Uug15 messemagasin

Messemagasin for Danmarks største uddannelsesmesse

2015 din fremtid

u u g .d k

INDHOLD Velkommen Få inspiration til nogle gode og givende timer 3 Future People er unge med en it-uddannelse 4-5 Just F***ing do it!

6 Global Organic Farmer 8 Barbara og Jacob sammensætter deres egen uddannelse 10 RUC-studerende hjælper allergikere 12 Røde løbere, guldkareter og trompetfanfarer? 14-15 En protese med personlighed 16 Hvorfor tager på højskole?

18-19 To kendte danskere fortæller: Derfor tog jeg på højskole 20 Tag et tigerspring ud i eventyret – og bliv klar til fremtiden 22-23 Rekordsøgning til de videregående uddannelser 24 Læs en international uddannelse – i Danmark 26-27 Mere end bare en filmskole 28-29 100% beskæftigelse for uddannede automationsteknologer 30-31 MAnge ender i en lederstilling 32 Simulation med skuespillere giver dygtigere studerende 34-35 Nyt designerkollektiv på Vesterbro 36 Ernæringsassistent-elev 38 Kontorelev 39 Livslang læring til dig, der har lyst til at gøre en forskel 40 Unge betaler høj pris for at glemme forsikringen 42 Budgettet – starten på en god økonomi 44-45 Unge skal hjælpe unge med gæld 46 Nye kontakter og nye venner 48-49 Drømmen om egen bolig 50 5 gode råd til studerende, der søger bolig 52-53 En verden af muligheder 54 10 tips til at studere i udlandet 55 Dit udlandsophold starter på nettet 55

2

til Danmarks største uddannelsesmesse – Uddannelse Uden Grænser 2015 Der er rekordoptag på alle de videregående uddannelser rundt om i landet, men der er stadig også alt for mange, der falder fra igen – eller vælger forkert. Det vil vi gerne hjælpe med at gøre noget ved.

De fleste ser lysere på fremtiden end i mange år, men arbejdsløsheden især blandt unge er stadig alt for stor – og fremtiden kan være en uoverskuelig størrelse, så uddannelse er stadig et nøgleord, når man som ung tænker fremad.

Og det er en af grundene til at Uddannelse Uden Grænser vedbliver med at være et så vigtigt indslag for alle, hvis fremtid indeholder uddannelse af den ene eller anden form. Uanset om du er ungdomsuddannelseselev, forældre til kommende studerende eller arbejdsløs, kan du få udbytte af et besøg på messen.

Det er muligt, at medierne er fyldt med historier om unge færdiguddannede, der kæmper for at få foden indenfor på arbejdsmarkedet, men de har trods alt rustet sig så godt de kunne. De fleste af dem har et netværk at trække på, de har studiedisciplinen med sig – og de har en viden, Danmark som samfund har brug for.

Derfor opfordrer vi ikke kun gymnasieelever til at besøge messen. Den er mindst lige så relevant for alle, der i starten af, eller midt i tyverne aldrig er kommet i gang med noget. På Uddannelse Uden Grænser kan man finde inspiration og viden til et videre forløb uanset, hvor langt man er nået i uddannelsessystemet. Og man skal i gang. Der kommer ikke flere ufaglærte jobs til Danmark fremover, tværtimod. Uddannelse og opkvalificering er den eneste vej frem.

Lige så vigtigt som det er at komme i gang med en uddannelse, er det at vælge rigtigt. Statistikker viser, at mange nye studerende afbryder deres studie igen af den ene eller anden årsag.

Der er ingen, der har glæde af, at masser af studerende går i gang for siden at falde fra. Og det er endnu en årsag til, at et besøg på Uddannelse Uden Grænser kan ruste til fremtiden. Ingen andre steder har man mulighed for at samle så meget inspiration og blive så afklaret om fremtiden som her.

Vi glæder os til at give dig en god oplevelse!

UDGIVER

REDAKTION

OPLAG

Kim Ingwersen Forlaget KSI A/S Torvebyen 8, 1. tv.

DK-4600 Køge Telefon: 56 27 64 44 uug@uug.dk www.uug.dk www.facebook.com/uug.dk

Ansvarshavende redaktør: Christina Qvistgaard Telefon: 56 27 64 44 christina@uug.dk

16.000 eks.

ANNONCER

TRYK

Telefon: 56 27 64 44 Email: uug@uug.dk

TrykNet

LAYOUT Jan Haste

FÅ INSPIRATION til nogle gode og givende timer

Af Studievalg Nordjylland Mulighederne er mange, og det kan både være rigtig spændende og ret udfordrende at skulle vælge, hvilken uddannelse der passer til dig. At træffe et uddannelsesvalg er en proces, der kan tage tid, og et godt og kvalificeret valg kan kræve en hel del research og afprøvning. Alt dette kan du få god inspiration til på det store vejledningsarrangement Studie- og Karrieredag og på uddannelsesmessen Uddannelse Uden Grænser.

– på Studie- og Karrieredag og Uddannelse Uden Grænser

Studie- og Karrieredag

Du skal sikkert deltage i oplæg om videregående uddannelser på Studie- og Karrieredag, der arrangeres af Studievalg. Under oplæggene vil du få et generelt overblik

dit uddannelsesvalg. Uanset hvor du står i forhold til dit valg af videregående uddannelse, er der mange relevante og brugbare informationer at hente for dig på uddannelsesmessen. Det er jo kun dig selv, der kan træffe dit uddannelsesvalg, men heldigvis er der mange vejledere og andre eksperter, der gerne vil hjælpe dig på vej, og en del af dem er altså samlet på Uddannelse Uden Grænser. I det følgende kan du læse lidt mere om, hvordan du får mest ud af messen.

Vær aktivt opsøgende

over forskellige uddannelser og erhverv inden for et eller flere interesseområder.

Oplæggene vil typisk holdes af studerende, vejledere, undervisere og erhvervsfolk, som alle brænder for at give dig inspiration og motivation til dit fremtidige uddannelses- og karrierevalg.

Det er derfor oplagt at benytte lejligheden til både at høre oplæg ved Studie- og Karrieredag og besøge messen Uddannelse Uden Grænser. På uddannelsesmessen har du nemlig rig mulighed for at få svar på dine konkrete spørgsmål, der knytter sig til de enkelte videregående uddannelser.

Uddannelse Uden Grænser

På uddannelsesmessen vil der være mange stande, hvor du kan møde vejledere og andre relevante personer fra forskellige videregående uddannelsesinstitutioner fra hele landet. Du har måske en idé om, hvad du vil, eller måske er du i tvivl om

Start eventuelt med at gå en runde i messearealet blandt udstillerne for at få overblikket. Dernæst kan du udvælge, hvilke uddannelser og uddannelsessteder du vil opsøge og høre mere om. Du kan naturligvis vælge at følges med din veninde, kammerat eller kæreste, men prøv også at udfordre dig selv ved at tage en runde alene, hvor du giver dig lov til at opsøge præcis de stande, du ønsker. Vær aktivt opsøgende og stil spørgsmål til dem på standene. De er der for din skyld, og deres formål er at hjælpe uddannelsessøgende som dig godt på vej.

Stil spørgsmål

På standene ved de en masse om det enkelte uddannelsessteds uddannelser.

Her er eksempler på spørgsmål du kan stille: • Hvad er det faglige indhold i uddannelsen?

• Hvordan er studieformen på uddannelsen?

• Er der meget at læse?

• Hvad er jobmulighederne inden for området?

• Hvordan er det sociale miljø?

• Er der adgangsbegrænsning på uddannelsen?

• Hvad er adgangskravene til uddannelsen?

Studievalg

Hvis du er i tvivl om, hvilken uddannelsesvej du skal vælge, kan det være nyttigt at lægge vejen forbi Studievalgs vejledningsstand i messearealet. Her står vores vejledere klar til at hjælpe dig videre i dit uddannelsesvalg. Men husk, at det også er helt i orden at spørge vejlederne fra de videregående uddannelser, der står på standene, selvom du ikke er afklaret med, hvad du vil. Det kan jo være, at de kan inspirere dig til at tænke i nye muligheder.

Gå i dybden og undersøg videre

Der findes over 400 forskellige videregående uddannelser i Danmark. Studieog Karrieredag samt Uddannelse Uden Grænser kan af gode grunde ikke gå lige meget i dybden med dem alle, men det er heller ikke meningen. Det er din opgave efterfølgende at undersøge endnu mere i forhold til dine konkrete ønsker.

Hvis dit besøg ved Studie- og Karrieredag samt Uddannelse Uden Grænser ikke har givet dig en nærmere afklaring af dit uddannelsesvalg, så tag en snak med din Studievalgvejleder. Du findes Studievalg kontaktoplysninger mv. på www.studievalg.dk.

Vi håber, at du får en god og brugbar dag på Studie- og Karrieredag og Uddannelse Uden Grænser 2015.

Giv dig tid

Der er typisk mange mennesker samlet i messearealet, og det kan give kø ved nogle af standene. Giv dig tid til at vente på at få en snak med uddannelsesstederne.

De er der for det samme, og de vil hellere end gerne fortælle om deres uddannelser, studiemiljøet, arbejdsformen osv.

3

Datalogi-studerende på Københavns Universitet i gang med gruppearbejde. Man kan læse Datalogi fem steder i landet.

Masser af muligheder for dem, der kan tænke kreativt, forstå teknologien og udvikle selve it-systemerne. :: Af Lene Bæk Jørgensen, It-vest – samarbejdende universiteter :: I de seneste år er søgningen til landets it-uddannelser kun gået én vej – opad.

Hver 10. nye studerende på universiteterne læser i dag it. Det lader således til, at de unge har opdaget, at en it-uddannelse kan give adgang til mange spændende fremtidsmuligheder.

De studerende vælger bredt mellem de mange forskellige it-uddannelser, som universiteterne udbyder - både inden for humaniora, naturvidenskab, teknisk videnskab og samfundsvidenskab.

Future People er unge med en it-uddannelse

It fra flere vinkler

I september 2014 begyndte Søren Sommerlund Flindt på Informationsvidenskab, it og interaktionsdesign på Syddansk Universitet. Han fortæller: ”Vi arbejder med it ud fra en teknologisk, brugermæssig og forretningsmæssig synsvinkel. Jeg er uddannet datamatiker, men har valgt at læse videre, fordi jeg ger-

ne vil arbejde med opgaver, som ikke kun omhandler programmering. Her på 1. semester har vi et virkeligt spændende fag, der hedder etik og teknologi, og jeg glæder mig også meget til at lære mere om blandt andet projektledelse, kundekontakt og kommunikation med fokus på it.

Generelt synes jeg, uddannelsen tegner rigtig godt.”

Informationsvidenskab, it og interaktionsdesign er en humanistisk, flerfaglig it-uddannelse, der tiltrækker både mandlige og kvindelige studerende. Undervisningen

HVORDAN TEGNER DU DIN FREMTID? Arbejde med mennesker – både i teori og praksis lærer fysioterapeut pædagog socialrådgiver leisure management sygeplejerske administrationsbachelor bioanalytiker ernæring og sundhed ergoterapeut

I NSER Æ R G DEN LS E U G E N N LBOR A A D A D , U E LÆS MERE PÅ DENS OS PÅ O , N V MØD NHA KØBE WWW.UCSJ.DK/UDDANNELSE

4

Søren Sommerlund Flindt læser Informationsvidenskab, it og interaktionsdesign på Syddansk Universitet i Kolding.

foregår i universitetets nye bygning i Kolding, som blev indviet i efteråret 2014.

Mathias Brøndum Leroul startede i efteråret 2014 på Datalogi på Københavns Universitet.

Efterspurgte kompetencer

Netop de flerfaglige it-uddannelser har oplevet en stor søgning de seneste år, og flere nye uddannelser er kommet til. Bo Kofoed Jensen går på første årgang på den samfundsvidenskabelige it-uddannelse i Offentlig innovation og digitalisering på Aalborg Universitet. ”Jeg valgte uddannelsen, fordi jeg er fascineret af teknologier, og fordi jeg ved, at der bliver mangel i fremtiden på folk med innovative itkompetencer.

Uddannelsen giver blandt andet en grundig Bo Kofoed Jensen læser Offentlig innovation og digitalisering på Aalborg Universitet. På uddannelsen lærer de studerende blandt andet, hvordan de kan være med til at udvikle organisationsformer og velfærdsydelser ved innovativ brug af it.

viden om organisationers opbygning, om implementeringsfasen for et produkt, og man lærer at forstå teknologien bagved ”, siger Bo Kofoed Jensen.

Skaber nye løsninger

Udover de flerfaglige it-uddannelser har de traditionsrige it-uddannelser, som it-ingeniør og Datalogi, også et stigende antal studerende, der vil være med til at skabe nye løsninger og præge udviklingen inden for de områder i samfundet, der interesserer dem. ”Jeg søgte ind på Datalogi på grund af min store interesse for teknologi og programmering. Så længe jeg kan huske, har jeg været nysgerrig efter at vide, hvordan computerprogrammer er skruet sammen, og hvordan man selv kan lære at udvikle dem, og det lærer jeg her”, fortæller Mathias Brøndum Leroul, 1. års studerende på Datalogi på Københavns Universitet.

På det københavnske Datalogi-studium har man syv obligatoriske fag fordelt på fire blokke i løbet af det første år. Hver blok varer i otte uger og afsluttes med en eksamen. Mathias Brøndum Leroul er meget positiv overfor blokstrukturen, både fordi det giver en god intensitet i undervisningen, og fordi det ikke tillader de studerende at falde agter ud, forklarer han. Og han fortsætter: ”Under rus-ugen blev jeg positivt overrasket over at få at vide, at man som datalog får en virkelig eftertragtet faglig profil.

Dataloger har stort set ingen arbejdsløshed.”

www.futurepeople.dk

Der findes it-uddannelser på alle otte universiteter i Danmark. De præsenteres samlet på www.futurepeople.dk og på standen Future People på Uddannelse Uden Grænser.

PÅ GERLEv SPRINGER VI OVER, HVOR GÆRDET ER HØJEST Gerlev er for alle. Både nybegyndere og rutinerede idrætsudøvere.

Som elev fører vi dig ind i vores inspirerende og internationale undervisningsmiljø og ud i den store verden.

Hvert forløb rummer uforglemmelige rejser til destinationer, hvor du kan prøve kræfter med alt det, du lærer hos os.

Uanset om du er til bevægelseskunst, holdsport eller udendørs eventyr, har vi et forløb, der vil udvikle dig. Som studerende, som udøver og som menneske.

• • • •

du kan specialisere dig i 13 forskellige fag. vi tilbyder kurser og forløb, der varer fra 8 til 40 uger.

På gerlev har hver fjerde elev international baggrund.

Mange elever, der har læst på vores idrætsakademi, søger ind på universiteternes idrætsuddannelser — og 5 ud af 6 kommer ind.

GE R LE V IDRÆTSHØJ SK OL E

www.Gerlev.dk

58 58 40 65 | gerlev@gerlev.dk

5

JUST F***ING DO IT! Hej! Mit navn er Casper Blom. Jeg er en 22 årig iværksætter, der driver et par forskellige virksomheder. Her er mine tanker omkring uddannelse og dét at turde at tage springet.

For 3 år siden stod jeg selv og skulle vælge, hvilken uddannelse jeg skulle tage. Jeg valgte at blive iværksætter. Hvorfor? Fordi det var det, som jeg havde mest lyst til. Det kildede i maven at tage ’springet’, for som iværksætter har du intet at holde fast i. Du er kun dig selv, og det kan både være en fordel og en ulempe.

Jeg har dog aldrig fortrudt at jeg tog springet. Siden jeg valgte at blive iværksætter, har jeg aldrig nydt min hverdag så meget. Jeg gik tidligere på Handelsskolen, og selvom jeg var glad for det, så er mit liv som iværksætter noget helt andet. Den ultimative frihed man har, til at gøre præcis som man vil, når man vil, den er fantastisk.

Jeg havde i forvejen en webshop der solgte billige golfbolde, men valgte samtidig at starte et par nye webshops op. Det var vigtigt for mig at jeg havde nok at lave, så jeg ikke sad og kedede mig. Det er som om at når man har taget springet, så får man et ekstra skub motivation.

6

Efter jeg havde været iværksætter i et år, og boet hjemme hos min mor, så fik jeg et tilbud om at flytte til Spanien og bo. Jeg kunne drive mine virksomheder dernede fra, med lager i Danmark, så det praktiske var der styr på det. Jeg overvejede det nøje. En dag spurgte min mor så ’Jamen, hvad er egentlig det værste der kan ske? Du kan altid pakke din kuffert og være hjemme på et par timer – det er jo blot ligesom hvis du var i Århus’.

Hun havde en pointe – det var slet ikke så slemt! Så var beslutningen taget. Jeg flyttede til Spanien og boede et år. En fed oplevelse, som jeg kun anbefale. Jeg lærte meget af det

– en masse om sprog, kultur og at arbejde i et andet land. Men vigtigst af alt, så lærte jeg at man nogle gange skal tænke ’Hvad er det værste der kan ske?’. Du tænker måske at valget af din uddannelse vil følge dig resten af livet, så du er bange for at vælge forkert. Men husk nu, det er muligt at skifte. Det har tusindevis af mennesker gjort. Du kan skifte retning, skifte skole og alt andet.

Det værste der kan ske, er faktisk ikke så slemt!

Jeg er ofte blevet spurgt, om det ikke var en god idé, at få noget jeg kan ’falde tilbage på’. Mit svar plejer at være noget i stil med ’Jeg kommer aldrig til at falde tilbage på noget, det værste der kan ske for mig er at jeg løber ind i noget’. Det er selvfølgelig sagt med et smil, men min pointe er blot, at man ikke skal fortryde de valg man træffer.

Du kan nemlig være sikker på, at uanset hvad du vælger, så lærer du en helt masse nye ting. Du kommer aldrig til at spilde tiden, for alt her i livet giver erfaring. Det er i hvert fald min oplevelse.

Min anbefaling er derfor, at du tager en dyb indånding og følger din intuition. Vælg det som tiltaler dig mest. Tag springet – just fucking do it ;-) Du kan læse mere om mig på www.casperblom.dk

OPLEV VERDEN MED DANSK STUDIE CENTER - OG STYRK DINE MULIGHEDER FOR FREMTIDEN

 Fællesskab, netværk og venner for livet  Personlig udvikling og afklaring  Spændende oplevelser og rundrejser  Adventure, kultur og dyreliv  Udfordrende og brugbare fag

AUSTRALIEN

MEXICO

SRI LANKA

COSTA RICA

KONTAKT OS

VIETNAM

BALI

CAMBODJA

www.danskstudiecenter.dk info@danskstudiecenter.dk Tlf: 48 17 10 60 NEW ZEALAND

FIJI

GALAPAGOS

CANADA

BESØG OS PÅ UUG-MESSEN

USA - HAWAII

PERU

København, Aarhus 7 Aalborg, Herning, odense

Jeg gad godt ha’ været

GlobalOrganic Farmer Kalø Økologisk Landbrugsskole, Danmarks eneste af slagsen, udbyder fra næste sommer den helt nye linje, Global Organic Farmer.

Den henvender sig til studenter, der drømmer om at gøre en forskel

i verden på en økologisk og bære dygtig måde.

skal eleverne beherske sproget samt have en erkendt interesse for bæredygtighed og økologi. Den vil blive målt ved individuelle optagelsessamtaler på skolen samt via Skype for den halvdel af ansøgerne, skolen forventer fra andre EU-lande.

Forstander Kim Qvist og eleven Kristoffer Korshøj op ad en af landbrugsskolens traktorer. De ser begge store muligheder i den nye Global Organic Farmer-linje på Kalø Økologisk Landbrugsskole.

:: Foto Historiesnedkeren :: Global Organic Farmer er en helt ny linje, som fra august 2015 vil blive udbudt årligt på Kalø Økologisk Landbrugsskole. Den består af grundforløb på landbrugsskolen og efterfølgende praktik på et landbrug i udlandet. Den er for elever fra Danmark og andre EU-lande med studentereksamen, og skolen budgetterer med at optage 25 hvert år, selv om man forventer at mange flere vil søge ind. ”Jeg havde helt klart valgt Global Organic Farmer som min uddannelse, hvis jeg havde haft den mulighed, da jeg startede på Kalø Økologisk Landbrugsskole. Jeg har en studentereksamen og skal i praktik i Storbritannien, så uddannelsen havde passet perfekt til mig,” fortæller Kristoffer Korshøj.

Han er ved at afslutte sit grundforløb på Kalø Økologisk Landbrugsskole og venter på at komme et halvt år i praktik til marts på Ragman’s Farm i Snowdonia, der ligger i det nordlige Wales. Her dyrker de grøntsager og svampe, har får og geder samt skovbrug og skovhave. Kristoffer ser frem til at komme i praktik i et landbrug med så stor diversitet.

8

”Vi har hvert år en flok elever, der ligesom Kristoffer ville vælge og være egnet

til at gå på Global Organic Farmer-linjen.

De har studentereksamen og er derfor et niveau over de andre på teorien men har ofte mindre praktisk erfaring. Med den nye linje kan vi give studenterne merit for noget teori og bruge den tid, vi sparer, på håndværket og det globale,” forklarer Kim Qvist, som er forstander på Kalø Økologisk Landbrugsskole.

Han ser en fremtid, hvor landmænd, der har gået på Gloabl Orgnic Farmer-linjen, vil skabe jobs i nicheproduktioner og deltage som forandringskonsulenter i omstilling af verdens landbrugsproduktion fra monokulturer til rentabel bæredygtig fødevareproduktion i pagt med naturen frem for på trods af den. Ifølge Kim Qvist er verden tvunget ud i den forandring, så han mener, der globalt vil blive stor efterspørgsel på landmænd med de nødvendige kompetencer. Dem får man som Global Organic Farmer. ”Vi tror på, at fremtiden bringer en stor grøn omstilling globalt. Da vi er den landbrugsskole, der i Danmark er længst med bæredygtighed og økologi, forpligter det os til at uddanne landmænd og konsulenter til den fremtid,” fortæller Kim Qvist.

På uddannelsen til Global Organic Farmer bliver der undervist på engelsk. Derfor

”De kan godt glæde sig, dem der skal gå her på Kalø Økologisk Landbrugsskole.

Her er et tæt fællesskab med højt til loftet. Vi støtter hinanden og lærerne brænder virkeligt for at formidle fagene. Vi har hyggelige rammer med en fed kantine med lækker økologisk mad og flotte værelser med træ på væggene. De minder lidt om en gammel højskole. Jeg har selv havudsigt fra mit værelse,” fortæller Kristoffer Korshøj.

Han ser nu frem til at komme i praktik i Storbritannien for at lære at håndtere et alsidigt landbrug. Hvem der får hans værelse med havudsigt til den smukke Kalø Vig er uvist, men der er reel chance for, at det bliver en af de kommende elever på Global Organic Farmer-linjen.

FAKTA:

KALØ ØKOLOGISK LANDBRUGSSKOLE • Der har været landbrugsskole i de smukke bygninger i den enestående natur ved Kalø siden 1947 • I 2003 blev den omlagt til økologi og er i dag helt igennem økologisk • Skolen tager cirka 100 elever ind om året, hvilket er en fordobling over tre år • Der er optag to gange om året. Dog bliver der kun optag til Global Organic Farmer en gang om året til august • Den 1. januar 2014 fusionerede Kalø Økologisk Landbrugsskole med Viden Djurs, som er Djurslands største uddannelsesudbyder med en lang række erhvervsuddannelser og gymnasier

9

:: Af Rasmus Karkov, foto: Uffe Weng ::

Københavnerne Barbara Raasthøj, 22, og Jakob Spælling Kjeldsen, 25, studerer på bachelorprogram Peace and Conflict Studies på Malmø Universitet

Barbara og Jacob sammensætter deres egen uddannelse i Malmø ”Vi læser meget om konfliktløsning og fordyber os i teorier om internationale konflikter. Men meget af det omsættes i praksis, når vi benytter teorierne i diskussioner og anvender vores viden i argumentationer,” fortæller Barbara.

Barbara og Jakob går i en international klasse med studerende fra hele verden. ”Tyskland, Hongkong, Irak, Pakistan, Island, Spanien, Frankrig … Vi er 26 personer, som alle har forskellige perspektiver og baggrunde. For mig er de internationale påvirkninger vigtige, og at ikke alle kommer har et skandinavisk, vestligt perspektiv,” siger Barbara.

Læser et kursus ad gangen

10

Forskellen mellem de danske og svenske studier er, at fagene i Sverige ofte bygger oven på hinanden. Som studerende læser du et fag ad gangen i fem uger og går til skriftlig eksamen, inden du påbegynder det næste fag. På de danske studier følger

man hvert semester ofte flere fag, der kører parallelt, og du går til eksamen i alle fagene i nogle uger sidst på semesteret. ”I begyndelsen var det stressende, men nu har vi vænnet os til den svenske planlægning og synes, at det passer os bedre.

Eftersom fagene bygger oven på hinanden, betyder det, at du kan bruge den viden, du har tilegnet dig tidligere, til den næste eksamen,” forklarer Jakob.

Du kan læse, hvad du vil – med det samme

”Vi søgte på Malmø Universitet, fordi uddannelsen ikke findes i Danmark. I Sverige har du større frihed til at koncentrere dig om et område allerede på grundniveau, siger Jakob. Vil du læse statskundskab i Danmark, følger du ofte en sti, der allerede er udstukket for dig, og du har færre muligheder for at frit at vælge fag.

Her kan vi allerede specialisere os i løbet af vores bacheloreksamen, da vi har to valgfrie semestre.”

”Du skal ikke vente til masterniveau for at kunne specialisere dig. Du kan læse, hvad du vil – med det samme,” er Barbaras afsluttende bemærkning.

De frie semestre har de valgt at bruge på forskellige måder. Barbara tager på udvekslingsstudier i Perth i Australien for at studere Counter-terrorisme. Jakob planlægger at fortsætte på Malmø Universitet og følge fag inden for Human Rights.

Tager toget over broen

Både Jakob og Barbara pendler fra Københavns centrum. Det tager cirka 30 minutter at tage fra hovedbanegården i København til Malmø central. ”Det er helt ok. Togene går hvert tiende minut, og som dansk studerende får du rabat, når du køber et rejsekort, der gælder for hele København og hele Malmø.

Det koster 600 kr. om måneden.”

”For fem måneder siden startede jeg på uddannelsen til helikopterpilot her på Billund Air Center, og det er fantastisk - hver dag sidder smilet højt oppe i hovedet på mig.”

Stephan Erlandsen, helikopterpilot-elev Find flere glade pilothistorier på billundaircenter.dk

Drømmer du om at blive pilot?

Tag en professionel pilotuddannelse til fly eller helikopter.

Vi har 25 års erfaring med at uddanne piloter – skal du være en af de næste?

Kom og besøg os på et af vores informationsmøder. Næste gang er den 24. januar og 14. februar 2015.

Tilmeld dig på billundaircenter.dk, eller kontakt os på tlf. 7533 8907.

Vi glæder os til at se dig!

PS: Skal du måske låne penge til din pilotuddannelse? Så har vi et samarbejde med Den Jyske Sparekasse - Danmarks bedste pilotfinansiering.

11

RUC-studerende

hjælper allergikere

:: Af Rasmus Karkov, foto: Uffe Weng ::

Innovativ studerende på Social Entrepreneurship and Management på Roskilde Universitet har udviklet en app, der skal gøre det nemt at invitere allergikere på middag.

En stor del af den danske befolkning skal hver eneste dag nøje overveje risikoen, inden de putter mad i munden. Konsekvenserne ved at indtage fx mælk, soja, gluten eller æg kan være helt uoverskuelige.

Derfor kan det at blive inviteret på mad af venner og bekendte være forbundet med stress og angst i stedet for at være en glædelig begivenhed.

Det oplever den 26-årige italienske Sara Lisot, der er kandidat-studerende på Social Entrepreneurship and Management på Roskilde Universitet. Hun lider selv af svær glutenallergi. ”Der er nogle ting, som kan være svære at undgå. For nogle med allergi og fødevareintolerance betyder det, at de helt undgår at spise sammen med andre eller takker nej, når kollegaer har kage med. Risikoen er ganske enkelt for stor,” siger Sara Lisot.

Derfor bruger hun nu de værktøjer, hun har fået på sit studie, til at skabe en såkaldt ’social virksomhed’, der skal gøre tilværelsen langt nemmere for allergikere og deres bekendte. Omdrejningspunktet er en kogebogsapp, der udskifter de ingredienser, som den allergiske ikke kan tåle, med alternativer. ”Hvis du skal have en allergiker til middag, sender allergikeren sin profil til din app. Ud fra profilen kan app’en så se, hvilke ingredienser der skal undgås og foreslå alternativer,” siger Sara Lisot.

I hendes tilfælde betyder det, at hvis hun bliver inviteret på spaghetti med kødsovs, vil app’en advare mod pasta med gluten og linke til steder, hvor man kan købe glutenfri pasta. App’en skal fungere med alle typer fødevareallergi og intolerance og diabetes. Men den udskifter ikke bare de farlige ingredienser med alternativer. Ud fra allergikerens profil, kan værten se, hvordan maden skal behandles for at undgå en farlig, allergisk reaktion.

12

”I mit tilfælde betyder det fx, at gaflen, man tager pasta med, ikke må komme i kontakt med pasta, der ikke er glutenfri,” siger Sara Lisot.

Studiet giver værktøjer til innovation

Ideen til app’en opstod, da Sara Lisot kom til Danmark for halvandet år siden. Hun oplever, at folk i Italien generelt er mere oplyste omkring allergi end i Danmark.

Hun mener, at de danske myndigheder i det hele taget overser problemet. En fjerdedel af befolkningen i den vestlige verden lider af en eller anden form for allergi. I Danmark drejer det sig om over en million. En del af dem er allergiske eller intolerante over for fødevarer. Derfor

FAKTA:

Hvad er Social Entrepreneurship and Management?

På uddannelsen bliver de studerende uddannet til at udvikle nonprofit-innovationsvirksomheder, organisationer og Ngo’er, som er målrettet integration af socialt udsatte grupper.

I Danmark er TV Glad, hvor udviklingshæmmede arbejder, et eksempel. Det er meningen, at virksomheden skal fungere som en social virksomhed med krav om, at en vis andel af profitten skal geninvesteres i virksomheden.

Social Entrepreneurship and Management er en international kandidat-uddannelse på Roskilde Universitet. Al undervisning foregår på engelsk og uddannelsen henvender sig både til danske og internationale studerende. Læs mere på ruc.dk/uddannelse

mener Sara Lisot, at app’en har et meget stort potentiale på verdensplan. »Flere og flere bliver diagnosticeret med allergi og diabetes, men det er et problem, der bliver overset i samfundet. De fleste danskere betragter allergikere som helt normale mennesker uden et handicap. Men vi har nogle store problemer, som besværliggør hverdagen. Min app er en simpel og socialt innovativ idé i et marked, der er i dramatisk vækst,« siger Sara Lisot.

Sammen med en studerende fra CBS arbejder hun på projektet sideløbende med studiet. Hun bruger mange af de

værktøjer, som hun har lært på studiet. »Jeg har bl.a. lært at udfærdige en forretningsplan, arbejde med forretningsgrundlag og analysere brugergrupper.

Men først og fremmest handler studiet om at skabe innovation, og det bruger jeg her,« siger Sara Lisot.

Sara håber at kunne få kapital fra fødevareindustrien, ernæringsorganisationer og sundhedsmyndighederne. I første omgang er hun ved at rejse 25.000 kroner til at udvikle en simpel prototype på engelsk, som hun kan vise til potentielle investorer. Den færdige app vil koste 400.000 kroner at udvikle.

Vi ViL HeLLeRe HaVe MønsTeRBRYdeRe end MønsTeRsTUdeRende søg ind på kea KEA udbyder videregående uddanelser på erhvervsakademi- og professionsbachelorniveau i tæt samarbejde med erhvervslivet. Så er det sagt. Men vi synes egentlig, det er vigtigere at fortælle dig, at KEA leder efter mønsterbrydere, der kan og vil udfordre status quo for at skabe en bedre verden med teknik og design. Tager du udfordringen op?

DIGITAL

BYG

DESIGN

TEKNIK

KEA.DK

13

Syddansk Universitet:

Røde løbere, guldkareter Helt ærligt: Du bliver nok nødt til at klare dig uden.

Men vi skal nok tage godt imod dig alligevel.

Fx kan du starte med at blive taget rigtig godt imod på vores stand på Uddannelse Uden Grænser, når du og din klasse skal på uddannelsesmesse i starten af 2015.

Kort fortalt: Syddansk Universitet har godt 31.000 studerende. Du kan studere på Syddansk Universitet i Odense, Slagelse, Kolding, Esbjerg og Sønderborg. Og vi har omkring 120 forskellige uddannelser,

du kan vælge imellem. Det kan godt virke temmelig uoverskueligt, men spørg på vores stand, hvor du kan snakke med vores ambassadører, der er unge studerende, som er startet for ikke så længe siden.

De kan godt huske, hvordan det var at stå i den situation, som du måske inden ret længe kommer i: Ny, nervøs, frisk flyttet hjemmefra og helt uerfaren.

FØRST KOM IDEEN, SÅ KOM LANDINSPEKTØREN

Ingeniørmæssige bedrifter bygger altid på ideer og skitser, der hæver sig himmelhøjt over det almindelige. Men før ideerne og visionerne kan føres ud i livet, er det altid landinspektørernes opgave at bane vejen for byggeri af broer og bygninger. Vi kortlægger og planlægger til mindste detalje, går i dialog med udviklerne om stedet og udformningen og skaffer geodata til veje. Ligesom vi sørger for, at natur-, miljø- og planlovgivningen overholdes. Det er hverdag for landinspektører. Få ny og mere viden på www.landins.dk

Den danske Landinspektørforening

14

Foto: Torben Agentoft

og trompetfanfarer?

Lidt tal fra Syddansk Universitet

I september 2014 startede der mere end 5.500 nye studerende på Syddansk Universitet. Og kigger vi lidt ud i fremtiden, så er der mange tegn på, at vi sikkert bliver mange flere. Derfor bygger vi allerede nu på livet løs. Faktisk skal Syddansk Universitet frem til 2020 bygge for et svimlende beløb på omkring 2.2 milliarder kroner.

Samtidig har vi inden for de sidste par år rullet et nyt program ud, der skal sikre, at vores nuværende og kommende studerende får bedre faciliteter. Og her taler vi om alt lige fra flere stikkontakter til de mange bærbare computere til sportsfaciliteter, undervisningslokaler, sociale aktiviteter m.m. Projektet går under navnet De studerende i Centrum og kommer til at koste 45 millioner kroner frem til 2015.

I september 2012 åbnede vi den helt nye og redesignede Fredagsbar. Den er Danmarks største på 600 kvadratmeter, hvor

mellem 30 og 35 frivillige bartendere fra FredagsBartiet står klar hver fredag klokken 14 og lige til lukketid, der er klokken 24.00. Masser af mennesker, afslapning, god stemning og øl til venlige priser. Samtidig har vi åbnet en række Studiecentre, hvor du kan få hjælp til alt, og hvor det hele er samlet på ét sted.

Mød os mange steder

Uddannelsessøgende over hele verden bruger Facebook endnu mere. Vores internationale Facebook site på www.facebook.com/unisouthdenmark, har mere end 208.000 unge, der synes godt om Syddansk Universitet og diskuterer alt lige fra undervisnings-former til kollegieværelser, aftenens gratis musikarrangementer i byen og brugte cykler. Og ser frem til at møde hinanden – og dig.

Du kan møde os med det samme. Kig her http://www.sdu.dk/Uddannelse/Brobygning hvor vi har masser af tilbud, du kan bruge allerede nu.

Facebook er også et godt sted, hvis du synes om SDU. Det er der næsten 43.000 mennesker på vores DK-version www.facebook.com/syddansk, der gør lige nu, og her kan du fx møde vejlederne, møde dine kommende studiekammerater inden du starter, få updates om fester, arrangementer og selvfølgelig – få hurtigt fat i folk, der kan hjælpe dig.

www.testrup.dk FORÅR 21 UGER /# EFTERÅR 18 UGER

MØD OS I AALBORG, ÅRHUS & KBH.

Læs mere på www.truemax.com

15

En protese

med personlighed Amputerede skal kunne skifte protese, som vi andre skifter sko, lyder filosofien fra Patrick Johansen, som lavede afgangsprojekt om protester ved Designskolen Kolding :: Af Birgitte Wulff, Designskolen Kolding :: Mennesker som mister en fysisk del af sig selv, skal have bedre mulighed for at udtrykke deres personlighed. Nøjagtig som andre udtrykker deres personlighed, når de køber nyt tøj og nye sko.

Det mener Patrick Johansen, som blev uddannet designer ved Designskolen Kolding i sommeren 2014.

Patrick Johansen har studeret Industrielt Design på Designskolen, og hans afgangsprojekt var derfor tre benproteser, som var designet til tre forskellige personer.

Proteserne er alle avet af glasfiber og kan klikkes fast på en almindelig benprotese, men i sit udtryk er de tre benskinner vidt forskellige.

Tatovering og trækroner

Den ene er designet til Tina, som er født med sit handicap, og er udformet som et træ, hvor en imponerende krone spreder sine grene og blade om Tinas læg.

Den anden protese er designet til Bo, som mistede sit ben i en motorcykelulykke. Bo har i forvejen mange tatoveringer, og det var derfor oplagt at dekorere skinnen med endnu en ’tush’.

Den sidste protese sidder på Jens’ gule plastikprotese, som han fik, da han mistede sit underben i en arbejdsulykke. ”Forud for projektet tog jeg kontakt til Facebook-gruppen Aktive Unge Amputerede, og det blev hurtigt tydeligt for mig, at de alle manglede et tilhørsforhold til deres protese.

De ønskede, at det var tydeligt, at de havde en protese, og at den udtrykte deres personlighed,” fortæller Patrick Johansen.

Ven i ulykke 16

Ideen om at designe benproteser blev oprindeligt vakt til live, da en af hans venner

kom alvorligt til skade, da han som soldat var udsendt som soldat i Afghanistan.

Vennen havde været tæt på en bombesprængning, og da han kom hjem efter fem måneder, havde han mistet et ben og en arm og måtte desuden leve med en alvorlig høreskade.

I dag er vennen flyttet til USA, hvor han er en del af et rehabiliteringsprojekt for krigsveteraner, og det giver ham gode muligheder for genoptræning.

Patrick Johansens tre testpersoner har ikke samme muligheder og er alle underlagt stramme kommunekasser, som primært har fokus på kroner og ører. ”Jeg har alene fokuseret på design og holdt mig langt væk fra at pille ved den tekniske del af en benprotese, fordi det kunne give problemer i forhold til, hvem der skulle beta-

le regningen, hvis protesen senere gik i stykker,” siger Patrick Johansen.

Indstillet til pris

Patrick Johansens afgangsprojekt er i disse dage ved at blive bedømt af dommerne i designkonkurrencen Danish Entrepreneurship Award 2014, og efterfølgende er det planen, at de tre proteser skal hjem til deres rette ’ejermænd’. ”Det vigtigste for mig er, at jeg kan gøre en forskel med mit projekt, og derfor skal de tre personer selvfølgelig have lov til at bruge proteserne, som de selv har været med til at udvikle,” siger Patrick Johansen.

Patrick Johansen håber, at benproteserne vækker så meget opsigt, at de bliver sat i produktion og ikke blot lever som et afgangsprojekt. ”Jeg har fulgt de tre personer tæt, og det overraskede mig, hvor meget en protese fylder i deres liv. Måske især i unge menneskers liv. Jeg synes, det er vigtigt, at vi tager deres behov for at få deres personlighed tilbage alvorligt, og jeg håber, at der bliver afsat penge til, at der bliver udviklet personlige proteser til dem, som de kan skifte efter humør og behov. Ligesom når vi andre skifter sko,” siger Patrick Johansen, som i dag arbejder freelance som designer.

MØD OS PÅ STAND 188

WWW.BROCK.DK

SKAL DU VIDERE I LIVET? 2-årig HHX For dig over 20, der har mod på at tage handelsgymnasiet på kun to år og gerne vil læse videre.

HGV - HG FOR VOKSNE Har du erhvervserfaring, men ingen ungdomsuddannelse, kan du tage en HG for Voksne og blive faglært inden for kontor eller butik.

HGS - HG FOR STUDENTER Er du allerede student, kan du tage en HG på kun 13 uger i København eller San Diego. Med en HGS kan du få en elevplads med løn, blive iværksætter eller tage en videregående uddannelse.

Niels Brock har leveret uddannelse til erhvervslivet siden 1881.

Vi er en af landets største og mest internationale handelsskoler med

U D DA N N E L S E S I D E N 1 8 8 1

fokus på merkantile ungdomsuddannelser, efteruddannelse til virksomheder og organisationer samt toplederuddannelse.

17

Hvorfor tage på højskole?

:: Af Folkehøjskolernes Forening i Danmark, foto: Janne Bavnhøj, FFD ::

At være på højskole er én af de mest intense oplevelser, du kan få i dit liv. Både gennem det du lærer, og de nye mennesker du møder. Det er her, du finder ud af, hvad du er god til, og hvad du brænder for. Din hjerne vil blive udfordret med nye tanker og idéer. Du vil blive hørt og set. Og pludselig føles et par måneder som et helt år, hvor du er blevet modigere, mere dig selv, har fået flere venner og mere styr på fremtiden, end før du tog af sted.

Det oplever du på en højskole

At gå på højskole er at lære noget nyt hver

18

dag. På en højskole er der ikke nogen skarp opdeling mellem undervisning og

fritid. Du skal selv vælge, hvilke fag du vil have, og hvad du vil lære. Der er hverken

et pensum eller karakterer, du skal leve op til. Alligevel vil du sikkert suge mere viden til dig, end du før har prøvet. Lærerne underviser i det, de brænder for, og er derfor inspirerende og nærværende. De behandler dig, som et voksent menneske og er også gode at tale med om studieretninger, eller om hvordan du kan bruge det, du er god til.

Det får du ud af et højskoleophold

Et højskoleophold er en god forberedelse til alle studier. Samtidig er det også et frirum til at finde ud af, hvad du vil. Hvis du allerede har en idé om, hvad du vil bruge din fremtid på, kan du bruge et højskoleophold til at komme ind på drømmeuddannelsen. Mange højskoler tilbyder studieforberedende fag, som forberedelse til optagelse ved f.eks. Politiskolen, journalisthøjskolen, kreative og musiske uddannelser, pædagoguddannelser og specifikke fag på universitetet.

Sådan bor du på en højskole

På næsten alle højskoler kan du vælge at få dit eget værelse. Men de fleste synes, det er hyggeligt at bo på værelse sammen med en anden. Du skal ikke tænke på

mad, det bliver lavet til dig hver dag og er med i prisen. Men du skal selv være med til at få højskolen til at fungere sammen med dine medstuderende. Du vil blive en del af et fællesskab, hvor man hjælper hinanden, respekterer hinanden og holder sammen.

Så lang tid varer et højskoleophold

Et langt ophold varer minimum 8 uger og helt op til 40 uger. På et langt ophold vælger du et par hovedfag og nogle sidefag.

De lange kurser begynder som regel om foråret eller efteråret. De korte kurser er mere tema-baserede og varer typisk 1-2 uger. Der er ca. 1.500 forskellige korte kurser at vælge i mellem året rundt. Mange vælger at tage af sted med venner eller familie, fordi det er en sjov og inspirerende måde sammen at holde ferie på.

Det koster det at tage på højskole

Nedenfor kan du se nogle vejledende priser for et henholdsvis et langt og et kort højskoleophold, men kontakt den enkelte højskole for at få oplyst de præcise omkostninger ved det højskoleophold, du er interesseret i.

Det koster ca. 1.450 kr. om ugen at gå på højskole (dobbeltværelse). Prisen varierer fra skole til skole – fra ca. 1.000 kr til 2.500 kr om ugen – og kan være afhængig af fx fagudbud, materialer, studierejse m.m. Det koster ca. 4.500 kr. at tage på et 1-uges kursus på en højskole, og ca.

6.500 kr. for 2-ugers kurser – men der kan være stor variation efter kursustype og årstid.

Vær med til at skabe fremtiden Vælg en it-uddannelse på universitetet www.futurepeople.dk

BESØG FUTURE PEOPLES STAND PÅ UDDANNELSE UDEN GRÆNSER Aalborg Universitet • Aarhus Universitet • Copenhagen Business School • Danmarks Tekniske Universitet • IT-Universitetet i København • It-vest • Københavns Universitet • Roskilde Universitet • Syddansk Universitet

19 ok_futurepeople_annonce_175x130.indd 1

11/11/14 14:39

To kendte danskere fortæller:

:: Af Folkehøjskolernes Forening i Danmark, foto: DAS BÜRO ::

Derfor tog jeg på højskole

Journalist, Louise Wolff, og musiker, Thomas Buttenschøn, valgte begge et ophold på højskole, inden de kastede sig ud i deres karrierer. Og det er et ophold, de aldrig har fortrudt. Læs i dette interview, hvorfor Louise ikke endte som arkitekt, og hvordan Thomas lærte at lytte – både til musik og til mennesker.

Hvad drømte du om at blive, inden du tog på højskole?

TB: Egentlig drømte jeg om at blive ”den vildeste bassist”, og jeg valgte højskolen for at spille en masse musik og finde ud af, om jeg skulle prøve at gøre musikken til min levevej.

LW: Jeg var ret uafklaret. Jeg vidste, jeg kunne lide sprog, men jeg kunne også godt lide at tegne. Vi har en del arkitekter i familien, så den nemme løsning ville have været at blive arkitekt som min far.

Men netop usikkerhed var nok grunden til, at jeg var nødt til at prøve noget helt andet. Der var så mange i min familie, der blev ved med at sige, at det er vigtigt, man vælger en retning, men det var jeg slet ikke i stand til på det tidspunkt.

Fik højskoleopholdet dig til at ændre planerne?

TB: Ja - bassen blev skiftet ud med en kuglepen og en guitar. På højskolen fandt jeg ud af, at det jo ikke er ligegyldigt, hvad man synger om. En sang, hvor man bare synger ”I love you, I miss you”, er jo ret ligegyldig.

Jeg begyndte at lytte mere til lyrikken og blev rykket over på sangskriverlinjen.

20

LW: Jeg kunne pludselig se, at verden var større. At der var så meget at vælge mellem. Jeg fik ikke en åbenbaring, men mit menneskelige spektrum blev udvidet, og jeg fik så mange farver ind i mit liv. Det vigtigste, jeg lærte, var at blive et interesseret menneske, og jeg tror faktisk, at det har betydet, at jeg sidenhen vendte blikket mod journalistikken, fordi det er et

fag, hvor man får lov til at interessere sig for mange ting og andre mennesker. Der var bare en masse menneskelige brikker, der fandt på plads, som sidenhen gjorde, at jeg var i stand til at sige ”Nå men det er jo det her, jeg skal”.

Hvad var det bedste ved opholdet?

TB: Ud over at jeg fandt en sød kæreste, så er det nok intensiteten, der står klarest.

Alt hvad man gjorde - om det så var at spille musik eller male - var med en enorm intensitet og det samme med venskaberne.

Hvad betød højskoleopholdet for dig?

LW: Det betød rigtig meget. Det var lige i de år, jeg faldt på plads som menneske.

Jeg blev rigtig god til at knytte bånd til andre mennesker, fordi man bor så tæt sammen og skal forholde sig til hinanden, så man udvikler en lang række sociale kompetencer. Desuden betød opholdet, at jeg blev bevidst om, at hvis man gerne vil noget stort, så skal man være flere om at gøre det. Det er fint nok at sidde med egne ego-drømme, men når noget lykkedes, var det fordi, vi var flere om det.

LW: Jeg følte, jeg i et halvt år havde 80 venner, som ville mig det bedste, og som jeg ville det bedste. Det er jo langt fra alle, jeg ser i dag, men der er venskaber, der stadig holder. Jeg lærte at knytte bånd som menneske, og det har jeg i høj grad brugt i mit senere liv.

TB: Først og fremmest fik jeg et indblik i, hvor forskellige vi er som mennesker.

Selv om Danmark er et lille land, opdagede jeg, at der er en mangfoldighed, jeg ikke havde drømt om. På højskolen fik jeg lejlighed til at være sammen med mennesker, som jeg ellers ikke ville være kommet i kontakt med. Jeg lærte at lytte - ikke bare til musikken, men også til andre. At række hånden op og sige frem, hvis man har noget at sige. Jeg lærte, at alt hvad man foretager sig, har konsekvenser. Fx kunne den, der brændte de andre musikere af pga. tømmermænd, få svært ved at finde nogen at spille sammen med. Omvendt lærte jeg også, at det er i orden at træde forkert og blive forelsket og ulykkelig.

Hvorfor vil du anbefale andre at tage på højskole?

LW: Der sker noget rent menneskeligt, når man giver sig selv lov til at bruge et halvt år på at være en del af en gruppe.

Man indgår i et fællesskab og bliver bevidst om de værdier, der ligger i det. Vi lever i et samfund, der er vildt resultatorienteret, og der skal hele tiden komme noget ud af det, man gør. Men at investere et halvt år i at blive et mere helt menneske, som er i stand til at gavne det samfund, vi lever i, giver enormt meget.

TB: Jeg synes, at højskolen er vigtig for at skabe kontrast i forhold til det, politikerne vil have de unge til. Det handler ikke kun om at skynde sig gennem uddannelsen og hele det show med at få point for at springe over nogle sabbatår. Måske er det klogt og smart at skynde sig ind og læse.

Men jeg tænker, at det er endnu klogere og smartere at tage sig tid til at finde sine ben først.

BOCCA.

JEG TRÆKKER VARMEN OP AF JORDEN

Pernille nedsætter CO2-udslippet, når vi opvarmer vores huse ved at erstatte fossilt brændstof med jordvarme.

Pernille læser til ingeniør med speciale i termisk energi.

Hvad vil du forandre?

Kom til åbent hus på ingeniøruddannelserne. Se hvornår på

ENGINEER THE FUTURE ER ET SAMARBEJDE MELLEM DE FEM INGENIØRUDDANNELSESSTEDER SAMT 32 ORGANISATIONER OG VIRKSOMHEDER.

21

Camilla Bank fra København og Oliver Gram fra Odense valgte mellem 20 destinationer hos Adventure Heart og fik lige den rejse, de altid havde drømt om – og mere til.

Tag et

tigerspring ud i eventyret nye venner og bliv klar til “Jeg kunne erobre verden, da jeg kom hjem. Nu havde jeg bungyjumpet, lavet swingjump og besteget til Base Camp af Mount Everest.” Camilla havde ikke forestillet sig, at en af hendes største rejseoplevelser ville være netop Everest Base Camp, en tur hun slet ikke havde meldt sig til hjemmefra, da hun troede den var alt for hård. Men de andres snak og sammenhold fik hende overtalt, og i dag står det printet i hukommelsen som noget ubeskriveligt fantastisk.

Del dine oplevelser med andre

Da Camilla og Oliver var færdige med gymnasiet, var de ikke i tvivl; de ville ud at rejse, inden de skulle i gang med at læse videre. Camilla arbejdede hele sommeren som facer og tog til Nepal, Tibet og Bhutan 3 måneder efter studenterhuen kom på plads, mens Oliver brugte et år med forskellige ting, inden turen gik til Borneo. “Jeg valgte Adventure Heart, fordi det var adventure og grupperejser. En del af mine venner var enten ikke færdige med gymnasiet eller

havde andre planer, så på det tidspunkt havde jeg brug for at rejse med andre.

Det at rejse med en gruppe er vildt fedt, for man lærer lynhurtigt de andre at kende.”

