1 minute read

Stor forskel på kvinder og mænds startup-drømme

Next Article
Greenwashing

Greenwashing

Kvinder drømmer sjældnere om at stifte egen virksomhed eller eget bureau end mænd, og de ser også større barrierer for at gøre det. Til gengæld vejer deres bevæggrunde tungere end mændenes.

I Bureaubiz-undersøgelsen om startup er forskellen mellem kvinder og mænd til at få øje på: Blandt bureau-ansatte har 24 pct. af kvinderne drømme eller planer om at stifte deres eget, mens det blandt mænd er næsten det dobbelte med 47 pct.

Advertisement

Både mænd og kvinder har den samme bevæggrund øverst på deres liste: Større selvstændighed. Blandt kvinder følger herefter ’Mere frihed’, mens mændenes næstvigtigste bevæggrund er ’Arbejde med egne værdier’.

Kvinder vægter ’Ingen chef’ og ’Større ansvar’ betydeligt højere blandt deres bevæggrunde end mænd.

Barriererne for at stifte egen virksomhed er i udtalt grad økonomiske. For kvinderne vejer ’Mindre eller ingen løn’ tungest, for mænd er det ’Afhængig af fast indkomst.’

Både bevæggrunde og barrierer vejer generelt tungere for kvinder end for mænd.

Til gengæld bliver forskellen mellem mænd og kvinder betydeligt indsnævret, når først virksomheden/bureauet er stiftet: De reelle barrierer, som hhv. mænd og kvinder løber ind i ved stiftelsen, opfattes stort set ens.

Og ikke uinteressant: Opfattelsen af barriererne, inden man stifter sit eget, synes betydeligt større, end de opleves blandt dem, som har kastet sig ud i iværksætterdrømmen.

47% 24%

This article is from: