De drømmer om at arbejde Hos Specialisterne i Ballerup er man i opstartsfasen af en ny uddannelse, som i sidste ende skal gøre STU elever til certificerede IT support assistenter. Og dermed give de unge en adgangsbillet til det arbejdsmarked, de drømmer om » side 8-9
November 2012
2. årgang nr. 2
Mod en bæredygtig STU I august 2007 kom Lov om Ungdomsuddannelse for unge med særlige behov. Unge, der ikke kunne gennemgå en anden ungdomsuddannelse, fik dermed mulighed for at få en uddannelse, der kunne klargøre dem til voksenlivet. STU’en har siden været igennem både turbulente og spæn» side 3 dende år og loven står nu overfor en revision
www.ua.dk fra redaktøren
De unge skal have lov til at blive præsenteret for de tilbud, der eksisterer. Et tilfældigt tilbud kun baseret på økonomi – har store konsekvenser
Ud i Fremtiden 2012 Uddannelsesmessen for unge med særlige behov Ud i Fremtiden blev for fjerde år afholdt i Roskilde og for første gang også i Kolding og Silkeborg. Med et samlet besøgstal på mere end 5400 var messerne en stor » side 10-11 succes
Jeg tager glæde med mig herfra På Kridthuset - Gladsaxe Kommunes fritidstilbud til unge og voksne psykisk udviklingshæmmede - får brugerne en chance for at skabe de relationer, der er så » side 4-5 vigtige for et godt og værdigt liv
2013
KOLDING den 4.& 5. september
Fremtidslinjen · Karlemosevej 48 · 4600 Køge · Tlf. 5667 2660 · www.fremtidslinjen.dk
3
Se side 6 »
sesbogen uddann– el for un ge rli ge me d sæ
NYHED: Autisme Spektrum Forstyrrelser & Generelle Indlæringsvanskeligheder
U Træ – Metal U Kreativitet – Design U Køkken U IT – Medier U Drama
ER 201
ROSKILDE den 18. & 19. september
NYE, OPDATEREDE UDGAVER
ANNELS
SILKEBORG den 11. & 12. september
STU MED AKTIVT NÆRVÆR
Se side 19»
2013 Forlag et
K SI A/S
UN UDDAN GDOMS NELSER
be ho v
Karl- Åge Andr ease Forla get n og Mett KSI A/S e Wern er
er hv er – me d sa mt gy mn as vs ud an ne lse lig e ial e ud r da nn els og er – CD rom ve dla gt Rasm usse
n
november 2012
2
UDGIVER: Kim Ingwersen Forlaget KSI A/S Fændediget 1A, 2. sal Postbox 293 DK- 4600 Køge Telefon: 56 27 64 44 Fax: 56 27 65 29 ua@ua.dk www.ua.dk
REDAKTION: Ansvarshavende redaktør: Christina Qvistgaard Telefon: 56 27 64 44 christina@ua.dk
ua.dk
»Jeg tager glæde med mig«
DETTE NUMMER
Mod en bæredygtig STU
På Kridthuset – Gladsaxe Kommunes fritidstilbud til unge og voksne psykisk udviklingshæmmede – får brugerne en chance for at skabe de relationer, der er så vigtige for et godt og værdigt liv
”Jeg tager glæde med mig”
4-5
Ingen grund til ikke at ansætte en Asperger
6-7
Et år med fokus på personlig udvikling
De drømmer om at arbejde
14. marts 2013
ANNONCER: Telefon.: 56 27 64 44 Fax: 56 27 65 29
Hos Specialisterne i Ballerup er man i opstartsfasen af en ny uddannelse, som i sidste ende skal gøre STU elever til certificerede IT support assistenter. Og dermed give de unge en adgangsbillet til det arbejdsmarked de drømmer om » side 8-9
OPLAG OG UDGIVELSER: Uddannelsesavisen for unge med særlige behov udkommer i 19.000 eks. 2 gange årligt.
TRYK: DAT
Indtryk fra Ud i Fremtiden 2012
Souschef: Jacob Porse
3
» side 4-5
UDKOMMER NÆSTE GANG:
Udgiver: Kim Ingwersen
SIDE
Redaktør: Christina Qvistgaard
Projektleder: Erik Nørager
Uddannelsesmessen for unge med særlige behov Ud i Fremtiden blev for fjerde år afholdt i Roskilde og for første gang også i Kolding og Silkeborg. Med et samlet besøgstal på mere end 5400 var messerne en stor succes
7
De drømmer om at arbejde
Indtryk fra Ud i Fremtiden 2012
8-9
10-11
Det er nemt at fokusere på det fysiske handicap
12
Praktiske gøremål og inklusion
13
Tal om det!
14
Silvan skruer 40 nye skånejob sammen
15
Det handler om at finde en vej
16-17
Robotter hitter hos STU elever
18-19
Et godt supplement til de kommunale tilbud
» side 10-11 Konsulent: Heidi Franke
Grafisk produktion: Jan W. Haste
af Christina Qvistgaard
Regnskabschef: Anette Hansen
Sekretær: Christina Køppen
er Danmarks eneste avis, der udelukkende beskæftiger sig med uddannelsses- og jobmuligheder for unge med særlige behov. Avisen henvender sig til de unge, deres forældre, undervisere og vejledere. Avisen er selvstændig og uafhængig af politiske og faglige interesser. Uddannelsesavisen for unge med særlige behov orienterer om ungdomsuddannelse (bl.a. STU og EGU), støttemuligheder, fremtidsperspektiver og uddannelsespolitiske aspekter.
ØVRIGE AKTIVITETER UNDER FORLAGET KSI A/S
Forlaget KSI blev etableret i 1987, og i 1993 så den første udgave af Uddannelsesavisen dagens lys. Dette var startskuddet til en årrække, hvor firmaet flyttede sit fokus til udelukkende at koncentrere sig om aktiviteter vedrørende uddannelse og karriere. www.ksi.dk
Kommuner svigter unge med særlige behov For godt fem år siden trådte loven om den særlig tilrettelagte ungdomsuddannelse (STU) i kraft. Uddannelsens målgruppe er unge med særlige behov, som af forskellige årsager ikke kan følge en normal ungdomsuddannelse. Ansvaret for vejledning og økonomi ligger hos kommunerne. Formålet med loven var vel i en eller anden forstand at ligestille den gruppe med gruppen af såkaldt normale unge. At give dem mulighed for at opnå de færdigheder, der skal til for at kunne begå sig i samfundet og på en arbejdsplads. Fra et mere kynisk perspektiv var det vel også et politisk ønske om at skabe nogle unge, der fremover er billigere i drift for samfundet, end de ville være uden uddannelse. Er den ligestilling så lykkedes? Får de unge den vejledning og uddannelse, de ifølge loven har ret til? Og er kommunerne deres ansvar voksent? Alt tyder på, at der i rigtig mange tilfælde kan svares klart nej til alle 3 spørgsmål. Det fremgår af loven (lov nr. 564), at kommunerne ikke kan afvise at give et tilbud på baggrund af knappe økonomiske ressourcer. Så langt, så godt. Der står endvidere, at der når tilbuddet gives skal lægges betydelig vægt på den enkelte unges og forældrenes ønsker. Det lyder jo også rigtig fint. Men det er efterhånden en slet skjult hemmelighed at økonomisk trængte kommuner udelukkende vejleder til deres egne tilbud uanset om, det er det bedste tilbud for den unge eller ej. At de hellere vil spare penge i dag og i år end se på konsekvenserne fremover.
Det ER dyrt at sende et ungt menneske på STU. Især hvis tilbuddet omfatter, at den unge bosætter sig på institutionen. Og der er selvfølgelig også eksempler på STU steder, der har malket systemet. Men som loven er sat op, er det væsentligste, at give den unge et tilbud om en uddannelse, der er individuelt tilrettelagt og baseret på den unges muligheder og ønsker. Uddannelsestilbuddet formes i samarbejde med Ungdommens Uddannelsesvejledning i de enkelte kommuner. Det er også UU der står for at hjælpe de unge med at finde frem til den rigtige institution. Men hvordan kan den unge og forældrene på nogen måde stole på, at de er blevet præsenteret for den bedste vifte af tilbud, hvis vejlederne oppefra er pålagt en økonomisk dagsorden og kun må informere om kommunens egne tilbud? Almindelige unge bliver vejledt vidt og bredt om deres muligheder. De kan deltage i brobygning, de kan gå til informationsmøder og de kan deltage i de mange forkromede uddannelsesmesser, der efterhånden eksisterer. De har kort sagt et godt udgangspunkt for at finde den rigtige uddannelse og institution. Og så er det svært at forestille sig, at man ville sende en ung, der brændende ønsker at blive tømrer på SOSU skole, fordi det efter kommunal opfattelse er en bedre løsning. Det der burde være et kommunalt ansvar – nemlig på bedste måde at oplyse og informere gruppen af unge med særlige behov – ligger nu an-
dre steder. Og et af de eneste steder målgruppen og deres pårørende kan gå hen er uddannelsesmesserne Ud i Fremtiden. I februar 2011 var godt 4500 elever i gang med en STU. I 2012 havde Ud i Fremtiden i Roskilde, Kolding og Silkeborg flere end 5400 besøgende. At messerne kan tiltrække så mange er i sig selv et udtryk for, hvor stort behovet er for et arrangement, der giver klarhed og vejledning. Gruppen af unge med særlige behov er så bred og spænder over så mange udfordringer og diagnoser, at det er sindssygt vigtigt, at de finder det helt rigtige STU tilbud. Uanset om det ligger i hjemkommunen eller den anden ende af landet. De skal have lov til at blive præsenteret for de tilbud, der eksisterer. Et tilfældigt tilbud baseret på økonomi frem for det individuelle forløb den unge har brug for – har store konsekvenser både for de unge og for os andre. Først og fremmest kan vi ikke være det bekendt som samfund. De unge har ret til at få den hjælp de har brug for, for at kunne opnå et så værdigt og selvstændigt liv som muligt. Samtidig sparer vi i sidste ende også samfundet for en hel del penge. Hvis de unge får lov at udvikle sig i de rigtige tilbud vil mange af dem, i større eller mindre grad, kunne spille en rolle på det regulære arbejdsmarked. De kundskaber de får i løbet af STU årene vil endvidere betyde mindre hjælp fra det offentlige i løbet af deres voksenliv.
