Uddannelsesavisen for unge med særlige behov by Forlaget KSI

Flere unge med særlige behov får ungdomsuddannelse 743 elever har fuldført ungdomsuddannelse for unge med særlige behov i 2011. Dette er mere end dobbelt så mange som i 2010, som var første år, hvor et fuldt treårigt » side 3 STU forløb kunne afsluttes

Marts 2013

3.årgang nr.1

Samarbejde om messer Uddannelsesmesserne for unge med særlige behov – Ud i Fremtiden – vil fremover blive afholdt i samarbejde med Ligeværd. Dermed indgår den tidligere Messe-Karavanen nu som en del af de 4 specialuddannelsesmesser, der bliver afholdt i efteråret i Roskilde, Kolding, Silkeborg og nu også i » side 6-7 Odense

www.ua.dk fra redaktøren

Man skal vist være mere end almindeligt naiv, hvis man ikke kan indse, at inklusion i virkeligheden er et andet ord for besparelse

En rigtig formel På Havredal Praktiske Landbrugsskole har man fundet den helt rigtige formel til at få unge med landbrugsambitioner ud i voksenlivet. Den praktiske tilgang til faget, bofællesskabet og omgangen med personalet, » side 18-19 giver de unge ballast

»Vi gør det, der virker« På Projektskolen Casa Blanca i Valby arbejder man ikke med linjeforløb. Igennem deres STU-forløb kommer eleverne rundt i alle værkstederne, hvor der hele tiden » side 8-9 lægges vægt på projektundervisning og skræddersyede planer

2013

KOLDING den 4. & 5. september

STU MED AKTIVT NÆRVÆR

NYHED: Autisme Spektrum Forstyrrelser & Generelle Indlæringsvanskeligheder

U Træ – Metal U Kreativitet – Design U Køkken U IT – Medier U Drama Fremtidslinjen · Karlemosevej 48 · 4600 Køge · Tlf. 5667 2660 · www.fremtidslinjen.dk

SILKEBORG den 11. & 12. september ROSKILDE den 18. & 19. september ODENSE den 25. & 26. september

Se side 12 »

marts 2013

UDGIVER: Kim Ingwersen Forlaget KSI A/S Fændediget 1A, 2. sal Postbox 293 DK- 4600 Køge Telefon: 56 27 64 44 Fax: 56 27 65 29 ua@ua.dk www.ua.dk

REDAKTION: Ansvarshavende redaktør: Christina Qvistgaard Telefon: 56 27 64 44 christina@ua.dk

ua.dk

Samarbejde med Ligeværd

DETTE NUMMER

Uddannelsesmesserne for unge med særlige behov Ud i Fremtiden vil fremover blive afholdt i samarbejde med Ligeværd. Dermed indgår den tidligere Messe-Karavanen nu som en del af de fire » side 6-7 specialuddannelsesmesser

SIDE

Flere unge får ungdomsuddannelse

Kasper knokler i Korning

Nyt samarbejde med Ligeværd

6-7

Empatisk STU

‘Vi gør det, der virker’

8-9

Christian Bason, innovationschef og leder af Mindlab i København, skrev i januar en artikel, der blev bragt i Mandag Morgen, under titlen: ‘Empati er det nye sort’. Pointen er at øget effektivitet ikke opnås gennem ‘knaldhårde’ analyser

Empatisk STU

10-11

En verden til forskel

12-13

Virksomhedspraktik kan være effektiv

14-15

UDKOMMER NÆSTE GANG: september 2013

ANNONCER: Telefon.: 56 27 64 44 Fax: 56 27 65 29

OPLAG: Uddannelsesavisen for unge med særlige behov udkommer i 19.000 eks. 3 gange årligt.

TRYK: DAT

» side 10-11

Virksomhedspraktik kan være effektiv Udgiver: Kim Ingwersen

Souschef: Jacob Porse

Ny film om STU på CFD i Nyborg

Redaktør: Christina Qvistgaard

‘Vi lykkes med det, vi laver’

Projektleder: Erik Nørager

Allan Kristiansen og Malene Bagger har boet på Bo-Skole-Job i Silkeborg. Hvordan er det så gået Allan og Malene. Vi har talt med dem her 8 år senere Konsulent: Heidi Franke

På daghøjskole med ADHD

Grafisk produktion: Jan W. Haste

18-19

STU version 2.0

» side 14-15

af Christina Qvistgaard Regnskabschef: Anette Hansen

Sekretær: Christina Køppen

Kontorelev: Michelle Gade

er Danmarks eneste avis, der udelukkende beskæftiger sig med uddannelsses- og jobmuligheder for unge med særlige behov. Avisen henvender sig til de unge, deres forældre, undervisere og vejledere. Avisen er selvstændig og uafhængig af politiske og faglige interesser. Uddannelsesavisen for unge med særlige behov orienterer om ungdomsuddannelse (bl.a. STU og EGU), støttemuligheder, fremtidsperspektiver og uddannelsespolitiske aspekter. ØVRIGE AKTIVITETER UNDER FORLAGET KSI A/S

Forlaget KSI blev etableret i 1987, og i 1993 så den første udgave af Uddannelsesavisen dagens lys. Dette var startskuddet til en årrække, hvor firmaet flyttede sit fokus til udelukkende at koncentrere sig om aktiviteter vedrørende uddannelse og karriere. www.ksi.dk

Endnu bedre messer fremover Det er med stor glæde, at Uddannelsesavisen i denne udgave kan fortælle, at vi har indgået samarbejde med Ligeværd om afholdelsen af messerne Ud i Fremtiden. Med samlede kræfter kan vi nu fremover afholde endnu bedre og endnu mere professionelle messer til gavn for alle, især dem, det virkelig handler om: de unge. Med fire messer i Roskilde, Kolding, Silkeborg og Odense vil de fleste have mulighed for et besøg og en chance for at danne sig et overblik over de tilbud, der findes. Det er vigtigere end nogensinde, at vi ruster pårørende og vejledere på den bedst mulige måde. Selvom det er de færreste unge, der har frit valg på øverste hylde, er det utroligt vigtigt at vide, hvilke muligheder, der rent faktisk findes. Og endnu vigtigere at forældre og pårørende har ammunition med sig, når kommunerne i stigende grad henviser til egne tilbud, som i nogle tilfælde er rigtig gode, men i andre tilfælde nærmer sig det, man i bedste fald kan kalde discounttilbud – i værste fald ren opbevaring. Samtidig vil messerne give udbydere og fagfolk en fantastisk mulighed for at danne og pleje netværk, for at styrke fagligheden og finde fælles fodslag. Vi glæder os alle sammen til at byde velkommen til Ud i Fremtiden 2013.

I 2011 fuldførte 743 elever en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov. En kæmpe sejr for hvert enkelt ungt menneske. Det bliver interessant at se, hvordan det tal ser ud, når vi kommer nogle år frem i tiden. Spareiveren og den manglende viden om de unges vanskeligheder og udfordringer som mange kommuner lægger for dagen, kan få det til at løbe koldt ned ad ryggen på dem, der dagligt beskæftiger sig med det her område. Og man kan med rette frygte, at langt færre unge fremover vil få muligheden for at fuldføre deres ungdomsuddannelse. Tanken med ungdomsuddannelsen for unge med særlige behov er jo netop, at den skal være individuel – særligt tilrettelagt! At der skal tages hensyn til det enkelte menneskes udfordringer, vanskeligheder og muligheder. Samler man unge med vidt forskellige diagnoser og vanskeligheder i større og større klasser uden hensyn til deres specielle forudsætninger, kan uddannelsen vel næppe kaldes særligt tilrettelagt ret meget længere. Risikoen er, at flere unge vil falde fra, fordi de simpelthen ikke magter opgaven. En anden trussel mod de unges muligheder er inklusion. Hvad betyder inklusion egentlig? Hvis man tror politikerne er det en smuk tanke, der skal hjælpe de unge til at blive en del af samfundet. Men man skal vist

være mere end almindeligt naiv, hvis man ikke kan indse, at inklusion i virkeligheden er et andet ord for besparelse. Ja, der vil være enkelte, som med de rette ressourcer og den rette opbakning vil kunne gennemføre et normalt forløb, men langt flere vil knække nakken i forsøget. Mange af de unge mennesker, Uddannelsesavisen møder rundt omkring i landet fortæller, at de for første gang oplever at føle sig inkluderet i et fællesskab, når de starter på en STU eller et andet særligt forløb. De understreger, at de aldrig ville have kunnet gennemføre en regulær ungdomsuddannelse, men at de netop gennem de særligt tilrettelagte forløb finder frem til de evner og muligheder, de hver især har. Og at de for første gang har en tro på fremtiden – en tro på, at de kan blive en del af samfundet, og klare sig selv i større grad. At miste den tro og den ressource de unge er, vil være dyrt for samfundet både økonomisk og menneskeligt. Forslagene til revisionen af lovgivningen omkring uddannelse for unge med særlige behov er offentliggjort - og flere punkter vækker i høj grad bekymring. Vi afventer i spænding svarene fra høringsparterne.

marts 2013

ua.dk

Flere unge med særlige behov får UNGDOMSUDDANNELSE 743 elever har fuldført ungdomsuddannelsen for unge med særlige behov i 2011 Alle unge skal have en chance for at få en ungdomsuddannelse, der kan give adgang til et job eller videreuddannelse og et selvstændigt og indholdsrigt voksenliv. Også selv om man er udviklingshæmmet, har psykiske problemer eller indlæringsvanskeligheder. 743 elever har fuldført ungdomsuddannelsen for unge med særlige behov (STU) i 2011, hvilket er mere end dobbelt så mange som i 2010, som var første år, hvor et fuldt treårigt STU-forløb kunne afsluttes. Ungdomsuddannelse for unge med særlige behov har det særlige kendetegn, at praktik og andre praktiske elementer indgår som en naturlig og integreret del af den unges uddannelsesplan.

Voksenliv Et notat om seneste opgørelse af aktiviteten beskriver STU fra uddannelsens start i 2007 til 2011. Et af de posi-

tive resultater er, at 17 procent af de 306, der i 2011 er faldet fra STU, til gengæld er kommet i gang med en anden ungdomsuddannelse eller beskæftigelse. »Det er regeringens mål, at 95 procent af alle unge gennemfører mindst en ungdomsuddannelse. Det gælder også unge med særlige behov. Derfor glæder det mig, at flere fuldfører STU, så også denne gruppe af unge dermed får bedre muligheder for videre uddannelse og beskæftigelse samt et godt og rigt voksenliv«, siger børne- og undervisningsminister Christine Antorini.