Camilla valgte grupperejser, fordi hun ville dele sine oplevelser med nogen. “Jeg har altid vidst, at det skulle være Nepal og Tibet, for jeg interesserer mig rigtigt meget for buddhisme, og bare muligheden for at komme til Tibet stod meget højt på listen. Det var en af mine klassekammerater, der kendte Adventure Heart, og som præsenterede rejsen for mig. Vi tog til rejseforedrag i Hørsholm og vi skulle have rejst sammen, men hendes økonomi var ikke til det, så jeg endte med at tage afsted alene.” En beslutning hun ikke har fortrudt.

Adventure og kulturoplevelser

22

Fælles for både Oliver og Camilla var lysten til at opleve noget ud over det sædvanlige, at komme væk fra lille Danmark og samle nye indtryk og møde nye mennesker. Derfor faldt valget på Adventure Heart, hvor adventure som riverrafting, surfing, bjergbestigning, og paragliding, går hånd i hånd med kulturmøder med landenes befolkning, safari og frivilligt arbejde med børn, undervisning og vilde dyr, alt efter destinationen.

Du kan møde Adventure Heart på UUG-messerne i 2015, og få mere at vide omkring adventurerejser. Her kan du snakke med tidligere rejsende og høre mere om de mange rejsemuligheder, der kan gøre din drøm levende i dit sabbatår.

, få dit

livs oplevelse, fremtiden sin hængekøje midt i Borneos jungle og lytte til nattens lyde. De skønne strande og livet i vandet havde en virkning, der fik ham til at overvinde sin vandskræk og svømme med havskildpadder og rokker.

Dit livs oplevelse

De to føler begge, at de er blevet mere voksne og selvstændige af at rejse med

Adventure Heart, og Camilla blev afklaret omkring studievalg undervejs. Ud over venskaber og oplevelser for livet har rejsen haft en stor virkning på de to: “Når jeg står i situationer i dag, hvor jeg bliver presset, eller det bliver lidt grænseoverskridende, så tager jeg mig selv i at tænke tilbage, på da jeg stod og skulle springe bungyjump eller manglede de sidste 100 meter op til Everest Base Camp, så kommer der sådan lige en, ‘ej du kan sgu godt’, og så gør jeg det alligevel. Så det har hjulpet mig til at turde gøre noget grænseoverskridende, og noget jeg ikke er så sikker på i hverdagen”. Oliver nikker genkendende, der er ingen tvivl om de to har haft deres livs oplevelse.

I første omgang fik Camilla lidt af et kulturchok: “Det var en overvældende proces, især da jeg kom til Nepal. Det var meget anderledes, end jeg lige havde forventet. Det var at tage mig ud af mine faste rammer og så lige ned i noget, der til at starte med virkede som kaos. Men jeg kom til at holde rigtig meget af landet, og den stille og rolige mentalitet og holdning de har til tingene. Jeg følte virkelig, at jeg fik åbnet mine øjne op for noget, som ikke var den hverdag, jeg var vant til.”

For Oliver var det de små ting, der sneg sig ind på ham og gav ham minder, han aldrig vil glemme, som at ligge vågen i

23

Rekordsøgning til de videregående uddannelser igen i år Søgningen til de videregående uddannelser slog i juli 2014 endnu en gang rekord med over 91.000 ansøgere.

Den store opgave er at sikre videregående uddannelser af højeste kvalitet, der fører til job, fastslår uddannelsesog forskningsminister Sofie Carsten Nielsen.

91.231 søgte optagelse på en videregående uddannelse i 2014. Det viser opgørelsen fra Uddannelses- og Forskningsministeriet, efter ansøgningsfristen udløb den 5. juli klokken 12.00.

Det er det højeste antal ansøgere nogensinde med en stigning på fire procent i forhold til ansøgertallet sidste år, der lød på 88.040.

Regeringens mål om, at 60 procent af en ungdomsårgang tager en videregående uddannelse, og 25 procent tager en kandidatuddannelse, bliver nået med 2012-ungdomsårgangen. Det viser fremskrivninger af, hvordan de unge, som afsluttede 9. klasse i 2012, vil uddanne sig de kommende 25 år. Dermed har Danmark nået en historisk milepæl.

Nu skal linsen ikke længere kun stilles skarpt på, hvor mange der tager en vide-

regående uddannelse, men også på, om de får den bedste uddannelse, understreger uddannelses- og forskningsminister Sofie Carsten Nielsen. ”Vi skal bruge alle skarpe hjerner og hvert eneste sæt hænder til at finde løsninger på fremtidens udfordringer inden for blandt andet sundhed og miljø. Danmark skal leve af alle de innovative ideer og evner, som de unge, der i dag har søgt ind på en videregående uddannelse, har.

Viden er vejen til at stå stærkt i en stadigt mere globaliseret verden,” siger Sofie Carsten Nielsen.

”For at kunne beholde og udvikle vores stærke danske velfærdssamfund kræver det, at vi uddanner til fremtiden. Uddannelserne skal passe til det arbejdsmarked og det samfund, der venter vores unge.

Men uddannelse handler også om drømme og muligheder i livet. Vi skal sikre muligheder, fremtid og job for alle de håbefulde unge, der i dag har søgt ind på de videregående uddannelser. Derfor har jeg sat alle kræfter ind for at sikre, at vi tilbyder vores unge gode uddannelser af høj kvalitet,” siger ministeren.

Frem mod 2030 skal omkring 15.000 ekstra personer med en videregående uddannelse hvert år finde job i den private sektor, viser tal fra Kvalitetsudvalget. Arbejdet består derfor nu i at sikre, at alle unge får en uddannelse, der giver muligheder i arbejdslivet, fastslår Sofie Carsten Nielsen.

r e ls e n n a d d u e r læ u p o p Mest : 4 1 0 2 i g in n g ø s å m å lt p versitet 1. Medicin på Københavns Uni (2419 ansøgere)

Metropol ejerske på Professionshøjskolen

2. Sygepl (2414 ansøgere)

sitet 3. Jura på Københavns Univer (2358 ansøgere) 4. Erhvervsøkonomi på CBS (2340 ansøgere) sitet 5. Medicin på Syddansk Univer re) (2266 ansøge

24

6. Psykologi på Københavns Uni (1739 ansøgere)

versitet

7. Fysioterapeut på Professionsh (1654 ansøgere) 8. Designer på Designskolen (1567 ansøgere) 9. Journalist på Danmarks Me (1506 ansøgere)

øjskolen Metropol

die- og Journalisthøjskole

10. Jura på Aarhus Universite (1472 ansøgere)

t Kilde: UFM.dk

sbachelorProfess ion uddannelser

LÆRER PÆDAGOG & PAU FYSIOTERAPEUT SYGEPLEJERSKE PSYKOMOTORISK TERAPEUT TEGNSPROGSTOLK TEKSTILFORMIDLER

MØD OS PÅ STAND

149 HAR DU MOD PÅ

ET JOB MED MØGUNGER? BLIV LÆRER ELLER PÆDAGOG VERDENS DEJLIGSTE

SÅ GØR EN FORSKEL

/ UCCdk

UCC.DK/UDDANNELSER

25

Læs en international uddannelse – i Danmark

Man behøver ikke tage til udlandet for at få en international uddannelse og studieoplevelse. På University College Sjælland kan man læse to uddannelser, der begge i særlig grad klæder de studerende på til at arbejde i en international verden – og hvor undervisningen er på engelsk. Her fortæller to studerende om, hvordan det er at være studerende på en international uddannelse i Danmark.

Efter folkeskolen valgte jeg at arbejde fuld tid og tage ud og rejse i stedet for at starte i gymnasiet, ganske simpelt fordi jeg følte, at jeg på den måde ville lære mere, end hvad gymnasiet havde at tilbyde.

Momo Bennetzen

studerende på den Internationale læreruddannelse, Vordingborg. pt i praktik i Panama.

– Hvorfor valgte du en international uddannelse i Danmark?

I folkeskolen havde jeg følelsen af, at jeg ikke passede særlig godt ind i institutioner og systemer. Fagligt var jeg en meget stærk elev i skolen og skulle ikke arbejde særlig hårdt for gode karakterer, men karaktererne interesserede mig ikke synderligt. I løbet af min skoletid gik jeg mere op i ”livets universitet”.

Når man er ung, synes verden fuld af muligheder, men efterhånden som jeg begyndte at hungre efter større udfordringer og mere ansvar i de jobs jeg kunne få, kom behovet for en uddannelse helt naturligt, så i en alder af 26 og med en bagage af en lang og spændende ungdom med innovative projekter, et netværk over hele verden og nogle ganske grundigt udviklede sociale kompetencer og overlevelsesinstinkter, startede jeg på University College Sjællands Internationale læreruddannelse.

En international uddannelse har en god dosis af det krydderi, det frie rejse liv sma-

Vil du ta’ en uddannelse, der kræver både hjerne og hjerte?

Tag SOSU-vejen mod videreuddannelse Få løn mens du bli’r klogere Bliv elev på SOSU C

26

ger af – hovedretten er bare mere solid, så man kan leve længere på den.

– Hvad vil du bruge din uddannelse til?

Rundt om i verden og i Danmark har jeg mødt masser af mennesker som kunne få gavn af ændringer i den måde vi opfatter læring på. Der findes små lufthuller, men rigtig mange af den type mennesker, som elsker autodidakt læring, mangler plads i uddannelsesverdenen, hvis de skal have papir på deres kunnen. Det ser jeg nærmest som mit kald at have indflydelse på.

– Hvor ser du fordelene i en international uddannelse?

Idéen om EU og den frie bevægelse er et godt eksempel på, at arbejdsmarkedet kun kommer til at fortsætte med at blive mere globalt, og hvis arbejdsmarkedet og efterspørgslen på nogen måde skal afspej-

SOSU C udbyder: – Pædagogisk assistentuddannelse – Social- og sundhedshjælperuddannelsen – Social- og sundhedsassistentuddannelsen – Grundforløb – Efteruddannelseskurser Mød os på UUG-messen i Bella Centeret den 19. og 20. januar 2015 – og hør om uddannelserne og om dine videreuddannelsesmuligheder.

SOSU C udbyder de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser og har afdelinger i Brøndby, Gladsaxe og Herlev. Læs mere på www.sosuc.dk

le sig i uddannelsessystemet, er det en fordel af have internationale uddannelser.

– Hvad er fordelene ved et internationalt studiemiljø?

Det er lige før jeg hellere vil svare, at jeg ikke ser ulemper ved at have et internationalt spor til en uddannelse. Den dynamik, der bliver skabt af alle de forskellige aldre og nationaliteter på den internationale læreruddannelse, får vores snakke og diskussioner i alt fra undervisning til frokostpauser og fester, til at minde lidt om dem man kan have, når man er ude i verden og lede efter livet på egen hånd, og jeg er overbevist om, at det kunne få nogle rejseog oplevelseslystne mennesker, som ellers var droppet ud af uddannelsen, til at blive og færdiggøre. Det regner jeg da bestemt selv med at blive et eksempel på.

Camilla Vejrum Pedersen

Studerende på Leisure Management, Nyk. F. – Hvorfor valgte du en international uddannelse i Danmark?

Jeg valgte en international uddannelse i Danmark, fordi jeg så det som en god mulighed for at bevare mit engelsk. Efter at have boet to år i USA, ville jeg rigtig gerne

have en uddannelse, hvor undervisningen foregik på engelsk for at videreudvikle det niveau, jeg opnåede ved at have boet i et engelsktalende land.

En anden grund er, at jeg rigtig gerne i fremtiden vil have et job af international karakter, enten i udlandet eller Danmark.

Alt er ved at blive internationaliseret i dag, så hvorfor ikke være på forkant og få en uddannelse, der kan tilbyde et international niveau?

ternationalt i dag, så at have muligheden for at få en international uddannelse, ser jeg klart som en fordel i fremtiden, når jeg engang skal ud på arbejdsmarkedet. Flere virksomheder i dag sætter også pris på at man har noget international erfaring, og med Leisure Management-uddannelsen har jeg både mulighed for at tage et semester og praktikken i udlandet, hvilket vil give god erfaring og indsigt i andre landes kulturer, og forhåbentlig give mig en fordel, når jeg engang skal søge arbejde.

– Hvad vil du bruge din uddannelse til?

Der er flere forskellige retninger jeg kan vælge på Leisure Management-uddannelse, men jeg er endnu ikke helt afklaret med, hvilken retningen jeg vil vælge. Jeg hælder dog til den generelle linje, da jeg mener, at den vil give mig flere muligheder i fremtiden. Jeg kunne godt tænke mig evt. at arbejde i udlandet i en periode, og denne uddannelse kan give et skub i den retning.

– Hvad er fordelene ved et internationalt studiemiljø?

Fordelene ved et internationalt studiemiljø er, at der kommer andre synspunkter på forskellige problemstillinger i undervisningen, hvilket fører til gode diskussioner på tværs af klassen. Jeg ser det som en klar fordel, da jeg så allerede vil vide hvordan andre lande evt. gør tingene inden for de forskellige områder, som vi undervises i, og vil derfor være bedre klædt på, når jeg skal have et semester/praktikforløb i udlandet. Fordelen er også, at jeg vil udvide mit netværk på tværs af diverse grænser, som jeg vil kunne bruge i fremtiden.

– Hvor ser du fordelene i en international uddannelse?

Som nævnt før, er alt ved at være så in-

s ko l e n f o r k l i n i k a s s i s t e n t e r o g ta n d p l e j e re kø b e n h av n s u n i v e r s i t e t

Tandklinikassistent • Gode jobmuligheder og en varieret arbejdsdag.

Vi er på Uddannelse Uden Grænser Stand nr. 181

• Opgaverne kræver et godt overblik, psykologisk sans, praktisk håndelag og gode danskkundskaber. Du skal både kunne samarbejde og arbejde selvstændigt.

• Uddannelsen er 3-årig. Du skal mindst have 9 års skolegang. Skolen starter grundforløb flere gange om året.

Tandplejer • 3-årig professionsbacheloruddannelse ved Københavns Universitet, Panum Instituttet.

• Fokus på tandsygdomsforebyggelse og sundhedsfremme.

• Kræver gymnasial uddannelse eller relevant erhvervsuddannelse samt nogle gymnasiale fag.

Åbent hus på SKT torsdag 26. februar 2015 kl. 15.30-20.00 Vi ses på SKT Nørre Allé 20 2200 Kbh. N

SKT-København er en del af Danmarks største tandklinik og har til huse på Panum Instituttet.

Hvis du vil vide mere: Besøg www.skt.ku.dk eller www.studier.ku.dk, rekvirer en brochure eller ring på 35 32 68 52. Skolen udbyder også efter- og videreuddannelse.

SCAN KODEN OG SE EN LILLE FILM OM ARRANGEMENTET

27

Mere end bare e

På Den Europæiske Filmhøjskole samles 115 unge fra hele verden om kærligheden til film. Men de lærer ikke kun at lave film. De lærer også noget om sig selv, om åbenhed over for andre kulturer og om det at finde sin egen vej som kreativt menneske.

Det er lørdag morgen. Tidligt. Solen er ikke stået op endnu, det er koldt udenfor, og ud af skolens vinduer, hvor man ved højlys dag ville kunne nyde udsigten ud over Mols Bjerge og Aarhus Bugt, ser man lige nu kun buldrende mørke.

Alligevel er nogle af eleverne på Den Europæiske Filmhøjskole i Ebeltoft for længst oppe og i gang med at pakke udstyr og proviant sammen til dagens optagelser. Det er vinter, så de skal filme allerede fra solopgang for at få nok timer med naturligt lys. Gruppen er efterhånden samlet og klædt på i varmt tøj, og rundt omkring dem står kufferter med kamera- og lydudstyr og kasser med proviant og rekvisitter.

28

I gruppen taler de alle engelsk med hinanden, da de kommer fra vidt forskellige dele af verden. Et par af dem er danskere, men en er fra USA, en anden fra Afghanistan, en tredje fra Holland.

”Det føles helt fantastisk at arbejde med så talentfulde unge mennesker fra hele verden.” ”Jeg har aldrig været på et film-set før jeg kom her, men jeg er så fascineret og inspireret af, hvad alle kan, og hvad de ved.

Alle er enormt dygtige, og jeg er forelsket i hver og én på grund af deres kærlighed til film”, siger 23-årige Kamilla, en af de danske elever.

Mere end 20 forskellige nationaliteter – ét sprog

På Den Europæiske Filmhøjskoles grundfilmkursus, som varer 8½ måned, gennemgår 115 unge mennesker fra hele verden intens træning i filmproduktionens mange facetter. De undervises i alle de forskellige discipliner som fx producing, instruktion, dokumentar, skuespil, manuskript, klipning, lyd og lys, og sammen producerer de over 200 kortfilm i løbet af deres ophold.

n filmskole Eleverne kommer fra mere end 20 forskellige lande og fra alle kontinenter, og de fastansatte lærere kommer også både fra England, USA, Australien, Rumænien og Danmark. Men på tværs af kulturer og andre forskelle taler de alle det samme sprog, fortæller 21-årige Hannes fra Tyskland: ”Jeg har opdaget, at vi jo stort set alle sammen har de samme problemer, men også deler den samme sans for humor.

Og uanset nationalitet starter vi jo på en måde alle sammen fra nul, hver gang vi begynder på et nyt projekt,” siger han.

”Jeg har lært utroligt meget om mig selv, især når jeg står i pressede situationer.

Både på godt og ondt har jeg oplevet, hvordan jeg reagerer, når stresset når sit højeste niveau. Og så kan jeg indimellem godt have svært ved at se mig selv i spejlet bagefter. Men så taler vi om det, for vi er alle sammen i samme båd, og man må acceptere, at man i livet lærer noget nyt hver dag. Og jeg elsker det”.