20
november 2012
ua.dk
3
INDLÆG
Mod en BÆREDYGTIG STU I august 2007 kom Lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov. Unge der ikke kunne gennemgå en anden ungdomsuddannelse fik dermed en lovsikret mulighed for at få en ungdomsuddannelse, der kunne klargøre disse til voksenlivet. STU’en kom til verden lige efter, ja i realiteten nærmest midt i, strukturreformen. Den blev dermed et besværligt barn for mange af de kommuner, der skulle løfte denne nye opgave midt i at de fandt deres ben i mange nye opgaver og kommunale fusionsdannelser. STU’en har siden været igennem både turbulente og spændende år, hvor alle involverede, myndigheder og udbydere, har skullet finde ud af, hvordan man bedst muligt skabte disse særligt tilrettelagte uddannelsesforløb. Sideløbende hermed har diskussionerne, særligt vedrørende målgrupper og økonomi, bølget frem og tilbage, og loven står nu overfor en revision i indeværende folketingsår.
Kan vi være andet bekendt? Consentio-forening for særligt tilrettelagte ungdomsuddannelser blev stiftet i sommeren 2011, og repræsenterer i dag 33 udbydere af STU. I Consentio vil vi arbejde for at denne gruppe af unge fortsat får udviklende og kvalitativt gode tilbud. Spørgsmålet er vel nærmest, om vi som velfærdssamfund, krise eller ej, kan være andet bekendt? Hvis det fortsat skal være en mulighed, er det imidlertid en nødvendighed, at de mange udbudssteder fortsat har mulighed for at udvikle sig, og drive tilbud der fremadrettet rykker de unges kompetencer mod et mere selvstændigt voksenliv.
Consentio Consentio er en forening der har som formål at samle udbydere af STU, offentlige såvel som private, omkring den fælles interesse: at sikre en samfundsnyttig og udviklende ungdomsuddannelse for unge med særlige behov. Foreningen er en fælles platform og et fælles forum for dens medlemmer. Et fælles talerør for de enkelte medlemssteder overfor omverdenen. En kilde for aktiviteter med STU-relevans, det være sig erfaringsudveksling, konferencer, workshops eller andet, der kan være med til at facilitere den videre udvikling af ungdomsuddannelse for unge med særlige behov. Foreningen er også et samlingsted for viden om STU, og om områder med relevans for udbydere af STU. Kilde: Consentio.nu
Men gode udviklende tilbud kommer ikke af sig selv. At drive og udvikle disse tilbud kræver stabilitet og en rimelig fordeling af ressourcer. Omvendt set er der ingen, der i dag er i tvivl om at samfundet, herunder velfærdssamfundet, befinder sig i en økonomisk krise. Kommunernes midler er langt fra ubegrænsede, og STU’en er kun en lille del af en vifte af velfærds-
ydelser, som alle kæmper for at få midlerne til at række til det borgerne har krav på. Derfor er det af afgørende betydning, at vi finder en balance mellem STU’en og de øvrige velfærdsområder. Hvis ikke dette sker, vil STU’en næppe være en fremtidig del af velfærdspaletten i Danmark. STU’en må, med andre ord, finde en bæredygtig form. Dette kræver at alle udviser stor ansvarlighed med de midler, der er tildelt området. At alle konstant arbejder på at levere gode og udviklende tilbud, samtidig med at man jagter effektivitet, og udviser størst mulig sparsommelighed. Men dette kræver viden. Vi kan ikke kun arbejde hårdere, vi må også finde måder hvorpå vi kan arbejde smartere.
Samle viden STU området er kendetegnet af en mangfoldighed af tilbud, offentlige såvel som private, små såvel som store steder. Der er derfor et afgørende behov for, at der er instanser, der forsøger at samle viden om området. Instanser der indsamler, udvikler, videreformidler og påvirker, således at området udvikles til borgernes, tilbudsstedernes, såvel som til samfundets bedste. Via dialog og samarbejde vil Consentio i de kommende år forsøge at indtage en sådan rolle, således at vi i Danmark kan sikre den svageste gruppe af unge mulighed for en ungdomsuddannelse, der kvalificerer disse til at blive så selvstændige samfundsborgere som overhovedet muligt. Af Karsten Bendix Pedersen, formand for Consentio
4
november 2012
ua.dk
»Jeg tager med mig«
Glæde
På Kridthuset – Gladsaxe Kommunes fritidstilbud til unge og voksne psykisk udviklingshæmmede – får brugerne en chance for at skabe de relationer, der er så vigtige for et godt og værdigt liv
Et godt fritidsliv med venner, kærester og spændende oplevelser kan virke som en selvfølge for de fleste unge. Men for mange STU elever er det slet ikke så ligetil at skabe en omgangskreds og en fritid med mening. »Det får de hjælp til i Kridthuset. I Gladsaxe Kommune prioriteres klublivet højt, og derfor får alle Gladsaxe borgere som kommer i STU også tilbudt Kridthuset«, fortæller
Højskolen i Krummerup – et tilbud til unge med særlige behov Vi er en specialskole indrettet i kostskoleform og vi ser os selv som en ”Brobygger Institution” og del af forløbet i forbindelse med at flytte hjemmefra. Vi arbejder med forbedring af personlige, sociale og faglige færdigheder samt elevens identitetsdannelse og selvforvaltning for at øge handlemuligheder og kompetencer i voksenlivet. Højskolens tværfaglige samarbejde gør, at døgnet hænger godt sammen og vi
arbejder hele døgnet med socialisering og ansvar for både eget og andres liv. Vi arbejder inden for områderne: Sport og motion, Kunst og kreativitet, Friluftliv og værksteder, Teater og drama samt Bo-træning, hvor vi bl.a også arbejder med samarbejde og aktiv deltagelse i de forskellige daglige gøremål. Yderligere information: www.krummerup.dk
souschef Thomas Hjerrild-Nielsen. »Her får de et sted, hvor de kan føle sig trygge, og de får nogle voksne, de kan trække på«, siger han. »Vi skal
ted, Her får de et s le hvor de kan fø de sig trygge, og ne, får nogle voks . på de kan trække t Vi skal være e nge sted, hvor de u d kan mødes me andre unge
november 2012
ua.dk
være et sted, hvor de unge kan mødes med andre unge. Mange af vores brugere har ikke de store sociale relationer, men her kan vi arrangere ture og koncerter – kort sagt alt det almindelige, som andre unge foretager sig af sig selv«.
På Kridthuset får alle en chance for at være en del af et ungdomsliv
Vigtig social kontakt Kridthuset tæller medlemmer fra 10 år og hele vejen op til 60+. Mange af medlemmerne er kommet i fritidstilbuddet i op til 30 år, netop fordi det for målgruppen er et af de eneste steder, de får den vigtige sociale kontakt. For de unge handler alt i Kridthuset dog ikke kun om sjov og ballade. Mange har brug for at lære noget om de mest basale ting i livet. Og her trækker medarbejderne på deres pædagogiske viden og gode kollegaer. »Det hele handler om at skabe relationer. Det er vores job at medvirke til at vores medlemmer får en viden om nogle af de grundlæggende ting, der skal til for at få livet til at fungere«, forklarer Thomas HjerrildNielsen. »Det kan handle om at lære at vaske tøj eller få styr på økonomien, men det handler i lige så høj grad om at lære om sine følelser fx hvordan man tackler jalousi«.
5
»Når jeg går herfra tager jeg glæde med mig. Jeg er aldrig sur, når jeg er her, fordi det er et frirum. Man laver nogle nye ting og noget vi selv har lyst til«. Også Kenni Hansen har skabt sig et godt socialt liv gennem Kridthuset. Den 19-årige STU elev har bl.a. mødt sin forlovede der. »Jeg går ikke så meget i byen«, fortæller Kenni. »Men her kan jeg se mine venner og spille bordfodbold. Og så har jeg fundet min forlovede her«. Af Christina Qvistgaard
Her er der ingen, der mobber En af brugerne er 17-årige Maria Jul Kobborg, som er kommet i Kridthuset siden 6. klasse. Og chancen for en fritid med ligeværdige har betydet rigtig meget for hende. »Det var godt for mig at komme her, for jeg var ikke glad for at gå i skole – jeg blev mobbet meget. Her er der ingen, der mobber hinanden«, fortæller Maria, som i dag er STU elev på Ballerup Herlev Produktionsskole.
3- årig særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse (STU) med den unge i centrum Marie Grubbe Skolen arbejder bl.a. med unge med Downs syndrom, Tourettes syndrom, Williams syndrom og unge med forskellig grad af mental retardering og udviklingsforstyrrelser med og uden diagnose. Med udgangspunkt i den enkelte elevs funktionsniveau tilbyder vi et helhedspædagogisk tilbud med bl.a.: • Botræning • Tilvalgsfag • Arbejds- og beskæftigelsesafprøvning i 2 x 2 praktikuger • Rejser • Efterskole ungdomsliv og netværk
MARIE GRUBBE ALSLEVVEJ 25 4850 STUBBEKØBING
MARIE GRUBBE SKOLEN
www.mariegrubbeskolen.dk mariegrubbe@guldborgsund.dk Tlf. 5473 2920
»Når jeg går herfra, tager jeg glæde med mig. Jeg er aldrig sur, når jeg er her, fordi det er et frirum. Man laver nogle nye ting og noget vi selv har lyst til«.
6
november 2012
ua.dk
Som arbejdsgiver kan jeg ikke se nogen grund til ikke at ansætte en Asperger
Hos virksomheden MultiMarketing i Vamdrup er Frank Hjorth på 20 år ansat som programmør. I en spændende hverdag med interessante opgaver og gode kolleger.
