Uddannelsesmagasinet for unge med sĂŚrlige behov
Messemagasin
V
Uddannelsesmagasinet for unge med særlige behov
elkommen til
Ud i fremtiden På siderne i dette magasin vil du finde eksempler på uddannelser. De forskellige skoler, organisationer og institutioner, der er repræsenteret her i magasinet, er kun et udsnit af de mange, der findes rundt omkring i landet. På messen Ud i Fremtiden vil endnu flere være repræsenteret, og hvis du forbereder dig godt og undersøger tilbuddene grundigt, vil du sikkert finde det, der passer netop til dig. Brug messen til at finde inspiration, og tal derefter med din vejleder om dine muligheder. Uddannelsesmagasinet for unge med særlige behov byder velkommen til Ud i Fremtiden i samarbejde med Ligeværd. Uddannelsesområdet for unge med særlige behov er presset – og det er vores håb, at vi med forenede kræfter kan gøre vores til at styrke det fantastiske arbejde, der bliver gjort på området. Alle unge har ret til og fortjener en uddannelse, der passer til dem, og det skal vi holde fast i. Vi glæder os alle til at se dig på messen og ønsker dig held og lykke fremover.
indhold Forbered dig til messen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3 STU er mere end en uddannelse . . . . . . . . . . . 4-5 Man har selv et ansvar . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 6-9 Kan du forhandle, så kan du få . . . . . . . . . . . . . . 10 Man skal blive til nogen – ikke bare til noget . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 12-13
Inklusion er ren og skær besparelse . . . . . . . . . 26 En på alle måder god oplevelse . . . . . . . . . . 28-29 Ude godt – hjemme bedst? . . . . . . . . . . . . . . . . . 30 I trygge rammer i Sorring . . . . . . . . . . . . . . . 32-33
Man må lette r.... og komme igang! . . . . . . . 14, 18
Servicemedhjælper i Karup Lufthavn . . . . . . . . .34
”Jeg har fået min frihed”” . . . . . . . . . . . . . . . 16-17
Man kan ikke blive bortvist . . . . . . . . . . . . . . 36-37
Udstillere, standoversigter og oplægsprogram . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 19-22
Fokus på det hele menneske . . . . . . . . . . . . . . . 38
Kunst skelner ikke mellem mennesker . . . . . . . 23
udgiver
Kim Ingwersen Forlaget KSI A/S Torvebyen 8, 1. tv. DK-4600 Køge Telefon: 56 27 64 44 www.udifremtiden.dk www.facebook.com/ udifremtiden
2
Nytækning og videreudvikling betyder overlevelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 24-25
Inklusion sker ikke ved at placere runde børn i firkantede huller . . . . . . . . . . . . . . 40
Redaktion
Ansvarshavende redaktør: Christina Qvistgaard Telefon: 56 27 64 44 christina@ua.dk
Annoncer
Telefon: 56 27 64 44 Email: heidi@ua.dk
Oplag 4.000 eks.
Layout Jan Haste
Tryk TrykNet
Uddannelsesmagasinet for unge med særlige behov
Forbered dig!
For at få det optimale ud af et messebesøg er det vigtigt at forberede sig grundigt. Her er nogle ideer til, hvordan du kan forberede dig ved at stille dig selv spørgsmål. vad betyder ordet ”messe”? H Oprindeligt var der tale om en kirkemesse, hvor man i middelalderen holdt et stort marked i tilknytning til en gudstjeneste, altså et sted, hvor man kunne købe varer. På messen ”Ud i fremtiden” kan du ikke købe en uddannelse, men præsenteres for rigtig mange uddannelsesmuligheder efter grundskolen.
1. Hvad vil du gerne have ud af at besøge messen? 2. Produktionsskole Hvad er en produktionsskole? Hvilke produktionsskoler ligger i din hjemkommune eller i dit nærområde? Hvilke tilbud har de? Skriv 5 spørgsmål, du gerne vil have svar på ved at besøge en produktionsskolestand.
3. Efterskole Det kan lyde spændende at komme på efterskole, men hvilke krav stiller det til dig? Hvad vil du gerne lære på en efterskole? Hvorfor tror du, mange unge gerne vil på efterskole? Skriv 5 spørgsmål, du gerne vil have svar på ved at besøge stande for efterskoler.
4. Erhvervsuddannelser Hvor mange indgange er der til erhvervsuddannelserne? Skriv alle de indgange, du kan komme i tanke om. Hvilke erhvervsuddannelser kender du? Hvilke indgange hører de til? Hvilke erhvervsuddannelser vil du gerne vide mere om? Skriv 5 spørgsmål, du gerne vil have svar på om erhvervsuddannelser.
5. Særlig tilrettelagt ungdomsuddannelse for unge med særlige behov Du kan finde udstillere, der har et særligt tilrettelagt uddannelsesforløb på 3 år efter grundskolen. Hvis du kan vælge det, hvad skal det så indeholde? Hvad vil du gerne lære og tage uddannelse i? Skal det være et dagtilbud eller et sted, hvor du kan bo under uddannelsen? Hvor langt væk er du parat til at tage? På messen skal du prøve at finde et uddannelsessted, der kan opfylde dine ønsker.
6. Job Hvilke 3 job kunne du tænke dig at uddanne dig til? Hvad kræver disse job?
HKI STU Uddannelse, arbejdsliv og nye venner
For med gennemgribende udviklingsforstyrrelser (fx autisme/ADHD), geForunge unge med gennemgribende udviklingsnerelle indlæringsvanskeligheder eller psykiske vanskeligheder. forstyrrelser (fx autisme/ADHD), generelle
Er uddannelsen realistisk for dig? Sammenlign med dine kammeraters ønsker. Er der forskel på pigernes og drengenes ønsker? Lav klassens top 3 liste.
Det gode liv Fritidsliv – Familieliv – Uddannelsesliv – Arbejdsliv – Samfundsliv Fritidsliv: Hvilke ønsker/drømme har du til fritidsliv? Hvad vil du gerne beskæftige dig med? Hvilke fritidsinteresser har du? Vil du bruge tid på at holde dig i form og sørge for sund kost? Familieliv: Hvilken betydning har det for dig? Skal det betyde meget for dig i dit voksenliv? Har du drømme om kæreste, ægtefælle og børn? Uddannelsesliv: Vil du gerne bruge lang tid på uddannelse, eller ønsker du en kort uddannelse? Skal uddannelsen alene bruges til at støtte dig i at få et arbejde, eller er det også for, at du kan udvikle dig personligt? Arbejdsliv: Hvilke ønsker/drømme har du til dit arbejdsliv? Hvor vil du gerne arbejde og med hvad? Samfundsliv: Vil du gerne yde frivilligt arbejde, altså arbejde du ikke får løn for? Hvordan skal dine 5 liv hænge sammen? Hvordan vil du prioritere dem?
Stand 63
indlæringsvanskeligheder eller psykiske vanskeligheder
5 uddannelser: • It-uddannelsen i samarbejde med TEC • Heste, dyr & naturpleje på HKI Nordsjælland • stuP i samarbejde med Psykiatrifonden • BMU – bibliotek og medier • HKI-uddannelsen – design din egen uddannelse Kom i gratis STU-praktik på HKI eller få en rundvisning Kontakt: Karsten Bendix, uddannelseschef Tlf: 3916 2130 eller mob.: 2916 2529 E-mail: kab@hki.dk
Læs mere på hki.dk
3
Uddannelsesmagasinet for unge med særlige behov
STU er mere end en uddannelse – det kan også være begyndelsen Den særlige tilrettelagte ungdomsuddannelse er for mange døren I 2007, da den særlige ungdomsuddannelse blev etableret, var der en hed debat i Folketinget. Nogle partier mente ikke, at der var behov for en sådan ungdomsuddannelse, ja der blev talt om, om det kunne betale sig at give de unge mennesker, som ikke kunne benytte de almene ungdomsuddannelser, en uddannelse. Heldigvis vandt fornuften, og i dag kan vi se, at STU for mange unge, netop har været det løft, der skulle til, for at man som ung mand eller kvinde kunne finde en rette hylde. Netop ønsket om at kunne finde den rette hylde er jo også begrundelsen for, at der ikke er nogle ensartede læseplaner for STU uddannelsen, den skal netop tage udgangspunkt i den unges interesser og potentialer. Det betyder ganske enkelt, at man som ung, der ikke kan benytte de ordinære ungdomsuddannelser, har en unik mulighed for at sammensætte sin egen uddannelse med netop det indhold, som giver mest fornuft for en selv. Dermed sikrer man den unge størst mulighed for at netop det uddannelsesløft, der gør, at man kan blive en del af samfundet.
Hvis man eksempelvis har svært ved at læse, at sidde stille og brændende kunne ønske sig at komme til at arbejde med børn, er der intet til hinder for, at når man planlægger sin ungdomsuddannelse, at en del af undervisningen kommer til at foregå i en børnehave. For nogle er det nu engang lettere at lære om børn, hvor børnene er i stedet for i et klasseværelse.
En god uddannelse, men koblingen til arbejdsmarkedet er svært Når vi som mennesker skal vælge job og uddannelse, gør vi det ofte på baggrund af vores tidligere erfaringer, de billeder vi har dannet os af et givet fag. Måske har vi talt med nogen, der arbejder netop der, måske har man været så heldig at have haft muligheden at have et ungdomsjob – men sådan er det altså ikke for alle. Der er rigtig mange unge mennesker, der benytter sig af STU, der ikke har haft de samme muligheder. Dermed bliver det langt vanskeligere at vælge, for ofte har man ikke ret meget at bygge sin erfaring på eller træffe beslutninger ud fra. Fra starten af STU har det været en svaghed, at STU ikke direkte skaber en kobling til arbejdsmarkedet. Nogle er kommet videre,
BLIND ELLER NEDSAT SYN? Tag hele eller dele af en STU på IBOS for unge med nedsat syn og andre funktionsnedsættelser. Få undervisning i bl.a. syns-kompenserende teknikker, teater, musik, almindelige skolefag. Kom og få en snak med os på messen.
4
fordi der har været en meget engageret STU vejleder, en super dygtig lærer, eller måske har man haft nogle forældre med stort gå på mod, men desværre er det langt fra alle, der har disse muligheder. Derfor blev KLAP skabt.
KLAP handler om job og udviklingsmuligheder Når vi i KLAP organisationen taler med unge mennesker, er der noget, der står meget højt på ønskesedlen, nemlig et rigtigt job. Virksomhederne i Danmark vil meget gerne være med til at tage et socialt ansvar og skabe muligheder, men omvendt er rigtig mange virksomheder bange for at træde ved siden af, sætte sig i en situation, hvor de ikke helt ved hvordan man skal løse tingene. Så på den ene side har vi unge mennesker, som gerne vil have et job, og på den anden siden virksomheder, der gerne vil have ansatte, men de mangler noget, der kan fører dem sammen. For mange unge mennesker og for en del landsdækkende virksomheder er KLAP løsningen. I KLAP tror vi på, at rigtig mange unge mennesker har de nødvendige forudsætninger for at få et job, når bare de ved, hvad de går ind til. Sådan er det også for virksomhederne.
Uddannelsesmagasinet for unge med særlige behov KLAP er en landsdækkende organisation, der siden STU uddannelsen blev etableret i 2007 har arbejdet for at skabe arbejdspladser for unge, som benytter sig af den særlige tilrettelagte ungdomsuddannelse, noget som mange unge allerede har benyttet sig af.
til et arbejde
Der er ikke frit valg på hylderne, men ganske mange muligheder For at skabe overblik og klarhed hos de unge mennesker, som ønsker et job, har vi i KLAP udviklet omkring 35 forskellige jobtyper hos godt 20 forskellige større danske virksomheder. Det kalder vi et KLAP Job. Et klap job er kendetegnet ved, at man kan gå ind på www.klapjob.dk og læse om det. Her fremgår det helt klart og tydeligt, hvilke krav der stilles til jobbet. Ved at være helt ærlige og tydelige sikres, at både arbejdstager og arbejdsgiver ved, hvad man forventer af hinanden. KLAP jobbene er skruet således sammen, at flest muligt vil kunne løfte byrden. For nogle vil et KLAP job være en god introduktion til arbejdsmarkedet, noget som man vokser ud af, mens det for andre netop giver det indhold og de udfordringer, man kan matche – sådan er vi heldigvis forskellige.
Lykken er et godt match For KLAP er det meget vigtigt, at der skabes et godt match mellem arbejdstager og virksom-
heden. For at sikre dette har vi udviklet en model, der både indeholder en virksomhedspraktik, en samtale med en lokal jobkonsulent i KLAP og et besøg på virksomheden. I virkeligheden er det langt lettere, end det lyder. Hvis man mener, at et KLAP job måske kunne være noget for en, kan man enten gå ind på KLAPs hjemmeside og finde den nærmeste job konsulent, men man kan også sende en sms til 1999 med teksten JOB, og så kontakter vi dig. Når kontakten er skabt, vil man møde en af KLAPs jobkonsulenter, og i fællesskab finder vi ud af, hvor man godt kunne tænke sig at arbejde, hvad det kræver osv. Herefter arrangerer jobkonsulenten en praktik. Praktikken varer 1 måned og er ulønnet. Når praktikken er gennemført, og både arbejdstager og arbejdsgiver er tilfreds, hjælper jobkonsulenten med det nødvendige papirarbejde i forhold til jobcenter mv.
Claus historie, fra STU til Silvan Claus er en ung mand, der bor i Holbæk. Claus har gået på CSV i Holbæk. For nogle år siden var det helt naturligt, at Claus var blevet tilbud beskæftigelse på et beskyttet værksted, men allerede i forbindelse med skolegangen på CSV talte Claus meget om, at han gerne ville have et rigtigt arbejde. For Claus blev KLAP en god løsning. Claus har været i praktik i Silvan i Holbæk og er nu fastansat i Silvan. Her har han ansvaret for at ”trimme” sodastream området, det vil sige sørge for, at flaskerne med ekstrakt står pænt. Hver dag aftaler Claus sammen med en leder, hvilke ting, der skal laves. Der er lavet en lille film om Claus og de andre, der arbejder i Silvan. Den kan du finde på KLAPs hjemmeside www.klapjob.dk
... én lærte at læse, én lærte at skrive, én fik en EGU, én fik en STU, én fik HF, én fik fodfæste på arbejdsmarkedet, én fandt sit livs kærlighed – historierne er mange ...
Successen var lige stor for dem alle! Hos os måles succes udfra den enkeltes personlige ståsted. Undervisning på små hold med høj normering omkring den enkelte unge.
Ørnehøj
er et bo- og uddannelsessted for unge med nedsatte kognitive evner, psykisk udviklingshæmning samt udviklingsforstyrrelser som ADHD, Autismespektrum forstyrrelse mv. Intensiv boundervisning med udslusning til så selvstændig en boform som mulig.
Ørnehøjgårdsvej 11 · 4760 Vordingborg · 5531 2500 · www.ørnehøj.dk · info@ornehoj.dk
5
Uddannelsesmagasinet for unge med særlige behov
man har selv et ansvar En fremtid fyldt med uddannelse, job og succes, eller en fremtid som kontanthjælpsmodtager – eller bag tremmer? De 5 drenge, som Uddannelsesmagasinet for unge med særlige behov mødte i starten af sommeren, har alle sammen ligget lige på vippen. :: Af Christina Qvistgaard :: De ligger ikke på vippen længere. Jacob, Emil, Danny, Frederik og Christoffer er vidt forskel-
lige, men har alligevel flere ting til fælles. De har alle sammen brugt et eller flere år af deres liv i erhvervsskolen på Behandlingsstederne
Ungdomsmiljø Venner Aktiviteter Oplevelser Faglig viden Værkstedsfag Socialt samvær Masser af muligheder, masser af udfordringer sundhed og pædagogik blomster og design musik og producer træ og håndværk medie og event grafisk design film og tv foto
STU
Ballerup Herlev produktionshøjskole tlf. 4477 3797 www.bhp-skole.dk
6
Søbæk i Jyderup. De har alle sammen afsluttet 9. klasse med topkarakterer – og de har alle sammen helt styr på, hvad de skal fremover.
»
Uddannelsesmagasinet for unge med særlige behov
Til dig som er i gang med STU og allerede er begyndt at tænke på job, så ....
