DEBATINDLÆG:
Nedbryd barriererne Hvad har vi at tilbyde, når årtiers ‘hold kæft og vær svag’ politik afløses af krav? I flere årtier har vi i fællesskab givet unge og ældre med særlige behov et hold-kæft bolche i form af førtidspension
STU-målgruppen må ikke blive prøvekaniner Regeringen har som bekendt en målsætning om, at 95 procent af alle unge skal gennemføre en ungdomsuddannelse. Her er reformen af erhvervsskoleområdet en vigtig brik » side 10
» side 3
marts 2014
4.årgang nr.1
www.ua.dk fra redaktøren
Efterhånden som eksemplerne strømmer ind, bliver det mere og mere åbenlyst, at indtil flere kommuner simpelthen ikke magter opgaven at tænke udenom kasserne
For de unges skyld I Karise samarbejder fire selvstændige og selvejende institutioner om at lave et meningsfyldt forløb for unge med særlige behov. De bliver fulgt på vej fra efterskole, til STU, til bo- og aktivitetstilbud og nu også til » side 16-17 socialøkonomisk virksomhed
Socialøkonomi giver mening
På den socialøkonomiske virksomhed Grennessminde Taastrup handler hverdagen ikke kun om at give udsatte unge en uddannelse og et sted at være. Den handler » side 4-5 også om at køre bæredygtige virksomheder
STU MED AKTIVT NÆRVÆR Fremtidslinjen · Karlemosevej 48 · 4600 Køge · Tlf. 5667 2660 · www.fremtidslinjen.dk
2
marts 2014
UDGIVER: Kim Ingwersen Forlaget KSI A/S Torvebyen 8, 1.tv. DK-4600 Køge Telefon: 56 27 64 44 ua@ua.dk www.ua.dk
REDAKTION: Ansvarshavende redaktør: Christina Qvistgaard Telefon: 56 27 64 44 christina@ua.dk
ua.dk
Socialøkonomi giver mening
DETTE NUMMER
Nedbryd barriererne
På den socialøkonomiske virksomhed Grennessminde Taastrup handler hverdagen ikke kun om at give udsatte unge en uddannelse og et sted at være. Den handler i lige så høj grad om at køre virksomheder, der er bæredygtige » side 4-5
UDKOMMER NÆSTE GANG:
‘Her er der plads til alle’
ANNONCER: Telefon.: 56 27 64 44 ua@ua.dk
OPLAG: Uddannelsesavisen for unge med særlige behov udkommer i 19.000 eks. 3 gange årligt.
Et kæmpestort sejlskib, åbne vidder, gartneri, dyr og højt til loftet. Det er blot nogle af de oplevelser, Heldagsskolen hos Småskolen Søfolkene tilbyder deres STU elever » side 8-9
TRYK: DAT
Nøgleordet er mening
Souschef: Jacob Porse
Konsulent: Heidi Franke
Redaktør: Christina Qvistgaard
Projektleder: Erik Nørager
Grafisk produktion: Jan W. Haste
3
Socialøkonomi giver mening
4-5
Unge med handicap er også seksuelle væsner
6
‘Her er der plads til alle’
september 2014
Udgiver: Kim Ingwersen
SIDE
I Karise samarbejde fire selvstændige, selvejende institutioner om at lave et meningsfyldt forløb for unge med særlige behov. De kan blive fulgt på vej fra efterskole til STU, til bo- og aktivitetstilbud og til socialøkonomisk » side 16-17 virksomhed
8-9
STU-målgruppen må ikke blive prøvekaniner
10
Færdig med STU – og hvad så?
12-13
Erhvervstræning i det virkelige liv
14-15
Nøgleordet er mening
16-17
En uddannelse der passer til folkeskolens 2. klasse
18
Opsigtsvækkende tal for vurdering af uddannelsesparathed
19
Uddannelseshjælp, uddannelsespålæg og forsørgelsespligt
20
af Christina Qvistgaard Regnskabschef: Anette Hansen
Sekretær: Christina Køppen
Kontorelev: Michelle Gade
er Danmarks eneste avis, der udelukkende beskæftiger sig med uddannelsses- og jobmuligheder for unge med særlige behov. Avisen henvender sig til de unge, deres forældre, undervisere og vejledere. Avisen er selvstændig og uafhængig af politiske og faglige interesser. Uddannelsesavisen for unge med særlige behov orienterer om ungdomsuddannelse (bl.a. STU og EGU), støttemuligheder, fremtidsperspektiver og uddannelsespolitiske aspekter. ØVRIGE AKTIVITETER UNDER FORLAGET KSI A/S
Forlaget KSI blev etableret i 1987, og i 1993 så den første udgave af Uddannelsesavisen dagens lys. Dette var startskuddet til en årrække, hvor firmaet flyttede sit fokus til udelukkende at koncentrere sig om aktiviteter vedrørende uddannelse og karriere. www.ksi.dk
Samfundet skyder sig selv i foden vedkommende burde de nye reformer ikke handle om at tvinge dem i job og uddannelse. Det burde handle om at give dem muligheden. Dem der på nogen måde kan. For der er også nogle, hvor ordinær uddannelse og tilknytning til arbejdsmarkedet bare ikke er en mulighed. Uanset hvordan kommunerne vender og drejer det, vil der altid være nogle, der ikke kan. Efterhånden som eksemplerne n Det er uanstæ Sådan skriver strømmer ind, bliver det mere og mere e Foreningsfællesskaåbenlyst, at indtil flere kommuner digt. Vi kan ikk t. d n bet Ligeværd i deres simpelthen ikke magter opgaven at e k e b t e være d medlemsblad – og i tænke udenom kasserne. Unge bliver Men det er artiklen du kan læse uden skelen til realisme og menneher i avisen. På Udskelighed i flæng erklæret uddannelåbenbart nem dannelsesavisen sesparate, selvom det burde være e d la t a mere kunne vi ikke være åbenlyst for enhver, at det for nogles e spareøvelsern mere enige. vedkommende er håbløst. Og som om disse unge ikke allerede har det Alle der kan – skal gå ud over den r a svært nok, bliver deres forsørgelog skal have lov. Under h r e d , e grupp sesgrundlag så også med et snuptag værdige og rimelige d e v rest fjernet. Skal du have et hjem eller forhold. Ordet vil, bety- allersvæ mad på bordet – vælg selv! Der blider ikke det store i at protestere ver ikke råd til begge dele. denne sammenhæng. Det er uanstændigt. Vi kan ikke være det Det er vores indtryk, at bekendt. Men det er åbenbart nemmest at langt størstedelen af vores unge, uanset lade spareøvelserne gå ud over den gruppe, hvilken ende af målgruppen særlige behov de kommer fra, gerne vil. Så for vores unges der har allersværest ved at protestere. ”Det er Ligeværds opfattelse, at der som udgangspunkt ikke er noget forkert i at yde en indsats. Ligeværd ønsker ikke mennesker parkeret på passive ydelser, men det er helt afgørende, at det er under rimelige og ordnede vilkår, og at der er sammenhængende perspektiv for den unges fremtidige liv.”
Mange af de unge der nu bliver pacet frem, risikerer meget vel at ende allernederst på samfundets bund. Og mange af de unge ville kunne yde en indsats for samfundet og for skattekasserne i årene fremover, hvis de fik en reel chance. Som man kan læse her på siderne, er der masser af initiativer og godt arbejde derude. Vi nævner bare et par eksempler – og hører meget gerne om andre tiltag. De socialøkonomiske virksomheder som yder et regulært stykke arbejde – uden konkurrenceforvridning –og giver muligheder til unge, der ikke magter en 37 timers arbejdsuge, er et godt eksempel på den rigtige måde at gøre tingene på. Et job på disse arbejdspladser er ofte en del af et STU forløb – eller et efterfølgende forløb, og giver de unge en chance for at færdes i et trygt miljø med erfarne lærere, men også et miljø, der kræver noget af dem. En del bliver efter endt forløb ansat på virksomhederne, mens en del andre bliver en del af det ordinære arbejdsmarked eller den ordinære uddannelsesverden. For at nå så langt skal kommunerne først have indset værdien af at tilbyde de unge et forløb. Noget tyder på, at det bliver sværere og sværere fremover. Som samfund skyder vi os selv i foden.