Men vejen til den meningsfulde tilværelse som værdiskabende lønmodtager var tæt på at ende blindt. Færre og færre kommuner tøver med at visitere til AspIT, og dermed er der flere unge Aspergere, der kan gøre karriere i stedet for at gøre ingenting
Frank er i dag en målrettet ung mand med fast job og indtægt – udover egen lejlighed og et helt nyt kørekort. Men sådan så fremtiden slet ikke ud for den unge Asperger, da han forlod folkeskolen, og skulle vælge hvilket spor, han dels kunne klare og dels give ham udfordringer. Valget faldt hurtigt på AspIT som stedet, der kunne uddanne Frank på den rigtige måde for Frank, og samtidig være fundamentet for et senere job. »Det var via min mor, at jeg første gang hørte om AspIT, og jeg syntes, det lød godt. Så vi tog til AspITs informationsmøde, og der stod det klart, at det var netop den uddannelse, jeg havde lyst til, kunne klare og få mest mulig jobchance med. Desværre var kommunen usikker, og ledte efter alternative uddannelsesmuligheder til mig. Faktisk tog det dem et helt år inden de vendte tilbage med ok til mig og AspIT, da de ikke fandt noget alternativ. Det blev jeg rigtig glad for at høre, for jeg var sikker på, at AspIT var
vejen for mig,« fortæller Frank Hjorth, der er helt sikker på, at havde kommunen ikke bevilget ham en AspIT uddannelse, havde han i dag været førtidspensionist.
Der var travlhed på AspITs stand på Ud i Fremtiden i Kolding i september
Unge med ressourcer Undervejs på uddannelsen har pædagogisk konsulent Anders Hilmer Madsen fra AspIT fulgt med i forløbet, og han er ikke i tvivl om, at når matchet mellem AspIT-elev og virksomhed rammes, er der
ED M G A D E LT A N D EN ST
tale om et særdeles godt lønmodtager-arbejdsgiver forhold. »Kommunerne er blevet meget hurtigere til at visitere til AspIT i takt med, at vi på AspIT har vist, hvor effektivt vores uddannelseskoncept er til netop denne gruppe unge. Og dermed er kommunerne nu i endnu højere grad med til at flest muligt unge - helst de 95% - kommer i uddannelse, og dermed øger muligheden for beskæftigelse,« siger Anders Hilmer Madsen fra AspIT. »Med landets Aspergere har vi at gøre med en gruppe unge, der har ressourcer, som ofte bare skal pakkes ud på den rigtige måde. Den ekspertise, har vi nu på AspIT, og mon ikke det er derfor, at kommunerne nu føler sig trygge ved at visitere,« mener Anders Hilmer Madsen.
Arrangeres af
DANMARKS STØRSTE UDDANNELSESMESSE
for unge med særlige behov Messen præsenterer undervisnings-, vejlednings- bo- og ungdomsuddannelsestilbud inden for specialområdet.
2013
I 2012 præsenterede de 3 messer samlet flere end 170 uddannelsesinstitutioner og organisationer og flere end 5.400 unge, forældre, lærere, vejledere og sagsbehandlere besøgte messerne. Evalueringer fra både udstillere og besøgende har været overordentligt positive.
Besøgsmålgruppe
For information og standpriser, kontakt: UDDANNELSESAVISEN v/Forlaget KSI A/S Fændediget 1A, 4600 Køge Tlf. 56 27 64 44 Kontaktpersoner: Jacob Porse, jacob@ ua.dk Heidi Franke, heidi@ua.dk
www.udifremtiden.dk
Elever, lærere, forældre, pårørende, vejledere, sagsbehandlere og andre professionelle inden for udskolings-, vejlednings-, beslutnings- og uddannelses-specialområdet.
Kolding
Silkeborg
4. & 5. SEPTEMBER 2013 Bramdrupdam Hallerne
11. & 12. SEPTEMBER 2013 ARENA MIDT Kjellerup
Roskilde 18. & 19. SEPTEMBER 2013 Roskilde Kongres- & Idrætscenter
november 2012
ua.dk
Opbakning fra virksomheder Men det er ikke kun kommunerne, der i endnu højere grad bakker op om AspIT. Også mange virksomheder og organisationer tager godt imod de unge AspIT´er med både praktikpladser og jobs. »Vi fik en henvendelse fra AspIT om at tage Frank i praktik. Vi vidste egentlig ikke noget om Aspergers Syndrom, men tænkte; hvorfor ikke. Så vi tog faktisk bare imod Frank som Frank, og ikke Frank som Asperger, og bad ham fortælle, hvad han havde behov for.« »Men Frank har ikke fået særbehandling – han har ikke haft brug for det. Han er gledet fuldstændigt ind i jobbet og virksomhedsånden, og udfører et fuldt ud tilfredsstillende stykke arbejde hver dag. Han er en dygtig programmør, han kan koncentrere sig, og han skaber værdi. Jeg håber, han vil være her i flere år – og han har slet ikke nået toppen endnu, han kan få endnu flere kompetencer fordi han kan fokusere,« siger Palle Østergaard, indehaver og direktør i MultiMarketing i Vamdrup, der laver reklametryk, hjemmesider, skilte, og desuden er forhandler af de kendte vand fra Aqua d´Or. MultiMarketing er én af områdets vækstvirksomheder. »Som arbejdsgiver kan jeg ikke se nogen grund til ikke at ansætte en Asperger. Og når vi på et tidspunkt får brug for yderligere en programmør, vil jeg starte med at kontakte AspIT. Dels fordi, deres elever er dygtige, og dels fordi, at opbakningen og samarbejdet med AspIT har været rigtig godt. Lynhurtig opfølgning på tingene, og en god forståelse for, hvad vi i erhvervslivet har brug for.« Lige nu står endnu flere virksomheder og organisationer klar til at modtage praktikanter fra AspIT i hele landet. Og derfor er det glædeligt, at så mange kommuner visiterer stadig flere unge Aspergere til AspIT – det giver erhvervslivet ny kraft, og de unge en fortjent chance. Vidste du, at hele 80% af eleverne fra AspIT er i beskæftigelse, når de har fået deres eksamen. Det er ganske unikt i forhold til andre uddannelser. Fra AspIT - nyhedsbrev
www.fenskaer.dk
www.tolneefterskole.dk
7
Et år med fokus på personlig udvikling Det er ikke kun Aspergere eller unge med en brændende passion for IT, der kan få glæde af de værdier og undervisningsmetoder, der anvendes i AspIT konceptet. AspIN er et etårigt forløb rettet mod unge med gennemgribende udviklingsforstyrrelser som for eksempel Aspergers Syndrom, ADHD, OCD
ger man skoleåret på moduler, som blandt andet skal hjælpe med at afklare kompetencer, muligheder og studie/erhvervsegnethed. »Succeskriteriet er, at de skal komme i gang med noget i det ordinære system«, forklarer Anders H. Madsen. »Der er ikke nogle af dem vi har afsluttet, der ikke kommer ud. De skal have en ide om, hvad de gerne vil, og vi bruger lang tid på at afklare dem omkring deres fremtidsdrømme«. Af Christina Qvistgaard
Gennem fagundervisning, personlig udvikling og praktik og med udgangspunkt i den enkelte elevs kompetencer og interesser skal AspIN afklare de unge til et liv med mening og livskvalitet. Målet er at eleverne efter det 1-årige forløb kommer i gang med uddannelse eller arbejde i det ordinære system. Det er derfor også vigtigt, at ansøgerne ved, hvad AspIN står for, inden de kaster sig ud i uddannelsen. »Vores brugere er ikke nødvendigvis kun Aspergere. Vi har unge med alle mulige diagnoser som ADHD eller OCD. Det vigtigste er, at de er studieegnede«, fortæller pædagogisk konsulent Anders H. Madsen. »Mange af dem kan bare ikke klare at sidde i en klasse med 30 elever«. For at sikre sig, at uddannelse og elev passer sammen, skal ansøgere igennem et informationsmøde og en visitationssamtale inden optagelse. Når man så er optaget bru-
www.tryefterskole.dk
STARTSKUDDET ST TARTS A SKUDDET Den n unge i centrum centrum
Specialefterskoler i Nordjylland – for elever med særlige læringsforudsætninger. Efterskolerne er et tilbud til unge, der er mellem 14 og 18 år, og går i specialklasse eller modtager specialundervisning. Vi mener, at man lærer bedst, når man både trives godt, men også udfordres. Vi vil gerne, at du skal lære mest muligt i skolefagene, men også lære om dig selv, om at få og beholde gode venner, om ansvar, om samarbejde og om at deltage i samfundet udenfor efterskolen. Vi vil gerne, at du bliver bedre til at lære, til at begejstres, til at kunne, til at turde. Ja, til at leve livet!
Er du ung med særlige særlige behov be ehov er STARTSKUDDET STA ARTSKUDDET e ett tr trygt rygt og sikk sikkert ert ssted ted ffor or dig
Det meste af din undervisning vil foregå på et værksted. Men der er også mere traditionel undervisning i dansk og matematik og andre skolefag. Fenskær er en praktisk prøvefri efterskole, mulighed for at afslutte med 3U, som er et efterskole år med fokus på botræning og på voksenlivet i arbejde og fritid. Tolne er en praktisk prøvefri efterskole, mulighed for botræning.