Vi har masser af jobmuligheder til dig - spørg din jobkonsulent Hovedstaden centrum/syd Mini Dina Lundquist Knudsen T: 2965 4427 M: mk@klapjob.dk Nordsjælland Sasha Mastek T: 2239 5725 M: sm@klapjob.dk Sjælland Stine Lindskou T: 2965 3537 M: sl@klapjob.dk Syddanmark Kenneth Dahl Andersen T: 2937 7150 M: ka@klapjob.dk Midtjylland Svend Mortensen T: 2965 4639 M: sv@klapjob.dk Nordjylland Sanne Due T: 2965 5745 M: sd@klapjob.dk
Sms job til 1999 og vi kontakter dig snarest
... har vi måske et job til dig... KLAP (kreativ langsigtet arbejdsplanlægning) arbejder for at skaffe skånejob til mennesker med kognitive vanskeligheder. KLAP har en række landsdækkende aftaler med virksomheder om at skabe jobmuligheder, ligesom vi har et landsdækkende team af jobkonsulenter som er klar til at hjælpe. Du kan læse mere om KLAP på
klapjob.dk
7
man har selv et ansvar
ÂŤ
Uddannelsesmagasinet for unge med sÌrlige behov Alle drengene har ogsü barske oplevelser bag sig. Men pü SøbÌk, hvor de fleste af dem ogsü bor, har de fundet en sikker havn, hvorfra de kÌrligt men bestemt er blevet ledt ud pü den rette kurs. Og selvom fremtidsplanerne er parate, snupper drengene lige et ür mere i 10. klasse bare for at vÌre pü den sikre side. Det er godt med et ekstra modningsür, fortÌller de. Æren for at de unge fyre klarer sig sü godt, tilfalder – udover dem selv – ogsü afdelingsleder Jesper Rasmussen, visitator Annette Filthuth og det øvrige personale pü SøbÌk. �Vi er meget rummelige her – og vi har nogle flere ressourcer end i den almindelige folkeskole,� fortÌller Jesper Rasmussen og Annette Filthuth. �Vi har flere lÌrere om hver enkelt elev, og sü har vi stor erfaring i at tackle deres forskellige problemstillinger.� �Vi er løsningsorienterede, og vi forsøger at tale til büde hovedet og følelserne. Det er fagligheden, der skal vÌre med til at skabe en fremtid
for dem, men de skal have sig selv med ogsü.� Nür man pludselig begynder at have succesoplevelser, smitter det af pü omgivelserne, har de 5 kunnet mÌrke. Bl.a. har Jacob som den Ìldste af drengene hjulpet nogle af de lidt yngre, nür der var behov for det. �De fungerer lidt som mentorer for hinanden. Fx har Jacob vÌret med til at overtale nogle af drengene til at snuppe det ekstra ür i 10. klasse i stedet for at have sü travlt med at komme videre,� fortÌller Jesper Rasmussen.
Danny Richardt, 16 ür: �Jeg har boet pü opholdssteder i 8 ür nu. Jeg kommer fra et sted, hvor der har vÌret lidt for meget gang i den. Her er der fedt at vÌre. Det er meget bedre end en almindelig folkeskole, for lÌrerne har meget mere tid. Det gør det meget lettere at fü forstüelse for fagene. Jeg har meget svÌrt ved at se mig selv pü en almindelig folkeskole. Jeg har füet styr pü, hvad jeg skal, sü jeg vil tage EUX som tømrer, og sü vil jeg lÌse videre til arkitekt. Men allerførst har jeg füet bevilget et ekstra modningsür, sü jeg tager 10. klasse med.
Man skal huske, at man selv skal tage ansvar. Sü det med at tage 10. klasse er ogsü en müde at tage ansvar pü. Jeg har ikke sü travlt med at komme videre.�
Jacob Daka, 18 ür: �Før jeg kom her, havde jeg et rimeligt normalt liv, men jeg trüdte ved siden af og røg i fÌngsel. Jeg fik en ungdomssanktion og kom hertil. I starten var det lidt mÌrkeligt, men det har hjulpet mig rigtig meget. Pü mit opholdssted für jeg at vide, at jeg har Ìndret mig. Nür jeg er fÌrdig med 10. klasse, skal jeg pü hf. Før i tiden tÌnkte jeg ikke sü langt, men nu vil jeg gerne uddanne mig videre, og en hf giver mange muligheder. Jeg har lÌrt at høre efter dem, der er klogere end mig, og har fundet ud af, at voksne ikke er til for at genere mig. Jeg tÌnker pü at komme tilbage og arbejde her pü et tidspunkt.�
EDMK STU MED MULIGHED FOR MERE.
Vi gĂĽr nye veje Specialisterne gĂĽr nye veje og har grundlagt en ungdomsuddannelse for mennesker med autisme, der baserer sig pĂĽ nĂŚrhed til erhvervsvirksomhederĆ˝ hvor Specialisternes egne konsulenter indgĂĽr som rollemodeller. Kontakt vores Uddannelsesleder, ‘†š˜ ”—ŒŠ“ Ž“‰Â?†—‰™ •§ ™Š‘Š‹”“ Č?Č›Č Č Č&#x;Č›Č&#x;ČĄ eller lĂŚs mere om os pĂĽ www.specialisterne.dk
8
1. 10-skoleür et 1-ürigt kompetenceudviklingsforløb for unge, der skal forberedes til erhvers- eller uddannelsesvalg. 2. Lydtekniklinjen STU er 3-ürige uddannelsesforløb. 3. Køkkenlinje STU et 3-ürige uddannelsesforløb. 4. Ejendomstekniklinjen STU et 3-ürige uddannelsesforløb. 5. Film- og tv-linjen STU et 3-ürige uddannelsesforløb. 6. Musik- og musikdramatiklinjen STU et 3-ürige uddannelsesforløb. 7. Musik- og pÌdagogiklinjen STU et 3-ürige uddannelsesforløb. 8. IT- Dansk og kommunikationslinjen STU et 3-ürige uddannelsesforløb. 9. TrÌ- og vÌrkstedslinjenSTU et 3-ürige uddannelsesforløb. Alle uddannelser pü EDMK foregür efter principperne for den ikke-boglige mesterlÌre.
Se pĂĽ www.edmk.dk
Uddannelsesmagasinet for unge med særlige behov
Emil Petersen, 16 år:
Christoffer Ovesen, 17 år:
”Jeg flyttede herud, fordi det ikke gik så godt med skolen, og jeg kunne ikke så godt med min mor. Jeg kom hertil da jeg var 15, og startede på erhvervsskolen, men jeg fattede ikke en skid. Men jeg besluttede at prøve igen og lærte folk at kende og følte mig lidt bedre tilpas.
”Det at gå i skole et sted som her betyder, at man udvikler sig socialt. Der er nogle med os hele tiden. Der er mange grupper, så hvis folk bliver sure på hinanden, kan de bare gå et andet sted hen. Man er ikke fastlåst i sin normale sociale position.
Jeg havde problemer med det faglige, og Jesper overvejede at flytte mig til et sted, hvor det faglige var lettere. Det blev jeg irriteret over, så jeg lovede, at det nok skulle blive bedre – og nu er jeg næsten færdig med min 9. klasse. Jeg er så glad for, at jeg har udviklet mig så hurtigt. Jeg tog mig sammen og nu rykker jeg. Det gør det også nemmere, når man bor her. Det giver også en udvikling. Var jeg blevet i folkeskolen, var jeg blevet smidt ud. Når jeg er færdig med 10. klasse, vil jeg gerne læse til pædagog.”
Man får situationsfornemmelse og finder ud af, hvordan man skal håndtere andre. Der var misbrug i mit hjem, så jeg kunne ikke finde ud af at passe min skole. Så jeg fik et tilbud om at gå i skole og bo her. Jeg kunne ikke lide opholdsstedet og stak af hele tiden. Nu bor jeg for mig selv med min kæreste. Jeg har fundet ud af, at man selv er ansvarlig for sit liv og skal lave noget. Jesper har været god til at motivere mig. Jeg er også færdig med 9. klasse nu, og det havde jeg aldrig troet. Jeg har indhentet en masse på kort tid. For mig
betyder det, at jeg kan få et normalt liv og ikke får et liv låst fast på kontanthjælp.”
Frederik Lind, 16 år: ”Jeg har været her i 5 år. Jeg har altid haft en masse problemer og været meget negativ. Jeg har Borderline og har fået lettere ved at forholde mig til det nu. Jeg har lært at arbejde med det på en bedre måde. At være her har givet mig meget mere selvkontrol. Jeg ser ikke min familie så meget, så pædagogerne er blevet en slags familie for mig. Vi taler meget sammen og gør nogle ting sammen. Nu skal jeg i 10. klasse, og så skal jeg på HTX. Det her er et supergodt sted at være. Men uanset hvor man kommer hen, skal man tage imod den hjælp, man får. De fleste er negative i starten, men har ændret sig.”
Er du forælder til et barn med særlige behov ? Ligeværd arbejder for, at alle unge får muligheder for uddannelse og en fremtid på arbejdsmarkedet. Ligeværd mener, at det betyder: .
at der skal være en mangfoldighed og bred vifte af tilbud til børn og unge med særlige behov, så de unges ønsker kan imødekommes at unge med særlige behov skal have et retfærdigt forsørgelsesgrundlag på linje med andre unge under uddannelse . at uddannelser til unge med særlige behov skal være statsfinansierede, så der ikke forekommer store forskelle på tilbuddene fra kommune til kommune .
Ligeværd arbejder for børn og unge med særlige behov og deres forældre, så vi i fællesskab kan komme urimeligheder til livs. Under Ligeværds organisation er der en lang række tilbud, som er tilpasset til unge med særlige behov og deres forudsætninger og vilkår. I fællesskabet i Landsforeningen Ligeværd (LL) har forældre muligheder for at møde hinanden og samarbejde for bedre vilkår til unge med særlige behov. I Unge for Ligeværd (UFL) har de unge muligheder for at møde hinanden og have socialt og venskabeligt fællesskab.
I kan læse mere om mulighederne i Ligeværd på vores hjemmeside:
www.ligevaerd.dk
LIGEVÆRD
MERE VÆRD 9
Uddannelsesmagasinet for unge med særlige behov
Kan du forhandle Så kan du få Men kan du ikke… :: Af Peter Christensen :: De, der kan forhandle, kan få. Anderledes er det med de, der ikke kan forhandle. De må ofte gå med uforrettet sag. Reelt betyder det, at de, der er sunde, fysisk og psykisk og har indsigt og menneskeligt overskud, kan få del i velfærden, mens de, der virkelig har brug for hjælp, har langt sværere ved at få den. Professor Katrin Hjort, Institut for Kulturvidenskaber ved Syddansk Universitet, har fået antaget sin doktordisputats ”Farvelfærdsstaten”. Hun tegner et billede af et velfærdssystem, hvor de, der kan forhandle, har størst chance for at få del i velfærdsydelserne, og hvor kommuner i meget høj grad definerer det konkrete indhold i vores velfærdssystem. ”Farvelfærdsstaten” bekræfter på mange måder de oplevede erfaringer, som unge med særlige behov – og forældre til dem – har fra deres kontakt med kommunerne. De skal argumentere og slås for hver en krumme. Titlen ”Farvelfærdsstaten” antyder i den grad, at vores kendte system er ved at skride i en anden retning – konkurrencestaten - end den vi har kendt og været stolte af. Økonomien er
De der kan forhandle kan få. Anderledes er det med, de der ikke kan forhandle. De må ofte gå med uforrettet sag. Reelt betyder det, at de der er sunde, fysisk og psykisk, og har indsigt og menneskeligt overskud kan få del i velfærden, mens de der virkelig har brug for hjælp har langt sværere ved at få den. presset, og der foregår en stadigt skarpere prioritering. Hvordan skal vi prioritere den enkelte gruppe og det enkelte individ? I den bedste verden ville der ikke være brug for Ligeværds bisiddere, men dagens velfærdssystem er ikke den bedste af verdener. Den enkelte borgers evne til at forhandle er blevet afgørende. Populært sagt: Den, der er god til at snakke for sin syge moster, har større chancer end den, der ikke kan. Den gruppe, der kan forhandle, kan få en større andel af velfærdsydelser. Det at kunne forhandle kræver indsigt i rettigheder og personlig styrke og overskud. Konsekvensen er, at en ung med lavt selvværd, og måske svage læsefærdigheder, er meget vanskeligt stillet. Det tyder på, at des mere frisk, du er på alle planer, des flere velfærdsydelser får du, fordi du er handlekraftig – fysisk og psykisk. Omvendt betyder det, at mennesker, der har det størst behov og mest brug for hjælp, ikke altid kan få den hjælp, de har brug for. Velfærden bliver i høj grad defineret konkret i kommuner, på den enkelte institutioner og hos den enkelte ansatte i kommunerne: Hvilke grupper skal vi prioritere? Hvem skal have opmærksomhed? Vi mangler en samfundsdiskussion om, hvad vi vil med velfærden.
Det er for stort og vigtigt et spørgsmål til at overlade til tilfældigheder, eller til enkelte kommuners, eller menneskers prioriteringer og beslutninger. Katrin Hjort peger på, at der ikke er særlig stor indsigt i de forskellige sektorer i velfærdssystemet. Det kommer kun kortvarigt, når der er en mediesag, men det vil være synd, hvis vi vågner en dag og opdager, at nogle af de ting, vi prioriterer og er glade for, er væk. Denne artikel er bygget på samtaler på Danskernes Akademi på DR. Katrin Hjort siger blandt andet: ”En af de ansvarlige for velfærden i min gamle hjemby Aarhus, har udtalt ”at det gjaldt faktisk om at holde borgeren væk fra det offentlige system”. Det er en besynderlig grundtanke, at det offentlige system, der er til for at hjælpe, nu er ændret til at holde borgerne væk. Det er positivt at hjælpe mennesker til at kunne hjælpe sig selv, men hvad nu hvis de ikke kan? ”Nogle gange kan det næsten lyde som om, der sidder en masse kriminelle personager. Unge studerende der spekulerer i velfærdssystemet. Der er skabt et særligt billede af klienten. Billedet kommer af utryghed og uvidenhed. Det er ikke, som jeg troede, der må være nogen, der nasser.
Teaterbygningen FANEFJORD Vi optager såvel elever med generelle vanskeligheder, f.eks. koncentrations- og hukommelsesbesvær, retningsforstyrrelser o.l. som elever med specifikke vanskeligheder som Autisme Spektrum Forstyrrelse, Asperger Syndrom, OCD-, ADHD, Tourette Syndrom m.v. og tilbyder:
N tek y unde nologi i rvisn ingen
iPad til all Air e ele ver
Fibern i alle et Inte rn elevmed et h bolig hastig øj er hed
Skole for livet...
www.teaterbygningen.dk
10
Stor TV pakk e
Tinnetgaard
Bo- & Erhvervsskole
Tinnetgaards faglinier:
Tinnetgaards bomuligheder:
• STU-uddannelse • Ungdomskollegium - trin I • Landbrugsværksted, 70 ha • Nr. 29 - botilbud - trin II • Skov- og naturværksted, 50 ha • Vongegaard - botilbud - trin III • Traktor- og metalværksted • Selvstændige lejligheder - trin IV • Bil- og scooterværksted • Dyreværksted, 6 heste, egen ridehal På Tinnetgaard er der egen ungdomsklub. • Pedel- og tømrerværksted • Køkken- og botræningsværksted • Skole- og EDB-værksted • Interne praktik- og skåneforløb For mere information: • Eksterne praktikforløb Tinnetgaard Bo- & Erhvervsskole På Tinnetgaard undervises og Hammervej 28 arbejdes der efter mesterlæreprincippet. 7173 Vonge Tlf. 76709191 Der stilles en scooter til elevens info@tinnetgaard.dk rådighed, og ydes hjælp til erhvervelse www.tinnetgaard.dk af kørekort til traktor eller bil. www.facebook.com/tinnetgaard
Uddannelsesmagasinet for unge med særlige behov
AspIT
En skræddersyet IT-uddannelse for unge med autisme
Tjek AspIT.dk Uddannelsen til fast job
Mange uddannelser har ikke det miljø, der gør, at du kan holde hverdagen ud. Det ved du. Og det ved vi. Derfor er AspIT noget helt andet. En IT-uddannelse med individualiserede mål, små klasser, ro og fred, stabilitet og tjek på tingene. Så har du Autisme Spektrum Forstyrrelse (ASF) og er vild med IT, er AspIT måske noget for dig? Undervejs i det 3-årige uddannelsesforløb på én af landets 10 AspIT skoler kommer du i relevant faglig praktik i en IT virksomhed. Med udgangspunkt i dit talent og dine interesser får du dermed den blanding af teori og praksis, der gør, at erhvervslivet vil ansætte dig. Og det gør de. Faktisk er 80% af vores elever i beskæftigelse den dag, de får deres eksamensbevis. Vil du være én af dem, så meld dig til infomøde nu – se hvor og hvornår på aspit.dk. Vi glæder os til at se dig.
QR eo Scanwork« vid
IT at
»Asp
Her finder du AspIT: • • • • • • •
Aalborg Skive Aarhus Vejle Esbjerg Aabenraa Odense
• Høje Taastrup • Næstved • Rønne
w w w.aspit.dk • aspit@aspit.dk • Telefon 33 34 49 01
11
Uddannelsesmagasinet for unge med særlige behov
Man skal blive til nogen ikke bare til noget Hvis man skal finde sin rette vej i livet, skal man vide, hvem man er som person. Og det finder man kun ud af gennem samværd og fællesskab. Det ved man på Gødvad Efterskole – og derfor er det ikke kun det faglige, der bliver vægtet højest.