Forstander på Den Europæiske Filmhøjskole, Nadia Kløvedal Reich, fortæller også, at en af de vigtigste byggesten i

skolens filosofi er, at de unge lærer at bruge dialog og åbenhed som instrument til deres faglige og personlige udvikling: ”At lave vedkommende og relevante film, der betyder noget, kræver, at man går ind i et fællesskab. Det fællesskab kan Den Europæiske Filmhøjskole tilbyde. Her får man muligheden for at blive inspireret, blive klogere på, hvem man er, og hvad der er vigtigt at få fortalt,” siger forstander Nadia Kløvedal Reich.

At finde sin indre stemme – sammen

Udover at der på Den Europæiske Filmhøjskole fokuseres meget på at forberede de unge på filmbranchen og at lære dem at producere film fra idé til lærred, så lægges der også vægt på, at man som elev på skolen er nysgerrig og har lyst til at undersøge. Sig selv, sine grænser, sine evner – og blive bevidst om den indre stemme, der skal drive ens kreative arbejde. Men også at man gør det sammen, med respekt for hinanden. Danske Kamilla fortæller:

FAKTA: • Den Europæiske Filmhøjskole optager hvert år 115 elever, 55% danske og 45% udenlandske.

• Skolen får hvert år mellem 170 og 200 ansøgninger.

• De eneste officielle optagelseskrav er, at man skal være fyldt 18, og at man kan begå sig på engelsk, både mundtligt og skriftligt.

• Blandt tidligere danske elever er makkerparret Nikolaj Arcel og Rasmus Heisterberg (’Mænd der hader kvinder’, ’En kongelig affære’), filminstruktør Michael Noer (’R’, ’Nordvest’), skuespiller Pilou Asbæk (’Borgen’, ’1864’), filmfotograf Charlotte Bruus (’J agten’, ’Submarino’).

• Hvert år har skolen besøg af en lang række gæstelærere fra den danske og internationale filmbranche. Blandt de seneste gæstelærere er Jan Harlan (Stanley Kubricks producer), filminstruktør Thomas Vinterberg, Oscar-nomineret dokumentarinstruktør Guy Davidi (’5 Broken Cameras’), Hollywood-producer Ned Dowd (’A pocalypto’, ’Wonder Boys’), dokumentarinstruktør Werner Herzog (’Grizzly Man’) og lyddesigner Anne Kroeber (’Døde poeters klub’, ’Blue Velvet’ og ’Lost Highway’).

29

100% beskæftigelse for uddannede automationsteknologer

Der er meget høj efterspørgsel efter automationsteknologer, der har læst de to årige videregående uddannelser på Erhvervsakademi Dania i Hadsten.

Studiemiljøet på Ellemosevej 36 er præget af mænd fra starten af 20`erne til op i 40’erne. Man kan starte på baggrund af en gymnasial eksamen eller med en relevant erhvervsuddannelse. Lasse Lildal Jørgensen er på 4. semester på den toårige uddannelse til automationsteknolog.

De nyeste beskæftigelsestal viser, at hans jobmuligheder er meget store.

Produktionsvirksomhederne efterspørger automationsteknologer

Lasse Lildal Jørgensen ville lære mere om ledelse og siger: ”Fra at vedligeholde maskiner, vil jeg hellere være med til at udvikle industrimaskiner.”

Lasse Lildal Jørgensen blev færdig som Automatiktekniker sommeren 2012.Under uddannelsen havde Lasse, i forbindelse med skoleforløbet på Mercantec i Viborg, hørt om uddannelsen til Automationsteknolog. Underviser Lars Dam fra Erhvervsakademi Dania i Hadsten havde fortalt om mulighederne, og Lasse vidste, at det var vejen frem. ”Jeg vil op på et hø-

fra Erhvervsakademi Dania i Hadsten

jere niveau, og fx lære mere om økonomi og ledelse. Fra at være med til at vedligeholde maskiner, vil jeg hellere udvikle industrimaskiner. Projektledelse kan også være et af de områder, jeg vil søge job indenfor,” siger Lasse, der nu er 22 år, og i forbindelse med studiestart flyttede fra Viborg til Hadsten. ”Så kan man bedre gøre det rigtigt,” som han siger.

Lasse har, som resten af holdet, været i virksomhedspraktik fra januar til marts, og det var hos WCB Icecream i Aarhus. ”Jeg havde hørt, at det er et godt sted, så jeg sendte en mail allerede i sommer. Jeg kom til samtale, og de spurgte meget ind til uddannelsen. Produktionsvirksomhederne har brug for os, og efterspørgslen

bliv-massør.nu bedste kvalitetsuddannelse på markedet kan du li’ at: • arbejde med mennesker • hjælpe andre • se resultatet af dit arbejde

holdstart aftenhold

12. januar formiddagshold

4. februar

Infomøde

19. december kl. 16

ellers se:

bliv-massør.nu

Jysk Fysiologisk Massage Institut 30

Ndr. Strandvej 15, Horsens

T: 2440 0036

Lasse Lildal under studierne på Dania i Hadsten.

efter færdiguddannede er stor. På Jobnet er der rigtig mange ledige stillinger, man kan søge som automationsteknolog,” fortæller Lasse og fortsætter: ”Jeg tænker, at jeg på sigt skal læse mere, så jeg kan få job som leder.”

Automationsteknolog er en videregående uddannelse på to år. Mange kommer som erhvervsuddannede, som Lasse, og oplever, at der fra start af er fart på den teoretiske undervisning. ”Der er nogen af de studerende, som kommer som HTX, og

Steffan Cidlik fik job i praktikvirksomhed.

de er fx gode til matematiske beregninger.

Vi har en god dialog med underviserne, og det er en uddannelse, hvor man selv vælger valgfag og er med til at præge hvilke gæstelærere, der skal komme udefra.”

Lasse fortæller med høj faglighed om et projekt omkring maskinsikkerhed og nye standarder, som han har arbejdet med. ”Procesanlæg handler bl.a. om styring og regulering af temperatur, flow, samt andre digitale og analoge værdier. Det kunne fx være maskiner på mejeri, hvor mælk skal pasteuriseres. Det er noget andet end linjestyring at arbejde med standarder i produktionsanlæg, hvor man skal koordinere

kommunikationen fx imellem pakkelinjerne,” slutter Lasse, der inden han havde eksamensbeviset i hånden, havde fået job.

Steffan Cidlik var industritekniker med en plan for sin fremtid

Automationsteknolog Steffan Holm Cidlik har siden han blev færdig som industritekniker fra Den jydske Haandværkerskole i 2009 vidst, at han ville læse til automationsteknolog på Erhvervsakademi Dania i Hadsten. ”Jeg besluttede at tage 2-3 år på arbejdsmarkedet, inden jeg søgte ind. Så havde uddannelsen fundet sit ståsted,” siger en tilfreds Steffan. Han har allerede før eksamen fået job i sin praktikvirksomhed, Tetra Pak Hoyer.

Steffan kommer fra Vejle og flyttede til Hadsten for at læse videre. ”Jeg hørte om automationsteknolog-uddannelsen til svendeprøven, og så blev det min plan,” fortæller Steffan. På den toårige videregående uddannelse er der virksomhedspraktik på 4. semester, og Steffan har været i praktik i Tetra Pak Hoyer i Højbjerg.

Rigtig mange jobmuligheder som automationsteknolog

Han oplever fordelene ved at blive automationsteknolog meget tydeligt: ”Det er en bred uddannelse, og vi får mange kompetencer.

HVAD HAR GUTENBERG OG GOOGLE™ TIL FÆLLES? De starter begge med G, og de har revolutioneret måden, vi bruger information på. De skaber forbindelser mellem viden og mennesker, mellem dig og mig.

Derfor har vi også rigtig mange jobmuligheder, og det er det fede!” Steffan uddyber, at de mange muligheder er inden for alle grene af industrien. Et typisk første job vil, som oftest, være som programmør. ”Et job som programmør kan for eksempel være springet til et job som Team Manager på sigt.”

Lærerig praktik

Praktikken har været lærerig for Steffan Cidlik på flere måder. ”Man skal være skarp hver dag, da man selv har ansvaret for at sammensætte sin hverdag. Og det er noget, jeg tager med mig nu, hvor jeg bliver fastansat. Tetra Pak Hoyer giver mulighed for stor fleksibilitet, så det er vigtigt, at man selv kan styre og skabe sin arbejdsdag.”

Selve praktikprojektet handlede om udvikling af brugerdisplay til frysere. ”Det skal nu implementeres, så det har været spændende for mig at være med til,” slutter Steffan.

Praktik i udlandet er en mulighed

Et lærerigt element på studiet har uden tvivl været praktikken ude i et firma. Her får man brugt nogle af de færdigheder, som man har tilegnet sig. At jeg så var heldig at få en praktikplads i Qatar, gjorde bestemt ikke oplevelsen mindre,” siger Jørgen, der har læst til Automationsteknolog på Dania i Hadsten.

BE ONE OF THE CHOSEN 85% of our job seeking graduates have one or more job offers on graduation day.

Læs Informationsvidenskab og kulturformidling Du får jobmuligheder som kulturformidler, bibliotekar eller tværfaglig informationsspecialist i kulturinstitutioner, mediehuse, it-firmaer, konsulentvirksomheder, advokatfirmaer, biblioteker mv.

Læs mere på iva.ku.dk

Discover our bachelor, postgraduate and MBA programs in hospitality or leisure management, with transfer options in Switzerland and in London.

For more information, visit www.glion.edu or contact Lina Arras, our Regional Admission Manager, at lina.arras@laureatehospitality.com.

31

Mange ender i en lederstilling Går du med en leder gemt i maven og er glad for teknik, så er en bachelor i maritim og maskinteknisk ledelse og drift, bedre kendt som maskinmester, måske noget for dig.

De fleste tror, at en maskinmester er en, der bare roder med maskiner. Det kan selvfølgelig være en del af arbejdet ligesom det at sejle kan være en del af ens karriere. Hvad mange ikke ved er, at hovedparten laver noget helt andet.

Uddannelsen er den højeste tekniske uddannelse i Danmark, hvilket betyder, at mange ender i en lederstilling på et tidspunkt i deres karriere.

Det var med den indgangsvinkel, at jeg i 2010 begyndte på uddannelsen, at fokusere på ledelsesdelen fra starten. :: Af Bruno Friis, maskinmesterstuderende :: På det sidste teori semester af uddannelsen specialiserer man sig, og det eneste krav er, at det skal være maskinmesterrelevant. Dette giver en som studerende et utal af muligheder for at tilpasse uddannelsen, som man selv ønsker.

Mine personlige ambitioner gjorde, at jeg ret hurtigt begyndte at undersøge de bedste universiteter i verden. Her faldt mit

valg på Columbia University i New York City. Dette gjorde jeg af flere grunde, for det første fordi jeg gennem en dansk organisation kunne få nogle favorable optagelseskrav.

Vigtigst af alt var det, at jeg kunne tage et certifikat på kandidat niveau, som kunne meritoverføres til min danske uddannelse, en super mulighed som udover ekstra viden giver mig noget håndgribeligt i form af et afgangsbevis, jeg kan bruge i min fremtidige karriere. Jeg valgte faktisk at tage 2 semestre, da jeg fik mulighed for at blive der henover sommeren, hvilket gjorde, at jeg boede og studerede 8 måneder i New York. En helt fantastisk oplevelse som jeg helt sikkert vil huske resten af mit liv.

I løbet af de to semestre tog jeg 8 fag inden for business, der varierede fra Corporate finance til forhandlingsteknik til Decision Models & management. Mine kompetencer har fået et gevaldigt skub i en mere ledelses og management retning, som jeg håber, vil være med til at forme min fremtidige karriere i det danske erhvervsliv. At fokusere på management i uddannelsen er noget der efterspørges fra erhvervslivet, og jeg tror at mit valg helt sikkert har betydning for, hvor jeg ender med at arbejde.

At studere og bo i New York er en fantastisk oplevelse, man møder utrolig mange

32

mennesker fra vidt forskellige kulturer og verdensdele, og man lærer derfor meget om det at samarbejde med mennesker, der gør tingene på helt andre måder, end vi gør her i Danmark. Det tror jeg personligt er utrolig sundt og noget, man kan tage med sig både i ens karriere og privatliv fremover.

Det gør jo også, at man får venner fra nær og fjern, hvilket ofte giver mulighed for at besøge disse mennesker og opleve deres kultur helt tæt på.

Når man er i New York, er der selvfølgelig en masse ting, der kan og skal opleves, mens man er der, såsom central park, frihedsgudinden, amerikansk fodbold og basket. Men når man bor og lever der, oplever man også det New York, man som turist ikke kan nå at opleve, og man får set, hvordan byen ændrer sig i takt med årstiden.

Som maskinmester er der utallige muligheder for at individualisere sin uddannelse, der er ingen, der siger, at mit valg er det rigtige for andre, men det at tage ud i verden og individualisere sin uddannelse tror jeg er en rigtig god idé og noget, der betyder noget den dag, man er færdig. Mulighederne er der, det er bare et spørgsmål om at udleve sin drøm og så starte i god tid, for det kræver planlægning og lidt arbejde, men det er det hele værd og kan klart anbefales.

Mød os på UUG i Odense

ERHVERVSAKADEMIET LILLEBÆLT

HER MØDER DU ERHVERVSLIVET I DIN STUDIETID Hos os bruger du din teori i praksis og møder erhvervslivet i din studietid.

På den måde opbygger du netværk, allerede mens du er under uddannelse.

Vi har 30 uddannelser fordelt på syv spændende faguniverser: Produktion, teknologi og logistik Byggeri og energi Events, oplevelser og turisme Finans og økonomi Salg, marketing og forretningsudvikling Multimedie og IT Fødevare, ernæring og proces Mød os på Uddannelse Uden Grænser i Odense den 4.-5. februar 2015.

Du finder os i området for videregående uddannelser, hvor vores studerende og studievejledere står klar til en snak om studiemiljø, fagligt niveau, adgangskrav og meget mere.

EAL.DK FB.COM/EALDK

33

Radiografen møder en nervøs patient, der skal til en indledende samtale før et behandlingsforløb på hospitalet. Dette scenarie kan man møde på et nyt undervisningsmodul på Radiografuddannelsen, hvor studerende sammen med en skuespiller træner samtaler, som er hentet fra de studerendes egne oplevelser fra deres praktik.

Brugen af skuespillere har vist sig at motivere de studerende, og samtidig give dem viden og kommunikative kompetencer, som de kan overføre i deres kommende job.

Kompetencer som i sidste ende kan føre til bedre behandling af patienter og borgere.

Mærker mødet på egen krop

”Når den første studerende har været igennem forløbet, så bløder de andre studerende op og tør også stå frem. Det gode er, at de får mærket på egen krop, hvordan det er at agere som fagperson i mødet med patienten. De lærer at stille spørgsmål, der fremmer formålet med samtalen og finder fx ud af, hvad de kan bruge små pauser under samtalen til”, forklarer lektor Birte Plougholt, og fortsætter: ”De lærer at lytte efter nøgleord i patientens sprog, som de kan følge op på, fx at noget er

”svært”. De lærer også, hvor stor betydning kropssproget har i samtalen. I det hele taget bliver de opmærksomme på at agere ud fra borgerens og patientens perspektiv.”

Gennemlever autentiske situationer

Professionshøjskolen Metropol har en strategi om, at de studerende skal træne og øve sig mere under uddannelsen, så de er bedre rustede til deres profession, når de træder ud på arbejdsmarkedet. I simulationen med skuespilleren skal de studerende håndtere forskellige personer og situationer, som de kan møde i praksis.

Skuespilleren kan give udtryk for forskellige følelser, fx sorg, vrede og frustration. ”De situationer, de studerende gennemspiller i undervisningen, opleves meget autentiske af de studerende. Der er store følelser i spil, og vi oplever, at de studerende tør blive i scenarierne og gennemleve de svære situationer,” fortæller Birte Plougholt.

Det kræver både indlevelse og mod hos deltagerne, og evalueringerne viser, at de studerende oplever at have fået et større mod til mødet i praksis. De tør mere:

Simulation med skuespillere giver dygtigere studerende ”Mange studerende er utrygge ved mødet med patienter og borgere, fordi de ikke kender situationen. Det hjælper simulationen dem med, ” fortæller Birte Plougholt.

Gentofte StudenterKursus

STX på 2 år HF på 2 eller 3 år

Orienteringsmøde

Onsdag d. 4. februar 2015 kl. 19.00 Hartmannsvej 22 · 2900 Hellerup · Telefon 39 45 27 20 · www.gsk.dk

– så ka’ du lære det!

34

Radiografuddannelsen og socialrådgiveruddannelsen på Metropol bruger professionelle skuespillere, så de studerende kan øve sig i samtaler med patienter og borgere.

De troværdige træningsøvelser giver de studerende værdifuld samtaleerfaring og gør undervinsingen mere praksisnær.

Samtaler med hjemløse og stofmisbrugere

Også på socialrådgiveruddannelsen har man de seneste år benyttet professionelle skuespillere til at agere borgere, som socialrådgivere ofte møder i deres arbejde. På et modul om ”Voksne udsatte mennesker” træner de studerende sig i kontaktetablering. De studerende øver sig desuden i den såkaldte Voksenudredningsmetode, som benyttes i kommunerne til at udrede udsatte voksnes problemer og behov.

Bettina Myggen Jensen, der er lektor i psykologi på socialrådgiveruddannelsen, fortæller: ”Jeg aftaler sammen med skuespilleren, hvilken case, de studerende skal trænes i.

