar det første år af sin uddannelse stadig overvejede at skifte kokkekniven ud med en skalpel, er han nu ikke i tvivl om, at det er kokkevejen, der er den helt rigtige for ham.

“Mit liv er selvfølgelig lidt anderledes end det klassiske studieliv.

Det er fast arbejde, hvor jeg er en del af et team, der er afhængig

af, at jeg kommer til tiden og er engageret. Men vi har det også rigtig sjovt kollegerne imellem, og her er ligeså meget fest og hygge, når sidste ret er sendt over disken om aftenen,” siger han.

Anerkendelse fra kammeraterne Når der er fest med de gamle gymnasievenner er det også Valdemar, der står for menuen. Det giver både respekt og anerkendelse og faktisk har en af vennernes far allerede givet tilsagn om, at han gerne vil hjælpe til økonomisk, den dag Valdemar er klar til at åbne sin egen restaurant.

Så selvom han også blev mødt med skepsis, da han valgte universitetsvejen fra, fornemmer han, at synet på erhvervsuddannelserne er ved at ændre sig.

“Jeg tror, at der er ved at ske et holdningsskifte i forhold til at gå på en erhvervsuddannelse. Jeg kan i hvert fald mærke, at jeg bliver mødt med meget respekt omkring mit valg, og jeg synes, det valg giver mig mulighed for at indfri mine faglige ambitioner,” siger Valdemar, der selv kommer fra en akademisk baggrund med en mor, der er læge.

Erhvervsuddannelserne har mange muligheder, også for unge, der har taget en studentereksamen. På flere erhvervsskoler landet over tilbyder de skræddersyede EUD-student-forløb, hvor du, hvis du ligesom Valdemar har taget studentereksamen, kan få merit og forkorte vejen til en uddannelse. Nogle uddannelser tilbydes også som onlineuddannelser. Læs mere om EUD-student på ligeud.nu

KOM TIL

HHX

VI TAGER DINE AMBITIONER SERIØST

informationsmøde den 17. januar 2019

En studentereksamen fra Handelsgymnasiet er din direkte vej til en videregående uddannelse. Du får nye spændende fag, og du kan vælge mellem topaktuelle studieretninger inden for fx markedsføring, økonomi, iværksætteri og sprog.

Se mere på rhs.dk

57

BLIV BÅDEBYGGER

Sebastian knokler for OL-kvalifikation og svendebrev på samme tid 18-ÅRIGE SEBASTIAN WRIGHT OLSEN FRA LYNGBY KOMBINERER SIN PASSION FOR ELITEKAPSEJLADS MED EN BÅDEBYGGERUDDANNELSE. DET KAN HAN, FORDI DET VÆRFT, HAN ER I LÆRE PÅ, ER BLEVET TEAM DANMARK-PARTNER OG GIVER HAM MULIGHED FOR AT TRÆNE TIL OL, SAMTIDIG MED AT HAN TAGER SIN UDDANNELSE. DET RUSTER HAM TIL FREMTIDEN, HVOR HAN SATSER PÅ AT LEVE AF AT REJSE RUNDT I VERDEN OG SKIFTEVIS SEJLE OG REPARERE BÅDE. 18-årige Sebastian Wright Olsen fra Lyngby har haft saltvand i årerne - og i håret - det meste af sit liv. Fra han som syv-årig egenhændigt styrede sin første optimistjolle til de fem DM guldmedaljer, EM-bronzemedaljen og de tre topplaceringer i Europacupstævner, han har opnået med sin 29er jolle i løbet af de sidste tre år. Og nu er han så rykket over i den voksne 49er, og håber på at gå i Jesper Banks fodspor som OL-guldmedaljevinder. I hvert fald er han i fuld gang med sin OL-kampagne, hvor han sejler cups i udlandet for at kvalificere sig.

Men fordi det er nemmere at rejse rundt i verden som professionel sejler, hvis man også har et håndværksfag med i bagagen, er Sebastian Wright Olsen gået i gang med bådebyggeruddannelsen. Så nu skal hans tid ikke bare deles mellem verdenshavene og Hellerup Sejlklub, men også mellem Erhvervsskolen Nordsjælland og hans læreplads i Nordhavnen. ”Jeg mødte en portugiser, der var sejler, bådebygger og bare supercool. Han inspirerede mig, og så gik det ret hurtigt med at finde en læreplads og melde mig til bådebyggeruddannelsen,” fortæller han og fortsætter: ”Jeg tog ud til Jacob Jensens bådeværft i Nordhavnen i København og sagde: ”Her er jeg. Skal I ikke ansætte mig?”. De sagde ja og er blevet Team Danmark Praktikpartner, så jeg kan fortsætte med at konkurrere på eliteplan, samtidig med at jeg uddanner mig,” siger han.

De er fleksible over for hinanden Der er cirka 40 eliteatleter på landsplan, som lige nu er i gang med en erhvervsuddannelse. Men Sebastian Wright Olsen er en af de foreløbigt kun fire atleter, som er kommet med i den helt nye Team Danmark Praktikpartneraftale-ord-

58

ning, der har kørt siden marts. For at matche den mulighed, man har haft for at tage en fleksibel gymnasial uddannelse, har Undervisningsministeriet og Team Danmark skruet denne forsøgsordning sammen for erhvervsuddannelser.

Som elev får man mulighed for et mere fleksibelt uddannelsesforløb. Og som virksomhed kan man blive særligt godkendt til ordningen, så man kan vise, at man giver plads til elitesporten og udover at uddanne sine lærlinge, også udviser fleksibilitet til træning og konkurrencer. ”Det betyder vildt meget for mig, at min mester og mine kollegaer bakker op om min sport, at jeg kan forlænge min uddannelse og får frihed til min morgentræning og de uger, jeg er ude og sejle konkurrencer. Til gengæld lægger jeg nogle ekstra timer om aftenen og i weekender, når jeg er hjemme. Og om vinteren, hvor jeg ikke sejler så meget, kan jeg også give den en ekstra skalle,” fortæller Sebastian Wright Olsen.

Brænder for at levere et godt finish Selv om han elsker konkurrencesuset på havet, brænder han nærmest lige så meget for sin bådebyggeruddannelse.

Hverken hverdagen på lærepladsen på værftet eller skoleopholdene er en sur pligt. Tværtimod glæder han sig hver dag til at stå op og komme afsted. ”Jeg synes faktisk, det hele er spændende ved bådebyggeruddannelsen. Jeg kan godt lide det med at bruge mine

er det perfekt for mig at blive bådebygger,” fortæller han.

Han er allerede købt ind til at sejle på og arbejde for et tysk hold med en Swan 50 – en stor kølbåd – så det betaler sig allerede for ham at tage den uddannelse, han gør.

Sebastian: Flere bør se mulighederne i erhvervsuddannelserne Sebastian Wright Olsen håber også, at flere tiltag som kampagnen Ditbarnsfremtid.dk kan få flere forældre – og deres børns – øjne op for erhvervsuddannelserne og de muligheder, der ligger i dem. Også hvis man er eliteidrætsudøver.

hænder og se, at resultatet af mit arbejde bliver godt. Jeg er meget perfektionistisk og vil levere et finish til kunden, som er i orden,” fortæller han.

På værftet laver de alt fra at reparere kuttere til at fikse skader på sejlbåde. Og så udfører de riggerservice, hvilket vil sige, at de har en masse sejlbåde til vinteropbevaring, som de bundmaler, sætter i vandet og klargør mast på, når det bliver forår. Sebastian Wright Olsen synes, det er optimalt, at han både i fritiden og på sin uddannelse kan bruge sin passion for det maritime. Og hans viden kommer ham til gode begge steder. ”I bådebyggerfaget har jeg en god basisviden, fordi jeg kender sejltermerne. Og når jeg er ude at sejle, er der altid nogen, der kommer til at ødelægge noget, og så er de glade for, at jeg kan hjælpe med at reparere det,” fortæller han.

Drømmer om at sejle rundt i verden Fremtidsdrømmen handler derfor også om fortsat at kunne kombinere bådebyggeriet med sejladsen. ”Lige nu er den store drøm at komme til OL. Derefter er det ultimative nok at sejle America’s Cup (den mest prestigefyldte kapsejlads i verden, red.). Jeg regner med at kunne komme til at leve af at sejle, fordi man kan rejse rundt og sejle med forskellige store konkurrencebåde. Men her er det vigtigt, at man også kan bidrage med noget andet end at sejle. Her er et håndværksfag godt at have med, og derfor

”Jeg tror ikke, der er særligt mange, der ved, at man kan kombinere en Team Danmark uddannelse med en erhvervsuddannelse. Eller at mange i det hele taget ved, hvor gode muligheder, der ligger i en erhvervsuddannelse. Man kan så meget, når man kan et håndværk. Og der er jo også rigtig gode muligheder for at læse videre. Jeg har for eksempel en svend lige nu, som skal til at læse til ingeniør på DTU,” slutter han.

Læs mere om Team Danmarks Praktikpartneraftaler på www.teamdanmark.dk/praktikpartner

Fakta om bådebyggeruddannelsen: • En uddannelse til bådebygger eller sejlmager kan tages på Erhvervsskolen Nordsjælland, som pt. er landsskole, men fra januar 2018 udbyder Svendborg Erhvervsskole også uddannelsen. Læs mere på: http:// www.esnord.dk/uddannelser/erhvervsuddannelser/ baadebyggersejlmager/ • Der er flere ledige pladser til august, hvis du ønsker en maritim håndværksuddannelse - både på GF1 og GF2.

Læs mere på: http://ditbarnsfremtid.dk/gode-bud/baadebygger/ eller gå direkte til optagelse.dk • Praktik som bådebygger kan blandt andet være på et værft eller hos en mindre bådebygger, kontakt evt. maritim lærlingekoordinator, Jo Dietrich, hos Danske Maritime på telefon: 42 14 95 20 eller jod@danskemaritime.dk

59

Andre uddannelser Højskoler

Højskoler er kostskoler, der er placeret i hele landet. Du kan komme på højskole, når du er fyldt 17 ½ år. Der findes dog 2 ungdomshøjskoler, der optager elever mellem 16 ½ og 19 år.

Et højskoleophold, som typisk varer mellem 3 og 6 måneder, virker afklarende, og du kan blive vejledt i forhold til din kommende uddannelse.

Der er mulighed for at få en mentor, hvis du har en uddannelsesplan.

Se priser på den enkelte højskoles hjemmeside: Højskolernes Hus Tlf. 3336 4040 E-mail: kontor@ffd.dk hojskolerne.dk

Efterskoler

Efterskoler er for unge mellem 14 og 18 år, som har afsluttet 7. klassetrin. Her kan du få undervisning i skolefag, der svarer til 8., 9. og 10. klasse samt en lang række andre fag af kreativ eller praktisk art. Brobygning er obligatorisk i 10. kl.

Nogle efterskoler tilbyder også et 11. skoleår. På efterskolen bor du sammen med elever og lærere, og et efterskoleophold varer et helt skoleår – typisk 40 uger.

De fleste skoler opkræver elevbetaling pr. uge, men alle danske elever er sikret elevstøtte fra staten. Derfor bliver din egenbetaling mindre afhængig af husstandsindkomsten.

To-sprogede elever kan søge stipendiat via vejlederen på grundskolen. Ansøgning om stipendiat kan findes på nedenstående hjemmeside.

Der er efterskolernes dag med åbent hus over hele landet hvert år, sidste søndag i september. Men du har også mulighed for at kontakte skolerne og aftale et besøg.

Efterskolernes Sekretariat, tlf. 3312 8680 info@efterskoleforeningen.dk efterskole.dk

Frie fagskoler

De 11 Frie Fagskoler i Danmark er åbne for alle, der er fyldt 16 år eller har afsluttet 9. klasse.

De frie fagskoler tilbyder tre slags forløb: 10. klasse, Parat til Erhvervsuddannelse og STU. Skolerne tilbyder mange forskellige linjer inden for kreative og praktiske fag og underviser i så forskellige fag som mad, design, sundhed, tekstil, animation, musik, sport og friluftsliv. Fælles for alle skolerne er, at de underviser på en meget praktisk måde. Man lærer ikke kun med hovedet, men med hele kroppen, er mottoet.

Det er et kostskoletilbud, om end det også i visse tilfælde er muligt at være dagelev. Derfor er en del af et ophold på en fri fagskole undervisning i alle aspekter af det voksne liv, såsom at vaske tøj, lave mad, lægge budget eller bare det at stå op om morgenen.

Tlf. 3311 1291 E-mail: hej@friefagskoler.dk friefagskoler.dk

60

Fiskeriuddannelser

Alle, der vil arbejde i fiskeriet, starter med et obligatorisk 3 ugers sikkerhedskursus. Herefter kan man tage fiskeriets 2-årige grunduddannelse, som veksler mellem praktik og skoleundervisning. Er du over 18 år, kan du arbejde som fisker umiddelbart efter, at du har gennemført sikkerhedskurset.

Du har herfra mulighed for at videreuddanne dig til skipper af henholdsvis første eller tredje grad.

Fiskeriskolen, EUC Nordvest Ærøvej 9, 7680 Thyborøn Tlf. 9691 9230 fiskeri@eucnordvest.dk eucnordvest.dk/fiskeri

Andre uddannelser Team Danmark

Team Danmark har etableret en række tilbud, der gør det muligt for dig at kombinere elitesport med en ungdomsuddannelse på fleksible vilkår. Ansøgningsfristen ligger som regel i februar på særligt skema. Team Danmark kræver aftale med godkendt specialforbund. teamdanmark.dk

Uddannelser i Forsvaret

Forsvaret er en af landets største uddannelsesinstitutioner og rummer med sine over 30 uddannelser mange muligheder for unge. Uanset hvilken retning du vælger, får du løn under uddannelsen.

Forsvarets Rekruttering, Jonstrupvej 240, Postbox 145, 2700 Ballerup, tlf. 7281 9000 forsvaretsuddannelser.dk

Billedkunstnerisk grundkursus – BGK

Er du ung og arbejder seriøst med kunstneriske udtryksformer? Har du lyst til at få inspiration fra andre og fra professionelle kunstnere? Tænker du på at søge en videregående uddannelse indenfor billedkunst, arkitektur eller design på fx Kunstakademiet eller Danmarks Designskole? Så er BGK muligvis noget for dig.

Kulturregion Trekantsområdet Kulturaftale mellem kulturministeren og kommunerne Billund, Fredericia, Kolding, Middelfart, Vejen og Vejle.

Vision: Trekantområdet udvikler unikke kulturtilbud i samarbejde med omverdenen med fokus på kulturens evne til at skabe innovation, økonomisk vækst, identitet og deltagelse.

Indsatsområder: Flere kulturbrugere og mere samarbejde på tværs af kulturregionen. De unikke kulturelle kompetencer i Trekantområdet. Talentudvikling og kulturel udfoldelse blandt unge.

Kontakt: Pernille Holmskov, tlf. 7979 7878.

Maritime uddannelser

De maritime uddannelser spænder fra videregående uddannelser så som skibsofficer og maskinmester til kortere uddannelser som skipper og til erhvervsuddannelser som skibsassistent og skibsmekaniker. Alle uddannelserne veksler mellem skoleophold og praktik på skibe. HF-søfart er for dig, der vil have en gymnasial uddannelse samtidig med, at du forbereder dig til en karriere til søs.

Musikalsk grundkursus – MGK

Musikalsk grundkursus foregår på en musikskole. Der er både en klassisk og rytmisk linie. Du kan bruge kurset til at forbedre dine musikalske kvalifikationer, fx hvis du ønsker optagelse på en uddannelse ved et af musikkonservatorierne.

Kontakt skolen for tilmeldings-oplysninger: Musikalsk Grundkursus – MGK

De maritime uddannelsesinstitutioner – finder du på: musikalskgrundkursus.dk worldcareers.dk

VIDEO

61

Spildesign er et håndværk!

ET NYT HÅNDVÆRKSFAG ER VED AT BIDE SIG FAST I DET DANSKE UDDANNELSESSYSTEM Markedet er i vækst og der kommer til at mangle kvalificerede arbejdskraft i de kommende år.

