Fremtidsparat Region Midtjylland 2020/21

Page 12

Danmarks bedste social- og sundhedsa Mike Kevin Olsen og Cecilie Holst Christensen ved, hvad det vil sige at opnå stor anerkendelse for godt udført arbejde indenfor deres fag. De vandt nemlig Danmarksmesterskabet i SOSU Skills i januar i 2020.

S

kills er en landsdækkende konkurrence, hvor ca. 300 unge fra erhvervsuddannelserne hvert år kæmper om titlen som Danmarksmestre i deres fag. Om oplevelsen af at vinde årets Skills for social- og sundhedsassistenter fortæller Kevin: ”Rejsen dertil har været hård, lærerig og en af de vildeste samarbejdsøvelser, jeg har været i gennem”. Han forklarer, at deltagelsen gav ham et solidt og vigtigt indblik i, hvordan det i høj grad er en intens holdindsats, der skal til for at bedrive god social- og sundhedsgerning i det virkelige liv. Som i så mange andre sammenhænge vokser man i sin faglighed, når man anerkendes for sine ”skills” og her er oplevelsen for Mike og Cecilie naturligvis ingen undtagelse: ”Og så er det bare overdrevet fedt at få lov at vise sin kompetencer foran så mange mennesker og ovenikøbet få feedback på det arbejde, man har gjort til afslutningsceremonien, hvor vinderen bliver kåret”, forklarer Kevin. Oplevelsen betød også, at visse faglige discipliner fik ekstra opmærksomhed, hvilket kommer deltagerne til gode i et senere arbejdsliv. Cecilie forklarer: ”Jeg synes altid, at jeg har haft styr på, hvad mit fag går ud på, men Skills er med til at videreudvikle på de ting, som man allerede ved, men også ting, som man ikke har prøvet før. F.eks. havde jeg nogle patienter til Skills, som skulle have en intramuskulær injektion og det øvede jeg til skills-træningerne. Og efter, at jeg har skulle gøre det i virkelig praksis, har jeg følt mig rigtig tryg, fordi jeg vidste lige præcis, hvordan jeg skulle gøre, da jeg havde fået lov at øve det mange gange.” Netop vekselvirkninger mellem teori og praksis og de gode overgange mellem skoleophold og praktikker har gjort, at Cecilie føler sig godt klædt på til den virkelighed, der venter hende derude i arbejdslivet. ”Jeg valgte denne uddannelse, fordi jeg gerne ville arbejde med mennesker”, fortæller hun og forklarer, hvordan social- og sundhedsuddannelsen hos SOSU Nord giver hende rig mulighed for netop dette.

Nordjysk social- og sundhedsuddannelse med fokus på livskvalitet SOSU Nord er en social- og sundhedsskole i Nordjylland og er med sine ca. 1200 årselever og 220 ansatte en af landets største social- og sundhedsskoler. Skolens uddannelser har en tæt kobling til sundhedsområdet og det pædagogiske område, hvor skolens elever typisk vil finde arbejde efter endt uddannelse – f.eks. på sygehuse, kommuner, psykiatriske enheder, boenheder og en række private udbydere af ældre- og hjemmepleje i Nordjylland.

12  FREMTIDSPARAT 2020/21


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.