Uug2016 gf aalborg web by Forlaget KSI

GRIB FREMTIDEN

Velkommen til Danmarks største uddannelsesmesse

27-28 JANUAR 2016 AALBORG KONGRES & KULTUR CENTER

GRIB FREMTIDEN

INDHOLD VELKOMMEN

til Uddannelse Uden Grænser 2016

“DET BEDSTE ER AT KUNNE SE, NÅR MAN GØR EN FORSKEL”

3-4

ASTRONAUT GIVER STUDERENDE SMAG FOR RUMFART 6-7

LUFT UNDER VINGERNE

8-9

EN ALTERNATIV INDGANG TIL LANDBRUGET

12-13

LIVSLANG LÆRING TIL DIG, DER HAR LYST TIL AT GØRE

16-17

Derfor opfordrer vi både dig, der går i gymnasiet og dig, der først lidt senere i livet er begyndt at overveje en videregående uddannelse, til at besøge Uddannelse Uden Grænser, inden du lægger dig fast på ønskestudiet. Uanset om du har et snit på 12 med i bagagen, eller det var lige på vippen, da du fik din hue. På messen vil du nemlig både kunne møde de klassiske discipliner og fag, men også en lang række af uddannelsestyper og institutioner, du sikkert aldrig havde tænkt på. Vi håber, du vil gribe muligheden for at søge ny inspiration og undersøge dine muligheder nærmere.

SPRINGBRÆT TIL DEN

“JEG HAR REJST JORDEN RUNDT SOM 20-ÅRIG” 18-19

RØDE LØBERE, GULDKARETER OG TROMPETFANFARER

Mens tre ud af fire ansøgere fik et af deres studieønsker opfyldt, blev 2015 også rekordåret for afslag. Knap en fjerdedel af ansøgerne fik ikke plads på den eller de videregående uddannelser, som de havde søgt ind på. Vi skal helt tilbage til 1997 for at finde en højere andel af afslag. Disse unge kunne i stedet søge ind på en af de mange uddannelser med ledige studiepladser. Heldigvis er spektret af uddannelser bredt, og vejen til drømmejobbet ofte belagt med mange flere typer af uddannelser, end hvad de fleste kender til, når man første gang skal nedfælde sine prioriteringer.

HØJSKOLEN SOM

UDGIVER

Der er sket meget på uddannelsesfronten inden for det seneste årti. Optaget på professionsbacheloruddannelserne er vokset med 50 procent, mens optaget på bacheloruddannelserne er vokset med 36 procent. Optaget på erhvervsakademiuddannelserne er i samme periode næsten fordoblet. Men ser man på højeste adgangskrav, har de kommende studerendes præferencer faktisk ikke ændret sig markant. Unge vil fortsat være læger og psykologer, og international business er stadig højdespringeren, når det gælder den adgangsgivende kvotient til de videregående uddannelser.

EN FORSKEL

RIGTIGE UDDANNELSE

I 2015 søgte knap 94.000 optagelse på en videregående uddannelse. Det viste opgørelsen fra Uddannelses- og Forskningsministeriet, da ansøgningsfristen udløb den 5. juli kl. 12. Det er det højeste antal ansøgere nogensinde.

Kim Ingwersen Forlaget KSI A/S Torvebyen 8, 1. tv. DK-4600 Køge Telefon: 56 27 64 44 uug@uug.dk www.uug.dk www.facebook.com/uug.dk

Vi glæder os til at se dig på Danmarks største uddannelsesmesse! REDAKTION

Ansvarshavende redaktør: Signe Hare Telefon: 56 27 64 44 signe@uug.dk

ANNONCER

Telefon: 56 27 64 44 Email: uug@uug.dk

OPL AG

9.500 eks.

L AYOUT

Jan Haste

TRYK

TrykNet

GRIB FREMTIDEN

”Det bedste er at kunne se, når man gør en forskel”

Kaptajnen i dialog med soldat fra Murle-stammen i Likuangole, Sydsudan

af de bedste oplevelser, jeg har haft. Altså Hvad er den fedeste der, hvor man virkelig gør en forskel. Kaptajn Tobias Flint er oplevelse, du har haft i Har du en filosofi? chef for 1. Kompagni på Forsvaret? Uh, der er jo mange. De bedste oplevelser Dét, jeg prædiker i mit kompagni -både Gardehusarkasernen i kommer, når man er udsendt, hvor man for de værnepligtige og for den faste Slagelse. Her deler han er i en helt anden kontekst, end man er kadre- er, at vi skal kunne sætte ordet vant til herhjemme. Hvis man er med til ”ordentligt” foran det, vi gør. Vi skal gøre sine oplevelser fra en lang at redde liv eller er med til at ændre livet tingene ordentligt. Man skal behandle karriere i Forsvaret og gøre hverdagen lettere for de men- sine folk ordentligt. Man skal gennemAf Alexandra Helbech Mundt

nesker, man er udsendt for at hjælpe. At have succes med det man gør, er nogle

føre undervisning på en ordentlig måde, således at man opnår de bedst mulige

Din drømmeuddannelse kan også starte på en højskole “Jeg havde ikke et klart billede af, hvad jeg ville arbejde med.”

www.hojskolerne.dk

Jacob Graven, cheføkonom

“Den oplagte løsning ville ha’ været at blive arkitekt som min far.” Louise Wolff, journalist

“Før turde jeg ikke sige til folk, at jeg ville skrive.” Olga Ravn, forfatter

Find det, du er god til hojskolerne.dk

GRIB FREMTIDEN resultater. Det starter jo her, når man er værnepligtig. Hvis dét, man får tillært sig i de grundlæggende militære færdigheder ikke er godt nok, vil det følge en langt hen i den videre karriere. Det er uanset, om man skal være værnepligtig, på sergenteller officersskole. Hvis man bare skal hjemsendes, kan man også få brug for de færdigheder, man lærer. F.eks. førstehjælp, brand, miljø eller redning

Hvordan ser du forskellen mellem Hærens Basisuddannelse (HBU) og Hærens Reaktionsstyrkeuddannelse (HRU)?

Det er klart, at det bliver meget målrettet, når man ved, at man skal udsendes, som man for eksempel skal efter en HRU. Nu skal soldaterne uddannes en lille smule bredere i HRU, end man skulle førhen, da man ikke længere har én konkret mission at hverve til og træne hen imod. Men jeg er glad for -og er i virkeligheden kun interesseret i- at være chef for HBU. Det er arbejdet med de værnepligtige, som

jeg synes er sjovt. Det er sjovt at se den transformering og personlige udvikling, der sker med folk under værnepligten.

Hvad kan gøre dig allermest glad og allermest mest sur?

I min nuværende stilling er det, når det hele klapper, og vi opnår gode resultater for eksempel i de øvelser, som vi laver for de værnepligtige. Jeg bliver primært sur, når mine underførere skuffer. Altså hvis de tager låget af den kasse, jeg har givet dem til at hoppe rundt i – og springer ud over kanten. Det kan godt irritere mig lidt.

Hvad kan de for eksempel gøre forkert?

Noget af det værste, jeg ved, er illoyalitet. Det har jeg svært ved. Det er ikke noget, jeg har oplevet her i kompagniet, men det ved jeg fra tidligere erfaringer, at jeg har det svært med. Derudover kan det gøre mig sur, hvis mine underførere ikke behandler de værnepligtige ordentligt. Hvis de gør tossede ting - ting de godt ved er forkerte. Hvis de for eksempel går ud over sikkerhedsbestemmelserne.

Om Tobias Flindt

Aktive år i Forsvaret Kaptajn Flint blev indkaldt til Forsvaret i august 1996 til Sjællandske Livregiment, som på det tidspunkt lå i Slagelse. Sidenhen har han været reservesoldat, sergentelev og officersaspirant. Han har gjort tjeneste i mekaniserede panserinfanterikompagnier og infanterikompagnier, hos Hesteskadronen, under FN, i Regimentsstaben og meget andet. I alt har han haft 18 år i det danske forsvar. Udsendelser: 2006-2007: Irak hold 8, som delingsfører i Spejdereskadronen. 2009: Afghanistan ISAF hold 7 som næstkommanderende for Charlie Coy - et mekaniseret infanterikompagni, der havde til huse i den fremskudte operationsbase Armadillo. 2014: Sydsudan som Military Liaison Officer. Opererede ud fra byen Bor i delstaten Jonglei.

Drømmer du om LAVE

andet? noget

Klik ind på

www.vucnordjylland.dk Eller kontakt en studievejleder

i din nærmeste afdeling 4

GRIB FREMTIDEN

Overvejer du en naturvidenskabelig universitetsuddannelse?

Vi har et par gode tilbud, du kan benytte dig af

Åbent Hus d. 27. februar -

mød studerende og forskere fra Naturvidenskab tal med vores studievejledere få svar på spørgsmål om studiemiljø, SU og karrieremuligheder få information om bolig tag med på rundvisning på institutterne

Studerende for en dag -

oplev studiemiljøet tal med en studerende vær med til undervisningen prøv en helt almindelig dag på studiet

Læs mere på WWW.SDU.DK/BROBYGNING

GRIB FREMTIDEN

RUM

ASTRONAUT GIVER STUDERENDE SMAG FOR

Andreas Mogensen besøgte satellitlaboratoriet i Aalborg som optakt til missionen.AAUSAT5-ESA.jpg:AAUSAT5-satellitten skal overvåge skibstrafik i Atlanterhavet.

Mens Danmarks første astronaut er sikkert tilbage på jorden, venter et andet stykke danskproduceret rumhistorie på at komme i arbejde. Andreas Mogensens mission har sikret ingeniørstuderende fra Aalborg Universitet en enestående chance for at få deres hjemmebyggede satellit sendt i kredsløb fra Den Internationale Rumstation. Det smitter af på karrieredrømmene.

Bliv Fiskeriteknolog på EAMV Er du interesseret i fiskeri, havmiljø, fødevaresikkerhed, eller produktudvikling? Kan du tænke innovativt? Har du lyst til at arbejde selvstændigt og tage ansvar? Efterspørgslen efter nye og spændende fødevarer er kraftigt stigende. Samtidig vokser moderne forbrugeres krav til fødevaresikkerhed, holdbarhed og næringsværdi. Nu har du mulighed for at blive fremtidens nøgleperson i fødevare- og fiskeribranchen. Procesteknolog med speciale som fiskeriteknolog er en 2-årig videregående uddannelse og åbner op for mange spændende jobmuligheder.

Vil du vide mere? www.eamv.dk

FAKTA

GRIB FREMTIDEN

AAUSAT5’s mission er at forbedre overvågningen af skibstrafikken i Atlanterhavet ved at opsnappe signaler fra skibenes lovpligtige AIS-udstyr.

FART Den lille AAUSAT5-satellit blev sendt ud til rumstationen med en japansk raket et par uger før Andreas Mogensens afrejse. Siden har de studerende ventet på, at en af astronauterne ombord får til opgave at styre satellitten ud i mørket og den rigtige bane via en robotarm. Først når det sker, kan holdet i Aalborg begynde at modtage data om skibstrafikken i Atlanten, som AAUSAT5 er designet til at overvåge. Indtil da puster de ud efter et hektisk år. - Det har været hårdt, men det har også været besværet værd - selv om jeg muligvis ville have sagt noget andet midt på foråret, hvor vi havde virkelig travlt. Vi har fået nogle store oplevelser undervejs, og vi får en praktisk erfaring og en viden om test og produktion af elektronik, som gør os til bedre ingeniører, fortæller Brian Gasberg Thomsen.

Houston kaldte

Han er en af de erfarne ingeniørstuderende i gruppen bag AAUSAT5, som håber på et ophold hos den europæiske rumorganisation ESA, når han om et år afslutter ingeniøruddannelsen i Aalborg. Sammen med Michael Juhl Kristensen var han i Houston for at aflevere AAU-

Studerende på Aalborg Universitet har bygget og fået opsendt små cubesats i størrelsen 10x10x10 cm siden 2001. Ud over AAUSAT5 venter de i øjeblikket på opsendelse af AAUSAT4. Læs mere på space.aau.dk. Den Europæiske Rumorganisation ESA’s uddannelsesafdeling samarbejder med elever og studerende på alle niveauer.

SAT5 som første etape på dens rejse mod rumstationen, og flere af de studerende har også besøgt og benyttet ESA’s testfaciliteter i Holland. Nærkontakten med ESA, NASA og andre kendte ruminstanser har givet mod på mere. Men samtidig har det givet et realistisk indblik i den grad af grundighed, der følger med: - Rumfart er ekstremt i forhold til at dokumentere, hvad man gør. Hvis noget går galt, skal man hele tiden kunne gå tilbage og se en nøje beskrivelse af, hvad der gik forud. Det er en meget struktureret tilgang til tingene, og det er egentlig meget sundt. Normalt fikser vi jo bare tingene, så de virker, men så er der ikke sporing på, hvem der har fikset hvad, og om det er fikset godt nok. Den systematik lærer vi til gengæld ved at beskæftige os med rumfart på det her niveau, siger Brian Gasberg Thomsen.

studerende bag den ESA-sponsorerede AAUSAT5-satellit for deres entusiasme og tekniske færdigheder. Han ved godt, at det kræver noget ud over det sædvanlige af studerende, når de skal leve op til rumfarts-krav. - Det kræver disciplin, og noget af arbejdet er langtrukkent og kedeligt. At forberede dokumentationen er ikke nær så spændende som at bygge eller teste hardwaren eller at kontrollere en satellit, som allerede er sendt ud. Men jeg tror, at de studerende anerkender betydningen af den mere kedelige del. Og vi hjælper ved at give dem mulighed for at få vurderet deres arbejde af ESA-specialister og ved at støtte dem i hele den lange godkendelsesproces, siger Piero Galeone.

Ros og hjælp fra ESA

Lederen af ESA’s uddannelsessamarbejde med universiteterne, Dr. Piero Galeone (Head of the Tertiary Education Unit, ESA), roser de danske ingeniør-

Brian Gasberg Thomsen og Michael Juhl Kristensen var i Houston for at gøre AAUSAT5-satellitten klar inden rejsen til Den Internationale Rumstation ISS.

GRIB FREMTIDEN Man behøver ikke være supermand for at blive pilot. Den klassiske drengedrøm er faktisk indenfor rækkevidde, hvis man længes efter et arbejdsliv over skyerne – og er villig til at foretage investeringen. Af Signe Hare Støjen fra motoren tager til over startbanen og få minutter efter svæver den tomotorede flyvemaskine over Djursland - langt over Aarhus Lufthavn hvor Ole Moldt Jensen, som sidder i cockpittet, til daglig har sine start- og landinger. I Danmark eksisterer der fire private pilotuddannelser, der tilsammen uddanner godt 40 piloter på årsbasis. En af disse uddannelsesinstitutioner er GreyBird Pilot Academy, som har base på Aarhus Lufthavn i Tirstrup, hvor Ole Moldt Jensen er uddannelsesleder. Her kan unge kvinder og mænd gøre deres drømme til virkelighed og få en uddannelse, der gør dem i stand til at styre og lande en flyvemaskine. Og det er ifølge Ole Moldt Jensen en mulighed, der ligger inden for rækkevidde for de fleste. ”Folk tror, man skal være halvt supermand for at blive pilot, og at man skal have perfekt syn og fysik. Det er nok myter fra militæret, for det passer altså ikke”, konstaterer uddannelseslederen.

LUFT UNDER VIN

Nede på landjorden sidder 23-årige Christian Knudsen og 22årige Frederik Aagaard og evaluerer dagens flyvning. De er begge spirende piloter hos GreyBird Pilot Academy. ”Jeg begyndte at overveje pilotuddannelsen seriøst i 7.- 8. klasse, men drømmen har været der i mange år. Jeg bor tæt på en lufthavn, så jeg har været ude og flyve en del, og min mor havde en kollega med privatflyvercertifikat, som jeg også var ude og flyve med”, fortæller 23-årige Christian, der snart er færdig med sine to år på flyveskolen, og dermed kan påbegynde den karriere, han har drømt om siden folkeskoletiden. På trods af drømmene forsøgte Christian sig først med økonomistudiet i Århus, da han var færdig med sin HHX. Pilotuddannelsen var dyr, og han vidste ikke, om det

var en fornuftig investering. ”Jeg gjorde mig rigtig, rigtig mange overvejelser om økonomien, og det var grunden til, at jeg startede på en anden uddannelse. Jeg valgte med hjernen, og ikke med hjertet, men det fandt jeg så ret hurtigt ud af var forkert. Allerede efter tre-fire måneder, vidste jeg, at jeg skulle skifte”, fortæller Christian, der nåede at læse økonomi i to semestre.

Mange overvejelser bag

Uddannelsen til erhvervspilot hos GreyBird Pilot Academy koster 632.500 kroner, og det er selvsagt mere, end den gennemsnitlige student har stående på bankkontoen, når han er færdig med gymnasiet. Derfor måtte Christian og hans forældre gå til banken og bede om et lån.

Vær med i et favnende fællesskab KULTUR MUSIK

Bliv morgendagens kulturator. Og bliv klogere på, hvad der binder mennesker sammen

Et vidtrækkende kreativt miljø for dig, der ønsker at leve for og af musikken

VERDENSBORGER

For dig med dobbeltidentitet, eller som ønsker at bidrage til globale løsninger

22 ugers kurser – start 10.01.16 Læs mere på lkhojskole.dk – og følg os på facebook og instagram

Løgumkloster Højskole Brorsonsvej 2

6240 Løgumkloster Telefon: 7474 4440 Mail: forstander@lkhojskole.dk www.lkhojskole.dk

GRIB FREMTIDEN

NGERNE

”Jeg havde sparet en del op for at vise banken, at jeg var seriøs omkring det, og at jeg ikke bare ville bruge pengene på at gå i byen eller sådan noget – og så stillede mine forældre kaution. Men jeg tror ikke, der findes to personer på uddannelsen, der har finansieret det på samme måde”, uddyber Christian, der har fået job som instruktør på uddannelsen, når han er færdig, og drømmer om at arbejde for et selskab i udlandet i fremtiden. Det nikker Frederik genkendende til. Den 22-årige pilotaspirant fra Frederikshavn er netop begyndt på uddannelsen for en måned siden. ”Jeg har været meget ydmyg, når folk spørger, hvad jeg laver, fordi jeg godt ved, det kan ligge i folks baghoved, at ens forældre har betalt, og man er en forkælet møgunge. Men det passer altså ikke”, understreger han. ”Det ér rigtig mange penge at betale, men jeg synes, det er vigtigt, at alt ikke går op i kroner og ører. Forhåbentlig er der også et job i den

anden ende, som lønmæssigt gør op for startomkostningerne”, uddyber han.

Ikke bare en drøm

Frederik fik sin interesse for flyvere, da han var helt lille, fordi hans far fløj med modelfly. Da hans skoletid sluttede, tog han en salgslederuddannelse, hvor han mødte en chef, der havde privatflyvercertifikat og introducerede ham til livet over skyerne. ”Dér fandt jeg ud af, at det rent faktisk var en mulighed at blive pilot. Det krævede sindssygt meget research, men jeg kom også frem til, at hvis jeg ikke skulle gå den vej – hvad skulle jeg så være? Det var det eneste, jeg ville”, siger Frederik, der ikke er i tvivl om, at han har truffet den rigtige beslutning. ”Luftrummet er stort! Det fascinerer mig, at man kan bevæge sig så hurtigt. Efter ti timer får man lov til at flyve solo og på den første tur alene, går det op for én, hvor fedt det er, at man selv kan styre flyet, og at det kun er én selv, der kan få den ned på jorden igen!”, siger Frederik, der ligesom mange andre, havde forsøgt at blive pilot igennem Forsvaret inden han søgte ind hos GreyBird Pilot Academy.

Christian (tv.) og Frederik (th.) gjorde sig mange overvejelser inden, de startede på pilotuddannelsen, men er overbeviste om, at de har valgt den rigtige uddannelse.

”Jeg kom ikke videre efter 2. afprøvning, men jeg vidste også godt, at nåleøjet var utroligt lille. Efter jeg undersøgte det nærmere, gik det op for mig, hvor meget man forpligter sig. I sidste ende ville jeg nok vælge denne vej alligevel. Både når man ser på det kroneog øremæssigt, men også i forhold til, hvor hurtigt jeg kan komme ud i den virkelige verden og arbejde”, fortæller Frederik, der drømmer om at flyve i Danmark. Og det er der ifølge tallene gode odds for. Ifølge den amerikanske flyproducent Boeing bliver der nemlig behov for mere end 550.000 nye piloter over de næste tyve år på verdensplan. Knap 100.000 kommer til at mangle i Europa. ”Vi skal tilbage til 1998-99’ for at der har været så stor mangel på piloter, så det ser lyst ud for vores pilotaspiranter”, afslutter uddannelseslederen, Ole Moldt Jensen.

r uddannelse e d n u r e u d s n e M

til karriere du har drømt om

DU KAN FÅ ADGANG TIL... + AT ERFARING COLLEGE LIFE I NYC

NYCDA uddeler bachelorgrad i film og TV- præstationer til vores træningsprogram studerende.

+ AT TILBRINGE DIN SOMMER I BYEN OG OPTJENE SEKS COLLEGE - CREDITS KREDITTER

+ AT MØD FAGFOLK I TV- OG FILMINDUSTRI Få indsigt i den virkelige film og TV verden direkte fra New York casting direktører, agenter, ledere, instruktører og skuespillere.

Audition i København lørdag den 11.2.2016 info@sft.edu + 212.812.4031

www.sft.edu

NÆSTE

GRIB FREMTIDEN

Rejs jorden rundt på h

www.danskstudiecenter.dk

STOP?

GRIB FREMTIDEN

højskole i udlandet!

Højskole i udlandet

info@danskstudiecenter.dk

GRIB FREMTIDEN

EN ALTERNATIV

I efteråret startede Kalø Økologisk Landbrugsskole en ny linje for unge med studenterhue. For eleverne på Global Organic Farmer – som kommer fra alle dele af verden – er det ikke nødvendigvis livet som landmand, der trækker. Af Signe Hare

”Det alternative landbrug og økologien handler om at tage mad alvorligt”, siger 22-årige Magueritte Bjørn Jakobsen. Hun er sammen med cirka tredive andre elever en del af den første årgang af elever på linen til Global Organic Farmer på Kalø Økologisk Landbrugsskole.

Og i modsætning til mange af Kaløs andre elever er hun hverken vokset op i en landbrugsfamilie eller har erfaringer indenfor landbruget. Tværtimod var Magueritte begyndt på teologistudiet inden hun fandt ud af, at hun skulle vælge en anden -og mere bæredygtig- uddannelse. ”Forelæsningerne var ikke så

School of Creative Writing

Prepare for a lifelong elite

career

in creative writing with our

1- or 4-year private education.

www..eSouthGateSociety.com

indgang til landbruget GRIB FREMTIDEN

meget mig. Jeg ville arbejde med tingene i praksis, men også kombinere min interesse for økologi med muligheder for arbejde og gøre noget godt for planeten. Selvom det lyder naivt, er det jo grundlæggende hele formålet”, uddyber hun.

En ny generation

Global Organic Farmer henvender sig til elever fra både Danmark og elever fra andre lande med en studentereksamen

bestride jobs som konsulent for internationale organisationer eller i detailhandlen”, uddyber han.

Kan tages med i rygsækken

Netop det globale aspekt var hvad, der tiltrak 29-årige Samuel Fuller, da han skulle vælge sin uddannelse. Han er oprindeligt fra England, og siden han blev færdig med gymnasiet, er al hans tid gået med at rejse. Undtagen når han har taget forskellige småjobs - for at spare op til at rejse igen. ”Jeg faldt især for, at linjen var global, og at jeg kan tage til udlandet med den. Jeg havde aldrig overvejet landbruget som en karrierevej, men da jeg faldt over Kalø, tænkte jeg, at det var en interessant mulighed og noget, jeg kan tage med ud i verden”, fortæller den 29-årige englænder, der dog ikke regner med at blive gårdejer, når han er færdiguddannet. ”Jeg tror de færreste på denne linje vil være landmænd i traditionel forstand, men snarere bruge det på andre måder. Jeg vil gerne til Kenya og bo sammen med min kæreste i fremtiden. Hun læser ernæring og sundhed, så det vil være ideelt, hvis vi kan kombinere hendes studie med økologisk fødevareproduktion. Men nogen egentlig plan har jeg ikke”, uddyber han. Heller ikke for Magueritte er drømmen om landsmandslivet grunden til at hun valgte uddannelsen. ”Det er jo ikke et job, men en livsstil, så det er svært at sige, om man vil det, når man ikke er vokset op med det. Lige nu forestiller jeg mig ikke at blive landmand, men hvem ved, om jeg finder ud af, at jeg virkelig godt kan lide det”, siger hun.

eller tilsvarende i bagagen. Målet er, at de efter endt uddannelse kan gøre en forskel i landbrugsfaget i hele verden – med bæredygtighed og globalisering for øje. Og netop her adskiller Global Organic Farmer’s elever sig fra resten af Kaløs elevskare, der ofte drømmer om at have deres egen gård eller landbrug, når uddannelsen slutter. ”Det er et meget dedikeret elevhold, som typisk er lidt ældre end resten af vores elever. I takt med at verden hele tiden bliver mindre, er der behov for elever, der kender til globalt landbrug”, siger Nikolaj Houkjær, som er projektleder på uddannelsen. ”Målet er ikke nødvendigvis, at uddanne eleverne til at få deres eget landbrug, men snarere til at kunne arbejde rundt omkring i verden. Det gør dem for eksempel i stand til at

Uddannelsen til Global Organic Farmer kan gennemføres på 3 ½ år og som den traditionelle landmandsuddannelse består uddannelsen af et grundforløb og to hovedforløb med praktikophold. I første praktikperiode skal eleverne desuden på fire ugers fælles ophold i Tanzania.