:: Af Christina Qvistgaard :: ”Mange af vores elever har lavt selvværd, når de kommer her,” fortæller forstander Jacob Thorning. ”Men her lærer de, at de kan noget. At de kan lære. De finder ud af, at andre gerne vil dem. På en efterskole er man sammen hele tiden. Det betyder rigtig meget. Man ved jo, at sociale relationer er vigtige for at kunne lære. Man skal blive til nogen – ikke bare til noget.” Gødvad Efterskole har eksisteret siden 1981 – en tid hvor efterskoleområdet blomstrede – og er startet ud fra tanken om, at der også skulle være et tilbud til målgruppen unge med særlige behov. Skolen er selvejende og har i dag alverdens faciliteter, 98 elever og imponerende 60 tønder land at gøre godt med.
VI SES TIL
MESSEN
PRAKTISK STU PROJEKTSKOLE RESSOURCEFORLØB BESKYTTET BESKÆFTIGELSE PRAKTIK BOTILBUD EGU
www.gminde.dk
12
Uddannelsesmagasinet for unge med særlige behov
En nødvendig del
Det skal give mening
Uanset interesse gør skolen meget ud af, at hver individuel elev er en uundværlig brik i dagligdagen på stedet.
I det hele taget skal tingene give mening, både for eleverne og for skolen, fastslår Jacob Thorning. Der bliver hele tiden talt fremtid, og der bliver hele tiden evalueret på de unges udvikling.
”Her oplever man, at man er en nødvendig del af fællesskabet,” forklarer Jacob Thorning. ”Som landbrugselev skal man fx være med til at skaffe maden – og på køkkenlinjen tilbereder man den. Alle har betydning, og eleverne vokser med den viden, og de får en fornemmelse af selvværd.” Det hele menneske er i centrum på Gødvad Efterskole, og der bliver hele tiden evalueret på det personlige, faglige og sociale. Man har en høj succesrate med at få eleverne videre til anden uddannelse, netop fordi man tager udgangspunkt i elevernes måde at lære på, mener Jacob Thorning:
Eleverne kan vælge sig ind på fem forskellige linjer: landbrug og gartneri, idræt og friluftsliv, håndværk, kunst og design, køkken og sundhed eller musik og teater.
”Vi skal selvfølgelig undervise i alle grundskolefagene såsom dansk og matematik. Men vi gør det ud fra et praktisk udgangspunkt,” fortæller han. ”På landbrugslinjen har man fx masser af dansk og matematik inde over. Man kan også sagtens få historie med, hvis man fx kigger på landbrugshistorie. Alt giver mere mening for vores elever, når der er en praktisk tilgang til tingene.”
”Vi lægger ekstremt meget vægt på afklaring og vejledning. Vi starter med at tale fremtid
allerede, når eleverne starter – og vi holder netværksmøder, så når vi slipper eleverne, har vi gjort alt, hvad der står i vores magt for at få dem videre,” fortæller forstanderen. ”Mange af vores elever bliver her 2 måske 3 år. Og vi vil gerne beholde dem, hvis det giver mening. Giver det mening for at få eleven videre, at han eller hun bliver her. En del af eleverne bruger hele det første år på at blive glad for at gå i skole igen, så for dem betyder et ekstra år rigtig meget.”
IdrætsakademIet er Skoletilbud, STU, Ressourceforløb, Jobtræning, Fritidstilbud, Mentor og Støttekontaktordninger
For unge mellem 13 og 28 år, der har behov for et specialiseret tilbud i forhold til, at komme videre med uddannelse, beskæftigelse og recovery. Individuelle løsninger med stor fokus på afstigmatisering i vores ressourcefokuserede miljø. Behandling både psykiatrisk, psykologisk, miljøterapeutisk og endvidere med en fysisk og sundhedsmæssig del ind over.
Vi tilbyder både kortere og længerevarende forløb. • Skoletilbud med specialundervisning på mange niveauer og/ eller 8., 9. , 10. og 11. skoleår. • Studielinje med HF –enkeltfag. • Idræts- og sundhedslinje. • STU uddannelse • Frisør- og kosmetologilinje • Botræning og livsforståelse • Støttekontakt og mentorordninger • Hjælp til befordring m.m.
• Psykiatrisk og psykologisk behandling / udredning. • Fritidstilbud med bl.a musiklinje. • Et ikke-klientgørende godt miljø, at få det bedre i. Se mere på www.idraetsakademiet.dk Kontakt os på 4444 0304 eller 4041 8832 Idrætsakademiet Vesterlundvej 20 -2730 Herlev Mail: charlotte@idraetsakademiet.dk
mød os på stand 64 I roskIlde
13
Uddannelsesmagasinet for unge med særlige behov
”Man må lette r....
og komme i gang!”
Så kontant er budskabet fra 18-årige Alexander Creutzberg, som er i fuld gang med en EGU til struktørmedhjælper. Uanset hvilke faglige udfordringer, man må møde på sin vej, har man et ansvar for at komme videre, mener Alexander, der selv kæmper med ordblindhed. :: Af Christina Qvistgaard :: Syv etager højt – og ikke mindre end 600 meter langt. Danmarks længste beboelsesejendom snor sig gennem landskabet på Refshaleøen. Byggeriet bliver færdiggjort i etaper, og midt i virvaret af håndværkere og store maskiner finder man Alexander. ”Det er altså ret fedt at kunne sige, at jeg har været med til at bygge Danmarks længste hus,” fastslår han, mens han fra toppen af byggeriet udpeger københavnske landemærker.
For bare få måneder siden stod det bestemt ikke skrevet i sandet, at Alexander skulle have overskud og lyst til at tænke så langt frem i tiden – på en så positiv måde. Han er ordblind, men havde aldrig betragtet det som et problem, før han startede på erhvervsuddannelsen som struktør. ”Jeg startede på grundforløbet, og det gik fint til at starte med, men så gik jeg sur i det, fordi jeg ikke kunne følge med. Jeg havde ikke regnet med, at der var så meget læsning på uddannelsen. Jeg var flere timer om at klare en opgave, der skulle tage 20 minutter,” forklarer han. ”Det var noget lort.”
Alexanders egne ambitioner er næsten lige så høje som det byggeri, han dagligt tager turen til København for at arbejde på.
En chance
”Min far har fået fortjenstmedaljen – og min ambition er at gøre det endnu bedre end ham,” erklærer han. ”Om 5-10 år vil jeg gerne være sjakbajs. Jeg vil opad!”
Alexander kom ud på Produktionsskolen Klemmenstrupgård i Køge, og her mødte han Kenneth Nørgaard, som er EGU vejleder for Køge, Stevns og Faxe – og det banede vejen for en EGU lære- Side 18 plads hos entreprenørvirksomheden CG Jensen.
»
Velkommen til Sputnik STU Vi tilbyder Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse for unge med forskellige forudsætninger og udfordringer, primært inden for autismespektret eller psykiske problemer. Vores uddannelsessteder ligger i København og Hillerød.
www.SputnikSTU.dk
Ulvedalsvej 30-34 | 7470 Karup J. | Tlf.: 8 6 66 22 68 detny@havredal.dk | havredal.dk
14
Uddannelsesmagasinet for unge med særlige behov
Professionel undervisnings- og behandlingserfaring
SÆRLIGT TILRETTELAGT UNGDOMSUDDANNELSE — afklaring af erhverv og uddannelsesretning 1 – 3 årigt forløb For unge med angst, social fobi, depression og OCD Individuelt og fleksibelt uddannelsesforløb med mulighed for at tage folkeskolens afgangsprøve, HF enkeltfag/HF Flex, praktik og personlig udvikling. — Uddannelsesfokus Faglig undervisning tilrettelagt efter den studerendes niveau og behov.
— Erhvervsfokus Erhvervsafklaring i forhold til den unges kompetencer og ønsker.
BASEN — En tryg og overskuelig STU på Østerbro
Telefon: 6162 0267
BASEN.DK
— Personligt fokus Der er fokus på at afhjælpe personlige udfordringer med henblik på studie- eller erhvervsafklaring.
E-mail: info@basen.dk
15
”Jeg har fået min frihed”
Uddannelsesmagasinet for unge med særlige behov
Selvom man ikke har noget talesprog, betyder det ikke, at man ikke kan snakke med andre. Der er mange måder at kommunikere på. Og netop alternativ kommunikation er et af de store indsatsområder på UUC Maglemosen i Ballerup. Et område er autisme. Hvert år sender man medarbejdere til USA for at videreudvikle kompetencerne i forhold til området. ”De har en anden indstilling til tingene derovre,” fortæller konstitueret viceforstander Torben Andersen. ”Dér tager de handicappede i højere grad del i samfundslivet. De kommer ud i det offentlige rum, og det giver selvstændighed. For at blive selvstændig kræver det en vis grad af kommunikation med omverdenen. Og det kan være svært, hvis man fx er spastiker uden talesprog. På Maglemosen satser man benhårdt på at udvikle den alternative kommunikation og benytte de nyeste hjælpemidler.
:: Af Christina Qvistgaard :: Med 130 elever er Ungdomsuddannelsescenter Maglemosen en af de største af sin slags her i
landet. Mange elever betyder også en meget bred målgruppe og muligheder for at have flere fokusområder.
”Vi har mange elever uden eller med begrænset talesprog. Det kan der være mange grunde til, men en stor del har en meget større sprogforståelse, end de er i stand til at give udtryk for, med mindre de lærer at udtrykke sig gennem andre systemer end tale,” forklarer kommunikationskonsulent Vibe Lund Jensen. ”Her har vi mulighed for at bruge alternativ kommunikation, som er et stort indsatsområde
HANDELSSKOLENS STU
TIETGEN-SÆRLIGT TILRETTELAGT For dig der ønsker en fremtid indenfor butik, kontor og service, handel og lager og/eller gerne vil opnå flere kompetencer indenfor et eller flere skolefag. Se mere på www.hs-stu.dk Handelsskolens STU – få en uddannelse i dét, du interessere dig for – og et springbræt videre.
Vælg mellem
91 forskellige STU-tilbud over hele landet
Find dit tilbud på www.los.dk
STU - Revalidering - Ressourceforløb
16
LOS - De private sociale tilbud. Emdrupvej 115 A 4. sal, 2400 København NV Tlf. 70 23 34 00, los@los.dk
Uddannelsesmagasinet for unge med særlige behov
bruges til at styre kørestolen. For Christian har de nye kommunikationsmuligheder betydet alt. ”Jeg har fået min frihed,” fastslår han. ”Det betyder rigtig meget for mig at kunne udtrykke mig. At kunne udtrykke det, jeg vil.” Det har krævet masser af timer med øvelse før Christian blev rigtig skrap til Nova, men i dag kan han sagtens føre en samtale, så længe samtalepartneren husker nogle enkelte spilleregler. ”Man skal helst ikke sige noget, mens jeg staver ordene. Det tager noget tid, men man skal vente på mit svar før man begynder på et nyt spørgsmål,” fortæller Christian. her på skolen. Der er stor forskel på elevernes udfordringer. Nogle er måske næsten eller helt normalt begavede, men forhindret i at tale på grund af spasticitet (CP). Andre har svære udfordringer med både at forstå og bruge talesprog. Så min opgave er at afdække, hvordan vi kan få eleven i gang med at kommunikere – og derudover inddrage elevens netværk.”
Forskellige programmer Vibe Lund Jensen og hendes kollegaer har forskellige programmer og systemer til rådighed. Nogle er computerbaseret, men man benytter sig også meget af printede symboler og kommunikationstavler, fx BLISS tavler – som er et symbolsystem med forskellige grader af
detaljering afhængig af brugernes evner. Ofte har brugerne en partner, som hjælper dem med at få udtrykt sig. Nogle bruger øjnene eller åndedrættet til at kommunikere, andre en del kropssprog, så det er vigtigt at partneren altid er opmærksom på alle elevens udtryksmåder. En af de elever, der har haft meget glæde af den store satsning på alternativ kommunikation, er Christian Børsting Biehl. Uddannelsesmagasinet for unge med særlige behov mødte Christian bare få dage før han afsluttede sin STU. Christian kommunikerer ved hjælp af en øjenstyret talecomputer. Programmet, der benyttes, hedder Rolltalk Nova og kan også
Drømmejobbet Når STU kapitlet slutter, fortsætter Christian videre til voksenbeskæftigelse. Han har fået drømmejobbet på Radio Råtstof i Gentofte, hvor han skal fungere som journalist og interviewer. Noget der aldrig havde været muligt uden de kommunikationsmuligheder, de nye hjælpemidler har åbnet op for. ”Jeg glæder mig rigtig, rigtig meget, og jeg er rigtig spændt,” siger Christian. ”Men jeg har været glad for at være på Maglemosen. Det er et godt sted at være – og jeg har fået en masse venner her.”
Besøg en SpecialEfterskole På en specialefterskole er der rum, selv om man har andre forudsætninger end de fleste. Erfarne ører med tid til at være der og lytte, tryghed og respekt. Et fælleskab, hvor man kan lære og udvikle sig sammen med andre - og et helt liv med venner og fritid. Et besøg på en specialefterskole kan være starten på et nyt kapitel i livet. En speciel dag og et skridt mod en bedre fremtid. I kan altid ringe til én af skolerne og aftale en tid til et besøg. Find adresser på www.specialefterskolen.dk
Tolne Try
Helle
Fenskær
Gødvad Sdr Bork
Klintebjerg Karise
Aabæk
EFTERSKOLERNES DAG
SPECIALEFTERSKOLENS DAG
Søndag den 28. september 2014 kl. 13 til 17
Mandag den 30. marts 2015 kl. 13 til 17
Ærø
17
«
Uddannelsesmagasinet for unge med særlige behov
”Man må lette r....
Side 14
Hos CG Jensen havde man aldrig før hørt om EGUen. Men formand Johnny Villadsen var villig til at give den en chance – og det har man ikke fortrudt.
Mod på mere Manden i centrum – Alexander – har ikke set sig tilbage siden han startede.
Selvtilliden – troen på egne evner – er allerede blevet så stor, at der er kommet mod på mere uddannelse. Sommeren byder på et 14 dages kranførerkursus, som afsluttes med kranbevis. Og det teoretiske aspekt skræmmer ikke. For der er hjælp at hente hele vejen igennem.
”Jeg havde aldrig hørt om EGU, men som virksomhed føler vi også et socialt ansvar, så det er ikke ukendt for os at ansætte nogle, der har lidt problemer,” fortæller han. ”Vi skal selvfølgelig tjene nogle penge, men vi synes også helheden betyder noget. Gennem Kenneth har jeg lært en del om uddannelsen, og jeg er blevet meget positiv. Jeg tror ikke Alexander bliver den sidste EGU elev.”
”Jeg har bl.a. fået en IT rygsæk fra EUC Nordvestsjælland, som står for kurset. Det betyder fx, at jeg får alt det teoretiske læst op for mig,” forklarer Alexander.
”Det her er større” Alexander tøver ikke med at anbefale sin uddannelse til andre. Tværtimod har man selv ansvar for at komme videre, selvom man møder vanskeligheder på sin vej. ”Hvis man gerne vil lære et håndværk, men har lidt svært ved skolen, skal man lette røven og komme i gang med en EGU. Det er noget af det bedste, der er sket for mig,” fortæller han. ”Jeg ved simpelthen ikke, hvad jeg ville have lavet, hvis jeg ikke var her. Og for mig er det her større end en almindelig erhvervsuddannelse, for jeg har endnu flere ting at kæmpe med end mange andre.”
Johnny Villadsen fremhæver, at EGU ikke betyder, at virksomhederne bliver overbebyrdet med papirarbejde, som man ellers kunne frygte. ”EGU vejlederen klarer langt det meste af den byrde,” pointerer han.
Bo/Skole/Job
Munkegården
– Det virkelige liv på hver sin måde –
Et helhedsorienteret uddannelses-, arbejds- og bosted for unge 17-29 årige med særlige læringsforudsætninger.
Til unge over 18 med behov for en særlig indsats - på vej mod uddannelse eller beskæftigelse.
Særlig tilrettelagt ungdomsuddannelse (STU) Afklaringsforløb (LAB) Beskyttet beskæftigelse Mulighed for at vælge undervisning inden for dansk, regning, it og engelsk. Forskellige fritidsaktiviteter såsom musik, kreaværksted, dart, bordtennis, café og meget mere...