Faktisk mangler der allerede folk i branchen. Derfor har Frie Fagskoler sat spildesign og kodning på skoleskemaet.

Af Morten Hansen Den danske spilproduktion er i vækst, og det samme er behovet for arbejdskraft. Nye tal viser, at spilproduktion efterhånden er solidt etableret som milliardbranche i Danmark.

På trods heraf er programmering og kodning et sjældent syn på de danske skoleskemaer. Det gør Frie Fagskoler noget ved. Frie fagskoler er kostskoler for unge, som ønsker en praktisk vej til en ungdomsuddannelse. Som elev bor man på skolen og kan vælge mellem blandt andet 10. klasse og kurser, der retter sig mod de fleste erhvervsuddannelser. Og altså nu også den nye linje, der hedder Game Design. Linjen henvender sig til alle de unge, der ikke kun vil ”spille”, men som også gerne vil lære om kodning og programmering for at ”udvikle” spil. Alle elever kommer som en del af forløbet i brobygning på Game IT College, som er en erhvervsrettet ungdomsuddannelse. Her afprøver eleverne deres håndværksmæssige kunnen på udviklingslinjerne GameIT og Game Art, hvor man lærer om hele processen i spiludvikling.

Gamedesign er et håndværk Det er typisk e-sport, som vinder fremgang på mange af de nye uddannelsestilbud i 10. klasse og på ungdomsuddannelserne. Men ifølge Daniel Skaale, lærer på Sorø Fri

62

Fagskole i Game Design, er det vigtigt også at fokusere på håndværket i at udvikle spil. Derfor er han glad for at undervise på Frie Fagskoler, hvor håndværket er i fokus, fortæller Daniel Skaale og uddyber: ”I modsætning til e-sport er game design på Frie Fagskoler en linje for alle dem, der gerne vil nørde med spiludvikling.

Her kommer vi i dybden med håndværket og eleverne kan dygtiggøre sig indenfor de forskellige IT discipliner som grafik, design og programmering. Det peger eleverne i retning af en efterfølgende karriere. ” Samtidig ser Daniel Skaale spildesign som en klar mulighed for at motivere flere drenge til at få interesse for de boglige fag i skolen: ”Game Design er en unik mulighed for at få flere unge med på vognen i dansk og matematik – og især de lidt skoletrætte eller indadvendte drenge. Der er masser af matematik i programmering og masser danskundervisning, når de fx skal skrive et storyboard til et spil”.

Gode erfaringer på Frie Fagskoler Interessen for selv at udvikle spil og ikke blot spille spil mærkes i stigende grad blandt unge drenge. Det oplever den Frie Fagskole i Sorø, som er en af de fagskoler i landet, der tilbyder undervisning i kodning, programmering og spildesign. Det nuværende hold er fyldt op, og der er rift om pladserne til næste skoleårs hold, fortæller Grethe Hovertoft, forstander på Sorø Fri Fagskole:

Behov for kvalificeret arbejdskraft Den nye linje på frie fagskoler glæder Sofie Filt Læntver, projektchef i Interactive Denmark: ”Behovet for kvalificeret arbejdskraft indenfor spiludvikling som programmør, webdesigner, multimedie eller lignende er stigende indenfor branchen, da industrien i Danmark generelt er i vækst”.

Også Jan Neiiendam, vicedirektør i spiludviklernes brancheforening, Producentforeningen ser et stigende behov for kvalificeret arbejdskraft og hilser det nye initiativ velkommen: “Danmark skal være en digital vindernation, ved at få ny teknologi og nye digitale forretningsformer omsat til vækst og arbejdspladser. Men det kræver bl.a., at uddannelserne for de unge begynder at tage ansvar for at sikre kvalificeret arbejdskraft til spiludviklingsbranchen. Derfor kan jeg naturligvis kun støtte op om samarbejdet mellem GameIT College og Frie Fagskoler.

Det er sådan nogle tiltag, der er behov for. Og jeg håber, at Frie Fagskoler kan være med til at vise vejen for andre skoleformer”.

Landsdækkende branchesamarbejde Til næste år tilbydes linjen på 8 ud af i alt 12 frie fagskoler i Danmark: Sorø, Vordingborg, Struer, Odense, Skårup, Hadsten, Halvor og Grindsted.

Game Design er blot en blandt andre linjer, hvor Frie Fagskoler i et ambitiøst branchesamarbejde bygger bro mellem skole, de unge og erhvervslivet. Bl.a. udbyder de frie fagskoler tilsammen også landsdækkende tiltag indenfor Teknik og Håndværk, Job med mennesker og Turisme, Oplevelser og Gastronomi. Fælles for alle linjer er sigtet om at udløse de unges praktiske potentialer i et erhvervsrettet perspektiv og samtidig være med til at løse forskellige branchers udfordringer med mangel på arbejdskraft via synliggørelse af bestemte fagområder som karrierevej.

særlige behov

”Ud i fremt iden – bogen for unge med særlige behov heder ne for uddan ” handl er om mulig nelse og beskæ ftigel se for den funkt ionsn edsæ store grupp e unge ttelse r, der ikke med har helt den samm for ungdo msud e vifte af mulig danne lser som heder de fleste har.

Det er mege t vansk elige valg om uddan skæft igelse, der nelse, bolig og skal træffe s af senere også beden unge, som ældre ne. Og der regel samm en er en jungl e af med forbeste mmel ser rundt i. og regle r, man skal finde

Grupp en af unge med særlige behov omfat ter unge, for at genne mføre der ikke har mulig en ordin ær ungdo hed msud danne lse. krav på en 3-årig Disse unge har særlig t tilrett elagt et retsungdo msud danne lse – forko rtet STU. STU er hjørn esten en i uddan nelse n af unge med særlig ger derfo r udgan e behov . Bogen gspun kt i STU og tagenne mgår uddan herun der visita nelse n fra alle vinkle tion til STU, den indivi duell e uddan r, beslu tning, juster nelse splan , indsti ing, koord inerin lling, g af uddan nelse nings timet allet og botilb ud, unde på STU, afbrydelse rvisog genop tagels nelse n og komp e af ungdo msud etencepapi ret. danBogen har et omfat danne lsesst eder tende regist er over for STU i hele lande udt.

for unge med særlige behov

Ud i frem tiden -bog en for unge med særl ige beho v 2019

BOGEN Ud i Fremtiden - bogen for unge med

10

Spørg småle t om egen bolig bliver aktue lt for mang med STU-forløb e unge i forbin et. Bogen genne delse mgår de forske regist er over botilb llige bofor mer ud i hele lande og har et t, især i tilkny tning til STU. Efter afslut tet STU skal den unge vider uddan nelse, andre e ud i fremt iden, i beskæftigel se. nogle i fortsa t Bogen genne mgår mer for beskæ ftigel sesm uligh de forske llige foreder for unge og omtal er virkso med funkt ionsn mhed er, der har edsæ ttelse r særlig t fokus på vej ind på arbej denn e grupp e dsma rkede t. unges

”Ud i fremt iden – bogen for unge med særlig e behov den unge og foræl ” er grund bogen drene, når perio for den fra grund skole vet skal lægge s n og ind i vokse til rette. nli-

0-0-5

Forla get KSI

ÅRGANG ”Ud i fremtiden - bogen for unge med særlige behov” handler om mulighederne for uddannelse og beskæftigelse for unge med særlige behov. Det er meget vanskelige valg der skal træffes af den unge, som regel sammen med forældrene, og der er en jungle af bestemmelser og regler, man skal finde rundt i.

ISBN 978-87 -99844

– BOG bogen ENfor FOR ung UNG e E MED SÆRLIGE BEHOV med særlige beh ov

Fra grundskolen

Et uundværligt opslagsværk for professionelle der har deres virke inden for dette område og for familier der selv står med udfordringerne inde på livet !

til voksenlivet

2019

”Vi oplever en kæmpe interesse for linjen blandt de unge og kan tydeligt fornemme, at vi med linjen har ramt noget, der både er brug for, og som fanger de unge. Vi har i Frie Fagskoler gode erfaringer med at kombinere de boglige fag med det praktiske i værkstedet. Skolens IT lokale er det nye værksted, hvor det sker”.

240 sider spækket med oplysninger og hjælp til familier NYT I ÅR: Jobmuligheder efter STU – STB - Særligt Tilrettelagt Beskæftigelse / Samtlige specialefterskoler og andre skoler med særlige tilbud

Pris kr.

244,inkl. moms og forsendelse

BOGEN KAN BESTILLES PÅ VORES hjemmesideua.dk Her kan man læse de første 25 sider inklusiv indholdsfortegnelsen online.

63

VÆLG NOGET DU BRÆNDER FOR – DET GJORDE VI...

NIKOLAJ OG JULIE – GIK EFTER AT FÅ ET ÅR MED LIGE DET, DE GERNE VILLE. DET FANDT DE BEGGE PÅ DEN FRIE FAGSKOLE I SORØ. ET HELT ÅR MED SPILDESIGN OG I DAG ER DE BEGGE VIDERE – PÅ GAME COLLEGE I GRENÅ.

Af Morten Hansen

Livet på en fri fagskole byder også på personlig læring: Vi gør fx rent hver tirsdag morgen, det er en del af undervisningen,” fortæller de to game designere Julie og Nikolaj.

64

”Det her var lidt det eneste sted, jeg kunne finde, som tilbyder lige netop den linje, jeg gerne vil. Det grafiske, men på den Frie Fagskole i Sorø er der fokus på det grafiske. ”Ja, siger Nikolaj, ”jeg brænder for 3D grafik…. Det brænder jeg meget for…. Men altså et godt råd er: Du skal vælge noget du brænder for. Noget du dedikerer dig selv til, så bliver det bedst!”. Nikolaj har sammen med Julie taget et år på en fri fagskole for at finde den rette hylde: ”Jeg har lidt på fornemmelsen at mange ikke ved, hvad de skal, når de er færdige med 9. klasse, sådan havde jeg det også selv.

Min erfaringer og mit råd er: Du skal vælge et fag, hvor du kan fordybe dig og lære noget du interessere dig for!” forklarer Julie helt enkelt. Julie valgte at tage et år på en Fri Fagskole i Sorø. Året er blevet brugt på spildesign, og nu forsætter hun med en HTX på Game College i Grenå. ”Vi kom begge ind,” siger Julie og hentyder til Nikolaj, som sidder ved siden af. Nikolaj skal også på Game College: ”Vi var til optagelsesprøve sammen og så gik det godt, selvfølgelig også fordi, at vi lærte meget på Sorø Frie Fagskole. Det var et af de eneste steder i Danmark, hvor du kan gå på den linie. Det er rigtig svært at finde et sted, hvor der er fokus på det grafiske, siger Julie.

være en overraskelse, for på spildesign-linjen starter vi på helt basic-niveau. For du skal forstå, hvad der grundlæggende – du skal have et godt fundament at bygge det op på. Jeg troede bare man kunne hoppe ind i det og lave de meget detaljerede figurer fra starten af, men det kan man ikke. Man skal lære grundtrinene og så kan man se sig selv forbedre sig løbende, siger Nikolaj… Julie fortsætter: ”Efterskole er et godt sted at starte. Efterskolen er et godt sted at prøve det af for at finde ud af om man gider det og vil det. Så det er et godt sted at starte.

Der er ikke så meget forskel på en efterskole og en fri fagskole, siger Julie. ”Vi bor her, på værelser to og to – der findes enkeltværelser, jeg er faktisk selv flyttet på aleneværelse, da jeg gerne ville have mere ro, for jeg lærer bedre, hvis jeg er alene og kan koncentre mig,” siger Julie.

Udover den intensive undervisning i spildesign, så får de også undervisning i dansk, engelsk og matematik. ”Alle får undervisning i engelsk, matematik og dansk og så deres valgfag, siger Julie, for man kan vælge imellem flere forskellige linjer på de Frie Fagskoler.

Grundtrinene til en generalistuddannelse – senere specialist ”Du skal først være generalist, hvis du vil være spildesigner, du skal simpelthen vide en hel del om området – kende processen – hele vejen rundt om gamedesign. Senere kan man så specialiserer sig i en bestemte dele af processerne. Det kan

Et år på

DU KAN LÆ SE MERE OM: Game College her

Klik her

Frie Fagskoler her

Klik her

Andre steder, hvor du kan læse gam

edesign her

Klik her

EFTERSKOLE giver dig retning for livet

WWW.NE.DK

SEKS LÆKRE LINJER:

MUSIK • IDRÆT • OUTDOOR • CREATIVE MEDIA • TEATER • FODBOLDLINJE På Nordsjællands Efterskole er det vores fornemmeste opgave at hjælpe dig med at finde en god retning i livet.

Vi brænder for at udvikle dig både personligt, socialt og fagligt – at se dig vokse og få ”et sted at stå og en vej at gå”.

At være på efterskole handler lige så meget om det, der foregår efter skoledagen, når de obligatoriske timer er slut. På vores efterskole er der en masse aktiviteter som musical, sportsdage, projektuger, elevfester, udflugter og tre udlandsrejser.

NORDSJÆLLANDS EFTERSKOLE Tlf. +45 48 39 19 11 · ne@ne.dk Aggebovej 34, Valby · 3200 Helsinge www.ne.dk

65

Tobias og Frederik har fået nyt liv på skolehjemmet NYE VENNER OG NEMMERE VED AT KOMME TIL TIDEN OG KLARE DET FAGLIGE. FREDERIK KJÆRSIDE BRØGGER SØRENSEN OG TOBIAS SVENDSEN ER SLET IKKE I TVIVL OM, AT SKOLEHJEMMET PÅ HERNINGSHOLM ERHVERVSSKOLE HAR EN STOR ANDEL I, AT DE KAN GENNEMFØRE DERES DRØMMEUDDANNELSE – INDUSTRITEKNIKERUDDANNELSEN. Der er rundt regnet 100 kilometer til Herning fra Esbjerg, hvor 16-årige Frederik Kjærside Brøgger Sørensen kommer fra. Og cirka lige så langt fra Kragelund ved Vejen, hvor den jævnaldrende Tobias Svendsen er vokset op. Så for dem begge var der lidt langt, da de fandt ud af, at de gerne ville tage industriteknikeruddannelsen, og at det krævede, de tjekkede ind på Herningsholm Erhvervsskole. Derfor var både de og deres forældre glade for at finde ud af, at der fandtes et skolehjem, hvor de kunne bo trygt, få fem måltider om dagen, lære nye mennesker at kende, have daglig voksenkontakt og tilbud om masser af fritidsaktiviteter. ”Hvis jeg ikke kunne bo her, skulle jeg op tre timer før for at komme med bus og tog,” forklarer Tobias Svendsen. ”Det er tre gange bedre at bo her end at skulle rejse så langt hver dag. Vi bliver vækket af rengøringsdamen hver morgen, og så er det bare op og ud,” supplerer Frederik Sørensen.

De gamle tager sig altid af de nye De to er blevet roommates og er hurtigt faldet til på skolehjemmet. De ”gamle” tager altid fat i de nye og inddrager dem i fællesskabet, hvor der er både piger og drenge i forskellige aldre og fra forskellige uddannelser. ”Vi sidder tit og hjælper hinanden med lektierne og snakker om, hvad vi laver på skolen. Og der sidder næsten altid flere inde hos os på værelset. Vi sidder og hygger os. Snakker eller ser film. Hverken Frederik eller jeg har været på efterskole, men efter hvad jeg har hørt det, er det den stemning, der også er der,” fortæller Tobias Svendsen.

Der er også masser af fritidsaktiviteter på skolehjemmet, som der ifølge Tobias og Frederik er rigtig god opbakning til. ”Første onsdag i måneden har vi DGI-huset, hvor vi kan svømme eller tage i fitnesscenter. De andre tre tirsdage kan vi komme ned i en hal, vi låner i to timer, hvor vi kan spille fodbold eller hockey. Og så er der torsdagsbar tre gange om måneden, hvor man kan komme ned og spille pool eller airhockey. Der kan sagtens være 40-50 stykker, og man lærer altid nogle nye mennesker at kende,” siger Tobias Svendsen. ”Den anden dag var det godt vejr, og så tog vi ud på en boldbane og spillede fodbold og havde sodavand med. Og så sad vi der, til det blev aften og hørte noget musik. Det var bare hyggeligt,” tilføjer Frederik Sørensen.