ͻͻ sŝ ŚĂƌ ĞŶ ƌŚǀĞƌǀƐƐŬŽůĞ ŵĞĚ ŵĂŶŐĞ sŝ ŚĂƌ ĞŶ ƌŚǀĞƌǀƐƐŬŽůĞ ŵĞĚ ŵĂŶŐĞ ǀčƌŬƐƚĞĚĞƌ ŽŐ ĚƵ ŬĂŶ ŬŽŵŵĞ ŝ ƉƌĂŬƟŬ ǀčƌŬƐƚĞĚĞƌ ŽŐ ĚƵ ŬĂŶ ŬŽŵŵĞ ŝ Ɖƌ Ž ĂŬƟŬ ͻͻ sŝ ŚĂƌ ĞŶ ĂŐƐŬŽůĞ͕ ŚǀŝƐ ĚƵ ǀŝů ďůŝǀĞ sŝ ŚĂƌ ĞŶ ĂŐƐŬŽůĞ͕ ŚǀŝƐ ĚƵ ǀŝů ďůŝǀĞ ďĞĚƌĞ Ɵů ĚĂŶƐŬ͕ ĞŶŐĞůƐŬ ŽŐ ŵĂƚĞŵĂƟŬ ďĞĚƌĞ Ɵů ĚĂŶƐŬ͕ ĞŶŐĞůƐŬ ŽŐ ŵĂƚĞŵĂƟŬ ͻͻ sŝ ŚĂƌ ƚƌĂŶƐƉŽƌƚ Ɵů ŽŐ ĨƌĂ ƐŬŽůĞŶ sŝ ŚĂƌ ƚƌĂŶƐƉŽƌƚ Ɵů ŽŐ Ĩƌ sŝ ŚĂƌ ƚƌ ĂŶƐƉŽƌƚ Ɵů ŽŐ ĨƌĂ ƐŬ Ă ƐŬŽůĞŶ ͻͻ sŝ ŚĂƌ ŐŽĚĞ ďŽƟůďƵĚ͕ ĨƌŝƟĚƐĂŬƟǀŝƚĞƚĞƌ͕ sŝ ŚĂƌ ŐŽĚĞ ďŽƟůďƵĚ͕ ĨƌŝƟĚƐĂŬƟǀŝƚĞƚĞƌƌ͕ ͕ ŬůƵď ŽŐ ĨĞƌŝĞƌĞũƐĞƌ ŬůƵď ŽŐ ĨĞƌŝĞƌĞũƐĞƌ ͻͻ Ƶ ĨĊƌ ĞŶ ƵĚĚĂŶŶĞůƐĞ͕ Ĩ͘ĞŬƐ͘ ^dh ĞůůĞƌ Ƶ ĨĊƌ ĞŶ ƵĚĚĂŶŶĞůƐĞ͕ Ĩ͘ĞŬ ͘ Ɛ͘ ^dh ĞůůĞƌ
͞,ĊŶĚŚŽůĚƚ ͞,ĊŶĚŚŽůĚƚ͟ ƵŶŐĚŽŵƐƵĚĚĂŶŶĞůƐĞ ͟ ƵŶŐĚŽŵƐƵĚĚĂŶŶĞůƐĞ ͻͻ Ƶ ĨĊƌ Ěŝƚ ĞŐĞƚ ƐŬĞŵĂ ĞŌĞƌ ĚŝŶĞ ƆŶƐŬĞƌͬŵĊů Ƶ ĨĊƌ Ěŝƚ ĞŐĞƚ ƐŬĞŵĂ ĞŌĞƌ ĚŝŶĞ ƆŶƐŬĞƌͬŵĊů ͻͻ Ƶ ĨĊƌ ŚũčůƉ Ɵů ĚĞƚ͕ ƐŽŵ ŬĂŶ ǀčƌĞ Ƶ ĨĊƌ ŚũčůƉ Ɵ Ɵů ĚĞƚ͕ ƐŽŵ ŬĂŶ ǀčƌĞ ƐƐǀčƌƚ ĨŽƌ ĚŝŐ ǀčƌƚ ĨŽƌ ĚŝŐ ͻͻ Ƶ ĨĊƌ ŬŽŵƉĞƚĞŶĐĞďĞǀŝƐĞƌ ƉĊ Ăůƚ ĚĞƚ͕ Ƶ ĨĊƌ Ŭ Ƶ Ĩ Ċƌ ŬŽŵƉĞĞƚĞŶĐĞďĞǀŝƐĞƌ ƉĊ Ăůƚ ĚĞ ǀŝƐĞƌ ƉĊ Ăůƚ ĚĞƚ͕ ƚ͕ ĚƵ ůčƌ ĚƵ ůčƌĞƌ Ğƌ ͻͻ Ƶ ĨĊƌ ŚũčůƉ Ɵů Ăƚ ŬŽŵŵĞ ǀŝĚĞƌĞ ŝ ũŽď Ƶ ĨĊƌ ŚũčůƉ Ɵ Ɵů Ăƚ ŬŽŵŵĞ ǀŝĚĞƌĞ ŝ ũŽď ĞůůĞƌ ƵĚĚĂŶŶĞ ĞůůĞƌ ƵĚĚĂŶŶĞůƐĞ ĞůƐĞ
Try er en praktisk efterskole med mulighed for at tage afgangsprøve i dansk, matematik og hjemkundskab.
SSTARTSKUDDET TA ARTSKUDDET er en e helhedsløsning helhedsløsning,, h hvor vor du ikk ikke e bliv bliver er opgiv opgivet et og bortvis bortvistt ^ƚĂƌƚƐŬƵĚĚĞƚ ͻ 'ů͘ WƌčƐƚƆǀĞũ ϮϮ ͻ ϰϳϯϱ DĞƌŶ ͻ ǁǁǁ͘ƐƚĂƌƚƐŬƵĚĚĞƚ͘ĚŬ ^ƚ ĂƌƚƐŬƵĚĚĞƚ ͻ 'ů͘ WƌčƐƚƆǀĞũ ϮϮ ͻ ϰϳϯϱ DĞƌŶ ͻ ǁǁǁ͘ƐƚĂƌƚƐŬ Ă ƵĚĚĞƚ͘ĚŬ ŵĂŝůΛƐƚĂƌƚƐŬƵĚĚĞƚ͘ĚŬ ͻ dĞůĞĨŽŶ͗ ϱϱ ϵϯ Ϭϯ Ϭϱ ŵĂŝůΛƐƚĂƌƚƐŬƵĚĚĞƚ͘ĚŬ ͻ dĞĞůĞĨŽŶ͗ ϱϱ ϵϯ Ϭϯ Ϭϱ
8
november 2012
ua.dk
De drømmer om at arbejde Hos Specialisterne i Ballerup er man i opstartsfasen af en ny uddannelse, som i sidste ende skal gøre STU eleverne til certificerede IT support assistenter. Og dermed give de unge en adgangsbillet til det arbejdsmarked mange af dem drømmer om Baggrunden for den nye ambitiøse uddannelse er et praktiksamarbejde mellem Rederiet Norden og Specialisterne, hvis elever er normalt begavede unge med autismespektrumsforstyrrelser. Skoleleder Frank Paulsen fortæller: »En dag siger IT chefen til mig, at de gerne ville hjælpe deres praktikant videre i systemet og sidenhen ansætte ham. Men den pågældende elev havde kun formel uddannelse til 6. klasse – og det ville kræve alt for meget at få ham optaget på teknisk skole«. Skolegang eller ej, så var den pågældende praktikant en af de bedste virksomheden havde haft. Han udførte sine opgaver med Det største iver og var dygtig til r det han skulle. Mange trækplaster fo af hans arbejdsopgade unge har ver omfattede de ting r været, at vi gø supporten ikke selv rhavde tid til eller mudet her i sama lighed for at udføre. bejde med »Vi fandt ud af, at de erhvervslivet. ting han var god til og som ville kunne udfylde Tanken om, at et fleksjob var omkring kan være den t e d 30-40 procent af det, fremtidige man lærer på teknisk iver skole«, forklarer Frank arbejdsgiver g Paulsen. »Og så fik vi noget ekstra ideen til at lave vores egen uddannelse«.
VORDINGBORGSKOLEN: NYE VENNER, SAMVÆR...
Hvor langt vil du nå?
Vores 3 hovedfag er: Kost, praktiske fag og idræt Vi har flg. linier: 10.klasse, ”Parat til erhvervsuddannelse”, Mad til mennesker, Sosu, ”Ung og på vej” og STU i særskilte huse. Alle linier kommer på studietur til udlandet. Der er plads til 70 kost elever og 10 dagelever. Læs mere om os og de enkelte linier på www.vordingborgskolen.dk
Vi har skole og værksteder der tilgodeser dine behov og evner... DET GRØNNE OMRÅDE AUTOVÆRKSTED HÅNDVÆRKERHOLD KØKKEN / KANTINE MEDIEVÆRKSTED / IT KREATIV VÆRKSTED SMEDIE / MONTAGE SERVICEHOLD SNEDKERI
Læs mere på:
OUSTRUPLUND.DK O U S T R U P V E J 1 4 . 8 6 2 0 K J E L L E R U P . T L F. 7 8 4 7 9 2 0 0
november 2012
9
Foto: Mic ha
el Friman
n
ua.dk
Forarbejde At starte en helt ny uddannelse op er selvfølgelig nemmere sagt end gjort. Der blev søgt fondsmidler og Det Pædagogiske Universitet blev kontaktet for at være med til at lave en formel beskrivelse. Arbejdet med den nye uddannelse har været i fuld gang siden januar. Tiden har også været udfyldt af møder med virksomheder inden for IT branchen, hvor man har undersøgt kravene for ansættelse. »Det ord vi har hørt oftest er certificering«, fastslår Frank Paulsen. »De skal have et certifikat. De skal kunne Microsoft og noget ITEL, som er et support værktøjssprog – og så skal de uddannes i Cisco. Det er vi så i gang med nu«.
Så eleverne på Specialisternes STU er i fuld gang med grundlæggende IT undervisning og praktik, og når de så er klare til certificering inviterer man en ekstern underviser. »Men,« understreger Frank Paulsen, »det vil ikke være alle unge, der kan bestå de krævende tests, så der vil fortsat være mulighed for at få et kompetencebevis i STU regi. Eleverne selv er glade for den nye uddannelse og de muligheder, den kan bringe med sig.« »Vi har talt meget med dem«, fortæller Frank Paulsen. »Og de synes, det er sjovt at være med i den her opstarts- og udviklingsfase. Det største trækplaster for de unge har været, at vi gør det her i samarbejde med erhvervslivet. Tanken om, at det kan være fremtidige arbejdsgivere giver noget ekstra. Mange af dem har en drøm om at arbejde med IT support«.
Udvikling I det hele taget mener Frank Paulsen, at muligheden for at give de unge en reel uddannelse er vigtig for fremtiden. »Det er vigtigt, at vi får lov til at give de unge den uddannelse. STU skal ikke bare være et sted for folk, der sidenhen skal arbejde i et beskyttet værksted. Flere og flere siger, at vi skal gå den her vej for mange af de unge KAN udvikle sig«, understreger han. Af Christina Qvistgaard
Du er altid velkommen til at ringe og tage en uforpligtende snak med Pia på tlf. 50557181 alle hverdage i tidsrummet 8.30 - 9.00.
10
november 2012
ua.dk
november 2012
ua.dk
11
Indtryk fra
UD I FREMTIDEN
2012
Uddannelsesmessen for unge med særlige behov Ud i Fremtiden blev for fjerde år afholdt i Roskilde og for første gang i Kolding og Silkeborg. Med et samlet besøgstal på mere end 5400 var messerne en stor succes, hvor der blev hentet inspiration, udvekslet erfaringer og netværket til glæde for både udstillere og besøgende
Kildebjerget er en specialskole og botilbud for unge over og under 18 år med særlige behov. Vi er beliggende i Stouby tæt ved Vejle i naturskønne omgivelser. Målgruppen er unge sentudviklede fra 14 år og opefter. Der kan være tale om unge indenfor udviklingshæmning og evt. med forskellige tilllægshandicap, f.eks. autisme, asperger, autismelignende, tilknytningsforstyrrede og senhjerneskadede. VI TILBYDER: Specialskole fra 6. klasse. Der er tale om differentieret specialundervisning i gode og trygge rammer i et professionelt miljø. Her tilbydes folkeskolens fagrække og evt. afgangsprøve i flere fag. Særlige Tilrettelagt Ungdomsuddannelse (STU) for unge over og under 18 år. Erhvervstræning/-praktik; Køkken/husholdning, Kulturteknikker(Læse, skrive, regne mv.); `klar dig selv`; værksteder. Botilbud for unge både over og under 18 år med mulighed for weekendaflastning. Der gives specialpædagogisk støtte og botræning, målet er at kunne bo selv. Nyt! Jobtræning/arbejdsprøvning i større virksomheder. Vi samarbejder p.t. med Dansk Supermarked, hvor den unges fremtidsmuligheder for at varetage et evt. job/skåne-/flexjob afdækkes og trænes.
Kildebjerget Kostskole og Ungdomsuddannelsescenter Sanatorievej 1 · 7140 Stouby Tlf.: 78 47 97 00
Ungdomshøjskolen Søndbjerggård
En oplevelse for livet Skolen er et tilbud til skrøbelige eller kontaktsvage unge, der har eller har haft særlige psykiske vanskeligheder, samt unge der er gået i stå i skole / uddannelsessystemet, eller på anden måde har svært ved at håndtere tilværelsen. Vi modtager unge fra 16-25 år med forskellige psykiatriske diagnoser, f.eks. – Autisme Spektrum Forstyrrelser – OCD – Personlighedsforstyrrelser – GUA – ADHD – Og mange andre diagnoser Skolen ligger i Søndbjerg i et naturskønt område på Thyholm tæt ved Limfjorden. Elever modtages gennem hele året for min. 10 mdr. Søndbjerggård er oprettet udfra Grundtvigs tanker om at oplive og oplyse. Vi kan tilbyde et højskole-
ophold hvor man får masser af udfordringer, succeser og fælles oplevelser. Vi kan også tilbyde et STU forløb hvor man bliver klar til et så selvstændigt voksenliv som muligt – udfra de samme værdier som højskolen er bygget på. Vores pædagogik er anerkendende og ressourcefokuserende og vi ser de unge mennesker som elever – ikke patienter eller klienter. Vi fylder vores dage med friluftsliv, gåture, kreativ, emnearbejde, rollespil, madlavning, svømning, undervisning, skiture, studieture, fællesmøder, keramik og masser af andre spændende ting. Kontaktoplysninger: Ungdomshøjskolen Søndbjerggård Aggerholmsvej 19, 7790 Thyholm Telefon: 9787 5011 www.soendbjerggaard.dk sbg@kontor.dk
november 2012
ua.dk
11
MTIDEN
ov Ud i Fremtiden blev for fjerde år afholdt i org. Med et samlet besøgstal på mere end v hentet inspiration, udvekslet erfaringer og øgende
Ungdomshøjskolen Søndbjerggård
En oplevelse for livet Skolen er et tilbud til skrøbelige eller kontaktsvage unge, der har eller har haft særlige psykiske vanskeligheder, samt unge der er gået i stå i skole / uddannelsessystemet, eller på anden måde har svært ved at håndtere tilværelsen. Vi modtager unge fra 16-25 år med forskellige psykiatriske diagnoser, f.eks. – Autisme Spektrum Forstyrrelser – OCD – Personlighedsforstyrrelser – GUA – ADHD – Og mange andre diagnoser Skolen ligger i Søndbjerg i et naturskønt område på Thyholm tæt ved Limfjorden. Elever modtages gennem hele året for min. 10 mdr. Søndbjerggård er oprettet udfra Grundtvigs tanker om at oplive og oplyse. Vi kan tilbyde et højskole-
ophold hvor man får masser af udfordringer, succeser og fælles oplevelser. Vi kan også tilbyde et STU forløb hvor man bliver klar til et så selvstændigt voksenliv som muligt – udfra de samme værdier som højskolen er bygget på. Vores pædagogik er anerkendende og ressourcefokuserende og vi ser de unge mennesker som elever – ikke patienter eller klienter. Vi fylder vores dage med friluftsliv, gåture, kreativ, emnearbejde, rollespil, madlavning, svømning, undervisning, skiture, studieture, fællesmøder, keramik og masser af andre spændende ting. Kontaktoplysninger: Ungdomshøjskolen Søndbjerggård Aggerholmsvej 19, 7790 Thyholm Telefon: 9787 5011 www.soendbjerggaard.dk sbg@kontor.dk
12
november 2012
ua.dk
Et nyt STU tilbud er åbnet som en del af den gamle institution og rådgivningscenter Solbakken i Odder. Målgruppen er unge med fysiske funktionsnedsættelser og kognitive problemer. Og netop den målgruppe har behov for et særskilt tilbud, fortæller socialpædagog Rita Emborg
Det er nemt kun AT FOKUSERE på det fysiske handicap
»Vi har oplevet, at mange unge mennesker kommer i klemme, fordi de bliver henvist til skoler for udviklingshæmmede – men vores unge er ikke udviklingshæmmede«, forklarer Rita Emborg. »Vi ser også de unge, der starter på almindelige ungdomsuddannelser, hvor det ikke fungerer, fordi man kun tager hensyn til deres fysiske handicap, men ikke ser deres kognitive vanskeligheder«. Solbakkens Rådgivningscenter yder specialrådgivning til børn, unge og voksne, der har lidelser så som cerebral parese, rygmarvsbrok eller Apert Syndrom. Og det var da også gennem Rådgivningscenteret, at man først mærkede behovet for en ungdomsuddannelse til den gruppe. »STUen kommer sig af, at vi har mærket behovet gennem de folk vi har haft i rådgivning«, fortæller Rita Emborg. Derudover har vi også bosteder, hvor rigtig mange af de unge har skullet ud og have uddannelse«.
Stort behov for kendskab
Der er stort behov både for uddannelsen, men også for intensiv rådgivning og muligvis neurologiske tests inden de unge kan starte på STU. Samtidig er der et stort behov for at få udbredt kendskabet til de lidelser, der ligger inden for
dette område, fastslår Rita Emborg. »Mange kommuner har svært ved at forstå det her problem og vil meget gerne sende de unge på skoler for udviklingshæmmede. Men det er helt forkert og ville svare til at man sendte et fritidshjemsbarn i børnehave«, siger hun. Det er ikke alle unge med disse fysiske handicaps, der også lider af kognitive vanskeligheder – og derfor er det vigtigt at få klarlagt, om der er behov for særlige hensyn. »Jeg synes, det er vigtigt, at man henvender sig. Vi kan fx lave undersøgelser på de unge og finde ud af, om de har netop de her problemer«, forklarer Rita Emborg. »Man skal ikke glemme, at mange af de fysisk handicappede er helt normale og tager en normal uddannelse. Så man skal finde ud af, hvorfor
ens barn ikke fungerer, for problemerne kan jo bare skyldes pubertet«.
Kognitive vanskeligheder
t, Vi har opleve e at mange ung kommer i i klemme, ford ist de bliver henv til skoler for udviklingsen hæmmede, m vores unge er sikke udvikling hæmmede
Som forældre til et barn med disse fysiske handicaps er det vigtigt at tænke muligheden for at barnet også har kognitive vanskeligheder ind over. »Alt det lægelige kan man finde på nettet, men det pædagogiske og psykiske er ikke det man tænker på. Vi kører kurser for forældre og pårørende«, siger Rita Emborg. Man ved fx at folk med rygmarvsbrok ofte har kognitive problemer, så som forældre skal man være opmærksom«. På Solbakken STU tager man hensyn til de kognitive dysfunktioner og tilrettelægger en undervisningsplan derefter. Eleverne har 2 undervisningsdage om ugen, hvor der gennemgås en række forskellige temaer. De resterende 3 dage er individuelle, og kan blandt andet bruges i praktik eller på kurser uden for institutionen. Af Christina Qvistgaard
Spor 16 STU Spor 16 er en 3-årig særlig tilrettelagt ungdomsuddannelse for unge med særlige behov Målgrupppen er unge med ADHD, unge mødre med særlige behov for støtte til forældrerollen, unge med generelle indlæringsvanskeligheder, unge med forskellige psykiske vanskeligheder og unge som har oplevet svære svigt. Undervisningen planlægges individuelt ud fra den enkelte elevs behov og ønsker. Undervisningen veksler imellem særligt tilrettelagt undervisning, værkstedsfag, botræning og ture ud af huset. Individuelt planlagte praktikker udgør en væsentlig del af skolegangen, da vores mål er, at alle elever tilknyttes arbejdsmarkedet.
Få fat i os Spor 16 STU Læssøesgade 7, kld. 2200 København N 3539 0208 2962 3037 www.spor16.dk
Spor 16 tilbyder rådgivning og vejledning af socialrådgiver og psykolog. På spor 16 kan du arbejde med • Kreativt værksted • Træværksted • IT-værksted • København – din by, dine muligheder • Køkken • Idræt • Fitness • Friluftsliv • Almene skolefag (dansk, matematik, engelsk, orienterings- og samfundsfag) • Botræning
november 2012
ua.dk
13
Praktiske gøremål og inklusion gør unge uddannelsesparate En rapport dokumenterer, at et praktiskfagligt fokus spiller en afgørende rolle for at gøre unge uddannelsesparate og fremhæver Frie Fagskolers tilgang til læring som et positivt eksempel
Elever på Vordingborgskolen - en af de Frie Fagskoler. Arkivfoto
De tusindvis af unge, der lige nu risikerer ikke at gennemføre deres ungdomsuddannelse styrkes i et inkluderende undervisningsmiljø, der fokuserer på praktisk faglighed. Det konkluderer en rapport, der med udgangspunkt i sårbare unge har undersøgt, hvordan unge bliver uddannelsesparate.
En eksemplarisk pædagogisk tilgang Rapporten fremhæver Frie Fagskolers didaktiske og pædagogiske tilgang til eleverne som et eksempel på, hvordan man lykkes med at løfte gruppen af unge, der er i risiko for ikke at færdiggøre uddannelse over i relevant uddannelse og job. Frie Fagskoler har en bred elevsammensætning og et stort udvalg af tilbud. Fælles for alle Frie Fagskoler er, at undervisningen tager udgangspunkt i praktiske gøremål. Lena Kim Christensen, den ene af de to forfattere bag rapporten, forklarer: »Både traditionelle fag som dansk og matematik og praktiske fag er i Frie Fagskoler sat på en gøremåls-formel, så
eleverne også lærer matematik andre steder end foran tavlen. For eleven der har svært ved mål og massefylde i den boglige undervisning, bliver begreberne håndgribelige ved at bruge tommestok og decilitermål i praktiske opgaver. Det er bemærkelsesværdigt, at selv skoletrætte og opgivende unge genfinder lysten til læring via en sådan praktisk tilgang«.
VIND I SEJLENE fagligt
– personligt –
• • • •
Metal-værksted Træ-værksted Køkken-værksted Mode & Designværksted • Kunsthåndværk
for Blinde og Svagsynede
socialt
* Vi har købt Mou Hotel, så måske er det lige noget for dig, at prøve kræfter med at lave mad i et hotelkøkken, dække bord i en restaurant, rengøring og opredning af værelser, pedel og udeområder. Skolens særlige pædagogik er baseret på værkstedsundervisning med praktisk produktion af forskellige produkter. Undervisningen er tilrettelagt udfra neuro-pædagogiske principper. Formålet er, gennem et anderkendende, struktureret, dynamisk skolemiljø:
Aldersgruppe
Ifølge de to forfattere er den praktiske undervisningsform dog ikke meget værd uden de pædagogiske visioner. Det er netop Frie Fagskolers kombination af gøremålsundervisning og et pædagogisk inkluderende og rummeligt kostskolemiljø, der gavner rigtig mange praktisk interesserede unge – ikke mindst en stor del af de sårbare unge. De praktiske gøremål kombineret med lærernes pædagogiske tilgang er en oplagt mulighed for at binde eleverne sammen på tværs af sociale, faglige og pædagogiske skel, fortæller rapportens anden forfatter Lone Aggerholm Jensen og uddyber: »Frie Fagskoler betragter alle elever som ligeværdige uanset tyngden af deres udfordringer og tror på, at alle har noget at bidrage med. Ideen er, at de unge i samarbejde med andre typer af unge lærer at begå sig i sociale fællesskaber via handling i praksis. De samles om konkrete praktiske gøremål, hvilket giver dem troen på eget værd. Ingen føler sig med andre ord stigmatiseret«. Rapportens forfattere er overbeviste om, at folkeskolen kan tage ved lære af Frie Fagskolers praktiske tilgang til læring, så flere unge bliver uddannelsesparate. Men det kræver, at folkeskolen får øjnene op for det enorme potentiale for inklusion, der er i den praktiske faglighed
Instituttet
Antal elevpladser
• 3-årig ungdomsuddannelse • Almen specialundervisning • Bo- og botræning • NYT: Hoteldrift *
Et inkluderende og praksisnært miljø
53 16-25
Mulighed for at bo Kørestolstilgænglihed
Ja Nej
STU
Ja
EGU
Ja
at øge elevens selvtillid at forberede eleven til en voksentilværelse at eleven lærer et håndværk at eleven får et meningsfyldt livsindhold at eleven bliver i stand til at varetage et job eller beskyttet stilling at eleven lærer at håndtere daglige personlige og sociale udfordringer Udover værkstedsundervisningen undervises der i fagene: dansk, matematik, engelsk og idræt, samt valgfaget foto.
LILLE VILDMOSE PRODUKTIONSSKOLE Bizonvej 17, 9293 Kongerslev (Forstander: Susanne Talbot) Tlf: 98 33 17 99 · Mail: administration@kongprod.dk · www.kongprod.dk
BLIND ELLER SVAGSYNET? Tag din STU på IBOS tæt på København. - Faglighed, fællesskab, fremtid.
www.ibos.dk
14
november 2012
ua.dk
Alt går ikke ned ad bakke
Tal om det!
Dialog og åbenhed er de bedste midler til at bekæmpe tabuer og fordomme om psykisk sygdom. Det er budskabet fra Psykiatrifonden, som man kan opleve på skoler og messer rundt om i landet
Vi skal tale om psykisk sygdom. Selv om man i dag kan opleve stigende åbenhed om psykiske lidelser blandt børn og unge, findes der stadig mange fordomme. Den bedste måde at nedbryde de fordomme er information og dialog, fortæller psykolog Kristian Dalgas, som er en af medarbejderne på Psykiatrifondens Børne- og ungeprojekt. En vigtig del af projektet er fondens informationsbus. »Vores ide og formål er at være med til at nedbryde tabuer, for det hjælper, at man kan tale åbent om tingene«, forklarer Kristian Dalgas. »Vi kører rundt i hele landet med bussen og bliver fx booket af forskellige skoler til at komme og lave oplæg«. »Vi møder stadig en del fordomme, men det har alligevel rykket sig inden for de seneste år. Tabuerne bliver nedbrudt lige så stille bl.a. gennem tv-programmer«, siger Kristian Dalgas. Men dialog er stadig det vigtigste, understreger han. Jo mere man kan tale åbent med lærere, familie og venner om sine problemer, jo hurtigere kan man få be- eller afkræftet,
om der er tale om psykisk sygdom. »Der skal tales om det, fordi det hjælper«, fastslår Kristian Dalgas. »Elever der er i tvivl om de har psykiske problemer eller måske allerede har en diagnose skal vide, at de kan tale med nogen om det. Og de skal vide, at de ikke skal føle sig forkerte eller flove eller anderledes«.
Gennem undervisningsarbejdet med Informationsbussen møder holdet af medarbejdere mange unge, som aldrig har talt med nogen om deres vanskeligheder før. Men når først dialogen ruller og eleverne henvender sig kan medarbejderne sørge for at henvise dem til hjælp i lokalområdet. »Vi gør meget ud af i undervisningen at fortælle, hvem de kan tale med, og hvor de kan henvende sig. Det er rigtigt vigtigt, at det bliver opdaget tidligt, hvis der er tegn på psykisk sygdom – og det er lige så vigtigt at forstå, at psykisk sygdom ikke er ensbetydende med, at alt så går ned ad bakke«, forklarer Kristian Dalgas. »Man kan leve glimrende med en diagnose, især hvis man først lærer at kunne se styrken i den«. Kristian Dalgas opfordrer alle unge, der sidder alene og er usikre på om de måske er syge, til at komme i gang med at tale om det. Mange psykiske sygdomme kan overvindes, hvis de bliver opdaget i tide. Af Christina Qvistgaard
Velkommen til Sputnik STU og Sputnik uddannelserne Vi tilbyder særligt tilrettelagt ungdomsuddannelser, for unge der har forskellige udfordringer og forudsætninger, men alle har et ønske om uddannelse. Vi skaber læringsrum for udvikling af faglige, personlige og sociale kompetencer, hen imod øget ansvarlighed og selvstændighed og aktivt medborgerskab. Vi møder de studerende med en ligeværdig, anerkendende og kompetencefokuseret tilgang. Vi arbejder med integrerede forløb, hvor undervisning, behandling og socialpædagogik spiller sammen og understøtter hinanden. Sputnik STU har rødder i Sputniks dagbehandlingsskoler og er derfor en STU med en høj vægtning af relationens betydning og en tæt individuel pædagogisk indsats.
Sputnik STU Sortedam, Sortedamsdosseringen 5aK, 2200 København N – Primært for unge med ADHD, ADD, Angst, Spiseforstyrrelser, OCD, Posttraumatisk Stress , Generelle indlæringsvanskeligheder. Vi tilbyder Håndværkslinje, Køkken linje og afklarende linje.
Sputnik STU Hillerød, Sdr. Jernbanealle 3, 3400 Hillerød For mere information besøg vores hjemmeside
Primært for unge inden for autismespektret. Ligeledes unge med krydsdiagnoser såsom OCD, ADD, Tourettes Syndrom. Vi tilbyder Musiklinje, Almendannende linje, IT linje og Studieforberedende linje med mulighed for HF praktik.
www.SputnikSTU.dk
Sputnik STU Svanevej, Svanevej 14-16, 2400 København
Du er meget velkommen til at kontakte Carsten Gylling 28 60 26 69
Primært for unge inden for autismespektret. Ligeledes unge med krydsdiagnoser såsom OCD, ADD, Tourettes Syndrom. Vi tilbyder Almendannende linje, IT linje, Studieforberedende linje med mulighed for hf praktik og HF Inklusionslinje i samarbejde med KVUC og UU Kbh.
november 2012
ua.dk
SILVAN skruer 40 nye skånejob sammen
15
HR-chef Morten Elbro – her omgivet af Claus Bergmann Hansen og Anders Reitov fra Projekt KLAP – har store forventninger til samarbejdet mellem SILVAN og LEV. Han glæder sig til, at kædens 1500 medarbejdere får 40 nye kolleger.