➢ Botræning (interne)
3 forskellige værksteder:
JORDBRUG
➢ Hjemmevejledning (eksterne)
landbrug & haveservice
LEVNEDSMIDDEL
➢ Udviklingsorienterede forløb målrettet uddannelse eller job
køkken & rengøring
HÅNDVÆRK
bygge/anlæg & motor/metal
o Virksomhedspraktikker o Skole
DSI Munkegården Rugårdsvej 205 5464 Brenderup Se video om os ved at scanne koden
18
”Jeg er helt vild glad for uddannelsen. Jeg lærer ting uden at tænke over det. Jeg kan pludselig tænke for mig selv: ’hold kæft hvor har jeg lært meget’,” siger han.
tlf. 64 44 13 83 www.munkegaarden.dk
Stavangervej 9 8600 Silkeborg 86 80 45 22 info@boskolejob.dk www.boskolejob.dk
Uddannelsesmagasinet for unge med særlige behov
2014
Messeoversigt
Midtjylland – Arena MIDT, Kjellerup 8. – 9. september 16
15
LYSBRO
STU SILKEBORG
14 PGU ROSENHOLM
12
13
BØGEVANGSKOLEN
HILLTOP
11
10
DJURSLAND
KLINTEBJERG
17
Udstillere pr. 15. august STAND UDSTILLER
18 Ligeværd
24
25
BO SKOLE JOB
MUNKEGÅRDEN
23
26
BOAS SPECIALISTER
SANSESTORMERNE
02 Aktivitetsgården i Sorring 23 BOAS Specialister
24 Bo Skole Job
12 Bøgevangskolen
11 Djursland Folkehøjskole
34 Efterskolen Helle
22 Erhvervsskolen Vestjylland
37 Fenskær Efterskole
05 Fonden Friheden
19
22
27
ERHVERVSSKOLEN VESTJYLLAND
RANDERS BO & ERHVERVSTRÆNING
21 Gødvad Efterskole
13 Hilltop (Uddannelsescenter Hilltop)
10 Klintebjerg Efterskole
28 Kost & Tekstilskolen
32 Linieskolen
36
33 TOLNE
GRAM EFTSKOLE
08
37
32 LINIESKOLEN
FENSKÆR EFTERSKOLE
28 KOST & TEKSTIL
20
29
PROMIDT
SDR. LUNDGÅRD
07 30/31
TROLDKÆR
ASPIT ØSTJYLLAND + ASPIN
06 SØNDBJERGGÅRD
01
02
03
04
TINNETGÅRD
AKTIVITETSGÅRDEN
STRUERSKOLEN
RAVNHOLT
05 FONDEN FRIHEDEN
‹
FINDERUP
‹
36 Gram Efterskole
21 GØDVAD
‹
18 Foreningsfællesskabet Ligeværd
EFTERSKOLEN HELLE
TRY EFTERSKOLE
35
UIF arrangørkontor
35 Finderup Efterskole
09
34
AABÆK
31/30 AspIT Østjylland / AspIN
SAU SPECIALOMRÅDE AUTISME
16 Lysbro Uddannelsescenter
25 Munkegården
14 PGU Rosenholm
20 Produktionsskolen Promidt
27 Randers Bo & Erhvervstræning
Ungdomsuddannelser for unge med særlige behov/specialtilbud
Erhvervsskoler
04 Ravnholtskolen
Produktionsskoler
Ungdomsuddannelser
26 Sansestormerne
17 SAU Special område Autisme
Efterskoler/Højskoler/andet
Vejledning og foreninger
29 Sdr. Lundgård
03 StruerSkolen
15 STU Silkeborg
01 Tinnetgaard Bo- og Erhvervsskole
33 Tolne Efterskole
07 Troldkærskolen
09 Try Efterskole
06 Ungdomshøjskolen Søndbjerggård
08 Aabæk Efterskole
INDGANG
INDGANG
INDGANG
Standbetegnelser – Standenes farver markerer:
oplægsprogram – midtjylland Mandag den 8. september, 2014 Kl 10.00 – 11.30 Lokale: Tasting Room Dansk pædagogisk udviklingsbeskrivelse – Voksne med fysisk eller psykisk funktionsevne anvendt i arbejdet med de unge, der er på de uddannelsesinstitutioner, der er tilknyttet Ligeværd Jørgen Lyhne, Lektor – Psykolog, VIA University College. Højskolen for videreuddannelse og kompetenceudvikling, Aarhus Kl 16.30 – 17.00 Lokale: Tasting Room Præsentation af Ligeværd – Hvad er Ligeværd for en forening og hvad kan Ligeværd tilbyde. Esben Kullberg, Sekretariatsleder Ligeværd Kl 17.00 – 18.00 Lokale: Tasting Room Ud af skolen og hvad så? Hvordan er de økonomiske muligheder, når de unge skal i gang med STU og videre uddannelse, bolig og job? Oplæg er præsenteret af Ligeværd Inge Louve, Handicapkonsulent KBH
Tirsdag den 9. september, 2014 Kl 10.00 – 11.00 Lokale: Tasting Room God uddannelse til alle unge – Et Udviklings- og Phd.-projekt under Foreningen Ligeværd Iben Benedikte Valentin Jensen, Lektor og cand. pæd. Udvikling og forskning, UC Syddanmark, Videncenter for Almen Pædagogik og Formidling
19
Uddannelsesmagasinet for unge med særlige behov
Messeoversigt
2014
sydjylland – DGI-Huset, Vejle 11. – 12. september 16
17
18
SANSESTORMERNE
BØGELUND UDVIKLINGSCENTER
15
14
13
12
LINIESKOLEN
HELLE
KLINTEBJERG
FINDERUP
11 GRAM
39
38
37
36
35
SDR. LUNDGÅRD
BO OG JOB
HANDI @
TRY
FENSKÆR
10 POPPELGÅRDEN
32
31
19
KOST & TEKSTIL
PMU
NYBORG SØFARTSSKOLE
Standbetegnelser
33
34
UU-VEJLEDNING
GLAD FAGSKOLE
Standenes farver markerer:
09 TINNETGAARD DEPOT
20
08
PAU VEJLE
29
30
TROLDKÆRSKOLEN
STU’EN
21 AABÆK EFTERSKOLE
23 DET GAMLE MEJERI
27
CSV VEJLE
MUNKEGÅRDEN
24 UIF arrangør-kontor
01
02
03
STRUERSKOLEN
BØGEVANGSKOLEN
SØNDBJERGGÅRD
FONDEN FRIHEDEN
25
07
Ligeværd
ASPIT VEJLE
04
05
06
TOLNE
GØDVAD
ASPIN
‹
‹
‹
INDGANG
22 ERHVERVSSKOLEN VESTJYLLAND
HILTOP
26
28
INDGANG
INDGANG
Udstillere pr. 15. august STAND UDSTILLER 06 AspIN 07 AspIT Vejle 38 Bo og Job uddannelsen ( I Horsens) 02 Bøgevangskolen 28 CSV Vejle 23 Det Gamle Mejeri 14 Efterskolen Helle 22 Erhvervsskolen Vestjylland 35 Fenskær Efterskole 12 Finderup Efterskole 26 Fonden Friheden 25 Foreningsfællesskabet Ligeværd 34 Glad Fagskole
STAND UDSTILLER 11 Gram Efterskole 05 Gødvad Efterskole 37 Handi-k@ 17 Herfra & Vibere 08 Hilltop (Udd.sescenter Hilltop) 13 Klintebjerg Efterskole 31 Kost & Tekstilskolen 15 Linieskolen 27 Munkegården 32 Nyborg Søfartsskole 20 PAU Vejle Ungdomsskole 19 PMU 10 Poppelgårdens Praktiske Jordbrugsskole
STAND 16 39 01 30 09 04 29 36 03 33 21
UDSTILLER Sansestormerne Sdr. Lundgård StruerSkolen STU-en Tinnetgaard Bo- og Erhvervsskole Tolne Efterskole Troldkærskolen Try Efterskole Ungdomshøjskolen Søndbjerggård UU- Vejledning Aabæk Efterskole
oplægsprogram – sydjylland Torsdag den 11. september, 2014 Kl 10.00 – 11.30 Lokale: 2 Dansk pædagogisk udviklingsbeskrivelse – Voksne med fysisk eller psykisk funktionsevne anvendt i arbejdet med de unge, der er på de uddannelsesinstitutioner, der er tilknyttet Ligeværd Jørgen Lyhne, Lektor – Psykolog, VIA University College. Højskolen for videreuddannelse og kompetenceudvikling, Aarhus Kl 16.30 – 17.00 Lokale: 3 Præsentation af Ligeværd – Hvad er Ligeværd for en forening og hvad kan Ligeværd tilbyde. Esben Kullberg, Sekretariatsleder Ligeværd Kl 17.00 – 18.00 Lokale: 3 Ud af skolen og hvad så? Hvordan er de økonomiske muligheder, når de unge skal i gang med STU og videre uddannelse, bolig og job? Oplæg er præsenteret af Ligeværd Inge Louve, Handicapkonsulent KBH
Fredag den 12. september, 2014
20
Kl 10.00 – 11.00 Lokale: 2 God uddannelse til alle unge – Et Udviklings- og Phd.-projekt under Foreningen Ligeværd. Leo KomischkeKonnerup Chefkonsulent og Phd- stependiat Forskning og Udvikling University College Syddanmark
Ungdomsuddannelser for unge med særlige behov/specialtilbud
Produktionsskoler
Efterskoler/Højskoler/andet
Erhvervsskoler
Ungdomsuddannelser
Vejledning og foreninger
Uddannelsesmagasinet for unge med særlige behov
Messeoversigt
sjælland & Øerne – Roskilde Kongrescenter 17. – 18. september oplægsprogram sjælland & øerne
20
19
18
17
STU LOLLAND
MARJATTA
NORDFYNS
POPPELGÅRDEN
Onsdag den 17. september, 2014 Kl 10.00 – 11.00
86
Lokale: Roar
Kl 14.30 – 15.00
EDMK
87
Lokale: Lovise
23
88
NEUROPÆD.
89 24
90
NEUROPÆD.
KRUMMERUP
13
12
11
10
NYBORG
ÆRØ
STU’EN
EMPATA
44
PLATANGÅRDEN
59
BELVEDERE
84
71
60
SPUTNIK
SØHOLM
58
74
COOP
42 MARIE GRUBBE
MAGLEMOSEN
61
70
SKOVHJÆLPERE
08
57
SUF CENTER FOR – DEN SOCIALE SOCIAL & UDVIKLINGSFOND BESKÆFTIGELSE
MUNKEGÅRDEN
ROSENKILDE
41
46
FONDEN FRIHEDEN
VEJBY
82
07
40
RAMMEN
81
09 EMPATA
45
CONZEPT
AUTISMECENTER VESTSJÆLLAND
83
43
BASEN
69
56
GLAD FAGSKOLE
GRENESSMINDE
MKVORDINGBORG
FARMEN
47 ØRNEHØJ
AKU HØJAGERGÅRD
39
06
BHP
LEVUK
05
Lokale: Roar
91
25
SYNSCNETER REFSNÆS
ERHVERVSSKOLEN AF 2012
68
80
75
AKU EJEGOD
ELLESLETTEGÅRD
27
94 VORDINGBORGSKOLEN
95
Lokale: Lovise
SPECIALISTERNE
KRUMMEBÆKGÅRD
48 63
66
IBOS
SKOLECENTERET LINDERSVOLD
54
49 LIVOGJOB
TIETGEN ODENSE
76
SORØ HUSHOLDNINGSSKOLE
CSU - H/S/K
IDRÆTSAKADEMIET
CSU EGEDAMMEN
LAVUK
52 ASPIT ODENSE
51
UU vejledning
Sådan går det med STU og EGU – Dialog mellem Jan Bauditz, Kommunernes Landsforening og Eva Sommer Klagenævnet for vidtgående special-undervisning.
29
30
31
SØBÆKSKOLEN
STARTSKUDDET
HAVREDAL
03 Ligeværd
35 KARISEUDDANNELSEN
BOSERUP
Lokale: Lovise
32 VORDINGBORG SOC.
34
33
01
GLOSTRUP PROD.SKOLE
NEXTJOB
02 UIF arrangørkontor
FANEFJORD
‹
‹
God uddannelse til alle unge – Et Udviklings- og Phd.projekt under Foreningen Ligeværd Leo KomisckeKonnerup, Chefkonsulent.
