1 minute read

Whistleblowerordning

Fra 17. december 2023 skal virksomheder med 50 eller flere ansatte have en whistleblowerordning. GRAKOM har indgået en rammeaftale med DAHL Advokatpartnerselskab om etablering af whistleblowerordninger for foreningens medlemmer.

I 2021 blev whistleblowerloven vedtaget. Loven blev omtalt på disse sider af Kommunikationsindustrien i 4. udgave 2021. Det følger af loven, at fra 17. december 2023 skal virksomheder med 50-249 ansatte have en whistleblowerordning. Virksomheder med 250 eller flere ansatte skulle have etableret en ordning senest 17. december 2021. Etableringspligten indtræder, når en virksomhed i de fire senest forudgående kvartaler i gennemsnit har haft 50 eller flere ansatte.

Advertisement

Virksomheden kan også vælge at etablere en whistleblowerordning uden at være lovmæssigt forpligtet til det. I nogle tilfælde kan det fx være nødvendigt at etablere en whistleblowerordning for at leve op til kravene i virksomhedens certificeringer.

En whistleblowerordning giver mulighed for at oplyse om eventuelle lovovertrædelser eller andre alvorlige forhold hos virksomheden. Ordningen skal som minimum kunne anvendes af virksomhedens ansatte.

Whistleblowerloven indeholder en række krav til den whistleblowerordning, virksomhederne er forpligtet til at etablere i henhold til loven. Inden for lovens rammer er der forskellige måder at etablere ordningen på.

GRAKOM har indgået en rammeaftale med DAHL Advokatpartnerselskab om etablering af whistleblowerordninger for foreningens

Niels Johannesen chj@grakom.dk

medlemmer. Rammeaftalen betyder, at GRAKOMs medlemsvirksomheder kan indføre en intern whistleblowerordning på en effektiv, sikker og prisattraktiv måde.

DAHLs ordning omfatter bl.a. individuel portal med skriftlig indberetningskanal, sagsbehandlingsmodul, opsætning af brugere samt juridiske tekster til overholdelse af whistleblowerloven og GDPR. DAHL modtager og visiterer indberetninger efter interessekonflikttjek og bekræfter modtagelse af indberetningen over for whistlebloweren.

Der kan læses mere om rammeaftalen på GRAKOMs hjemmeside, hvor der også findes en tilmeldingsblanket.

This article is from: