Branchemagasinet UDKOM 05 | 2016 by GRAKOM - Kommunikationsindustrien

05 Biblioteks-kaos

Flygtet fra Syrien

Ny mediestøtte

Ny rapport

| s. 14

| s. 24

| s. 30

| s. 50

Levering af bøger sejler efter nyt udbud

Branchemagasin

| oktober 2016

'De brændte mit trykkeri ned'

Fagbladene bløder

Den grafiske branche er under forandring

ELSKER DU OGSÅ ORD?

refleksfri overflade, høj læsbarhed, god volumen, behagelig hvidhed, høj opacitet

elsker også billeder...

Med denne udgave af aftryk holder du et blad i dine hænder, der er trykt på

YOU

DU ØNSKER AT UDVIKLE DIN FORRETNING.

VI TAGER DIN VIRKSOMHED TIL DET NÆSTE NIVEAU.

Få hjælp til at vælge det helt rigtige udstyr til din forretning: konicaminolta.dk/produktionsprinter

INDHOLD

ON!AD FIK INNOVATIONSSTØTTE TIL NYT PROJEKT:

»Vi så et behov hos vores kunder. Mange af dem ville godt prøve at lave deres egne tryksager.«

#5 2016

| s. 48

| s. 24

B achir er trykker – og flygtning

Bachir ankom med sin familie til Danmark for snart et år siden. Lige nu kæmper han for at få arbejde i den grafiske branche, som han har arbejdet i det meste af sit liv.

| s. 14 Bogmangel Offentligt udbud har ført til manglende levering af bøger

| s. 22 Trepartsaftale Pisk og gulerod for flere praktiksteder

| s. 34 Grakom Dagen Det blev der sagt

| s. 40 Visuel identitet Brands savner fotostil

| s. 42 Vi pakker ind Emballagemarkedet vokser – også hos Antalis

Fra skilteørken til skilteskov? Forretningsdrivende som Karina Teilskov har hidtil fået nej til at sætte reklameskilte op. Men nu vil politikerne gøre det lovligt at sætte skilte op i det åbne land

FASTE RUBRIKKER | | | |

s. 12 Leder s. 20 Kort Nyt s. 42 BAG TALLET s. 58 Mennesker & Mærkedage

| s. 6

| s. 4

www.grakom.dk

Det kAN goDt betAle Sig At

være på tværs! DUpLO isaddle stitcher Med en Duplo iSaddle stitcher får du en fuldautomatiseret bookletmaker, der med sin revolutionerende touchscreen teknologi nemt håndterer A4 i tværformat. Uanset om du printer offset eller digitalt, er Duplo iSaddle stitcher valget! • Produktion i A4 tværformat • 9.000 stk./timen ved dobbeltproduktion • Fuldautomatisk bookletmaker • Touch-screen teknologi • Perfekt til både offset og digitalt tryk Fyn & Jylland Jesper Koch Tlf. 40 60 34 29

Sjælland Jørn Lindberg-Levin Tlf. 40 60 64 03

tiLbehør i verDenskLasse • Wire-O til alle typer maskiner • Lamineringslommer til alle formater – både mat og klar • Kacheringsfolie • Hæfteklammer og hæftetråd • Rygge til Fastback

Ring og høR meRe om lejeaftaleR

og få tilsendt en bRochuRe neopost.dk

Oktober og November:

25% Rabat

På alt vores tilbehør Neopost Danmark A/S tager forbehold for prisændringer, trykfejl og udsolgte varer.

SKILTESKOV

eklameskilte i det danske landskab har i årtier været et næsten utænkeligt syn. Reglerne er stramme, men det skal der nu laves om på, kræver regeringen. »Det er et stort virvar og meget restriktivt,« siger vækst- og erhvervsminister, Troels Lund Poulsen. Reglerne for skiltning varetages i dag både nationalt og på lokalt plan. Det medfører forskelligartede regler og processer, som kan være svære at gennemskue. Men helt overordnet er det Naturbeskyttelsesloven, der begrænser mulighederne for at sætte skilte op i det åbne land. »Vi har nedsat en arbejdsgruppe, som er færdig indenfor kort tid, så vi kan få en modernisering af skiltelovgivningen. Vi skal have nogle mere tidssvarende muligheder end det, som vi ser i dag, hvor ingenting kan lade sig gøre,« uddyber Troels Lund Poulsen. I sin planlovsaftale fra i år giver regeringen, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og De Konservative hinanden hånden på at give skiltereglerne et ”serviceeftersyn”, og resultatet af det ventes på trapperne inden for få uger. »Det haster med at få moderniseret de her meget rigide regler,« siger Venstres transportordfører Kristian Pihl Lorentzen. Forbuddet mod reklameskilte uden for byerne går helt tilbage til 1937 og rummer meget få undtagelser og begrænser skiltenes størrelse, så de ikke virker ”dominerende” i landskabet. Men står det til et politisk flertal på Christiansborg, er reglerne for firkantede og trænger til fornyelse. »Flere skilte giver ganske enkelt vækst. Det gør det lettere at finde vej og styrker vores mobilitet, og det giver vækst. Så jeg synes, tiden er inde til at bløde lidt op på de her regler,« lyder budskabet fra Kristian Pihl Lorentzen.

Et flertal af partierne på Christiansborg har erklæret sig parat til at løsne de ellers stramme danske regler for reklameskilte uden for byerne. Partierne mener, det vil give vækst, men andre peger på, at det vil ødelægge den danske natur og omdanne landdistrikterne til skilteskove. Af: Christian Bendix, redaktør cbe@grakom.dk

Sverige skræmmer Danmarks Naturfredningsforening kalder det fornuftigt med et serviceeftersyn af reglerne, men fastholder, at der skal være grænser for, hvad vi tillader af skilte i det åbne land: »Du behøver ikke tage længere end til Sverige for at se, hvor galt det kan gå. Der står fx store trailere langs vejene og reklamerer for, hvor man kan stoppe og spise mad,« siger

’Det haster med at få moderniseret de her meget rigide regler’ Kristian Pihl Lorentzen, Transportordfører, Venstre

| s. 6

www.grakom.dk

Illustrationen her er lavet af Camilla Drejer Andersen, der er elev på Skolen for Visuel Kommunikation. »Jeg har hele mit liv været kreativ, og jeg har altid vidst, jeg gerne ville uddannes som grafisk designer. Når jeg er færdiguddannet om et år, drømmer jeg om at komme til at bruge mine evner som illustrator så meget som muligt, gerne på et design- eller reklamebureau. Udover tiden på studiet deltager jeg i forskellige designkonkurrencer, så jeg kan udfordre mig selv, og afprøve nye teknikker ved siden af studieopgaverne. Det gjorde jeg også med denne opgave, og jeg afprøvede en ny tegnestil, jeg ellers ikke bruger. Det endte ud i denne illustration, der viser den idyl, vi har i den danske natur.«

UDKOM oktober 2016

| s. 7

Michael Leth Jess, natur- og plandirektør i Danmarks Naturfredningsforening. »Det er ikke særlig pænt at se på.« Han siger, at Danmarks Naturfredningsforening foretrækker en form for standardisering af skiltene, fordi de vil genere øjnene mindre. Foreningen vil også holde fast ved, at skiltene skal holdes i små størrelser: »Skiltene er sådan set ikke et problem for naturen. Den kan tåle alle de skilte, det skal være. Men det er et problem for oplevelsen af naturen, hvis vi plastrer den til med skilte.« Dansk Folkepartis transportordfører, Kim Christiansen, er ikke bange for, at den danske natur bliver til en skilteskov: ”Det skal ikke ligne Hong Kong by night, når man kører langs en dansk motorvej,« lover han. »Jeg kan godt lide, at jeg kan se markerne, når man kører rundt derude. Men jeg synes, det er eksempel på, at reglerne er lige lovlig firkantede i dag.« Skilte skaber vækst De Konservative lægger vægt på, at flere skilte kan give vækst: »Mange skilte rummer jo god information til borgere og turister, så det vil vi gerne se positivt på. Men vi vil ikke liberalisere fuldstændig, for der er selvfølgelig også et hensyn, vi skal tage til naturen og vores kyster,« siger De Konservatives erhvervsordfører, Brian Mikkelsen. Organisationen Landbrug & Fødevarer støder jævnligt på, at medlemsvirksomheder må opgive at skilte for sig selv, fordi kommunerne vurderer, at skiltene ikke passer ind i naturen. Det er et misforstået hensyn, siger viceformand, Lone Andersen: »Er jordbærskilte ikke en del af det danske sommerlandskab? Er skilte til den lokale keramiker ikke en del af det danske ferielandskab? Er juletræsskilte ikke en del af det vinterlandskabet? Må vi og vores gæster ikke godt kunne få øje på disse værdier? Mit svar er jo.« Lone Andersen henviser til, at skilte højst må være 0,25 kvadratmeter, hvilket hun synes, efterlader det indtryk, at der gerne må skiltes, så længe det ikke kan ses. »Jeg holder bestemt af åbne vidder, men jeg sætter også pris på den aktivitet, der er i det danske land. Og den behøver ikke være så hemmelig. Vi kan sagtens værne om naturen og landskabelige værdier samtidig med, at vi er på vej til lokale attraktioner, der bidrager til aktivitet uden for de større byer,« siger Landbrug & Fødevarers næstformand. Danmarks Naturfredningsforening er enig i, at de skilte, der skal være lovlige i naturen, skal være dem, der viser vej til noget.

| s. 8

’Det er et stort virvar og meget restriktivt’ Troels Lund Poulsen, vækst- og erhvervsminister (V)

»Man skal ikke bare kunne sætte et stort reklameskilt for vaskepulver ude på en mark,« siger Michael Leth Jess fra Danmarks Naturfredningsforening. Vækst i den grafiske branche? Hvis reglerne bliver ændret, er det oplagt, at skilteproducenterne i Danmark vil få flere opgaver. »Jeg synes naturligvis, det er en rigtig god ide at se på de her regler,« siger Klaus Damgaard-Jensen, adm. direktør i Damgaard-Jensen, der producerer et bredt udvalg af udendørsskilte. »Det kan godt irritere mig lidt, at man skal have tilladelse til at lave de mest banale skilte, fx til udlejning af kontorlokaler. Der får kunderne ofte et nej, når de søger, og så er vi nødt til at lave et lille sølle skilt i stedet for. Det er klart, at dér kunne da være flere penge at tjene for os,« lyder det fra Klaus Damgaard-Jensen. Han tør ikke gætte på, om han ligefrem skal ud og hyre ekstra mandskab, hvis reglerne bliver lempet.

»Hvis man begynder at få tyske eller amerikanske tilstande, så vil der være mange job i det, men det håber jeg absolut ikke, at det ender med.« Samme melding lyder fra Lars Beuchert, der er indehaver af Ideskilte i Horsens: »Som fagmand er jeg da glad for, hvis de gør flere skilte lovlige, men som lægmand er jeg måske nok lidt imod, at vores åbne landskaber bliver rørt.« Lars Beuchert henviser til Litauen, hvor der står 10 meter brede billboardskilte langs vejene, hvilket han ikke ønsker at se i den danske natur. Til gengæld kunne Lars Beuchert forestille sig, at erhvervsdrivende vil bruge flere penge på kvalitetsskilte, hvis de på forhånd ved, at skiltet ikke bliver erklæret ulovligt af kommunen. »Jeg savner en ordentlig godkendelsesprocedure, og hvis sådan en blev oprettet, tror jeg, færre ville vælge de billige og dårlige løsninger, når de skal købe skilte,« siger han.

www.grakom.dk

Karina Teilskovs blomsterforretning i Vendsyssel er svær at se fra hovedvejen. Det skilt hun for tre år siden satte op for at gøre opmærksom på sin butik, har hun været nødt til at fjerne, fordi skiltet strider mod reglerne. Af: Christian Bendix, redaktør cbe@grakom.dk

ige uden for Vester Hassing, mellem Hals og Aalborg, ligger Karina Teilskovs blomsterforretning, Mælkebøtten, for enden af en lang indkørsel. Oppe ved hovedvejen havde hun sat et ca. 3 meter højt skilt, som både kunne ses fra den stikvej, forretningen ligger ud til, samt fra hovedvejen, som mange lokale tager i retning mod Aalborg. Skiltet var den eneste måde, Karina Teilskov kunne fange de forbipasserende bilisters opmærksomhed på. »Det var jo sådan, folk kunne finde min butik. Så det er virkelig irriterende, at vi ikke kan komme til at reklamere for, at folk skal køre ind til os,« siger hun. Mælkebøtten har eksisteret i tre et halvt år. På et kommunalt iværksætterkursus havde Karina Teilskov drøftet muligheden for at åbne en butik ude på landet og sætte et skilt op ved vejen. Ingen gjorde hende dengang opmærksom på, at det skulle overtræde nogen regler. 16. maj i år var det slut med at skilte. En skrivelse fra Park- og Naturforvaltningen ved Aalborg Kommune, der uddybede, at skiltet var i strid med Naturbeskyttelseslovens paragraf 21 og at det derfor skulle fjernes. »Jeg synes, reglerne er alt for firkantede. Man bør gå ind og kigge på hver enkelt sag og fx se på, om skiltet er pænt. Jeg har fået lavet et skilt i lyse naturfarver, og det skændede ikke noget som helst i mine øjne,« siger Karina Teilskov. Siden skiltet blev fjernet, har butikken haft færre kunder. Hvor meget det er gået ud over omsætningen, er endnu for tidligt at sige. Karina Teilskov har forsøgt at gøre opmærksom på butikken via andre kanaler fx Facebook og i den lokale avis. Alligevel er hun frustreret. »De råber jo om vækst i yderområder-

UDKOM oktober 2016

Butiksejer Karina Teilskov ved skiltet, hun måtte fjerne fra indkørslen til sin blomsterbutik.

| s. 9

FOTO: SØREN BROUST HANSEN

Intet skilt, ingen kunder

ne, og nu har vi en virksomhed med tre mand på lønningslisten. Så er det da ærgerligt, at man så bliver pillet ned igen, så snart man tager et initiativ.« Karina Teilskov kan godt forstå, at der skal være regler for skiltning i naturen, men hun synes, erhvervsdrivende bør have fortrinsret til at gøre opmærksom på deres virksomheder i form af et pænt og neutralt skilt. Nu frygter hun, at de firkantede regler vil ramme hendes butik hårdt. »Jeg frygter da, at butikken stagnerer her, hvor den er. For vi har da en fast kundekreds, men vi skulle jo gerne vokse. Det er ligesom meningen. Vi skal jo leve af dem, der lige får øje på, at her ligger en blomsterbutik,« slutter Mælkebøttens indehaver.

’Du kan jo ikke drive en forretning ude på landet, hvis ikke du må sætte et skilt op’ Brigitte Grønskov, Indehaver, Casa Bazar

Gårdbutik lever en skjult tilværelse Gårdbutikken Casa Bazar måtte fjerne det skilt, som gjorde forbipasserende opmærksom på butikkens eksistens. Indehaver Brigitte Grønskov undrer sig. Af: Christian Bendix, redaktør cbe@grakom.dk

FOTO: SØREN BROUST HANSEN

Brigitte Grønskov måtte fjerne sit skilt fra hovedvejen. Det står nu inde på hendes grund og kan ikke ses fra vejen.

| s. 10

andskabet bugter sig i alle retninger rundt om Brigitte Grønskovs landsted et par kilometer fra Haslev på Sydsjælland. Hendes butik, Casa Bazar, ligger i en af længerne, og for bilister er det ikke umiddelbart til at se, at her ligger en gårdbutik. Det skilt, som Brigitte Grønskov havde stående ved indkørslen, har hun nemlig måttet fjerne, fordi det stod i det åbne land. »Vi er lige i udkanten af byzone. Fartgrænsen er 60 kilometer i timen, så jeg kan slet ikke se, at det skulle være noget problem at have det

skilt stående,« siger Brigitte Grønskov. Skiltet var holdt i grønne farver og placeret på en lille hestevogn, så Birgitte Grønskov følte, at det passede ind i naturen. Men der kan ikke dispenseres fra reglerne, så beslutningen fra Faxe Kommune var, at skiltet skulle fjernes med det samme. Tilbudt skilt af kommunen Nu har kommunen i stedet tilbudt hende, at hun kan købe et lille skilt, hvor der står gårdbutik. »Det vil de have flere tusinde kroner for. Og hvis der bare står gårdbutik, vil folk jo tro, at vi sælger jordbær og kartofler, hvilket er noget nær det eneste, vi ikke sælger,« siger Brigitte Grønskov. Butikken gør sig blandt andet i møbler, brugskunst og blomster. Brigitte Grønskov er ikke i tvivl om, at det har kunnet mærkes på omsætningen, at hun ikke længere har et skilt stående ved vejen. »Der kom tit folk på søndagstur herind, fordi de så mit skilt. Nu er der mange, der tror, jeg har lukket, fordi skiltet er væk. Og nye kunder finder mig jo i hvert fald ikke,« siger hun. Hun har svært ved at forstå, hvorfor reglerne skal være så firkantede: »Jeg synes, det er for dårligt. De regler er ældgamle. Du kan jo ikke drive en forretning ude på landet, hvis ikke du må sætte et skilt op.«

www.grakom.dk

NEW

Ny generation – Ny teknologi

Stadig den Roland du kender

SG-300 & SG-540

• 2 modeller – 3 størrelser • Helt nye features • Perfekt printkvalitet • Brugervenlig …og naturligvis pålidelig som enhver anden Roland Kontakt vores forhandlere for mere information

VG-540 & VG-640

LEDER

SKILTELOVEN SKAL LEMPES

#5 | oktober 2016

Siden 1937 har et forbud i Naturbeskyttelsesloven stort set bandlyst reklameskilte i ”det åbne landskab”. Nu, knap 80 år senere, vil et politisk flertal give lovgivningen et tiltrængt eftersyn. Brancheforeningen Grakom ser frem til, at reglerne bliver tidssvarende og ikke mindst mindre rigide. Ikke alene af hensyn til skiltevirksomhedernes omsætning. Bedre muligheder for skiltning i det åbne land er også en god forretning for landets økonomi. eg blev ærligt talt glad, da regeringen, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og De Konservative for et lille års tid siden gav hinanden håndslag på at give skiltereglerne et serviceeftersyn. Jeg er glad for, at der er blevet lyttet til behovet for at se på lovgivningen. Det knap 80 år gamle forbud mod skiltning i det åbne landskab efterlader de erhvervsdrivende uden for byerne med et meget lille spillerum, hvis de vil gøre omverdenen opmærksom på deres eksistens. Et såkaldt ”mindre oplysningsskilt” er fx begrænset til at fylde 0,25 m2 (det svarer til arealet af fire A4-sider); det må ikke være mere end en meter højt, og det SKAL være rektangulært. Reglerne er også temmelig stramme i forhold til skiltets bund- og tekstfarve. Og er der fx monteret et flag på skiltet, der lokker med danske jordbær i gårdbutikken, er det sådan set ulovligt. Et opgør med skiltereglerne vil være et opgør med et synligt hjørne af den jungle af regler, forordninger, bestemmelser, ja begrænsninger, som hæmmer danske iværksættere og virksomheder i at udfolde deres fulde potentiale. Vi har længe peget på, at det er et stort problem. I dette nummer af UDKOM kan du læse mere om skiltelovningen og den forestående opdatering af reglerne, som er-

| s. 12

hvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen kalder både meget restriktive og et stort virvar. En lempeligere skiltelovning vil helt naturligt give mere at lave ude på skiltevirksomhederne. Men den store vækstgevinst ligger i næste led, når skiltene kommer ud og tjener deres formål og leder nye kunder ind i forretningen, hvor der genereres mere omsætning, som konverteres til flere arbejdspladser. Vigtigt med bredt ejerskab til nye regler De oprindelige restriktioner på skiltning i det åbne landskab blev indført med de bedst mulige intentioner om at sikre landskabet mod skilteforurening. Men det er simpelthen gået for vidt, og reglerne hæmmer omsætningen og væksten for en række små butikker, restauranter og andre virksomheder, der ikke kan synliggøre sig over for kunderne. Der er ingen grund til at frygte en uhæmmet skilteskov ved liberalisering af reglerne. Det er slet ikke hensigten, og det ønsker vi heller ikke; det vil i øvrigt også falde negativt tilbage på skiltebranchen. Jeg noterer mig også, at Danmarks Naturfredningsforening har kaldt det fornuftigt at give skiltereglerne et serviceeftersyn. Det giver mulighed for fair regler, som balancerer hensynet til mennesker med hensynet til naturen.

UDGIVER: Brancheforeningen Grakom REDAKTION OG EKSPEDITION: Grakom Helgavej 26, 5230 Odense M T. 63 12 70 00 www.grakom.dk, udkom@grakom.dk REDAKTION: Adm. direktør Thomas Torp (ansvarshavende) Redaktør Christian Bendix Pressechef Kasper Jessing KORREKTUR: Sekretær Anni Sørensen

’Reglerne hæmmer omsætningen og væksten for en række små butikker, restauranter og andre virksomheder, der ikke kan synliggøre sig’

Thomas Torp, ansvarshavende udgiver og adm. direktør, Brancheforeningen Grakom

ANNONCER: Preben Jensen T. 31 64 13 14, pj@grakom.dk DESIGN OG PRODUKTION: Mediegruppen as TRYK: Jørn Thomsen Elbo A/S FORSIDEILLUSTRATION: Solveig Mønsted Hvidt SKRIFTBRUG: Nimbus Utopia 26. årgang ISSN 2445-9364 Kontrolleret oplag: 4.196 stk. Medlem af Danske Specialmedier og Eurographic Press UDKOM udkommer seks gange om året og udsendes gratis til medlemmer og interessenter. Et årsabonnement koster 595 kr. ekskl. moms og kan bestilles på mail: udkom@grakom.dk

PAPIR

Til dette nummer af UDKOM er papiret sponsoreret af Igepa.

Følg Grakom på Facebook facebook.com/grakomdk

INDHOLD: 115 g Profimatt Profimatt er et klassisk mat bestrøget papir uden glans. Overfladen er helt reflektionsfri, papiret har en rigtig god volumen i kraft af bestrygningsprocessen, stivheden er høj og hvidheden er behagelig, opaciteten er høj – alle disse særlige egenskaber gør, at der kan opnås kontrastfri farvegengivelse, fantastisk læsbarhed og følelsen af at sidde med papiret i hånden giver en særlig taktil fornemmelse. Mærk selv efter!

Følg Grakom på LinkedIn udk.nu/GrkLink Følg Grakom på Twitter twitter.com/grakom

OMSLAG: 300 g Profimatt Refleksfri overflade, høj læsbarhed, god volumen, behagelig hvidhed, høj opacitet - perfekt til et eksklusivt look på omslaget.

www.grakom.dk

“Vores fornemste opgave er at inspirere kunderne til at tænke ud af boksen.” - KURT DUE PETERSEN

Personalisering

Masseproduktion af individuelle emner

Indretning

Fysisk oplæg på messestand eller butiksindretning

Designtest

Funktionelle prototyper af f.eks. emballage

Reservedele Produktion af reservedele

Kommunikation

Fysiske udkast til dekorationer

•

Hvorfor investere i 3D-print? Mulighederne er mange med 3D-printapplikationer. 3D-print skaber innovation i virksomheder over hele verden og muliggør hurtigere og mere effektiv produktudvikling og produktion. ”Det vi typisk ser er, at kunderne har en ide om, hvad de vil bruge printeren til. Ret hurtig går det op for dem, at der er langt flere muligheder. Vi sætter gang i en innovativ proces, så kan de se, hvor mange muligheder der rent faktisk er. Lige fra produktudvikling til marketing til kvalitetssikring og meget mere.” - 3D-applikationsspecialist, Kurt Due Petersen. I samarbejde med 3D Systems tilbyder Canon en bred vifte af 3D-printere, der dækker et omfattende udvalg af 3D-printbehov, såsom konceptmodellering, funktionelle prototyper, hjælpeværktøjer og færdige dele. Det betyder, at I kan drage fordel af best-in-class 3D-printteknologi fra 3D Systems kombineret med pålidelig service fra Canon.

Vil du vide mere om 3D-print?

Kontakt 3D-applikationsspecialist, Kurt Due Petersen på tlf. 91 37 03 36.