GRIB FREMTIDEN

LIVSLANG LÆRING til dig, der har lyst til at GØRE EN FORSKEL

Når man taler med politistuderende som Christa og Johan, oplever man, at de er mennesker med en særlig holdning og moral og et ærligt ønske om at servicere borgerne Teoretisk, fysisk og praktisk

Et af de særlige aspekter ved politijobbet er den utroligt varierede hverdag. Derfor træner du på Politiskolen i at kunne analysere, reflektere og handle på et splitsekund, og uddannelsen lægger vægt på både boglige færdigheder og praktiske kvalifikationer.

Kolleger fra første dag

”En af de fantastiske ting ved at være ansat i politiet er, at der er et stærkt sammenhold både med kollegerne og ens klassekammerater”, fortæller Jonas. Både på Politiskolen og ude i politikredsene er der engageret og uformel omgangstone, hvor alle kolleger hjælper hinanden.

Lærerne bakker dig op

Uddannelsens teorimoduler er inddelt i kortere tematiske kurser. Du får fantastiske medstuderende, der brænder lige så meget for sagen som du, og du får gode lærere, som kender dig og bakker dig op. Her skaber du grundlaget for en udviklende karriere på en god arbejdsplads. Foto: Steen Brogaard

Man bliver stille og eftertænksom, når man har talt i en times tid med nogle politistuderende. Og man bliver imponeret. De kalder deres arbejde et kald, og de ser det som en særlig forpligtelse at skabe et trygt samfund og værne om det danske demokrati. Og de er klar til at gøre en forskel hver eneste dag.

Uddannelse i politiet

Både samfundet, borgersammensætningen, kriminaliteten og politiopgaverne har i de senere år ændret karakter. Det stiller særlige krav til jobbet som politibetjent og dermed uddannelsen, der foregår i et tæt samspil mellem teori og praksis.

Du skal være godt forberedt

Det er både et betroet og et alsidigt job at være politibetjent. Derfor skal du besidde det nødvendige uddannelsesniveau og være personligt og fysisk rustet til at blive politistuderende. Og lad det være sagt med det samme: Du skal være god til at skrive dansk.

Du skal være et ordentligt menneske

I løbet uddannelsen begiver du dig ud på en personlig rejse, hvor du får brugt mange sider af dig selv. ”Det bliver en livsstil, og politiet bliver en del af din identitet. Dét at være politibetjent kræver, at man tager ansvar, har selvindsigt og er ærlig omkring sine egne evner”, forklarer Christa.

Målrettet dit fremtidige job

”I løbet af de første 8 måneder på Politi-

skolen bliver man rigtig godt rustet til at komme ud og prøve teorierne af i praksis i en politikreds”, forklarer Jonas. Du får en praktikvejleder og en mentor, som deler alle deres erfaringer med dig. Og det er i patruljevognen, du oplever det helt særlige forhold mellem dig og din makker.

Ansat fra første dag

Politiuddannelsen er en af de få, hvor du har praktikplads og bliver ansat allerede, når du starter. Fra første dag på Politiskolen er du prøveansat som politibetjent. Uddannelsen er SU-berettiget, og du får fuld løn under praktik.

Der er mange karrieremuligheder

Når du først er blevet færdiguddannet, følger nogle år, hvor du kommer til at arbejde med en bred vifte af politiopgaver og senere kan specialisere dig. Fx inden for færdsel, kriminalpræventivt arbejde eller ledelse. ”Politiet er en organisation, som har rigtig meget at byde på. Jeg finder efterforskningsarbejdet spændende, men kunne også se mig selv gå i rigtig mange andre retninger – og det giver uddannelse og job i politiet mulighed for”, forklarer Christa.

Én fælles arbejdsplads

Politiet byder på meget mere end politiuddannelsen. Det, der kendetegner dansk politi, er bredden i personalesammensætningen med over 14.000 er ansatte - heraf 3.000 i civile stillinger. Ud over de politiuddannede, løser jurister, administrative medarbejdere, specialistog akademikergrupper, håndværkere, kommunikationsfolk og en lang række andre faggrupper de opgaver, som er nødvendige for, at dansk politi kan udføre sit arbejde. Alle samarbejder vi tæt for at gøre en forskel for samfundet hver dag.

GRIB FREMTIDEN

GØR EN FORSKEL – i den hvide verden

DEN HVIDE VERDEN - en aktiv uddannelsesmesse

Se, mærk og oplev en karriere på hospitalet den 26. januar 2016 kl. 15.00 - 17.30 i Medicinerhuset Hold dig opdateret på

denhvideverden.dk

GRIB FREMTIDEN

HØJSKOLEN SO

Af Folkehøjskolernes Forening i Danmark (FFD) ”Hvad skal du efter din ungdomsuddannelse?”. Spørgsmålet har du fået adskillige gange. Og mellem årskarakterer og fredagsbarer kredser dine tanker sikkert om de uddannelses- og sabbatmuligheder, du kan vælge imellem, når huen er på plads. Måske ved du, hvad du skal, eller måske er du en af dem, der bliver smånervøs ved stadig ikke at være sikker på, om du vil være pilot, læse til læge eller holde et sabbatår efter din ungdomsuddannelse. Det er en svær opgave at skulle vælge, men på et højskoleophold kan du blive mere afklaret ved at prøve dig selv af, og det gør det nemmere at vælge rigtigt.

Udforsk dit talent

På en højskole kan du fordybe og forbedre dig inden for dit interessefelt eller opdage, at du har et talent, du ikke kendte til. Du vælger selv dine fag og skal hverken til eksamen eller have karakterer. Det betyder, at du tør prøve dig selv af, og kaste dig ud i noget du måske aldrig før har prøvet. Du styrker dine kompetencer, fordi udgangspunktet for undervisningen er begejstrin-

til den rigtige

gen ved at blive god til noget - og glæden ved at blive god til det sammen med andre. Ved at afprøve dig selv, bliver du afklaret om, hvad du kan og ikke kan. Det ruster dig bedre til din uddannelse. Uanset om du er til spiludvikling, billedkunst, politik, havkajak eller noget helt femte, så finder du med garanti en højskole, der tilbyder fag, der passer til dig.

Bliv studieklar

Adam Voigt er filmanmelder i ”Go´Morgen Danmark”, og han er én blandt mange, der gennem et højskoleophold har kvalificeret sig til en videregående uddannelse. Højskoleopholdet gav ham point til at komme ind på hans drømmestudie, filmvidenskab, da hans karaktergennemsnit fra gymnasiet ikke var højt nok. Søger man optagelse via kvote 2, er et højskoleophold en af de faktorer, der giver dig bedre chancer for optagelse. Og et højskoleophold er generelt en god

Bliv arkitekt, designer eller konservator

Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering

Kom og mød studerende fra glas- og keramikuddannelsen og fra konservatoruddannelsen på KADK

GRIB FREMTIDEN

M SPRINGBRÆT

e uddannelse

faglig forberedelse til alle studier, fordi du får styrket dine kompetencer, som du kan trække på længe efter opholdet. Du bor på skolen og har skolens faciliteter til rådighed 24/7, så der er en unik mulighed for at fordybe dig. Det er et frirum uden afbrydelser. På højskolen er du sammen med andre unge mennesker fra hele landet, som deler interesse med dig, og du bliver undervist af lærere, der brænder for netop deres fag. Den fælles faglige interesse skaber et ligeværdigt forhold mellem elever og lærere. Du bliver set som den, du er, og bliver anerkendt for det, du gør. Ud over den generelle forberedelse, tilbyder mange højskoler studieforberedende fag som forbereder dig til optagelse på skoler, der har særlige optagelsesprøver. De kender optagelsesprøverne og kan ruste dig til dem, fx hvis du vil være journalist, politibetjent eller arkitekt.

KRABBESHOLM HØJSKOLE

KURSER MED FOKUS PÅ PORTFOLIER OG OPTAGELSESPRØVER TIL

Som at gå på Hogwarts

Et højskoleophold kommer til at være en af de mest intense oplevelser i dit liv, hvor du udvikler dig sammen med andre, og styrker dine kompetencer. De mennesker, du møder, kommer du hurtigt tæt på, fordi I deler jeres hverdag, op- og nedture, fester og tømmermænd. Det bliver stærke venskaber, som varer for livet. ”En af mine gode venner fra højskolen sammenligner den med Hogwarts, troldmandsskolen i Harry Potter, fordi det var et minikosmos hvor alt var muligt, og man følte sig som et almindeligt menneske, der var kommet ind i en verden af magi”, forklarer Andreas, når han skal sætte ord på sit højskoleophold. For mange får venner for livet, og et stærkt netværk, med bekendtskaber inden for forskellige fagområder. Ved at give dig selv et frirum på en højskole, en pause fra skolebænken, karakterræs og eksamenspres bliver du bedre rustet til at træffe dette svære valg. Så til det indledende spørgsmål kan du roligt svare, at din plan er at tage på højskole, for her kan du finde ud af, hvad du er god til. Efter et højskoleophold står du stærkere på dine egne ben, mere afklaret og med en uforglemmelig oplevelse i rygsækken.

>KUNST >FOTOGRAFI >ARKITEKTUR >DESIGN >GRAFISK DESIGN

KUNSTAKADEMIER MEDIE- OG JOURNALISTHØJSKOLER ARKITEKTSKOLER DESIGNSKOLER

GRIB FREMTIDEN Efter at have besøgt Uddannelse Uden Grænser, besluttede Louise sig for at rejse jorden rundt med Dansk Studiecenter. Her giver hun et indblik i sin dagbog før, under og efter hendes livs vildeste oplevelse. Af Louise Østergård Pedersen

10. januar 2014

”Hvad skal du efter gymnasiet? Du går i 3.g nu, skal du ikke snart til at finde ud af hvad du skal?”. Det spørgsmål jeg er blevet stillet mange gange. Alt for mange gange. Mine forældre forstår ikke, at det ikke er dér mine tanker er lige nu. Der er så meget andet, der fylder mere end at tage stilling til resten af mit liv. Og hvem kan også gøre det over night? Jeg kan så småt begynde at se lyset for enden af tunnelen og studenterhuen i horisonten. Men der er altså stadig lang vej igen, før alle eksaminer er long gone, og tiden er til studenterfester! Jeg ved godt, at jeg måske snart burde begynde at gøre mig tanker om hvad jeg skal. Men hvordan finder jeg ud af, hvad der er

”Jeg har rejst jorden

det rigtige for mig? Og kan jeg overhovedet vide mig sikker på, at jeg har valgt rigtigt? Gymnasiet vil rigtig gerne have, at vi begynder at tage stilling til vores fremtid og finder ud af, hvad vi skal efter huen er blevet placeret på hovedet. Vi skal derfor på en uddannelsesmesse, hvor vi kan gå rundt til en masse stande og blive inspireret. Der vil både være højskoler i udlandet og Danmark samt forskellige uddannelser, så der skulle være god mulighed for, at jeg bliver klogere på min fremtid.

en flok unge mennesker, der så ud til at have deres livs oplevelse. Det så bare vildt fedt ud!

23. februar 2014

Jeg er helt oppe og køre lige nu! Jeg er lige kommet hjem fra Uddannelse Uden Grænser og havde slet ikke forventet, at det var dét, der skulle til for, at jeg fandt ud af, hvad jeg skal. Der var virkelig mange stande med alt muligt forskelligt, og tiden fløj af sted. Jeg havde ingen idé, om hvilke stande jeg ville se, men ligeså snart jeg kom ind i hallen, blev jeg hurtigt fænget af Dansk Studie Centers stand. De havde en masse flotte billeder hængt op, hvor der blandet andet var billeder af smukke bounty strande, billeder af Canadas vildmark og New Zealands vilde natur, en dreng der bungy jumpede og et billede af

Der kørte en video, der gav et rigtig godt indblik i, hvor fedt det er at rejse

FØRST KOM IDEEN, SÅ KOM LANDINSPEKTØREN

Vil du om forme og sætte aftryk på fremtidens Danmark? Så tag en uddannelse, der sikrer dig job og varieret arbejde. Med landinspektøruddannelsen er hele verden åben. Du er eftertragtet og kan glemme alt om arbejdsløshed. Der er job herhjemme og i udlandet. I det offentlige og erhvervslivet. Vi kortlægger og planlægger, går i dialog og udvikler. Passer på natur og miljø. Det er vores hverdag. Se mere på www.landins.dk, hvis du vil være med

Den danske Landinspektørforening

Foto: Torben Agentoft

rundt som 20-årig” ud og opleve spændende kulturer med andre unge. Det virkede til at være den fedeste kombination; at rejse til eksotiske lande i højskolestil. Da jeg så banneret med spørgsmålet ”skal du ud og rejse?”, vidste jeg, at jeg skulle hen og høre mere. Jeg fik en lang snak med pigerne på standen, som fortæller mig om alle de muligheder, jeg har. Der er virkelig mange lande at vælge imellem. Det er vanvittigt spændende! Der er altid en dansk rejseleder med, der sikrer trygge rammer, så jeg er sikker på, at mor og far nok skal blive begejstret for idéen også. Jeg har tilmeldt mig deres generelle informationsmøde, så jeg kan høre mere om landene, og så kan mor og far se, hvad det er, jeg har sat mig for.

20. juni 2015

Jeg er netop landet i Kastrup lufthavn efter de VILDESTE 3,5 måneder! Jeg har rejst Jorden rundt sammen med 30 andre unge på min egen alder, hvor vi har besøgt Miami, Bahamas, Ecuador, Galapagos, Australien, Sri Lanka og Maldiverne. Jeg ved slet Efter gymnasiet valgte Louise at rejse Jorden rundt (Miami, Bahamas, Ecuador, Galapagos, Australien, Sri Lanka & Maldiverne) med Dansk Studie Center.

GRIB FREMTIDEN

ikke, hvor jeg skal starte! Jeg har oplevet eksotiske øer, som så ud som om de var taget ud af et postkort, snorklet med søløver og pingviner, surfet med de lokale, set kæmpeskildpadder, trekket i den dybe Amazonas, danset salsa til langt ud på natten, badet i vandfald hengemt i junglen, fået taget et billede foran Operahuset i Sydney, været på jeepsafari, hvor jeg har spottet leoparder, besøgt et ”børnehjem” for elefanter, riverraftet i brusende floder, set skildpaddeæg udklække og meget, meget mere!

for at lyde alt for kliche-agtig; så er jeg blevet en bedre version af mig selv. Jeg har udviklet mig helt vildt, og jeg tør nu at gøre ting, som jeg aldrig før i tiden kunne drømme om at gøre. Derudover pynter det rigtig godt på min kvote 2-ansøgning at have fået brugbar undervisning i udlandet.

At tage på messen gav mig afklaring omkring min fremtid og har g jort at jeg har rejst Jorden rundt i en alder af 20 år. Hvor fedt er det lige?

Jeg har haft den mest inspirerende undervisning i Kommunikation & Personlig Udvikling, der var helt anderledes, end hvad jeg kender fra gymnasiet. Underviseren var dansk og det var virkelig tydeligt at mærke, at han brændte for at gøre en forskel for eleverne. Det var ikke bare tavleundervisning, men en masse øvelser, der gav os redskaber til at kommunikere bedre, blive mere afklaret omkring hvad fremtiden skal bringe, og ja, med frygt

Jeg har fået mit livs bedste oplevelse med de sødeste mennesker. Det er virkelig sjovt at tænke på, at vi startede for 3,5 måneder siden som fremmede og endte med at være som én stor familie. Fællesskabet og vores fælles oplevelser vil altid være noget særligt for mig. Jeg er så glad for, at min skole gav mig muligheden for at blive afklaret omkring min fremtid ved at tage mig med på uddannelsesmessen. Hvis ikke, så ved jeg virkelig ikke, hvordan jeg skulle have fundet ud af alle de muligheder, der eksisterer efter gymnasiet. At tage på messen -som førte mig til at rejse Jorden rundt med Dansk Studie Center- er uden tvivl det bedste jeg har gjort for mig selv.

adminiStrationSBacHeLor

LeiSure management

Lærer SygepLejerSke FySioterapeut www.ucSj.dk

BioanaLytiker SociaLrådgiver

ergoterapeut pædagog ernæring og SundHed

H v e m v i L d u væ r e ?

GRIB FREMTIDEN

Syddansk Universitet:

Røde løbere, guldkareter og trompetfanfarer?

Helt ærligt: Du bliver nok nødt til at klare dig uden. Men vi skal nok tage godt imod dig alligevel. Fx kan du starte med at blive taget rigtig godt imod på vores stand på Uddannelse Uden Grænser, når du og din klasse skal på uddannelsesmesse i starten af 2016. står klar hver fredag klokken 14 og lige til lukketid, der er klokken 24.00. Masser af mennesker, afslapning, god stemning og øl til venlige priser. Samtidig har vi åbnet en række Studiecentre, hvor du kan få hjælp til alt, og hvor det hele er samlet på ét sted.

Mød os mange steder

Gå ind på vores hjemmeside, hvor du kan få tørsten slukket, når du er på jagt efter informationer om uddannelser, campusbyer, studieliv og vil se film med studerende, læse interviews eller vide hvad for nogen fag, du skal ha’ på din uddannelse. Du kan møde os med det samme. Kig her: www.sdu.dk/Uddannelse/Brobygning hvor vi har masser af tilbud, du kan bruge allerede nu. Kort fortalt: Syddansk Universitet har godt 32.000 studerende. Du kan studere på Syddansk Universitet i Odense, Slagelse, Kolding, Esbjerg og Sønderborg. Og vi har omkring 120 forskellige uddannelser, du kan vælge imellem. Det kan godt virke temmelig uoverskueligt, men spørg på vores stand, hvor du kan snakke med vores ambassadører, der er unge studerende, som er startet for ikke så længe siden. De kan godt huske, hvordan det var at stå i den situation, som du måske inden ret længe kommer i: Ny, nervøs, frisk flyttet hjemmefra og helt uerfaren.

Lidt tal fra Syddansk Universitet

I september 2015 startede der mere end 5.500 nye studerende på Syddansk Universitet. Og kigger vi lidt ud i fremtiden, så er der mange tegn på, at vi sikkert bliver mange flere. Derfor bygger vi allerede nu på livet løs. Faktisk skal Syddansk Universitet frem til 2020 bygge for et svimlende beløb på omkring 2.2 milliarder kroner. Samtidig har vi inden for de sidste par år rullet et nyt program ud, der skal sikre, at vores nuværende og kommende studerende får bedre faciliteter. Og her taler vi om alt lige fra flere stikkontakter til de mange bærbare computere til sportsfaciliteter, undervisningslokaler, sociale aktiviteter m.m. Projektet går under navnet De Studerende i Centrum og er netop afsluttet til tonerne af omkring 45 millioner kroner”. I september 2012 åbnede vi den helt nye og redesignede Fredagsbar. Den er Danmarks største på 600 kvadratmeter, hvor mellem 30 og 35 frivillige bartendere fra FredagsBartiet

Facebook er også et godt sted, hvis du synes om SDU. Det er der næsten 43.000 mennesker på vores DK-version: www.facebook.com/#!/syddansk der gør lige nu, og her kan du fx møde vejlederne, møde dine kommende studiekammerater inden du starter, få updates om fester, arrangementer og selvfølgelig – få hurtigt fat i folk, der kan hjælpe dig. Uddannelsessøgende over hele verden bruger Facebook endnu mere. Vores internationale Facebook site på: www.facebook.com/#!/unisouthdenmark har mere end 208.000 unge, der synes godt om Syddansk Universitet og diskuterer alt lige fra undervisningsformer til kollegieværelser, aftenens SDU Odense gratis musikarrangementer i byen og brugte cykler. Og ser frem til at møde hinanden – og dig.

SDU Kolding

ForsvareTs uddanneLser

GRIB FREMTIDEN

en anderledes Måde at lære På

På den ene side er Forsvarets uddannelser som alle andre uddannelsesinstitutioner: Mange forskellige uddannelser, et mangfoldigt studiemiljø og så mange karriereperspektiver, at vi ikke kan sætte tal på dem.

På den anden side kan et godt svømmetag eller et roligt sigte være lige så vigtigt som indholdet i dine lærebøger hos os.

Læs mere om vores uddanneLser på ForsvareT.dK/uddanneLser

Studie- og Karrieredag Âť Studievalgs elevguide med oplĂŚgsbeskrivelser, gode rĂĽd og information om tilmelding til Studie- og Karrieredag.

â&#x20AC;&#x201C; Inspiration til dit uddannelsesvalg

27. og 28. januar 2016

Aalborg Kongres & Kultur Center

Arrangeret af Studievalg Nordjylland

Indholdsfortegnelse Studievalg Nordjylland ............................................................................................... side 2 Få en masse inspiration til Studie- og Karrieredag ................................................... side 3 Få inspiration til nogle gode og givende timer på Studie- og Karrieredag & Uddannelse Uden Grænser ............................................... side 4 Stil spørgsmål.............................................................................................................. side 5 Sådan træffer du det rigtige valg ............................................................................... side 6 Undersøg om du er på rette vej ................................................................................ side 7 Oplægsprogram ......................................................................................................... side 8 Tilmelding og transport .............................................................................................. side 9 Oplægsbeskrivelser .................................................................................................. side 10

Studievalg Nordjylland

Spørg os – så er du videregåede Studievalg Nordjylland er arrangør af Studie- og Karrieredag, som afholdes i Aalborg Kongres & Kultur Center – og du kan læse meget mere om arrangementet i dette magasin. Studievalg Nordjylland vejleder om valg af videregående uddannelser og de tilknyttede karrieremuligheder. Dette gør vi landsdækkende og institutionsneutralt, hvilket betyder, at vi kan hjælpe med at give dig overblik over alle uddannelsesmuligheder i hele Danmark. For os vejledere ved Studievalg Nordjylland betyder det meget, at vi kan bidrage til, at dit uddannelsesvalg bliver et velovervejet valg, som sker på baggrund af, at du har indblik i de uddannelsesmuligheder, der er ud fra dine interesser, at du er velinformeret om uddannelsen (indhold, sigte, studieform mm.), at det er realistisk, og at det giver mening for dig. Uddannelsesvalget er personligt, og det er meget forskelligt, hvad man har brug for, så man kan komme videre i processen. Vi har forskellige metoder og værktøjer, der kan bidrage, uanset om du er helt på bar bund med, hvad du skal, eller om du blot har brug for at få afklaring på et par ting, inden du kan træffe valget.

Den vejledning, Studievalg Nordjylland yder, sker både via kollektive oplæg og individuelle samtaler på de nordjyske ungdomsuddannelser samt i vores åbne vejledningscenter i Slotsgade i Aalborg. Ved uddannelsesmessen Uddannelse Uden Grænser, som afvikles samtidigt med Studieog karrieredag, har vi en stand, hvor du er meget velkommen. God fornøjelse!

Få en masse inspiration til Studie- og Karrieredag Studie- og Karrieredag er en unik mulighed for at få inspiration til dit fremtidige videregående uddannelsesvalg. Du har mulighed for at høre 49 forskellige oplæg i tidsrummet kl. 9.30 – 14.00. Oplæggene kan inspirere og motivere dig til at få mere viden om forskellige uddannelser og dine fremtidsmuligheder.

Studie- og Karrieredage udbyder 3 forskellige typer oplæg:

Uddannelsesoplæg, hvor du kan høre om en masse forskellige videregående uddannelser, der er inddelt efter forskellige interesseområder. Oplæggene holdes af studerende, studievejledere eller undervisere fra de videregående uddannelser

Studie- og Karrieredag såvel som uddannelsesmessen Uddannelse Uden Grænser er åben for alle interesserede, og det er gratis at komme ind!