66

Ikke bare ren hygge Som mange andre erhvervsskoler har Herningsholm stor fokus på at skabe et godt studiemiljø på hele skolen. Og skolehjemmet er ingen undtagelse. Hyggelige fællesrum, sund og varieret mad og oplæg til sport og masser af socialt samvær på kryds og tværs af grupper er i fokus hver dag.

Studiemiljøet er dog ikke skabt bare for hyggens skyld.

Både Frederik og Tobias mener, stedet er hele grundlaget for, at de kan gennemføre deres uddannelse. Blandt andet har Tobias fået meget hjælp med engelsk af en af aftenvagterne, og de oplever generelt, at personalet – og i øvrigt de andre unge på skolehjemmet – altid er klar til at bakke op og hjælpe, hvis man har brug for det. Begge er vilde med industriteknikeruddannelsen. ”Jeg blev fejedreng i en virksomhed, mens jeg gik i 7. klasse.

Og der gik ikke lang tid, før jeg blev tilbudt at få en læreplads som industritekniker, så snart jeg var færdig med folkeskolen. Jeg blev med det samme tændt på idéen og går SÅ meget op i min uddannelse. Jeg har altid kunnet lide matematik, som vi skal bruge meget af. Det er en god fornemmelse, at man laver noget, andre kan bruge,” forklarer Tobias Svendsen.

Frederik Sørensen blev inspireret til at blive industritekniker af sin far, der selv er værktøjsmager. ”Det fede er, at du kan fremstille alle mulige former for ting. Du kan jo lave en hel motor - det er noget, du kan bruge til noget. Og så bliver man altså heller ikke underbetalt,” siger han, der drømmer om at komme til at arbejde i en virksomhed, hvor de fremstiller mange forskellige produkter, så hverdagen altid vil være alsidig. Tobias vil derimod gerne læse videre til maskiningeniør eller maskintekniker.

Foreløbigt vil de dog bare fortsætte med at nyde uddannelsen og miljøet på skolen og skolehjemmet. ”Her er bare rigtig hyggeligt,” bliver de ved med at gentage.

Læs mere om skolehjem

67

Ungdoms- & Erhvervsuddannelser Region Hovedstaden ALBERTSLUND KOMMUNE

BORNHOLM KOMMUNE

BRØNDBY KOMMUNE

NEXT - Albertslund Gymnasium

Bornholms Sundheds- og Sygeplejeskole

Brøndby Gymnasium

Løvens Kvt 17 2620 Albertslund 3388 0000 · next@nextkbh.dk www.nextkbh.dk

Ullasvej 6 3700 Rønne 3698 2900 · bhsund@bhsund.dk www.bhsund.dk

NEXT - Albertslund Gymnasium

Campus Bornholm

Brøndby Stadion 28A 2605 Brøndby 4320 5070 brondby-gym@brondby-gym.dk www.brondby-gym.dk

Løvens Kvt 17 2620 Albertslund 3388 0000 · next@nextkbh.dk www.nextkbh.dk

Minervavej 1 3700 Rønne 5695 9700 · post@cabh.dk www.cabh.dk

Vestegnen HF & VUC

Campus Bornholm - HF og VUC

Gymnasievej 10 2620 Albertslund 4511 4250 · kontakt@vestegnenhfvuc.dk www.vestegnenhfvuc.dk

Krystalgade 9 3700 Rønne 5690 1830 · post@cabh.dk www.cabh.dk

ALLERØD KOMMUNE

Campus Bornholm - HHX og Merkantile EUD

Allerød Gymnasium Rådhusvej 6 3450 Allerød 4817 7555 · allerodgymnasium@allgym.dk www.allgym.dk

BALLERUP KOMMUNE Lautruphøj 9 2750 Ballerup 4465 6622 · boag@boag.nu www.boag.nu

Campus Bornholm - STX

NEXT- Baltorp Gymnasium Baltorpvej 20A 2750 Ballerup 3388 0000 · next@nextkbh.dk www.nextkbh.dk

TEC - H. C. Ørsted Gymnasiet, Ballerup

68

Campus Bornholm - HTX og Tekniske EUD Minervavej 1 3700 Rønne 5695 9700 · post@cabh.dk www.cabh.dk

Borupgaard Gymnasium

Telegrafvej 9 2750 Ballerup 3817 7000 · tec@tec.dk www.tec.dk

Minervavej 1 3700 Rønne 5695 9700 · post@cabh.dk www.cabh.dk

SE A NNO NCE S ID E 37

Søborgstræde 2 3700 Rønne 5695 0628 · post@cabh.dk www.cabh.dk

Campus Bornholm Voksen- og Efteruddannelse Minervavej 2 3700 Rønne 5695 9700 · post@cabh.dk www.cabh.dk

SOSU C Social- og Sundhedsudd.Centret Brøndby Møllevej 4 2605 Brøndby 4322 6060 · faelles@sosuc.dk www.sosuc.dk

SOSU C Social- og Sundhedsuddannelses Centret Brøndby Møllevej 4 2605 Brøndby 4322 6060 · faelles@sosuc.dk www.sosuc.dk

DRAGØR KOMMUNE Træningsskolens Arbejdsmarkedsuddannelser Kalvebodvej 231 2791 Dragør 3525 0340 · tamu.info@tamu.dk www.tamu.dk

EGEDAL KOMMUNE Egedal Gymnasium & HF Gymnasievej 1 3660 Stenløse 4718 3300 · post@egedalgym.dk www.egedalgym.dk

FREDENSBORG KOMMUNE Nordsjællands Grundskole og Gymnasium samt HF Christianshusvej 16 2970 Hørsholm 4557 2321 · ngg@ngg.dk www.ngg.dk

FREDERIKSBERG KOMMUNE

TEC - H. C. Ørsted Gymnasiet, Frederiksberg SE A N

Falkonergårdens Gymnasium og HF-Kursus

Stæhr Johansens Vej 7 2000 Frederiksberg 3817 7000 · tec@tec.dk www.tec.dk

Sønderjyllands Allé 25 2000 Frederiksberg 3877 0800 · falko@falko.dk www.falko.dk

Frederiksberg Gymnasium

TEC Frederiksberg SE A N

NONCE Falkoner Plads 2 S ID E 2 2000 Frederiksberg 3832 0410 mail@frederiksberggymnasium.dk www.frederiksberggymnasium.dk

Frederiksberg HF-Kursus

SE

ANNON CE S ID E 12 Sønderjyllands Allé 2 2000 Frederiksberg 3877 3800 · fhf@frberg-hf.dk www.frberg-hf.dk

Johannesskolen Troels-Lundsvej 15 2000 Frederiksberg 3874 2066 johannesskolen@johannesskolen.dk www.johannesskolen.dk

Nordre Fasanvej 27 2000 Frederiksberg 3817 7000 · tec@tec.dk www.tec.dk

NONCE S ID E 37

SOPU Frederikssund Heimdalsvej 1 3600 Frederikssund 3528 3528 · sopu@sopu.dk www.sopu.dk

TEC Campus Frederikssund SE A NNO NCE S ID E 37

Odinsvej 6 3600 Frederikssund 3817 7000 · tec@tec.dk www.tec.dk

FURESØ KOMMUNE

UC Diakonissestiftelsens Social- og Sundhedsudd.