BIBLIOTEKSMEDIER

FOTO: CHRISTIAN BENDIX

| s. 14

www.grakom.dk

Rod på reolerne Hylderne på landets biblioteker bliver ikke fyldt op, som de plejer. En række danske biblioteker oplever, at bestilte bøger og film ikke bliver leveret eller er stærkt forsinkede. Det sker efter at opgaven med at klargøre bøgerne har skiftet hænder. Virksomheden Biblioteksmedier, der sidste år tabte opgaven, vil nu have afholdt en ny udbudsrunde. Af: Christian Bendix, redaktør cbe@grakom.dk

UDKOM oktober 2016

| s. 15

et af Ballerups industrikvarterer kan Biblioteksmediers direktør, René Milholt, vise rundt igennem det ene halvtomme lagerrum efter det andet. »Vi er gået fra ca. 80 til 20-25 medarbejdere på halvandet år. Det er en stor forandring.« Men for René Milholt er det mere end en stor forandring. Han føler sig overbevist om, at hans virksomhed har tabt den store opgave med at klargøre danske bøger og film til landets biblioteker, fordi en konkurrerende virksomhed bevidst bød ind med en pris, der slet ikke tog højde for omkostningerne ved at dække bibliotekernes behov som udlagt i kontrakten. Konkurrenten er Aarhus-virksomheden iMusic. »Vi kan godt acceptere, at vi har tabt et udbud, hvis vores konkurrent vel at mærke lever op til de krav, der var i udbuddet. Men vi ser nu, at den nye leverandør ikke lever op til leveringstiderne. Det tyder på, at de har lovet mere, end de har kunnet holde«. Det er SKI – Statens og Kommunernes Indkøbsservice – der sidste år valgte at tildele iMusic opgaven med at klargøre biblioteksmaterialer til landets centralbiblioteker, folkebiblioteker og skolebiblioteker. Argumentet var, at iMusic kunne klare opgaven til en langt lavere pris end Biblioteksmedier. Men det har vist sig, at iMusic ikke er i stand til at leve op til de aftalte leveringstider og kvalitet, og nu bør SKI tage konsekvensen og lade udbuddet gå om, siger René Milholt: »Hvis iMusic kan vinde på en pris, der synes meget lav, og så efterfølgende ikke lever op til servicevilkårene, så synes vi, det er et problem. For vi bød ind med en pris, vi mente, der var rentabel både for kunderne og for os som virksomhed, så vi kunne blive ved med at udvikle vores produkter til glæde for bibliotekerne og borgerne.«

Bøgerne kommer ikke UDKOM har talt med en række biblioteker over hele landet, der bekræfter, at der har været store problemer, siden iMusic overtog opgaven. »Generelt er der alt for lang leveringstid på materialerne, og der er er alt, alt for mange fejl i klargøringen af materialerne,« siger Birte Bornæs, vicebibliotekschef på Herning Bibliotek. Problemet rammer brugerne af biblioteket, der pludselig må spejde langt efter nyligt udgivne bøger. Det gælder også for de film, som bibliotekerne udlejer, lyder det fra Svendborg Bibliotek, hvor Jens

| s. 16

Christian Horn Andersen er ansvarlig for at bestille materialer hjem: »Vi kun modtaget en film af skønsmæssigt 150 bestillinger siden 1. juni, hvor iMusic overtog udbuddet,« siger han og uddyber, at leveringen af bøger også har været langsom og svingende: »Det er irriterende, at alle eksemplarer ikke leveres samtidig af hensyn til fordelingen til de forskellige biblioteksafdelinger.« Også landets skolebiblioteker er trætte af situationen, fordi den nu går ud over eleverne på landets skoler: »Flere skoler og kommuner oplever, at de stadig intet har modtaget fra deres bestillinger i juni måned. Nogle er begyndt at bestille andre steder i frustration,« siger Birgitte Reindel, Formand for Pædagogisk LæringsCenterForening, der organiserer de danske skolebibliotekarer. Grakom reagerer Grakom er nu gået ind i sagen og har taget kontakt til SKI: »Vi har nu sendt SKI en skrivelse, hvor vi har påpeget, at deres nuværende leverandør ikke opfylder aftalen. Vi er derfor enige med Biblioteksmedier i, at der bør laves et nyt udbud,« siger Alexander Enevoldsen, advokatfuldmægtig i Grakom. Enkelte biblioteker, som UDKOM har talt med, påpeger, at der formentlig blot er tale om startvanskeligheder for den nye leverandør, men det kan SKI ikke dække sig ind under, siger Alexander Enevoldsen: »Materialet skal kunne leveres fra første dag. Det er derfor, der er en implementeringsperiode, så en leverandør kan få styr på de ting, inden kontrakten træder i kraft. Det er ikke sket, og derfor er der reelt tale om misligholdelse af aftalen.« Samtidig kritiserer Grakom SKI for at bygge udbuddet op således, at kun en udbyder vinder hele markedet af danske bøger: »Grakom er fortaler for udbud af rammeaftaler med flere leverandører. På

den måde sikres parterne af rammeaftalen sikkerhed for modtagelse af varer, større sortimentsbredde og muligheden for at fravælge en leverandør på grund af manglende kvalitet. Det ville have været en fordel for bibliotekerne i den situation, de står i netop nu,« siger Alexander Enevoldsen. Flere kræver nyt udbud Flere bibliotekarer rundt om i landet undrer sig over valget af den nye leverandør. »Set i bagklogskabens klare lys har det nok været rimeligt naivt at tro på, at en leverandør med så lidt domænekendskab til produktionen omkring klargøring af bøger, for så mange kroner, som der er tale om her, har kunnet løfte opgaven,« siger Birte Bornæs fra Herning Bibliotek. Hun bakkes op af Birgitte Reindel, der er formand for skolebibliotekarernes organisation: »Nogle af vores medlemmer har opfordret andre til at klage til SKI. Jeg vil sige, at hvis ikke situationen bedres snarligt, vil vores forening også henvende sig til SKI.« René Milholt fra Biblioteksmedier modtager i disse måneder ordrer fra frustrerede biblioteker, der ikke har fået de bøger, spil og film, de har bestilt gennem iMusic. Men det er ikke nok til, at han har kunnet undgå at fyre op imod 75 procent af sine medarbejdere. Han ærgrer sig også på bibliotekernes vegne, fordi han vurderer, at de i sidste ende kommer til at stå med en dyrere regning, selvom SKI valgte en billigere leverandør: »En ting er, at materialet ikke bliver leveret. Men bibliotekerne har været vant til, at leverancerne var i orden. Når der nu sker flere fejl, bruger bibliotekerne mange administrative omkostninger og ressourcer på at kontrollere materialerne og sikre, at der ikke er dobbeltnumre og andre fejl, så bøgerne bliver registreret forkert. Tager man højde for de ting, så er det ikke blevet billigere for bibliotekerne at skifte leverandør.«

’Det tyder på, at de har lovet mere, end at de har kunnet holde.’ René Milholt, Direktør, Biblioteksmedier

www.grakom.dk

BIBLIOTEKSMEDIER | Grundlagt i 1994

| Indkøber bøger, film, spil, musik og lydbøger til danske biblioteker.

| Gør materialerne klar til bibliotekshylderne

På halvandet år har Biblioteksmedier afskediget tre fjerdedele af sine ansatte

UDKOM har bedt SKI om et interview på baggrund af den kritik, flere bibliotekarer nu kommer med. SKI’s markedsdirektør Rasmus Lund Kongsgaard svarer, at SKI ikke ønsker at stille op til interview. Han skriver dog følgende i en mail: »SKI tager implementeringen af aftalen yderst alvorligt og påtaler alle problematiske forhold, som vi bliver bekendt med. SKI har således siden aftalen blev indgået - i samarbejde med de tilsluttede kommuner - fulgt tæt op på implementeringen af aftalen. Vi har endvidere også fulgt op på bibliotekernes tilfredshed med

aftalen ved at gennemføre en spørgeskemaundersøgelse blandt bibliotekerne for at få et billede af, hvordan det går med de syv delaftaler. På den måde kan vi få et samlet overblik over, hvordan aftalen fungerer – både ift. iMusic og ift. Biblioteksmedier. Når resultatet foreligger, vil SKI i samarbejde med de tilsluttede kommuner gøre status. I mellemtiden fortsætter SKI selvfølgelig den tætte opfølgning på aftalen.«

Klargørelsen består eksempelvis i at forstærke bøger med et stærkere cover samt sætte udlånsetiketter på, så bøgerne er klar til bibliotekets datasystem.

UDKOM har desuden bedt iMusic forholde sig til kritikken, men iMusic har ikke besvaret vores henvendelser.

CENTRUM - grafisk færdiggørelse a/s

Agerskellet 36 | 8920 Randers NV | Tlf 86 42 72 66 www.centrum-gf.dk | info@centrum-gf.dk

UDKOM oktober 2016

| s. 17

NYHED! HP SCITEX FB 750 UV-hybrid printer til plade og rullematerialer Printer plader op til 302 x 250 cm og rullematerialer i 250 cm bredde CMYK+W el. CMYKLcLm opsætning Brugervenlig og funktionel UV-printer

KONTAKT OS PÅ

7572 2100 FOR INFORMATION, PRINTPRØVER OG DEMO.

BOOST DINE MULIGHEDER MED HP SCITEX FB750 UV-HYBRID PRINTER

STOR STORFORMATPRINT MED STORE FORDELE! HP LATEX NÆSTE GENERATION! NYHED! HP LATEX 1500

NYHED! HP LATEX 570 Øget produktivitet Lavere produktionsomkostninger Innovative funktionaliteter, der løfter baren for storformatprintere yderligere! Printbredde 162 cm

3. generations latexprinter Printbredde 320 cm eller 2×160 cm Mulighed for forskellige optioner UL Ecologo og UL Greenguard certificeret

PROFESSIONELLE LØSNINGER TIL SKILTE OG STORFORMATPRINT Antalis Visual Communication er Europas største leverandør til producenter af skilte og storformatprint. Vores store sortiment kombineret med kompetente og erfarne medarbejdere er din sikkerhed for, at du handler med en stærk og professionel leverandør.

STORFORMATPRINT/ PRODUKTIONSUDSTYR/ HARDWARE/ SOFTWARE/ FOLIER/ PRINTMEDIER/ PLADER: JUST ASK ANTALIS

Bestil på antalisccco.dk 1 Tlf. 7572 2100

Antalis Visual Communication Valdemar Poulsensvej 5-7 DK-7100 Vejle Tlf: +45 7572 2100 vts@cc-co.dk

ig er det d er? ft e t d e l vi Har

VI SØGER FORHANDLERE BLIV FORHANDLER HOS OS, OG VI GIVER DIG 100 % TRYGHED. ALT INDENFOR STORFORMATPRINT & UDSTILLINGSSYSTEMER.

HVAD VI GIVER DIG! • KUN FORHANDLERSALG • God sparring • God kommunikation med gensidig respekt • Mulighed for at løfte niveauet • God service, høj kvalitet, samt neutral levering • Hjælp til markedsføring

Hvad?

HVEM KAN BLIVE FORHANDLER? Du skal være fra den grafiske branche. F.eks trykkeri, reklamebureau og lignende.

Hvem?

Hvor?

HOS MACRODOT A/S KAN VI TILBYDE DIG: Roll-up & bannerstands, messesystemer, beachflag og andre outdoor produkter, direkte UV print på plader samt hvid farve, folieprint, bannerprint på netbanner, presenning og polyester samt meget mere!

RING FOR AT HØRE MERE

7027 0088

TIL G N I R U OS N

MACRODOT A/S • JEPPE SKOVGAARDS VEJ 40 • DK-6800 VARDE • TLF. 7027 0088 WWW.MACRODOT.DK

KORT NYT

Tryk på danske bøger Der bliver trykt flere danske bogtitler end nogensinde før. Årsrapporten ”Bogens og litteraturens vilkår 2016” har undersøgt de danske udgivelser. Og det viser sig, at der udgives 50 pct. flere nye bøger end i 2009. Sidste år var tallet 1.503 nye skønlitterære værker. En væsentlig del af forklaringen er, at antallet af selvudgivelser er steget kraftigt. Selvudgivelser er bøger, der udgives uden om de traditionelle forlag.

GRAKOM:

Sæt miljømærker på indpakning

Kampen mod urimelig afgift fortsætter I et debatindlæg i Jyllands-Posten slår Grakoms direktør Thomas Torp til lyd for, at blankbåndsafgiften fjernes. Den digitale udvikling har flyttet standarden for måden, forbrugerne forbruger musik på. Det kalder på en opdatering af afgiften, så den rent faktisk lægges på de medier, der benyttes til kopiering. Læs indlægget i sin helhed: udk.nu/JPbbdebat

Emballagegruppen A/S køber Digitalhuset i Vejle Opkøbet sker, fordi Emballagegruppen satser på at blive totalleverandør for sine kunder, lyder begrundelsen i en pressemeddelelse. Digitalhusets maskiner gør det muligt for Emballagegruppen A/S at kunne klare flere mindre opgaver og på kortere tid end hidtil. Desuden kan Emballagegruppen A/S hjælpe og supplere Digitalhuset med opgaver af større karakter.

| s. 20

En række landsdækkende nyhedsmedier har beskæftiget sig med Grakoms forslag om at sætte miljømærker på fødevareemballage. Miljøchef Carsten Bøg udtalte til blandt andre Ritzau, at danske fødevareproducenter efterlyser et sådan mærkningssystem, så de kan oplyse forbrugerne om indholdet af sundhedsskadelige flourstoffer. Stofferne findes i helt almindelige forbrugsvarer som pizzabakker, popcornposer, engangsbestik, vinterstøvler og regntøj. »Vi vil gerne have en mærkeordning, og samtidig mener vi, at der er behov for en grænseværdi, som tydeligt kan sende et signal til markedet om, hvornår stofferne er tilsat, og hvornår de ikke er,« siger Carsten Bøg.

Fald i eksport af tryksager Årets første seks måneder bød på fald i eksporten af tryksager, når man sammenligner med samme periode året før. Der blev sendt tryksager for 1,37 mia. kr. ud over de danske grænser, hvilket svarer til et fald på knap 2 prc. Generelt har eksporten af tryksager haft en nedadgående tendens siden 2014.

www.grakom.dk

www.ewj.as www.ew

InvItatIon Kom og mød os på Print & sign 2011

www.ewj.a www Kom og mød os på Print & sign 2011 www.ewj.as

Oplev

14.-15. september 2011 – Bella Center 22.-23. september 2011 – Forum Horsens

! R ! E R H E E H S E n S e d r e r n e ! e t d n e R r s e æ r e r E t p n e R s H Hp pageWide Xl J æ r E W p E SE WJ H !

14.-15. september 2011 – Bella Center den nye banebrydende 22.-23. september 2011 – Forum Horsens

e nyhederne fra Roland

T E E n S e N d ! E T r e r R n e V e N t L d n e E E r s e O æ r e r V H S t L p n e e s J O t æ SEførsEJpWrpinrtæesrenftrseatrefeøErrSEsdptOeWesnoLVnSJ.E.pNrfTra EOpsLoVnE. .NT W

LEF-12 UV-LED printer x 310mm. Frihøjden på Se flatbed nyhederne fra335 Roland

t storfoørrms aLtVpErNintTefrøErsptesonS.. storformEaW fra at printer fra Epson. . msteatSOprstintoerrform storfoørrm . . n o s p E a r f er t n i r p at storform

00mm gør der muligt at printe på eksempelvis covers til smarthones, kuglepenne, kopper, lightere, legetøj, specielt LEF-12 UV-LED flatbed printer 335 xdesignede 310mm. Frihøjden på enstande m.m. 100mm gør der muligt at printe på eksempelvis covers til smart.. phones, kuglepenne, kopper, lightere, Roland VersaWorks RIP software medfølger gratis. legetøj, specielt designede EEWWJJ

P r du klaJr. til H E aaff f EW genstande m.m. aarrkkGS6 t L25500? aje 000.. GS6000 n Pro GS6 m m k Stylusus Pro ig r n n s Epsonon Styl a a . e a Mod Modelel Eps 000 D D D Pro m us Styl i i on . n . Eps el a s s Mod e e J l l J d d D n i . Roland VersaWorks RIP software gratis. foforrhhaan PPrrinintteerreennmedfølger rinte..ren forh andmlmesaarrkk aaff EEWW E WJ 000 GS6P000 Pro GS6 Styluss Pro onon Stylu å 7581k a4f 599

DDaanns Pro -GS6 rin. g pi Dan ma r Så000 elhhaaEpso Mod lleesns iiStylu d d n n r r o o f f . . n n e es e r r e e t t n n i i J r J r P P BN-20 Verdens første Eco-Solvent anmarks erenbfeorsh atinldlinkjet tg iondesktop tid til DskæreEPErWW f f a a k k r r aa 000 000. .metallic. Ny storformat printer med vandbaseret ”grøn” Latex GS6 printer printe Pro Pro GS6 9! Stylu Stylusskan Epsononsom elel Eps Mod Mod i uge 4inkjet eless i i DDaannmimførste BN-20 Eco-Solvent desktop skæreddlgrafik præmiere nintteerreenn foforrhhaannVerdens blæk, med holdbarhed som Eco-solvent! Cut og print PPirrifuldfarvet 20” med fantastiske effekter. Eps Mod Modelel Eps

åbent hus er 2016 ove m b den 8. ngratis. sdagmedfølger Roland VersaWorks RIP Tirsoftware EWJ s o h Er DU klar 0 0 . 6 1 0 0 . . 9 Pro GS6000: ejle Ø lGS6000: kStylus Epson Stylus Stylus Pro Epson Pro GS6000: Epson til forandringen?! 20 V 9, 71GS6000: Epson Stylus Stylus Pro GS6000: Epson GS6000: Epson de Vej 4Pro MinStylus LEJ-640 Enestående UV-LED hybridprinter. sasPro

printer som kan printe metallic. Cut og print i fuldfarvet grafik i 20” med fantastiske effekter. Roland VersaWorks RIP software medfølger gratis.

er 64” 64” bred bred er er 64” bred arbejder ii 1440x1440 1440x1440 med dråbestørrelser ned til til 3,7 3,7 pl. arbejder med dråbestørrelser ned ser 64” er 64” 64” bred er vii se arbejder 1440x1440 0dpi bred dpi med dråbestørrelser ned til 3 J-64dpi LEbred rint med Print hvid og Roll to 8 Roll-system Enestående UV-LED hybridprinter. derlak. omgående er klar til efterbehandling – ingen 8 farve farve UltraChrome TM GS blækteknologi r UltraChrome TM GS blækteknologi arbejder i 1440x1440 dpi med dråbestørrelser ned til 3,7 3,7 pl. te arbejder i 1440x1440 dpi med dråbestørrelser til s n 8 farve UltraChrome TM GS blækteknologi Epson Stylus GS6000: Epson Stylus Pro GS6000: Ce arbejder 1440x1440 dpi med ned dråbestørrelser 640 vii se BellaPro LEJke iUltraChrome Print med hvid og lak. Roll-system ik ller flatbed funktion. Består af er 2erborde derto 88 tørre tid. denRoll første 8 farve solvent printer til skiltemarkedet farve TM GS blækteknologi den første 8 farve solvent printer til skiltemarkedet r farve UltraChrome TM GS blækteknologi te s e8 er den solvent printer til blækteknologi skiltemarkedet TM GS Cen fhoikld8 ellaUltraChrome i Bfarve er bred er 64” 64” bred der aførste kefarve eller flatbed funktion. Består af er 2er borde der men ammen med det justerbare printhoved gør, den første 8 farve solvent printer tilsolvent skiltemarkedet arbejder med farverne: Sort, Cyan, Magenta, Yellow, LightCyan, den første 8 farve solvent printer til skiltemarkedet arbejder med farverne: Sort, Cyan, Magenta, Yellow, LightCyan, s e er den første 8 farve printer skiltema d arbejder med farverne: Sort, Cyan, Magenta, Yellow, Li ld n o la fh o a R r s e arbejder i i 1440x1440 pl. arbejder 1440x1440 dpi med dråbestørrelser dråbestørrelser ned ned til til 3,7 3,7til pl. n dmed daglige vedligeholdelses rutiner. g hofarverne: amed medpi sammen med justerbare printhoved dmed ogør, em t der kanIngen printes direkte pådet 13mm tykke d arbejder farverne: Sort, Cyan, Magenta, Yellow, LightCyanY arbejder Sort, Cyan, Yellow, LightCyan LightMagenta, Green og Orange Orange med 950 ml. Magenta, d arbejder med farverne: Sort, Cyan, Magenta, LightMagenta, Green og med 950 ml. n la LightMagenta, Green og Orange med 950 ml. o R . s o 1 h 1 8 farve UltraChrome TM GS blækteknologi farve UltraChrome blækteknologi 0TM 2em ag odGS berd at der kan printes direkte8på 13mm vem oer LightMagenta, og Orange 950 ml. ntykke iprinthastighederne LightMagenta, og Orange med 950 ml. lader, eksempelvis karton, aluminium, LightMagenta, Green ogm2/h Orange med 950 ml. printhastighederne er 5,8 –Green 25,3 m2/h printhastighederne –Green 25,3 m2/h 11. til er205,8 –med 25,3 Ingenplader, behov for glas, tekniker ved af printhoveder. er er den 8 farve solvent printer skiltemarkedet erudskiftning den første første 85,8 farve solvent printer til skiltemarkedet b m ve o n i eksempelvis karton, glas, aluminium, printhastighederne er 5,8 5,8 –– 25,3 25,3 m2/h printhastighederne er m2/h printhastighederne er 5,8 – 25,3 m2/h apa plader, polycarbonat og akryl. take-up-unit kan tilkobles for rulle-til-rulle print. take-up-unit kanmed tilkobles for rulle-til-rulle take-up-unit kan tilkobles for rulle-til-rulle arbejder farverne: Sort, Cyan, Magenta, Yellow, LightCyan, arbejder med farverne: Sort, Cyan,print. Magenta, Yellow,print. LightCyan,

LEJ-640

den produktionsoptimerede

Hp lateX 570

Kapa plader, og akryl. take-up-unit kan tilkobles tilkobles for rulle-til-rulle rulle-til-rulle print. kan for take-up-unit kan tilkoblesprint. for rulle-til-rulle Lugtfrie print derpolycarbonat kan anvendes itake-up-unit alle miljøer. Roland VersaWorks RIP software medfølger gratis. LightMagenta, Green LightMagenta, Green og og Orange Orange med med 950 950 ml. ml.

print.

Roland VersaWorks RIP gratis. Den nye nyesoftware Epsonmedfølger solventprinter ersolventprinter stand til til at at printe printe fotos Den Epson solventprinter er ii stand fotos højprinte foto Den nye Epson er i stand tili at printhastighederne printhastighederne er er 5,8 5,8 –– 25,3 25,3 m2/h m2/h

Den nye nye Epson Epson solventprinter solventprinter er stand til at at printe printe fotos Den er ii stand til fotos højpr Den Epson solventprinter er stort i stand tili at Speciel ventilation ikke påkrævet. kvalitet og samtidig samtidig arbejde mednye et extra extra stort farverum. kvalitet og arbejde med et stort farverum. kvalitet og samtidig arbejde med et extra farverum

kvalitet og samtidig arbejde medL25500, et extra extra stort farverum. take-up-unit kan tilkobles for rulle-til-rulle print. take-up-unit kan tilkobles forog rulle-til-rulle print. kvalitet samtidig arbejde med et stort farverum. kvalitet samtidig arbejde med et extra stort f om og se masser andre spændende maskiner fraog HP, herunder også Latex Neolt, Kala, Komafog se masser af andre spændende maskiner fra HP, herunder også Latex L25500, Neolt, Kala, ENERGY STAR kvalificeret produkt. anon, ROWE, Gera og Keencut. Den nye Epson solventprinter er i stand til at printe fotos ii høj Den nye Epson solventprinter er i stand til at printe fotos høj Canon, ROWE, Gera og Keencut.

kvalitet og et extra stort farverum. kvalitet og samtidig samtidig arbejde arbejde med Skabt til indoor og outdoor markedet. Medbring dine med et extra stort farverum.

Stærkt ”Byt-til-nyt” program.

egne filer for testprint Tilmelding på lj@ewj.as

EWJ A A EWJ A/S A/S EWJ EWJ Rosas Minde Vej 49 | DK-7120 Vejl Rosas Minde Rosas Minde Minde Vej Vej 49 Minde DK-7120 Vejle Ø 49 Vejl Rosas Vej Minde 49Vejle | DK-7120 Rosas Vej | D Rosas 49 || DK-7120 Ø Telefon +45 7581 4599 Fax +45 7581 45 Telefon +45 7581 Telefon +45 4599 || Fax +45 Telefon +45 +45 7581 7581 4599 Fax +45 +45 7581 4528 Telefon +45 4599 | Fax45 + Telefon 4599 || 7581 Fax 7581 4528 EWJ A/S EWJ A/S m mail@ewj.as | www.ew | www.ew mail@ewj.as mail@ewj.as mail@ewj.as | www.ewj.as www.ewj.as mail@ewj.as | Rosas RosasMinde MindeVej Vej49 49 || DK-7120 DK-7120Vejle VejleØØ Telefon Telefon+45 +457581 75814599 4599 || Fax Fax+45 +457581 75814528 4528 TEKNISKTEKNISK OG GRAFISK STORFORMAT LEVERANDØR OG GRAFISK STORFORMAT LEVERANDØ TEKNISK OG GRAFISK STORFOR TEKNISK OG GRAFISK STORFORMAT LEVERAND mail@ewj.as | www.ewj.as mail@ewj.as | www.ewj.as TEKNISK OGTEKNISK GRAFISK STORFORMAT LEVERANDØR OG GRAFISK STORFORMAT LEVERANDØ

TEKNISK OG GRAFISK STORFORMAT LEV TEKNISK OG OG GRAFISK GRAFISK STORFORMAT TEKNISK STORFORMAT LEVERANDØR

TREPARTSAFTALER

FOTO: JULIE EHRHORN, SKOVDAL NORDIC

NILS-OLE HEGGLAND | BIO Journalist, cand.merc. Har skrevet om den grafiske branche på Berlingske og ErhvervsBladet og desuden været journalist på Børsen, Christiansborg og Reuters Finans. Tidligere ansat i reprovirksomheden Windelev A/S. Fra 1997-2013 kommunalbestyrelsesmedlem på Frederiksberg.

Pisk og gulerod i aftale om flere praktikpladser Trepartsaftale om praktikpladser skal sikre mere faglært arbejdskraft med en kombination af økonomisk belønning og straf – men først skal ekspertudvalg fremlægge udkast til de præcise regler.

| ANBEFALER Journalisten.dk, Mediawatch.dk og Kforum.dk er obligatoriske hver dag!

Af: Nils-Ole Heggland udkom@grakom.dk

ruende mangel på faglært arbejdskraft om få år er baggrunden for, at regeringen, Dansk Arbejdsgiverforening (DA) og lønmodtagerne i LO i august indgik en trepartsaftale om kvalificeret arbejdskraft og flere praktikpladser. Et af de vigtigste principper i aftalen er at indføre økonomiske incitamenter – både pisk og gulerod – så virksomhederne bliver tilskyndet til at oprette flere praktikpladser. Målet er i 2025 at have 8.000-10.000 flere praktikpladser årligt.

Ekstraregning på 27.000 kroner Gulerødderne bliver en lempelse for alle virksomheder i AUB-bidraget (Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag) på 295 kroner pr. faglært medarbejder og højere lønrefusion, når elever er på skoleophold. Pisken bliver et bidrag på forventeligt 27.000 kroner for hver elev, som en virksomhed mangler, udregnet i forhold til et særligt måltal eller målratio. »Virksomhedens måltal skal beregnes på baggrund af både brancheforhold og virksomhedsspecifikke forhold, men vi kender endnu ikke den konkrete model og beregningsmetode. Det skal en teknisk arbejdsgruppe fremlægge forslag om inden årsskiftet. I Grakom vil vi følge arbejdet tæt

| s. 22

og informere virksomhederne, lige så snart vi ved noget mere,« siger uddannelsespolitisk chef Anders Mosumgaard. Mere grafisk arbejdskraft Overordnet set er Grakom tilfreds med aftalen. »DA har forhandlet en fornuftig aftale igennem, og der ligger en stor opgave i at skaffe ekstra praktikpladser. Målet er op imod 10.000 ekstra pladser, og vi er som branche forpligtet til at bidrage til at nå målsætningen,« siger Anders Mosumgaard. Aftalen indfører fra 2018 en ny form for dimensionering. Det betyder, at elever på nogle uddannelser kun får adgang til grundforløbet, hvis de har en uddannelsesaftale. Det bekymrer Grakom, at mediegrafikeruddannelsen i første omgang er taget med på listen over uddannelser med udsigt til dimensionering. »Vi er enige i målet om, at der ikke skal uddannes elever på skolepraktik med ledighed bagefter. Men modellen for mediegrafikeruddannelsen, elevernes søgemønstre og den praksis, som virksomhederne på området kender til i dag, betyder samlet, at virksomhederne normalt først indgår uddannelsesaftaler, når eleverne har gennemført grundforløbet.

www.grakom.dk

FAKTA OM PRAKTIKAFTALEN | Indgået mellem regeringen, DA og LO i august 2016

| Skal fra 2025 sikre Danmark 8.000-10.000 ekstra praktikpladser

| Omfordeling af AUB-bidraget med belønning eller bonus til virksomheder, der tager flere elever, og øget betaling til dem, der ikke gør

De bedste afgangselever fra de grafiske uddannelser blev i august hædret for deres afgangsprojekter.

Ekstrabidrag på 27.000 kr. pr. manglende elev i forhold til måltal for branche og virksomhed

Derfor risikerer vi, at de unge helt fravælger en erhvervsuddannelse, som ellers oplever stigende tilgang,« advarer Anders Mosumgaard. I forhold til de grafiske uddannelser har branchen desuden en geografisk udfordring. Nogle virksomheder langt fra skolerne har ledige praktikpladser, som ikke bliver søgt af unge, der foretrækker uddannelse i de større byer. Det gælder ikke mindst for uddannelsen som grafisk tekniker. Den udbydes kun i Aalborg, påpeger uddannelseschefen: »Den udfordring arbejder Grakom fortsat videre med sammen med virksomhederne. Der er allerede initiativer i gang i samarbejde med erhvervsskolerne og parterne i det faglige udvalg. Det bedste bud på en løsning er, at virksomhederne i højere grad rekrutterer unge fra lokalområdet, inden de unge går i gang med undervisningen – frem for at søge blandt unge, som allerede er begyndt på uddannelserne og måske har slået rødder i en af de større byer.« Grafiske erhvervsuddannelser i syv byer De to traditionelle erhvervsuddannelser for den grafiske branche er mediegrafiker og grafisk tekniker. Mediegrafikere beskæftiger sig med

UDKOM oktober 2016

at fremstille forskellige kommunikations- og medieløsninger til blandt andet reklamer, magasiner, film, emballage samt en bred vifte af internetbaserede kommunikationsløsninger. Uddannelsen varer tre år og 11 måneder, og den bliver udbudt på erhvervsskoler i Herning, Kolding, Aalborg og Aarhus i det jyske samt i Odense, København og Roskilde. Den 3½ år lange uddannelse som grafisk tekniker bliver udbudt i Aalborg og har fokus på produktion af alle former for trykte produkter. Som omtalt i Grakoms nyhedsbrev i september oprettede grafiske virksomheder et stigende antal uddannelsesaftaler i første halvår. Der blev indgået 195 aftaler med mediegrafikerpraktikanter – en stigning på 20 procent fra samme periode af 2015. Antallet af aftaler for kommende grafisk teknikere voksede fra 26 til 40 – en stigning på hele 54 procent. »Det afspejler formentlig de tiltag, Grakom har sat i værk sammen med skolerne for at få flere praktikpladser ude på virksomhederne, og det viser, at branchen har behov for de to grafiske erhvervsuddannelser,« siger Anders Mosumgaard, uddannelsespolitisk chef i Grakom. Ud over mediegrafikere og grafisk teknikere uddanner grafiske virksomheder også en del andre typer elever, fx fotografer. Mange har desuden praktikpladser inden for kontor/administration, og nogle af de større virksomheder har praktikpladser inden for lager/logistik.

Måltallene fastlægges først senere

| Generel sænkning af AUB-bidraget for faglærte ansatte

| Øget lønrefusion til virksomheder for elevernes skoleperiode

Læs mere om aftalen på udk.nu/2bsysAH

| s. 23

BASHIR

| s. 24

www.grakom.dk

FOTO: CHRISTIAN BENDIX

Flygtet trykkeriejer vil i arbejde Bachir Mubayad og hans familie flygtede fra borgerkrigen i Syrien. Nu vil han bruge sine 17 års erfaring som trykker i Danmark. Af: Christian Bendix, redaktør cbe@grakom.dk

UDKOM oktober 2016

| s. 25

achir Mubayad kommer aldrig til at vende tilbage til sit trykkeri. Det blev brændt ned til grunden sidste år af ukendte gerningsmænd, og kort efter flygtede han med sin kone og to børn ud af Syrien og væk fra den krig, der har hærget hans hjemland siden 2011. Nu håber den 31-årige syrer at kunne vende tilbage til det fag, han kalder sin livsvej: »Jeg vil gøre alt, hvad jeg kan, for at kunne arbejde på et trykkeri igen,« siger han, da UDKOM møder ham ved jobformidlingen på Frederiksberg Rådhus. Gennem en tolk fortæller han, at han har arbejdet på sin onkels trykkeri i 17 år, hvoraf han de seneste år har været indehaver efter at have købt sin onkel ud. »Jeg havde syv ansatte, og vi producerede alt fra visitkort og bryllupsinvitationer til udendørs reklameskilte,« fortæller Bachir.

Truet til at lukke trykkeri Trykkeriet hed Rehab, der på arabisk betyder ’den hvide hest’, og lå i den nordlige by Aleppo, der har dannet skueplads for nogle af de mest brutale kampe under den syriske borgerkrig. Trykkeriet fungerede de første år af krigen, men sidste år skete der noget: »Der kom en gruppe mænd og truede mig. De mente, at det var upassende at trykke bryllupskort og reklamer i en tid med krig, så de krævede, at vi stoppede arbejdet. Det nægtede jeg. Men de gjorde desværre alvor af truslerne og sprang trykkeriet i luften med en bombe.« Bachir Mubayad besluttede derefter at flygte. Væk fra Syrien. På flugt med gravid kone »Jeg var nødt til at tænke på min familie, for jeg kunne ikke længere garantere deres sikkerhed. Min kone var gravid, og vi har to små børn, og det var ikke længere sikkert at være i Aleppo.« Familien håbede at kunne komme hele vejen til Danmark, fordi Bachirs kone i forvejen har familie her i landet. »Det tog 11 dage at komme frem til den tyrkiske grænse. Da vi kom ind i Tyrkiet,

| s. 26

tog det omkring fire dage at komme videre til Grækenland. På det tidspunkt var min kone gravid i 8. måned, så det var vigtigt, at vi nåede frem til Danmark, inden hun skulle føde. Hun nåede heldigvis at komme herop inden fødslen. Vi ankom 3. december sidste år, og hun fødte dagen efter,« siger Bachir og smiler skævt. Efter 11 måneder i Danmark har Bachir nu opholdstilladelse og derfor mulighed for at tage arbejde – og det skal helst være i den branche, han kender hjemmefra. »Det er begrænset, hvor meget jeg kender til den grafiske branche i Danmark. Men jeg kan se, at I er langt foran her i Danmark med hensyn til maskiner og teknologi i det hele taget. Men med 17 års erfaring er jeg sikker på, at jeg kan bidrage, og jeg er villig til at opkvalificere mig, hvis det er nødvendigt,« siger Bachir, der har arbejdet med en række maskiner på sit trykkeri i Syrien. »Vi havde en offsetmaskine, der kunne trykke en farve ad gangen. Vi havde også en maskine, der kunne trykke 100 x 70 cm, og den brugte vi blandt andet til at producere skoæsker. En tredje maskine lavede klistermærker, så det kender jeg også til. Og så har jeg selvfølgelig erfaring med design og brug af Photoshop.«

Billeder fra trykkeriet i Aleppo

Grakom vil have flygtninge i arbejde Grakom opfordrer til, at virksomheder i de grafiske fag kaster sig ud i at ansætte flygtninge. »Det her er en oplagt mulighed for at kunne hjælpe nogle mennesker og samtidig få noget ud af det den anden vej. Der er lavet nogle gunstige muligheder, der gør det økonomisk muligt at ansætte en flygtning,« siger Peter Balle, advokat hos Grakom. »Her er en mand, der i forvejen har mange års erfaring fra branchen, så på den måde har han formentlig en fordel. Samtidig er der flere muligheder for støtte, hvis man ansætter en flygtning,« siger Peter Balle, der opfordrer medlemsvirksomheder til at ringe ind med eventuelle spørgsmål om mulighederne. Bachir Mubayad går nu på danskkursus og søger job via jobformidlingen. Han viser et billede på sin mobiltelefon af en af de bryllupsinvitationer, han har produceret. Den er hvid med arabiske bogstaver i guldtryk, der samtidig er præget. Han fortæller, at han engang trykte 1200 invitationer til et enkelt bryllup, hvilket stadig står som rekorden for hans trykkeri. Faktisk var det ikke et hvilket som helst bryllup, det var nemlig hans eget. »Jeg vil virkelig kæmpe for at kunne blive i branchen. For jeg ser det som en livsvej, som jeg er kommet ind på for 17 år siden, og den vil jeg meget gerne fortsætte.«

www.grakom.dk

’Jeg vil gøre alt, hvad jeg kan, for at kunne arbejde på et trykkeri igen.’ Bachir Mubayad, Flygtning

ANSÆT EN FLYGTNING Der findes fem mulige måder at ansætte flygtninge på:

INTEGRATIONSGRUNDUDDANNELSE (IGU): IGU’en er en ny ordning. Her ansætter du en flygtning i to år, og i hovedparten af tiden arbejder flygtningen på din virksomhed, men han eller hun skal følge undervisning og kurser i sammenlagt 20 uger i løbet af de to år. Undervisningen koster ikke virksomheden noget. Der er mulighed for, at virksomheden kan få 40.000 kr. i bonus.

| ORDINÆR ANSÆTTELSE: Helt almindelige vilkår på mindst 19 timer om ugen. I den situation vil der være mulighed for at modtage bonus på op til 40.000 kr. til virksomheden.

| JOB MED OPKVALIFICERING: Er en ordinær ansættelse, men her kan i stedet opnås tilskud til efteruddannelse af flygtningen.

| VIRKSOMHEDSPRAKTIK: Er en helt gratis chance for at se en flygtning an og vurdere, om han eller hun fagligt og kollegialt passer ind i din virksomhed.

| LØNTILSKUDSJOB: Er typisk den naturlige forlængelse af en virksomhedspraktik. Her ansættes flygtningen, og virksomheden får samtidig et løntilskud på op til 75 kr. i timen. Løntilskudsjob kan vare op til 1 år.

UDKOM oktober 2016

| s. 27

Lønkørsel der følger GRAKOMS overenskomst SE PROLOEN.DK/GRAKOM

En verden af fordele: Er du klar til at spare penge og tid på løn? Med ProLøn får du den størst mulige fleksibilitet og adgang til vores GRATIS hotline, hvis du har spørgsmål indenfor netop din branche. Service og tryghed står øverst på vores kunders ønskeliste. Derfor er det hele omdrejningspunktet i vores lønsystem.

• Indberetning til DA/LO udviklingsfonden, ACF og statistik • Håndtering af fritvalgskonto • Feriekort og lønsedler i eBoks • GRATIS ADGANG til Personalezonen - op til 60% rabat på tøj, rejser, sko, deals, gaver og meget mere ...

TELEFON 8710 1930 | PROLOEN@PROLOEN.DK

KURSUS:

HR UPDATE Kom og få en gennemgang af de seneste arbejdsretlige nyheder. Vi kommer rundt om lovgivningens og overenskomsternes tilgrænsende regler og emner. 30. november 2016 Kl. 9:30-14:00 Hos Grakom i Odense Læs mere på grakom.dk/HRUPDATE

| s. 28

www.grakom.dk

SG serien

printer / konturskæring

FREMTIDEN FOR DIN VIRKSOMHED STARTER HER

762mm mediebredde

Få helt nye forretningsmuligheder med Roland TrueVis SG serien. Du får den kendte Roland kvalitet og pålidelighed, til en attraktiv pris. Enkel betjening, høj printkvalitet, præcis konturskæring og produktion af mere end 50 opgavetyper.

Oplev mere på vikiallo.dk Tablet/iPad er ekstraudstyr

1.371mm mediebredde

FAGBLADE

Med dyrere porto og slanket mediestøtte er der blevet længere mellem foreningsbladene – og mange af de tilbageværende blade har fået færre sider og færre udgaver. Er tiden løbet fra fagbladene? Af: Nils-Ole Heggland udkom@grakom.dk

’ F

oreningernes land' – sådan ynder vi danskere gerne at beskrive vores samfund. Men medlemsbladet, som hidtil har udgjort et vigtigt fundament i fagforeninger, sportsklubber og mange andre foreninger, er under pres. »Der er sket et kraftigt fald i foreningsblade herhjemme. Det begyndte i 2004, da portostøtten bortfaldt og gav kraftige stigninger i omkostningerne til distribution. Der er primært sket lukninger af blade, men også frekvensen er faldet: Mange blade, som udkom hver måned, kommer nu fire eller måske seks gange om året,« siger Christian Kierkegaard, journalistisk direktør i brancheorganisationen Danske Medier. I dag eksisterer mediestøtte på cirka

| s. 30

400 millioner kroner, og en mindre del skal hjælpe foreningsblade med distributionen. Den såkaldte bladpulje blev dog halveret til 20 millioner kroner om året ved den seneste mediestøtteaftale i 2013. Og selv om teknologien er en del af forklaringen på faldet i trykte blade – mange udkommer i dag kun digitalt – så har de hårdere økonomiske vilkår for foreningerne forstærket tendensen ifølge Kierkegaard og flere andre. Færre foreningsblade Officielle oversigter over alle foreningsblade eksisterer ikke, men i Højbjerg ved Aarhus genkender Werks Grafiske Hus med 12 ansatte billedet med færre blade og slankede udgivelser:

www.grakom.dk

’Fra foreninger, der er gået over til elektroniske nyhedsbreve, hører vi bare, at repsonsen fra medlemmerne er svagere.’

Forhandlinger til efteråret Flertallet bag den gældende aftale om mediestøtte forsvandt ved sidste valg, og derfor vil regeringen drøfte en ny aftale. Grakom håber, at politikerne vil hjælpe Foreningsdanmark.

Allan Werk

»Hos os fylder foreningsbladene godt en tredjedel af omsætningen, og vi håndterer bl.a. blade for helt små hobby- og fugleforeninger. Hvis portoen fortsætter sin himmelflugt, vil vi opleve et sneskred i foreningerne. Jeg er bekymret for, at distributionsudgifterne om to-tre år vil nå et niveau, der giver mange foreninger problemer,« siger Allan Werk. I kundekredsen har han både oplevet dyk i antallet af udgivelser, lavere sidetal og foreninger, som helt har droppet det trykte medlemsblad. »Fra foreninger, der er gået over til elektroniske nyhedsbreve, hører vi bare, at responsen fra medlemmerne er svagere, for eksempel når der bliver indkaldt til møde,« siger Allan Werk. Tilsvarende meldinger – både om færre foreningsopgaver og om større afstand til medlemmerne ved digital kontakt – lyder fra såvel Kailow i Rødovre ved København som fra Vestjysk Rotation/ Vinderup Bogtrykkeri. Udviklingen med færre blade blev forstærket, da den store strukturreform fra 2007 skar 14 amter ned til fem regioner, og godt 270 kommuner blev til 98. Det betød, at mange foreninger ændrede deres organisation, og ofte blev der skåret i antallet af lokale medlemsblade fra landsdækkende organisationer, fx fagforeninger.

orhandlinger om nye regler for mediestøtte er blandt efterårets opgaver for politikerne på Christiansborg. Årsagen er, at flertallet bag den eksisterende aftale om mediestøtte forsvandt ved folketingsvalget i juni sidste år. Aftalen om mediestøtte blev indgået i januar 2013 mellem Enhedslisten og den daværende regering med Socialdemokraterne, Radikale og Socialistisk Folkeparti. De fire partier mistede imidlertid flertallet ved valget. Derfor er der ikke længere flertal i Folketinget bag støttereglerne, og i sit regeringsgrundlag varslede Lars Løkke Rasmussens smalle Venstreregering en ”evaluering” af ordningen samt ”nye forhandlinger” om ”justeringer i aftalen”. Meget mere fik befolkningen ikke at vide – ud over at de frivillige foreninger skal sikres ”gode vilkår”, fordi de bidrager til ”aktivt medborgerskab” og ”lokale fællesskaber”. Grakom ser frem til forhandlingerne og håber, at politikerne vil have medborgerskabet og de lokale fællesskaber for øje. »Vi har ingen firkantede krav om at få portostøtten tilbage, men der er brug for en mediestøtteaftale, der hjælper Foreningsdanmark. Mange foreninger har måttet lukke deres blad. Noget hænger måske sammen med tidsånden med digitale nyhedsbreve og Facebook, men netop foreningsbladet har ofte en stor identitet for mange foreninger. Det fysiske blad, som vi får i hånden, kan vi læse, når vi har tid, og bladet betyder meget for tilknytningen til foreningen,« siger administrerende direktør Thomas Torp.

Konkurrence om uddeling Da portostøtten – med meget lav betaling for aviser og blade – blev ophævet, blev markedet for at uddele blade åbnet for andre end postvæsnet. Christian Kierkegaard fra Danske Medier anslår, at Bladkompagniet, ejet af avishusene JP/Politiken og Berlingske, er ved at være lige så stor som PostNord inden for blade. Bladkompagniet og andre post-konkurrenter skal dog lægge 25 procent moms oven i prisen. Det betyder ifølge Kierkegaard, at udgifterne for bladene ikke er blevet væsentligt reduceret, da den typiske forening ikke kan trække moms fra.

UDKOM oktober 2016

| s. 31

Mæglere har droppet papiret Ejendomsmæglerne skruede først ned for udgivelserne og droppede siden papiret helt. I øjeblikket gransker foreningen sin digitale kommunikation. Dansk Ejendomsmæglerforening med cirka 3.200 medlemmer sænkede i 2011 frekvensen for bladet Ejendomsmægleren fra 11 til otte årlige udgivelser. I 2012 faldt det til seks årlige udgaver, i 2013 til fire, og fra og med det sidste nummer i 2013 har de kvartårlige udgaver udelukkende været digitale. »Det var et spørgsmål om økonomi og ressourcer, da vi blev helt digitale. Bladet var en stor udgiftspost, og vi kunne spare en del på trykning og porto,« fortæller kommunikationsrådgiver Mette Volander, der også er redaktør for medlemsbladet. Skiftet fra papir til skærm har dog ikke været problemfrit – i hvert fald viser undersøgelser, at færre læser bladet nu. »Det hænger sammen med, at modtagerne ikke længere kan tage et trykt blad med hjem. Vores nuværende magasin er i høj grad en elektronisk udgave af et fysisk magasin. Vi er ved at analysere indsatsen og skal bl.a. se på, om vi skal fusionere vores nyhedsbrev og medlemsblad,« siger Mette Volander. Ejendomsmægleren udkommer nu kun digitalt.

Diabetesforeningen holder fast i trykte blade Trykt materiale er bedst til at fastholde og engagere medlemmer og aktive, mener den velgørende forening. Diabetesforeningen holder fast i papiret, når der skal kommunikeres til de 85.000 medlemmer. Bladet Diabetes bliver via PostNord udsendt fire gange om året med 72 sider, og foreningen opfatter det som sit vigtigste redskab til at fastholde medlemmer. »Bladet er med til at binde os sammen som forening. Det skaber værdi for medlemmerne og får en høj score i vores medlemsundersøgelser. Mange bruger over en halv time på at læse det, ligesom mange gemmer det og finder det frem igen. Og så er ikke alle vores medlemmer digitale,« siger kommunikationschef Morten Jakobsen. To andre udgivelser kommer ligeledes fortsat på papir. Behandlerbladet på 56 sider bliver to gange om året sendt ud til 8.000 læger, sygeplejersker, fodterapeuter og andre behandlere. Desuden modtager omkring 1.100 frivillige i Diabetesforeningen tre gange årligt bladet Indsats på 12 sider. Morten Jakobsen anslår, at foreningen kunne spare et par millioner på trykning og distribution ved at skifte til digitale medier. Alligevel står det ikke på dagsordenen, heller ikke selv om foreningens bladtilskud er faldet: »Ved en fodboldkamp skal interesserede såmænd nok finde nyheder på nettet, fordi de ved, at kampen bliver spillet. Vores budskaber har en anden karakter. Desuden får vi i Danmark efterhånden så meget digital information, at det er blevet eksklusivt at modtage noget i sin postkasse.«

| s. 32

Diabetesforeningen holder fast ved sit fysiske blad.

www.grakom.dk

3F har skruet ned for print Det store medlemsblad udkommer knap så tit og med færre sider. Samtidig har lokalafdelinger og brancheklubber droppet eller slanket sine udgivelser. Trods færre udgaver holder Danmarks største fagforbund, 3F, fast i papiret til Fagbladet 3F. I tiden med SiD – det største af flere forbund i 3F-fusionen – udkom Fagbladet hver anden uge, og for fem-seks år siden blev frekvensen for landets største fagforeningsblad sænket, fra 16 til 12 årlige udgivelser. »Det har vi fastholdt nogle år, men for et år siden skar vi sidetallet ned fra 68 til 60. Dels af hensyn til økonomien, dels for at overføre ressourcer til vores digitale kanaler. Der er sket markante ændringer de seneste år, og i dag har stort set alle vores medlemmer smartphone. Jeg kan da godt være i tvivl om, hvorvidt vi stadig har 12 årlige udgivelser om fem år,« siger Nicolai Kampmann, kommunikationschef og chefredaktør for Fagbladet 3F, der når ud til næsten 300.000 3F’ere. Ud over det landsdækkende medlemsblad har en del lokale 3F-foreninger egne, decentralt styrede udgivelser. Nicolai Kampmann anslår, at det fortsat gælder mellem en tredjedel og halvdelen af de 66 lokalforeninger. Lokalbladene kommer typisk to-seks gange om året. Egne udgivelser har også en del brancheklubber, som eksempelvis dækker chauffører, brandfolk eller kartonnagearbejdere. Dermed kan for eksempel en brandmand i Horsens godt modtage hele tre 3F-blade. Men også blade med afsæt i en lokalforening eller brancheklub udkommer typisk lidt sjældnere og måske med færre sider – hvis de overhovedet stadig kommer på tryk.

Fagbladet 3F er gået ned i antal udgivelser.

Your Flexo Line for Optimised Performance

FA-4* giver dig en klar konkurrencefordel – med indbygget intelligens, uovertruffen fleksibilitet og en trykkvalitet, der er helt i top

VALUE-ADDING UNIT

FP-4 FLATBED UNIT TIL HOT FOIL OG EMBOSSING

nilpeter.com

NILPETER A/S • Elmedalsvej 20-22 • DK-4200 Slagelse • Denmark • Phone: +45 5850 1166 • Fax: +45 5850 5060 • e-mail: nilpeter@nilpeter.com 2016102_Nilpeter_DK_175x117_FA_4_x_FP_4_GraKom.indd 1 UDKOM oktober 2016

01/09/16 09:53

| s. 33

GRAKOM DAGEN

Jørgen Balle Olesen, stifter og CEO, Saxo: »Vi tror meget på, at fremtiden er cocreation. Det kunne være en bog om strikning, hvor man allerede i idefasen får den sendt ud til nogen, der er dygtige til at strikke, som så giver deres input til, hvad der skal stå i bogen. Hvis man inddrager læserne i skriveprocessen, får man et bedre resultat.«

| s. 34

Troels Lund Poulsen, erhvervs- og vækstminister, Venstre: »Vi har det sådan, at vi i regeringen gerne vil fjerne økonomiske byrder for 3 mia. kroner frem mod 2020. Men vi har det også sådan, at hver gang, vi kommer med nye byrder, så skal det modregnes. Så derfor er tallet langt højere, fordi vi kommer til at være nødt til at indføre byrder på baggrund af EU-regulering.«

www.grakom.dk

FOTO: CHRISTIAN BENDIX

GRAKOM DAGEN 2016 | Rikke Skytte, trendredaktør, pej gruppen: »Vi som forbrugere er lidt i en mellemperiode mellem det bæredygtige og 'brug og smid væk-kulturen'. Så vi kan sagtens købe en økologisk ingefærdrik og så gå på McDonald's en halv time senere.«

Michael Bertelsen, kanalchef, Radio24syv: »Vi er jo ikke hjertekirurger. Når vi laver fejl, så er der jo faktisk ingen, der dør af det.«

Årets Grakom Dag blev afholdt 9. september på Hotel Nyborg Strand. De 300 deltagere har efterfølgende haft mulighed for at evaluere alt fra oplægsholdere til længden af pauserne. Her er et udpluk:

MAD Der var for lidt salat – sund mad. Det var meget mandemad og for lidt af det lette.

Maden / kagerne var virkelig godt / gode.

NETVÆRK Fin struktur – hurtig afvikling af spisning – gode muligheder for at netværke.

Jeg kom ikke for at netværke – men tilegne mig ny viden og få inspiration.

PLANLÆGNING Nyborg er langt for jyder. Mange kører inden sidste indlæg for at undgå kø på Fyn.

Kunne sagtens have sluttet en time senere – evt. med længere pauser.

OVERORDNET Synes konferencen har fundet en rigtig god form og struktur – keep up the good work.

UDKOM oktober 2016

Gerne mere om trends, tendenser mv. og mindre reklame for politiske partier eller virksomheder.

| s. 35

Køb & Salg af alt grafisk udstyr

Sidste år solgte vi over 250 maskiner fra Danmark Med så mange maskiner mellem hænderne, står vi stærkt både når det gælder vurdering, salg, pakning og eksport af grafiske maskiner i alle typer og størrelser. Er du i tvivl, om salget af din maskine er en god idé, hjælper vi dig gerne med at træffe beslutningen. Vi kan give dig en indikation om salgbarheden og potentielle markeder samt finde en køber til din maskine - og oven i købet sørge for al nedtagning, pakning og transport. Ring i dag og lad os få en snak om mulighederne.

www.presstrading.dk - tlf. 7556 5940 leif@psevice.dk - dan@pservice.dk

80%

kunne ikke se forskel! Kan du? Over 80% af vores grafiske kunder kunne ikke se forskel på Toptryks Indigo-tryk* og traditionelt offsettryk. Skriv til mig på pbs@toptryk.dk, så sender jeg et trykark pr. post. Mon du kan se forskel?

Palle Bo Schmidt Dir. tlf. 7342 5201 pbs@toptryk.dk

*) HP Indigo Digital Press er digitale trykmaskiner, der trykker med flydende farver og gummidug, og trykket ligner derfor traditionelt offsettryk.

Toptryk Grafisk · Buskmosevej 4 · 6300 Gråsten www.toptryk.dk · T: 74 65 01 01

Få tilsendt vores demobrochurer, som er trykt på 5 forskellige papirkvaliteter.

VIP

FOTO: PAPER DOMAIN

VIPTRYKSAGER

Landsholdet i det hvide snit Hummel får Landsholdet til at spille helt i hvidt - Paper Domain forstærker historien. Da Hummel for nylig vendte tilbage som sponsor og fan af det danske fodboldlandshold, blev der på bedste Hummelvis lanceret og fortalt med hjerte, passion og vitalitet. Af: Janne Høgshøj udkom@grakom.dk

n ny sæson, nyt hold, ny træner og ny sponsor. Efter er par fejlslagne kvalifikationsrunder, hvor Danmark ikke kvalificerede sig til at gå videre, foreslog den nye sponsor Hummel en event, hvor Landsholdet skulle spille kampen mod Liechtenstein helt i hvidt. Eventen gik ud på, at Landsholdet skulle gøre sig fortjent til at få farve på trøjerne. Der blev lagt ekstra pres på den nye trup, og den danske nationalfølelse blev testet i mange danske hjem. Kan Landsholdet virkelig præsentere Danmark i hvidt landsholdstøj? Heldigvis vandt Danmark 5 -0 over Liechtenstein. En event, der påvirker Landsholdet og næsten hele Danmark (i hvert fald alle fodboldinteresserede her i landet), kræver, at hver eneste lille ting bliver gennemtænkt og finjusteret, så den bedste helhedsoplevelse opstår. Hummel tog kontakt til Paper Domain for at bede dem om at lave en løsning, der var stærk nok til at være en del af denne landsdækkende event. Hummel skulle bruge en eksklusiv løsning til at præsentere deres 99 hvide Limited Edition spilletrøjer. Emballagen skulle matche Landsholdets midlertidige hvide look, og der blev lavet en fin æske i hvidt lærredsbind, spillertrøjerne kunne ligge i.

| s. 38

VERY IMPORTANT PRINT ON VERY IMPORTANT PAPER TO VERY IMPORTANT PEOPLE

| Her på siderne vil UDKOM fokusere på, hvad der kommer ud af maskinerne, og hvad der står udstillet af kreative cases i de mange showrooms rundt om på virksomheder, bureauer, trykkerier og emballageproducenter. Vi vil til inspiration for alle i branchen omtale en spændende lille eller stor tryksag, hvor der er kælet for design, papirvalg, tryk og finish.

| Janne Høgshøj, grafisk designer, underviser på designskoler og direktør i Danish Connection, vil udvælge spændende cases, beskrive konceptet og oplyse fakta om tryksagskøber, design, papirkvalitet, trykkeri, finish mm.

www.grakom.dk

KUNDE DBU

| DESIGNER Hummel

| PRODUCENT Paper Domain

| EFTERBEHANDLING Grafisk Finish og Grafisk Bind

| PAPIR/KARTON 2 mm. Dekostar skiltekarton

| PAPIRGROSSIST Igepa ”DANMARK v. LIECHTENSTEIN” og Hummels og DBU’s logo blev dybdepræget på toppen i æsken. Et stykke fint hvidt elastik blev påsat som lukkefunktion omkring geværknappen.

En løsning, der var en vindertrup værdig, og selv om jeg synes, at løsningen er super flot og eksklusiv, er jeg glad for, at Danmark nu spiller i de rød/hvide farver.

I æsken blev produceret en hvid indsats, hvori der lå tre kort, som hver især var med til at beskrive, hvad eventen gik ud på. Al tekst blev trykt med en lækker douche grå farve, der var med til at understøtte det eksklusive hvide udtryk. Under kortene lå den nummererede spillertrøje.

UDKOM oktober 2016

| s. 39

VISUEL IDENTITET

BRANDS SAVNER FOTOSTIL Logo, typografi, det 5. element og farver repræsenterer det visuelle udtryk for et brand, det ved vi. Vi ved også, at billeder er uhyre vigtige virkemidler i markedsføringen af produkter, oplevelser og services. Alligevel mangler mange brand guidelines en definition af billedkoncept og fotostil.