Erhvervsoplæg, hvor du kan høre færdiguddannede og ansatte fortælle om, hvordan det er at arbejde inden for en branche og i bestemte jobfunktioner, når man har en videregående uddannelse

Oplæggene kan bruges til at få indblik i forskellige uddannelses- og jobmuligheder, hvilket bidrager til den proces, du skal igennem for at træffe et uddannelsesvalg. Udbyttet kan være forskelligt afhængigt af, hvor du er i din valgproces. Er du meget i tvivl, giver deltagelsen inspiration til mulighederne. Er du nogenlunde afklaret kan du få en større viden om området og dermed få et mere sikkert grundlag at vælge ud fra. Samtidig med oplæggene afvikles Uddannelse Uden Grænser, hvor mange uddannelser, uddannelsesinstitutioner og organisationer er repræsenteret. Her står de alle klar til at svare på alle dine spørgsmål, som for eksempel er opstået ved din deltagelse i oplæggene på Studie- og Karrieredag.

Sabbat og studieliv, som dækker over relevante områder i forhold til at blive klædt på til at starte på videregående uddannelse, samt hvordan man kan bruge et friår efter gymnasiet

Elever fra de gymnasiale ungdomsuddannelser er stærkt repræsenteret, da eleverne på de fleste gymnasieskoler i Nordjylland deltager fra både 2. og 3. årgang. Begge arrangementer er dog åbne for alle, der måtte have interesse i at få mere information om videregående uddannelse og erhverv. Det kunne eksempelvis være ledige, der søger information om uddannelsesmuligheder, eller erhvervsuddannede, der ønsker mere uddannelse. Andre interesserede skal således blot møde op og deltage i Studie- og Karrieredag såvel som Uddannelse Uden Grænser.

ere på Læs m ieredag.dk gkarr studieo

Få inspiration til nogle gode og givende timer på Studie- og Karrieredag & Uddannelse Uden Grænser Mulighederne er mange, og det kan både være rigtig spændende og ret udfordrende at skulle vælge, hvilken uddannelse der passer til dig. At træffe et uddannelsesvalg er en proces, der kan tage tid, og et godt og kvalificeret valg kan kræve en hel del research og afprøvning. Alt dette kan du få god inspiration til på det store vejledningsarrangement Studie- og Karrieredag og på uddannelsesmessen Uddannelse Uden Grænser. Studie- og Karrieredag Du skal sikkert deltage i oplæg om videregående uddannelser på Studie- og Karrieredag, der arrangeres af Studievalg. Under oplæggene vil du få et generelt overblik over forskellige uddannelser og erhverv inden for et eller flere interesse områder. Oplæggene vil typisk holdes af studerende, vejledere, undervisere og erhvervsfolk, som alle brænder for at give dig inspiration og motivation til dit fremtidige uddannelses- og karrierevalg. Det er derfor oplagt at benytte lejligheden til både at høre oplæg ved Studie- og Karrieredag og besøge messen Uddannelse Uden Grænser. På uddannelsesmessen har du nemlig rig mulighed for at få svar på dine konkrete spørgsmål, der knytter sig til de enkelte videregående uddannelser. Uddannelse Uden Grænser På uddannelsesmessen vil der være mange stande, hvor du kan møde vejledere og andre relevante personer fra forskellige videregående uddannelsesinstitutioner fra hele landet. Du har måske en idé om, hvad du vil, eller måske er du i tvivl om dit uddannelsesvalg. Uanset hvor du står i forhold til dit valg af videregående uddannelse, er der mange relevante og brugbare informationer at hente for dig på uddannelsesmessen. Det er jo kun dig selv, der kan træffe dit uddannelsesvalg, men heldigvis er der mange vejledere og andre eksperter, der gerne vil hjælpe dig på vej, og en del af dem er altså samlet på Uddannelse Uden Grænser.

Vær aktivt opsøgende Start eventuelt med at gå en runde i messearealet blandt udstillerne for at få overblikket. Derefter og evt. efter, at du har hørt oplæg, kan du udvælge, hvilke uddannelser og uddannelsessteder du vil opsøge og høre mere om. Du kan naturligvis vælge at følges med din veninde, kammerat eller kæreste, men prøv også at udfordre dig selv ved at tage en runde alene, hvor du giver dig lov til at opsøge præcis de oplæg og stande, du ønsker. Vær aktivt opsøgende og stil spørgsmål til oplægsholderne og dem på standene. De er der for din skyld, og deres formål er at hjælpe uddannelsessøgende som dig godt på vej. Giv dig tid Der er typisk mange mennesker samlet i messearealet, og det kan give kø ved nogle af standene. Giv dig tid til at vente på at få en snak med uddannelsesstederne. De er der for det samme, og de vil hellere end gerne fortælle om deres uddannelser, studiemiljøet, arbejdsformen osv. Det samme gælder oplægsholderne, som også gerne vil fortælle om deres oplevelser som tidligere studerende, eller hvordan det er at være i job. Hvis der ikke er tid ved selve oplægget, så opsøg dem uden for lokalet.

Stil spørgsmål! På standene ved de en masse om det enkelte uddannelsessteds uddannelser. Her er eksempler på spørgsmål du kan stille: • Hvad er det faglige indhold i uddannelsen? • Hvordan er studieformen på uddannelsen? • Er der meget at læse?

• Hvad er jobmulighederne inden for området? • Hvordan er det sociale miljø? • Er der adgangsbegrænsning på uddannelsen? • Hvad er adgangskravene til uddannelsen?

Ved oplæggene har oplægsholderne afsat tid til spørgsmål. Her er eksempler på spørgsmål, du kan stille til enten uddannelses- eller erhvervsoplæggene: • Er det svært at gå på universitet? • Hvor meget samarbejder man med virksomheder? • Hvordan fik du arbejde i den virksomhed?

• Hvad bruger du af det du har lært på uddannelsen i dit job?

Studievalgs stand på messen Hvis du er i tvivl om, hvilken uddannelsesvej du skal vælge, kan det være nyttigt at lægge vejen forbi Studievalgs vejledningsstand i messearealet. Her står vores vejledere klar til at hjælpe dig videre i dit uddannelsesvalg. Men husk, at det også er helt i orden at spørge vejlederne fra de videregående uddannelser, der står på standene, selvom du ikke er afklaret med, hvad du vil. Det kan jo være, at de kan inspirere dig til at tænke i nye muligheder.

Hvis dit besøg ved Studie- og Karrieredag samt Uddannelse Uden Grænser ikke har givet dig en nærmere afklaring af dit uddannelsesvalg, så tag en snak med din Studievalgvejleder. Du finder Studievalg kontaktoplysninger mv. på www.studievalg.dk/nordjylland

Gå i dybden og undersøg videre Der findes over 400 forskellige videregående uddannelser i Danmark. Studie- og Karrieredag samt Uddannelse Uden Grænser kan af gode grunde ikke gå lige meget i dybden med dem alle, men det er heller ikke meningen. Det er din opgave efterfølgende at undersøge endnu mere i forhold til dine konkrete ønsker.

Sådan træffer du det rigtige valg Når du skal finde ud af, hvilken videregående uddannelse du vil søge ind på, er der flere faktorer, der er vigtige at bringe i spil. At træffe et uddannelsesvalg er en proces, der blandt indebærer, at man bliver klogere på sig selv og ens interesser samt får undersøgt forskellige uddannelser grundigt. Nogle har nemt ved denne proces og har længe vidst, hvilken uddannelse de vil søge ind på. Andre synes, at det er rigtig svært og en stor beslutning at skulle træffe et uddannelsesvalg, og for dem er der heldigvis hjælp at hente. Selvom man længe har vidst, hvilken uddannelse man vil tage, er det vigtigt at tænke uddannelsen godt igennem samt at få undersøgt, hvilke karrieremuligheder uddannelsen giver. Der er flere forskellige overvejelser, du kan gøre sig for at komme på rette spor, når du skal vælge uddannelse. Og der er forskellige vejledningsværktøjer, man kan arbejde med for at komme sit uddannelsesvalg nærmere eller blive bekræftet i valget. Interesser og evner Et af de bedste udgangspunkter for at vælge uddannelse er at vælge ud fra ens interesser og evner. Altså hvad du er god til, og hvad har du lyst til at beskæftige dig med. Det er vigtigt, at man ikke tænker for snævert eller specifikt, men tænker i brede områder. F.eks. hvilke fag er jeg god til i gymnasiet, har jeg haft et fritidsjob eller -interesse, hvor der er elementer, som jeg synes er sjove og interessante. Man kan også undersøge, hvor ens interesser ligger inden for emnerne i studievaelgeren.dk – som omtales senere i artiklen. Studieform Det kan også være fornuftigt at overveje, hvilken studieform der passer bedst til ens temperament og selvdisciplin. Studieformen er den måde, man arbejder på uddannelsen. Nogle steder er der meget fokus på projektorienteret gruppearbejde, mens der på andre studier er mere individuelt baseret arbejde og måske i perioder meget få undervisningstimer. Nogle steder er der almindelig holdbaseret undervisning, mens man andre steder oftere har forelæsninger.

Det kan også være relevant at tænke over, hvordan du lærer bedst. Nogle lærer ved at dykke dybt ned i bøgerne og det teoretiske, mens andre i højere grad kan have brug for at komme ud i virkeligheden og afprøve teorierne i praksis. Uddannelsens længde kan også være et parameter, du kan forholde dig til. Her kan man spørge sig selv efter, om man ønsker at blive hurtig færdig og klar til arbejdsmarkedet eller gerne vil læse i flere år. Der kan også være andre parametre, man kan bringe i spil, og det kan f.eks. være det sociale liv på uddannelsen, uddannelsesstedets beliggenhed, job- og beskæftigelsesmuligheder, lønniveauet, internationale muligheder mv. Nogle af parametrene kan du undersøge via UddannelsesGuiden (ug.dk), og andre skal du undersøge via uddannelsesstedernes egne hjemmesider, ved dialog med studievejledere på uddannelsesstederne eller ved relevante vejledningsarrangementer, hvor man møder studerende, der kan fortælle om deres oplevelser, som f.eks. Studie- og Karrieredag. Uddannelsesvalget er personligt og meget individuelt, og derfor er det vigtigt, at du selv prioriterer i, hvad der betyder mest for dig, når du overvejer ovenstående parametre.

k Tænom dig

Under søg dine muligh eder

Undersøg om du er på rette spor Der findes værktøjer for dig, som gerne vil vide mere om specifikke uddannelser. Når du er kommet nærmere et valg af uddannelse eller har et par stykker, som du overvejer, er det vigtigt at undersøge bl.a. specifikke adgangskrav, eventuelle adgangsgennemsnit samt potentielle jobmuligheder. Her er UddannelsesGuiden igen et glimrende værktøj.

Jobkompasset kan være nyttig at bruge, hvis du har en idé om, hvilket område du gerne vil arbejde inden for. Ved at vælge et område vil du se mange eksempler på jobtitler inden for dette område, og du vi kunne læse om, hvad man laver i denne type job.

Vejledningsværktøjer på ug.dk På ug.dk findes der forskellige elektroniske værktøjer under fanebladet ”Få inspiration”, der kan hjælpe dig i processen om at nå frem til et uddannelsesvalg. Nedenfor nævnes nogle enkelte af dem, og du skal selvfølgelig vælge det, der passer til dit behov.

Søg vejledning Undervejs i din proces med uddannelsesvalget er det en god idé at søge vejledning. Det kan enten være på de enkelte uddannelsesinstitutioner eller hos Studievalg, der har overblikket over uddannelsesmulighederne, og dermed kan være med til at afgrænse mulighederne eller give værktøjer til, hvordan du kommer videre i processen.

Studievælgeren er et vejledningsværktøj, der på baggrund af dine interesser kan vise dig alle de videregående uddannelser, der udbydes i Danmark. Du kan også finde oplysninger om adgangskrav og adgangskvotient. Helt konkret består Studievælgeren af seks forskellige faser (interesser, uddannelser, læse mere, geografi, forventninger og handlingsplan), hvor du bliver guidet gennem en række oplysninger og valg, der gerne skulle ende med, at du bliver mere afklaret omkring dit uddannelsesvalg.