ua.dk
marts 2013
3
DEBATINDLÆG
Nedbryd barriererne Hvad har vi at tilbyde, når årtiers ‘hold kæft og vær svag’ politik afløses af krav? I flere årtier har vi i fællesskab givet unge og ældre med særlige behov et stort hold-kæft bolche i form af førtidspension, og har indirekte bedt dem forsvinde fra det offentlige rum, så vi ikke skal belemres med deres problemer. Nu blæser der nye vinde og de før ‘usynlige’ skal nu presses ind på arbejdsmarkedet. Men er der plads - og vil vi tage tage opgaven alvorligt? Der er med andre ord en helt På Fremtidslinjen i Køge tager vi det meget alvorligt. anden vilje bag de fine formuleFremtidslinjen er en såkaldt STU, en 3-årig ungdomsringer i f.eks. Østrig, hvor nogle uddannelse for unge med særlige behov. af vores samarbejdspartnere I starten af marts afholdt vi en stor international n e n kommer fra. Det kunne vi lære konference i Køge, hvor vi i samarbejde med vores tyske o ti a u it s Som en hel del af herhjemme. projektpartner i POSEIDON, et INTERREG projekt unt er i dag, er de Som situationen er i dag, er der EU, sætter fokus på nogle af de barrierer, som vi støader på i vores daglige arbejde henholdsvis nord og syd som en guerill - det som en guerilla krig, hvor vi for grænsen. g, hvor vi kæm kæmper fra dør til dør, virkri k For nogle år siden var jeg på rundrejse i Japan, og det dør, somhed til virksomhed, med per fra dør til hatten i hånden, for at appelvar lidt af en øjenåbner at se at alle var sluset ind på arl lere til deres dårlige samvittigbejdsmarkedet. I by og på land, på gader og stationer, i virksomhed ti d e m hed og sociale bevidsthed, for i supermarkeder og i shopping centre, var der mennesker , d e h m o virks det hele taget bare at kunne få med allehånde handicaps i færd med at passe et arbejde. , n e d hatten i hån praktikpladser til de Både i Østrig og Tyskland har man samme tilgang som i til nogle unge. Og når det så gælder et Japan. Men det er ikke mit indtryk at det bare er noget de for at appellere gør fordi de som tabernationer i 2. verdenskrig, med tuarbejde eller skånejob, så blires dårlige e d sindvis af krigsinvalider, bevidst forsøgte at give alle plads ver det virkelig svært. g o d samvittighe på arbejdsmarkedet. For det er længe siden, og alle 3 natioPolitikerne må finde penge tner har haft deres ”wirchaftswunder”. Det er åbenbart så eller støttende lovgivning sociale bevids vigtigt for dem, at de selv i vores moderne højteknologiske evt. med sociale klausuler og hed verden, stadig holder fat i, at alle skal være med for at der holde op med at blive mundreelt set er demokratisk adgang til arbejdsmarkedet. lamme, når virksomhederne brokker
sig over ”at det er konkurrenceforvridende”, for det viser erfaringerne fra Østrig og Tyskland er noget pjat. Offentlige og private virksomheder må vende tingene lidt på hovedet og hjælpe til med at finde plads til alle. Det er slemt nok, at vi i årevis har parkeret de svageste grupper i samfundet på overførselsindkomst og førtidspension, hvis vi ikke gør op med ”offerrollerne” og giver unge og ældre med særlige behov en værdig tilværelse, hvor vi insisterer på, at der er brug for dem, så har vi et demokratisk problem, som en velfærdsstat som Danmark ikke kan være bekendt. Af Morten Ellehauge, Leder Fremtidslinjen
4
marts 2014
ua.dk
SOCIALØKONOMI giver mening
På den socialøkonomiske virksomhed Grennessminde Taastrup handler hverdagen ikke kun om, at give udsatte unge en uddannelse og et sted at være. Den handler i lige så høj grad om at køre virksomheder, der er økonomisk og miljømæssigt bæredygtige – og ikke mindst give eleverne en oplevelse af det virkelige liv og arbejdsmarked
Formularen man kører efter på Grennessminde virker, fortæller direktør Hanne Danielsen. »Vi har mange elever, der kommer videre. 36 procent af alle elever, vi har haft igennem STU her, er ude på arbejdsmarkedet eller i ordinær uddannelse«, siger Hanne Danielsen, som samtidig fastslår, at de flotte statistikker ikke bliver til en sovepude. »Vi er ikke tilfredse med det. Vi vil have endnu flere videre. Jeg mener, at alle uddannelser, om det så er STU eller andre, skal have en relevans og ende i noget. Man må gerne prøve forskellige ting af, men for os er det vigtigt, at vores virksomheder retter sig direkte mod områder, hvor de unge kan få jobs«.
Ingen konkurrenceforvridning Ambitionerne er skyhøje på Grennessminde, hvilket afspejler sig i antallet af virksomheder, der allerede er oppe og køre. Grøn distribution, hvor de unge i miljørigtige elbiler leverer bl.a. Bornholms Most til flere af Københavns førende restauranter, økologisk gartneri, der producerer for flere eksterne partnere, smedeværksted, der skaber løsninger til fx Zoologisk Have – det er blot nogle af indsatsområderne. Og flere er på vej. »Vi har en del igangværende forhandlinger«, siger Hanne Danielsen og understreger, at alle virksomheder fungerer
marts 2014
ua.dk
5
på lige fod med alle andre selskaber. Der er ikke tale om konkurrenceforvridning. »Vores virksomheder agerer i det virkelige samfund. Når vi byder ind på et udbud konkurrerer vi på lige fod med alle andre. Og vi sørger for at tage både andre arbejdsgivere og fagforeninger i ed. Vi oplever at erhvervslivet gerne vil bære noget af det nye velfærd. De vil os gerne«. Det med den virkelige verden er et kardinalpunkt for Hanne Danielsen, som nogle måske kender som journalist. En karriere hun siden har fulgt op med en MBA. »Vores elever skal kunne begå sig i den virkelige verden«, fastslår hun. »Og i og med at vores undervisning foregår i rigtige virksomheder, kan eleverne hurtigt se relevansen i det, de laver. De er med til at skabe noget, der skal bruges. Når eleverne fx i smedeværkstedet laver beslag til trækvognene i Zoologisk Have og siden kan vise dem til familie og venner – er det en kæmpe succesoplevelse«.
Kontakt med samfundet Grennessminde vil ikke være en ø i den virkelige verden, men en del af det omkringliggende samfund. Og det kommer de unge til gavn. »De får kontakt til det almindelige samfund – og får en oplevelse af at kunne udrette noget. Vores unge er generelt meget stolte af at have arbejde. Og de elsker deres arbejdstøj for det sender et signal«, forklarer Hanne Danielsen. På Grennessminde gør man meget ud af at sende de unge godt videre. Det er ikke et succeskriterie, at de skal blive så længe som muligt. »Men vi skal vide, hvor de går hen, når de forlader os«, fastslår Hanne Danielsen. »Vi arbejder målrettet på, at de skal hurtigt videre, men de skal ikke ned i jobcentret. De skal have et arbejde enten her eller et andet sted eller være i gang med uddannelse. Vi skal have hjulpet dem videre. Sådan er det også med deres boligforhold«. På det sociale område slipper man heller ikke eleverne helt selvom de forlader Grennessminde. I klubben Livsværn mødes de unge en gang om måneden. Ideen er at
skabe et større netværk og holde kontakten med gamle kammerater.
Kæmpe forskel fra kommune til kommune Med et støt stigende overskud i virksomhederne og med så mange unge, der kommer videre, har Hanne Danielsen belæg for at give en mindre opsang til det offentlige system. »Jo bedre de unge klarer sig selv, jo bedre et liv får de også – og jo mindre koster de samfundet. Der er faktisk
3- årig særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse (STU) med den unge i centrum Marie Grubbe Skolen arbejder bl.a. med unge med Downs syndrom, Tourettes syndrom, Williams syndrom og unge med forskellig grad af mental retardering og udviklingsforstyrrelser med og uden diagnose. Med udgangspunkt i den enkelte elevs funktionsniveau tilbyder vi et helhedspædagogisk tilbud med bl.a.: • Botræning • Tilvalgsfag • 2 x 2 ugers individuelt tilrettelagt praktik • Rejser og Studieture • Efterskole ungdomsliv og netværk
MARIE GRUBBE ALSLEVVEJ 25 4850 STUBBEKØBING
MARIE GRUBBE SKOLEN
www.mariegrubbeskolen.dk mariegrubbe@guldborgsund.dk Tlf. 5473 2920
kommuner, der formår både at skele til økonomien og alligevel sikre deres borgere et værdigt liv. Dermed også sagt, at jeg er forundret over, at det ikke er alle kommuner, der fungerer på den måde«, siger Hanne Danielsen. »Der er kæmpe forskel fra kommune til kommune, hvordan man tænker på den her målgruppe. Det er for ringe, at nogle kommuner ikke tænker fremad – for en del ad deres unge ender på hospitalet eller i fængsel, hvis ikke de får muligheder«. Af Christina Qvistgaard
6
marts 2014
ua.dk
Unge med handicap er også seksuelle væsner Unge med fysiske og psykiske handicap har en større risiko for ikke at have en velfungerende sund seksualitet pga. barrierer som tabuer, fordomme, manglende viden og seksualundervisning, end andre unge. De barrierer forsøger Projekt Ligelyst at nedbryde
Hvis man synes der har været usædvanlig meget snak om unge og handicap i de sidste 6 måneders tid, er det ikke helt ved siden af. For Projekt Ligelyst, som Sammenslutningen af Unge med Handicap SUMH og Socialt Udviklingscenter SUS står bag, har indtil videre været en stor succes. »Det har været helt vildt så meget omtale vi har fået«, fortæller projektmedarbejder Kim Rasmussen fra SUMH. »Der har været så mange positive reaktioner. Og for vores modeller har det været en stor oplevelse og sommetider grænseoverskridende rejse at være med på«. Modellerne som Kim Rasmussen refererer til er alle sammen unge handicappede, der er blikfang på store plakater, som er en del af kampagnen. »Projektet blev for alvor skudt i gang i september«, forklarer Kim Rasmussen. »Der er flere forskellige aktiviteter, men vi startede med kampagnen, som plakaterne er en del af. Kampagnen har så ageret løftestang for de andre aktiviteter, som er events, temadage og forskellige forløb i det næste 1 1/2 år. » Ligelyst besøger gerne STU’er, specialefterskoler, klubber mv., hvor unge med handicap befinder sig.
Nedbryde fordomme
Målgruppen for Projekt Ligelyst er unge med psykiske eller fysiske handicaps, men den skal også være med til at nedbryde fordomme i den brede offentlighed, fastslår Kim Rasmussen. Baggrunden for projektet er erfaringer, der viser, at seksualundervisningen for unge med handicap er mangel-
Fotos: Maria Fonfara for Sammenslutningen af unge med handicap (SUMH) og Socialudviklingscenter SUS
fuld og ikke særlig individuel i forhold til forskellige typer handicap. »Seksualundervisning er en vigtig del af undervisningen på specialskoler, men vi ser ofte, at den er fraværende, fordi det nok har været lidt svært at gribe an. Hvis ikke man får en undervisning, der er tilpasset ens handicap, er det ikke sikkert, man selv finder ud af det«, siger Kim Rasmussen. »Så de handicappede unge skal have hjælp og viden, men vi skal også nedbryde tabuer og fordomme i den brede offentlighed. Mange tænker måske ikke på handicappede som seksuelle væsner, men de har en lige så mangfoldig seksualitet som alle andre«, understreger projektmedarbejderen.
Vel modtaget For at ramme så bredt som muligt blandt de unge har plakatkampagnen været opstillet på forskellige ungdomsuddannelser rundt omkring i landet i 3 uger ad gangen. Og fotoudstillingerne er blevet vel modtaget. »Alle gymnasierne fortæller, at de har hængt udstillingen op et meget centralt sted, hvor alle passerer forbi. Nogle har også valgt at bruge udstillingen i undervisningen«, fortæller Kim Rasmussen. »Vi er meget glade for den opmærksomhed, for vi vil jo også gerne vise, at man sagtens kan være kæreste med en, der har et handicap, selvom man ikke selv har det«. Har man brug for hjælp til at sætte fokus på seksualitet og tackle seksualundervisningen er man meget velkommen til at kontakte LigeLyst SUMH på ligelyst@SUMH.dk. Læs mere på www.ligelyst.dk Af Christina Qvistgaard
marts 2014
ua.dk
7
Lille Vildmose Produktionsskole
Håndværk
med hånden på hjertet - en kombination af faglighed, fordybelse og fællesskab
Er du mellem 16 og 25 år Vil du gerne blive uddannelse- og/eller jobparat? Besøg os og se om følgende værksteder kunne have din interesse:
STU uddannelse – en særlig tilrettelagt uddannelse for dig med særlige behov. Danmarksgade 37, 9293 Kongerslev - stuogbo@kongprod.dk 4 4 4 4 4 4 4
Træ og ejendomsservice linje og Kreativ linje Mulighed for at indgå på skolens øvrige værksteder Afklaring og forberedelse gennem praktikforløb Værkstedsproduktion og undervisning i Dansk og matematik. Særlig vejledning i Faglige, Personlige og Sociale udfordringer. Fokus på fællesskab gennem aktiviteter Bofællesskab med sigt på at flytte i egen bolig
Lille Vildmose Produktionsskole Bizonvej 17, 9293 Kongerslev - administration@kongprod.dk 4 4 4 4 4 4 4
Træ og metalværksted Mode og design Kunst og glashåndværk Køkken og kantine Udgangspunktet, særligt vejledningsforløb. Undervisning i Dansk, Matematik og Engelsk Valgfag, feks. Foto.
Mou Hotel Gl. Egensevej 8, Mou, 9280 Storvorde - mouhotel@kongprod.dk 4 4 4 4 4 4 4
Køkken Cater/ernæringsassistent Reception, oldfrue, planlægning og rengøring. Pedel, ejendomsservice og bygningsvedligehold. Tjener ved restauration, selskaber, kurser med mere. Undervisning i Dansk og Matematik Bofællesskab med sigt på at flytte i egen bolig.
find os på
BOFÆLLESSKABET GÅRDEN & STU VÆRKSTEDET LADEN Danmarksgade 37, 9293 Kongerslev, 72 24 51 01 LILLE VILDMOSE PRODUKTIONSSKOLE Bizonvej 17, 9293 Kongerslev, 98 33 17 99 MOU HOTEL OG BOFÆLLESSKAB Gl. Egensevej 8, Mou, 9280 Storvorde, 98 31 17 99
Se mere på www.kongprod.dk
8
marts 2014
ua.dk
Ragnhild til rors
»Her er der plads til alle« Et kæmpestort sejlskib, åbne vidder, gartneri, dyr og højt til loftet. Det er blot nogle af de oplevelser Heldagsskolen hos Småskolen Søfolkene tilbyder deres STU elever. Og de unge der får tilbuddet om bo- og skoleophold trænger i den grad til en fast og kærlig hånd, fortæller skoleleder Anna Rundkvist Nielsen »De unge, vi har her, har diagnoser eller har været ude i kriminalitet, har dårlige skoleerfaringer og er røget ind og ud af andre klasser, en del har også misbrugsproblemer, men vi har plads til alle«, siger Anna Rundkvist Nielsen. »Vores tilgang til de unge er, at selvom de har haft en vanskelig start på livet, skal de have muligheden for at lære og udvikle sig, og for at få nogle drømme«. Småskolen Søfolkene rummer elever mellem 14-24 år. Heldagsskolen har udover sin skole en STU del, som i øjeblikket rummer 6 elever. Fælles for dem alle er, at de ikke
HKI STU STU
tur studie
Uddannelse, arbejdsliv arbejd dsliv og nye nye vvenner enner
ĨƌŝůƵŌ
Ɛůŝǀ
yr ste/d e h k dans & ŵĂƟŬ Ğ ƚ ŵĂ idræt & Ŷ ŵŽƟŽ it & ĞĚŝĞ
ŵ ŵƵůƟ
tek biblio
ƐƚƆƩĞ & ning vejled mad & ng bagni er etenc komp Ɵů t dslive arbej
&Žƌ ƵŶŐĞ ŵĞĚ ŐĞŶŶĞŵŐƌŝďĞŶĚĞ ƵĚǀŝŬůŝŶŐƐĨŽƌƐƚLJƌƌĞůƐĞƌ͕ ;Ĩdž ^&ͬ , Ϳ ŐĞŶĞƌĞůůĞ ŝŶĚůčƌŝŶŐƐǀĂŶƐŬĞƐŬĞůŝŐŚĞĚĞƌ ŽŐ ƐŝŶĚƐůŝĚĞůƐĞƌ͘
netvæ
rk
ͻ ^ĂŵŵĞŶŚŽůĚ ŵ ͻ ^ĂŵŵĞŶŚŽůĚ ŵĞĚ ĂŶĚƌĞ ƵŶŐĞ ŵĞĚ ĂŶĚƌĞ ƵŶŐĞ ͻͻ hŶĚĞƌǀŝƐŶŝŶŐ ŽŐ ƉƌĂŬƟŬ ƉĊ ǀŝƌŬƐŽŵŚĞĚĞƌ ͻ hŶĚĞƌ hŶĚĞƌǀŝƐŶŝŶŐ Ž ǀŝƐŶŝŶŐ ŽŐ Ɖƌ ŽŐ Ž ƉƌĂŬƟŬ ƉĊ ǀŝƌŬ ƟŬ ƉĊ ǀŝƌŬƐŽ ŽŵŚĞĚĞƌ ŽŵŚĞ ĚĞƌ Ğƌ ͻ / <ƆďĞŶŚĂǀŶ ŽŐ EŽƌĚƐũčůůĂŶĚ ͻ / <ƆďĞŶŚĂǀŶ ŽŐŐ EŽƌĚƐũčůůĂŶĚ <KD / 'Z d/^ ^dhͳWZ <d/< >> Z & E ZhE s/^E/E' < KD / 'Z d/^ d ^dh hͳWZ <d/< >> Z & E ZhE s/^E/E' Kontakt: Tho Kontakt: Thomas mas Pinndal, leder af af SSTU TU Tlf: 3814 0861 086 61 , Mail: t.pinndal@hki.dk dk >čƐ ŵĞƌĞ Žŵ ,</DzƐ ^dh ƉĊ ǁǁǁ͘ŚŬŝ͘ĚŬ >čƐ ŵĞƌĞ Žŵ ŵ ,</DzƐ ^dh ƉĊ ǁǁǁ͘ŚŬŝ͘ĚŬ
marts 2014
ua.dk
vil kunne klare sig igennem en ordinær erhvervsuddannelse eller lignende. Langt de fleste af eleverne bor på småskolen. »Vores STU elever er nogle som har boet her igennem længere tid. De har alle stadig brug for botilbud og kan på ingen måde klare sig igennem en almindelig uddannelse på nuværende tidspunkt«, forklarer skolelederen. »Vi har elever, der har forsøgt sig på erhvervsuddannelse, men de kan slet ikke klare de mange mennesker, de skal forholde sig til. Det kan de bare ikke«. Udover STU eleverne har skolen også en enkelt EGU elev og en tømrerlærling.
Vokser med ansvaret Et særligt kendetegn ved Småskolen Søfolkene er det gamle træsejlskib Store Bjørn, der som oftest ligger i Middelhavet, men netop nu overvintrer i Gråsten. Her har flere af STU eleverne brugt lange perioder – og det modner og udvikler. Ikke nok med at eleverne skal lære specifikke færdigheder og tage forskellige beviser. De skal også kunne begå sig sammen med andre elever og besætningsmedlemmer. »Eleverne vokser med ansvaret. Det med at kunne sejle sådan et kæmpe skib, betyder rigtig meget for deres selvværd og for deres ansvarsfølelse. De skal jo op og tage vagten, uanset om de har lyst eller ej«, fortæller Anna Rundkvist Nielsen. »Og så lærer de noget socialt – at man er nødt til at indordne sig, for der skal være plads til alle. De kan ikke bare gå deres vej«. Det kan STU elev Ragnhild, 24 år tale med om. Ragnhild endte hos Småskolen Søfolkene efter ophold andre steder og et hashmisbrug, der havde taget overhånd. Det første STU år blev brugt på Store Bjørn i Middelhavet I dag har hun mod på fremtiden og har skabt sine egne drømme. Og hun tillægger sit ophold på skolen en stor del af æren: »Det har været fuldstændig fantastisk at være her. Vi har været på en masse rejser – og jeg har fået mere ide om, hvordan jeg får tingene til at hænge sammen«, fortæller
hun. »I starten var det hårdt på skibet, men man blev hurtigt mere søstærk – og det er helt vildt at stå og styre sådan et kæmpe skib«.
En bedre fremtid Uanset om eleverne befinder sig på skibet eller hjemme på skolen i Vamdrup, er der fastlagte timer, man skal igennem. Alle elever får lagt en individuel uddannelsesplan, og herfra skal de så igennem timer som arbejdskultur – hvor man lærer at begå sig på en arbejdsplads og bliver prøvet af i forskellige værksteder, som køkken, gartneri eller tømrerafdelingen, og samfundsfag hvor fokus bl.a. ligger på at kunne klare sine banksager og finde ud af ting som nem id. Botræningsdelen er også et vigtigt led i undervisningen. Man skal kunne vaske sig og lave mad og holde orden i den lille lejlighed, som hver enkelt elev råder over. Endelig er der den faglige del af undervisningen. »Vi tilrettelægger al vores undervisning efter den enkelte. Nogle har fx engelsk og ønsker at tage folkeskolens afgangsprøve«, fortæller Anna Rundkvist Nielsen. »Det prøver vi så at arbejde frem mod. Og det lykkes også for nogle. En del af dem kan godt, men magter ikke mere end et enkelt fag om året. De skal have tiden og roen. Andre har dansk eller andre fag«. Praktiktiden foregår for manges vedkommende på skolen eller skibet. Andre kommer ud i praktik i lokalområdet. Om eleverne bliver i Vamdrup i 1/2 år eller mange flere, er målet at de så vidt som muligt skal kunne klare sig selv og få mod på en bedre fremtid. »Eleverne skal opleve, at de kan blive centrum i deres eget liv og udvikling. Vi kan guide dem i den rigtige retning, men i sidste ende skal de selv kunne tage ansvaret«, fastslår Anna Rundkvist Nielsen. Af Christina Qvistgaard
9
10
marts 2014
ua.dk
STU-målgruppen må ikke blive prøvekaniner
Regeringen har som bekendt en målsætning om, at 95 % af alle unge skal gennemføre en ungdomsuddannelse. Her er reformen af erhvervsskoleområdet en vigtig brik. Ligesom det også betyder, at en ny flexuddannelse kommer på uddannelseslandkortet i håbet om at optimere elevernes gennemførselsprocent.
Et bredt flertal fra Folketingets partier har netop afsluttet reformforhandlingerne og er klar til at sende udspillet i høring i marts/april. Lovforslagene forventes at blive vedtaget i maj 2014. Aftalen indeholder en række indsatsområder, herunder initiativer, der fx skal sikre et attraktivt ungdomsmiljø, en styrket vejledning, øgede adgangskrav, bedre undervisning og en ny kombineret ungdomsuddannelse, der bliver afløseren for flexuddannelsen. Reformeringen af erhvervsskoleområdet ventes at træde endelig i kraft sommeren 2015. Fra Consentio’s side er der ros og anerkendelse af, at reformen ikke hastes igennem. Den indeholder nemlig mange forandringer og nye initiativer, som ikke kan udvikles og forankres på et par måneder, og som kræver et nyt ”mindset”. På STU-uddannelsesstederne ved vi af erfaring, at det er benhårdt arbejde at omsætte en ny lovgivning til konk-
rete, individuelle og fleksible uddannelsesforløb. Og det kræver et stort arbejde at etablere et konstruktivt og udviklende samarbejde med vejledere, kommuner og forældre. Når man som STU-udbyder tager ansvar for at uddanne unge med særlige behov, kræver det en helhedsorienteret tilgang og højt kvalificeret personale. Det er simpelthen forudsætningen for at kunne styrke både elevens faglighed og personlige og sociale udvikling samt trivsel. Og det er netop her, at vi skal være skarpe på, at den viden, erfaring og kvalitet, der findes på STU-området, inddrages i implementeringen af erhvervsskolereformen.
Ambitiøse på elevernes vegne Consentio stiller sig gerne til rådighed med know-how om, hvordan man fx etablerer ungemiljøer og praktikker, der tager udgangspunkt i de unges interesser og funktionsniveau. Eller hvordan man skaber fleksibilitet i rammer og mødetider eller sikrer elevinddragelse, der styrker fremmøde og gennemførsel af uddannelsen. Vi må stå fast ved, at elever i STU-målgruppen ikke må blive prøvekaniner! Desværre ved vi, at en del af vores elevmålgruppe ofte har nederlag i baggagen, når de begynder på STU, fordi de først skulle afprøve EGU eller en erhvervsuddannelse, som de ikke magtede. Vi skal naturligvis altid være ambitiøse på elevernes vegne, men vi skal også være realistiske. Derfor må fx den nye kombinerede ungdomsud-
ærligt titilrettelagt ilrettelagt ungdomsu ungdomsuddannelse uddannelse STU - SSærligt
TTag ag en ag en it-uddannelse på ZBC på ZB i Ringsted Vi arbejder Vi arbejde b d også med botræning, kost og motion botræning
zealand ze aland business business college coll eg e
llé 3-5 AAhorn horn AAllé 4100 RRingsted ingsted TTlf. lff. 5768 2500
KKontakt ontakt OOmrådeleder mrådeleder KKarl arl Østergaard, Østergaard, tlf. tlff. 5768 2420, kkoh@zbc.dk oh@zbc.dk FFaglærer aglærer Henrik Henrik DDeleuran, eleuran, hede@zbc .dk hede@zbc.dk
zbc.dk/stu.aspx zbc .dk/stu.aspx
dannelse ikke blive ”det nye sort” for den øvre del af STUmålgruppen, fordi man håber på, at ”eleven nok skal klare det”. Den må heller ikke blive en kommunal spareøvelse, fordi det er billigere at visitere til den kombinerede ungdomsuddannelse end til et STU-tilbud. Elever, der kan profitere af et STU-tilbud, fordi de netop har behov for en særligt tilrettelagt uddannelse, skal have det. Men selvfølgelig altid med mulighed for et uddannelsesskift, hvis eleven udvikler sig mere end forventet undervejs. Mange kommende STU-elever skal inden længe træffe valget om uddannelsessted. Da vi andre afsluttede grundskolen, havde vi ingen anelse om, hvor vi skulle ende i vores arbejdsliv. Som kommende STU-elev eller som forældre til en ung med særlige behov kan det være endnu vanskeligere at se ind i fremtiden. Derfor opfordrer jeg jer til at etablere et godt samarbejde med den kommunale STU-vejleder, så I sammen kan bruge foråret til at afdække mulighederne og besøge en eller flere af STU-uddannelsesstederne og finde netop det uddannelsessted, der passer til jer. Consentio’s medlemmer, offentlige og private udbydere af særligt tilrettelagte uddannelser, arbejder for at sikre en kvalitet i STU’en og skabe rammen for trivsel og udvikling for den enkelte elev – forankret i et ungemiljø. Vi ser frem til at møde dig og tage dialogen om, hvordan vi tilrettelægger din individuelle uddannelse. Af Karsten Bendix, Formand, Consentio
ua.dk
marts 2014
11
12
marts 2014
ua.dk
Færdig med STU – og hva’ så?
For mange unge er det et stort problem, at de færdiggør deres STU og får sporet sig ind på nogle fremtidsdrømme, for derefter at ende uden mulighed for at uddanne sig videre. Det prøver man at gøre op med på Glad Fagskole. I marts blev Glad Flex Uddannelse GFU lanceret med 8 elever som pionerer. Eleverne har kunnet vælge enten uddannelsen til AV-team medarbejder eller køkken-team medarbejder »STU er ikke kompetencegivende, så mange elever bliver sendt rundt i jobprøvning, når de er færdige. Det her er et forsøg – og et pilotprojekt – på at lave en kompetencegivende uddannelse, hvor man øger chancen for videre uddannelse eller beskæftigelse«, fortæller projektleder Lene Timm og vejleder Christina Barr. »Vi vil gerne gøre op med den tanke, at STU ikke nødvendigvis skal føre til mere. Unge med funktionsnedsættelser har også brug for kompetencegivende uddannelse. Unge med fx en gymnasial uddannelse kommer jo heller ikke direkte fra ungdomsuddannelse til arbejdsmarkedet«.
Talent og motivation Målgruppen for den nye uddannelse er unge med funktionsnedsættelse, som har været igennem et 3-årigt forløb på STU på enten medie- eller køkkenlinje. Efterskoleophold eller produktionsskoleuddannelse, der har givet lignende kompetencer er også adgangsgivende. Men motivation er lige så vigtig, fortæller Lene Timm. »Man skal være motiveret for at arbejde enten med teknik på AV-linjen eller med mad. De unge skal have et vist talent og nogle forudsætninger for at kunne blive optaget. Brænder man for noget, bliver man ofte også god til det«, fastslår
projektlederen. Inden Glad Flex kunne lanceres, har der været gang i et enormt forarbejde, hvor de to uddannelser er beskrevet med kompetencemål, læringsaktiviteter og læringsmål. Alle beskrivelser er udarbejdet af erfarne faglærere og vejledere med kendskab til de brancher, de unge kommer til at befinde sig inden for. Derudover udvikles projektet i samarbejde med erhvervsskoler og AV-afdelinger på universiteter og erhvervsskoler. »I den her forsøgsperiode skal vi se, om vi har ramt rigtigt. Vi har ikke alle de endelige svar, men vi har lavet et kæmpe forberedel-
ǁǁǁ͘ƐƚĂƌƚƐŬƵĚĚĞƚ͘ĚŬ ͻ důĨ͗͘ ϱϱ ϵϯ Ϭϯ Ϭϱ
STARTSKUDDET Den unge i centrum ƟůďLJĚĞƌ ^dh Ͳ ƵŶŐĚŽŵƐƵĚĚĂŶŶĞůƐĞ ĨŽƌ ƵŶŐĞ ŵĞĚ ƐčƌůŝŐĞ ďĞŚŽǀ͕ ƐŽŵ ƐŝŬƌĞƌ ƉĞƌƐŽŶůŝŐĞ͕ ƐŽĐŝĂůĞ ŽŐ ĨĂŐůŝŐĞ ŬŽŵƉĞƚĞŶĐĞƌ͗ 'ƌƵŶĚůĂŐĞƚ ĨŽƌ Ğƚ ƐĞůǀĨŽƌǀĂůƚĞŶĚĞ ŽŐ ĂŬƟǀƚ ǀŽŬƐĞŶůŝǀ͘
ͻ ŽƐƚĞĚĞƌ ͻ ĂŐƐŬŽůĞ ͻ ƌŚǀĞƌǀƐƐŬŽůĞ ͻ <ƵůƚƵƌŚƵƐ ͻ <ůŝŶŝŬ ͻ <ůƵď Ͳ ĞŶ ŚĞůŚĞĚƐůƆƐŶŝŶŐ͕ ŚǀŽƌ ĚĞŶ ƵŶŐĞ ŝŬŬĞ ďůŝǀĞƌ ŽƉŐŝǀĞƚ ŽŐ ďŽƌƚǀŝƐƚ ͻ sŝ ŚĂƌ ĞŶ ƌŚǀĞƌǀƐƐŬŽůĞ ŵĞĚ ŵĂŶŐĞ ǀčƌŬƐƚĞĚĞƌ͕ ŽŐ ĚƵ ŬĂŶ ŬŽŵŵĞ ŝ ƉƌĂŬƟŬ͘ ͻ sŝ ŚĂƌ ĞŶ ĂŐƐŬŽůĞ͕ ŚǀŝƐ ĚƵ ǀŝů ďůŝǀĞ ďĞĚƌĞ Ɵů ĚĂŶƐŬ͕ ĞŶŐĞůƐŬ ŽŐ ŵĂƚĞŵĂƟŬ͘ ͻ sŝ ŚĂƌ ƚƌĂŶƐƉŽƌƚ Ɵů ŽŐ ĨƌĂ ƐŬŽůĞŶ͘ ͻ sŝ ŚĂƌ ŐŽĚĞ ďŽƟůďƵĚ͕ ĨƌŝƟĚƐĂŬƟǀŝƚĞƚĞƌ͕ ŬůƵď ŽŐ ĨĞƌŝĞƌĞũƐĞƌ͘
ͻ Ƶ ĨĊƌ ĞŶ ƵĚĚĂŶŶĞůƐĞ͕ Ĩ͘ĞŬƐ͘ ^dh ĞůůĞƌ ͞,ĊŶĚŚŽůĚƚ͟ ƵŶŐĚŽŵƐƵĚĚĂŶŶĞůƐĞ͘ ͻ Ƶ ĨĊƌ Ěŝƚ ĞŐĞƚ ƐŬĞŵĂ ĞŌĞƌ ƆŶƐŬĞƌ ŽŐ ŵĊů ͻ Ƶ ĨĊƌ ŚũčůƉ Ɵů ĚĞƚ͕ ƐŽŵ ŬĂŶ ǀčƌĞ Ɛǀčƌƚ ĨŽƌ ĚŝŐ͘ ͻ Ƶ ĨĊƌ ŬŽŵƉĞƚĞŶĐĞďĞǀŝƐĞƌ ƉĊ Ăůƚ ĚĞƚ͕ ĚƵ ůčƌĞƌ͘ ͻ Ƶ ĨĊƌ ŚũčůƉ Ɵů Ăƚ ŬŽŵŵĞ ǀŝĚĞƌĞ ŝ ũŽď ĞůůĞƌ ƵĚĚĂŶŶĞůƐĞ͘
marts 2014
ua.dk
Ligestilling Alle elever skal visiteres til uddannelsen af deres hjemkommune – og det viser sig at være en udfordring, siger Lene Timm. »Vores vision er jo, at unge med funktionsnedsættelse bliver ligestillet med andre unge. At de unge selv får en mulighed for at vælge deres uddannelse og får mulighed for at få SU eller en lignende ydelse«, forklarer Lene Timm. »Vi har haft unge, som gerne ville starte på Glad Flex, men som ikke har fået lov af kommunen. I stedet er de blevet sendt ud steder, der ikke tilbyder, det fag, de unge er interesserede i«. »Der er mange forskellige begrundelser for, at de unge får afslag«, fortsætter projektlederen. »Én kommune mente fx vores jobfokus var for snævert, men det er jo
sesarbejde, og vi har en masse erfaring at trække på fra STUén«, forklarer Christina Barr. Flexuddannelsen varer 1 år med 40 ugers undervisning. De første 6 uger fungerer som et basisforløb, og herefter følger 8 ugers intensivt virksomhedsforløb. De sidste 26 uger kalder man hovedforløbet. Tanken er, at eleverne efter endt uddannelse kan gå ud på arbejdsmarkedet eller videre i uddannelse. »Mange af de faglige ting man lærer på fx køkkenassistenuddannelsen svarer til vores køkkenlinje«, fortæller Christina Barr. »Så skal eleverne videre på den uddannelse, har de styr på det faglige – og dermed mere overskud til at klare de personlige udfordringer, der fx kan være ved at være i et stort hus med mange mennesker«.
r Vores vision e d jo, at unge me funktionsnedr sættelse blive ligestillet med de andre unge. At n unge selv får e t mulighed for a dvælge deres u r dannelse og få t mulighed for a få SU eller en e lignende ydels
13
netop meningen, at man begynder at specialisere sig efter sin ungdomsuddannelse«. Med Glad Flex håber Glad Fonden at kunne opstille et alternativ til det, mange unge oplever efter endt STU. At kunne give dem en chance for en tilværelse med meningsfyldt arbejde. Også selvom de boglige kvalifikationer driller. »Vores formål er at lave et spændende eksempel på, hvad man kan med praksisbaseret undervisning. Og vise hvor langt man kan nå uden at have en 9. eller 10. klasses eksamen med sig«, siger Christina Barr.
Kan du ikke finde startknappen? - AspIN hjælper unge fra forsørgelse til uddannelse
Af Christina Qvistgaard
AspIN Vi er ikke som de andre. Det er du heller ikke.
Alle unge fortjener et meningsfuldt liv med uddannelse og job. Der er bare nogle unge som strander i forløbet og pludselig befinder sig på et sidespor med en hverdag på langs i stedet for i gang.
Kender du en ung, der fortjener udfordringer – så gi´ denne idé videre
Uanset årsagen til et liv uden hverken job eller
Det er en høj andel. Du kan læse mere på
uddannelse, så er AspIN et godt sted at begyn-
aspin.dk. Og endnu bedre – gør noget ved det
de. Vi finder ud af, hvor startknappen sidder,
nu. For yderligere information kontakt anpe@
underviser og træner individuelt og får 80% af
aspin.dk eller på telefon 7216 2718. Vi er ret
vores elever i videregående uddannelse.
sikre på, at vi også kan finde dit talent.
AspIN er et individuelt tilrettelagt undervisnings- og udviklingsforløb, der gør unge med særlige udfordringer uddannelsesparate. Hele 80% af eleverne optages på længerevarende uddannelser. AspIN er en del af AspIT – verdens første IT uddannelse for unge med fokuseret talent. Anerkendt som best practice STU uddannelse af EU, Unesco og EVA i Danmark. AspIN ligger i Vejle, og er en del af Campus Vejle.
14
marts 2014
»Autismekonsulenterne har tit stået overfor den udfordring, at der ikke var noget dagtilbud til de unge, vi har haft i botræning«, forklarer Peder Dreyer, grundlægger af Autismekonsulenterne om baggrunden for den nye STU. »Vi havde svært ved at finde STU med et målrettet erhvervsrettet fokus til vores unge med autisme og asperger«. En blanding af personlige kontakter og fælles interesser førte Autismekonsulenterne og Olivia Danmark sammen. Og resultatet bliver altså et nyt tilbud til målgruppen normalt begavede med ASF eller Asperger. »Vi kan lave et rigtig godt STU tilbud, fordi vi kan trække på hinandens ressourcer«, fortæller Claus Langer, HR direktør i Olivia Danmark. »Olivia Danmark har arbejdet med borgere med fysiske handicaps i 10 år – og har desuden de fysiske rammer: lokaler i en fungerende virksomhed. Autismekonsulenterne har stor ekspertise omkring målgruppen og kan stille de faglige rammer op«.
Arbejdsopgaver tilpasset de unge
Arbejdet med at få det hele på plads er på vej ind i sin sidste fase – og man regner med at starte op med 10 elever i be-
ua.dk
ERHVERVSTRÆNING
i det virkelige liv En ny STU med fokus på erhvervstræning i rigtige virksomheder på de unges præmisser – er klar til at se dagens lys i august 2014. Ressourcecenter Danmark, som det nye tilbud hedder, kommer til at ligge i Herlev og opstår i et samarbejde mellem Autismekonsulenterne og Olivia Danmark, som leverer handicaphjælp
marts 2014
ua.dk
gyndelsen af august. Et af kerneområderne bliver erhvervstræning i rigtige virksomheder, hvor arbejdsopgaverne er tilpasset de unge på deres præmisser. »Olivia Danmark er en fungerende virksomhed, så de unge vil i stor udstrækning kunne komme i praktik her. Men det skal også bredes ud til andre virksomheder i lokalområdet. Det giver mening for både de unge og for virksomhederne«, fastslår Claus Langer. »Virksomhederne får nogle dedikerede medarbejdere og får glæden ved at tage socialt ansvar. Og de unge får relevante opgaver og lov til at tage ansvar«. De elever, der bruger deres praktik i Olivia Danmark, vil primært være dem, der har en interesse i at arbejde på kontor. Her kan de beskæftige sig med alle de dagligdagsopga-
ver, der findes i en travl virksomhed. Bl.a. IT funktioner, økonomi, indkøb og planlægning. »Vi fokuserer meget på, at de skal kunne bruge deres STU bagefter«, fortæller Peder Dreyer. »Så vi holder også meget fokus på den faglige del. Den del kommer fagfolk fra Autismekonsulenterne til at stå for. Men det primære er fokus på erhvervstræningen i almindelige virksomheder, så de unge kan finde et realistisk ståsted på arbejdsmarkedet«.