Flere i gang I 2007, hvor STU havde sit første optag, startede 736 unge på STU. Med udgangen af 2011 var 5.086 unge i gang med en STU. I alt 1.300 elever har fuldført en STU. Siden uddannelsens start i 2007 har 824 elever afbrudt uddannelsen. De væsentligste årsager til afbrud er personlige årsager, samt at eleven er begyndt på en anden uddannelse.

Tag T ag din S STU her! he er!

FAKTA OM STU STU er rettet mod unge udviklingshæmmede og andre unge med særlige behov, der ikke har mulighed for at gennemføre en anden ungdomsuddannelse, selv om der ydes specialpædagogisk støtte. Unge med særlige behov har et retskrav på et treårigt uddannelsesforløb - en særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse - efter at have afsluttet grundskolen, uanset hvor i landet de bor. Formålet med uddannelsen er, at den unge opnår personlige, sociale og faglige kompetencer til en så selvstændig og aktiv deltagelse i voksenlivet som muligt og eventuelt videre uddannelse og beskæftigelse. De seneste tre år er omkring to tredjedele af de unge, som er i gang med en STU, henvist på grund af generelle indlæringsvanskeligheder. Lidt under en tredjedel af de unge er henvist grundet udviklingsforstyrrelser. Mere end en ud af tre unge, som er i gang med uddannelsen, er på førtidspension. Knap en ud af tre modtager kontanthjælp. Omkring hver tredje elev på STU kommer fra specialskoler for børn.

Kontakt K ontakt os: www w.gminde.d . k www.gminde.dk tlff..: 43 99 04 70 0 tlf.:

IT IPad Økologisk Gartneri Væksthuset Det nye Køkken Håndværk Café Livsstil & Vægttab

STU ST U

Efter-STU E fter-STU

Bo- og opholdssted o opholdsste d

Projektskole P ro ojek ktskole

Beskyttet B eskyttet bbeskæftigelse eskæftigelse

Ressourceforløb R essourceforløb

Besøg vores vores hjemmeside og læs læ æs om vores STU, datoer datoer for åbent hus www.gminde.dk hus,, målgruppe og megett andet: www.gminde.dk Grennessminde i Taastrup Grennessminde Taastrup p er en selvejende selvejende j e institution ffor o or unge ung ge med særlige særlige behov behov i alderen år. Vii har mere alder en 15-30 år r. V mere end 100 elever ele ver og mere mere end en nd 28 års års erfaring. erffa aring.

www.gminde.dk www w..gm minde.dk i d dk

Bo- og Ophold Opholdsstedet dsstedet er e akkrediteret under Akkredit Akkreditering tering Da Danmark anmark siden 2007.

marts 2013

ua.dk

Kasper knokler i Korning

Trods hårde odds fik 24-årig læreplads på autoværksted

Kasper er lykkelig hver morgen, når han møder på arbejde. Han får nemlig sit store ønske opfyldt: at skrue i biler. Det gør en masse andre unge også, som har valgt netop dette fag. Men for Kasper er arbejdet på det lille autoværksted i Korning et særligt bevis på, at en drøm er gået i opfyldelse. »Jeg er dårlig til at læse, og derfor troede jeg heller ikke på, at jeg nogensinde kunne få en læreplads på et autoværksted«, fortæller den 24-årige automontørelev, idet han springer ned fra motorrummet, hvor hans langlemmede krop har været koncentreret omkring reparationen af en starter. Kasper har tidligere været i praktik på værkstedet i Korning, der tæller to lærlinge og en mester. Men der skulle en periode med rigtig hårdt bogligt slid til, før aftalen om en læreplads var en realitet. »Det var fandme hårdt, for jeg skulle lære det hele fra bunden. Heldigvis er jeg født stædig. Og så fik jeg hjælp af nogle gode lærere«, fortæller Kasper om de halvandet år, han tilbragte på ASV Horsens med at terpe dansk.

En kapacitet

At Kasper kom tilbage til Korning, skyldes dog mest hans far, som opfordrede ham til at kontakte mester og høre, om han kunne komme i lære. I første omgang som automontør. Det sagde mester – Jakob Villefrance - ja til. For som han udtrykker det: »Set med Kaspers øjne må det være tilfredsstillende ikke at være på førtidspension og på den måde måske føle sig overflødig«.

Set med mesters egne øjne er Kasper en kapacitet, der passer perfekt ind på det lille værksted: »Kasper kan ganske vist aldrig være alene på kontoret, fordi han ikke kan passe telefon og skrive beskeder. På den måde er det selvfølgelig lidt mere besværligt, eftersom vi kun er tre på værkstedet. Men til gengæld kan jeg regne 100 % med, at hvis jeg giver ham en ordre, så udfører han den. Han er også god til selv at tage initiativer, så hvis han ikke lige roder med mekanikken, kan man sagtens finde ham med en kost eller i gang med at rydde op. At de ansatte er selvstændige, betyder rigtig meget på et lille sted som her, hvor arbejdsgangene er knap så strukturerede som på de store værksteder«, siger Jakob Villefrance.

Ét skridt ad gangen Efter den to-årige uddannelse til automontør – der også omfatter teoriforløb på teknisk skole - kan Kasper fortsætte med mekanikeruddannelsen, men foreløbig tager han ét skridt ad gangen. »Jeg er glad for dette her. Og selvom jeg er blevet meget bedre til at læse, kan jeg måske få problemer med at gå videre, da jeg har lidt svært ved at læse på en computer. Det skal jeg blive bedre til. Fortsætter jeg, skal jeg også kunne forklare alt om, hvordan jeg skiller og samler en gearkasse. Jeg kan sagtens gøre det men forklare, hvordan jeg gør det

I starten lavede Kasper de »nemme» opgaver som at skifte olie, lave bremser m.m. Men han kom ret hurtigt til at lave lidt af hvert, og i dag går han ikke af vejen for udfordringer. Foto: Horsens Kommune/Per Algreen

– der kommer jeg nok til kort«, siger Kasper med et smil og undskylder sig et øjeblik. Han har tabt en skrue ned i motorrummet, men heldigvis reparerer han på en gammel model, så han finder skruen på cementgulvet. Det er værre med de nymodens biler. Dem er der bund i, og det gør livet sværere.

Nervøs Men udfordringer er til for at overvindes, mener Kasper, der har afprøvet kunsten flere gange. En af hans største succeser indtil videre, oplevede han den dag, han fik tætnet en slange, så varmeapparatet virkede igen. »Jeg var ellers ved at blive noget nervøs, for kunden skulle have bilen inden fyraften. Men det lykkedes, og jeg var rigtig stolt af mig selv«, siger Kasper, der også godt vil have med i artiklen, at hans chef er særdeles tålmodig. »Bliver jeg stresset, råber jeg enten højt eller tager mig en smøg. Så jo, det kræver en helt særlig chef«, siger Kasper eftertænksomt, inden arbejdet kalder, og han igen bakser sin langlemmede krop ind under kølerhjelmen. Af Vibeke Juul

STU – Uddannelse og Kollegium KUNST, MUSIK, DANS OG TEATER Køkkenlinie - Studielinie - Ejendomsteknikerlinie - Pædagoglinie - Individuel linie

Læs mere på: www.aktivkollegiet-hellebaek.dk • www.hellebaek.dk Henvendelse: Mette Bryndum på tlf. 2814 2702 – eller på email: info@hellebaek.dk

Højskolen i Krummerup – et tilbud til unge med særlige behov Vi er en specialskole indrettet i kostskoleform og vi ser os selv som en ”Brobygger Institution” og del af forløbet i forbindelse med at flytte hjemmefra. Vi arbejder med forbedring af personlige, sociale og faglige færdigheder samt elevens identitetsdannelse og selvforvaltning for at øge handlemuligheder og kompetencer i voksenlivet. Højskolens tværfaglige samarbejde gør, at døgnet hænger godt sammen og vi

arbejder hele døgnet med socialisering og ansvar for både eget og andres liv. Vi arbejder inden for områderne: Sport og motion, Kunst og kreativitet, Friluftliv og værksteder, Teater og drama samt Bo-træning, hvor vi bl.a også arbejder med samarbejde og aktiv deltagelse i de forskellige daglige gøremål. Yderligere information: www.krummerup.dk

marts 2013

ua.dk

LÆS S og SKRIV SK KRIV MED ¬#$ / /2$ MED¬#$ /2$

Når du har CD CD-ORD D-ORD D ORD på din pc, kan du: s s¬ ss¬ ss¬ ss¬ ss¬

FÍ FÍ¬TEKSTER¬L ST¬H JT ¬TEKSTER¬L ST¬H JT FÍ¬SMART¬HJ LP¬TIL¬SELV¬AT¬SKRIVE¬ FÍ ¬SMART¬HJ LP¬TIL¬SELV¬AT¬SKRIVE¬ HURTIGT¬OG¬NEMT¬SLÍ¬ORD¬OP HURTIGT ¬OG¬NEMT N ¬SLÍ¬ORD¬OP L SE¬OG¬SKRIVE¬BÍDE¬DANSK¬OG¬ENGELSK L SE ¬OG¬SKRIVE¬BÍDE¬DANSK¬OG¬ENGELSK E LAVE¬TEKSTEN¬TIL¬EN¬MP ¬OG¬ L SE¬MED¬ RERNE ¬ LAVE ¬TEKSTEN N¬TIL¬EN¬MP ¬OG¬ L SSE¬MED¬ RERNE ¬

Spørg på din skole, om I har CD CD-ORD! D-ORD!

Se hvor ne nemt emt det er at bruge CD-ORD Skriv med CD-ORD:¬#$ /2$¬FORESLÍR¬ORD¬ CD-OR RD:¬#$ /2$¬FORESLÍR¬ORD¬ TIL¬DIN¬TEKST ¬BÍDE¬F R¬DU¬STARTER¬ET¬ORD ¬OG¬ ¬DIN¬TEKST

¬BÍDE¬F R¬DU¬STARTER¬ET¬ORD

¬OG TIL G¬ MENS¬DU¬SKRIVER ¬ ¬DU¬SKRIVER ¬ MENS

CD-ORDs egen or ordbog:¬(VAD¬BETYDER¬ORDET ¬ d dbog: ¬(VAD¬BETYDER¬ORDET ¬ HVORDAN¬B JES¬DET ¬OG¬HVORDAN¬BRUGES¬DET ¬ HVOR DAN¬B JES J ¬DET

¬OG OG¬HVORDAN¬BRUGES G ¬DET ¬ 4JEK¬DET¬MED¬ET¬KLIK ¬DET¬MED¬ET¬KLIK 4JEK K

4JEK 4JEK¬youtube.com/mikrovaerkstedet ¬youtube.com/m mikrovaerkstedet ELLER¬SCAN¬KODEN¬FOR¬AT¬SE¬EN¬VIDEO¬PÍ¬¬ ¬SCAN¬KODEN¬FOR¬AT ELLER A ¬SE¬EN¬VIDEO¬P PÍ¬¬ DIN¬MOBIL ¬MOBIL DIN

marts 2013

ua.dk

LIGEVÆRD Uddannelsesavisen for unge med særlige behov

– indgår samarbejde Uddannelsesmesserne for unge med særlige behov Ud i Fremtiden vil fremover blive afholdt i samarbejde med Ligeværd. Dermed indgår den tidligere Messekaravanen nu som en del af de 4 specialuddannelsesmesser, der bliver afholdt i efteråret i Roskilde, Kolding, Silkeborg og Odense

Uddannelsesavisen har i mange år arrangeret messer på Baggrunden for aftalen er et uddannelsesområdet – samlet kan vi give de unge den ønske fra Ligeværd og Uddannelinformation, de har svært ved at få andre steder«. sesavisen om samlet at styrke oplysningen om og formidlingen af specialuddannelsesområdet for på Netværk res fokus er o V den måde at give de unge, deres Messerne har den ekstra gevinst, at de styrker det fage iv g primært at forældre, lærere og vejledere en netværk. Det er sjældent at så mange udbydere, res lige endnu bedre information. vejledere, lærere og andre fagfolk er samlet det de unge og de »Vores fokus er primært at give samme sted. rældre muligfo de unge og deres forældre mulighe»Vores erfaring viser, at messerne er et godt forum få t heden for a den for at få den mest professiofor ideudveksling for udbyderne indenfor specialuds- dannelsesområdet. Vejledere og lærere har også en nelle information om de tilbud, der den mest profe - helt særlig mulighed for at få et bedre overblik over eksisterer på området«, fortæller nelle informa io s projektleder fra Uddannesesavisen ud, de muligheder, der findes«, forklarer Jacob Porse. tion om de tilb Jacob Porse. »Når Ligeværd og Ud»Når ideerne flyver og netværkene styrkes betyder dannelsesavisen nu forener kræfdet i sidste ende også en gevinst for de unge«. der eksisterer. r e rk terne og afholder messerne i I den forbindelse vil Ligeværd fremover stå for ty s n e m Sam samarbejde, styrker vi den muligfaglige oplæg og eventuelle sociale arrangementer, d e h g vi den muli hed«. der afholdes under messerne. Dette gælder dog ikke »Vi ved, at der eksisterer et kæmpe Roskilde, hvor det er Ungdommens Uddannelsesbehov for reel information og vejledvejledning øst for Storebælt, der står for det faglige islæt. ning fra de unge og deres forældres side. Det er ingen hemmelighed, at kommunerne sidder tungt på økonomien – og Ny messe på Fyn det smitter også af på vejledningen og informationen til de For at så mange unge som muligt kan besøge messerne, unge«, fastslår Jacob Porse. bliver der fremover afholdt 4 messer. Det sidste skud på »Ligeværd er et fyrtårn for unge med særlige behov, og stammen er Vissenbjerg Idræts og Kulturcenter ved Odense.

Velkommen til Sputnik STU og Sputnik uddannelserne Vi tilbyder særligt tilrettelagt ungdomsuddannelser, for unge der har forskellige udfordringer og forudsætninger, men alle har et ønske om uddannelse. Vi skaber læringsrum for udvikling af faglige, personlige og sociale kompetencer, hen imod øget ansvarlighed og selvstændighed og aktivt medborgerskab. Vi møder de studerende med en ligeværdig, anerkendende og kompetencefokuseret tilgang. Vi arbejder med integrerede forløb, hvor undervisning, behandling og socialpædagogik spiller sammen og understøtter hinanden. Sputnik STU har rødder i Sputniks dagbehandlingsskoler og er derfor en STU med en høj vægtning af relationens betydning og en tæt individuel pædagogisk indsats.

Sputnik STU Sortedam, Sortedamsdosseringen 5aK, 2200 København N – Primært for unge med generelle indlæringsvanskeligheder, ADHD, angst og psykisk skrøbelighed. Vi tilbyder Håndværkslinje, Køkken linje og afklarende linje.

Sputnik STU Hillerød, Sdr. Jernbanealle 3, 3400 Hillerød For mere information besøg vores hjemmeside

Primært for unge inden for autismespektret. Ligeledes unge med krydsdiagnoser såsom OCD, ADD, Tourettes Syndrom. Vi tilbyder Musiklinje, Almendannende linje, IT linje og Studieforberedende linje med mulighed for HF praktik.

www.SputnikSTU.dk

Sputnik STU Svanevej, Svanevej 14-16, 2400 København

Du er meget velkommen til at kontakte Carsten Gylling 28 60 26 69

Primært for unge inden for autismespektret. Ligeledes unge med krydsdiagnoser såsom OCD, ADD, Tourettes Syndrom. Vi tilbyder Almendannende linje, IT linje, Studieforberedende linje med mulighed for hf praktik og HF Inklusionslinje i samarbejde med KVUC og UU Kbh.

Arrangeres af

– i samarbejde med

»Med messer i Roskilde, Kolding, Silkeborg og Odense burde der være en realistisk mulighed for, at de fleste unge og deres forældre kan besøge en af messerne«, siger Jacob Porse. »Og vi håber, de vil udnytte chancen for at blive så grundigt oplyst som muligt«. Af Christina Qvistgaard

marts 2013

ua.dk

INDLÆG

Messe-Karavanen fortsætter – nu i samarbejde med Uddannelsesavisen Samarbejdet mellem Messe-karavanen og Ligeværd udvides, og bliver nu styrket ved, at vi indgår samarbejde med Uddannelsesavisen

Efter nogle succesrige år, først på Fyn og sidenhen Sjælland og Jylland, indleder Messe-karavanen nu samarbejde med Uddannelsesavisens messer ”Ud i fremtiden”. Det er Intentionerne med stor tilfredshed, at vi forener i samarbejdet kræfterne i dette samarbejde. Som én af initiativtagerne til er, at vi bliver Messe-karavanen er det mit ønske, nu bedre i d n e at gruppen af unge med særlige l vores tilbud ti behov får samme mulighed for at ver blive præsenteret for skole- og uddande unge, og bli nelsestilbud som andre unge. re i tilbuddet d e b Udgangspunktet for Messe-karaat til fagfolk om vanen var, at vi som skole og uddannelsestilbud, til trods for tidens strømkomme til en ninger om hjemtagning af unge med dkommende e v særlige behov til tilbud i kommunal og tidsaktuel regi, ønskede at informere unge, forælbet dre og fagfolk om alternativer. konference i lø Igennem årene har vi oplevet en stor af messerne interesse for messerne og ikke mindst

for konferencedelen som indgår i Messe-karavanen. Konferencen har hovedsaglig været rettet mod fagfolk, men det har vist sig, at også forældre har vist interesse for at deltage, og har bidraget med kritiske spørgsmål til oplægsholderne. Mange elever og forældre har på messerne hentet inspiration til de unges videre skole og uddannelsesvalg. Vejledere har hentet viden til deres daglige vejledningsarbejde. Desuden har det vist sig, at Messe-karavanen dannede grundlag for netværksdannelse institutionerne imellem.

Overskuelighed Jeg nævnte før, at grundlaget for Messe-karavanen var et ønske om at skabe opmærksomhed og overblik over den enkeltes muligheder og et ønske om, at gå mod tidens strømninger. Det ønsker vi stadig. Behovet for oplysning og vejledning til et specialundervisningstilbud er ikke blevet mindre. At Messe-karavanen nu går i samarbejde med Uddannelsesavisen, sker for at styrke den unges mulighed for at søge viden. I en tid med en stor mangfoldighed og mange input er det nødvendigt, at billedet bliver overskueligt. Intensionerne i samarbejdet er, at vi bliver endnu bedre i vores tilbud til de unge, og bliver bedre i tilbuddet til fagfolk om at komme til en vedkommende og tidsaktuel konference i løbet af messerne. Til alle, der har støttet op om Messe-karavanen og det arbejde det har krævet, skal der lyde et stort tak og ikke mindst et på gensyn på messerne i 2013. Af Jens Thygesen, forstander Munkegården og medlem af FU-Ligeværd

marts 2013

ua.dk

»Vi gør det, der virker«

På Projektskolen Casa Blanca i Valby arbejder man ikke med linjeforløb. Igennem deres STU-forløb kommer eleverne rundt i alle værkstederne, hvor der hele tiden bliver fokuseret på deres behov, udvikling og interesser – og der lægges stor vægt på projektundervisning og skræddersyede planer, der tager afsæt i den enkelte elev »Vores filosofi er i virkeligheden, at vi gør det, der virker«, fortæller skoleleder Anja Majbritt Brygmann. »Det handler meget om at møde de unge, der hvor de er – og så bygge videre på deres interesser. At skabe nogle rammer for at de kan udvikle sig«. Selv om skolen ikke benytter sig af linjeforløb, har de unge stadig rig mulighed for at prøve sig selv af i de forskellige værksteder, som tæller både træ, kreativitet, vej- og park, køkken, fitness og det boglige. »Udover værkstederne har eleverne også almindelige skolefag og projektundervisning. I projektundervisningen tager vi udgangspunkt i de unges hverdag. Det kan fx handle om at lægge et budget. Noget, der er jordnært og brugbart for dem«.

Jeg springer ud af sengen om morgenen – og kan næste ikke vente med at komme herhen«. Og Patrick, 21, er helt enig: »Vi har det godt sammen her. Og det er fedt at være i køkkenet. Jeg kan godt lide, at jeg får lov til selv at komme med forslag og ideer, og der bliver lyttet til dem«.