Marie Kruses Skole

Peter Bangs Vej 1 Indgang 5 2000 Frederiksberg 3838 4100 · sosu@diakonissen.dk www.diakonissen.dk

Stavnsholtvej 29 3520 Farum 4434 6200 · mks@mks.dk www.mks.dk

VoksenUddannelsescenter Frederiksberg

GENTOFTE KOMMUNE

Falstersvej 3 2000 Frederiksberg 3815 8500 · vuf@vuf.nu www.vuf.nu

SE A NNO NCE S ID E 37

SE A NNO NCE S ID E 2 2

FREDERIKSSUND KOMMUNE

NEXT - Københavns Mediegymnasium

Erhvervsskolen Nord

Julius Thomsens Gade 5 1974 Frederiksberg C 3388 0000 · next@nextkbh.dk www.nextkbh.dk

Heimdalsvej 1 3600 Frederikssund 4829 0000 · info@esnord.dk www.esnord.dk

Niels Brock - -årig HHX

Frederikssund Gymnasium

Julius Thomsens Plads 6 1925 Frederiksberg C 3341 9100 · julius@brock.dk www.brock.dk

Odinsvej 6 3600 Frederikssund 4731 3011 · frsgym@frsgym.dk www.frsgym.dk

Niels Brock Innovationsgymnasiet

Frederikssund Handelsgymnasium

Julius Thomsens Plads 10 1925 Frederiksberg C 3341 9100 · julius@brock.dk www.brock.dk

Heimdalsvej 1 B SE A NNO NCE 3600 Frederikssund S ID E 51 8852 6450 · info@knord.dk www.knord.dk

Niels Brocks Handelsgymnasiet JTP

Frederikssund Handelsskole

Julius Thomsens Plads 6 1925 Frederiksberg C 3341 9100 · julius@brock.dk www.brock.dk

Heimdalsvej 1 SE A NNO NCE 3600 Frederikssund S ID E 51 8852 6450 · info@knord.dk www.knord.dk

Prins Henriks Skole

HF & VUC Nordsjælland

Frederiksberg Alle 22A 1820 Frederiksberg C 3321 2048 · lfph@lfph.dk www.lfph.dk

Odinsvej 6 3600 Frederikssund 4776 0600 · post@vucns.dk www.vucns.dk

Aurehøj Gymnasium Skolevej 7 2820 Gentofte 3965 4545 · kontakt@aurehoej.dk www.aurehoej.dk

Gentofte HF Dahlensstræde 5 2820 Gentofte 3965 1103 · ghf@ghf.dk www.ghf.dk

Gentofte Studenterkursus

SE A

NNONCE Hartmannsvej 22 S ID E 49 2900 Hellerup 3945 2720 · gsk@mail.gsk.dk www.mail.gsk.dk

Ordrup Gymnasium Kirkevej 5 2920 Charlottenlund 3964 0178 · kontor@ordrup-gym.dk www.ordrup-gym.dk

69

GLADSAXE KOMMUNE

HELSINGØR KOMMUNE

HILLERØD KOMMUNE

Bagsværd Kostskole og Gymnasium

Erhvervsskolen Nordsjælland

Erhvervsskolen Nordsjælland

Aldershvilevej 138 2880 Bagsværd 4498 0065 · bk@bagkost.dk www.bagkost.dk

Rasmus Knudsensvej 9 SE A NNO NCE S ID E 43 3000 Helsingør 4829 0000 · info@esnord.dk www.esnord.dk

Peder Oxes Allé 4 SE A NNO NCE 3400 Hillerød S ID E 43 4822 5300 · info@esnord.dk www.esnord.dk

Gladsaxe Gymnasium

Espergærde Gymnasium og HF

Erhvervsskolen Nordsjælland

Buddinge Hovedgade 81 2860 Søborg 3956 3162 · post@gladgym.dk www.gladgym.dk

Gymnasievej 2 3060 Espergærde 4917 6016 · eg@eg-gym.dk www.eg-gym.dk

Carlsbergvej 34 SE A NNO NCE 3400 Hillerød S ID E 43 4829 0000 · info@esnord.dk www.esnord.dk

SOSU C Socialog Sundhedsuddannelses Centret

Helsingør Gymnasium

Erhvervsskolen Nordsjælland

Borgmester P. Christensensvej 3 3000 Helsingør 4922 4100 · post@hels-gym.dk www.hels-gym.dk

Milnersvej 48 SE A NNO NCE S ID E 43 3400 Hillerød 4829 0000 · info@esnord.dk www.esnord.dk

HF & VUC Nordsjælland

Frederiksborg Gymnasium og HF

Gurrevej 90 3000 Helsingør 4926 4100 · post@vucns.dk www.vucns.dk

Carlsbergvej 15 3400 Hillerød 4820 1040 · pku@frborg-gymhf.dk www.frborg-gymhf.dk

SOPU Helsingør

HF & VUC Nordsjælland

Rasmus Knudsens Vej 9 3000 Helsingør 3528 3528 · sopu@sopu.dk www.sopu.dk

Milnersvej 40 3400 Hillerød 4820 1600 · post@vucns.dk www.vucns.dk

HERLEV KOMMUNE

Hillerød Handelsgymnasium

Buddinge Hovedgade 81 2860 Søborg 4511 4850 · faelles@sosuc.dk www.sosuc.dk

TEC Gladsaxe Tobaksvejen 15 2860 Søborg 3817 7000 · tec@tec.dk www.tec.dk

SE A NNO NCE S ID E 37

GLOSTRUP KOMMUNE NEXT Uddannelse København Fabriksparken 31 2600 Glostrup 3388 0000 · next@nextkbh.dk www.nextkbh.dk

GRIBSKOV KOMMUNE Erhvervsskolen Nordsjælland - Frederiksværk SE A NNO Industrivej 29 NCE S ID E 43 3300 Frederiksværk 4829 0000 · info@esnord.dk www.esnord.dk

Frederiksværk Gymnasium og HF Strandgade 34 3300 Frederiksværk 4772 5210 · post@fvgh.dk www.fvgh.dk

Gribskov Gymnasium Østergade 52 3200 Helsinge 4879 8410 · post@gribskovgymnasium.dk www.gribskovgymnasium.dk

HF & VUC Nordsjælland Classensgade 2 3300 Frederiksværk 4776 0600 · post@vucns.dk www.vucns.dk

70

Herlev Gymnasium og HF

SE A NNO NCE S ID E 30

Højsletten 39 2730 Herlev 4494 6343 · hg@herlev-gym.dk www.herlev-gym.dk

NEXT Uddannelse København Marielundvej 44 2730 Herlev 3388 0000 · next@nextkbh.dk www.nextkbh.dk

SOSU C Social- og Sundhedsuddannelses Centret Hørkær 22 2730 Herlev 4450 1414 · faelles@sosuc.dk www.sosuc.dk

Trollesminde Allé 24 SE A NNO NCE S ID E 51 3400 Hillerød 8852 6500 · info@knord.dk www.knord.dk

Hillerød Handelsskole Trollesminde Allé 24 3400 Hillerød 8852 6500 · info@knord.dk www.knord.dk

SOPU Munkeengen Munkeengen 22-26 3400 Hillerød 3528 3065 · sopu@sopu.dk www.sopu.dk

SOPU Nordsjælland Milnersvej 40 3400 Hillerød 3528 3528 · sopu@sopu.dk www.sopu.dk

SE A NNO NCE S ID E 51

HVIDOVRE KOMMUNE

ISHØJ KOMMUNE

HF & VUC København Syd

NEXT - Sydkysten gymnasium, HHX

Åmarkvej 1 2650 Hvidovre 4511 4300 · vuc@vucha.dk www.vucha.dk

Vejlebrovej 65 2635 Ishøj 3388 0000 · next@nextkbh.dk www.nextkbh.dk

Hvidovre Gymnasium & HF

NEXT - Sydkysten gymnasium, STX

Blytækkerporten 2 2650 Hvidovre 3634 3434 · info@hvidovregymnasium.dk www.hvidovregymnasium.dk

Vejlebrovej 45 2635 Ishøj 3388 0000 · next@nextkbh.dk www.nextkbh.dk

TEC Hvidovre Stamholmen 201 2650 Hvidovre 3817 7000 · tec@tec.dk www.tec.dk

SE A NNO NCE S ID E 37

KØBENHAVNS KOMMUNE Akademisk Studenterkursus

HØJE-TAASTRUP KOMMUNE

Titangade 13A 2200 København N 3583 1826 · ask@akadstud.dk www.akadstud.dk

Høje Taastrup Private Gymnasium

Christianshavns Gymnasium

Erik Husfeldts Vej 2B 2630 Taastrup 7020 0325 · info@htpg.dk www.htpg.dk

Prinsessegade 35 1422 København K 4329 0300 · chrgym@cg-gym.dk www.cg-gym.dk

Høje-Taastrup Gymnasium

Copenhagen International School

Frøgård Allé 2 2630 Taastrup 3396 4050 · htg@htg.dk www.htg.dk

Levantkaj 8 2150 Nordhavn 3946 3300 · cis@cisdk.dk www.cisdk.dk

NEXT Uddannelse København

Det frie Gymnasium

Skagensgade 3 2630 Taastrup 3388 0000 · next@nextkbh.dk www.nextkbh.dk

Møllegade 26 2200 København N 3537 1111 · adm@detfri.dk www.detfri.dk

HØRSHOLM KOMMUNE

Det Naturvidenskabelige Gymnasium på HRS

Nordsjællands Grundskole og Gymnasium samt HF Christianshusvej 16 2970 Hørsholm 4557 2321 · ngg@ngg.dk www.ngg.dk