15
understøttes af principperne bag Voksenudredningsmetoden i pædagogisk praksis. Undervisningsmodulerne kommer til at tage udgangspunkt i undertemaerne fra denne metode. Endelig vil der være stort fokus på det sociale. »Den sociale del af en uddannelse er meget vigtig«, pointerer Peder Dreyer. »Vi skal lave arrangementer, der giver mening for de unge – og arrangementer, der giver dem mulighed for at skabe netværk«.
Fokus på det sociale
Af Christina Qvistgaard
Igennem hele forløbet, får alle elever en pædagogisk vejleder tilknyttet, som skal sikre den røde tråd. Vejlederen bliver også ansvarlig for kontakten til praktikstederne og for at følge den unge igennem praktikforløbet. STU forløbet
UNG TIL VOKSEN Flyt hjemme fra på dit 10. skoleår – eller senere?
Bog trænin Skal du lære at stå på egne ben og klare din egen hverdag - så er ung til voksen noget for dig. s s s s s s
Du bliver forberedt til voksentilværelsen Du får hjælp til afklaring af uddannelse og erhverv Små hold og støtte i timerne Vi bruger It som hjælp til din læring Praktisk orienteret undervisning Du kommer på studieture
Besøg os - mærk hvem vi er... Du er altid velkommen til at ringe og aftale en rundvisning på skolen.
.dk
Tretommervej 33 8230 Risskov Tlf. 86 17 85 11 info@sansestormerne.dk
16
marts 2014
ua.dk
Nøgleordet er mening
I Karise samarbejder fire selvstændige, selvejende institutioner om at lave et meningsfyldt forløb for unge med særlige behov. De bliver fulgt på vej fra efterskole, til STU-Kariseuddannelsen, til bo- og aktivitetstilbud og nu også til socialøkonomisk virksomhed. Og den unikke konstellation virker: 80 procent af de elever, der stoppede på Kariseuddannelsen i sommers har stadig tilknytning til arbejdsmarkedet
»Alt hvad vi laver her, er for de unges skyld«, fortæller forDa der ikke eksisterede et tilbud til den gruppe, valgte forstander Tina Bredo. »Og derfor går vi også meget op i at alt, ældrene til sidst selv at starte en efterskole op. hvad vi laver, skal give mening«. Siden fulgte Kariseuddannelsen, der både rummer udDet meningsfyldte kommer til uddannelses- og botilbud. Efter endt uddannelse kan tryk i alle Kariseuddannelsens aktivieleverne søge bolig med støtte på Forkanten. Her teter. Ikke mindst når det gælder om forventes det, at de opretholder en tilknytning til at finde frem til den helt rigtige prakarbejdsmarkedet.Det er ikke noget krav, at man tikplads. har været på Karise Efterskole før KariseuddanVi er ikke en nelsen osv. »Vi er ikke en værkstedsskole, vi er le, Seneste skud på stammen er Karise Højskole. meget virkelighedsorienterede«, fastværkstedssko Højskolen er blevet forpagtet af den nye Karise slår Tina Bredo og pædagogisk konsut e g e m vi er Socialøkonomiske Virksomhed, og er blevet omlent Dorthe Hyldig. »Vi bruger det virkeligheds døbt til Leopold. Den gamle højskole fungerer omkringliggende samfund, så da finanssom forsamlingshus – og det giver nogle oplagte krisen startede, var vi bange for, om vi orienterede. t beskæftigelsesmuligheder for de unge. mistede praktikker, men tværtimod. e d r e g Vi bru Både i undervisnings- og bodelen er der også Vores vejledere laver også et godt stykke e d n e omkringligg detektivarbejde – og er gode til at finde fokus på mening. a nichesteder til eleverne, uanset om de vil »Vi kigger meget på hvem, der skal bo samsamfund, så d rta s arbejde med damptog eller udstopning af men. Hvordan det bedst fungerer, og hvilke n e s ri k s n fina dyr«. forudsætninger de har«, fortæller Dorthe e g n a b tede, var vi Når eleverne forlader Karise gør skolen Hyldig. »Vi har ca. 45 elever, og i undervisninde gen deler vi dem op i 3 grupper. Det giver meogså meget ud af at sikre sig, at de unge for, om vi miste har noget at vende hjem til. Man gør kort ning, da vi har en meget bred målgruppe. ktikker, men ra p sagt alt forarbejdet og serverer det for eleIntellektuelt er de meget forskellige, og det tværtimod vernes hjemkommuner. tilgodeser vi«. »De får masser af fagundervisning, men ofte er de slet ikke opmærksomme på, at det er dansk og Startede selv matematik, der er på skemaet, fordi undervisningen er teBaggrunden for de 4 institutioner i Karise er 2 forældrematiseret og praksisorienteret. De skal kunne se, hvad de pars ønske om at give deres børn med Downs Syndrom en skal bruge det til – det giver en helt anden motivation«, god tilværelse. Deres børn skulle have samme muligheder fortsætter hun. som alle andre børn. Også når det kom til efterskoletilbud.
STU på Autismecenter Nord-Bo Erhvervsafklaring, uddannelsesafklaring, personlig afklaring og boafklaring
www.nordbo.dk Vi tilbyder intern arbejdstræning og praktikforløb, ekstern praktik - og jobforløb, intern undervisning, ekstern undervisning eks. VUC/HF, personlig vejleder, social træning og botræning.
Aalborg tlf. 98279052
Aabybro tlf. 98279002 Aalborg tlf. 98279036
Skovbrug | Håndværker | Gartner og Husdyr | Kreativ | Køkken
Du kan blandt meget andet vælge følgende øvrige aktiviteter: motion, musik, ridning, IT-værksted, kreative værksteder, rollespil, terapihave/friluftsliv...
Farmen Maglesøvej 89, 4340 Tølløse Tlf.: 5912 1400 www.farmen.dk Farmens holdning og menneskesyn er, at den enkelte elev skal have indflydelse på beslutningerne vedrørende sit liv og sin undervisning på skolen. Skolen ligger i ”de midtsjællandske alper” mellem Tølløse og Holbæk – et meget smukt bakket landskab, som både indgyder ro og motiverer til bevægelse på enten gåben eller cykel. Området er i dag totalt fredet. Farmen er et undervisnings- og dagbehandlingstilbud for unge med særlige psykiske vanskeligheder, som har behov for særlig tilrettelagt undervisning og særlig støtte til at gennemføre en uddannelse. Der kan være tale om unge med diagnoser eller unge med socioemotionelle vanskeligheder.
STU-forløbet er et tre årigt forløb, som indeholder undervisning, botræning, praktik og arbejde tilrettelagt sammen med den enkelte unge og UU-vejledning. Der udbydes linjer inden for: Håndværker • Gartner og Husdyr • Musik • Skovbrug • Køkken. Der er mulighed for skift mellem linjerne i forløbet, og der er mulighed for at skærme den enkelte elev i kortere eller længere perioder efter behov. På Farmen er der udviklingssamtaler med den enkelte unge, som både støtter
uddannelsesafklaring og udvikling af sociale og personlige kompetencer, som er nødvendige for at begå sig godt på arbejdspladsen og i livet som voksen. På Farmen kan man også: Tage afgangsprøver på 9. og 10. klassetrin • Få erhvervsvejledning med UUvejleder • Komme i erhvervspraktik hos lokale virksomheder • Komme i erhvervspraktik hos vores pedel • deltage i brobygning på Teknisk Skole, Handelsskole eller andre skoler.
marts 2014
ua.dk
17
NetvÌrk Vigtigst af alt er det, at eleverne für dannet netvÌrk og møder nye kammerater. For det er de menneskelige kompetencer og relationer, der skal sikre dem et godt og meningsfyldt liv. Mange af de unge kommer müske fra et folkeskoleforløb, hvor de har vÌret udenfor fÌllesskabet, forklarer Tina Bredo. Nür de sü starter pü efterskolen, opdager de pludselig, at der findes ligesindede, og de für venner og netvÌrk. Det rykker dem virkeligt. De lÌrer at leve. Af Christina Qvistgaard
Vi gĂĽr nye veje Specialisterne gĂĽr nye veje og har grundlagt en ungdomsuddannelse for mennesker med autisme, der baserer sig pĂĽ nĂŚrhed til erhvervsvirksomheder og hvor Specialisternes egne konsulenter indgĂĽr som rollemodeller.
"TQ*5
&O TLSÂ?EEFSTZFU *5 VEEBOOFMTF GPS VOHF NFE BVUJTNF F M
5KFL "TQ*5 EL 6EEBOOFMTFO UJM GBTU KPC 3 4DBO P2SLj WJEFP BU X
x"TQ*5 .BOHF VEEBOOFMTFS IBS JLLF EFU NJMKÂ&#x201C; EFS HÂ&#x201C;S BU EV LBO IPMEF IWFSEBHFO VE %FU WFE EV 0H EFU WFE WJ %FSGPS FS "TQ*5 OPHFU IFMU BOEFU &O *5 VE EBOOFMTF NFE JOEJWJEVBMJTFSFEF NĂ&#x152;M TNĂ&#x152; LMBTTFS SP PH GSFE TUBCJMJUFU PH UKFL QĂ&#x152; UJOHFOF 4Ă&#x152; IBS EV "VUJTNF 4QFLUSVN 'PS TUZSSFMTF "4' FMMFS MJHOFOEF PH FS WJME NFE *5 FS "TQ*5 NĂ&#x152;TLF OPHFU GPS EJH 6OEFSWFKT J EFU Ă&#x152;SJHF VEEBOOFMTFTGPSMÂ&#x201C;C QĂ&#x152; Ă?O BG MBOEFUT "TQ*5 TLPMFS LPNNFS EV J SFMFWBOU GBH MJH QSBLUJL J FO *5 WJSLTPNIFE .FE VEHBOHTQVOLU J EJU UBMFOU PH EJOF JOUFSFTTFS GĂ&#x152;S EV EFSNFE EFO CMBOEJOH BG UFPSJ PH QSBLTJT EFS HÂ&#x201C;S BU FSIWFSWTMJ WFU WJM BOTÂ?UUF EJH 0H EFU HÂ&#x201C;S EF 'BLUJTL FS BG WPSFT FMFWFS J CFTLÂ?GUJHFMTF EFO EBH EF GĂ&#x152;S EF SFT FLTBNFOTCFWJT 7JM EV WÂ?SF Ă?O BG EFN TĂ&#x152; NFME EJH UJM JOGPNÂ&#x201C;EF OV o TF IWPS PH IWPSOĂ&#x152;S QĂ&#x152; BTQJU EL 7J HMÂ?EFS PT UJM BU TF EJH
)FS mOEFS EV "TQ*5 t "BMCPSH t 4LJWF t "BSIVT t 7FKMF t &TCKFSH t "BCFOSBB t 0EFOTF
XXX BTQJU EL t BTQJU!BTQJU EL t 5FMFGPO
t )Â&#x201C;KF 5BBTUSVQ t /Â?TUWFE t 3Â&#x201C;OOF
Kontakt vores Uddannelsesleder, Johnnie Kragh pĂĽ Tlf. 5052 4772, eller lĂŚs mere om os pĂĽ www.specialisterne.dk
18
marts 2014
ua.dk
Findes det?
om førtidspension til Alex«, siger Lone. Med på mødet var Landsforeningen Ligeværds lokalformand Jørn Thrane, som under mødet stod fast på, at der kan søges pension til mennesker under 40 år. Jørn Thrane fra Ligeværd har endnu ikke hørt om uddannelser, hvor folkeskolens 2. klasse er tilløb nok. »Målet med pensionsansøgningen er at sikre en fremtid til Alex, og ansøgningen betyder, at der skal laves en udredning af, hvad han er i stand til«, siger Jørn Thrane. Selv kan han ikke se andre muligheder end at give Alex førtidspension og et skånejob. »Alex selv siger ingenting på møderne, fordi han ikke kan følge med i samtalen«, siger Lone. Hun er sikker på, at Alex bare sidder og venter på, at de skal ud igen. Fordi Alex ikke forstår ret meget af snakken på Jobcenter, så skal hans mor deltage, og det er også hende, der skal skrives til, når Alex skal til samtale.
En uddannelse der passer til folkeskolens 2. klasse
Det er dybt frustrerende for Alex’ mor, Lone, at der stadig ikke er kommet en afklaring på sønnens fremtid trods et tæt samarbejde med Sønderborg Kommunes Jobcenter. For hendes søn er alt op ad bakke, og der er ikke udsigt til, at han kommer til at klare sig selv uden støtte i bare tre sammenhængende dage
Det er ingen hemmelighed, at Alex aldrig nogensinde får en uddannelse. Selv til hverdagens opgaver, som hører med til det at have egen lejlighed, får han støtte. Ikke så mange timer, som man først vurderede, han skal have, men dog støtte. Efter Alex havde gennemført sin STU-uddannelse i sommeren 2013, fik han bolig på Skrænten. Alex læser som en elev i 1. eller 2. klasse og har brug for billedstøtte – og pudsigt nok mener en sagsbehandler, han kan nå frem til uddannelse, hvis bare han lige tager et ordblindeforløb på VUC.
Glad for sin praktik
-»Jeg har svært ved at se nogle uddannelser, der passer til et niveau på folkeskolens 2. klasse«, siger Jørn Thrane fra Landsforeningen Ligeværd. Han har flere gange foreslået, at der laves en udredning, som viser, hvad Alex er i stand til at klare. Når den ligger på bordet, så kan forventningerne afstemmes på et reelt grundlag.
Alex er i praktik i en butik nogle timer om ugen. Han siger selv, at det går godt, og han er glad for jobbet. Det er enkle opgaver, han klarer, og det tager væsentligt mere tid for ham end for andre at udføre dem. »Alex har en IQ på 48, og det synes jeg, kommunen skal have med i sin vurdering af, om Alex’ fremtid skal være en førtidspension eller uddannelse og karriere«, siger Jørn Thrane. Han er sikker på, at pensionsansøgningen hjælper Alex til en mere tryg fremtid, der byder på andet end kontanthjælp og endeløse aktiveringsforløb gør. Ligesom alle andre unge kontanthjælpsmodtagere, så er Alex også ramt af den nye reform, der skærer hans indtægt med knap 5.000 kroner brutto om måneden. Det gør, at han lige kan dække de faste udgifter, og til gengæld skal han stoppe med at spise sig mæt hver dag, hvis ikke han får en pension eller et job.
Pensionen er søgt
Tekst og foto: Ole Kähler
»Vi har været til møde med Jobcenter for en uges tid siden, og denne gang lykkedes det at få sat gang i en ansøgning
STU og V Voksenundervisning oksenunde ok dervisning i i ffor fo or unge med d hør h høretab retab t b
Ungdomshøjskolen En oplevelse for livet Søndbjerggård Skolen er et tilbud til skrøbelige eller kontakt-svage unge, der har eller har haft særlige psykiske vanskeligheder, samt unge der er gået i stå i skole / uddannelsessystemet, eller på anden måde har svært ved at håndtere tilværelsen.
Søndbjerggård er oprettet udfra Grundtvigs tanker om at oplive og oplyse. Vi kan tilbyde et højskoleophold hvor man får masser af udfordringer, succeser og fælles oplevelser.
Vi modtager unge fra 16-25 år med forskellige psykiatriske diagnoser, f.eks. – Autisme Spektrum Forstyrrelser – OCD – Personlighedsforstyrrelser – GUA – ADHD – Og mange andre diagnoser
Vi kan også tilbyde et STU forløb hvor man bliver klar til et så selvstændigt voksenliv som muligt – udfra de samme værdier som højskolen er bygget på.
Skolen ligger i Søndbjerg i et naturskønt område på Thyholm tæt ved Limfjorden. Elever modtages gennem hele året for min. 10 mdr.
Ungdomshøjskolen Søndbjerggård Aggerholmsvej 19, 7790 Thyholm Telefon: 9787 5011 www.soendbjerggaard.dk · kontor@soendbjerggaard.dk
Uddannelse ud ud fra fra dine ressourcer, ressourcerr, personligt, per sonligt, fagligt faggligt og socialt. hŶĚĞƌǀŝƐŶŝŶŐ͗͗ ƐŬŽůĞĨĂŐ͕ ƉƌĂŬƟƐŬĞ ĨĨĂŐ hŶĚĞƌǀŝƐŶŝŶŐ͗ ƐŬŽůĞĨĂŐ͕ ƉƌĂŬƟƐŬĞ ĨĂŐ͕ Ă ͕ ŬŬƵƌƐĞƌ͕ ƉƌĂŬƟŬĞƌ ŽŐ ŵĞŐĞƚ ŵĞƌĞ͘ ƵƌƐĞƌƌ͕ Ɖƌ ͕ ĂŬƟŬŬĞƌ ŽŐ ŵĞŐĞƚ ŵĞƌĞ͘ Ž ŵƵůŝŐŚĞĚĞƌ͘ Ž ŵƵůŝŐŚĞĚĞ ůŝ Ś ĚĞƌ͘ ^Ăŵǀčƌ ŵĞĚ ĂŶĚƌĞ ƵŶŐĞ ^Ăŵǀčƌ ŵĞĚ ĂŶĚƌĞ ƵŶŐĞ ŵĞĚ ŚƆƌĞƚĂď͘ ŵĞĚ ŚƆƌ ĞƚĂď͘
Vores pædagogik er anerkendende og ressourcefokuserende og vi ser de unge mennesker som elever – ikke patienter eller klienter.
<ŽŵŵƵŶŝŬĂƟŽ <ŽŵŵƵŶŝŬĂƟŽŶ ĂĨƉĂƐƐĞƚ ĞŌĞƌ ŽŶ ĂĨƉĂƐƐĞƚ ĞŌĞƌ ĚŝŶĞ ďĞŚŽǀ͘ ĚŝŶĞ ďĞŚŽǀ͘
Vi fylder vores dage med friluftsliv, gåture, kreativ, emnearbejde, rollespil, madlavning, svømning, undervisning, skiture, studieture, fællesmøder, keramik og masser af andre spændende ting.
Vil du vide mere, mere, kontakt: kontakt:
ĞŶƚĞƌ ĨŽƌ ŚƆƌĞƚĂď ϳϲ ϮϬ ϭϭ ϬϬ ͬ Ϯϵ ϮϬ ϯϭ ϳϭ ĐůĂƵƐ͘ƐƚŽƌŵΛƌƐLJĚ͘ĚŬ ĞŶ ƚĞƌ ĨŽƌ ŚƆƌĞƚĂď ϳϲ ϮϬ ϭϭϭ ϬϬ ͬ Ϯϵ ϮϬ ϯϭ ϳϭ ĐůĂƵƐ͘ƐƚŽƌŵ ŵΛƌƐLJĚ͘ĚŬ
marts 2014
ua.dk
19
Opsigtsvækkende tal for vurdering af UDDANNELSESPARATE UNGE Kommunernes vurderinger af om unge kontanthjælpsmodtagere er uddannelsesparate er så forskellig, at det vækker undren I artiklen på foregående side var Alex tæt på at blive erklæret uddannelsesparat trods hans åbenlyse vanskeligheder. Han skulle mifølge sagsbehandleren blot have Kan vi som sa et ordblindeforløb på VUC, så ville nd leve med, fu han blive i stand til at tage en udrat unge, der i fo dannelse, selvom hans boglige nirt veau er 2. klasses niveau, og han vejen har svæ har problemer med blot at få løst ed at finde et v hverdagens udfordringer med at bo. fundament at Noget tyder på, at der er ved at lophobe sig et antal af ikke blot bygge deres ti , vurderinger, men overvurderinger, værelse op fra af uddannelsesparathed i kommurisikerer at få nerne. Tallene for vurderinger af i uddannelsesparate unge svinger såderes økonom ledes mellem 40 og 70 procent melhalveret, blot lem kommunerne. n fordi de bor i e »Det er meget iøjnefaldende, at der er så store forskelle fra komkommune frem mune til kommune. Vi har alle brug for en anden? for et svar på, hvad de forskelle skyldes«, siger Ligeværds sekretariatsleder Esben Kullberg som reaktion på tallene.