HR-chef Morten Elbro glæder sig til at byde 40 udviklingshæmmede velkomne som nye medarbejdere i SILVAN Morten Elbro fik ikke bare stillet sin sult, da han i foråret 2011 gik på McDonald’s i Vejle for at spise en burger. Han fik også en aha-oplevelse, da han – henover sin Big Mac – iagttog de to medarbejdere med udviklingshæmning, der var i gang med at tørre borde af i restauranten. Som kunde gav det Morten Elbro ”en rar fornemmelse i maven” – og som HR-chef i SILVAN tænkte han, at ”hvis McDonald’s kan, så kan vi også”. Det er – i meget korte træk – historien bag det forløb, der førte til, at SILVAN netop har sagt ja til at blive en af Landsforeningen LEVs samarbejdspartnere i Projekt KLAP. 10. september skrev Morten Elbro under på aftalen, som betyder, at SILVAN nu er klar til at skrue 40 nye skånejob sammen og ansætte en udviklingshæmmet medarbejder i hver enkelt af kædens 40 butikker i Danmark. »Og vi glæder os voldsomt til at komme i gang, siger HRchefen og fremhæver, at SILVAN er en »værdibaseret virksomhed, der ønsker at afspejle hele samfundet«. »Det gælder også i vores ansættelser. Og vi føler det nærmest som en forpligtelse at indgå dette samarbejde og bidrage til, at udviklingshæmmede også får mulighed for at komme ud på ”det rigtige” arbejdsmarked, møde kolleger, passe et job og være med til firmafesterne«, siger Morten Elbro.
Alle vinder på aftalen SILVAN har allerede været med til at løfte den opgave, idet SILVAN i Gladsaxe ved København har haft fem udviklingshæmmede ansat i forretningen. Og varehuschef Lars Buch var fuld af lovord, da han på et møde fortalte alle SILVAN-cheferne om sine erfaringer og oplevelsen af medarbejderne med udviklingshæmning som ”unikke, punktlige, ansvarsfulde og stolte over at bære SILVAN-uniformen”. »Jeg er sikker på, at aftalen også er med til at løfte vores øvrige medarbejdere. Og jeg tror også, kunderne vil værdsætte det og lytte en ekstra gang, når de eksempelvis får at vide, at deres nyerhvervede trillebør er samlet af en udviklingshæmmet. Det er vist det, man i dag kalder en win-winsituation«, siger Morten Elbro. Foreløbig glæder han sig til at få alle de gode historier til at rulle – og til at komme i gang med at ansætte de 40 nye medarbejdere, hvor de første allerede er begyndt at snuse til SILVAN som praktikanter. Alle kommer nemlig i fire ugers praktik, hvor SILVAN og den enkelte praktikant kan lære hinanden at kende, før kontrakten om – og opgaverne i – et skånejob formuleres. De nye medarbejdere kan både komme til at arbejde på lageret og i butikken, ligesom nogle af dem også skal være
med til at vedligeholde arealerne uden for varehusene. De konkrete opgaver afhænger af den enkeltes færdigheder og evner. Tekst: Morten Bruun, foto: Jan Sommer
STU Nextjob Storkøbenhavn STU Nextjob er for dig, som er klar til at lære, hvordan man klarer sig på arbejdsmarkedet. Vores STU tilbyder dig personlig udvikling, faglig læring og arbejdsmarkedsrettet undervisning med praktik på det ordinære arbejdsmarked. Gennem en treårig uddannelse, skræddersyet til dig, giver vi dig en lang række færdigheder, som du kan bruge både på arbejdsmarkedet og privat. Vi tager hvert år på studierejse til et sted i Europa.
Med klassekammerater og fritidsklub med både netcafé, motionsrum og mulighed for at hygge, spille spil, male, læse bøger og meget mere er, der også tid til at få masser af nye venner og hygge med personalet. Vi glæder os til at høre fra dig!
Tlf.: 45 28 05 26 nextjob@nextjob.dk www.nextjob.dk Nextjob :: Sandtoften 3-7 :: 2830 Gentofte
16
november 2012
ua.dk
Det handler om at finde en vej – og være realistisk omkring den Et forløb på en produktionsskole kan være lige netop det redskab, der gør usikre unge afklarede omkring deres fremtid. Det mener vejleder på Kolding Produktionsskole Ejgil Andresen
Med ADHD på uddannelse – Hvordan kan det lykkes?
Viden om ADHD og særlige redskaber hos dig som professionel kan være afgørende for, om samarbejde, kommunika on og undervisning af en ung med ADHD vil lykkes og dermed for, om den unge kan gennemføre sin uddannelse. Mange unge med ADHD har, trods normal begavelse, et problema sk skoleforløb bag sig. Disse unge har derfor behov for mo va on og særlig stø e for at kunne gennemføre en ungdomsuddannelse. Tager jeres uddannelses lbud højde for det? ADHD-foreningen kan hjælpe jer på vej med viden og redskaber. Lad os hjælpe med at arrangere en temadag eller et kursus om ADHD. Vi kan skræddersy et forløb l jeres virkelighed, og vi kommer gerne ud l jer på arbejdspladsen.
Ring l os på 70 21 50 55 eller send en mail med jeres ønsker og behov l info@adhd.dk
»Eleverne får et 1-årigt forbranche – og så er der dem, løb – enkelte har mulighed der har svært ved det bogfor at forlænge, men udlige og som ville få svært gangspunktet er et år«, ved at tage en uddannelse forklarer Ejgil Andresen. på en erhvervsskole«, for»I løbet af det år skal der tæller Ejgil Andresen. »Og ske en afklaring, og det kan så har vi dem, der egentlig både være gennem vores bare skal være mere stabile, værksteder eller gennem de og det praktikker, vi lærer de har mulighed her«. for at sende For det dem ud i«. med at Kolding Provære udJeg ville gerne duktionsskole dannelt a t have noge rummer elever sesparat med diagnoser, handler lave, mens jeg r e g de skoletrætte og ikke kun Je r. te n ve dem, der bare om at t re la meget afk ikke ved hvad de sikave være skal. Fælles for ker på på, at jeg vil h . dem alle er, at de hvilken en uddannelse på produktionsuddanre a b e Jeg vil ikk skolen får mulignelsesheden for at vej, gå derhjemme afprøve deres inman vil teresser og kompegå. Det handler tencer i en tryg atmosfære. også om de simple ting, som »Vores elever er måske at kunne komme ud af sennogle, der ikke har fundet gen om morgenen, forklarer deres retning endnu, deres vejlederen.
»Hos os kan man finde sin retning ved at afprøve tilbuddene i de forskellige værksteder. Det handler om at finde en vej – og være realistisk omkring den vej«, understreger Ejgil Andresen.
»Jeg vil ikke bare gå derhjemme« En af Kolding Produktionsskoles elever er 22-årige Barbara Nyakiri. I modsætning til mange af sine kammerater ved hun godt, hvad hun vil – og har ikke de store problemer med at komme ud af døren. For hende er produktionsskoleforløbet et middel til at holde sig i gang. »Jeg havde søgt ind på SOSU og kom på venteliste«, fortæller Barbara. »Og så startede jeg her – for jeg ville gerne have noget at lave, mens jeg venter. Hvis jeg ikke holder mig i gang, bliver det rigtig svært«. »Jeg er meget afklaret
Den Selvejende Institution Andromeda SKONNERTEN JYLLAND Har du lyst og mod til at prøve kræfter med et liv på havet, så kan vi tilbyde netop dig en enestående chance for en række spændende oplevelser sammen med en særlig tilrettelagt ungdomsuddannelse STU, som bliver tilrettelagt helt individuelt og efter dine egne ønsker. Under uddannelsen lærer du at klare dig selv, samtidig med at du også lærer at være en del af et team og have forståelse for andre Du kan også vælge vores Erhvervsfaglige Grunduddannelse (EGU), som tager to år, hvorefter du kan tage hyre på en fiskekutter som fisker eller gå videre på søfartsskole og blive rigtig sømand i handelsflåden. Disse uddannelser tilbydes i forbindelse med døgnanbringelse, hvor bor på Skonnerten Jylland. På skibet bor man i store flotte enkeltmands kahytter. Læs mere på hjemmesiden www.Andromeda.dk eller kontakt Skipper Niels Kristensen, tlf. 29 490 200 Adresse: Skyumvej 76, 7752 Snedsted.
november 2012
ua.dk
på, at jeg vil have en uddannelse. Jeg vil ikke bare gå derhjemme«, fastslår hun. Og selv om Barbara er rimelig sikker på, hvad fremtiden skal bringe, nyder hun det sociale og muligheden for at prøve nye ting – og dermed øge sine kompetencer. »Jeg er på køkkenlinjen, og det kan jeg godt lide.
Der sker noget, og der er en god stemning. Vi har et rigtig godt sammenhold«. Af Christina Qvistgaard
17
PRODUKTIONSSKOLE Produktionsskolen er et praktisk uddannelsestilbud, baseret på praktisk arbejde og undervisning i værksteder. Her kan du prøve at arbejde indenfor forskellige fagområder. Mens du arbejder, kan du tænke over, hvad du skal uddanne dig til eller arbejde med. Og du har altid kammerater og en voksen vejleder at tale med. Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU) skal godkende, at du opfylder visse betingelser for at kunne blive optaget på en produktionsskole. Du kan rette henvendelse direkte til UU-Centret i din kommune, eller kontakte en produktionsskole som så kan hjælpe dig med at få en aftale med UU-Centret. Kilde: produktionsskoler.dk
DEN SÆRLIGT TILRETTELAGTE UNGDOMSUDDANNELSE Overvejer du, om STU er noget for dig?