Videre i livet Hygiejnebeviset er bare en af de mange metoder personalet

Hygiejnebevis Et af værkstederne er det helt nye køkken – det kulinariske omdrejningspunkt for hele skolen. Her hjælper eleverne med at lave frokost til alle elever og medarbejdere. Og her vil nogle af dem kunne opnå at tage hygiejnebevis. »Det nye køkken er forudsætningen for, at vi nu kan give hygiejnebeviser«, siger Anja Majbritt Brygmann. »Ligesom mange andre steder har vi været inde og tænke i papirer. Vi ville gerne have et bevis, der kunne bruges ude i virkeligheden – og det kan man med hygiejnebeviset. Ikke alle vil kunne få det, for det er svært og de skal være meget motiverede«. I køkkenet møder Uddannelsesavisen Monica og Patrick, som er i fuld gang med at forberede frokost. Og de er begge vilde med køkkentjansen. Og med livet på skolen. »Jeg har gået på mange forskellige skoler, som jeg ikke havde lyst til at være på«, fortæller Monica, 24 år. »Før i tiden er jeg blev mobbet, men jeg er så glad for at være her.

På erhvervs- og uddannelsescenteret har vi mange forskellige forløb – der er også et, der passer til dig.

Du er velkommen til at komme og besøge os.

Kontakt Ann Gjetrang ann@centerforautisme.dk – eller på tlf.: 23 38 38 95

• • • • • • • • • •

STU 9. og 10. klasse HF- enkeltfag Særlige forløb for piger 16-26 år Erhvervsforløb Opkvalificeringsforløb Særlig tilrettelagte uddannelsesforløb Beskyttet beskæftigelse Mentorstøtte og vejledning Netværksgrupper (aften)

Center for Autisme Herlev Hovedgade 199 2703 Herlev www.centerforautisme.dk

marts 2013

ua.dk

på Casa Blanca kan bruge til at forberede eleverne til livet efter. Fælles for dem alle er, at de har et brændende e g ønske om at kunne bruges n a m m Ligeso til noget. Og finde noget de r a h andre steder er gode til. Her hjælper og praktikforløbene til. vi været inde r. e »Vi prøver at bygge viir p a p i e tænk dere på de unges ønsker Vi ville gerne gennem praktikker, » siger der Anja Majbritt Brygmann. have et bevis, ude »Igen er det vigtigt for os kunne bruges at skræddersy praktikn i virkelighede så det passer til an kerne, den enkelte elev. Nogle – og det kan m kan klare 6 måneder i med hygiejne praktik, mens andre kun beviset kan gennemføre en enkelt formiddag«. Blandt de elever, der er på vej ud i arbejde er Camilla. Hun er klar til at starte i Kvickly i Valby – og glæder sig ’helt vildt’: »Jeg har ikke sovet i flere dage, fordi jeg glæder mig så meget. Det er så dejligt, at nogen siger til mig, at de har brug for mig – og det jeg kan. Jeg kan mærke, at jeg har et stort smil på hele tiden«, fastslår hun. Projektskolen Casa Blanca er udsprunget af bostedet Casa Blanca og har eksisteret siden 2008. Anja Majbritt Brygmann fortæller: »Vi er ikke som så mange andre steder opstået på baggrund af en anden type skole. Vi har kun været STU og så har vi nogle unge på afklaringsforløb og vores unge er typisk unge med generelle indlæringsvanskeligheder, men vi favner meget bredt. Vi underviser ikke efter diagnoser, men efter vanskeligheder og muligheder, og altid med det individuelle i baghovedet. Det man tror, man ved om en ung, kan vise sig at være helt anderledes, og det kan udvikle sig«. Af Christina Qvistgaard

VIND I SEJLENE fagligt

– personligt –

socialt

Antal elevpladser

• 3-årig ungdomsuddannelse • Almen specialundervisning • Bo- og botræning • NYT: Hoteldrift *

• • • •

Metal-værksted Træ-værksted Køkken-værksted Mode & Designværksted • Kunsthåndværk

* Vi har købt Mou Hotel, så måske er det lige noget for dig, at prøve kræfter med at lave mad i et hotelkøkken, dække bord i en restaurant, rengøring og opredning af værelser, pedel og udeområder. Skolens særlige pædagogik er baseret på værkstedsundervisning med praktisk produktion af forskellige produkter. Undervisningen er tilrettelagt udfra neuro-pædagogiske principper. Formålet er, gennem et anderkendende, struktureret, dynamisk skolemiljø:

Aldersgruppe

53 16-25

Mulighed for at bo Kørestolstilgænglihed

Ja Nej

STU

EGU

at øge elevens selvtillid at forberede eleven til en voksentilværelse at eleven lærer et håndværk at eleven får et meningsfyldt livsindhold at eleven bliver i stand til at varetage et job eller beskyttet stilling at eleven lærer at håndtere daglige personlige og sociale udfordringer Udover værkstedsundervisningen undervises der i fagene: dansk, matematik, engelsk og idræt, samt valgfaget foto.

LILLE VILDMOSE PRODUKTIONSSKOLE Bizonvej 17, 9293 Kongerslev (Forstander: Susanne Talbot) Tlf: 98 33 17 99 · Mail: administration@kongprod.dk · www.kongprod.dk

marts 2013

Christian Bason, innovationschef og leder af Mindlab i København, skrev i januar en artikel, der blev bragt i Mandag Morgen, under titlen: ‘Empati er det nye sort’

I artiklens indledning gengives, at dronningen under sin nytårstale påpegede, at stigende effektivitet ikke lader sig gøre uden evnen til at leve sig ind i andre menneskers situation. Og det er Christian Basons pointe i artiklen, at øget effektivitet netop ikke opnås gennem ”knaldhårde” analyser, men derimod gennem empati og indsigt i menneskers faktiske oplevelser, motivation, adfærd og behov. Som eksempel bruger Christian Bason Selsmoseskolen i Høje Taastrup, der for nyligt vandt KL’s innovationspris. Prisen vandt de, fordi de på trods af, at ca. 95% af eleverne har en anden etnisk baggrund end dansk, har skabt imponerende resultater. Og disse resultater skyldes ikke efterstræbelse på målbare testresultater, men derimod en helhedsorienteres tilgang til elevernes udvikling. Selsmoseskolen adskiller sig dermed fra den samfundsmæssigt tendens, hvor der de seneste år har været et stadigt stigende fokus på mål, styring og resultatorientering. Uddannelserne er blevet gjort sammenlignelige på tværs af landegrænser og skolefagligheden føres frem under løftet fane. Og vi kan da alle hurtigt blive enige om, at gode karakterer, flotte resultater og opnåede mål, er efterstræbelsesværdige komponenter.

Trivsel og glæde

Problemet med udviklingen er, at der alt for sjældent stilles spørgsmålstegn ved, om det er den rigtige (den eneste eller den bedste) proces til at opnå gode resultater. For igen at vende tilbage til Selsmoseskolen – hvad var det så, det skabte de imponerende resultater? Christian Bason peger på, at nøglen til forandringen netop er skolens erkendelse af, at elevernes trivsel og glæde kommer før

ua.dk

Empatisk STU

marts 2013

ua.dk

De unges interesser Empatas undervisere har, på godt og ondt valgt at tage konsekvensen af de unges situation og arbejder ud fra et helhedsorienteres syn på den unge. De unge arbejder ud fra deres lyst, der er ingen tvungen socialisering og alle de pædagogiske indsatser tager udgangspunkt i den enkeltes oplevelser, motivation og behov. En situation, som langt fra er kendetegnet for alle ungdomsuddannelser. Dette betyder på ingen måde, at der ikke er faglighed til stede. Det er bare ikke den sædvanlige, målbare skolefaglighed, som (nødvendigvis) er på skemaet, men derimod en fagfaglighed, som tager udgangspunkt i de unges interesser. Begrundelsen for denne tilgang ligger blandt andet i en erkendelse af, at succes på et område skaber succes på andre områder. Personalet er derfor ikke bange for at lade eleverne forfølge deres interesser – for undervejs inddrages forskellige typer af læring og undervisning, som styrker elevernes interesser og bidrager til deres udvikling. Elevernes interesser behandles som mål for deres læring og deres interesser kommer i kraft heraf også til at fungere som middel til læring. Det er et mål, som undervejs skaber en god proces. Skolens undervisere arbejder på den måde dagligt med at ændre elevernes dårlige erfaringer. De arbejder på at erstatte elevernes negative oplevelser forbundet med undervisning med nye, mere konstruktive oplevelser, hvor læring såvel som undervisning f bidrager til en udvikling, som elea l e d r En sto deres faglige læring. Det handler om at vende det verne selv er med til at definere. r e m m eleverne ko dominerende læringssyn på hovedet og også tænke Trivsel og glæde spiller en afgørende læring uden for de traditionelle skolefags rammer. rolle i denne proces. med så dårlige r, e g Og netop denne tankegang fører mig videre til mit Er det så det hele? Nej. For hele n ri a rf e skole egentlige afsæt. måden at drive skolen på, opretholn e k at alene tan Jeg er i øjeblikket tilknyttet virksomheden Emdes gennem faglige overvejelser, ing pædagogiske metoder, engagerede pata, som blandt andet tilbyder særlig tilrettelagt om undervisn e undervisning (STU), hvor jeg er i gang med at lave er dem svedig medarbejdere og især en stærk og iv g en antropologisk undersøgelse. Empatas personale helt unik kultur. Empatas persohåndflader arbejder dagligt med elever, som har oplevet store nale arbejder ud fra flere teoretisk nederlag i relation til skole og undervisning. En stor forankrede ideer og en af deres del af eleverne på Empata, kommer med så dårlige vigtigste og stærkeste forcer, er deres evne til konstant at skoleerfaringer, at alene tanken om undervisning giver reflektere over praksis. Både i forhold til deres egen praksis dem svedige håndflader. Dette er ikke unikt for Empata, og elevernes udvikling. men ses i mange STU tilbud. Det unikke ligger i måden, hvorpå Empatas personale håndterer praksis. For hvorDet store hit dan skaber man motivationen for at lære, hos elever, som Umiddelbart lyder det måske banalt og ikke særligt baneikke ønsker at lære? Empatas forslag lyder på, at man arbrydende. Undersøgelser af praksis viser imidlertid, at der bejder med erfaringsændring og ændring af elevernes netop er de bløde værdier, som volder mange – både menmindset. De dårlige erfaringer skal erstattes med nye. nesker, institutioner og virksomheder store problemer. Eleverne skal med andre ord, lære at lære. Og denne proFor igen at vende tilbage til starten af artiklen så var udces hviler på lyst. gangspunktet, at effektivitet skabes gennem empati.

Tre Tr e år år i

godt g odt d selskab selskab

• Bo- og socialtræning

erværksted • Blomste Blomsterværksted

• Ridecenter

• Almen undervisning

• Maskinv Maskinværksted værksted

• Rideskole

• ITT- og medieværksted

Pa akke-/m monteringsværksted •P Pakke-/monteringsværksted

• Staldfunktion

• Køkken/kantine

afdeling • Kørselsa Kørselsafdeling

• Gårdmandsfunkt tion Gårdmandsfunktion

–u ungdomsuddannelser ngdomsuddannelser Gøngehusvej 162 • 2950 Vedbæk • Telefon Te T elefon 45 89 00 84 elleslettegaard@elleslett tegaard.dk • www.elleslettegaard.dk elleslettegaard@elleslettegaard.dk

I forhold til Empatas pædagogik er der ingen tvivl om, at det netop er cocktailen af bløde værdier, høj faglighed, refleksion og en empatisk tilgang, som bidrager til de unges udvikling og skaber øget livskvalitet. Det kræver empati og indlevelse – og det er det, som skaber udvikling og forandring til gavn for alle. Eller som Christian Bason slutter af med i sin artikel, så tegner empati til at blive det store hit i velfærdsdebatten 2013. Af Kirstine Amato Møller

marts 2013

ua.dk

EN VERDEN til forskel

På Limfjordsskolen i Løgstør har en storstilet satsning på udarbejdelsen af individuelle elevplaner givet positive erfaringer. Både i forhold til skolens eksterne samarbejdspartnere som sagsbehandlere og UU-vejledere. Men i endnu større grad for skolens ansatte og vigtigst af alt: for elever og forældre »Vi er både skole og botilbud, og derfor har vi valgt at kalde de individuelle mål for eleverne elevplaner«, forklarer forstander Klaus Munch. »Planerne er brede i deres formulering, men indeholder alt, hvad vi skal vide om hver enkelt elev. Planerne med alle praktiske oplysninger ligger på vores intranet, og alle ansatte har adgang til dem. Det har gjort en verden til forskel«. Elevernes praktiske, sociale og faglige mål er noteret i planerne, som derved bliver et uvurderligt værktøj både internt på skolen, og når elevernes udvikling skal dokumenteres overfor eksterne parter. »For 3 år siden lå der en stor Kinabog i hver bogruppe, hvor alt blev noteret«, fortæller Klaus Munch. »Men vi besluttede at tage springet og gøre alt elektronisk – og det giver et fantastisk overblik. Vi afsætter tid til at lærere og pædagoger kan notere i planerne. Og vi opstiller brede mål, som kan justeres hen ad vejen«.

DANMARKS STØRSTE UDDANNELSESMESSE

– for unge med særlige behov MED G A T L DE AND EN ST

2013

Arrangeres af

– i samarbejde med

Kolding 4. & 5. SEPTEMBER Messen præsenterer undervisnings-, vejledningsbo- og ungdomsuddannelsestilbud inden for specialområdet.

Silkeborg 11. & 12. SEPTEMBER

De besøgende er: Elever, lærere, forældre, pårørende, vejledere, sagsbehandlere og andre professionelle inden for udskolings-, vejlednings-, beslutnings- og uddannelses-specialområdet.

For information og standpriser, kontakt:

NYHED!

Roskilde 18. & 19. SEPTEMBER

Odense 25. & 26. SEPTEMBER

UDDANNELSESAVISEN v/Forlaget KSI A/S • Fændediget 1A, 4600 Køge • Tlf. 56 27 64 44 Kontaktpersoner: Jacob Porse, jacob@ua.dk Heidi Franke, heidi@ua.dk

www.udifremtiden.dk

Elevplanerne skal ikke være forkromede rapporter men praktiske arbejdsredskaber, som personalet kan bruge i hverdagen. De brede mål skal kunne omsættes til konkrete mindre mål, der er realistiske og målbare. Det er meget vigtigt for personalet at give eleverne et helhedstilbud, og derfor bliver elevplanerne lavet af elevens kontaktlærer og –pædagog i fællesskab, hver med udgangspunkt i deres individuelle faglighed.

Netværk Limfjordsskolens tilbud omfatter også en bo-del. Og derfor handler uddannelsen på skolen ikke kun om det rent faglige, men er ligeså meget en uddannelse til et så selvstændigt hverdagsliv som muligt. Deri ligger også at opbygge et socialt netværk. »Eleverne, der kommer her, har typisk gået på specialskole«, siger Klaus Munch. »I den tid har mange af dem kørt i bus op til

marts 2013

ua.dk

en time hver vej. Og de har ikke haft mulighed for at opbygge et netværk. Deres bedste ven er måske buschaufføren«. »Her har de mulighed for at få et netværk med ligesindede. Bare det at bo på gang med andre, der er ligesom en selv, giver en masse socialt – og det er sindssygt vigtigt«, fastslår forstanderen. »Vi ser, at de vokser stille og roligt, og vi ser hvordan de hjælper hinanden, så vi bliver mere og mere unødvendige for dem«. Med et netværk og nye venner har de unge også mulighed for at udvikle deres egen personlighed og smag. For har ens nærmeste netværk været forældre og bedsteforældre, afspejler det sig også i eksempelvis musiksmag. De ansatte på Limfjordsskolen oplever ofte elever, der når de starter, sværger til Kandis, men lidt efter lidt udvikler nogle mere aktuelle præferencer. »De skal lære at finde sig selv«, siger Klaus Munch. »Så noget af det vigtigste her er at få etableret det netværk og leve i det. Vi ser, hvor kæmpestort, det er for dem at have en kammerat til at overnatte på værelset, og hvor de kan sidde og snakke om musik og film og spil«.

En dag om ugen har eleverne botræning, hvor eleverne ud over at skulle lære at købe ind og styre egen økonomi, også lærer at ordne eget værelse, rengøring og madlavning. Grundholdningen på Limfjordsskolen er, at eleverne skal være selvstændige, men skal vejledes til at træffe nogle gode beslutninger. »Elevplanerne er et omdrejningspunkt i det pædagogiske arbejde, og vi er glade for at det er lykkedes os at lave

Prioriteringer At lære at leve i en så selvstændig hverdag som muligt indebærer ikke kun opbygning af sociale relationer. Eleverne skal også have hjælp til at styre deres økonomi. Derfor udbetaler skolen 100 kr. om ugen i lommepenge til de unge, som de kan købe deres fornødenheder for. »De skal opnå en forståelse for, hvad man skal bruge penge til. Og det er fantastisk at se første gang, de har oplevet at købe noget selvstændigt«, fortæller Klaus Munch. »Lommepengene handler om at lære og prioritere sine valg – og det kan være en kæmpe udfordring«. »Her har de mulighed for at få et netværk med ligesindede. Bare det at bo på gang med andre, der er ligesom en selv giver en masse socialt – og det er sindssygt vigtigt«, fastslår Klaus Munch. »Vi ser, at de vokser stille og roligt, og vi ser hvordan de hjælper hinanden, så vi bliver mere og mere unødvendige for dem«.

DEN SÆRLIGT TILRETTELAGTE UNGDOMSUDDANNELSE Overvejer du, om STU er noget for dig?

BRUGER - HJÆLPER FORMIDL FORMIDLINGEN LINGEN KAN HJÆLPE DIG P PÅ Å VEJ VI KAN BLANDT ANDET t Rådgive dig og din famil ie om at ﬁnde den STU, der passer ti t familie tilil netop dig og dine behov tt Tilbyde igen Tilbyde ledsagelse, så du u kan komme trygt i skole og hjem ig gen t Levere (mentorer), tilrette Levere støttepersoner (m mentorer), der kan hjælpe dig tilr ette på uddannelsen mere www.formidlingen.dk Du og din familie kan læse mer re om BHF og STU på www .formidlingen.dk eller ved at kontakte os på tlf. 3634 7900. København

Århus

Tlf. 3634 7900

Tlf. 7026 2709

bhf@formidlingen.dk bh hf@formidlingen.dk www.formidlingen.dk w www .formidlingen.dk

en model, der både kan tilgodese vores egen planlægning, men også kan imødekomme de krav, der måtte være fra UU-vejledere og sagsbehandlere«, understreger Klaus Munch. »Det er en konstant udfordring at vedligeholde og udvikle elevplanerne , idet ønsker og behov ændres hele tiden. Men det er nødvendigt, og det er udviklende for os som fagfolk«. Af Christina Qvistgaard

marts 2013

ua.dk

Virksomhedspraktik kan være effektiv uddannelse Allan Kristiansen og Malene Bagger har boet på Bo-Skole-Job i Silkeborg. Hvordan er det så gået Allan og Malene? Vi har talt med dem her 8 år senere »Jeg får aldrig en uddannelse«, siger Malene Bagger, mens hun tager en tår af sin kaffe. »Jeg kan ikke klare alt for pressede situationer og mister min koncentration og hukommelsen«, forklarer hun, »mine forældre plejer at sige »det er som en ledning der falder af«. Vi sidder i Allans og Malenes hyggelige stue med hver vores kaffe og et stykke hjemmebag. Hunden Basse, en 3 årig labrador, må affinde sig med entreen, da han stadig er i besiddelse af sin overgearede hvalpeaktivitet. De bor i et dejligt 100 kvadratmeter stort rødstens rækkehus i Skægkær ved Silkeborg. »Jeg er kraftigt ordblind. Det er mit store problem. Jeg er dygtig til at bruge hænderne og kan godt lide at arbejde«, siger Allan. Det er et hyggeligt kvarter de bor i. Det er et kvarter med respekt for hinanden og fælles aktiviteter ved Skt. Hans og Fastelavn. Og Basse er ikke den eneste hund bag de pæne hække. »Hvis Mopsen skråt over for går i gang med at gø, starter

Uddannelsescenter STU - Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse laurentsvej 14–16, 1. • 2880 bagsværd • 44 490 490 • info@empata.dk • empata.dk

STU på Autismecenter Nord-Bo Erhvervsafklaring, uddannelsesafklaring, personlig afklaring og boafklaring

www.nordbo.dk Vi tilbyder intern arbejdstræning og praktikforløb, ekstern praktik - og jobforløb, intern undervisning, ekstern undervisning eks. VUC/HF, personlig vejleder, social træning og botræning. Du kan blandt meget andet vælge følgende øvrige aktiviteter: motion, musik, ridning, IT-værksted, kreative værksteder, rollespil, terapihave/friluftsliv...

Aalborg tlf. 98279052

Aabybro tlf. 98279002 Aalborg tlf. 98279036

marts 2013

ua.dk

Basse også. Og så følger den lille tæppetisser på den anden side også. Der bliver en hel koncert«, fortæller Malene og Allan om kvarteret.

Bo-Skole-Job Tilbage til 2003, hvor Allan og Malene flyttede ind på BoSkole-Job i Silkeborg. De boede der i et par år. Bo/Skole/Job er et bo- og erhvervstræningstilbud til unge med generelle indlæringsvanskeligheder, der har vanskeligheder ved at lære og dermed tage en uddannelse. Botræning foregår på institutionens kollegier, hvor de unge lærer at klare de ting, der hører med til hverdagen. De lærer at håndtere, de mange udfordringer, de løber ind i. Hver elev har en kontaktperson, som eleven altid kan kontakte for at få hjælp. Erhvervstræning er et vigtigt element i opholdet på Bo-Skole-Job. Eleverne kommer i virksomhedspraktik i typisk 3 måneder, nogle gange længere. Hver elev har en erhvervsvejleder, de altid kan kontakte. Og erhvervsvejlederen følger også løbende udviklingen i virksomhedspraktik af egen drift. Det er en del af opgaven som erhvervsvejleder på Bo-Skole-Job. »Vi startede begge på Bo-Skole-Job i sommeren 2003 – med en dags mellemrum«, fortæller de to, der nu har været kærester i 9 år. De blev venner med det samme. Deres kæresteforhold begyndte efter en gyserfilm, hvor Malene ikke var tryg ved at sove alene. Allan mente nok, der var plads til to hos ham, og det har der været lige siden. »Det var virkelig en helt ny verden, der åbnede sig for mig. Jeg fik mit eget værelse med, hvor jeg kunne byde folk velkommen, hvis jeg ville have gæster. Eller lukke døren, når jeg gerne ville være i fred«, siger Allan om oplevelsen af at flytte ind på Bo-Skole-Job. Både Allan, der er opvokset i Rødkærbro, og Malene, der er opvokset i Ry, har en del skoleskift bag sig. Det være sig skoleskift, fordi de havde svært ved at følge med eller skoleskift grundet mobning, som de begge har været udsat for. Den fælles fortælling fra dem begge er, at de inden opholdet på Bo-Skole-Job har været meget alene. Det er på

Bo-Skole-Job, at de for alvor fik roen, tilliden og trygheden til at opbygge venskaber og netværk. Det er i mødet med andre unge i samme situation, at det hele kommer til at hænge rigtigt sammen for dem begge to.

Virksomhedspraktik Der gik blot en uge på Bo-Skole-Job, inden Allan og Malene kom i virksomhedspraktik første gang. »Jeg skulle i praktik for at finde et sted, hvor jeg kunne klare det og havde det godt. Jeg startede i praktik i Fætter BR. Derefter var jeg i praktik i H&M og sidst kom jeg i praktik i Føtex. Efter 6 år er jeg stadig i Føtex. Jeg er ansat som salgsassistent og arbejder 30 timer om ugen. Det er jeg meget glad for«, fortæller Malene. Praktikvirksomhederne finder Bo-Skole-Job. De følger de unge under praktikopholdet og sikrer sig, at de unge har det godt, bliver behandlet ordentligt, og at der bliver taget de nødvendige hensyn til de ting, som de har svært ved at håndtere. Det er de rigtigt gode til, udtrykker både Malene og Allan. Virksomhedspraktikken, hjælpen til at bo og evnen til at binde de unge på Bo-Skole-Job sammen i et fællesskab er en buket af initiativer, der får de unges liv til at hænge sammen og blive mere overskueligt. Det er ikke

Bo-Skole-Job er medlem af foreningen Uddannelsessteder i Ligeværd. Ligeværd har i medlemskredsen en lang række skoler og uddannelsessteder, som tilbyder unge med særlige behov forløb, der er til passet til de unges forudsætninger. Læs mere om Ligeværd på: www.ligevaerd.dk

en formel ordinær uddannelse, men uddannelse er det i høj grad. Det er uddannelse i at få sit liv til at fungere, og det er uddannelse i, hvordan man begår sig på en arbejdsplads, hvilke krav der bliver stillet og uddannelse i løsning af nogle helt konkrete opgaver i en virksomhed. »Egentligt ville jeg gerne arbejde med VVS. Så jeg kom først i praktik hos en VVS’er, men det var alt for hårdt både fysisk og psykisk. Så jeg opgav at arbejde med VVS. En uge senere skaffede Bo-Job-Skole en ny praktikplads, og jeg startede hos Mascot, der producerer arbejdstøj«, fortæller Allan. Arbejdsopgaverne hos Mascot blev lidt for kedelige i første omgang, og Allan afprøvede andre muligheder. Et enkelt sted blev han behandlet så dårligt, at han måtte sygemelde sig. Efter en tid ville han tilbage til Mascot og fik nogle mere spændende og varierede opgaver. »Det er 3 år siden, og jeg arbejder nu som alt mulig mand og gartner. Jeg er glad for mit job«, understreger Allan. Hvorfor er Malenes og Allans historie vigtig i Uddannelsesavisen for unge med særlige behov? Det er den, fordi den understreger, at uddannelse er mange ting og har mange vinkler og indgange. Det er den fordi, Malene og Allan via botræning og virksomhedspraktik har fået perspektiv i deres liv og er kommet det forældre kalder »godt i vej». Allan går til ordblindeundervisning, og det har, sammen med hjælpeprogrammer på computeren, hjulpet ham meget. Bo-Skole-Job spiller fortsat en støttende rolle i Allans og Malenes liv. Tre timer hver 14. dag kommer en hjemmevejleder og hjælper dem med eventuelle problemer, som f.eks kan være skrivelser fra offentlige myndigheder, som kan være vanskelige at forstå, eller andre problemer hvor de har behov for hjemmevejlederens råd og vejledning. I august ringer kirkeklokkerne i Mariehøj Kirke i Silkeborg. De ringer for Malene og Allan. Den dag har de besluttet sig for, at de skal giftes.

678 1H[WMRE

O ULQJ IRU OLYHW

STU Nextjobs treårige ungdomsuddannelse er for dig, der har generelle indlæringsvanskeligheder. - Vi skræddersyr uddannelsen til

BLIND ELLER NEDSAT SYN?

dig, så du bliver godt rustet til et selvstændigt og aktivt arbejds- og voksenliv. - Vi kan tilbyde et godt fagligt og socialt miljø med undervisning, der bliver tilpasset dine behov. - Du får prøvet kræfter med arbejdsmarkedet i praktikker i offentlige og private virksomheder. - Vores STU sigter mod, at du bagefter kan få et job på særlige vilkår fx i en børnehave, butik eller

Tag hele eller dele af din STU på IBOS tæt på København. For unge med nedsat syn i kombination med andre funktionsnedsættelser. · · · · · ·

Botræning ADL, mobility IT og kommunikation Almindelige skolefag Projekter, emneuger, praktik Studieture, teater, musik

noget helt tredje, alt efter hvad du ønsker.

Start på vores STU efter sommerferien. Du er altid velkommen til at besøge os eller komme en uge i praktik for at se, om vores STU er noget for dig. 5LQJ WLO RV Sn WOI HOOHU O V PHUH Sn ZZZ QH[WMRE GN

Scan koden RJ VH HQ ÀOP RP 678 1H[WMRE STU Nextjob :: Bregnegårdsvej 32 :: 2900 Hellerup

Instituttet for Blinde og Svagsynede www.ibos.dk / ibos@ibos.dk 39 45 25 45

Af Peter Christensen, Ligeværd

marts 2013

ua.dk

På daghøjskole med ADHD

Som teenager var Michael overbevist om, at hans indlæringsvanskeligheder skyldtes, at han var mindre begavet end sine jævnaldrende. Da han flyttede hjemmefra, isolerede han sig foran computerskærmen, hvor han gennem computerspil etablerede virtuelle fællesskaber med andre gamere, imens han i stigende grad undgik mennesker i kød og blod

Michael har ADD, dvs. han mangler det hyperaktive præg, som kendetegner en person med ADHD. En person med ADD fremstår ofte som et stilfærdigt, lidt langsomt menneske med tendens til at være rodet og glemsom. Den motoriske uro er typisk erstattet af urolige og flygtige tanker, der kører i ring, og som ikke giver sin ejermand meget fred. For et ungt menneske med ADD vil computerspil og lignende aktiviteter ofte tilbyde en dejlig ukompliceret verden, hvor man kan opleve sig som en del af en gruppe, men uden de

krav, der ude i virkeligheden stilles til at kunne læse mellem linjerne, tolke andres signaler og indleve sig i deres verden. Michael er en af de meget forskellige kursister, der har gået på Frederiksberg Daghøjskoles ADHD-linje. Linjen er et tilbud til unge mellem 18 og 30 år, der har diagnoserne ADHD eller ADD eller symptomer der ligner. Ofte er det ikke den eneste diagnose, kursisterne har fået stillet. Især Aspergers, men også Tourettes, emotionel ustabil personlighedsstruktur (borderline), spiseforstyrrelser og depression er såkaldt komorbide tilstande, der jævnligt ledsager ADHD-diagnosen.

Forskellig baggrund

Ungdomshøjskolen Søndbjerggård

En oplevelse for livet Skolen er et tilbud til skrøbelige eller kontaktsvage unge, der har eller har haft særlige psykiske vanskeligheder, samt unge der er gået i stå i skole / uddannelsessystemet, eller på anden måde har svært ved at håndtere tilværelsen. Vi modtager unge fra 16-25 år med forskellige psykiatriske diagnoser, f.eks. – Autisme Spektrum Forstyrrelser – OCD – Personlighedsforstyrrelser – GUA – ADHD – Og mange andre diagnoser Skolen ligger i Søndbjerg i et naturskønt område på Thyholm tæt ved Limfjorden. Elever modtages gennem hele året for min. 10 mdr. Søndbjerggård er oprettet udfra Grundtvigs tanker om at oplive og oplyse. Vi kan tilbyde et højskole-

ophold hvor man får masser af udfordringer, succeser og fælles oplevelser. Vi kan også tilbyde et STU forløb hvor man bliver klar til et så selvstændigt voksenliv som muligt – udfra de samme værdier som højskolen er bygget på. Vores pædagogik er anerkendende og ressourcefokuserende og vi ser de unge mennesker som elever – ikke patienter eller klienter. Vi fylder vores dage med friluftsliv, gåture, kreativ, emnearbejde, rollespil, madlavning, svømning, undervisning, skiture, studieture, fællesmøder, keramik og masser af andre spændende ting. Kontaktoplysninger: Ungdomshøjskolen Søndbjerggård Aggerholmsvej 19, 7790 Thyholm Telefon: 9787 5011 www.soendbjerggaard.dk sbg@kontor.dk

For nogle af kursisterne repræsenterer forløbet på ADHD-linjen en bro til et mere selvstændigt liv; væk fra overbeskyttende voksne og deres evige fokus på diagnosen og den unges anderledeshed. Den unge ønsker i denne fase intet andet end at være i fred og være normal. Her gælder det om på den ene side at være lydhør over for den unges behov og på den anden side om ikke at slippe grebet. Som et led i frigørelsen fra en identitet som sårbar og vanskelig, er den unge nemlig i fare for at droppe ud af sin medicinbehandling, hvilket kan have tunge konsekvenser. Andre af de unge er mærket af opvæksten i et socialt udsat miljø og har måske aldrig taget medicin regelmæssigt. I stedet har de dæmpet uroen med hash og andre stoffer. Atter andre er – uanset baggrund – grundlæggende så belastet af deres symptomer, at de ved siden af undervisning i traditionelle skolefag, har akut behov for redskaber til at navigere i en kompleks og krævende virkelighed, hvis de skal have en chance for at få et liv på rimelige betingelser. For underviserne ligger der indledningsvis en stor opgave i at overbevise den unge om at daghøjskolen er et sted der er værd at komme, uanset at man ikke har sovet hele natten, ikke har penge til bussen, at man har glemt sin psykiatertid, ikke har noget medicin samt at man ikke har en præcis ide om, hvad man gerne vil på længere sigt. Det tager tid. Ikke mindst fordi nogle af vores kursister, der er vant til nederlag i forbindelse med undervisning, har udviklet en karakteristisk undvigeadfærd, når det er noget med skole - uanset at de giver udtryk for, at det eneste de ønsker, er at få deres 9. klasse og komme i gang med en uddannelse.

Kom, som du er Undervisning, vejledning, personlig udvikling og socialt

samvær udgør daghøjskolens fire hjørnesten. Tilsammen skaber de gunstige betingelser for, at et menneske med ADHD eller ADD kan trives; ikke mindst fordi det er muligt at skrue op eller ned for vægtningen i forhold til, hvad den enkelte kursist har brug for. Nogle er meget fokuserede på at forbedre deres præstation i skolefag som dansk og matematik, andre ønsker først og fremmest at lære noget om, hvordan man styrer sine impulser, får vendt sin døgnrytme eller taget hånd om et afhængighedsproblem. Under alle omstændigheder kan et ophold på en daghøjskole give anledning til en pause fra dårlig samvittighed, forvirring og præstationskrav. For hvad er alternativet egentlig? Ingenting at stå op til, eller endnu en uddannelse som man ikke er parat til (eller som ikke er et realistisk valg for én, der er impulsstyret og ikke kan koncentrere sig i mere end et kvarter ad gangen), og som man derfor dropper ud af. Daghøjskolen tilbyder et trygt og overskueligt miljø, hvor alle kender alle, og du er accepteret, som den du er. Mange har gennem tiden givet udtryk for, at de oplever det som en stor lettelse at møde andre, der slås med de samme besværligheder som de selv. Det er en del af forklaringen på, hvorfor det som regel lykkes at skabe den tilknytning til stedet, som får den unge til at se ideen med at stå op og komme ud af døren.

Lysten styrer For alle gælder det nok, at det er nemmere at gå i gang med noget, man har lyst til end med noget, der opleves som en sur pligt. Ikke desto mindre får de fleste af os gjort det, der er nødvendigt for at tingene ikke skal ramle. Det gælder imidlertid ikke for mennesker med ADHD eller ADD. Her er motivationen en så afgørende faktor, at uden den sker der ingenting. For de kursister, der ikke har nogen forestilling om, hvad de gerne vil, bliver den personlige samtale med en underviser et værktøj til at skabe et velbeskrevet mål, som han eller hun kan pejle efter og som både i stort og lille perspektiv er meningsfuldt. Forudsætningen for at finde netop det, der vækker lysten, ligger hos den unge selv, der måske ofte nok fået trukket andres forventninger og ambitioner ned over hovedet. For Michael var det sådan, at alle han kendte, gik og sagde, at han da skulle være »noget med computer», fordi han var glad for computerspil. Det resulterede i, at han af flere omgange påbegyndte uddannelser som reelt ikke sagde ham noget. Han droppede derfor hurtigt ud og føjede episoderne til den efterhånden lange liste over fiaskoer i sit liv. Det var gennem distriktspsykiatrien, at Michael blev henvist til ADHD-linjen. I det halve år, han gik på skolen, udviklede han interesser, der nu har ansporet ham til at tage de hf-fag han mangler for at kunne begynde på sin ønskeuddannelse. Det bliver ikke let. Han kan stadig ikke lide, at folk kommer for tæt på, og gruppearbejdet ser han ikke frem til. Sådan er det. Men han havde lidt mere liv i blikket og en antydningsvis lettere gang ned mod metroen, da han sagde farvel den sidste dag, end han havde, da han startede. Dengang formulerede han, at det eneste, han ønskede, var, at der var noget - overhovedet noget - han havde lyst til. Og netop det, at opdage i sig selv, at der er noget, man gerne vil, er en forudsætning på linje med ilten i luften for at kunne tage det næste skridt. Af Pia Reistrup, cand. mag, underviser og projektleder på ADHD-linjen, Frederiksberg Daghøjskole og Kursuscenter

Poppelgårdens Praktiske Jordbrugsskole på Ærø Til unge, der har lyst til at arbejde med kvæg, svin, heste, landbrugsmaskiner og markdrift. Til unge, der har lyst til at arbejde inden for det grønne område samt i hestebranchen.

Lisbetsvej 3, 5970 Ærøskøbing, Tlf: 6258 2838.

www.poppelgaarden.dk Vi har hestelinie med plads til opstaldning af egen hest. Uddannelsen varer 3 år.

Vi tilbyder en Erhvervsuddannelse til Landbrugsassistent.

Det er en helhedsorienteret, kompetencegivende uddannelse, med boundervisning til unge mellem 17 og 25 år, med særlige behov.

Vi tilbyder STU – Landbrugsmedhjælper

E-mail: ppj@poppelgaarden.org www.poppelgaarden.dk

marts 2013

ua.dk

Ny film om STU på CFD i Nyborg I Nyborg ligger Center for Døves virksomhed Skaboeshus, som siden 2010 har givet et uddannelsestilbud til unge døve med særlige behov. Deres tilbud bliver præsenteret i en film, som har haft premiere for nyligt Alen og Haale er de gennemgående figurer i den film, som STU på Skaboeshus i Nyborg netop har lavet i samarbejde med et produktionsselskab i Odense. Gennem de to unge giver filmen en introduktion til de forskellige værkstedslinjer, dansk/matematik og almendannende fag, som tilsammen udgør STU i Nyborg. Om baggrunden for filmen siger STU-leder Bettina Juhl Nielsen: »Vi har haft et ønske om og behov for at fortælle om de mange muligheder, der er ved at tage en STU på Skaboeshus i Nyborg. Bredden i uddannelsen og Nyborgs mange bomuligheder fra døgntilbud, bofællesskab og til støtte i egen lejlighed gør, at tilbuddet kan anvendes af forskellige unge med særlige behov«.

Tegnsprog med stemmetolkning Filmen er på tegnsprog, men naturligvis med stemmetolkning – og også underlægningsmusik. Men i produktionen, som er sket i samarbejde med et produktionsselskab i Odense, er der lagt stor vægt på, at den skal være umiddelbart visuelt appellerende. Udover Alen og Haale er der en tredje gennemgående person i filmen. Det er STU-medarbejderen Benny, som til dagligt underviser på træværkstedet. I filmen optræder han som værten, der viser rundt og fortæller på værkstederne, i butikken, på udendørsarealerne, i boafdelingerne osv.

Tanken med filmen er, at unge døve, der kunne være interesseret i STU i Nyborg kan se den sammen med deres forældre, lærere, døvekonsulenter og eventuelt UU-vejlederen (Ungdomsuddannelsesvejlederen), så de får et fælles indtryk af stedet og uddannelsen. Filmen varer 11 minutter og kommer omkring emner om indholdet af de enkelte værkstedslinjer, de almendannende fag, botræning, det sociale liv mellem de unge på stedet osv. På den baggrund kan de unge og deres forældre beslutte sig for, om de har lyst til at komme på besøg på Skaboeshus og få mere at vide om stedet og uddannelsen.

Filmen (og teaseren) ligger på CFD’s hjemmeside og vil blive distribueret til UU-vejledere, skoler, PPR-kontorer, døvekonsulenter m.m., så den kan være med, når de unge skal til at vælge ungdomsuddannelse.

Teaser som supplement Som supplement til filmen er der lavet en kort teaser direkte henvendt til unge døve, som både giver dem en lille smagsprøve på, hvad STU på Skaboeshus kan tilbyde dem – og forhåbentlig samtidig giver dem lyst til også at se selve filmen. Begge dele ligger i øvrigt offentligt tilgængelige på YouTube. Bettina Juhl Nielsen siger: »Vi håber at flere unge døve med særlige behov vil blive interesseret i en uddannelse på tegnsprog tilrettelagt specielt for dem, uanset hvilke behov der kunne ligge i forhold til støtte omkring bolig«. Og hun fortsætter: »Vi ønsker at uddannelsen skal give et grundlag for evt. at komme til at bo selvstændigt og få den type beskæftigelse eller anden uddannelse, som passer dem – uanset om målet er beskyttet beskæftigelse, skånejob, fleksjob eller et job på almindelige vilkår«.

3- årig særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse (STU) med den unge i centrum Marie Grubbe Skolen arbejder bl.a. med unge med Downs syndrom, Tourettes syndrom, Williams syndrom og unge med forskellig grad af mental retardering og udviklingsforstyrrelser med og uden diagnose. Med udgangspunkt i den enkelte elevs funktionsniveau tilbyder vi et helhedspædagogisk tilbud med bl.a.: • Botræning • Tilvalgsfag • Arbejds- og beskæftigelsesafprøvning i 2 x 2 praktikuger • Rejser • Efterskole ungdomsliv og netværk

MARIE GRUBBE ALSLEVVEJ 25 4850 STUBBEKØBING

MARIE GRUBBE SKOLEN

www.mariegrubbeskolen.dk mariegrubbe@guldborgsund.dk Tlf. 5473 2920

marts 2013

ua.dk

»Vi LYKKES med det, vi laver«

På Havredal Praktiske Landbrugsskole har man fundet den helt rigtige formel til at få unge med landbrugsambitioner ud i voksenlivet. Den praktiske tilgang til faget, fællesskabet i bostederne og omgangen med personalet giver de unge, der alle har indlæringsvanskeligheder, en ballast der gør, at næsten alle kommer i job som landbrugsassistenter efter endt forløb

En af de unge, der har fundet sin rette plads i livet gennem sit ophold på Havredal, er 19-årige Mick Rehnquist. Når han viser rundt i staldene og de øvrige bygninger, er det svært at tro, at det ikke er en garvet landmand, der har taget guidehatten på. Hvad han ikke ved om svinedrift,

landbrugsmaskiner og såsæd, virker ikke som om, det er værd at vide. Mick har lige bestået grundforløbet til landbrugsassistent – og glæder sig nu til et længere praktikophold på et af de lokale landbrug. Og han har helt styr på, hvad han øn-

sker sig af fremtiden. »I fremtiden vil jeg gerne være en blanding af markmand og svinemand«, fastslår han. »Jeg kan rigtig godt lide omgangen med dyrene. De er stille og rolige. Og man kan stole på dem«.

STU BRYD VANERNE

STÆRKERE SOCIALE OG FAGLIGE KOMPETENCER TIL UNGE MED SÆRLIGE BEHOV STU PÅ PRODUKTIONSHØJSKOLEN I BRØNDBY TLF. 36 75 24 43 - WWW.STU-PHSBRONDBY.DK

marts 2013

ua.dk

Mick er ikke bange for udfordringer, men en regulær landbrugsskole var ikke det rigtige sted for ham, fortæller han. Koncentrationen svigter, når bøgerne og tavletiden bliver for mange og for lang. Men den praktiske tilgang til faget, som den fungerer på Havredal, har været den helt rigtige recept for Mick. »Jeg kan ikke klare at være i en rigtig skole. For mig virker det praktiske godt. De viser mig, hvad jeg skal gøre, og så kan jeg gøre det. Så er der en masse udfordringer ved at arbejde med grise, og det kan jeg godt lide. Det fungerer for mig at gå ude hele dagen i stalden eller ved markerne«, forklarer han.

rate med at få de unge i job bagefter. Derfor er det også en god investering for kommunerne at sende de unge herud. Vi lykkes med det, vi laver«. Af Christina Qvistgaard

Mere selvtillid Personalets tilgang til undervisning og det sociale fællesskab blandt kammeraterne har også været medvirkende til, at Mick føler sig klar til arbejdsliv og selvstændighed. »Vi får meget ros her, og jeg kan selv mærke, at jeg gør det godt. Det har givet mig meget mere selvtillid«, fortæller Mick. »Vi har hele tiden noget at lave. Jeg har fået nye venner, og vi hjælper hinanden meget, og støtter hinanden i ikke at komme ud i noget skidt«.

Praktisk tilgang På Havredal er den praktiske tilgang alfa og omega for succesen, fastslår forstander Poul Erik Clausen. »Mange af de elever, der kommer her, er ikke klar til de regulære landbrugsskoler – og ville gå ud af deres gode skind, hvis de skulle følge en helt traditionel undervisning«, forklarer han. »Her får de deres erfaringer i praksis. Gennem det opstår deres viden«. I øjeblikket har Havredal elever fra 24 forskellige kommuner. Elever som lærer sammen, bor sammen og dyrker deres fritidsinteresser sammen. Og det giver et tæt sammenhold, og en solid rygsæk til livet udenfor skolen. »Når de unge er færdige her, er de klare til at komme ud i verden og klare sig«, siger Poul Erik Clausen. »De får et papir på deres uddannelse – og vi har en rigtig god succes-

It-uddannelsestilbud

for unge med Asperger Syndrom

Er du interesseret i it, og vil du arbejde med computere? Så kan det være, AspIT er noget for dig. AspIT - en uddannelsesmodel som er Erhvervsrettet Personligt udviklende Uddannelsesforløbet skal sikre, at den studerende opnår Generelle og formelle kompetencer inden for hardware– og software-området, til løsninger af konkrete opgaver i samarbejde med virksomheder og til at opnå og fastholde varig beskæftigelse.

Personlige og sociale kompetencer som grundlag for et selvstændigt og aktivt ungdoms– og voksenliv.

Vil du vide mere? Hanne Jepsen Tel 2545 3041 Mail hje@tec.dk

Se mere på: www.tec.dk/aspit

ua.dk

Uddannelsesstederne har fra starten søgt at skabe og udvikle kvalitetstærke STU uddannelser med udgangspunkt i gældende lovgivning, vejledninger og krav fra kommunerne. Tilbudene har udviklet sig løbende på baggrund af de erfaringer, udbyderne har gjort sig med uddannelsen. Udviklingen er også sket i et tæt samarbejde med kommunerne og vejlederne i Ungdommens Uddannelsesvejledning. Eleverne har generelt haft et behov for tydelighed omkring målet med den individuelle tilrettelagte uddannelse, hvilket har medført en tendens til, at flere udbydere har udbudt ”linjer” inden for en række brancher som eksempelvis it, køkken og gartnerfaget. Hertil kommer, at mange vejledere og forældre har efterspurgt muligheden for, at eleverne kan fortsætte med den traditionelle skoleundervising som dansk og matematik med tilhørende afgangsprøve, da dette i flere tilfælde synes at have styrket elevens oplevelse af STU’en som en ”rigtig” uddannelse. Jeg vil i dag påstå, at der seks år efter STU uddannelsen’s fødsel, generelt over hele landet udbydes en ungdomsuddannelse, hvor fokus er på udvikling af kompetencer og færdigheder mod en fremtidig plads på arbejdsmarkedet eventuelt via videre uddannelse. Der er de fleste steder gjort op med uddannelsestilbud, hvor det fornemmeste mål med tilbuddene var, at sikre pasning af eleverne i tre år. Der synes at være et par tydelige tendenser henover STU landkortet, hvor flere kommuner er vedvarende økonomisk pressede. Dette med-

marts 2013

Siden loven om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov blev vedtaget for snart seks år siden er mindre og større, såvel private som kommunale STU uddannelsessteder vokset frem

fører et fokus på prisen for STU tilbuddet, hvilket betyder, at flere kommuner hjemtager elever til egne kommunale tilbud i håbet om at kunne reducere omkostninger til uddannelsen. Andre kommuner vælger via udbud at sikre sig en portefølje af leverandører, der via tæt samarbejde med kommunerne udvikler og tilpasser STU uddannelsen til de lokale kommunale behov vedrørende eksempelvis kvalitet, pris, indhold og målgrupper.

Vigtig opgave I kølvandet på STU-loven blev foreningen Consentio dannet i efteråret 2011. Consentio arbejder for at samle private og offentlige udbydere, løfte kvaliteten af STU uddannelsen, sikre god effekt af elevernes uddannelse samtidig med, at der tilbydes en bæredygtig STU for samfundet og udbyderne. Consentio tæller over 30 medlemssteder, og til sammen uddanner vi mere end 1500 STU elever årligt – og det forpligter! Vores elever får i dag en grundlæggende dannelsesuddannelse, hvor udvikling af faglige, personlige og sociale kompetencer er i fokus – side om side med at de lærer færdigheder forud for et selvstændigt og aktivt ungdomsog voksenliv. Vi ser det derfor som en vigtig opgave for Consentio at sikre en dialog mellem foreningen og de politiske partier på Christiansborg samt KL i forbindelse med den forestående revidering

af STU-loven. Consentio vil yde sit til, at debatten om fremtidens STU bliver nuanceret og mulighedsorienteret. For os er det magtpåliggende, at den viden og de erfaringer, vi som udbyderne af STU uddannelser dagligt opnår, inddrages i debatten og i det fremadrettede beslutningsgrundlag til lovrevision. Consentio vil tage initiativ til møder mellem foreningen og folketingets partier i løbet af de næste måneder. Her skal afkodes holdninger og udveksles meninger. Sammen skal vi se på fremtidige muligheder og løsninger, der sikrer en bæredygtig udvikling for uddannelsen. Foreningens stemme vil fremadrettet blive taget med på råd, da Consentio nu har en automatiseret høringsret på STU området i Ministeriet for Børn og Undervisning. Derudover vil foreningen sikre medlemssteder og samarbejdspartnere adgang til en række konferencer i 2013, der har fokus på indhold og kvalitet i STU uddannelserne, så området forbliver i positiv udvikling. Meget skal blive og noget skal ændres. Consentio betyder”at gøre en fælles sag” og ved inddragelse af alle relevante interessenter i den forestående revidering af lovgivningen, så er jeg sikker på, at vi kan se frem til en ny, stærk, fair og forbedret STU version 2.0. Af Karsten Bendix, formand Consentio

42156

Forlaget KSI Fændediget 1 A, 2. 4600 Køge

STU version 2.0

Sorteret magasinpost