Rungsted Gymnasium

Vigerslev Allé 18 2500 Valby 3386 2200 · hrs@hrs.dk www.hrs.dk

Fodterapeutskolen SE A NNO NCE S ID E 4 8

Stadion Allé 14 2960 Rungsted Kyst 4586 3311 · gymnasiet@rung-gym.dk www.rung-gym.dk

Titangade 13A 2200 København N 4630 0400 · rts@rts.dk www.rts.dk

Gammel Hellerup Gymnasium

Gefion Gymnasium Øster Voldgade 10 1350 København K 3396 4141 · info@gefion-gym.dk www.gefion-gym.dk

Gentofte Studenterkursus Hartmannsvej 22 2900 Hellerup 3945 2720 · gsk@mail.gsk.dk www.mail.gsk.dk

HF-Centret Efterslægten Efterslægtsvej 5 2400 København Nv 3396 4000 · hfc@hfc.dk www.hfc.dk

SE A NNO NCE S ID E 6

Hotel- og Restaurantskolen Vigerslev Alle 18 2500 Valby 3386 2200 · hrs@hrs.dk www.hrs.dk

Ingrid Jespersens Gymnasieskole Nordre Frihavnsgade 9 2100 København Ø 3526 3622 · ijg@ijg.dk www.ijg.dk

KVUC - Sankt Petri Passage Sankt Petri Passage 1 1165 København K 8232 6600 · kvuc@kvuc.dk www.kvuc.dk

KVUC - Vognmagergade Vognmagergade 8 1120 København K 8232 6600 · kvuc@kvuc.dk www.kvuc.dk

Københavns Private Gymnasium Præstøgade 17 2100 København Ø 3918 3919 · info@kpgym.dk www.kpgym.dk

Københavns åbne Gymnasium Sjælør Boulevard 133 2500 Valby 3646 3350 · kg@adm.kg.dk www.adm.kg.dk

Svanemøllevej 87 2900 Hellerup 4511 5151 · adm@ghg.dk www.ghg.dk

71

N. Zahles Gymnasieskole

Niels Brocks Erhvervsuddannelser

Øregård Gymnasium

Nørre Voldgade 5 1358 København K 3369 7900 · gymnasiet@zahlesgym.dk www.zahlesgym.dk

Kultorvet 2 1175 København K 3341 9100 · kultorvet@brock.dk www.brock.dk

Gersonsvej 32 2900 Hellerup 3962 2826 · post@oregard.dk www.oregard.dk

NEXT - Sukkertoppen Gymnasium

Niels Steensens Gymnasium

Ørestad Gymnasium

Carl Jacobsens Vej 25 2500 Valby 3388 0000 · next@nextkbh.dk www.nextkbh.dk

Sankt Kjelds Gade 3 2100 København Ø 3916 2340 · nsg@nsg.dk www.nsg.dk

Ørestads Boulevard 75 2300 København S 8230 2222 · mail@adm.oegnet.dk www.adm.oegnet.dk

NEXT - Vibenshus Gymnasium

Nørre Gymnasium

Østerbro International School

Jagtvej 163 2100 København Ø 3388 0000 · next@nextkbh.dk www.nextkbh.dk

Mørkhøjvej 78 2700 Brønshøj 4494 2722 · ng@norreg.dk www.norreg.dk

Præstøgade 17 2100 København Ø 7020 6368 · info@oeis.dk www.oeis.dk

NEXT Uddannelse København

Roskilde Tekniske Skole - Titangade

Glentevej 61 2400 København Nv 3388 0000 · next@nextkbh.dk www.nextkbh.dk

Titangade 13B 2200 København N 4630 0400 · rts@rts.dk www.rts.dk

NEXT Uddannelse København

Roskilde Tekniske Skole - Vigerslev Allé

Tuborgvej 177 2400 København Nv 3388 0000 · next@nextkbh.dk www.nextkbh.dk

Vigerslev Allé 18E 2500 Valby 4630 0400 · rts@rts.dk www.rts.dk

NEXT Uddannelse København

Rysensteen Gymnasium

Rebslagervej 11 2400 København Nv 3388 0000 · next@nextkbh.dk www.nextkbh.dk

Tietgensgade 74 1704 København V 3324 4311 · mail@rysensteen.dk www.rysensteen.dk

Niels Brock

Sankt Annæ Gymnasium

Nørre Voldgade 34 1358 København K 3341 9100 · brock@brock.dk www.brock.dk

Sjælør Boulevard 135 2500 Valby 3646 6222 · sag@sag.dk www.sag.dk

Niels Brock Copenhagen BC

Sankt Petri skole - Gymnasium

Sydhavns Plads 4 2450 København Sv 3341 9177 · lry@brock.dk www.brock.dk

Larslejsstræde 5 1451 København K 3313 0462 kontor@adm.sanktpetriskole.dk www.adm.sanktpetriskole.dk

Niels Brock Copenhagen Business College Nørre Voldgade 28 1358 København K 3341 9100 · brock@brock.dk www.brock.dk

Niels Brock Det Internationale Gymnasium Linnésgade 2 1361 København K 3341 9100 · linnesgade@brock.dk www.brock.dk

72

SE A NNO NCE S ID E 4

SOPU København Skelbækgade 1 1717 København V 3528 3528 · sopu@sopu.dk www.sopu.dk

SOPU København og Nordsjælland Skelbækgade 1 1717 København V 3528 3528 · sopu@sopu.dk www.sopu.dk

LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE

RUDERSDAL KOMMUNE

TÅRNBY KOMMUNE

Erhvervsakademiet København Nord

Birkerød Gymnasium HF IB & Kostskole

HF & VUC København Syd

Trongårdsvej 44 SE A NNO NCE 2800 Kongens Lyngby S ID E 51 8852 6600 erhvervsakademiet@knord.dk www.knord.dk

Søndervangen 56 3460 Birkerød 4516 8220 · mail@birke-gym.dk www.birke-gym.dk

Sneserevej 10 2770 Kastrup 4511 4301 · vuc@vucha.dk www.vucha.dk

Knord

Nærum Gymnasium

NEXT Uddannelse København

Nærum Hovedgade 30 2850 Nærum 4511 4511 · kontor@nagym.dk www.nagym.dk

Brønderslev Allé 25 2770 Kastrup 3388 0000 · next@nextkbh.dk www.nextkbh.dk

RØDOVRE KOMMUNE

Tårnby Gymnasium

Lundtoftevej 93 2800 Kongens Lyngby 8852 6300 · info@knord.dk www.knord.dk

Lyngby Gymnasium Hjortehøjsvej 1 2800 Kongens Lyngby 8852 6300 · info@knord.dk www.knord.dk

Lyngby Handelsgymnasium Hjortehøjsvej 1 2800 Kongens Lyngby 8852 6300 · info@knord.dk www.knord.dk

Lyngby Handelsskole Lundtoftevej 93 2800 Kongens Lyngby 8852 6300 · info@knord.dk www.knord.dk

SE A NNO NCE S ID E 51

SE A NNO NCE S ID E 51

Tæbyvej 65 2610 Rødovre 3388 0000 · next@nextkbh.dk www.nextkbh.dk

SE A NNO NCE S ID E 51

Rødovre Gymnasium

SE A NNO NCE S ID E 51

Vestegnen HF & VUC

TEC - H.C.Ørsted Gymnasiet, Lyngby Lundtoftevej 53A 2800 Kongens Lyngby 3817 7000 · tec@tec.dk www.tec.dk