Det kan fx være en kvinde i prostitution, der er usikker og afvisende overfor socialrådgiveren, eller det kan være en mand i

hjemløshed, der er skræmt og opfarende. Øvelsen går så ud på, at den studerende, der ikke kender noget til casen i forvejen, øver sig i at have en samtale, hvor de får tilstrækkelig information ud af personen til at de bagefter kan kortlægge borgerens problemer og behov. Det kan være rigtig vanskeligt, men netop derfor er det så vigtigt, at de får mulighed for at øve det under uddannelsen.”

Det er ikke nyt, at de studerende på socialrådgiveruddannelsen bruger rollespil i undervisningen. Men i følge Bettina Myggen Jensen virker det langt bedre at bruge professionelle skuespillere, end når de studerende øver sig på hinanden: ”Jeg oplever, at de studerende tager det meget mere seriøst, når casepersonen spiller sin rolle troværdigt og gennemført. Det kan nemt blive lidt fjollet, når en af de studerende skal spille fx en person i hjemløshed. Men med en skuespiller kommer selve samtalen i centrum, og det giver et bedre rum for læringen. For det er vigtigt at understrege, at det ikke er en eksamensøvelse men en træningsøvelse.

De studerende må gerne fejle, for det er fejlene, man lærer af, og som vi efterføl-

gende snakker om i undervisningen,” fortæller Bettina Myggen Jensen.

Feedback er vigtig

Birte Plougholt fra radiografuddannelsen fremhæver, at det er vigtigt, at de studerende får feedback efter træningsøvelserne. Feedbacken handler om, hvad deres medstuderende og underviseren ser, hører og føler og er ikke en vurdering af selve præstationen. Det giver anledning til gode refleksioner, og så er der en ekstra gevinst ved den form: ”De studerende bliver gode til at give hinanden feedback, og det er nogle kompetencer, de kan bruge både fremover i undervisningen og i deres kommende praksis”, forklarer Birte Plougholt og fortsætter: ”De studerende oplever nogen gange, at samtalen går dårligt, men i den efterfølgende feedback og refleksion erfarer de, hvad der fungerer godt, fx at pauser ikke altid er pinlige, men kan virke fremmende for, at patienten åbner op. På den måde styrkes deres kommunikative kompetencer,” forklarer Birte Plougholt.

Red dig en uddannelse – ved at redde andre

AMBULANCEREDDER

AMBULANCEREDDER UDDANNELSEN

Døgnet rundt hjælper Falcks medarbejdere folk, der har behov for hjælp. Som ambulanceredder hjælper du mennesker, der er kommet til skade eller er alvorligt syge. Du bliver uddannet til at give patienterne den optimale hjælp og behandling på skadestedet og i ambulancen til patienten er fremme ved hospitalet.

Elevuddannelsen varer 2 år og 3 mdr. Elevtiden veksler mellem skoleuddannelse og praktik på en Falck station og på hospitaler.

Efterfølgende er der mange muligheder for videreuddannelse, blandt andet ambulancebehandler, lægeassistent og paramediciner.

Bliv redderelev. Læs hvordan på www.falck.dk

VÆRDIER I Falck forventer vi, at alle medarbejdere efterlever vores værdier: tilgængelig, hurtig, hjælpsom, handlekraftig, kompetent og troværdig

35

Nyt designkollektiv på Vesterbro ”Da undervisningen flyttede ned i det tomme butikslokale, og jeg pludselig skulle omsætte det, jeg havde lært i praksis, stod det klart for mig, at jeg er på den helt rigtige uddannelse.”

:: af Anne Winther, KEA :: Saxogade danner rammen om ny butik, hvor KEAs design- og smykkestuderende fremover vil sælge deres designs.

Men bu-

tiksinventaret er også et besøg værd i sig selv. Et hold Living-studerende på KEA har tryllet det gamle lokale i Saxogade om til en virkelig tjekket designbutik. De studerende har selv designet alt inventaret, hvilket har været lidt af en udfordring, fordi det skal kunne rumme mange forskellige typer af

designs, som løbende vil blive udskiftet.

De studerende har også udviklet den visuelle identitet og ikke mindst realiseret det hele i butikken i Saxogade.

Forretningsplan

Det er ikke første gang, Living-studerende udvikler butiksinventar eller visuelle identiteter, men det er sjældent, de ser deres prototyper blive en del af virkeligheden. Permanent. De studerende brugte seks uger på at arbejde med Designkollektivet i forbindelse med forløbet Design, Metode og Business. De har designet fleksibelt inventar til udstilling, salgsdisk og baglokale. De har undersøgt lokalområdet, interviewet relevante personer for at få en forståelse for Designkollektivets kon-

FAKTA:

Living design Living design er en top-up professionsbacheloruddannelse på halvandet år. På Living design lærer de studerende om produktudvikling fra kunsthåndværk til serieproduktion via bl.a. produktudvikling, materialedesign formgivning, prototypeudvikling og produktion. Living design udbydes af KEA på Nørrebro i København. For at bliver optaget på studiet, skal man som minimum have afsluttet en relevant akademiuddannelse (f.x. Designteknolog, E-designer eller Multimediedesigner)

36

tekst i Saxogade og dermed også målgruppen. Og sidst, men ikke mindst, har de arbejdet med en forretningsplan for butikken.

Omsat til praksis

Og det har været ekstremt lærerigt og spændende: “Designteori er meget komplekst og svært at forstå. Da undervisningen foregik i klasselokalet, var jeg meget usikker på, om det var det rigtige fag for mig. Men da undervisningen flyttede ned i det tomme butikslokale, og jeg pludselig skulle omsætte det, jeg havde lært i praksis, stod det klart for mig, at jeg er på den helt rigtige uddannelse.” siger studerende Monica Ruben.

BLIV OPTOMETRIST

Arbejdet som optometrist De fleste optometrister bliver ansat i optikforretninger, hvor det vigtigste er at hjælpe kunderne med at se bedre. Arbejdet omfatter synsundersøgelser som i de fleste tilfælde vil føre til et køb af briller eller kontaktlinser, men også rådgivning omkring valg af brillestel og brilleglas eller tilpasning af kontaktlinser.

Optometristen skal oftest også montere og tilpasse brillerne, ligesom der også vil være vejledning og salg af solbriller eller andre tilhørende produkter.

Der vil også være et naturligt samarbejde med andre sundhedsbrancher. Enkelte optometrister arbejder på øjenafdelinger eller indenfor synshjælpemiddelområdet.

Da optikbranchen er sammensat af mange små og mellemstore virksomheder samt nogle få store kæder, vil nogle optometrister også have ledelses og/eller administrative funktioner.

Fuldført uddannelse giver adgang til at søge autorisation som Optometrist

Uddannelsessteder: København : KEA - www.kea.dk Randers: Optikerhøjskolen - www.optikerhøjskolen.dk

Studielængde: 3½ år inkl. 1½ års virksomhedspraktik Studiepoint: 210 Grad: Bachelor

Kom og mød os: Aarhus - stand 242 København - stand 183 Odense - stand 516

www.optikerforeningen.dk - tel. 4586 1533

37

Ernæringsassistentelev i Faaborg-Midtfyn Kommune :: Af Gosia Kawa Andersen :: Da jeg for otte år siden flyttede til Danmark begyndte jeg med at arbejde som ufaglært i forskellige job blandt andet inden for gartneri og landbrug. I takt med at mit kendskab til det danske sprog blev bedre og bedre, begyndte jeg at spekulere på at få mig en uddannelse. Jeg håber derved på, at det er nemmere at få job i fremtiden. Det var vigtig for mig at få en erhvervsuddannelse, hvor jeg kan arbejde med mine hænder og hvor mit danske sprog, som ikke er perfekt, ikke bremser mig i at få et job.

I starten vidste jeg ikke nøjagtig, hvad jeg vil læse til. Jeg startede på en kokke uddannelse, men det var ikke lige mig. På grund af mine interesser for mad og sundhed og på baggrund af en kyndig vejledning, besluttede jeg mig for at læse til ernæringsassistent. Det giver mig muligheden for at lære dansk madkultur og for at få mere viden om sund og varieret kost.

I august 2013 startede jeg på Svendborg Erhvervsskole, og det hele gik lynhurtigt.

Jeg begyndte at søge efter en praktikplads.

Efter et par afslag fik jeg muligheden for at læse videre og fik praktikpladsen på skolen - skolepraktikken. Mens jeg gik og ventede på at starte på skolepraktikken, blev jeg kaldt til samtale i Kostforplejning i Faaborg- Midtfyn Kommune. Selv om det var svært for mig at forstå, fik jeg praktikpladsen ved Kølemadsproduktion på Tømmergård i Faaborg. Jeg var mere end lykkelig, da jeg fik beskeden, fordi jeg helst vil arbejde i en virksomhed.

38

Den første november 2013 startede jeg i Faaborg. Siden den dag har jeg arbejdet sammen med 12 kollegaer og er rigtig glad

for mit job. Det skyldtes super godt arbejdsmiljø og en meget forstående leder. Fra første dag fik jeg en mentor, som har ansvar for eleverne på vores praktiksted og som vejleder mig i hele processen, til jeg er udlært.

Det er virkelig en stor hjælp for mig i hverdagen på mit arbejde. Det giver mig tryghed og gør, at jeg er kommet godt i gang med min uddannelse.

Praktikpladsen i en kommunal virksomhed er perfekt for mig. Jeg arbejder med faglært personale. Der er styr på mit uddannelsesforløb, mine rettigheder, min løn og min ferie. Jeg får løbende nogle opgaver, som skal forberede mig til den afsluttende svendeprøve.

Fra den første dag blev jeg introduceret i alle faste rutiner, produktionsformer og masser af maskiner. Vores køkken er meget moderne, og vi bruger mange forskellige redskaber, som gør arbejdet lettere for medarbejderne.

Jobbet på Tømmergården i Faaborg giver mig en stabil hverdag. Mine arbejdstimer ligger lige nu fra 7-16.30, 6 ugers ferie om året og mulighed for at være med til at bestemme, hvornår jeg vil holde dem.

Jeg har også stor indflydelse på min hverdag. Jeg bliver hver dag spurgt om, hvad jeg kunne tænke mig at lave. Så får jeg mulighed for at øve mig, hvis der er opgaver jeg er lidt usikker på. Jeg er involveret i alle arbejdsprocesser og har været med til at udvikle nye retter. Arbejdet på Tømmergården gør mig glad, giver mig mere selvtillid, og jeg er sikkert på, at det er en super start på at for et job i fremtiden.

I Faaborg har jeg super søde kollegaer, som sørger for at hjælpe mig med det, jeg er i tvivl om. Det er rigtig god atmosfære i køkkenet, hvor vi er fælles om alle opgaverne og hjælper hinanden. Således at alle dagens opgaver bliver udført. Udover det får jeg under min uddannelse mulighed for at arbejde to meget forskellige steder.

Jeg skal nemlig ud og arbejde 20 uger i et plejehjemskøkken. Det er for at se en anden måde at arbejde som ernæringsassistent på, samt for at få indblik i en hel dagskost. På den måde får jeg indblik i mange forskellige arbejdsopgaver. Det vil ruste mig i mit videre forløb, samt forhåbentlig være med til, at jeg kan udføre flere opgaver, når jeg bliver færdig udlært.

Den første og største del af min uddannelse er i kølemadsproduktionen. Her producerer vi maden og nedkøler den straks, hvorefter vi pakker den i beskyttende atmosfære, så den kan holde sig i over 14 dage - ligesom pålæg som man køber i supermarked.

Her i efteråret har vi også startet en ældrecafe, som har åbnet 2 gange om uge.

Der har jeg personlig kontakt med de borgere, som vi producere maden til. Det er rigtig rart at få bekræftet, at man har gjort et rigtig godt stykke arbejde.

Praktiksted i kølemadsproduktion på Tømmergården er min base. Det at arbejde i en virksomhede giver masser af erfaring: - at arbejde i et team - tager ansvar - arbejder med mange forskellige mennesker - takler ”spændinger”.

Kontorelev i Faaborg-Midtfyn Kommune Det, at være kontorelev er ikke bare en elevstilling, som elev har man lov til meget: Man har lov til at stille spørgsmål, være nysgerrig og har mulighed for at prøve mange forskellige ting.

Jeg hedder Susanne og er kontorelev i HR & Innovation, Løn og Personale. Efter tiende klasse vidste jeg ikke i hvilken retning, jeg ville. Jeg tog en gymnasial uddannelse, hvor samfundsfag var mit A-fag. Et fag, der i første omgang ikke vakte min opmærksomhed, men det kom. Jeg havde ikke den fjerneste ide om, hvad jeg skulle bruge min STX til.

Jeg valgte derfor at få lidt erhvervserfaring, inden jeg for alvor skulle videre. Jeg skulle derfor have brændt lidt krudt af og tog en værnepligt i militæret. Efterfølgende søgte jeg en kontorelev-stilling ved Faaborg-Midtfyn Kommune. På en måde havde det offentlige alligevel bidt sig fast.

Jeg havde lyst til at vide, hvad de lavede på kommunen. Hvorfor de gjorde, som de gjorde? Ofte hører man i medierne, at det offentlige halter, jeg var nysgerrig, jeg ville selv opleve det, men det blev stik mod forventning. Jeg blev hurtigt overrasket over, hvor kompetente de enkelte medarbejder er.

Elevtiden

Som elev har du mange gode muligheder – én af de største er, at vi i Faaborg-Midtfyn Kommune, har muligheden for at komme fire uger på udenlandsophold.

Arbejdspladsen betaler for hotel, flybilletter og forsikringer. Du skal selv finde et praktiksted. Jeg har fået praktikplads ved KL i Bruxelles – jeg skal af sted efter min fagprøve – Og ja, jeg glæder mig! De tre andre elever skal til Thailand, USA, England.

Selve min elevtid er nøje tilrettelagt. Min elevplan er lagt i en turnus. Jeg skal gennem min elevtid i tre andre afdelinger, blot for at se hvad de foretager sig. Jeg har haft meget gavn af disse praktiker – jeg har fundet sammenhængen med de opgaver jeg sender fra HR og til eksempelvis Økonomi. Jeg blev ydermere overrasket over Borgerservice. Jeg følte mig godt til rette, da jeg kunne hjælpe borgerne.

Skolen

Arbejdsdag

Under første skoleperiode kan man blive vurderet som talentelev. Det er et EU-projekt, som er med til at fremme ens nysgerrighed. Jeg blev spottet som talentelev og fik muligheden for at deltage i sideløbende med min elevtid. Det er et projekt, som har rykket nogle personlige grænser og udviklet mig.

Jeg kan godt lide udfordringer, men i starten følte jeg egentlig, at jeg var i vejen. Jeg kendte ikke til systemerne, arbejdsgangen, opgaverne. Jeg havde dermed ikke fundet rutinen, men som ugerne gik, løste det sig, og jeg føler mig nu til rette.

Skolen har en væsentlig rolle. Under uddannelsen har vi tre skoleperioder, som varer 4 uger. Skoleperioderne foregår på Tietgen i Odense. Først og fremmest lærer vi meget om lovgivningerne, så vi forstår hovedessensen, når vi kommer tilbage til arbejdspladsen.

Klassen består af andre elever fra kommuner. I min klasse er vi 12 elever fra fem forskellige kommuner. Det, at møde nye mennesker, der er der af samme grund som en selv, giver en anden stemning. Undervisningen er på et helt andet niveau, og det kræver meget af en, når man kun er 12 elever i klassen. På tredje skoleperiode skal man til Bruxelles med klassen.

En arbejdsuge er 37 timer. Man møder kl. 08.00, hvor jeg f.eks. har til opgave at åbne posten sammen med en kollega. Via posten får man et godt billede af, hvad der kommer gennem kontoret og hvilke opgaver, de andre kollegaer sidder med.

Udover posten har jeg fået flere og flere faste opgaver, som tiden går og jo mere, jeg kan selv.

Hver måned har vi et elevmøde, hvor alle første- og anden års elever mødes. Her bliver der drøfter, hvordan det går i de respektive afdelinger, hvad man har af opgaver, og om det generelt går godt.

39

Livslang læring til dig, der har lyst til at gøre en forskel for samfundet

Hvis du vil arbejde i Politiet, skal du være en god kammerat

De fleste tror, at politiet bruger det meste af deres tid på at anholde forbrydere og udskrive fartbøder. Men når man taler med politibetjente, oplever man, at det er mennesker med en særlig holdning og moral og et ærligt ønske om at servicere borgerne Man bliver stille og eftertænksom, når man har talt i en times tid med nogle politistuderende. Og man bliver imponeret.

De kalder deres arbejde et kald, og de ser det som en særlig forpligtelse at skabe et trygt samfund og værne om det danske demokrati. Og de er klar til at gøre en forskel hver eneste dag.

Professionsbachelor i politiet

Både samfundet, borgersammensætningen, kriminaliteten og politiopgaverne har i de senere år ændret karakter. Det stiller særlige krav til jobbet som politibetjent og dermed uddannelsen, der i dag er en professionsbachelor med tæt samspil mellem teori og praksis.

Teoretisk, fysisk og praktisk

Et af de særlige aspekter ved politijobbet er den utroligt varierede hverdag. Derfor træner du på Politiskolen i at kunne analysere, reflektere og handle på et splitsekund, og uddannelsen lægger vægt på både boglige færdigheder og praktiske kvalifikationer.

Kolleger fra første dag

I politiet bliver du en del af noget ganske særligt, hvor makkerskabet betyder alt.

Både på Politiskolen og ude i politikredsene oplever du en engageret og uformel omgangstone, hvor alle kolleger hjælper hinanden.

40

Lærerne bakker dig op

Uddannelsens tre teorimoduler er inddelt i kortere tematiske kurser. Du får fantastiske medstuderende, der brænder lige så meget for sagen som du, og du får gode lærere, som kender dig og bakker dig op.

Du skal være godt forberedt

Det er både et betroet og et alsidigt job at være politibetjent. Derfor skal du besidde det nødvendige uddannelsesniveau og være personligt og fysisk rustet til at blive politistuderende. Og lad det være sagt med det samme: Du skal være god til at skrive dansk. Læs mere på www.politiskolen.dk

Du skal være et ordentligt menneske

I løbet af de ca. 3 år, uddannelsen varer, begiver du dig ud på en personlig rejse, hvor du får brugt mange sider af dig selv.

Men du skal også have noget med hjemmefra: Du skal være et ordentligt menneske.

Efter 8 måneder kommer du på din første patrulje

Hele uddannelsen er målrettet dit fremtidige job. Allerede efter 8 måneder kommer du til at prøve uddannelsen og teorierne af i praksis på en politistation. Du får en vejleder og en mentor, som deler alle deres erfaringer med dig. Og det er i pa-

Modul 1, skole

33 uger på Politiskolen

Modul 2, praktik

22 uger i en politikreds

Modul 3, skole

22 uger på Politiskolen

Modul 4, praktik

22 uger i en politikreds

Modul 5, skole

33 uger på Politiskolen inkl. 11-ugers bachelorprojekt

Foto: Steen Brogaard

truljevognen, du oplever det ganske særlige forhold mellem dig og din makker.

SU på Politiskolen og løn under praktik

Politiuddannelsen er en af de få, hvor du har praktikplads og bliver ansat allerede, når du starter. Fra første dag på Politiskolen er du prøveansat som politibetjent.

Uddannelsen er SU-berettiget, og du får fuld løn i de to praktikperioder.

Der er mange karrieremuligheder

Når du først er blevet færdiguddannet, følger nogle år, hvor du kommer til at arbejde med en bred vifte af politiopgaver.

Det giver dig et solidt erfaringsgrundlag til, at du efterfølgende kan søge en lang række karriereveje og fx specialisere dig inden for færdsel, SSP samarbejde, kriminalteknik eller efterforskning.

Læs mere på politiskolen.dk og mød os på politiets stand på UUG-messerne – vi er med hele vejen.

“Den nemme løsning ville ha’ været at blive arkitekt som min far.”

Louise Wolff, journalist

Find det, du er god til hojskolerne.dk

Besøg vores stand Aarhus - nr. 223 København - nr. 126 Ålborg - nr. 325 Herning - nr. 402 Odense - nr. 506

41

Unge betaler høj pris for at glemme forsikringen Mange u ng hvert år e flytter hjemme fra, for at b egynde en udda nnelse.

En af de ting, man bø r huske forsikrin , er gen

Foto: Colourbox.

Mange unge, der flytter fra forældrene for at tage en uddannelse, tænker ikke på, at forældrenes indboforsikring ikke dækker længere, så snart man er fyldt 21 år og er flyttet hjemmefra. Og det kan få alvorlige konsekvenser. ”Selvom mange måske ikke mener, at de har brug for forsikringer, gør det alligevel et ret stort indhug på SU’en eller elevlønnen, hvis fx ens cykel eller iPhone bliver stjålet, og man skal finde 5.000 kr. i det i forvejen stramme budget,” siger skadechefen i Topdanmark.

Brande ødelægger alt 42

Men én ting er at skulle bruge tusindvis af kroner fra sin SU til en ny telefon. Noget andet er at mangle et helt hjem, hvis der fx udbryder brand:

”Ved brande i etageejendomme oplever vi alt for ofte, at det især er de unge, der står med håret i postkassen, fordi de ikke har nogen indboforsikring. Selvom de måske ikke har mange dyre ting, viser det sig ofte, at de samlet har mistet værdier for flere hundrede tusinde kroner, hvis lejligheden er brændt ned,” siger skadechefen.

Fakta Siden 2010 har dobbelt så mange unge anmeldt tyveri af deres smartphone til Topdanmark.

Er man fyldt 21 år og er flyttet hjemmefra, skal man selv købe en indboforsikring, der fx kan dække et tyveri af en iPhone.

Regning på flere mio. kr.

Det er ikke kun indbo, en indboforsikring dækker. Hvad mange måske ikke ved, er at ens indboforsikring også dækker ansvarsskader. Både hvis du ved et uheld fx ødelægger en anden persons iPad. Eller kommer til at gøre skade på andre mennesker. ”Cykler man fx ind i nogen og kvæster dem, kommer man til at hænge på en

regning på flere mio. kr., hvis man er ansvarlig. Og så er det altså godt at have en ansvarsforsikring, som er en del af indboforsikringen,” fortæller skadechefen.

Ifølge skadechefen kan ansvarsskader være på alt imellem en hundredekroneseddel og flere mio. kr., hvis en person er kommet slemt til skade.

Ny uddannelses -start?

– besøg din nye skole!

Se den altid opdaterede liste over Åbent Hus events på

www.aabenthus.ua.dk

43

Budgettet – er sta Mange studerende har helt styr på deres private finanser, men desværre viser tal og statistikker, at der også er mange for hvem, økonomien sejler. Unge fylder godt i RKI – og det kan være starten på en skidt spiral :: Af Christina Qvistgaard :: Der skal styr på privatøkonomien – også hvis man er studerende, mener man i flere banker og pengeinstitutter landet over.

Derfor har flere banker også sat gang i programmer, der skal give de unge større forståelse for økonomi.

En af de banker er SparNord. Her kan man godt genkende billedet af, at en del unge har problemer med indsigt i almindelige privatøkonomiske begreber som renter og budgetter, fortæller pressechef Leif Lind Simonsen. ”Vi oplever stadig unge, der er lidt for hurtige på aftrækkeren, når det kommer til dyre lån, og som ikke lykkes med at matche indtægter og forbrugsniveau,” forkla-

rer Leif Lind Simonsen. ”Det koster at bo centralt, have den nyeste iPhone og fede fladskærm mv., og den kan økonomien ikke altid bære. ”Problemerne opstår, hvis du igennem længere tid overvurderer din forbrugsevne. Og hvis du samtidig ikke har forståelse for grundlæggende privatøkonomi, så kan det være fristende at gribe til hurtige, men dyre lån, og det kan en farlig spiral at komme ind i.”

Få det g jort

Der er dog også masser af unge, der har helt styr på tingene, pointerer Leif Lind Simonsen. Og der bliver taget mange gode initiativer fra Forbrugerrådets og DSFs side med projekter som Styr din

Gæld. Bankerne gør også meget for at give de unge mere indsigt, siger pressechefen.

Så problemet er måske toppet.

Men for de unge, der gerne vil have større forståelse for deres egen pengepung, har SparNord bl.a. lanceret initiativet Økonomisk Onsdag, der indtil videre kører i alle universitetsbyerne. ”Vi tilbyder at komme ud til fx kollegier og andre steder, hvor de unge er, og forklarer dem om økonomi og forsikring og giver rådgivning om budgetter. Og så tager vi mad med til dem, så vi fodrer dem både med information og med et måltid,” forklarer Leif Lind Simonsen. ”Vi gør det, fordi det kan være svært at trække de unge ned til mahognibordet i banken for

Læs med til marts...

Næste udgave af Uddannelsesmagasinet udkommer til marts 2015 – rettet mod unge med særlige behov.

Magasinet vil udkomme online, og kan læses på nettet, smartphones og tablets.

Uddannelsesmagasinet - for unge med særlige behov er Danmarks eneste magasin, der udelukkende beskæftiger sig med uddannelses- og jobmuligheder for unge med særlige behov. Vi informerer de unge, forældre, vejledere og professionelle med aktuel og vigtig information inden for specialområdet.

Læs det online på ua.dk 44

arten på en god økonomi at snakke om, hvad der kan opfattes som kedelige økonomiske begreber.”

Og netop det med, at økonomi kan opfattes som kedeligt og støvet, kan være en af barriererne for en fornuftig økonomi, fortæller Leif Lind Simonsen.

”Det at få et spejl holdt op på den måde er ofte nok til at sikre en bedre sammenhæng imellem indtægter og udgifter.”

”Ord som budget ringer ikke særlig sexet i mange unges ører, men det er et grundlæggende værktøj. Det gør en kæmpe forskel bare at kunne se sine indtægter og udgifter sort på hvidt,” siger han.

”Hvis jeg skal give de unge et simpelt råd er det: at få lagt et budget. Kom i gang med at reflektere over udgifter i forhold til indtægter,” fastslår Leif Lind Simonsen.

Vejledning om uddannelse - når du har tid!

Find os på facebook

Send en mail

Send en sms med et hurtigt spørgsmål Deltag i et digitalt møde

Fang os på telefonen

Chat med os

45

Unge skal hjælpe unge med gæld Tal viser, at næsten hver 4. dansker, der er registreret som dårlig betaler, er under 30 år. Forbrugerrådet, Danske Studerendes Fællesråd og Økonomer uden Grænser har siden 2013 gennem chat og formidling hjulpet unge med projekt ’Styr din gæld’ Forbrugerrådets Gældsrådgivning har gennem de seneste par år oplevet stor søgning fra unge, og gældsramte unge kunne for første gang få rådgivning via chat om, hvordan de får styr på økonomien sidste år. Ifølge tal fra juli 2013 står over 55.000 danskere mellem 18 og 30 år registreret som dårlige betalere, og dermed er aldersgruppen overrepræsenteret i RKI. Det har store konsekvenser for både den enkelte og samfundet, fortæller Forbrugerrådets formand Anja Philip.

46

”Hvis man ender i uoverskuelig gæld som ung, kan det påvirke ens liv negativt i mange år frem. Man kan få svært ved at købe hus, bil og andet, som for mange er en helt naturlig del af voksenlivet, ligesom vi i vores gældsrådgivning har set eksempler på, at unge, der stifter dyr gæld, får det svært psykisk og socialt. Unges gæld er også et samfundsproblem, og

derfor opretter vi nu en chatrådgivning, som møder de unge, der hvor de er,” sagde Anja Philip.

En undersøgelse fra Danske Bank viser, at næsten halvdelen af unge mellem 18 og 27 ikke kan identificere det billigste blandt tre lån, og at næsten en tredjedel ikke korrekt kan forklare, hvad en rente er.

Projekt Styr din Gæld skal både rette op på den manglende viden og hjælpe dem, der allerede er kommet i gældsproblemer. Projektet – der er støttet med 2 millioner fra Socialministeriets Satspulje – står på to ben: en rådgivningsindsats og en forebyggende formidlingsindsats.

Formidlingsindsatsen startede den 4. september og udføres af et korps på indtil videre 25 frivillige studerende, der tager ud til landets uddannelsessteder og holder foredrag.

”Mange unge kæmper med at få økonomien til at hænge sammen, når de flytter hjemmefra og for eksempel skal til at leve for SU. Økonomien bliver hurtigt så presset, at man er nødt til at låne for at få råd til at leve, og hvis man ikke har lært privatøkonomi hjemmefra, er der ikke meget hjælp at hente på uddannelsesstederne. Vi prøver at sætte tidligere ind og give konkrete værktøjer til at undgå de værste gældsfælder,” sagde Jakob Ruggaard, formand for Danske Studerendes Fællesråd, DSF. Chatrådgivningen åbnede den 4. september 2013, og hver onsdag mellem 14 og 18 vil unge, frivillige rådgivere sidde klar ved tasterne for at svare på spørgsmål fra unge om gæld og privatøkonomi.

Projekt Styr din Gæld kører frem til sommeren 2016.

2015

Nye, opdaterede udgaver!

UNGDOMSUDDANNELSER 2015 – med samtlige erhvervs- og gymnasiale uddannelser

Ungdomsuddannelser 2015 – et opslagsværk for vejledere og andre undervisere.

Ny opdateret udgave – lige kommet på gaden – bestil nu!

Uddannelsesbogen 2015

– for unge med særlige behov Bogen henvender sig til en bred målgruppe.

Fagfolk (undervisere, pædagoger, sagsbehandlere m.v.). Samt pårørende til unge, som kan være inden for disse uddannelsers målgrupper.

Få svar på dine spørgsmål og et samlet overblik over tilbud og alt det lovmæssige!

Se mere og bestil bøgerne her: www.ua.dk

47

Der er mange muligheder, når man som ny studerende skal til at flytte hjemmefra. På de følgende sider kan du læse lidt om forskellige muligheder – og få gode råd med på vejen.

Her fortæller Kamilla og Pernille om at bo på kollegie

Nye kontakter at snakke med, og en man måske kunne skabe nogle kontakter med og igennem.

Kamilla Hougaard, 21 år

At jeg valgte at flytte i denne kollegielejlighed, har givet stor mulighed for at skabe mange nye kontakter og få nye venner.

På den måde føler jeg mig ikke helt så alene, trods jeg er flyttede fra byen, hvor jeg er født og opvokset.

Jeg kommer fra en lille by, Grenaa på Djursland, hvor jeg er født og opvokset.

Jeg har gået på højskole i et halvt år, hvor det gik op for mig, hvor dejligt det er at bo med en masse mennesker omkring mig.

Det fællesskab, der er, når mange unge mennesker bor samlet et sted, skaber en helt særlig stemning.

I september startede jeg på sygeplejestudiet i Horsens, hvilket betød, at jeg pludselig skulle flytte fra alt det vante og trygge, jeg havde derhjemme. På dette tidspunkt havde jeg aldrig været i Horsens, kendte ikke byen og havde heller ingen relationer. Jeg skulle til at bygge et helt nyt netværk op, og tænkte, at det ville være nemmest at gøre, hvis jeg kom til at bo et sted med en masse andre unge mennesker. Jeg gik på nettet og søgte på en masse for-

skellige kollegier og kollegielejligheder.

Derved fandt jeg et område, hvor der var samlet en masse kollegielejligheder. Her fungerede det sådan, at man bookede sig ind i en treværelses lejlighed, hvor man så ville få ”tildelt” en roomie. Det tænkte jeg kunne være rigtig godt, da jeg nu skulle flytte til en helt ny by, hvor jeg ikke kendte nogen. På den måde ville der være en

Følg os på facebook Uddannelse Uden Grænser på facebook er altid opdateret. Både besøgende og udstillere kan skabe gensidige relationer, og alle opfordres til at dele deres oplevelser – vi ses!

48

og nye venner ne få noget socialt ud af det. Jeg flyttede ind i en lejlighed sammen med en dansk pige, Kamilla, som jeg kun havde mødt 2-3 gange før. Vi bor i en lejlighed med fælles stue, køkken og bad, og har hver et værelse. Lejligheden var møbleret, da vi flyttede ind, hvilket var dejligt, da man ikke selv skulle ud og investere i inventar til en hel ny lejlighed selv.

Pernille Østergaard, 21 år

Mit navn er Pernille Østergaard, og jeg er født og opvokset i Børkop, lidt udenfor Vejle. Da jeg kom ind på mit studie, som sygeplejerske i Horsens, havde jeg ingen kendskab til byen og havde været her meget få gange. Jeg kendte ikke noget til byen, og derfor valgte jeg at flytte ind på kollegiet, da jeg tænkte, jeg ville kun-

Det gode ved et kollegie er også, at hvis man har problemer med noget, står ens udlejer til rådighed for at hjælpe én, hvilket er rart, når man ikke har ens familie eller andre til rådighed. Det er super dejligt at bo et sted, hvor man er flere, og man kan finde noget socialt i de andre lejligheder. Man lærer hurtigt nogle nye mennesker at kende, hvilket var mit formål ved at bo på kollegiet. Man har mulighed for at lære byen at kende i trygge omgivelser, og jeg er vild med kollegielivet.

Fakta Drosselbo er en privat selvejende ”non profit” forening, der danner ramme om det, der for de fleste studerende er det absolut vigtigste ved at bo på et kollegium: fællesskabet. I Drosselbo kommer du til at dele en begivenhedsrig periode i dit liv med mere end 700 andre spændende mennesker fra hele verden.

Drosselbo har til huse i Horsens ca. 20 min. togrejse fra Århus. Boligerne er placeret to steder i Byen. Student Village, der har 372 værelser ligger bag Via University college ca. 2 km fra Horsens centrum. Kamtjatka, der er det andet sted, er placeret i Centrum af Horsens i gå afstand til banegården, og har 329 værelser.

I Drosselbo flytter man ind, fordi man ønsker at være en del af et sprudlende fællesskab i fantastiske rammer. Det er ikke bare et sted, hvor man bor – det er et sted, hvor man føler sig hjemme og knytter tætte bånd til sine medbeboere, der måske bliver til venner for livet.

Du vil derfor finde meget forskelligt indrettede lejligheder, hvortil der er både fitness faciliteter, fodboldbane, bordtennis og bord fodbold samt hyggelige rammer udenfor lejlighederne, der alt sammen er en del af den samlede pakke. Derudover er der fri adgang til internettet.

49

Drømmen om egen bolig er inden for rækkevidde – også for studerende

Nye studerende i campingvogne og telte. Rotationsordninger på vennernes sofaer. Historierne er der hvert eneste år, når studieåret begynder. Manglen på egne studieboliger fører ofte til en rodløs eksistens på et tidspunkt, hvor man i den grad har brug for stabilitet.