Oplægsprogram 27. og 28. januar 2016 Kl. 9.30 - 10.15

Kl. 12.15 - 13.00

Arkitektur og design Byggeri og energi Farmaci og molekylærbiologi Handel og finans It og software Kommunikation, information og medier Maskin og produktion Matematik, fysik og nanoteknologi Medicin, sundhed og teknologi Politik, jura og økonomi Sprog og kultur Undervisning, rådgivning og pædagogik

Forsvarets uddannelser Historie, mennesker og arkæologi Ingeniør og business Job i en rådgivende ingeniørvirksomhed Job i reklamebranchen Job indenfor arkitektur og design Job som lærer Job som socialrådgiver Kemi og fødevarer Krop, rådgivning og forebyggelse Musik SU, bolig og supplering

Kl. 10.25 - 11.10

Kl. 13.10 - 13.55

Dyr, natur og miljø Iværksætteri Job i it-branchen Job i medieverdenen Job i revisionsbranchen Job i shipping- og maritimbranchen Job som sprogog kommunikationsmedarbejder Kultur og filosofi Livet som ny studerende Læring, pædagogik og psykologi Ordblind og videregående uddannelse Sundhed, undersøgelse og behandling Ud i verden - friår eller uddannelse

Kl. 11.20 - 12.05 Erhvervsøkonomi Grafisk design Højskoleophold Job i biologiens verden Job i industrien Job indenfor ernæring og sundhed Job på et sygehus Job som jurist Job som pædagog Job som skuespiller Politiets uddannelse Virksomhedskommunikation og sprog

•

Mørkegrøn = uddannelsesoplæg

•

Lilla = erhvervsoplæg

•

Lysegrøn = sabbat og studieliv

Tilmelding til Studie- og Karrieredag Når du skal deltage i oplæggene til Studie- og Karrieredag, skal du som udgangspunkt tilmelde dig de oplæg, som du ønsker at høre.

Du tilmelder dig på følgende måde: 1.

Gå ind på hjemmesiden: www.studieogkarrieredag.dk

2. Klik på ”Tilmeld dig oplæg her” 3. Vælg det, der passer til dig: • Jeg går i gymnasiet, hf, hhx eller htx • Jeg går på VUC • Jeg går hverken på gymnasiet, hf, hhx, htx eller VUC (fx holder friår, er i job, læser på en videregående uddannelse osv.)

4. Vælg din skole (hvis du går på en) 5. Vælg klasse og skriv navn, mobilnummer og e-mail 6. Vælg og tilmeld dig oplæg Når du er tilmeldt Når du har tilmeldt dig Studie- og Karrieredag, modtager du en bekræftelse pr. mail, og i ugen på til arrangementet får du en reminder pr. mail om din deltagelse. Dagen før Studie- og Karrieredag får du en SMS med oplysninger om tid og sted for de oplæg, du er tilmeldt. Transport til Aalborg Kongres & Kultur Center Hvis du går på gymnasiet, hf, hhx, htx eller VUC, kan din skole have en aftale om gratis bustransport til Studie- og Karrieredag. Find din skole og læs mere om bustransporten på www.studieogkarrieredag.dk

.dk ieredag r r a k g o es .studie plæggen o På www m o e er se mer dannels d u e kan du læ k il hv g samt se, ld o llige oplæ h e d k in s r o f år i de der indg

Oplægsbeskrivelser Uddannelsesoplæg Arkitektur og design

Dyr, natur og miljø

Formgivning, farver, design, arkitektur, æstetik, kunst, tekstiler, formidling, installationer, konstruktion, visuel kommunikation, grafik, tøj, oplevelser, udtryk, events, møbler, bygninger, glas, keramik, landskab… Hvis du har interesse for disse områder, kan du til dette oplæg høre om forskellige uddannelser inden for arkitektur og design. Du får beskrevet, hvordan man arbejder med kreative processer samt får beskrevet forskellen i graden af kreativ tænkning og den kunstnerisk produktion i uddannelserne. Oplægget beskriver også, hvilke kompetencer der er nødvendige for optagelse på de forskellige uddannelser, herunder især de designmæssige uddannelser. Oplægget omhandler ganske kort forskellen i jobmuligheder med de forskellige uddannelser. Følgende uddannelser indgår i oplægget:

Biologi, dyr, miljø, kemi, teknologi, geologi, planlægning, skov, park, landskab og anlæg, fødevaresikkerhed, mikroorganismer, fiskeribiologi, vandmiljø, jordbrug, gartneri, økonomi, husdyrproduktion, planteproduktion, naturforvaltning… Hvis du har interesse for disse områder, kan du til dette oplæg høre om forskellige uddannelser inden for dyr, natur og miljø. To af uddannelserne i oplægget er ingeniøruddannelser, og derfor får du lidt indblik i det typiske ved at læse til ingeniør samt forskellen på at læse en ingeniøruddannelse og en anden type videregående uddannelse. Følgende uddannelser indgår i oplægget:

- Arkitekt - Arkitektur og design (civilingeniør) - Art and Technology - Designer - Designteknolog - Integreret design (diplomingeniør) - Landskabsarkitektur - Performance-design - Smykker, teknologi og business

Byggeri og energi Byggeproces, konstruktion, projektledelse, beregning, planlægning, udførsel, infrastrukturer, udformning, byplanlægning, trafik, veje, bygninger, anlæg, grundvand, energi, lovgivning, samfundsforhold, udvikling, teknik, anlæg, installationer… Hvis du har interesse for disse områder, kan du til dette oplæg høre om forskellige uddannelser inden for byggeri og energi. Flere af uddannelserne i oplægget er ingeniøruddannelser, og derfor får du indblik i det typiske ved at læse på en ingeniøruddannelse. Oplægget omhandler ganske kort forskellen i jobmuligheder og arbejdsopgaver med de forskellige uddannelser. Følgende uddannelser indgår i oplægget: - Byggeri og anlæg (civilingeniør) - Bygning (diplomingeniør) - Bygningskonstruktør (med Byggetekniker og Kort- og landmålingstekniker) - Bæredygtig energiteknik (diplomingeniør) - Energiteknolog - Energiteknologi (civilingeniør) - Landinspektør

- Biologi - Have- og parkingeniør - Husdyrvidenskab - Miljøteknolog - Miljøteknologi - Naturressourcer - Skov- og landskabsingeniør - Veterinærmedicin (dyrlæge)

Erhvervsøkonomi Virksomheder, økonomi, samfund, strategi, medarbejdere, regnskab, kunder, rådgivning, sprog, finansiering, afsætning, organisation, erhvervsjura, samarbejde, internationale forhold, kommunikation, økonomistyring… Hvis du har interesse for disse områder, kan du til dette oplæg høre om forskellige uddannelser inden for det erhvervsøkonomiske felt. Oplægget beskriver almen erhvervsøkonomi (HA) og andre uddannelser, der kombinerer erhvervsøkonomi med andre fagområder. Oplægget handler desuden om, hvad det vil sige at læse på en universitetsuddannelse, da alle uddannelser i oplægget er universitetsuddannelser. Følgende uddannelser indgår i oplægget: - Almen erhvervsøkonomi (HA) - Economics and Business administration - Business Administration and Service Management - Business Administration and Sociology - Erhvervsøkonomi med tilvalg - Erhvervsøkonomi og erhvervsjura, HA (jur.) - Erhvervsøkonomi og erhvervssprog, HA (int.) (engelsk, fransk, spansk eller tysk)/Business, Language and Culture (tysk, spansk eller fransk) - Erhvervsøkonomi og erhvervssprog, negot. - Erhvervsøkonomi og filosofi, HA (fil.)

Uddannelsesoplæg - Erhvervsøkonomi og it, HA (it.) - Erhvervsøkonomi og matematik, HA (mat.) - Erhvervsøkonomi og psykologi, HA (psyk.) - Erhvervsøkonomi og virksomhedskommunikation, HA (kom.) - International Business - International Business and Politics - Markeds- og ledelsesantropologi

Farmaci og molekylærbiologi Biologi, lægemidler, kemi, sygdom, krop, klinisk forskning, molekyler, celler, sundhed, medicin, analyse, fremstilling, mikroorganismer, genetik, udvikling, helbredelse, anatomi, fysiologi, immunologi, mennesker, bakterier… Hvis du har interesse for disse områder, kan du til dette oplæg høre om forskellige uddannelser inden for farmaci og molekylærbiologi. Oplægget fokuserer på naturvidenskabelige universitetsuddannelser, der har afsæt i den biologiske eller kemiske verden, og som er knyttet til udforskningen af den menneskelige krop, sygdomme og det farmaceutiske område. Oplægget beskriver den faglige kerne i de forskellige uddannelser, og hvordan de fagligt er relateret til hinanden. Følgende uddannelser indgår i oplægget: - Biokemi - Biokemi og molekylær biologi - Biomedicin - Farmaceut - Medicinalbiologi - Medicinalkemi - Molekylær medicin - Molekylærbiologi

Forsvarets uddannelser Ansvar, tjeneste, ledelse, undervisning, officer, hæren, flyvevåbnet, søværnet, udstationering, administration, militære operationer, sprog, fremmede kulturer, militære færdigheder, overvågning, bevogtning, planlægning, beslutninger… Hvis du har interesse for disse områder, kan du til dette oplæg høre om forskellige uddannelsesmuligheder inden for forsvaret. Oplægget fokuserer på uddannelses- og jobmuligheder inden for hæren, søværnet og flyvevåbnet.

Grafisk design Design, kommunikation, udvikling, multimedier, grafik, kreativ tænkning, brugere, teknik, produktion, medier, markedsføring, innovation, it, digital teknologi, kampagner, virksomhed, målgrupper, visuelt udtryk… Hvis du har interesse for disse områder, kan du til dette oplæg høre om forskellige uddannelser inden for grafisk design. Du vil blive præsenteret for uddannelser, der i større eller mindre omfang indeholder grafik, design og it. Oplægget beskriver forskellen i de forskellige uddannelser og redegør for, i hvor høj grad netop grafik, design og it indgår i uddannelserne og efterfølgende arbejdsområder. Følgende uddannelser indgår i oplægget: - Digital design – it, æstetik og interaktion - Digitale medier og design - Grafisk designteknolog - Grafisk kommunikation - Interaction Design (diplomingeniør) - Multimediedesigner - Visuel kommunikation

Handel og finans Virksomhedsdrift, forretningsudvikling, produktion, eksport, varer, produktudvikling, handel, markedsføring, kunder, ledelse, produkter, marketing, økonomi, logistik, organisation, planlægning, erhvervsliv, salg, marked… Hvis du har interesse for disse områder, kan du til dette oplæg høre om forskellige uddannelser inden for handel og finans. Til oplægget beskrives forskellige professionsbachelor- og erhvervsakademiuddannelser, der har fokus på forskellige facetter ved at indgå i og drive en virksomhed, handle med andre eller arbejde inden for bank- og revisionsverdenen. Oplægget omhandler også ganske kort forskellen i jobmuligheder med de forskellige uddannelser. Følgende uddannelser indgår i oplægget: - Financial controller - Finansøkonom - Handelsøkonom - Logistikøkonom - Markedsføringsøkonom - Professionsbachelor i finans - Serviceøkonom

Uddannelsesoplæg Historie, mennesker og arkæologi

IT og software

Kunstteori, analyse, mennesker, kultur, adfærd, feltarbejde, kulturteori, maleri, skulptur, æstetik, samfund, kunsthistorie, litteratur, tekster, restaurering, kulturformidling… Hvis du har interesse for disse områder, kan du til dette oplæg høre om forskellige uddannelser inden for det historiske og arkæologiske felt. Oplægget beskriver uddannelsesmuligheder inden for et bredt felt af humanistiske uddannelser, der beskæftiger sig med emnerne kultur, historie, arkæologi, religion og udforskningen af menneskers liv. Uddannelserne bliver sammenlignet, og der perspektiveres kort til jobmulighederne inden for fagene. Følgende uddannelser indgår i oplægget:

Databaser, it-systemer, udvikling, softwarekonstruktion, programmering, design, hardware, elektroniske systemer, robotteknologi, netværk, mekatronik, teknologi, styring, computerspil, kommunikationsmidler, signalbehandling… Hvis du har interesse for disse områder, kan du til dette oplæg høre om forskellige uddannelser inden for it og software. Oplægget beskriver, hvordan man på forskellig vis kan arbejde med it-området med alt lige fra programmering til ideudvikling af spil. Forskellen på at læse en ingeniøruddannelse og en anden type af videregående uddannelse beskrives, og der fortælles også kort om forskellen i jobmuligheder med de forskellige uddannelser. Følgende uddannelser indgår i oplægget:

- Antropologi - Arkæologi (Forhistorisk arkæologi, Klassisk arkæologi, Middelalder- og renæssancearkæologi, Nærorientalsk arkæologi) - Historie - Idéhistorie - Religionsvidenskab