36 HØNG ERHVERVSSKOLE
50 64
SPECIALEFTERSKOLERNE
77
TINNETGÅRD
HKI
53
78
04
37 SCR ROSKILDE
SPIRILEN
21’EREN
65 28
38
55 ZBC
BØRNECENTER
79
DJURSLAND
FREMTIDSLINJEN
GEELSGÅRD
67
HJEMBÆK
93
62
AUTISME STORSTRØM
92
26 HJULDAMPEREN
Torsdag den 18. september, 2014
Kl 12.00 – 13.00
14 KLEMMENSTRUPGÅRD
STU NØDEBOGÅRD
Sociale udfordringer for unge med anderledes hjerner – HDer vil i oplægget blive forsøgt at give svar på: Hvorfor er sociale situationer så besværlige? Hvad er en social detektiv? Hvordan hjælper man konkret den unge? Käte From, Psykolog – Specialist og supervisor i børneneuropsykologi
Kl 10.00 – 11.30
15 HORISONTEN
72 EGHOLT
ÅMARKEN
Lokale: Lovise
CENTER FOR AUTISME
BØGEVANGSKOLEN
Ud af skolen og hvad så? Hvordan er de økonomiske muligheder, når de unge skal i gang med STU og videre uddannelse, bolig og job? Oplæg er præsenteret af Ligeværd Inge Louve, Handicapkonsulent KBH Kl 17.00 – 18.00
85 ERHVERV VESTJYLLAND
IDRÆTSEFTERSKOLEN ULBØLLE
Præsentation af Ligeværd – Hvad er Ligeværd for en forening og hvad kan Ligeværd tilbyde. Esben Kullberg, Sekretariatsleder Ligeværd Kl 15.00 – 16.00
MAGLEBY SKOLECENTER
22
Unge, sårbarhed og ungdomsproblematikker – Therese Dittman, medstifter af CeNSE
16
21 ØSTAGERGÅRD
INDGANG
INDGANG
Udstillere pr. 15. august STAND
UDSTILLER
STAND
66 21’eren
80 AKU-center Ejegod
UDSTILLER
25 Erhvervsskolen af 2012
STAND
UDSTILLER
49 Livogjob Stubbekøbing
65
- Ulstrup Efterskole
86 Magleby Skolecenter
65
- Efterskolen Østergaard
45 Maglemosen
65
- Waldemarsbo Efterskole
STAND
UDSTILLER
81 AKU-Center Højagergård
22 Erhvervsskolen Det Musiske Kompagni (EDMK)
83 Amager Skovhjælpere
85 Erhvervsskolen Vestjylland
42 Marie Grubbe Skolen
95 Specialisterne, Ballerup
52 Aspit Odense
40 Farmen
19 Marjatta
54 Spirilen
68 Autismecenter Storstrøm
41 Fonden Friheden
30 Startskuddet
74 Autisme Center Vestsjælland
07 Multikommunikationsudd. 03 Foreningsfællesskabet Ligeværd (Vordingborg Ungdomsskole)
39 Ballerup Herlev Produktionshøjskole
27 Fremtidslinjen
62 Geelsgårdskolen – STU
69 Glad Fagskole
44 Basen
59 Bofællesskaberne Belvedere og Enemærk
88 Bøgevangskolen
11 STU-en
70 Munkegården
14 STU Klemmenstrupgård
24 Neuropædagogikhuset
20 STU Lolland Hunseby
23 Neuropædagogikhuset
05 STU Nødebogård
34 Glostrup Produktionshøjskole
33 Nextjob
61 SUF- Den sociale udviklingsfond
56 Grennessminde Bornholm
18 Nordfyns Folkehøjskole
91 Synscenter Refsnæs
56 Grennessminde Tåstrup
Søbæk Skole
92 Hjembæk Efterskole
13 Nyborg Søfartsskole 29 43 Platangårdens Ungdomscenter 60 17 Poppelgårdens Praktiske HKI - Hans Knudsen Instituttet 01 Jordbrugsskole Horisonten STU og Botilbud 53 08 Rosenkilde Efterskole Højskolen I Krummerup 37 SCR Roskilde Ungdom 04 Høng Erhvervskole 48 Skolecentret Lindersvold IBOS (Instituttet for Blinde
Søholm
67 Børnecenter for Rehabilitering 16 Center For Autisme
63
58 Conzept ApS
15
84 Coop
90
77 CSU Egedammen
36
76 CSU Holbæk
76 CSU Kalundborg
79 og Svagsynede)
26 Skolen Hjuldamperen
76 CSU Slagelse
64 Idrætsakademiet Herlev
71 Skolen Sputnik
32 Vordingborg Sociale Virksomhed
31 Det Ny Havredal
87 Idrætsefterskolen Ulbølle
51 Skolerne I Boserup
94 Vordingborgskolen
93 Djurslands Folkehøjskole
35 Karise uddannelsen
78 Sorø Husholdningsskole
47 Værkstedsskolen Ørnehøj
72 Egholt
38 Krummebækgaard
65 Specialefterskolerne
55 Zealand Business College
75 Elleslettegaard
82 Kunstskolen Rammen
65
- Karise Efterskole
12 Ærø Efterskole
09 Empata
50 LAVUK, Skolen på Borgervænget
65
- Sofie Rifbjerg Efterskole
21 Østagergård
10 Empata
06 Levuk
65
- Stubbekøbing Efterskole
89 Åmarken
Teaterbygningen Fanefjord Tietgen - Særligt Tilrettelagt (Aspit Odense) Tinnetgaard Bo- og Erhvervsskole
46 Vejby Bo og beskæftigelse
21
Uddannelsesmagasinet for unge med særlige behov
Messeoversigt
2014
fyn – Vissenbjerg Idrætscenter 24. – 25. september 21
20
19
TINNETGÅRD
GØDVAD
WALDEMARSBO
18
16
17
NYBORG SØFARTSSKOLE
15 CSV ODENSE
14 NORDFYNS UNGDOMSCENTER
13 MV-NORDIC
12 BØGEVANGSKOLEN
33
29 DEPOT
24
25
ASPIT ODENSE
ØRNEHØJ
KOST & TEKSTIL SKOLEN
STARTSKUDDET
30
28
STU MIDDELFART
HILLTOP
23
26
27
31
UIF-arrangørkontor
FANEFJORD
SØNDBJERGGÅRD
ROSENGÅRD
KRUMSØ
01
02
03
AABÆK
ÆRØ
FINDERUP
04 MIDTFYNS GYMNASIUM
39 POPPELGÅRDEN
35
32
FONDEN FRIHEDEN
BELVEDERE
22
34 PROJECT ROSA
36 VORDINGBORGSKOLEN
38
11 10 TROLDKÆR
37 MUNKEGÅRDEN
05
06
07
08
HELLE
KLINTEBJERG
LINIESKOLEN
Ligeværd
09 UU-VEJLEDNING
‹ INDGANG
Udstillere pr. 15. august STAND UDSTILLER 24 AspIt Odense 32 Bofællesskaberne Belvedere og Enemærk 12 Bøgevangskolen 15 CSV Odense 05 Efterskolen Helle 03 Finderup Efterskole 35 Fonden Friheden 08 Foreningsfællesskabet Ligeværd 20 Gødvad Efterskole 28 Hilltop (Uddannelsescenter Hilltop) 06 Klintebjerg Efterskole 33 Kost & Tekstilskolen 31 Krumsø Fri- og Kostskole 07 Linieskolen 04 Midtfyns Gymnasium 37 Munkegården 13 MV-Nordic (Mikro Værkstedet) 14 Nordfyns Ungdomscenter
STAND UDSTILLER 16 Nyborg Søfartsskole 39 Poppelgårdens Praktiske Jordbrugsskole 34 Project ROSA 27 Rosengård - en alternativ arbejdsplads 29 Startskuddet 30 STU Middelfart 23 Teaterbygningen Fanefjord 21 Tinnetgaard Bo- og Erhvervsskole 10 Troldkærskolen 26 Ungdomshøjskolen Søndbjerggård 22 UIF Arrangør kontor 09 UU-Vejledning 36 Vordingborgskolen 25 Værkstedsskolen Ørnehøj 19 Waldemarsbo Efterskole 02 Ærø Efterskole 01 Aabæk Efterskole
oplægsprogram – fyn Onssdag den 24. september, 2014 Kl 10.00 – 11.30 Lokale: Mødelokale 2 Dansk pædagogisk udviklingsbeskrivelse – Voksne med fysisk eller psykisk funktionsevne anvendt i arbejdet med de unge, der er på de uddannelsesinstitutioner, der er tilknyttet Ligeværd Jørgen Lyhne, Lektor – Psykolog, VIA University College. Højskolen for videreuddannelse og kompetenceudvikling, Aarhus Kl 15.00 – 16.00 Lokale: Mødelokale 2 Vejledning i forbindelse med STU – UU-vejlederens primære opgave i forbindelse med indstillinger til STU. Kommunernes opgaver i forbindelse med visitationen til STU- forløb. Ankemulighed og klage over afgørelser. Ungdommens Uddannelsesvejledning UU Kl 16.30 – 17.00 Lokale: Mødelokale 2 Præsentation af Ligeværd – Hvad er Ligeværd for en forening og hvad kan Ligeværd tilbyde. Esben Kullberg, Sekretariatsleder Ligeværd Kl 17.00 – 18.00 Lokale: Mødelokale 2 Ud af skolen og hvad så? Hvordan er de økonomiske muligheder, når de unge skal i gang med STU og videre uddannelse, bolig og job? Oplæg er præsenteret af Ligeværd Inge Louve, Handicapkonsulent KBH
Torsdag den 25. september, 2014
22
Kl 10.00 – 11.00 Lokale: Mødelokale 2 God uddannelse til alle unge – Et Udviklings- og Phd.-projekt under Foreningen Ligeværd Iben Benedikte Valentin Jensen, Lektor og cand. pæd. Udvikling og forskning, UC Syddanmark, Videncenter for Almen Pædagogik og Formidling
Standbetegnelser Standenes farver markerer:
Ungdomsuddannelser for unge med særlige behov/specialtilbud
Produktionsskoler
Efterskoler/Højskoler/andet
Erhvervsskoler
Ungdomsuddannelser
Vejledning og foreninger
Uddannelsesmagasinet for unge med særlige behov Eleverne på Kunstskolen Rammen i Køge er vidt forskellige. Men de har interessen for kunsten og udfordringerne ved et psykisk eller fysisk handicap til fælles. For mange af eleverne har det kreative miljø betydet, at de ser sig selv i et nyt lys. For kunst diskriminerer ikke, og der er ikke nogen facitliste.
Kunst skelner ikke mellem mennesker ”Vores tema kan fx være et havetema, hvor eleverne skal udsmykke en have med kreative havestole eller totempæle. På den måde får de også brugt fag som matematik, når de skal beregne mål og længder og dansk, når de skal researche temaet på computeren eller biblioteket,” fortæller Charlotte Chabert.
”Vi har set, at de positive oplevelser, de får gennem kunsten, hvor de laver noget, de er gode til, øger selvværdet og indlæringen,” fortæller leder Charlotte Chabert. ”Kunst skelner jo ikke mellem mennesker. Vi bliver stadig overrasket og inspireret af de fantastiske værker, eleverne laver. Der foregår mere, end man lige kan se.”
En lille skole Med bare 11-14 elever er der masser af ro og struktur i dagligdagen. Derfor kan man også rumme elever med mange forskellige typer udfordringer, forklarer Charlotte Chabert. Rammen startede som en skole med kun en elev med asperger, men det har ændret sig hen ad vejen. ”For 11 år siden fik den tidligere leder ideen om at lave en kunstskole for autister. Der blev banket på døren hos FOF Køge Bugt, og de ville gerne være med. Så skolen er vokset frem derfra,” siger Charlotte Chabert.
”I dag har vi elever fra hele autismespektret, men også psykisk sårbare og fysisk handicappede som fx spastikere. Vores elever kommer fra en bred målgruppe.”
Temaer Uanset hvem man er, bliver man mødt i øjenhøjde på Rammen. Underviserne, som alle er kunstnerisk uddannede og udøvende kunstnere, gør meget ud af individuel planlægning og målsætning. Hver enkelt elev har en ½ års plan, som indeholder forskellige temaer, der er bygget op omkring kunst. Temaerne giver eleverne mulighed for at afprøve forskellige retninger inden for kunsten, og samtidig får man inkorporeret de mere almene fag i kunstundervisningen.
For at imødekomme alle kunstinteresser har man delt Rammen op i 2 afdelinger. I den ene finder man kunst af alle afskygninger – i den anden er der lavet et grafisk designstudie for dem, der brænder for at arbejde med computere.
Praktik i den ’virkelige’ verden Selvom det er de kreative talenter, der sidder i højsædet på kunstskolen, er der også en erkendelse af, at de færreste elever kommer til at beskæftige sig med kunst i fremtiden. Eleverne skal kunne fungere i den ’virkelige’ verden. Derfor foregår de obligatoriske praktikker heller ikke på ’kunststeder’. ”Eleverne skal tages alvorligt, når de kommer herfra,” fastslår Charlotte Chabert. ”De fleste vil ikke kunne leve af kunst, men kunsten giver dem et afsæt. Her kan vi åbne og øge nogle andre sider af deres personlighed, så de bliver en endnu bedre udgave af sig selv.
Geelsgårdskolen, STU OG § 104 - besøg os på stand 62. Geelsgårdskolen – en skole i totalkommunikation samt i motorisk og social træning. Tilbud for fysisk og psykisk handicappede. Børneungecenter for Rehabilitering - besøg os på stand 67. Et højt specialiseret tværfagligt rehabiliteringstilbud til børn og unge med erhvervet hjerneskade. Superviserer og vejleder forældre, lærere og pædagoger i barnets nærmiljø. STU-Nødebogård - besøg os på stand 5 Et unikt tilbud til unge & voksne med psykiatriske lidelser og udviklingsforstyrrelser. Mulighed for uddannelse og botræning på samme adresse.
23
Uddannelsesmagasinet for unge med særlige behov
&
Kommunale besparelser og politiske reformer gør det sværere og sværere at drive private beskyttede værksteder. Der skal nytænkning til. På den alternative arbejdsplads Rosengård har nytænkning ført til projektet SmallFarm. En lille husdyrpark som er målrettet børnefamilier. Da Uddannelsesmagasinet besøgte Rosengård i begyndelsen af sommeren, var SmallFarm blot få dage fra at åbne.
Nytænkning videreudvikling
betyder overlevelse :: Af Christina Qvistgaard :: Rosengård er Lene Andersens drøm om en beskyttet arbejdsplads. Her har hun skabt et trygt miljø, hvor medarbejderne bliver hørt og respekteret, men hvor der også bliver stillet krav til dem.
hver enkelt er en del af baggrunden for, at Rosengård opstod for godt 13 år siden, forklarer Lene Andersen, som er uddannet pædagog.
”Jeg har arbejdet mange år på beskyttede værksteder i Odense og deltog på et tidspunkt i noget efteruddannelse, hvor man bl.a. skulle give sit bud på fremtidens beskyttede arbejdspladser,” siger Lene Andersen. ”Da jeg havde lavet min besvarelse, synes jeg egentlig ikke, den bare skulle ligge et sted, den skulle bruges.”
”Medarbejderne skal have ansvar – og de skal udføre et stykke arbejde. Man må gerne have forventninger til dem og tage dem alvorligt. Men samtidig skal man også tale med dem om deres fremtidsdrømme. De skal have en stemme så det, de laver, giver mening for dem,” fortæller Lene Andersen.
Sårbar
At lytte til brugerne og finde den røde tråd for
Da finansieringen var på plads – og det var ikke nemt, understreger Lene Andersen – startede Ro-
sengård op med 4 medarbejdere. I dag er det vokset til 16 medarbejdere, men krisen kradser, og for Lene Andersen er det blevet mere og mere tydeligt, at man hele tiden er nød til at udvikle nye ideer og tiltag for at kunne overleve som privat tilbud. ”Som virksomhed er vi utroligt sårbar, når størstedelen af vores indtægter afhænger af kommunale beslutninger,” fortæller Lene Andersen. ”Derfor tænker jeg mere og mere i socialøkonomiske baner, og jeg har blandt andet deltaget i kurser med Den Sociale Kapitalfond. Vi er nød til at have en indtjening for at kunne drive en forretning, så det er utroligt vigtigt ikke at lægge alle vores æg i en kurv.”
Højskolen i Krummerup
Specialskole med 25 års erfaring
Produktionshøjskolen i Brøndby
Højskolen i Krummerup er en specialskole for udviklingshæmmede unge. Hos os er der plads til forskellighed, faglig fordybelse og læring der giver livsduelighed. Kom og besøg os - vi vil glæde os til at se dig. Læs mere på krummerup.dk
- en anden vej til uddannelse » Du arbejder med opgaver i praksis. » Du er med til at skabe en produktion, som andre har glæde af. » Du oplever samarbejde og godt sammenhold. » Du udvikler dig både personligt, fagligt og socialt og bliver klar til at starte i en ungdomsuddannelse.
Vores linjer: • Café • Køkken & kantine • Musik & drama • Film, TV & medie • Foto, grafik & kommunikation
• Krop, stil & mode • Formidling, dyr og håndværk • Den mobile servicelinje • Sundhed, omsorg & pædagogik
Sundhed og motion på STU Vi tilbyder en tre-årig Særlig tilrettelagt Ungdomsuddannelse (STU) med vægt på motion og sund livsstil. Vi tilbyder også Erhvervs Grund Uddannelsen (EGU).
Produktionshøjskolen i Brøndby Nykær 44, 2605 Brøndby - Tlf: 36 75 24 43
www.phsbrondby.dk
24
Højskolen i Krummerup - krummerup.dk Socialpædagogisk Center - Næstved Kommune Haldagermaglevej 6 - 4250 Fuglebjerg telefon 5588 2360 - Krummerup@naestved.dk
Bliv k på dig logere selv
Uddannelsesmagasinet for unge med særlige behov Lene Andersen understreger også betydningen af hele tiden at holde sig ajour med lovgivningen – og bruge den til at tænke kreativt. ”Lige så snart politikerne begynder at tale om ændringer eller nye reformer, skal man begynde og tænke over, hvordan man kan byde ind,” forklarer hun. SmallFarm er et bud på den udvikling. Gårdbutikken, som drives af medarbejdere fra Rosengård, er et andet.
Medarbejderne er det vigtigste Tanken med SmallFarm er, at den udover at give en ekstra indtjening til Rosengård også skal bidrage positivt til lokalområdet – og ikke mindst til medarbejdernes udvikling. Medarbejderne har taget godt imod det nye projekt. Nogle har travlt med at få hamret
og savet de sidste ting på plads, mens andre har kastet sig over arbejdet med dyrene. Da vi besøgte Rosengård talte dyreparken adskillige dværggeder, mens minigrise, små heste og dværgkaniner var på vej. ”Vi mangler aktiviteter i lokalområdet,” fortæller Lene Andersen. ”Der er mange sommerhuse i nærheden. Og hvis man ikke har lyst til at ligge på stranden hver dag, og der skal ske noget nyt, er det oplagt for familier at besøge os.” ”Vi besluttede os for små dyr, fordi vores medarbejdere skal kunne håndtere dem, og børnene skal kunne gå ind til dem. Men medarbejderne er det vigtigste. De er primus motor i projektet.”
3- årig særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse (STU) med den unge i centrum Marie Grubbe Skolen arbejder bl.a. med unge med Downs syndrom, Tourettes syndrom, Williams syndrom og unge med forskellig grad af mental retardering og udviklingsforstyrrelser med og uden diagnose. Med udgangspunkt i den enkelte elevs funktionsniveau tilbyder vi et helhedspædagogisk tilbud med bl.a.: • Botræning • Tilvalgsfag • 2 x 2 ugers individuelt tilrettelagt praktik • Rejser og Studieture • Efterskole ungdomsliv og netværk
MARIE GRUBBE ALSLEVVEJ 25 4850 STUBBEKØBING
MARIE GRUBBE SKOLEN
www.mariegrubbeskolen.dk mariegrubbe@guldborgsund.dk Tlf. 5473 2920
25
Uddannelsesmagasinet for unge med særlige behov
Inklusion er ren og skær besparelse :: Af Ingvald á Kamarinum, Specialskoleleder, Fjordskolen :: Er inklusionen lykkedes? Eller er det blot en storm i et glas vand, hvor børnene er de store tabere, mens de økonomiske interesser har første prioritet? Folketinget besluttede i 2012, at børn med særlige behov skal inkluderes i den almindelige folkeskole. I dag gælder det for 94,8 procent af børn med diagnoser – et tal der skal stige til 96 procent i 2015.
relser. Noget en ny undersøgelse fra Politiken i den grad understreger. Blandt 350 skolelederne viser det sig, at over 55 procent af skolerne ikke får flere penge i skolekassen pr. barn, der inkluderes, men at de blot forsvinder ud i den blå luft. Undersøgelsen understreger i den grad mine bange anelser, om at det hele bare handler om kroner og ører. Der skal spares i statskassen. Koste, hvad det koste vil!
Udadtil er det for at hjælpe børnene til et liv med større sociale kompetencer og et højere læringsniveau. Men jeg sagde det allerede dengang, og jeg står ved det; det handler ikke om børnenes tarv, men om offentlige bespa-
Endnu engang er det de svage i samfundet, der nedprioriteres, når økonomien skal forbedres. Tilbage er børnene overladt til sig selv i en undervisning, der hverken tilgodeser deres behov eller medkompetente undervisere, som formår
Hvor går den røde tråd i dit liv? På Marjattas STU vægtes det individuelle og det sociale element lige højt i uddannelsen. Når man er ung og skal finde sin plads i livet, er det vigtigt at focusere på at få afklaret – hvem er jeg? – hvad drømmer jeg om at nå i livet? – hvad kan jeg selv – hvad skal jeg have hjælp til? På Marjattas STU får du udfordringer både til hoved, krop og sjæl. På det individuelle udviklingsplan arbejder vi med: – Motivationskort – Sangkor (både sangterapi og fælleskor) – Håndværk (træsløjd, filteteknikker, symaskinekørekort, elværktøj, pileflet, køre-kort til golfvogn, glas, smedning, design) Marjatta Strandvejen 15 · 4733 Tappernøje Tlf. 5596 5119 · marjatta@marjatta.dk www.marjatta.dk
26
På det sociale udviklingsplan arbejder vi med: – Årstidsfester – Skuespil – Studietur – Virksomhedsbesøg – Sport og bevægelse
at integrere dem på en optimal måde. I dag ser vi, at flere og flere af børnene ender med depressioner og angst, da de føler sig ensomme og misforståede i folkeskolerne. Lad os nu i stedet indse, at ikke alle er ens, og at der er nogle, der har større behov for omsorg og tryghed, hvis vi skal opnå den optimale læring i de boglige fag. Find et andet sted at spare end at trampe på dem, der i forvejen kæmper for en plads i et samfund, der fokuserer på eliten. Jeg undrer mig fortsat over, hvorfor staten poster 14 millioner kroner i gennemsnit i SU efter de højt uddannede, hvor 30 procent ender i arbejdsløshed, mens man ikke vil yde de 3 millioner i gennemsnit til ekstra støtte for en psykisk sårbar? Stop nu sparerunderne på børnenes bekostning og lad os tage hånd om hinanden med næstekærlighed som det rette fokuspunkt.
Uddannelsesmagasinet for unge med særlige behov
GLAD FAGSKOLE
tilbyder særlig tilrettelagt ungdomsuddannelser for alle unge der ønsker at udfordre og styrke deres faglige potentiale. PÅ GLAD FAGSKOLE rummer vi et bredt spektrum af unge, hvilket bidrager til en mangfoldig kultur med plads til alle og hvor de unge bliver positivt udfordret, ikke kun fagligt men også socialt. Vi tror på, at mennesker med forskellige forudsætninger er et aktiv, der kan gøre det samfund vi bor i rigere, gladere og mere inspirerende. Derfor ønsker vi, gennem vores uddannelse at give vores elever muligheden for, at vise overfor dem selv og for omverdenen – at alle kan noget.
AFDELINGER OG FAG Glad Fagskole har afdelinger i København, Ringsted, Esbjerg og Aabenraa og vi kan tilbyde fag indenfor:
Animation – TV – Radio/Medie – Design – Teater Køkken Service – Bygartner – Dyrepasser Håndværker – IT. Ikke alle vores afdelinger har de samme linjer, så kig på vores hjemmeside for yderligere information. NÅR MAN TAGER EN UDDANNELSE SKAL MAN TAGES ALVORLIGT På Glad Fagskole har vi fagfolk til at varetage undervisningen i samarbejde med vores pædagogiske personale. Det betyder, at vores elever får en høj faglighed og en kompetent pædagogisk ramme for undervisningen. Den faglige ramme giver vores elever muligheden for at opleve, at de kan noget, og at de får redskaber til at give udtryk for meninger, holdninger og interesser. Vi arbejder for at give de unge en faglig identitet hvilket blandt andet betyder, at de unge vælger fag, ikke ud fra deres handicap, men ud fra deres faglige interesse. Ved at tage de unges uddannelse seriøst og give dem kompetencerer til, at kunne bidrage fagligt til det samfund de er en del af, oplever vi at vores elever gennemgår en stor personlig og social udvikling. PRAKTIK OG JOB Glad Fagskole har en fokuseret indsats omkring praktikker, med henblik på at erhvervsrette uddannelsesforløbet så meget som muligt, samt at kunne tilbyde praktikker til alle elevers individuelle behov. Da skole og virksomhed ligger side om side og har samme fagområder, er der direkte adgang for vores elever til et aktivt virksomheds- og produktionsmiljø. Elever inddrages i større eller mindre omfang i de produktioner der laves i de øvrige virksomheder, til stor gavn for deres uddannelsesforløb. Således er undervisningen oftest også produktorienteret, og vi har gode muligheder for at lave større produktioner, som altid foregår i en professionel ramme. Derudover har Glad Fagskole samarbejde med et bredt netværk af virksomheder indenfor de fagområder, vi uddanner i.
VIL DU GERNE HØRE MERE – OG EVT. PRØVE EN UGES PRAKTIK HOS OS
Så kontakt os på:
KØBENHAVN tlf. 3812 0116 RINGSTED tlf. 2326 3115 ESBJERG tlf. 2712 5698 AABENRAA tlf. 7463 3600 Eller besøg os på vores hjemmeside: www.gladfagskole.dk
27
Uddannelsesmagasinet for unge med særlige behov
Frivillig i Ligeværd:
En på alle måder god oplevelse
Ligeværds frivillige er engagerede mennesker, som yder en uvurderlig indsats for unge med særlige behov. Erik Andersen er en af de frivillige, der gør en stor forskel i Ligeværds arbejde. Han fortæller her om sin baggrund, sine opgaver og mødet med Ligeværd. :: Tekst og foto: Peter Christensen :: ”Det er som at have kollegaer uden at have et arbejde, uden fast arbejdstid. Det må aldrig blive et arbejde at være frivillig, så kan man lige så godt fortsætte med sit normale arbejde. Frivillighed er ny måde at leve på og kan give nye og anderledes dimensioner i livet,” fortæller Erik Andersen om sit arbejde som frivillig. ”Jeg kendte ikke meget til Ligeværd på forhånd. Kontakten kom i stand, fordi en af mine venner opfordrede mig til at kigge forbi og høre om mulighederne som frivillig. Jeg var nogle måneder inden gået på efterløn og var begyndt at overveje at blive
frivillig. Ligeværd viste sig at være det helt rigtige for mig.” Erik Andersen har som frivillig arbejdet med en håndbog, ”Ligeværd i mødet”, for Landsforeningen Ligeværd, som skal være en støtte og et redskab for Ligeværds korps af unge bisiddere. I naturlig forlængelse af det deltager han også i kursusvirksomhed for de unge bisiddere. Det ligger alt sammen i lige tråd med hans professionelle kompetencer og erfaringer fra sit arbejdsliv. Det vender vi senere tilbage til.
Mejeristens søn blev socialpædagog Erik Andersen er 63 år og uddannet socialpædagog. Han er søn af en tidligere mejeribestyrer på landets ældste stadigt eksisterende mejeri, Tistrup Mejeri, på Vardeegnen. Han er således opvokset på landet i 50’erne og 60’erne
Klintebjerg Efterskole - naturlig-vis
Klintebjerg Efterskole er et undervisningstilbud til unge med generelle eller specifikke indlæringsvanskeligheder... Klintebjerg Efterskole er en prøvefri efterskole, hvor den praktiske indfaldsvinkel til undervisningen er højt prioriteret. Eleverne vælger efter interesse hvilket værksted de ønsker at modtage undervisning på. Klintebjerg Efterskole har et elevgrundlag på 85 elever og er organisatorisk opdelt i 4 linier, som er undervisningens centrale udgangspunkt. Linieundervisningen skal sammen med resten af dagens indhold af undervisning, aktiviteter og pædagogisk tilrettelagt samvær, danne grundlag for den helhedsorienterede indsats, der bliver tilbudt skolens unge. På alle linier vægtes den praktiske undervisning med udgangspunkt i skolens almindelige fag, såsom:
• Dansk • Matematik • Engelsk
28
• Samfundsfag • Traktorkørekort • Musik/drama
• Idræt • Jagttegn • Dykkercertifikat
Vil du have fingrene i bolledejen? KILDEN har et uddannelsestilbud for unge med særlige behov. Hos os får du en god uddannelse og praktisk erfaring fra en rigtig arbejdsplads. Uanset om du vælger køkken- og café, have- og viceværtsservice, kontor, hushovmester eller klosterfabrik, får du en sjov hverdag, samtidig med at du lærer noget. Læs mere på www.esrum.dk/kilden.
KILDEN ligger på Esrum kloster & Møllegård. Her tilbydes STU, ressourseforløb samt beskyttet beskæftigelse §103. www.esrum.dk/kilden +45 4836 0400 KILDEN i Esrum Klostergade 12 3130 Græsted
SOCIALØKONOMISK VIRKSOMHED
KILDEN
Uddannelsesmagasinet for unge med særlige behov midt i en mælke- og osteproduktion - i et fladt landskab omgivet af gårde med kvæg og grise. Inden Erik Andersen fik sat kursen som socialpædagog, rundede han en uddannelse som elektromekaniker, et kort studie på teknikum og et ophold på Aarhus Universitet på linjen datalogi og statistik. Det var på det tidspunkt, hvor lagringen af data foregik på en papirstrimmel med huller.
Interessen for de ”skæve” Det afgørende vendepunkt for hans arbejdsliv kom i forbindelse med et job som pædagogmedhjælper i Trige. ”Efterfølgende fik jeg et medhjælperjob i Herluf Trolles Gade i Aarhus, som havde børn med særlige behov. Jeg synes, det var vildt spændende at arbejde med at få den gode kontakt til de børn. Det gav mig lysten til at blive pædagog, og det holdt ved lige siden,” fortæller Erik Andersen. Han søgte ind og blev optaget på socialpædagogisk seminarium og har arbejdet på det område i 33 år. Han har blandt andet arbejdet på Miniinstitutionerne i Århus, Facet, Århus Produktionsskole og senest UdeBo i Horsens; en institution under Jysk Børneforsorg Fredehjem. ”Det er de ”skæve”, som altid har haft min store interesse. Børn og unge med sociale, indlæringseller psykiske problemer,” fortsætter han.
”Være med til at udvikle dem og få dem til at se deres egne potentialer. Give dem troen på sig selv og lysten til at ville noget. Give dem lysten og modet til at turde drømme og sætte sig mål.” Erik Andersen har primært arbejdet som vejleder og dermed med det gode og ligeværdige møde med de unge.
Ligeværd i mødet På den måde ligger Erik Andersens opgaver i Ligeværd i lige tråd med hans kompetencer og erfaringer. ”Ligeværd i mødet”, et redskab eller Grønspættebog om man vil, for unge bisiddere, er det første store resultat af hans arbejde. Bogen handler om det at være bisidder, og hvordan man møder og samarbejder med de unge. ”Det handler om, at man som bisidder finder sin rolle og ikke dumper i de faldgruber, der er. Det handler om at ”klæde de unge på”, og om hvordan man får afstemt forventningerne, så det ikke ender i frustrationer over forventninger, der ikke kunne blive indfriet,” fortæller han. ”Det er en bog rettet til de unge bisiddere, men den er også anvendelig i forhold til mentorer, der ikke har en pædagogisk baggrund. ”Ligeværd i mødet” er et udgangspunkt for et kursus for unge bisiddere.
Mødet med Ligeværd ”Det er helt afgørende, at man gider hinanden, forening og frivillig, og at man som frivillig føler sig velkommen og bliver taget godt i mod. Det skal selvfølgelig ikke forstås sådan, at alle slipper, hvad de har i hænderne, bare fordi man kommer. Det skal forstås sådan, at man bliver set som en velkommen ressource, og at man for lov til at blive brugt. Det er jeg blevet i Ligeværd,” siger Erik Andersen og fortsætter: ”Det er jo for mærkeligt, når man går på efterløn, hvis man bare skal lukke ”bogen” med de kompetencer og erfaringer, man har fra et helt arbejdsliv og sige: Det var så det. For mig er det en fornøjelse og en god oplevelse, at mine erfaringer kan blive brugt konkret til gavn for unge med særlige behov.” Frivillig i Ligeværd Erik Andersen, som er portrætteret i denne artikel, er et eksempel på en af Ligeværds frivillige. Ligeværd har en lang række frivillige, der arbejder med den meningsfyldte opgave at støtte unge med særlige behov og deres pårørende. Ligeværds frivillige er en bred gruppe fra unge studerende over pårørende til unge med særlige behov og til mennesker, der er gået på efterløn eller pension, men stadig har lysten og energien til at bruge deres faglige kompetencer og arbejds- og livserfaringer. Ligeværds frivillige er en uvurderlig arbejdskraft i Ligeværds arbejde. De frivillige arbejder både i lokalafdelingerne af Landsforeningen Ligeværd, i UFL Klubberne eller i forskellige projekter som LigeLinie eller FriRåd. Kan du se dig selv yde en indsats for unge med særlige behov, kontakt da Ligeværds sekretariat på ligevaerd@ligevaerd.dk.
På erhvervs- og uddannelsescenteret har vi mange forskellige forløb – der er også et, der passer til dig. • • • • • • • • • • •
STU 9. og 10. klasse HF- enkeltfag Særlige forløb for piger 16-26 år Erhvervsforløb Opkvalificeringsforløb Særlig tilrettelagte uddannelsesforløb Jobgrupper Mentorstøtte og vejledning Netværksgrupper (aften) Afklaringsforløb i forhold til uddannelse og erhverv
Du er velkommen til at komme på besøg. Kontakt Ann Gjetrang på mail: ann@centerforautisme.dk eller på tlf.: 23 38 38 95. Center for Autisme Herlev Hovedgade 199 2730 Herlev
www.centerforautisme.dk 29
Uddannelsesmagasinet for unge med særlige behov
Ude godt – hjemme bedst? STU udbydes over hele landet af både offentlige og private STU-tilbud. Der er tale om meget forskelligt strukturerede tilbud, der enten tager udgangspunkt i en linjetænkning, uddannelser eller som specifikke fagrettede uddannelsestilbud. Ligesom selve indholdet af de respektive tilbud også er meget forskellige og dermed giver den nødvendige mangfoldighed, så der altid er et tilbud, der passer til den enkelte elev. So far, so good.
Økonomi og kvalitet følges ad Men så kommer økonomien ind i billedet. Et vedvarende tema hos kommunerne, der naturligvis gerne vil have mest mulig kvalitet for så lav en pris som muligt. Formentlig en af årsagerne til, at en række kommuner den senere tid har udarbejdet individuelle kvalitetsstandarter for den kommunale håndtering af STU for at sikre kvaliteten i den enkelte kommune. Men målet lader også til at være at driftstyre området og overholde den lokale budgetlægning ved bl.a. at styre visitationer i retning mod billigere tilbud. I forsøget på at opnå høj kvalitet til lavest mulig pris har enkelte kommuner konkurrenceudsat området og er gået udbudsvejen, mens andre sværger til lokal forankring og kommunal hjemtagning til egne tilbud. Men er et tilbud
Siden lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov blev vedtaget i 2007, har tusindvis af unge gennemført et 3-årigt individuelt tilrettelagt uddannelsesforløb. Vi har nu taget hul på det 8. uddannelsesår, hvor unge får en bred uddannelse med det formål at opnå personlige, sociale og faglige kompetencer til en så selvstændig og aktiv deltagelse i voksenlivet som muligt samt en fremtidig plads på arbejdsmarkedet. i egen kommune nødvendigvis det rigtige for alle elever? Især hvis prisen for tilbuddet er den primære motivationsfaktor for visitationen frem for at sikre, at tilbuddets indhold matcher elevens særlige behov. Vi har desværre igennem det seneste år oplevet, at flere af Consentio’s private medlemmer presses så meget på prisen i forhandlinger med kommuner, at de når en smertegrænse og må sige nej til en opgave eller en samarbejdsaftale. Når prisen, kommunerne vil betale, bliver så lav, at STU-udbyderne næsten skal have penge op af lommen for at kunne levere det, der skal til for at udvikle de unge. STU-udbydernes nej begrundes således i egne minimumskrav for kvalitetsstandarter til personalenormering og pædagogisk faglighed. En ærgerlig, men desværre nødvendig udvikling, hvis vores ambition om at STU’en skal være et kvalificeret afsæt for de unge til et aktivt voksenliv, så de rent faktisk får en chance for at komme videre i uddannelse og/eller beskæftigelse. Vi må bare erkende, at kompetente faglige dygtige medarbejdere og en interessant og kvalificerende hverdag, der udvikler eleverne, koster. Og at vi er nødt til at skabe en bæredyg-
Dag- og Døgntilbud – herunder STU – til unge med særlige behov - i aldersgruppen 15-22 år med problematikker af social, adfærdsmæssige og boglige karakter Vores dagtilbud består af 6 værksteder: • Snedker/bygge-anlæg • Køkken • Jordbrug • Motor • Maler • Bogtræning • Bogtræning - Desuden har vi intern skole/almenværksted Opholdsdelen er placeret i 3 kollegier og 2 prøvelejligheder. På Høng Erhvervsskole arbejder vi ressource- og relations orienteret med en anerkendende tilgang med vægt på struktur og rummelighed. Høng Erhvervsskole er en privat selvejende institution godkendt efter Servicelovens §§ 66, 76 og 107. Skolen er beliggende på Vestsjælland mellem Slagelse og Kalundborg. D.S.I Høng Erhvervsskole Kulbyvej 7-9 4270 Høng Tlf. 5858 2032 www.hoeng-erhvervsskole.dk administration@ hoeng-erhvervsskole.dk
30
tig situation for alle parter, både for kommuner og STU-udbydere.