Økonomisk tilgang I Randers Kommune blev kun 20 procent af de unge kontanthjælpsmodtagere før årsskiftet, i nogle tilfælde efter rene skrivebordsvurderinger, vurderet til at være uddannelsesparate. Efter årsskiftet, og kontanthjælpsreformens ikrafttræden, er tallet således på ”mirakuløs” vis steget til bemærkelsesværdige 70 procent. »Det tyder på, at det er medarbejdere, der primært har en økonomisk tilgang til vurderingerne, der foretager dem. Skrivebordsafgørelser i sager, der har så stor betydning for den enkelte unge, er ikke i orden, og har aldrig været hensigten. Det er vigtigt, at de unge bliver inddraget, og at vurderingerne foretages af kommunale medarbejdere med en faglig, personlig og pædagogisk indsigt i den enkelte unges forudsætninger«, siger Esben Kullberg og fortsætter: »Hvis kommunerne skal foretage en individuel vurdering, som de er forpligtet til, skal der foreligge nogle fælles rammer og kriterier. Spørgsmålet er derfor også, om lovgi-
verne har hastet kontanthjælpsreformen igennem uden at forberede den godt nok og udlægge nogle fælles retningslinjer og kriterier, så det er realistisk, at der bliver foretaget en vurdering på et ensartet grundlag mellem kommunerne. Tallene er så markante, at de ikke kan forklares med befolkningsmæssige forskelle«.
Store økonomiske konsekvenser for de unge For nogle unge betyder vurderingen som uddannelsesparat en indtægtsnedgang på knap 5000,- om måneden – fra en kontanthjælp i 2013 på 10.500 til en uddannelseshjælp på 5857,- fra årsskiftet. Der er næsten tale om en halvering. Det er en økonomisk virkelighed, der ville kunne få det til at rokke og ryste i fundamentet på hvem som helst. »Overordnet set rejser tallene også spørgsmål om, hvordan vi behandler borgere med særlige behov. Har nogle kommuner anvendt vurderinger af uddannelsesparathed som anledning til at spare på udgifterne? Kan vi som samfund leve med, at unge, der i forvejen har svært ved at finde et fundament at bygge deres tilværelse op fra, risikerer at få deres
VURDERING AF UDDANNELSESPARATHED Kontanthjælpsmodtagere under 30 år, der er blevet vurderet i forbindelse med kontanthjælpsreformen. Følgende er et udpluk af en undersøgelse Jyllandsposten har foretaget i landets 15 største kommuner. Andel i procent vurderet til at være uddannelsesparate: Kommune
Uddannelsesparate kontanthjælpsmodtagere under 30 i procent:
Randers Frederiksberg Aarhus Esbjerg
70 67 45 40
Vejle København Viborg
70 51 40
Kilde: Jyllandsposten
økonomi halveret, blot fordi de bor i en kommune frem for en anden«, spørger Esben Kullberg. Kommunerne skal iværksætte en målrettet indsats i forhold til unge, de vurderer åbenlyst uddannelsesparate. Den unge bliver således pålagt at komme med forslag til uddannelse og at søge om optagelse. »Hvad er det, vi sender disse unge mennesker ud i, hvis de er erklæret uddannelsesparate på et forkert grundlag? Det tyder en del på kan være tilfældet for mange«, slutter Esben Kullberg. Af Peter Christensen, Ligeværd
ua.dk
marts 2014
KONTANTHJĂ&#x2020;LPSREFORMEN:
UddannelseshjÌlp, uddannelsespülÌg og forsørgelsespligt KontanthjÌlpsreformen, der trüdte i kraft ved ürsskiftet, har stor indvirkning for unge med sÌrlige behov. I det følgende er nogle af de vigtigste punkter i reformen ridset op
Alle unge under 30 ür sÌttes som udgangspunkt kraftigt ned i kontanthjÌlp. Uddannelsesparate unge für et pübud om at tage en uddannelse. Aktivitetsparate skal gennem et mülrettet forløb, der gør den unge uddannelsesparat, hvis det er muligt. Reformen indfører uddannelseshjÌlp til unge uden uddannelse.
UddannelseshjĂŚlp
KontanthjÌlp til unge under 30 ür uden en kompetencegivende uddannelse er afskaffet og bliver erstattet af uddannelseshjÌlp. Ydelsen pü uddannelseshjÌlp svarer til SU, sü unge für den samme ydelse pü uddannelseshjÌlp, som nür de starter pü en uddannelse. Hvis personen er over 25 ür og har en samlever, der ogsü er over 25 ür, har de en gensidig forsørgelsespligt overfor hinanden. Det vil sige, at personen ikke für udbetalt uddannelses- eller kontanthjÌlp, eller für udbetalt et mindre beløb, hvis samleveren kan forsørge begge.
UddannelsespĂĽlĂŚg
Fremover bliver alle unge, der er vurderet uddannelsesparate, mødt af et uddannelsespülÌg. Kommunerne skal ivÌrksÌtte en mülrettet indsats i forhold til unge de vurderer übenlyst uddannelsesparate. Den unge pülÌgges at komme med forslag til uddannelse og søge om optagelse.
Aktivitetsparate unge, der ikke uden videre kan gü i gang med en uddannelse, skal trods deres udfordringer have lagt en plan om pü sigt at komme i ordinÌr uddannelse. Kan kommunen ikke tilbyde den unge en aktivitet, skal de tilbyde en mentorstøtte til den unge. UddannelsespülÌgget kan fü betydning for unge med sÌrlige behov, hvor det er urealistisk, at de skal tage en ordinÌr uddannelse de mütte fü pülÌg om. I forbindelse med Pensions- og Fleksjobreformen er der blevet indført ressourceforløb, hvor de unge kan blive afdÌkket i forhold til uddannelse og jobmuligheder. Baggrunden er blandt andet, at det kun i sÌrlige tilfÌlde vil vÌre muligt at fü førtidspension, hvis man er under 40 ür. Inden udgangen af 2013 skulle der vÌre etableret 14.000 ressourceforløb i kommunerne. Der er kun etableret 1400. I hvilket omfang indfasningen af de to reformer og samspillet mellem dem für konsekvenser, ved vi ikke i skrivende stund, men LigevÌrd vil følge udviklingen nøje. Det er positivt, at aktivitetsparate kontanthjÌlpsmodtagere skal have en helhedsorienteret hjÌlp, sü de ikke oplever at rende forgÌves til offentlige kontorer og myndigheder og opleve, at indsatsen ikke hÌnger sammen. Det gÌlder for ressourceforløb, at der skal vÌre et samlende sagsbehandlerteam.
Din uddannelse. Din skole.
Dit liv! SĂŚrligt tilrettelagt ungdomsuddannelse for psykisk sĂĽrbare unge.
Arbejde for kontanthjĂŚlpen KontanthjĂŚlpsmodtagere vil fremover blive mødt med krav om at arbejde for den ydelse de modtager. Det er LigevĂŚrds opfattelse, at der som udgangspunkt ikke er noget forkert i at yde en indsats. LigevĂŚrd ønsker ikke mennesker parkeret pĂĽ passive ydelser, men det er helt afgørende, at det er under rimelige og ordnede vilkĂĽr, og at der er et sammenhĂŚngende perspektiv for den unges fremtidige liv. Det vil sige, at den unge bliver inddraget og hørt i etableringen af en indsats, der arbejder mĂĽlrettet mod at give unge med sĂŚrlige behov nye kompetencer og dermed større mulighed for en plads pĂĽ arbejdsmarkedet og om muligt en uddannelse. Det er den eneste vej til at fĂĽ mulighed for at fĂĽ etableret et liv, de selv har indflydelse pĂĽ. De unge vil gerne bidrage til samfundet â&#x20AC;&#x201C; giv dem et ordentligt grundlag at gøre det pĂĽ. Perspektivløs aktivering gavner hverken den unge eller samfundet. Det vil blot vĂŚre en anden udgave af en trøstesløs og udsigtsløs parkering. Skal man tage lovgiverne pĂĽ ordet, var det vel heller ikke det, der var meningen?
STU FOR UNGE MED NEDSAT SYN Tag hele eller dele af din STU pĂĽ IBOS. - BotrĂŚning - ADL og mobility - Skolefag og IKT - Projekter, emneuger, praktik - Teater, musik, idrĂŚt, svømning 5VWFKGVWTG MQPEGTVGT WFĆ&#x192;WIVGT
SÌrligt udvalgt af Københavns Kommune 2014
Hammershusgade 17 2100 København Ă&#x2DC; Tlf: 4239 2433 stu@fountain-house.dk www.fountain-house.dk
For unge med nedsat syn i kombination med andre funktionsnedsĂŚttelser.
Ring og hør mere: 39 45 25 45 www.ibos.dk z ibos@ibos.dk
Tekst: Peter Christensen