Ingeniør og business Forretningsudvikling, produktudvikling, eksport, produktion, varer, handel, logistik, ledelse, forretningssystemer, udvikling, planlægning, erhvervsliv… Hvis du har interesse for disse områder, kan du til dette oplæg høre om forskellige uddannelser inden for ingeniør og business-feltet. Oplægget behandler forskellige uddannelser, der har fokus på virksomheds- eller forretningsudvikling ud fra en teknisk indgangsvinkel. Mange af uddannelserne i oplægget er ingeniøruddannelser, og derfor beskriver oplægget det typiske ved at læse en ingeniøruddannelse. Oplægget omhandler ganske kort forskellen i jobmuligheder med de forskellige uddannelser. Følgende uddannelser indgår i oplægget: - Business Development Engineer (diplomingeniør) - Eksport og teknologi - Eksport og teknologi (diplomingeniør) - Eksportteknologi (diplomingeniør) - Global Management and Manufacturing (diplomingeniør) - Globale forretningssystemer (civilingeniør)

- Datalogi - Datamatiker - Elektronik og it (civilingeniør) - Informatik - IT-teknolog - Medialogi - Mekatronik (diplomingeniør) - Software (civilingeniør)

Kemi og fødevarer Kemi, fødevarer, teknologi, miljø, produkter, analyse, kvalitetsstyring, råvarer, produktion, natur, kontrol, produktudvikling, medicinalindustri, laboratorium, bioprocesser, bioteknologi, kemiske processer, teknik… Hvis du har interesse for disse områder, kan du til dette oplæg høre om forskellige uddannelser inden for kemi og fødevarer samt de tilknyttede analysemetoder og processer. Oplægget lægger vægt på at beskrive forskellen på at læse en universitets-, en professionsbachelor og en erhvervsakademiuddannelse. Ligeledes beskrives ganske kort forskellen i jobmuligheder med de forskellige uddannelser. Følgende uddannelser indgår i oplægget: - Fødevareanalyse (diplomingeniør) - Fødevare og ernæring - Kemi - Laborant - Procesteknolog

Uddannelsesoplæg Kommunikation, information og medier

Kultur og filosofi

Formidling, medietilrettelæggelse, aviser, research, interview, information, tv, målgrupper, journalistik, radio, web, fotografi, samfundsforhold, storytelling, formidling, argumentation, videnstyring, kultur, reklame, kommunikation, projektledelse, grafik… Hvis du har interesse for disse områder, kan du til dette oplæg høre om forskellige uddannelser inden for kommunikation, information og medier. Oplægget beskriver professionsbachelor- og universitetsuddannelser inden for området, og sætter desuden fokus på forskellen på at læse journalistik på universitetet og på Journalisthøjskolen. Der perspektiveres kort til jobmulighederne med uddannelserne. Følgende uddannelser indgår i oplægget:

Tanker, religion, kultur, oldtid, filosofi, formidling, virkelighedsopfattelser, perioder, samfund, historie, etik, religiøse tekster, verdensopfattelser, idédannelser, fortiden, kilder, historiske begivenheder, kristendom, arkæologi… Hvis du har interesse for disse områder, kan du til dette oplæg høre om forskellige uddannelser inden for kultur og filosofi. Oplægget beskriver universitetsuddannelser med fokus på kultur, kunst og filosofi, giver et overblik over uddannelserne og beskriver deres forskellige indhold og jobsigte. Følgende uddannelser indgår i oplægget:

- Bibliotekskundskab og videnskommunikation - Kommunikation og digitale medier - Informationsvidenskab og kulturformidling - Journalist - Journalistik - Kommunikation - Kommunikation/Communication - Medievidenskab

Krop, rådgivning og forebyggelse Bevægelse, krop, mennesker, synsprøver, sundhed, kost, forebyggelse, undersøgelse, fysiologi, vejledning, anatomi, motion, øjne, hjælpemidler, genoptræning… Hvis du har interesse for disse områder, kan du til dette oplæg høre om forskellige uddannelser inden for netop krop, rådgivning og forebyggelse. Oplægget giver overblik over forskellene mellem forskellige relaterede sundhedsuddannelser og omhandler kort de forskellige jobmuligheder. Følgende uddannelser indgår i oplægget: - Ergoterapeut - Ernæring og sundhed - Fysioterapeut - Optometrist

- Anvendt filosofi - Dramaturgi - Filosofi - Konservator - Kunsthistorie - Litteraturvidenskab

Læring, pædagogik og psykologi Undervisning, mennesker, samfund, individ, psykologi, tanker, følelser, pædagogik, rådgivning, formidling, didaktik, filosofisk argumentation, talepædagogik, uddannelsessociologi, audiologi, handicap, integration… Hvis du har interesse for disse områder, kan du til dette oplæg høre om forskellige uddannelser inden for psykologi, pædagogik og læring. Hør om uddannelsernes indhold, deres forskellighed og jobsigte. Følgende uddannelser indgår i oplægget: - Audiologopædi - Interkulturel pædagogik og dansk som andetsprog - Organisatorisk læring - Psykologi - Pædagogik - Uddannelsesvidenskab

Uddannelsesoplæg Maskin og produktion

Medicin, sundhed og teknologi

Konstruktion, beregninger, maskiner, teknik, sikkerhed, mekanik, drift, innovation, projektledelse, produktionsteknologi, økonomi, navigation, kommunikation, materialelære, offshore, autoteknologi, it, designforståelse… Hvis du har interesse for disse områder, kan du til dette oplæg høre om forskellige uddannelser inden for maskin og produktion. Da flere af uddannelserne i oplægget er ingeniøruddannelser, beskriver oplægget også det typiske ved at tage en ingeniøruddannelse samt forskellen på at læse en ingeniøruddannelse og en anden type videregående uddannelse. Oplægget omhandler ganske kort forskellen i jobmuligheder med uddannelserne. Følgende uddannelser indgår i oplægget:

Krop, prøver, behandling, anatomi, bevægelse, sundhed, tandpleje, sygdom, kommunikation, analysemetoder, pleje, menneskelig kontakt, samtale, vejledning, fysiologi, sygdom, diagnosticering, medicinfremstilling… Hvis du har interesse for disse områder, kan du til dette oplæg høre om forskellige uddannelser inden for matematik, fysik og nanoteknologi. Oplægget beskriver forskellige uddannelser inden for det sundhedsfaglige område med fokus på både sundhedsteknologi, udvikling og behandling. Der gives et overblik over uddannelserne, herunder forskelle, og beskriver deres indhold og jobsigte. Følgende uddannelser indgår i oplægget:

- Automationsteknolog - Maskin og produktion (civilingeniør) - Maskin (diplomingeniør) - Maskinmester - Materialeteknologi (diplomingeniør) - Produktion (diplom) - Produktion og konstruktion (civilingeniør) - Produktionsteknolog - Produktudvikling og innovation (civilingeniør)

Matematik, fysik og nanoteknologi Tal, ligninger, matematik, stoffer, algebra, nanoteknologi, beregninger, statistik, fysik, naturfænomener, sandsynlighed, atomer, geometri, geofysik, solsystem, fysiske love, logik, computerberegninger, teori… Hvis du har interesse for disse områder, kan du til dette oplæg høre om forskellige uddannelser inden for matematik, fysik og nanoteknologi. Oplægget beskriver mulighederne inden for de klassiske naturvidenskabelige uddannelser med fokus på de matematiske og fysiske fag. Nogle af uddannelserne i oplægget er ingeniøruddannelser, og derfor beskriver oplægget det typiske ved at læse en ingeniøruddannelse samt forskellen på at læse en ingeniøruddannelse og en anden type af naturvidenskabelig videregående uddannelse. Oplægget omhandler ganske kort forskellen i jobmuligheder med de forskellige uddannelser. Følgende uddannelser indgår i oplægget: - Anvendt matematik - Forsikringsmatematik (aktuar) - Fysik og teknologi (civilingeniør) - Fysiske fag (fysik, astronomi, meteorologi, biofysik, geofysik) - Matematik - Matematik-økonomi - Nanoteknologi (civilingeniør)

- Folkesundhedsvidenskab - Idræt - Kiropraktor (klinisk biomekanik) - Medicin (lægevidenskab) - Medicin med industriel specialisering - Medicin og teknologi (civilingeniør) - Tandlæge (odontologi) - Teknisk biomedicin (civilingeniør)

Musik Kreativitet, film, medier, teater, kultur, litteratur, billedkunst, musik, kommunikation, performance, sang, pædagogik, rytmik, terapi, lyd, dans, skuespil, analyse, instruktør, tekster, kunsthåndværk, musikformidling… Hvis du har interesse for disse områder, kan du til dette oplæg høre om forskellige uddannelser inden for musik-området. Oplægget beskriver universitetsuddannelserne musikterapi og musikvidenskab samt de specialiseringer, der findes herunder. Desuden bliver der perspektiveret til konservatorieuddannelserne samt forskellene mellem disse og universitetsuddannelserne. Jobmuligheder med uddannelserne rundes kort. Følgende uddannelser indgår i oplægget: - Konservatorieuddannelser - Musikterapi - Musikvidenskab

Politiets uddannelse Sikkerhed, efterforskning, forebyggelse, orden, undersøgelser, kriminalitet, mennesker, samfund, kriminologi, strafferet, psykologi, sporsikring, udenrigstjeneste, ledelse, færdsel, beredskab, våbenhåndtering, førstehjælp, fysisk træning… Oplægget omhandler uddannelsesvejen til politibetjent og jobmuligheder ved politiet. Desuden informeres der om optagelsesprøven til uddannelsen.

Uddannelsesoplæg Politik, jura og økonomi Samfund, økonomi, retssystem, ministerier, administration, fortolkning, organisationer, planlægning, kommuner, analyse, politik, borgere, forvaltning, argumentation, sociologi, metode, velfærdssamfund, jura… Hvis du har interesse for disse områder, kan du til dette oplæg høre om forskellige uddannelser inden for politik, jura og økonomi. Oplægget beskriver de uddannelser, der har fokus på emner som politik, forvaltning og samfundsforståelse, og da der både indgår universitets-, professionsbachelor- og erhvervsakademiuddannelser, forklares forskellen på de forskellige typer af videregående uddannelser også. Oplægget behandler også kort jobmuligheder inden for området. Følgende uddannelser indgår i oplægget: - Administrationsøkonom - Europæiske studier - Globale studier - Internationale studier - Jura - Politik og administration - Professionsbachelor i offentlig administration - Samfundsfag - Sociologi - Statskundskab - Økonomi

Sprog og kultur Sprog, grammatik, litteratur, kultur, historie, samfundsforhold, medier, retorik, tekstanalyse, oversættelse, sprogforståelse, filosofi, sprogvidenskab, kommunikation, samtaleanalyse, antropologi, formidling, kulturforståelse… Hvis du har interesse for disse områder, kan du til dette oplæg høre om forskellige uddannelser inden for sprog og kultur. Oplægget beskriver universitetsuddannelser, der på forskellig vis beskæftiger sig med at udforske landes sprog og kulturelle forhold. Oplægget grupperer og relaterer de forskellige uddannelser til hinanden i forhold til deres indhold og jobsigte.

Følgende uddannelser indgår i Sprog og kulturoplægget: - Amerikanske studier - Arabisk og islamstudier - Asian Studies Programme - Assyriologi - Balkanstudier - Brasilianske studier - Dansk og nordisk - Engelsk - Eskimologi - Finsk - Fransk - Grækenlandsstudier - Græsk - Hebraisk - Indianske sprog og kulturer - Indoeuropæisk - Indologi - Indonesisk - Interkulturel pædagogik og dansk som andet sprog - Italiensk - Japanstudier - Kinastudier - Klassiske sprog - Koreastudier - Latin - Lingvistik (Sprogvidenskab) - Nederlandsk - Persisk - Polsk - Portugisisk og brasilianske studier - Russisk - Spansk - Sydasienstudier - Thai - Tibetologi - Tyrkisk - Tysk - Østeuropastudier

Uddannelsesoplæg Sundhed, undersøgelse og behandling

Virksomhedskommunikation og sprog

Omsorg, sundhed, undersøgelse, graviditet, anatomi, mennesker, sygdom, røntgen, laboratorie, fødsel, fysiologi, behandling… Hvis du har interesse for disse områder, kan du til dette oplæg høre om forskellige uddannelser inden for sundhed, undersøgelse og behandling. Oplægget beskriver professionsrettede uddannelser, som alle er relateret til job i sundhedssektoren. Der vil blive fortalt om forskelle og ligheder mellem uddannelserne, og for eksempel i hvor høj grad kontakten med mennesker spiller ind. Følgende uddannelser indgår i oplægget:

Sprog, kommunikation, virksomheder, oversættelse, kultur, markedsføring, tekstanalyse, turisme, medier, internationalt fokus, forretningsforståelse, organisation, it, erhvervskommunikation, samfund… Hvis du har interesse for disse områder, kan du til dette oplæg høre om forskellige uddannelser inden for virksomhedskommunikation og sprog. Der perspektiveres kort til jobmulighederne inden for området. Følgende uddannelser indgår i oplægget:

- Bioanalytiker - Radiograf - Jordemoder - Sygeplejerske

Undervisning, pædagogik og rådgivning Undervisning, mennesker, samfund, individ, psykologi, tanker, følelser, pædagogik, rådgivning, formidling, didaktik, filosofisk argumentation, talepædagogik, uddannelsessociologi, integration… Hvis du har interesse for disse områder, kan du til dette oplæg høre om forskellige uddannelser inden for undervisning, pædagogik og rådgivning. Forskellene og lighederne mellem uddannelserne beskrives, ligesom der perspektiveres til forskellige jobmuligheder med disse uddannelser. Følgende uddannelser indgår i oplægget: - Folkeskolelærer - Pædagog - Socialrådgiver

- Engelsk og organisationskommunikation - Engelsk sprog og internationale studier (SIS) - Interkulturel markedskommunikation (engelsk, fransk, spansk eller tysk) - International virksomhedskommunikation kombineret med – arabisk og kommunikation, engelsk og multimedier/International Communication and Multimedia, et fremmedsprog og amerikanske studier, et fremmedsprog og europæiske studier, et fremmedsprog og international marketing, et fremmedsprog og it/kommunikation, et fremmedsprog og it/webkommunikation, et fremmedsprog og kinesiske områdestudier, et fremmedsprog og kommunikation, et fremmedsprog og medier, et fremmedsprog og organisation/ledelse, sproglig og kulturel formidling/Modern Languages and International Communication, to fremmedsprog - Spansk sprog og internationale studier (SIS)

Erhvervsoplæg Iværksætteri

Job i reklamebranchen

Oplægget handler om mulighederne for at starte egen virksomhed og giver jer indblik i, hvordan opstart og drift af egen virksomhed foregår. Der beskrives, hvad det indebærer at være iværksætter, og der gives en introduktion til forløbet. - Hør en konsulent fra Nordjysk Iværksætter Netværk (www.nin.dk) og en ung virksomhedsejer fortælle om at være selvstændig.

Oplægget handler om jobmuligheder inden for reklamebranchen. Der fortælles om de forskellige arbejdsområder som markedsføring, grafik løsninger, tekstforfatning, planlægning af reklamekampagner, kundekontakt og meget andet. - Hør en medarbejder fra et reklamebureau fortælle om jobmuligheder i reklamebranchen.

Job i biologiens verden Oplægget handler om jobmuligheder i biologiens verden, hvor I blandt andet vil høre om det at arbejde med naturen, miljøet og meget andet samt de forskellige laboratorie-, planlægnings-, og rådgivningsopgaver, som jobbet eksempelvis indebærer. Der perspektiveres også til andre job og jobfunktioner med en biologisk uddannelsesbaggrund. - Hør en biolog fortælle om de forskellige jobmuligheder i biologiens verden.

Job i en rådgivende ingeniørvirksomhed Oplægget handler om jobmuligheder i en ingeniørvirksomhed, hvor I fx vil høre om jobområder som teknisk rådgivning, udviklingsopgaver, byplanlægning, beregninger og analyse samt arbejde i udlandet. I vil både høre om de teknisk og naturvidenskabeligt prægede jobopgaver samt de mere samfundsmæssige ad slagsen, som ingeniører også beskæftiger sig med. - Hør ingeniører fra en ingeniørvirksomhed fortælle om jobmulighederne i en rådgivende ingeniørvirksomhed.

Job i it-branchen Oplægget handler om jobmuligheder i it-branchen, hvor det blandt andet fortælles, hvad det vil sige at arbejde med systemudvikling, programmering, drift, rådgivning mv. Det beskrives desuden, hvilke arbejdsområder og udviklingstendenser der er inden for branchen. - Hør en medarbejder fra en it-virksomhed fortælle om jobmuligheder inden for it-branchen.

Job i medieverdenen Oplægget handler om jobmuligheder inden for journalistisk arbejde. Der fortælles, hvordan arbejdslivet fungerer med stramme deadlines på jagt efter den gode historie, samt hvad der kendetegner det journalistiske arbejde inden for forskellige medier (webjournalistik, radio, tv og dagbladsjournalistik). - Hør en journalist fortælle om de forskellige job i medieverdenen.

Job i revisionsbranchen Oplægget handler om jobbet som revisor, hvor der fortælles om arbejdsområder som fx regnskab, revision, rådgivning og økonomi. Desuden beskrives, hvilke særlige kompetencer man skal have for at være revisor. Uddannelsesforløbet fra ansættelsen som trainee til færdiguddannet revisor ridses også op. - Hør en revisor fra et revisionsfirma fortælle om jobmuligheder i revisionsbranchen.

Job indenfor arkitektur og design Oplægget handler om jobmuligheder og -funktioner inden for arkitektur og design, hvor arbejdet med fx formgivning, æstetik, arkitektur, koncepter, konstruktion, kreativitet og design beskrives på forskellige niveauer og måder. Der fortælles også om, hvilke særlige kompetencer det er en fordel at besidde for at få job inden for branchen. - Hør en arkitekt fortælle om jobmuligheder inden for arkitektur og design.

Job indenfor ernæring og sundhed Oplægget handler om jobmuligheder med en uddannelse inden for ernæring og sundhed. Med udgangspunkt i områder som kost, sundhed, motion, mennesker, livsstil, hygiejne og vejledning får I indblik i, hvad det vil sige at arbejde inden for dette felt. Oplægget perspektiverer til forskellige former for job og jobfunktioner, man kan besidde med en baggrund inden for ernæring og sundhed. - Hør en medarbejder fortælle om sit job inden for ernæring og sundhed.

Job indenfor industrien Oplægget handler om, hvordan det er at arbejde i industrien med en videregående uddannelsesbaggrund som fx ingeniør, maskinmester og procesteknolog, hvor områder som konstruktion, byggematerialer, produktion, teknologi, kemiske processer mv. beskrives. Oplægget redegør for de mange forskellige jobfunktioner, man kan varetage i en industrivirksomhed. - Hør en medarbejder fortælle om job i en industrivirksomhed.

Erhvervsoplæg Job i shipping- og maritimbranchen

Job som pædagog

Oplægget handler om karriereforløb inden for shippingområdet og den maritime branche, hvor arbejdsområderne blandt andet er logistik, transport, teknik, gods mv. Der fortælles om alt fra transport med skibe til arbejdet på boreplatforme og vindmøller. Desuden vil I høre om det internationale aspekt ved at arbejde inden for hel den maritime branche og mulighederne for at blive udstationeret. - Hør en medarbejder fortælle om jobmuligheder inden for shipping og den maritime branche.

Oplægget handler om de mange facetter af jobbet som pædagog, f.eks. arbejdsopgaver, arbejdssteder og udfordringer i arbejdet. I vil også høre om, hvilke kompetencer, der kan være nødvendige i arbejdet som pædagog, og hvordan man jobbet arbejder med pædagogik, omsorg, udvikling, støtte, relationer, kreativitet, opdragelse, leg og udvikling. - Hør en pædagog fortælle om jobmuligheder i den pædagogiske verden.

Job på et sygehus Oplægget handler om jobmuligheder på et stort sygehus, herunder jobfunktioner som f.eks. sygeplejerske, radiograf, læge, jordemoder, bioanalytiker, fysioterapeut og ergoterapeut. Eksempelvis beskriver oplægget forskellen i graderne af patientkontakt med de forskellige jobfunktioner, og I vil også høre om, hvordan det er at arbejde med mennesker, omsorg, sygdom, behandling, død og meget andet. - Hør blandt andet en læge og en sygeplejerskefortælle om de mange job i sundhedssektoren.

Job som jurist Oplægget handler om jobbet som jurist i en offentlig organisation. Oplægget beskriver en jurists arbejdsopgaver som f.eks. fortolkning af lovgivning, sagsbehandling, rådgivning, forvaltning, økonomi og gennemsyn af afgørelser. I vil også høre om, hvilke kompetencer man skal have for at være jurist. - Hør en jurist fortælle om sit job.

Job som skuespiller Oplægget handler om jobbet som skuespiller i bred forstand, hvor der både fortælles om livet som skuespiller på et teater samt andre arbejdsområder, herunder film, tv og reklame. I vil også høre om andre jobfunktioner relateret til skuespillerverden, som fx instruktør, scenograf, sufflør mv. - Hør en skuespiller fortælle om jobbet i bred forstand.

Job som socialrådgiver Oplægget handler om de særlige kendetegn, der er ved at arbejde i en vejledende og rådgivende funktion som socialrådgiver. I vil høre om, hvordan det er at skulle manøvrere mellem samfundets regler og rammer og de individuelle behov, og arbejdsområder som sagsbehandling, kontakt med mennesker, rådgivning, administration mv. beskrives. Oplægget lægger vægt på at give at billede af, hvilke kompetencer der er essentielle i denne funktion, og hvordan socialrådgiverarbejdet ofte kan være udfordrende. - Hør en socialrådgiver fortælle om sit job.

Job som lærer

Job som sprogog kommunikationsmedarbejder

Oplægget handler om jobbet som lærer i folkeskolen og i gymnasiet, hvor der blandt andet fortælles om forskelle og ligheder i de to job. Oplægget lægger blandt andet vægt på alsidigheden i begge jobtyper, og I vil høre om arbejdsområder som undervisning, formidling, pædagogik, udvikling, planlægning, forældrekontakt mv. I beskrivelsen af gymnasielærerjobbet bliver pædagogikumuddannelsen ved de gymnasiale uddannelser også kort omtalt. - Hør en folkeskolelærer og en gymnasielærer fortælle om de mange muligheder i lærerjobbet.

Oplægget handler om jobbet som sprogog kommunikationsmedarbejder, hvor man hovedsageligt arbejder med fremmedsprog og kommunikation både mundtligt og skriftligt. I vil høre, hvilke kompetencer man skal have for at arbejde med formidling, herunder viden og indsigt i forskellige kulturelle - og samfundsmæssige forhold, samt hvordan man arbejde med markedsføring, medier, oversættelser, samfund, handel mv. - Hør en medarbejderfortælle om jobmuligheder inden for sprog og kommunikation.

Sabbat og studieliv Højskoleophold

SU, bolig og supplering

Overvejer du at tage på højskole? Hør om, hvordan du kan bruge et højskoleophold som afklaring i forhold til dit uddannelsesvalg, eller hvordan du kan bruge det som forberedelse til det studium, du ønsker optagelse på. Oplægget besvarer spørgsmål som: “Hvorfor tage på højskole?”, og “Hvordan kan et højskoleophold være med til at kvalificere uddannelsesvalget?”. - Oplægsholder: Højskolernes Hus (www.hojskolerne.dk)

Vil du have information om, hvor meget du kan få i SU som studerende på en videregående uddannelse? Tænker du på, hvordan du kan finde en bolig, når du skal til at studere? Mangler du fag og/ eller niveauer for at opfylde adgangskravene til en bestemt uddannelse? - Hør en vejleder fra Studievalg Nordjylland fortælle om SU, bolig og supplering.

Livet som ny studerende Har du lyst til at høre om, hvordan det opleves at være ny studerende på en videregående uddannelse? Hør en studerende fortælle om vejen til sit uddannelsesvalg og om sin hverdag som ny studerende, herunder f.eks. om det at leve på SU og mødet med nye studiekammerater. - Oplægsholder: En studerende fra en videregående uddannelse

Ordblind og videregående uddannelse Er du ordblind og i tvivl om dine muligheder for at tage en videregående uddannelse efter stx/hf/hhx/ htx? Så deltag i oplægget, hvor problemstillingerne ved at tage en videregående uddannelse med en funktionsnedsættelse som f.eks. dysleksi behandles. En konsulent fra VUC Nordjylland fortæller om erfaringerne fra andre med dysleksi, der har gennemført en videregående uddannelse samt om støtte- og hjælpemuligheder. - Oplægget er en dialog mellem oplægsholder og deltagere.

Ud i verden - friår eller uddannelse Har du brug for inspiration til spændende og udviklende aktiviteter i udlandet i forbindelse med et friår? Overvejer du at læse enten en del af eller en hel uddannelse i udlandet? Hør mere om mulighederne for at komme ud i verden. Oplægget lægger vægt på såvel uddannelse i udlandet og erhvervsarbejde som fx frivilligt humanitært arbejde. Muligheder for sproglig kvalificering i udlandet i form af sprogkurser, au pair-ophold eller lignende behandler oplægget ligeledes. Oplægget indeholder også en introduktion til portalen www.gribverden.dk. - Oplægsholder: Studievalg Nordjylland