Elevens behov er 1. prioritet Hvis vi, STU-udbydere og kommuner, vil noget med STU’en og vil have ambitioner på vores elevers vegne, så må vi se ud over kommuneskel og støtte eleverne ved at visitere dem derhen, hvor de har størst mulighed for at udvikle sig. Hvad enten tilbuddet er offentligt eller privat. Den kommunale hjemtagning må ikke kun være en maskeret sparreøvelse, men skal kunne gennemargumenteres i forhold til elevernes faglige, sociale og personlige udvikling og trivsel. Det er ikke godt nok, at de elever, der kan få et bedre afsæt for deres fremtid ved at få et tilbud uden for kommunegrænsen, fratages denne mulighed. De fleste forældre accepterer visitationsudvalgets beslutning og kun få har overskud til at klage over afgørelsen og kæmpe kampen for deres barn. Men det er elevernes fremtid og faglighed, det gælder, og vi skylder dem at sikre et godt match, hvor kompetencer, interesser og et stærkt ungdomsmiljø går hånd i hånd med faglighed og selvstændighed. Og ikke mindst en STU, der kan dokumentere, at de 3 uddannelsesår faktisk var mere end blot et pasningstilbud.
Uddannelsesmagasinet for unge med særlige behov
Er du ung med særlige behov er STARTSKUDDET et trygt og sikkert sted for dig VI HAR EN ERHVERVSSKOLE
MED MANGE VÆRKSTEDER, OG MULIGHED FOR AT KOMME I PRAKTIK.
Den unge i centrum
Gode botilbud, fritidsaktiviteter, klub og ferierejser.
En helhedsløsning, hvor du ikke bliver opgivet eller Vi har en dagskole, hvis du vil bortvist blive bedre til dansk, engelsk og matematik
Egen butik (socialøkonomisk virksomhed)
med salg af produkter
DEN UNGE I CENTRUM
kompetencebeviser på alt det du lærer.
Du får en uddannelse
Dit eget skema efter ønsker og mål
f.eks. STU eller “Håndholdt” ungdomsuddannelse
Startskuddet • Gl. Præstøvej 22 4735 Mern • www.startskuddet.dk mail@startskuddet.dk Telefon: 55 93 03 05
Transport til og fra skolen
31
Uddannelsesmagasinet for unge med særlige behov
trygge rammer i Sorring
Aktivitetsgården i Sorring er virkeliggørelsen af Thomas Andersen Storms drøm om at skabe et mindre, omstillingsparat og trygt tilbud for unge med særlige behov. Siden 2008 har gården dannet rammerne for afklarings- og STU tilbud for unge, der har svært ved at fungere sammen med alt for mange mennesker.
:: Af Christina Qvistgaard :: Hver fredag formiddag mødes alle elever og personale i det store køkken og spiser brunch sammen. Men ellers går eleverne sammen i små grupper eller arbejder for sig selv. For sådan har de fleste af dem det bedst. ”Vi er et lille tilbud, så vi kan indrette små værksteder, der passer til hver enkelt elevs evner og interesser,” fortæller Thomas Storm. ”Vi er virkelig omstillingsparate og fleksible her. Giv os bare en times varsel, så kan vi have et tilbud klar. Det, vi kan gøre for de unge, er at hæve overliggeren lidt. Løfte dem som måske ikke har så mange evner, men som drømmer om en arbejdsidentitet.”
Ildsjæl Thomas som er uddannet lærer – og uden tvivl det man kalder en ildsjæl - brænder for eleverne og deres fremtid. Aktivitetsgården blev startet op i 2008 og er i dag en del af STU Silkeborg. I øjeblikket har 10-11 elever deres daglige gang på gården. Størstedelen er i gang med et STU forløb, og resten er der i afklaringsforløb. I
Silkeborg Kommune bliver langt de fleste STU elever automatisk indskrevet på Lysbro Uddannelsescenter. Men en gang imellem dukker der en elev op, som har brug for de mere rolige rammer i Sorring.
”Jeg har investeret meget i det her – for mig handler det om at være med til at gøre en forskel. Man gør det her, fordi man brænder for det,” fastslår Thomas Storm. ”Mit ønske var at skabe et godt tilbud, hvor jeg ikke var afhængig af andre, og hvor jeg hurtigt kunne ændre på tingene.”
Samarbejde med eleven Eleverne på Aktivitetsgården er en broget flok, men mange har det til fælles, at de finder stor glæde ved stedets mange dyr. I øjeblikket huser dyreparken bl.a. alpacaer, miniheste og et par hunde. Det er dog ikke et krav, at man er dyreelsker for at få et tilbud. ”Vi bygger forløbene op omkring eleven og ikke modsat,” forklarer Thomas Storm. ”Vi har ikke deciderede værkstedlinjer, men finder ud af i
Bo og Job Uddannelsen er et tilbud til unge over 18 år, som ikke umiddelbart kan gøre brug af det ordinære uddannelsessystem. Hos os bliver de unge introduceret til arbejdsmarkedet gennem praktikker hos lokale virksomheder. I små bofællesskaber bliver de unge vejledt i alle de gøremål, der følger med at bo selv – og vi tilstræber, at de unge bliver mest mulig selvhjulpet i egen bolig. Vi lægger vægt på, at se på det hele menneske, og der udarbejdes individuelle forløb, som tilgodeser den enkeltes ressourcer. Det gælder både den unges personlighed, faglighed og sociale kompetencer.
Specielt for dig… - tilbyder vi et spændende undervisningstilbud inden for: ● STU – Særligt tilrettelagt uddannelse ● Kreative Uddannelsesforløb ● Kunsttilbud
Vi arbejder ikke med unge, der har kriminalitets – og misbrugsproblemer. Se mere på: www.boogjobuddannelsen.dk
32
Ring og hør nærmere på 30 29 96 52 - eller klik ind på: www.lysbroskolen.dk www.lysbrokunst.dk
Uddannelsesmagasinet for unge med særlige behov Mike fortæller: ”Jeg er her for at finde ud af, hvad jeg gerne vil. Før var jeg på produktionsskole i Silkeborg, men jeg har problemer med for mange mennesker. Nu har jeg fundet ud af, at jeg gerne vil noget med landbrug, for jeg kan godt lide at være sammen med dyrene. De svarer ikke igen. ”Jeg er ikke sikker på hvor længe, jeg skal være her, men jeg kunne godt tænke mig at gå på STU her. Det er et rart sted at være, Det tager mig tid at blive tryg et sted, men nu har jeg vænnet mig til at være her. Sådan et sted som her kan man få hjælp til at finde ud af, hvad man skal, og det er en god ting. Min drøm er at blive landmand og måske få en kone og nogle børn.”
Camilla fortæller: ”Jeg er her, fordi her er trygt og ikke så mange mennesker. Jeg kan godt lide tryghed. Her er jeg i gang med STU og har 2 år tilbage. Jeg har ikke helt bestemt mig for, hvad jeg vil, men nok noget med dyr, for dem er jeg sammen med hver dag, og jeg er meget glad for dem. Måske skal jeg være dyrepasser. Jeg vil helst passe hunde, men papegøjer er også søde. ”Her får man nogle gode kammerater, og der er en god stemning. Jeg tror vi er 10-11 elever, og det er et passende antal, for jeg har det bedst med steder, hvor der ikke er så mange mennesker. Det bliver for meget når alle snakker i munden på hinanden.”
samarbejde med eleven, hvad de har lyst til og har brug for. Vi har flere små værksteder, små produktionsanlæg. I øjeblikket pakker vi fx for Sorring Bær. Dyrene bliver passet af eleverne, hvis det giver mening for dem – ellers gør jeg det selv.”
Eleverne fortæller To af de elever, der nyder godt af freden og de rolige rammer i Sorring, er Mike Persson, 24, og Camilla Jensen på 19 år. Mike er på gården som led i et afklaringsforløb, og Camilla er i gang med sin STU.
»Alle har ret til et fedt højskoleophold« Venskaber, oplevelser og udfordringer
En højskole for alle - også for udviklingshæmmede
Drammelstrupvej 15 · Tirstrup · 8400 Ebeltoft · Telefon: 87 52 91 20 · post@djfh.dk
-
33
Uddannelsesmagasinet for unge med særlige behov
Servicemedhjælper
Karup Lufthavn Michael startede på servicemedhjælperlinjen i Havredal i oktober 2012. Michaels store drøm er at komme til at arbejde i en lufthavn. Fra Michael var helt lille har han været interesseret i fly – ofte har hans forældre taget ham med til lufthavnen bare for at se på fly. Så da Michael startede på Havredal, var hans primære ønske, at han gerne ville i praktik i en lufthavn. Det første års tid på uddannelsen var Michael rundt på alle værksteder – i køkkenet, på service, i haven og på bygningsværkstedet. Michael var også i en praktik som servicemedhjælper på Frederiks Skole. ”Det var rigtig godt”, fortæller han. Her slog han græs, gjorde rent, klippede hæk og ryddede op efter det, sorterede skolemælk til klasserne, gjorde klar til dimissionsfest og alt muligt andet. Michael har også i en periode været ude med skolens firma. Her slog han primært græs og buskryddede, men han var også ude og hjælpe med at lave terrasse ved en kunde. Her i efteråret lykkedes det at få etableret en praktik som servicemedhjælper i Karup lufthavn. I første omgang i en måned, men det er gået rigtig godt, så Michael er blevet forlænget igen og igen. ”Jeg kan lære noget ude ved Jens
og Søren (i lufthavnen)!” Michaels har svært ved at koncentrere sig og bliver meget let distraheret. ”Det er godt med bare én arbejdsgiver. De holder mig i ørene, til opgaven er fuldført ordenligt. Det lærer jeg meget af”. Michael har også taget truckcertifikat, mens han har gået på skolen. Både det og praktikken ser han som adgangsbilletter til et fast job i en lufthavn senere. I Karup har han fået lov at prøve en masse – også at hjælpe portørerne – sat bremseklodser på flyene, når de holdt stille, åbnet bagageluger etc. En dag fik han lov at flyve med til København, snakke med piloterne og på turen se, hvordan der så ud i cockpittet. Når vi snakker fremtidsplaner, ønsker Michael at færdiggøre sin uddannelse i Havredal. Han får en masse praktiske færdigheder, der måske kan være med til at åbne døren for drømmen om at blive lufthavnsmedarbejder. Fritiden i Havredal bruges blandt andet til styrketræning. Sammen med en flok elever træner Michael dels i Thorning Motionscenter og dels i skolens egne træningsmaskiner, som er lige ved siden af, hvor Michael bor. IT weekender
Din helt elsgee..n. uddanne Egholt STU tilbyder en særligt tilrettelagt uddannelse til dig, der er normalt begavet, men har en sindslidelse eller andre alvorlige, personlige problemer. • Er du udfordret psykisk? • Har du koncentrationsbesvær? • Er det svært at være sammen med mange? • Har du individuelle støttebehov? Sammen med dig arbejder vi for dine fremtidsmuligheder i hverdag og arbejdsliv. Dine interesser, ønsker og evner er udgangspunktet. Vi sætter fokus på dine potentialer. Ud fra dem sættes uddannelsesmålene – fagligt, personligt og socialt. Vi har egen skole. Her undervises bl.a. i dansk, matematik og engelsk. Hvis lysten, energien og evnerne er tilstede kan VUC-niveau opnås. Uddannelsen sammensættes af skolefag og undervisning på vores værksteder: • Landbrug • Ridning • Rideterapi • Gartneri • Kantine • Smedeværksted • Holdsport • Motion • Kropsværksted Du vil få muligheder for virksomhedsbesøg, erhvervspraktikker og ekskursioner uden for Egholt. Kontakt os på telefon 57 60 83 00 eller mail adm@egholt.dk! ÅBENT HUS torsdag den 2. oktober 2014, kl. 14-16
www.egholt.dk 34
trækker særligt. 6-7 kammerater tager deres IT udstyr med ned i et fælles lokale og tilbringer så hele weekenden med at spille. En tur i Bilka i weekenden med kammeraterne er også ok. Den første lørdag i måneden er der Spildlopper. Frivillige elever fra skolen låner skolens to store køretøjer samt trailere og kører en fast rute for FDF spejderne, hvor private har sat storskrald ud, som kan sælges. Michael har været med rigtig mange gange. – Sådan en lørdag starter man på skolen med fælles morgenkaffe og rundstykker. Bagefter spiser man ofte sammen, går i biografen eller noget andet fælles. Det gode ved at være i Havredal? –” At jeg kom ud i lufthavnen! og jeg er blevet mere moden, og har lært en masse fagligt. Der er god opdragelse i at være på en arbejdsplads.
Spirilen er en lille skole med plads til 10 elever Vi er et unikt skoletilbud, hvor-eleverne undervises 1 elev til 1 lærer i hver sit klasselokale. Vi finder altid elevens stærke side og bruger denne som udgangspunkt, når undervisningsplanen skal udfærdiges. Vi tilbyder undervisning i dansk – matematik – engelsk natur og teknik – og hvad eleverne formår. Elektroniske programmer har vist deres store værdi i disse undervisningssammenhænge. Derudover ridning – træværksted – motionscenter – svømning – en tur på cykel i vor smukke omegn og ellers en travetur i skoven, alt efter lyst og humør. Produkter fra vort drivhus anvendes i frokostkøkkenet med elevernes hjælp. Hvis du vil vide mere om os: tlf. 59 31 54 50/40 27 52 41. Med venlig hilsen Skoleleder Egon Nielsen
Uddannelsesmagasinet for unge med særlige behov
Læring for livet
Bliv rustet til voksen- og arbejdslivet!
For dig med særlige behov
Kig forbi vores stand på uddannelsesmessen...
STU Nextjob
- Særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse Vi har tre fokuspunkter på uddannelsen; faglig læring, læring om arbejdslivet samt personlig og social udvikling. Du får undervisning i dansk, matematik, engelsk, idræt, arbejdskultur, jobtyper og -funktioner, relationer, sundhed, almindelig daglig levevis (ADL), botræning og meget mere. Vi har fire ture med overnatning om året, heraf en studietur til udlandet.
Ungeprogrammet
- Afklaring og modning til voksen- og arbejdslivet
Læs mere på www.nextjob.dk eller ring på tlf.: 4528 0526
Vi tilbyder også:
• Beskyttet og støttet beskæftigelse i genbrugsbutik, café og Toårigt praktisk orienteret holdforløb for gartnerteam dig, der er træt af at sidde på skolebænken. Du lærer om relationer, kommunikation, at knytte venskaber og at blive bedre til at klare dig selv. Vi arbejder med at give dig successer og gode oplevelser, som du kan tage med dig videre i livet.
Du lærer om arbejdslivet og prøver kræfter Som en del af uddannelsen kommer du i med arbejdsmarkedet i længere virksomvirksomhedspraktikker på arbejdsmarkedet. hedspraktikker, som du selv er med til at Du er selv med til at vælge praktiksted med vælge. udgangspunkt i dine interesser. Målet er, at du opnår tilknytning til arbejdsVi afklarer, om du skal videre i job eller markedet eller kommer videre i fx et EGUuddannelse, når du afslutter din STU. forløb.
• Afklaringsforløb (LAB) • Ressourceforløb • Formidling af fleksjob og job med løntilskud.
Scan og læs mere
Nextjob :: Sandtoften 3-7 :: 2820 Gentofte :: Tlf.: 45 28 05 26 :: nextjob@gentofte.dk :: www.nextjob.dk
35
Uddannelsesmagasinet for unge med særlige behov :: Af Christina Qvistgaard :: ”Et af vores varemærker er, at man ikke kan blive bortvist herfra,” fortæller uddannelsesog erhvervsvejleder Hanne Andersen. ”De unge kan selv vælge at gå, men vi smider ingen ud. Og det stiller selvfølgelig nogle andre krav til det pædagogiske arbejde.” Ingen bortvisningsprincippet betyder, at det er enormt vigtigt virkelig at få gravet sig til bunds i de unges problematikker. Ellers kommer man ingen vegne, fastslår forstander Anette Aabye: ”Bagved de unges adfærd ligger der altid noget andet. Vi møder dem i øjenhøjde, men stiller også nogle krav til dem. Og så taler vi ikke ned til dem eller er bedrevidende,” forklarer hun. ”Vi bruger meget tid på at tale med dem, om hvad de kunne tænke sig, så vi kan finde de rigtige tilbud til dem. Det, de foretager sig, skal give mening for dem.” Startskuddet rummer omkring 8 forskellige værksteder – og har siden sommeren også kunne byde på egen butik, hvor man bl.a. kan købe nogle af de produkter, eleverne og brugerne fremstiller i de forskellige værksteder. Derudover er der tilknyttet 5 bosteder, hvor de fleste af eleverne bor. Der er også mulighed for at tage dele af sin uddannelse andre steder.
Redskaber Nadine Jørgensen er en af de elever, som var tæt på at blive opgivet af systemet. Hendes
Man kan ikke problematikker gjorde det vanskeligt at falde til nogen steder. Men på Startskuddet har hun fundet sig selv – og er begyndt at kunne se lyst på fremtiden igen.
Adrian Caldara
”Vi arbejder meget med de problematikker, de unge nu engang har. For Nadines vedkommende er det, at hun let bliver et mobbeoffer. Men her har vi kunne give hende nogle redskaber,” fortæller Hanne Andersen. Nadine har været i plejefamilie, på
Ungdomshøjskolen Søndbjerggård
En oplevelse for livet
ne boglige Få styrket di t praktiske ds in m og ikke før du flytr, færdighede . Linjen er ra ef m em hj ter m skal i so g, di også for i gang r er Be r le SKa gang med el FÅ viden, vren rettetil & erFaring g rli de sæ he ig Færd med en TU). (S se el lagt uddann
ParaT TiL
TU Job & Liv/S
Skolen er et tilbud til skrøbelige eller kontaktsvage unge, der har eller har haft særlige psykiske vanskeligheder, samt unge der er gået i stå i skole / uddannelsessystemet, eller på anden måde har svært ved at håndtere tilværelsen. Vi modtager unge fra 16-25 år med forskellige psykiatriske diagnoser, f.eks. – Autisme Spektrum Forstyrrelser – OCD – Personlighedsforstyrrelser – GUA – ADHD – Og mange andre diagnoser Skolen ligger i Søndbjerg i et naturskønt område på Thyholm tæt ved Limfjorden. Elever modtages gennem hele året for min. 10 mdr.
e.dk hej@shskol 0102 Tlf.: 5783 le.dk www.shsko
36
Søndbjerggård er oprettet udfra Grundtvigs tanker om at oplive og oplyse. Vi kan tilbyde et højskole-
ophold hvor man får masser af udfordringer, succeser og fælles oplevelser. Vi kan også tilbyde et STU forløb hvor man bliver klar til et så selvstændigt voksenliv som muligt – udfra de samme værdier som højskolen er bygget på. Vores pædagogik er anerkendende og ressourcefokuserende og vi ser de unge mennesker som elever – ikke patienter eller klienter. Vi fylder vores dage med friluftsliv, gåture, kreativ, emnearbejde, rollespil, madlavning, svømning, undervisning, skiture, studieture, fællesmøder, keramik og masser af andre spændende ting. Kontaktoplysninger: Ungdomshøjskolen Søndbjerggård Aggerholmsvej 19, 7790 Thyholm Telefon: 9787 5011 www.soendbjerggaard.dk sbg@kontor.dk
Uddannelsesmagasinet for unge med særlige behov
blive bortvist På Startskuddet i Vordingborg bliver ingen opgivet. Mange af eleverne og brugerne, der benytter sig af STU, botilbud, erhvervsskole eller andre af institutionens mange tilbud, har tidligere flakket fra sted til sted. De fleste har oplevet at blive smidt ud eller bortvist andre steder fra. Fælles for de fleste er, at de slås med diagnoser.
Nadina Jørgensen
efterskole og blev inden hun endte på Startskuddet smidt ud fra en højskole. Alt i alt har hun haft en turbulent start på ungdommen. ”Folk dømmer mig hurtigt, så jeg bliver hidsig,” siger Nadine. ”Men jeg har fået hjælp til at tackle det, og min situation lige nu er, at det går bedre end længe. Jeg har været i praktik og har taget FVU – og det har givet mig en rigtig god oplevelse med en klasse, hvor alle tager hinanden, som de er.”
Nadine mangler godt et år af sin STU, men regner med at skulle uddanne sig til pædagogmedhjælper.
Stor betydning For bare tre år siden stod Adrian Caldara, 29 år, med udsigten til sin anden tidsubestemte behandlingsdom. I dag er han klar til at tage ud og holde foredrag for unge mennesker for at holde dem fra kriminalitet. ”Hvis ikke jeg var her, havde jeg formentlig siddet på en retspsykiatrisk afdeling,” siger Adrian. ”Men jeg fik et godt tilbud om at komme her og er nu på det grønne område. Det kan jeg rigtigt godt lide. Jeg har ADHD, så jeg skal helst være i gang hele tiden.” For Adrian har Startskuddets tilgang til ham som menneske ændret alt. Der blev stillet krav, men også udvist respekt, og han kan ikke understrege betydningen af, at der eksisterer sådanne tilbud nok. ”Det betyder alt, at der findes sådan et tilbud,” fastslår han. ”Det her er et sted, hvor man kan komme videre. Folk er imødekommende og meget engagerede. Se på hvor jeg er i dag. Jeg kan tage ud og holde foredrag for andre unge. Jeg har bl.a. været ude på en pædagoguddannelse og fortæller om mig selv. Nu overvejer jeg at tage en hf-uddannelse.”
Find Ud i Fremtiden på Facebook, og følg med i, hvad der sker på messerne og hele specialområdet. Så er du altid opdateret. Vi ses!
www.facebook.com/udifremtiden 37
Uddannelsesmagasinet for unge med særlige behov
Fokus på det hele menneske
Det Gamle Mejeri stiller i år op på Ud i Fremtiden med budskabet om, at fokus på det hele individuelle menneske giver bedre og mere aktive samfundsborgere.
:: Af Christina Qvistgaard :: Når man har gennemgået sit STU forløb på Det Gamle Mejeri i Nebel, skal man i så stor udstrækning som muligt være i stand til at klare sig selv, både privat og professionelt. For livet slutter jo netop ikke, når man er færdig med sin ungdomsuddannelse, fortæller forstander Erik Nielsen og afdelingsleder John Bjerrum. ”For os er det vigtigt, at STU ikke er afslutningen, men begyndelsen. Man skal sige STU – og hvad så?” fastslår de. ”Mange af vores unge vil med den rette hjælp og støtte kunne klare sig fint bagefter. Vi har fx en fyr, der lige er blevet færdig som el montør. En stor del af vores unge kommer i flexjob, og en del kommer i ordinær beskæftigelse. Det er langt de fleste, der kommer ud og laver noget livsbekræftende.”
Døgn- eller dagtilbud Det Gamle Mejeri blev startet op i 1988 af en forældregruppe, som manglede tilbud til deres for sent udviklede unge. Tilbuddet startede op med ganske få elever, men rummer i dag ca. 30 unge, hvoraf de fleste er døgnelever. Og på Det Gamle Mejeri ser man helst, at de unge får lov at modtage et døgntilbud. Fokus på det hele menneske, som er en grundtankerne i stedets tilgang til eleverne, er mere effektivt og praktisk, når de unge bor på stedet. ”Vi synes, det er vigtigt at bo her,” understreger John Bjerrum og Erik Nielsen. ”Det giver jo netop en helhed. Vi har lettere ved at følge den enkelte unge – og så har de godt af at komme hjemmefra. Vi kan følge deres faglige udvikling, men også få skubbet dem ud i et aktivt fritidsliv. Vi fokuserer på det hele menneske, og det handler både om det faglige og sociale.”
38
Gennemarbejdet praktik Selvom der er bredt udvalg i Det Gamle Mejeris egne værksteder, gør man meget ud af, at de unge også skal opleve verden udenfor de trygge rammer, så de er bedre rustet til et liv på arbejdsmarkedet. De unge, der ikke har fået et døgntilbud, bliver dog langtfra glemt. Hver morgen sætter alle både døgn- og dagelever sig ned og spiser morgenmad sammen. Det gør meget for det sociale, forklarer John Bjerrum. Alle spiser også frokost på stedet – og man tager på ture både til udlandet og til lokale tilbud.
Værksteder Værkstederne og mesterlærefilosofien er en stor del af de unges faglige udvikling. Det Gamle Mejeri byder både på køkkenlinje og multiværksted, hvor træ og metal er i fokus. Og så kan man prale af et grønt værksted, der er de færreste STU steder forundt. Det Gamle Mejeris ejendomsfond ejer nemlig Nebel Sø put and take fiskeri. De elever, der interesserer sig for naturen er med til at vedligeholde og drive stedet. Det Gamle Mejeri har også sin egen avis, hvor man samler de faglige tråde fra de forskellige fag som dansk og samfundsfag.
”Vi har et meget bredt samarbejde med andre værksteder, både lokalt og længere væk,” forklarer Erik Nielsen. ”Det er vigtigt for os, at de unge kan prøve nogle forskellige ting.” Af samme årsag gør man meget ud af, at eleverne – i så vid udstrækning som muligt – skal have kørekort. Det giver flere muligheder og en følelse af lighed med alle andre unge, siger Erik Nielsen og John Bjerrum. Når eleverne er klare til at komme ud i praktik, bliver der gjort et stort forarbejde, for at sikre en så stor succesoplevelse som muligt. ”Vi gennemarbejder alting, inden vi sender dem afsted. Praktiksted og elev skal passe sammen,” fastslår John Bjerrum. ”Vi taler alting igennem med virksomheden. Det bliver gjort meget systematisk. Vi følger også den unge ud i praktik. Det er alt sammen med til at give tryghed.”
Uddannelsesmagasinet for unge med særlige behov
e g n i r p s ’ Ta
e r e v o j s g i d n a d d t–u
Har du lyst til et år efter grundskolen, hvor du kan fordybe dig med lige netop de ting, der interesserer dig mest – så skulle du tage dine forældre med på JUMP.
Skal dit fokus være på interesser, idræt, det faglige eller det sociale ? Skal du besøge nogle skoler, og hvordan skal du vælge hvilke ? Og hvad med din økonomi ?
JUMP er en helt ny uddannelsesmesse med temaet ”Uddan dig sjovere” for de ældste elever i grundskolen.
Det er blot nogle af de spørgsmål, som du kan få svar på, hvis du besøger JUMP i november.
På messen kan du møde efterskoler, high school og sprogrejser m.v., og du kan finde inspiration og få svar på mange af de spørgsmål, der straks popper op, når man går med disse tanker.
JUMP afholdes i Vissenbjerg (v/Odense), Vejle, Hjørring, Brøndby og Århus. Tag dine forældre med og besøg JUMP!
Skal det være et efterskoleophold i Danmark, en sprogrejse eller måske et high school ophold i udlandet ?
gratis adgang!
Sjælland
Brøndby Hallen Brøndby Stadion 10 – 2605 Brøndby Lørdag-søndag den 15. og 16. november, kl. 10 – 16
Fyn
Vissenbjerg Idræts- & Kulturcenter Idrætsvej 3 – 5492 Vissenbjerg Lørdag den 1. november, kl. 10 – 17
Sydjylland
Nordjylland
Bagterphallen, Hjørring Fulsigvej 23 – 9800 Hjørring Lørdag den 8. november, kl. 10 – 17
DGI-huset Vejle Vestre Engvej 57 – 7100 Vejle Søndag den 2. november, kl. 10 – 17
Østjylland
Bellevuehallerne Vestre Strandallé 170 – 8240 Risskov Lørdag-søndag den 22. og 23. november, kl. 10 – 16
jumpnu.dk
Arrangør: Uddannelse Uden Grænser Torvebyen 8, 1.tv.· 4600 Køge · T: 5627 6444 jump@jumpnu.dk · jumpnu.dk
39
Inklusion sker ikke ved at placere
runde børn i firkantede huller :: AF Heidi Pernille Thamestrup, formand, landsforeningen Autisme & Benny Andersen, formand, Socialpædagogerne :: Der var den her dreng. Lad os kalde ham Emil. Han kunne bare ikke lære tabellerne. Alle omkring ham havde prøvet alt – alle mulige huskeregler og teknikker. Han kunne bare ikke lære tabellerne, lige indtil en socialpædagog fandt på, at hvis Emil måtte hoppe i trampolin imens, lærte han tabellerne så nemt som ingenting.
Børn med autisme – eller andre alvorlige handicap – kan ikke bare tage deres udfordringer af, som var det en overfrakke. Ingen kræver jo heller, at en blind kan se.
Eksemplet er ikke opfundet, og det illustrerer, at børn er forskellige og derfor skal mødes med forskellige krav til indlæring og faglighed. Ikke mindst når vi snakker om børn med særlige udfordringer som autisme eller andre alvorlige handicap.
Den trygge voksne
Forfejlet integration Den grundtanke er desværre ikke bærende i kommunernes nuværende inklusionsproces. I den offentlige debat er vi jo for længst holdt op med at diskutere, om vi vil inklusion. Så meget desto vigtigere er det, at vi får en grundig drøftelse af, hvordan det sker. Ingen kan være imod inklusion af børn, der kognitivt og psykisk fungerer på niveau med deres jævnaldrende, men for mange børn med autisme – tusindvis af børn i Danmark – er det, der bliver kaldt ”inklusion” ved at slå grueligt fejl. Vi kan ikke – med held – putte runde børn ned i firkantede huller. Det er ikke inklusion. Det er forfejlet integration og giver i værste fald psykisk forslåede børn på tålt ophold.
2015
På samme måde kan vi ikke forvente, at børn, der ikke kan forstå sociale relationer og andre abstrakte sammenhænge, bare kan træne sig ud af deres handicap, hvis de sættes ind i et såkaldt normalt fællesskab. Først og fremmest kunne det afhjælpe mange af de nuværende udfordringer, hvis pædagoger fik en langt mere central rolle i inklusionsprocessen. Lad lærerne koncentrere sig om at undervise og overlad selve inklusionsopgaven til socialpædagoger, der har den faglighed, der skal til. Lad fagligheden følge med barnet ind i skolen – brug de kompetencer, der allerede er i spil i kommunerne – f.eks. på landets døgninstitutioner. Lad en socialpædagog følge med barnet over i skolen og være den trygge voksne, som barnet kan støtte sig til og øve sig i at tolke verden sammen med. Det har givet gode resultater de få steder i landet, hvor man har forsøgt sig med et sådant tiltag. Socialpædagogerne har foreslået, at kommunerne indfører tværfaglige inklusionsteams, der kan støtte børnene og skolerne i inklusionsopgaven.
For mange børn med autisme – tusindvis af børn i Danmark – er det, der bliver kaldt ”inklusion” ved at slå grueligt fejl.
Erfaringerne fra USA Et andet oplagt tiltag ville være at reorganisere rammerne for undervisningen i folkeskolen, så miljøet reelt passer til børn med særlige behov. Erfaringer fra ikke mindst USA har tydeligt vist, at alle børn – runde som firkantede – rent faktisk øger deres indlæring, hvis de indgår i et miljø, der er inspireret af autismespecialiseret pædagogik. Her taler vi især om, at der er færre elever i klassen, tydelige og strukturerede rammer for undervisningen og en ekstra hjælpelærer – eller en pædagog – der støtter børnene i klasseværelset, mens undervisningen foregår. Det har man for eksempel rigtig gode erfaringer med fra det såkaldte Nest-projekt i New York. Børnene med autisme klarer sig langt bedre med den strukturerede støtte, og de øvrige børn i klassen får nu så gode afgangsresultater, at nogle forældre står i kø for at få deres såkaldte normale børn ind i de autisme-venlige klasser.
Tid og investeringer Hvis vi som samfund virkelig vil inklusion, kræver det viden, udvikling af nye, specialpædagogiske redskaber og et tæt samarbejde mellem specialiserede faggrupper. Inklusion kræver investeringer. Det kræver tid, og det kræver en politisk erkendelse af, at inklusion ikke er for alle.
Ny, opdateret udgave – på gaden nu!
Uddannelsesbogen – for unge med særlige behov Alle unge med særlige behov har retskrav på at få tilbudt en særlig tilrettelagt ungdomsuddannelse (STU). Men det kan være svært at finde rundt i lovgivningen og de mange forskellige tilbud. Det kan Uddannelsesbogen for unge med særlige behov hjælpe med. Bogen henvender sig til en bred målgruppe: Fagfolk (undervisere, pædagoger, sagsbehandlere m.v.) samt pårørende til unge, som kan være inden for disse uddannelsers målgrupper. Læs om: Uddannelsessteder, hjælpemidler, lovstof, økonomi, visitation m.m.
Se mere og bestil bogen på: ua.dk / uug.dk