BRUGER - HJÆLPER FORMIDL FORMIDLINGEN LINGEN KAN HJÆLPE DIG P PÅ Å VEJ VI KAN BLANDT ANDET t Rådgive dig og din famil ie om at finde den STU, der passer ti t familie tilil netop dig og dine behov t Tilbyde t igen Tilbyde ledsagelse, så du u kan komme trygt i skole og hjem ig gen t Levere (mentorer), tilrette Levere støttepersoner (m mentorer), der kan hjælpe dig tilr ette på uddannelsen mere www.formidlingen.dk Du og din familie kan læse mer re om BHF og STU på www .formidlingen.dk eller ved at kontakte os på tlf. 3634 7900. København
Århus
Tlf. 3634 7900
Tlf. 7026 2709
bhf@formidlingen.dk bh hf@formidlingen.dk www.formidlingen.dk w www .formidlingen.dk
18
november 2012
ua.dk
ROBOTTER HITTER – hos STU elever Pü Glostrup Produktionshøjskole har man haft stort held med at bruge Lego robotter i undervisningen. Eleverne er vilde med det, og rent fagligt udnytter man robotterne som et forstadie til at lÌre decideret programmering Robotterne er bygget med Lego Mindstorms. Det er et system med elektroniske byggeklodser, hvor man kan lÌre programmering kombineret med, at man bygger noget – typisk robotter. Og sü programmerer man den til at udføre nogle simple opgaver, forklarer specialunderviser Jesper Callesen. Rent fagligt fungerer projektet som en mulighed for at introducere programmering, men Mindstorms har ogsü vist sig som et godt redskab til at afklare elevernes evner og udbygge andre kompetencer end det rent it-mÌssige. Vi kan bruge Mindstorms til at lÌre dem det grundlÌggende i programmering, fortÌller faglÌrer Georg Strøm, Men det fungerer ogsü som en mulighed for at afprøve elevernes fÌrdigheder. De skal kunne følge en anvisning og kunne lave et program. Og det giver anledning til at lÌre lidt om tülmodighed og evnen til at finde fejl, nür noget ikke virker. Man smider jo ikke bare robotten vÌk, nür den ikke fungerer.
KrummebĂŚkgaard K ET TERAPEUTISK FORLĂ˜B I FORBINDELSE MED:
Diagnoserne AD)% t AD% t 0$% t T063&T5& t ASP&3(&3 . F
Spiseforstyrrelser K3AFTIG 07&3VŠ(5 t /&3VĂ˜S SPIS&VŠ3*/( . .
Angst Seksuelle overgreb
Udgangspunktet er holistisk, og indeholder indeholder faste kognitive samtaler, samtaler, som understøttes i süvel bodel som m pü vÌrkstederne/undervisningen. Forløbene tilrettelÌgges i tÌt sama samarbejde arbejde med distriktspsykiatrien. Du er altid velkommen til at ringe ringge og tage en uforpligtende snak med Pia pü tlf. 50557181 alle hverdage hverddage i tidsrummet 8.30 - 9.00.
Dansende robotter Efterhünden som eleverne bliver bedre til programmering, opdager de andre sidegevinster ved robotterne. Nür det basale er pü plads, für eleverne nemlig lov til selv at eksperimentere. Og det har givet anledning til dansende robotter – og robotter der kan styres med smart phones. Eleverne er vilde med det, siger Georg Strøm. IsÌr nür de kan fü lov til at udnytte dem til at lave noget sjovt og kreativt. De overvinder nogle barrierer, nür de ser, at de kan lave noget selv. En af de elever, som har brugt robotprojektet meget er 17-ürige Joseph Byssing Lafi, som fx holder meget af at snige robotterne ind pü de andre elever ved hjÌlp af telefonen. Det er fedt at køre rundt med dem og sjovt, nür man kan overraske nogen og gøre dem lidt skrÌmte, fastslür han. Men selvom Joseph har vÌret glad for robotterne, regner han ikke med at hans fremtid ligger i programmering. Han er blevet bidt af IT support. En interesse han har kunnet forfølge pü Glostrup Produktionshøjskole, hvor han i første omgang har vÌret i praktik pü skolens eget PC vÌrksted. Senere bliver der forhübentlig mulighed for praktik udenfor skolen.
november 2012
ua.dk
Udvidelse STU på Glostrup Produktionshøjskole startede som et IT og Kommunikationstilbud, og skolen har siden udvidet STU tilbuddet. »Vi har lavet et nyt tiltag – et værkstedsbaseret STU«, forklarer Jesper Callesen. »Det giver dem, der finder ud af, at de ikke skal noget med IT en chance for at prøve sig selv af. For eksempel i køkkenværkstedet eller idræt«. Af Christina Qvistgaard
Uddannelsesbogen
Ungdomsuddannelser 2013
– for unge med særlige behov 2013
– med samtlige erhvervs- og gymnasiale uddannelser
AN NE LS ES BO GE
sbogen e s l e n n udda ge
N
– for un hov r li g e b e med sæ
Alle unge med særlige behov har retskrav på at få tilbudt en særlig tilrettelagt ungdomsuddannelse (STU). Men det kan være svært at finde rundt i lovgivningen og de mange forskellige tilbud. Det kan Uddannelsesbogen for unge med særlige behov hjælpe med. Bogen henvender sig til en bred målgruppe: Fagfolk (undervisere, pædagoger, sagsbehandlere m. v) samt pårørende til unge, som kan være inden for disse uddannelsers målgrupper.
201 3 Fo rla ge
Læs om: Uddannelsessteder, hjælpemidler, lov stof, økonomi, visitation m.m.
Ungdomsuddannelser 2013 – et opslagsværk for den professionelle vejleder og andre undervisere. Forældre og unge har også stor glæde af dette opslagsværk. Derfor kan bogen helt klart anbefales til at stå på skoleInkl. biblioteket. CD-rom Ungdomsuddannelser 2013 med bogens – er opdelt uddannelse for uddanindhold nelse med dybdegående gennemgang af arbejdsområde, adgangskrav, ansøgning, økonomi osv. for erhvervsuddannelserne. Bagerst i bogen findes et afsnit med gennemgang af de gymnasiale uddannelser og der findes et register over samtlige gymnasier, handelsgymnasier og HF kurser.
S t K SI A/
UNGDO UDDANNEL MS SER
–m e rh v e rv su e d sa m tl ig e g y m n a si a d a n n e ls e r o g le u d d a n n e ls e r – C D ro m v e d la g t
Ka rl- Åg e An dre ase n og Me tte For lag et We rne r Ra KS I A/ S sm uss en
Se mere og bestil bøgerne på: www.ua.dk
19
ua.dk
Udgiveradresseret maskinel magasinpost
42156
Siden 2008 har det privatejede firma Varda løst mange kommunale opgaver inden for bostøtte og med støttet og overvåget samvær samt sociale mentorordninger. Og i mange tilfælde bliver opgaverne løst på en mere fleksibel og billig måde, end hvis kommunerne selv skulle varetage opgaverne
Sociale muligheder siger han. »Vi står der – og vi kan løse problemerne, også selvom, det er midt om natten. På den måde er vi et godt supplement til de kommunale tilbud«. »Men vi går ikke ud og siger, at vi kan løse hvad som helst«, understreger Carsten Bach. »Problemerne kan være så store, at vi ikke kan håndtere dem«.
En fordel Når opgaven kan løses oplever mange af de berørte borgere det som en fordel, at Vardas personale ikke er kommunalt ansat, fortæller Carsten Bach. »Vi har forskellige samværsopgaver. Når for-
Når det gælder bostøtte og mentorordning udfylder Varda også en vigtig rolle. Nogle unge skal have hjælp til at få styr på økonomien, mens andre skal have hjælp til at komme op om morgenen og af sted til uddannelse eller dagtilbud. Men også fritidslivet er vigtigt for at give de unge så almindeligt et ungdomsliv som muligt. »Vi kan også hjælpe med det sociale fx bare sådan noget som at gå en tur i biografen eller ud og høre musik«, forklarer Carsten Bach. »De unge vi hjælper vil gerne et så normal liv som alle andre unge. Men mange af dem i bostøtte ville forsumpe fuldstændig uden den hjælp«.
B
»Kommuner kommer til os med en opgave, de ikke kan løse i eget regi«, fortæller visitator Carsten Bach. »I forhold til at kommunen skal ansætte eget personale for at løse en opgave, er det nemmere at sende opgaven ud til andre«. På Varda gør man meget ud af at sætte de fleksible løsninger i stand. På den måde skal en ung, der er anbragt i egen bolig ikke vente til mandag morgen, hvis hele verdenen falder sammen lørdag aften. Og det er en stor fordel, forklarer Carsten Bach, som selv har en baggrund i den kommunale verden. »Vi kan arbejde både aften og weekend, så vi er det fleksible tilbud som stiller op, når det virkelig gælder, så man er ikke overladt til sig selv«,
ældre til et anbragt barn fx skal ses med deres barn, skal der ofte være en repræsentant fra kommunen til stede, og der oplever vi tit, at forældrene er meget glade for, at det er os, der udfylder opgaven. I døgnanbragte sager har forældrene ofte en modstand mod kommunens personale«, siger han.
Returneres ved varig adresseændring
ET GODT SUPPLEMENT – til de kommunale tilbud
Forlaget KSI Fændediget 1 A, 2. 4600 Køge
november 2012
Af Christina Qvistgaard
Grennessminde Birkerød tilbyder en unik ungdomsuddannelse ...30 års erfaring med STU-målgruppen ...Glæde, udvikling og omsorg ...En vild udvikling i dit tempo Et STU forløb hos os er med til at give de bedste forudsætninger for en uddannelse med et individuelt perspektiv. Ved at tage VEHBOHTQVOLU J EFO VOHFT LWBMJmLBUJPOFS PH interesser, skabes der en naturlig og positiv læringslyst. Vores aktiviteter er mangfoldige og ændrer sig løbende, så de tilpasses den unges undervisningsplan og ønsker. Vores 2 kuratorer er tovholdere på den unges individuelle uddannelse hele vejen til målet. Uddannelsen evalueres løbende, så der sikres progression i hele uddannelsesforløbet. Vi tilbyder den studerende: · At tilrettelægge deres ungdomsuddannelse individuelt · Et stort netværk af praktiksteder sikrer et individuelt praktikforløb · Mange interne og eksterne kurser. bl.a. eksamenstræning og venskabskurser. · $W WDJH IRONHVNROHQV DIJDQJVSU¡YH L HW HOOHU ÁHUH IDJ · At udvikle styrker og færdigheder der muliggør et selvstændigt voksenliv Vi tilbyder vores samarbejdspartnere: · Solide individuelle undervisningsplaner og support til UU-vejlederne med faglig dokumentation, statusmøder og færdigheds- og kompetencebeskrivelser · Konkurrencedygtige priser og mulighed for akutte pladser
Vi tilbyder følgende: Sport og motion Kreative fag Bo-undervisning Undervisning i dansk, engelsk og matematik Undervisning i sociale medier Temaundervisning