NEXT Uddannelse København

Tejn Allé 5 2770 Kastrup 4511 5353 · tgy@tgy.dk www.tgy.dk

Hendriksholms Boulevard 28 2610 Rødovre 4511 5300 · rg@rg.dk www.rg.dk

Egegårdsvej 79 2610 Rødovre 4511 4251 · kontakt@vestegnenhfvuc.dk www.vestegnenhfvuc.dk

SE A NNO NCE S ID E 37

Virum Gymnasium Fuglsangvej 66 2830 Virum 4583 2141 · vg@edu.virum-gym.dk www.edu.virum-gym.dk

VUC Lyngby Nybrovej 114 2800 Kongens Lyngby 4511 4200 · vuclyngby@vuclyngby.dk www.vuclyngby.dk

73

Efterskoler, produktionsskoler og frie fagskoler Region Hovedstaden BALLERUP KOMMUNE

FREDERIKSBERG KOMMUNE

HALSNÆS KOMMUNE

Ballerup Herlev Produktionshøjskole

Kastanievej Efterskole Frederiksberg

New Nordic Youth Efterskole

Lautrupvej 6 A 2750 Ballerup 2510 7300 · kontor@bhp-skole.dk www.bhp-skole.dk

Kastanievej 2 1876 Frederiksberg C 3331 0808 · kontakt@kastanie.dk www.kastanie.dk

Torupvejen 90 3390 Hundested 2164 1968 · info@newnordicyouth.dk www.newnordicyouth.dk

BORNHOLM KOMMUNE

UC Diakonissestiftelsens Social- og Sundhedsudd.

HELSINGØR KOMMUNE

Bornholms Efterskole Haslevej 103 3700 Rønne 5695 1343 · info@bornholmsefterskole.dk www.bornholmsefterskole.dk

BornPro Minervavej 2 3700 Rønne 5697 4259 · adm@bornpro.dk www.bornpro.dk

BRØNDBY KOMMUNE Brøndby Idrætsefterskole Brøndbyvester Boulevard 6 2605 Brøndby 3635 0803 · kontor@brondby-ie.dk www.brondby-ie.dk

DEKRA AMU Center Hovedstaden A/S Kirkebjerg Allé 90 2605 Brøndby 4342 5425 · hovedstaden@dekra.dk www.dekra.dk

Produktionshøjskolen i Brøndby Nykær 44 2605 Brøndby 3675 2443 · phs@phsbrondby.dk www.phsbrondby.dk

Peter Bangs Vej 1 Indgang 5 2000 Frederiksberg 3838 4100 · sosu@diakonissen.dk www.diakonissen.dk

Baunehøj Efterskole Runegårds Allé 30 3630 Jægerspris 4753 0023 · be@baunehoej.dk www.baunehoej.dk

PFFU Produktionsskolen Frederikssund Skuldelevvej 24 4050 Skibby 4751 2330 · kontor@pffu.dk www.pffu.dk

GLOSTRUP KOMMUNE Glostrup Albertslund Produktionshøjskole Sydvestvej 129 A 2600 Glostrup 4345 6498 · gp@gp-h.dk www.gp-h.dk

Gribskov Efterskole

Den Internationale Skole i Helsingør Nordre Strandvej 95 3150 Hellebæk 4970 8636 · mette@hellebaek.dk www.hellebaek.dk

Produktionsskolen Sundet Fabriksvej 20 3000 Helsingør 4925 5150 · post@ps-sundet.dk www.ps-sundet.dk

HILLERØD KOMMUNE DEKRA AMU Center Nordsjælland ApS Krakasvej 17 3400 Hillerød 4342 5425 · nordsjaelland@dekra.dk www.dekra.dk

Efterskolen Alterna Milnersvej 44 3400 Hillerød 2578 4044 · mail@alterna.nu www.alterna.nu

Stokkebrovej 33 3210 Vejby 4870 5414 · gribskov@gribskovefterskole.dk www.gribskovefterskole.dk

Gribskov Produktionsskole

Produktionsskolen Nordsjællands Uddannelsescenter

Nordsjællands Efterskole

Industrimarken 2 3300 Frederiksværk 4772 4300 · post@pnuc.dk www.pnuc.dk

Skolegade 43 3200 Helsinge 7210 0012 · post@gribskov-ps.dk www.gribskov-ps.dk

Aggebovej 34 3200 Helsinge 4839 1911 · ne@ne.dk www.ne.dk

Pharmakon Milnersvej 42 3400 Hillerød 4820 6000 · info@pharmakon.dk www.pharmakon.dk

74

HVIDOVRE KOMMUNE

KØBENHAVNS KOMMUNE

LYNBY-TAARBÆK KOMMUNE

Hvidovre produktionsskole

AFUK’s Produktionsskole

Medieskolen Lyngby

Filmbyen 10 2650 Hvidovre 3677 9110 · info@hvip.dk www.hvip.dk

Enghavevej 82B 2450 København Sv 3254 2095 · adm@afuk.dk www.afuk.dk

Firskovvej 4 2800 Kongens Lyngby 4597 0900 · jens@medieskolen.dk www.medieskolen.dk

HØRSHOLM KOMMUNE

Cidesco Kosmetolog skolen

Textilskolen Håndarbejdets Fremmes Skole

Sportsefterskolen Sjælsølund Sømærket 3 2970 Hørsholm 4586 0916 · efterskole@sjaelsoelund.dk www.sjaelsoelund.dk

ISHØJ KOMMUNE Produktionsskolen Møllen Pilemøllevej 90 2635 Ishøj 4399 1907 · info@ps-m.dk www.ps-m.dk

Nørre Søgade 49 1370 København K 3313 2662 · info@kosmetologskolen.dk www.kosmetologskolen.dk

DAC-uddannelsen Esplanaden 8C 1263 København K 3321 7300 · info@dac-uddannelsen.dk www.dac-uddannelsen.dk

Den Økologiske Produktionsskole Ravnsborggade 18 2200 København N 3536 3737 · ecopro@ecopro.dk www.ecopro.dk

De Conincksvej 20 2840 Holte 4542 5915 · info@textilskolen.dk www.textilskolen.dk

TÅRNBY KOMMUNE Fabrikken - Produktionsskolen i Tårnby Løjtegårdsvej 107 2770 Kastrup 8230 3034 · info@fabrikken.nu www.fabrikken.nu

Københavns Idrætsefterskole Julius Andersens Vej 25 2450 København Sv 3614 2460 · kontakt@kies.dk www.kies.dk

Produktionsskolen k-u-b-a Øster Farimagsgade 16 B 2100 København Ø 3538 1183 · adm@k-u-b-a.dk www.k-u-b-a.dk

Produktionsskolen på Høffdingsvej Høffdingsvej 22 2500 Valby 3643 0190 · produktionsskolen@mail.dk www.mail.dk

Søværnets Teknikkursus P. Løwenørns Vej 1439 København K 3266 4500 · fko@mil.dk www.mil.dk

Truemax Lygten 37 2400 København Nv 7027 7787 · info@truemax.dk www.truemax.dk

75

FÆRDIG MED GRUNDSKOLEN

– OG HVA’SÅ?

Elever og deres forældre over hele landet finder inspiration og svar i Fremtidsparat – det digitale uddannelsesmagasin der udkommer hvert år i alle Danmarks 5 Regioner.

UNG

ANNE D D U S M DO

LSER UNGDOMSUDD

ANNELSER

UN

2018-2019

2018-2019

l e n ti m m o Velk dannelse d din u

OM

RE GI ON NO RD

REG

ION

SUDD

MID

TJY

ANNE

LLA

DEN 2018-2019 til Velkommen else din uddann

2018-2

0 19

Velko m m en din u ddann til else

REGIO N SJÆLL AND

REGIO

N SYD DA

SU

DD

8-

201 Ve 9 din lkom m R E S L E N N u A D UNGDOMSUD d d en t an nel il UNGD se O D JY LL AN M

V E D S TA O H N O I G RE

Følg os på Facebook: www.facebook.com/fremtidsparat

201

men til Velkom nnelse a d din ud

GD

NMAR

K

Fremtidsparat.NU

ND

LSER

AN

NE

LSE

R