Sådan bliver fremtidens emballage

En kold januar-eftermiddag var omkring 20 medlemmer af EmballageForum mødt op hos Teknologisk Institut i Taastrup. Der var begejstring at spore hos deltagerne, som efter to inspirerende foredrag blev vist rundt i Teknologisk Instituts laboratorier.

Når to ph.d’er fra Teknologisk Institut stiller sig op og fortæller om fremtidens emballage, så gælder det om at lytte godt efter.

Flere af deltagerne fra EmballageForum, der var taget til Teknologisk Institut i Taastrup en torsdag eftermiddag, gav udtryk for, at oplæggene fra Lars Germann og Alexander Bardenstein var ret nørdede på den gode måde, og fantastisk spændende.

Fremtidens emballage handler om materialeskift, bæredygtighed og producentansvar

Når det handler om, hvilken emballage vi kommer til at bruge fremover, så handler det om skift af materialer, men det handler også om, at vi fortsat kommer til at bruge plast fremover – og endda mere end nu, indledte Lars Germann, der udover at være ph.d. også er civilingeniør og centerchef for Plast og Emballage på Teknologisk Institut.

»Vi skal blive bedre til at skifte til genvunden plast og udnytte den langt mere, end vi gør i dag. Også selvom nogle forbrugere ikke bryder sig om plast, og fødevarevirksomheder arbejder intensivt på at finde alternativer. Alternativer til plast kan have mange fordele – fx en mindre miljøbelastning og en bedre signalværdi, men vi kommer til at bruge mere genvunden plast alligevel.«

Lars Germann fortsatte: »Man har hidtil fokuseret meget på emballagens funktionalitet, som er afgørende for bl.a. lang holdbarhed og for forbrugervenligheden. Det gælder stadig, men er nu suppleret med et nyt fokus på materialeskift, bæredygtighed og producentansvar,« sagde han med henvisning til den nye lov om producentansvar, som træder i kraft den 1. januar 2025.

At pakke bananer ind hver for sig behøver ikke at være overemballering

Der er – ofte fejlagtigt – en forestilling om, at emballagen har en uforholdsmæssig stor andel af et produkts miljøpåvirkning.

»Men det er produktionen af fødevaren, der klart giver den største belastning. Og så er det jo ærgerligt at spare på emballagen, så fødevaren mister holdbarhed og ender som madspild. Man skal selvfølgelig undgå at overemballere, men det er bestemt ikke sikkert, at det er at overemballere fx at pakke bananer ind hver for sig. Det er dog desværre rigtig svært at forklare forbrugerne,« sagde Alexander Bardenstein.

Forbrugerne tror også ofte, at bionedbrydelig plast er mest bæredygtig, men det kan nemt være en fejlslutning, sagde Lars Germann:

»Bionedbrydelig plast kan i mange tilfælde kun nedbrydes i industrielle anlæg og kan ikke genanvendes. Derfor kan det nogle gange give mere mening at bruge ikke-nedbrydelig plast og genanvende det flere gange.«

Industrien skal med på rejsen

En af de store udfordringer, der er for at genbruge plast, er flerlagsmaterialer til plastemballage-enheden. Alexander Bardenstein fortalte, at de eksisterende genanvendelsesteknologier har meget svært ved at skille materialerne ad, hvilket er forudsætningen for at få kvalitetsmæssige og brugbare fraktioner til genanvendelse.

Hos Teknologisk Institut tror man ikke på, at vi som samfund kommer til at droppe plast. På globalt plan vil forbruget af plast fortsætte med at stige, og det betyder, at vi skal være meget bedre til at genanvende vores affaldsplast og ikke blot sende den til forbrænding.

En af de tendenser, som man ser hos Teknologisk Institut, er brug af fiberemballage, som i mange tilfælde kan erstatte plast. Bliver det fremstillet korrekt og efterfølgende coated, kan det bruges til emballering af væsker og gængse fødevarer.

Cellulosefibre fra skov er den typiske råvare, men andre materialer kan også anvendes – fx græsfibre og en række andre typer fibre. Optimalt er det restprodukter eller sidestrømme fra industrien.

Det er dog vigtigt, pointerede Lars Germann, både at få emballage- og fødevareindustri samt forbrugerne med på rejsen.

»Industrien skal være indstillet på, at den i nogle tilfælde bliver nødt til at ændre processer og udvikle nyt procesudstyr, hvis man fx skal bruge flere monomaterialer som en erstatning for flerlagsfilm. Og vi bliver som forbrugere nødt til at erkende, at vi selv skal hjælpe med en stadigt mere omfattende affaldssortering.«