Men drømmen om at købe egen bolig, er måske slet ikke så langt væk, som man går og tror. :: Af Christina Qvistgaard :: Københavns Andelskasse har længe haft finansiering af andelsboliger, som en del af deres kerneforretning. For 3 år siden besluttede man at udvide konceptet til også at omfatte studerende. ”Vi ville gerne hjælpe de studerende ved at give dem et alternativ til forældrekøb,” fortæller kunderådgiver Jane Sandahl Borch. ”Mange vil gerne købe selv, men ved ikke, at det er en mulighed. For andre ligger forældrekøb ikke i kortene. Det giver et godt studieliv at have et godt sted at bo. Trygheden ved at have en base giver bedre forudsætninger for at klare studiet.”

Fornuftig økonomi

Så når Københavns Andelskasse stiller op på Uddannelse Uden Grænser i Bella Centret, er det med budskabet om, at det godt kan lade sig gøre. Men man skal selv være villig til at yde en indsats. Og en lang økonomisk historie med hurtiglån og overtræk duer ikke, fastslår direktør Lisbeth Bak.

50

”Vi fortæller dem, at det godt kan lade sig gøre, men vi kreditvurderer benhårdt,” siger hun. ”Vi accepterer kun en minimal forbrugsgæld – og så kigger vi grundigt på deres forbrugsmønster. Som minimum skal de unge have 3.000 kr. at leve for, når de faste udgifter er betalt – i

de måneder, hvor der ikke er en lejer – og ellers 4.500 kr.” Hvis lejligheden er dyr, kan det være en forventning, at et værelse udlejes.

Gode råd

I øjeblikket låner Københavns Andelskasse kun ud til boliger i hovedstadsområdet, men andre områder kan komme på tale i fremtiden. Når man står som ung og skal ud og kigge på bolig, har andelskassen nogle gode råd og kriterier, inden lånet bliver endeligt godkendt: - Kom og tal med en rådgiver. Vi kan give et forhåndstilsagn omkring lån, så man ved, hvad man har at gøre godt med - Man skal være generelt opmærksom på foreningen. Der skal være en god økonomi. Her kan Københavns Andelskasse være med til at rådgive - Lejligheder skal som hovedregel være 1, 2 eller 3-værelses og skal have eget bad og toilet. De skal kunne sælges nemt igen.

- Et højt indskud og en lav ydelse er bedre end omvendt

Hurtiglån er et no-go

Københavns Andelskasse yder som udgangspunkt kun lån til studerende på videregående uddannelser, da der skal være en vis sandsynlighed for, at de unge på sigt bliver attraktive kunder med et rimeligt økonomisk potentiale.

Til gengæld kan man som andelsboligkøber låne helt op til 100 procent af købsprisen, og lånet kan være afdragsfrit i studietiden. ”Kommer de selv med nogle penge, sætter vi renten ned. Vil man gerne spare lidt op, mens man bor hjemme, er det fx en god ide at tage et studielån og sætte pengene til side. Det er også en mulighed at tage et SU lån med tilbagevirkende kraft for hele året. Det er et meget billigt lån,” fortæller Jane Sandahl Borch. ”Og så forventer vi, at de overholder det budget, der bliver lagt. Og det gør de generelt også. Mange af de studerende er virkelig selvstændige og har styr på deres ting.”

Hurtiglån, kviklån og sms-lån er det allervigtigste at undgå, hvis man skal gøre sig håb om at få godkendt et lån, understreger Lisbeth Bak og Jane Sandahl Borch.

Dernæst kommer et godt gennemarbejdet budget, som er en del af det ansøgningsskema, alle potentielle kunder skal udfylde. ”Man skal huske at sætte tæring efter næring. Man får måske ikke råd til at rejse 2 gange om året, lyder det fra Københavns Andelskasse. ”Men skulle budgettet være ved at skride, er det altid bedre lige at ringe og sige, at man har lidt problemer end at tage et dyrt forbrugslån.”

Få mere lys i pæren

OBU

FVU

AVU

HF

GSK

FAGPAKKER

FJERN

VEU OG ERHVERV

Spring på en uddannelse Vi starter undervisning i januar og august.

Ring og hør om dine muligheder eller kom og mød os på Uddannelse Uden Grænser i Aalborg, stand 313.

Klik ind på www.vucnordjylland.dk eller kontakt en studievejleder

A a l b o r g 9 9 3 0 0 3 5 0, Fr e d e r i ks h av n 9 9 3 0 0 5 0 0, H jør r i n g 9 9 3 0 0 4 5 0, H o b r o 9 9 3 0 0710, Hadsund 99300750, Aars 99300780, Jammerbugt 99 300 650

51

5 gode råd til stu :: Af Jesper Larsen, cheføkonom, Lejernes Landsorganisation i Danmark ::

Mange studerende skal ved studiestart finde et sted at bo, og nogle skal bo for sig selv for første gang. Dette indebærer kommunikation og kontakt til en udlejer.

Langt de fleste udlejere er gode og redelige, men lejeloven er kompliceret, og der er mange fælder, man alligevel kan gå i, når man skal underskrive sin lejekontrakt. Desværre ser vi også tilfælde, hvor udlejeren ligefrem snyder studerende.

Hermed 5 gode råd til at tage med på vejen:

1: Pas på med delelejligheder

Hvis du flytter ind i en lejlighed, hvor det kun er din ven og ikke dig, der står på

lejekontrakten, så har du usikre lejeforhold. Hvis et skænderi ender med, at din ven smider dig ud, har du kun en måneds varsel til at flytte. Hvis både du og din ven skriver under på lejekontrakten, kan du få problemer, når du flytter. For hvis udlejeren ikke vil slette dig fra lejekontrakten, så hæfter du for eventuelle skader, der bliver påført lejligheden indtil din ven også flytter.

2: Fupmagere og falske annoncer

Vær kritisk, hvis du falder over et rigtig godt tilbud. Hvis noget ser ud til at være for godt til at være sandt – så er det for godt til at være sandt. Der findes falske boligannoncer, hvor bagmænd får dig til at betale penge for et værelse eller en lejlighed, der aldrig bliver din, eller som måske slet ikke findes.

Du skal aldrig betale noget, før end du har set lejligheden. Hvis du er usikker på, om udlejeren overhovedet har ret til at udleje

2015

Kom og besøg messen i september og bliv afklaret på netop DIN fremtid!

Midtjylland

Sjælland

52

Sydjylland

Fyn

Se mere her: udifremtiden.dk facebook.com/udifremtiden

uderende, der søger bolig boligen til dig, så ring på ved nabolejeren for at høre, om de kender udlejeren. Se billedlegitimation og gå ind på www.ois. dk, og tjek hvem der ejer ejendommen eller lejligheden.

Bevar roen og betal aldrig kontant, selv om du bliver presset. Det er altid en god ide at få en kvittering på de penge, du overfører. Underskriv aldrig en kontrakt uden at få den tjekket af Lejernes Landsorganisation (LLO)

3: Find fejl og mangler inden 14 dage

Når du er flyttet ind i din lejlighed, skal du inden 14 dage sende en liste anbefalet til udlejeren med fejl og mangler i lejligheden, så udlejeren ikke kræver, at det er ting, du skal betale for, når du flytter ud igen.

Tag gode billeder som dokumentation (men det erstatter ikke, at du skal sen-

de en liste til ejer). Fejl og mangler kan være alt fra en plet på gulvet til en dør, der mangler.

4: Alt for høj leje og tidsbegrænsede lejekontrakter er hverdag på lejeboligmarkedet!

Mange studerende kommet til at betale en alt for høj leje. Du kan, hvis du klager inden der er gået et år, få de penge, du har betalt for meget, tilbage. Klager du efter 1 år sættes huslejen ned fremover.

5: Betal din leje og betal den til tiden

Der er ingen kære mor, hvis du ikke betaler din leje til tiden.

Selv om du er utilfreds med boligen, og den ikke er, som du forventede, eller du har en konflikt med din udlejer, skal du altid betale leje og varme. Ellers er der en overhængende fare for at blive sat på gaden med meget kort frist.

Du kan kontakte LLO for at finde ud af, om prisen er okay. LLO kan også hjælpe dig med at få din sag i huslejenævnet.

Hvis din lejekontrakt er tidsbegrænaset, kan det være ulovligt, og du skal sikre dig, at du ikke hænges op på lejen i hele perioden, hvis du vil flytte før udløb. Søg rådgivning, inden du skriver under!

Er du parat?

Mulighederne er mange, og det kan være svært at få overblik. Derfor er hæftet “Fremtidsparat” et rigtig godt sted at starte!

Læs om: • Erhvervsuddannelser • Gymnasiale uddannelser • VUC • Produktionsskoler, STU og andre muligheder Fremtidsparat – distribueres i Region Sjælland i august.

Du kan også læse det online – med bl.a. opdaterede datoer for Åbent Hus og informationsmøder på de fleste uddannelsessteder.

Brug ua.dk, uurs.dk – og de enkelte UU-centres hjemmesider.

53

en VERDEN af muligheder For de fleste uddannelsessøgende er alene tanken om at læse i Indien, Canada eller Argentina så overvældende, at kun de færreste følger drømmen.

Det er et enormt tab for den enkelte og for samfundet, lyder det fra forening Danish Students Abroad. :: Af Morten Munch Jespersen, Danish Students Abroad :: Til trods for at danske uddannelsessøgende, i langt højere grad end tidligere, har en verden af muligheder til rådighed for dem, er den danske andel af studerende, der læser i udlandet kun 3,2%. Dermed ligger Danmark, ifølge Uddannelsesministeriets Mobilitetsstatistik udgivet i marts 2013, ikke blot under gennemsnittet i vores nabolande, men også under gennemsnittet blandt EU-landene.

Det er en tendens foreningen Danish Students Abroad (DSA) er sat i verden for at ændre. Foreningen, som blev stiftet i august 2012, har netop til formål at hjælpe og støtte danske studerende før, under og efter deres studieophold i udlandet, og dermed øge andelen af danske studerende, som vælger at tage hele eller dele af deres uddannelse i udlandet.

Mål og Udfordringer

Ved dens stiftelse, blev det hurtigt tydeligt at forenings-medlemmer, som på daværende tidspunkt udgjorde både nuværende og tidligere udlandsstuderende med erfaring fra til sammen 15 forskellige lande, i vid udstrækning havde en række udfordringer i forbindelse med deres udlandsophold til fælles.

Mange havde, for eksempel, problemer med meritoverførsel, andre med optagel-sesreglerne på danske universiteter, og helt tredje med reglerne for studiestøtte og SU. Det måske mest gennemgående problem blandt medlemmerne var dog, at mange følte at deres problemer hverken

54

vandt genklang blandt studievejledere eller beslutningstagere. Det er derfor ikke tilfældigt at netop rådgivning og politisk repræsentation af danske studerende i udlandet er DSAs omdrejning-spunkter.

Den rådgivning DSA tilbyder spænder lige så bredt, som de problemer mange danske udlandsstuderende står overfor.

På hjemmesiden www.dsabroad.dk kan man derfor både finde hjælp til SU-ansøgningen, sprogtests, og studieforhold i en lang række lande. Derudover opererer DSA også med et såkaldt ’Netværk’, der gør muligt for enhver at spørge et medlem af DSA på et givent universitet eller i et givent land, om alt fra boligforhold til karakterskalaer.

Når danske studerende fravælger et ophold i udlandet i forbindelse med deres uddannelse er det imidlertid også et politisk problem. Derfor har DSA bl.a. medvirket til at karakteroversættelsen fra den internationale gymnasieeksamen IB (International Baccalaureate, red.) vil blive ændret, for at undgå at studerende, der har valgt at læse en IB i udlandet eller Danmark, får deres karakterer undervurderede og dermed får sværere ved at søge tilbage til videregående uddannelse i Danmark.

Uanset om det gælder karakteroversættelser af IB, meritoverførsel for udenlandske grader, eller overgangen fra en dansk til en udenlandsk professionsbachelor er et af målene for DSA derfor også, ifølge

FAKTA Læs mere om Dani sh Students Abroad eller meld dig ind på www.dsabroad.dk samt facebook.com /dan ishstudentsabroad foreningens Formand Sørine Mathilde Vesth Rasmussen, at gøre det ”gnidningsfrit at komme tilbage til Danmark”.

En lys fremtid

Med et støt stigende medlemstal og efter netop at have modtaget et større tilskud fra Europanævnet ser DSA positivt på fremtiden. En lang række samarbejdsog affiliateaftaler er netop blevet indgået, internationale firmaer, såsom Google, har også vist stor interesse, og på Christiansborg er der med afsæt i regeringens handlingsplan for internationalisering af de videregående uddannelser, langt mere fokus på de udlandsstuderendes forhold end tidligere.

På det grundlag håber DSA derfor at kunne medvirke til hurtigere og mere transparent meritoverførsel for både bachelor- og kandidatergrader, at der gives mulighed for 5 snarere end 4 års SU til udlandsstudier og mange af de andre mærkesager på DSAs ønskeliste. Når foreningen de mål, vil uddannelsessøgende inden for alle områder have langt flere, og langt bedre muligheder for at læse i udlandet. Det er en kæmpe fordel for den enkelte studerende og for det danske samfund, at uddannelsessøgende dermed får reel adgang til det, der i sandhed er en verden af muligheder.

Er du en af de mange, der drømmer om at prøve kræfter med studier i udlandet?

Så får du her en guide med tips, der kan hjælpe dig i gang.

t e d n la d u i e r e d u t s Ti t ip s t il at

dig til diverse sprog- og Brug god tid på at forberede 6. igt, tidl så d lan og tid, så du kan nå at tage rmation om studie dighedstests, og tag dem i god fær 1. Gå i gang med at søge info rte for tidligt!!! nødvendigt. som muligt . Man kan ikke sta dem om, hvis det skulle blive ssystem apågældende lands uddannelse et essay i forbindelse med opt 2. Sæt dig grundig ind i det 7. Som oftest skal du skrive ay ess dit e læs at og familie til og niveau. gelsesproceduren. Få venner dig. ler pej afs høre om det nnem. m. De kender dig godt, og kan ige nne ligt ige ent ord rne ure ced pro 3. Sørg for at læse optagelses ei kontakt deres admission´s offi vigtigst for dig, ved at studer Hvis du er i tvivl om noget, så 8. Gør dig klart hvad der er universitet vs. et lille privat ce. udlandet: Et stort, offentligt isere, studiemiljø, pris etc. versitet, beliggenhed, underv al den uni og er ent um dok e rett de 4. Sørg for at du har alle kan sinstitutionen kræver. læst eller læser i udlandet. De dokumentation, som uddannelse 9. Snak med andre, der har på lige netop n det er at være studerende rda hvo , ge dig e bru at æll d fort me n reg og e legater, des et andet syn på det , end 5. Start i god tid med at søg universitet, og giver dig såle er gode det der n me de, ven kræ tids er lens hjemmeside. meget tid på det . Det følge det du kan læse dig til på sko stø tte. Sørg også her for at isk nom øko få at for r nce cha r dsende de rette dokumenter. det , så tag til åbent hus elle fondenes anvisninger, og me 10. Hvis du har mulighed for med for, ed ligh mu god giver dig lignende arrangementer. Det om for, lse me em t og få en forn egne øjne, at opleve universite det er det rette sted for dig.

Af Danish Students Abroad

Dit studieophold i udlandet starter på nettet Godt 8.000 studerende på de videregående uddannelser vælger hvert år at rejse ud i verden i løbet af deres uddannelse. Er du blandt dem, der planlægger et studieophold i udlandet på mere end seks måneder? Så husk, at du siden 1. december 2013 har skullet melde udrejsen på nettet.

Kina, USA eller England. Hvert år pakker godt 8.000 studerende tasken og rejser på studieophold udlandet. Er du én af dem – og planlægger du at flytte til udlandet i mere end seks måneder – skal du registrere dig i CPR-registret som udrejst. Det betyder, at du skal melde udrejse til den kommune, du bor i, inden du tager af sted og allersenest fem dage efter, du har forladt Danmark. Hvis du i løbet af dit udlandsophold forlænger opholdet til over seks måneder, skal du også melde det, så snart du kender rejsens varighed.

Fra 1. december 2013 skal udrejse meldes på www.borger.dk/meldudrejse. Og allerede nu har du mulighed for at bruge den digitale selvbetjening. Selvom du ikke skal være i udlandet i mere end seks måneder, er det stadig en god ide at gå på borger.dk.

Her kan du oprette en digital postkasse, hvor du kan sende, modtage og gemme post fra det offentlige – også mens du bor i udlandet.

Din kontakt med det offentlige starter på nettet Danmark har sat fuld kraft på den digitale omstilling. Med udgangen af 2015 skal mindst 80 pct. af den skriftlige kommunikation med det offentlige foregå digitalt. Det betyder en hurtigere og mere fleksibel service, når du skal i dialog med de offentlige myndigheder – og du slipper for lange køer i den døgnåbne selvbetjening.

Det er ikke kun i forbindelse med udlandsophold, du skal gå på nettet. Fra den 1. december skal du fx også vælge læge, anmelde cykeltyveri og indtaste din skat på nettet.

Borger.dk er din indgang til det offentlige.

Her finder du information og betjener dig selv hurtigt og sikkert.

FAKTA Sådan melder du udrejse på nettet • Klik ind på www.borger.dk/meldudrejse • Klik på Anmeld flytning til udlandet (udrejse), og følg vejledningen på skærmen.

• Husk, at når du vender tilbage til Danmark, skal du melde indrejse i Danmark.

Det gør du ved at møde personligt op hos Borgerservice.

55

56