ULLA RISAGER | BIO Grafisk designer, art director og adjunkt på professionsbacheloruddannelsen i Grafisk Design på Danmarks Medieog Journalisthøjskole, København

| ANBEFALER Brands på Instagram: Louboutin Starbucks Pitit Bateau Kinfolk Frooti

Af: Ulla Risager urr@dmjx.dk

t billede siger som bekendt mere end 1000 ord. Billeder taler til os på et emotionelt plan, og igennem billeder kan man udtrykke og styrke brandets image. Kølig og seriøs eller vild og farverig kan afkodes på et splitsekund ved hjælp af en konsistent anvendelse af billeder med en billedstil, der underbygger brandets værdier. En stil kan vække forskellige følelser, og en stil kan være så skarp, at brandet bliver genkendt alene på dets brug af billeder – hvem kender fx ikke Benettons ikoniske billedstil? Mange brands undervurderer alligevel betydningen. Jeg har som grafisk designer og art director arbejdet med mange designguides,

både for store multinationale selskaber og for mindre virksomheder. Alle med mange og komplicerede regler for anvendelse af deres visuelle virkemidler, præsenteret og opsat i flotte og omfangsrige designguides, dog med en fælles mangel for langt de fleste – ingen eller minimale regler for brug af billeder. “Billedstilen er lys og præsenterer personer og miljø positivt …” kunne være en typisk sætning uden signifikant karakter. De fleste designmanualer har desværre ingen eller ukonkrete beskrivelser af koncept, motiver, betydning, fokus, komposition, beskæring, lys, kontrast og farver. Faktum er, at logoer bliver mere og

TIP: Omfattende samling af designguides på logodesignlove.com, "Identity style guides from around the world"

Benettons stærke fotostil med den hvide baggrund og provokerende koncept skabt af fotograf og art director Oliviero Toscani, som arbejdede for brandet fra 1982 - 2000. Stilen var en helt central del af markedsføringen og opnåede hurtigt ikonisk status.

| s. 40

www.grakom.dk

FOTO: ULLA RISAGER

To sider af samme sag – eller motiv. En god fotostil udtrykker følelser, værdier og andre væsentlige begreber for et brand. Her illustrerer billedet en stil, der er farverig og legende...

mere generiske i disse år. Vi møder sjældent noget, der skiller sig ud fra de enkle sorte sans serif navnetræk med tilhørende kønsløse designelementer. Hvis uniformeringen fortsætter, vil det blive svært at genkende brands alene ud fra deres logoer. Kan billeder med eksplicit værdiunderstøttende stil derfor kompensere for den manglende “unikhed” og skabe en tydelig genkendelighed for disse brands? Ja, det mener jeg bestemt. Billedbanken bliver noget rod Virksomheder bruger mange penge på billeder af produkter, personale, brugere, stemninger osv, men ofte bærer billederne præg af fotografens personlige stil. Med flere fotografers løsning af opgaver opstår der med tiden en billedbank, der råber i munden på hinanden og ikke fungerer i sammenhæng. Dette stilmix ender typisk hos en grafisk designer, der skal få det hele til at spille samme melodi i en eventuel publikation. Man tyr til Photoshop for at skabe et ensartet udtryk om muligt, men det er dyrt, eller dropper besværet og beslutter at købe stockfotos eller hyrer en ny fotograf til opgaven, hvis midlerne er til det – mere rod. Herligt! Der findes dog gode eksempler Heldigvis er der nogle, der brillerer, og det fortjener ros. Hos Volvo har man ikke mindre end 20 siders grundig beskrivelse af billedbrug, principper for farver, lys, locations, personer m.m. samt en lang række fotoeksempler. I kampen for at få det visuelle til at fremstå fuldstændig gennemført er intet overladt til tilfældigheder her. Et andet godt eksempel, selv på trods af en mangelfuld beskrivende tekst, er Danmarks Idrætsforbund. Her har 1508 udviklet tre Photoshop actions til brugerne, så alle billeder opnår et ensartet

UDKOM oktober 2016

... og her er stilen hård og maskulin. Hvis stilen underbygger ens image, er man godt på vej.

udtryk. Prædefinerede actions er en brugervenlig løsning med lave udgifter, som ensretter stilforvirrede fotos – en løsning, som man forhåbentligt kommer til at se mere til hos virksomheder med begrænsede fotobudgetter. Præfabrikeret fotostil Hvis vi et øjeblik skeler til de sociale medier, så er reglerne for billedbrug anderledes tydelige. Flere og flere brands – eksempelvis Nike og Starbucks – er gået på Instagram med deciderede marketingsstrategier, der nøje beskriver den præcise anvendelse af billeder og filtre. Det perfekte filter kan få enhver amatør til at ligne en prof. Derfor fremstår brands, der er målrettede med stil, filtre og spændende motiver, overskudsagtige og professionelle – og det giver følgere. Forskning fra analysevirksomheden TrackMaven viser tilmed, at nogle filtre opnår større brugerengagement end de gennemsnitlige Instagram-opslag. At præfabrikerede fotostile har besejret brandets personlige stil, er naturligvis igen en tendens henimod at miste det unikke udtryk, men her er dog et langt større fokus på regler for billedbrug, end der er i mange virksomheders principløse designmanualer. Vær fokuseret fra start Problemet opstår helt tilbage i etableringen af den visuelle identitet. Man har for lidt fokus på vigtigheden af billeder. Målet er at få skabt et realistisk fotobudget, etablere en konceptuel stil, beskrive den helt ned i detaljen og gøre den brugbar og konsistent. Det kan en fotograf med fordel hjælpe med. Resultatet bliver en stærkere visuel identitet, en billedbank, der bugner af anvendeligt materiale, og en bevidsthed om, at hele pakken er “on brand”.

DO'S

I Volvos omfangsrige brand guidelines beskrives fotodelen på hele 20 sider. Alt fra lys, lokations, komposition, eksteriør, interiør, mennesker m.m er beskrevet og eksemplificeret til mindste detalje.

DON'TS

Miljøministeriet gør det ukonkret for enhver ved at beskrive billedbrug således: "Undgå generiske stockbilleder og symbolbilleder" samt "Billedstilen holdes i et naturligt, autentisk og ærligt udtryk" fulgt op af 3 forkerte billedeksempler og 3 korrekte.

| s. 41

BAG TALLET

FOTO: CHRISTIAN BENDIX

EMBALLAGE Af: Christian Bendix, redaktÃ¸r cbe@grakom.dk

| s. 42

www.grakom.dk

Emballagemarkedet i Danmark er i vækst. Det kan også mærkes hos grossistvirksomheden Antalis, der henter cirka halvdelen af sin omsætning på emballage. Sidste år steg omsætningen med to procent. Men BAG TALLET gemmer sig en række udviklinger, der gør, at væksten på markedet ikke nødvendigvis vil fortsætte. Det fortæller administrerende direktør, Steen Murmann. Hvor er det, der bliver brugt mere emballage? Det er mange steder, fx ved internethandel. Der skal bruges rigtig meget transportemballage, især fordi vi ser en ny tendens, hvor virksomhederne tilbyder gratis returret. Det får kunderne til ofte at købe flere ting, fordi de ved, at de kan sende det tilbage, de ikke får brug for alligevel. Hvis nogen skal bruge et par sko, køber de måske tre størrelser og sender så de to tilbage, der ikke passer. Hvis du ser på nogle af internetbutikkernes returrater, så er de faktisk skræmmende høje. Derfor er der en kæmpe vækst i markedet for returemballage. Vi sælger fx returposer, tape, følgeseddellommer, konvolutter og tøjposer. Hvor ser I ellers vækst? Så er der hele markedet for take away-emballage, der også eksploderer helt vildt. Førhen var der nærmest kun pizzabakker, men i og med at der er kommet en masse nye former for take away, så giver det også nye typer emballage. Hvordan ser du fremtiden for emballagemarkedet? Vi tror, at visse områder vil fortsætte med at vækste, fx returemballagemarkedet. Men samtidig er der en modsatrettet tendens, der handler om, at der hele tiden bliver udviklet smartere emballage. Man går fra tykkere og tungere emballage til tyndere og lettere emballage år for år. Det gør, at der sker en downgrading af markedet hvert eneste år på ca. fem procent. Hvad er spændende ved emballagemarkedet i dine øjne? Det spændende er, at der er så mange lag i det. Der er mange forskellige områder og typer af emballage, og der er mange ting, der kan spille ind på dets udformning lige fra miljøhensyn til perception til marketingstrategier. Det er et marked, der hele tiden bevæger sig. Lige nu ser vi, at emballage spiller en vigtigere rolle end nogensinde, når producenterne skal fange kundernes opmærksomhed i butikkerne. Inden for hele Fast Moving Consumer Goods-området (FMCG) sker der en vild udvikling. Fx kan emballagen nytænkes, så den giver butikkerne mulighed for at stille varerne på hylderne hurtigere. Hvor meget betyder miljøet for emballagemarkedet? Miljøhensyn vil komme til at spille en vigtigere rolle i forbindelse med fødevareemballage. Du kan jo tage og kigge på mælkekartonerne i supermarkedet. De er alle sammen FSC-mærkede, og det skilter de med. Men hvad med den emballage, de ankom i til butikkerne? Hvornår begynder firmaerne at ville have deres transportemballage til at leve op til de samme miljøkrav? Det tror jeg, er lige på trapperne. På den måde bliver emballagen en vigtig del af markedsføringen.

UDKOM oktober 2016

ANALYSE:

EMBALLAGEPRODUCENTERNE VEJRER MORGENLUFT Efter en række svage år med stillestående eller faldende omsætning ser det nu anderledes positivt ud for emballagemarkedet. Af: Niklas Praefke, økonom, Grakom np@grakom.dk

første halvår i år oplevede emballageproducenterne en realvækst i emballagesalget af papir- og papemballage på hele 7,2 pct. i forhold til samme periode året før. Tilsvarende steg omsætningen for plastikemballage med 2,7 pct. Stigningen i omsætningen skal i høj grad ses i sammenhæng med det dyk i omsætningen, som emballageindustrien oplevede i 2014, hvor omsætningen faldt 4,6 pct. Samlet solgte emballageproducenterne papir- og papemballage for 2,7 mia. kr. i årets første seks måneder. Papir- og papemballagen udgør således omkring halvdelen af den samlede emballageproduktion i Danmark målt i kroner. Tallene inkluderer alene salget fra emballageproducenterne. Emballageproduktion foretaget inhouse i virksomhederne er derfor ikke en del af tallene, da der ikke foretages et køb og salg af emballagen. Et skifte til eller fra inhouseproduktion i den øvrige industri vil derfor henholdsvis sænke eller øge den opgjorte emballageproduktion. Foruden dette er der en afhængighed i produktionssted af varen, som emballagen skal bruges til. Udflytningen af vareproduktionen til eksempelvis Kina og Østeuropa har givet en konkurrencefordel til disse produktionslande, da det alt andet lige er en fordel med emballageproduktionen tæt på fremstillingen af varen, der skal emballeres. Der er dog indikationer på, at denne udflytning er aftaget de seneste år - og måske endda vendt i enkelte brancher. Omvendt viser udenrigshandelstallene, at emballagemarkedet er yderst globaliseret. Ifølge Danmarks Statistik importeres 40 pct. af al den emballage, der bliver købt i Danmark. Branchen er med andre ord meget eksponeret over for udenlandsk konkurrence. Produktion af varen i Danmark sikrer dermed ikke, at emballagen til varen også vil være danskproduceret. Leveringstid, produktionsomkostninger og produktivitet er derfor tre uhyre vigtige konkurrenceparametre for emballageproducenterne. Føde-, drikke- og tobaksvareindustrien er den industri, der aftager allermest emballage, således står industrien for 68 pct. af den samlede industris samlede emballagekøb. 5 pct. af omsætningen i føde-, drikke- og tobaksvareindustrien gik til køb af emballage. Det er den største andel blandt alle industriens brancher. For industrien som helhed udgjorde emballagekøbet blot 1,8 pct. af omsætningen.

| s. 43

LAD MATERIALERNE LEVE. I vores verden lever produkter og materialer videre. Vi ser en værdi og nye muligheder i alt omkring os. Sammen med dig og din virksomhed genvinder vi rester fra produktionen og kasserede materialer – og giver alle materialer nyt liv i nye produkter – om og om igen. Det gør genvinding til en bæredygtig forretning for din virksomhed og samtidig sparer vi på jordens begrænsede ressourcer. SEMINARER OM, HVORDAN MAN SKABER EN BÆREDYGTIG FORRETNING I november 2016 afholder vi seminarer om bæredygtighed, der har til formål at inspirere til større samarbejde mellem virksomhed, universitet og samfund. Du vil også få indblik i hvordan effektiv genvinding kan give klare konkurrencefordele. Sammen skaber vi værdi.

IT STARTS HERE. Læs mere om vores seminarer og tilmeld dig på stenarecycling.dk

MEDLEMSMØDE: Hvordan sælger man til det offentlige? 1.11.2016 / Aarhus Det offentlige køber ind for 300 mia. kr. om året. Får du en del af den kage, og er du tilfreds med den forretning, din virksomhed driver med det offentlige? Eller går du efter en stærkere position på Danmarks største markedsplads? Kom til medlemsmøde og bliv klogere på, hvordan du sælger til det offentlige.

Læs mere på grakom.dk/off

| s. 44

www.grakom.dk

En stærk pensionsløsning

Sampension tilbyder en pensionsordning og sundhedsforsikring, der er attraktiv for både arbejdsgiver og medarbejder. Hele løsningen støttes af kompetent rådgivning og digitale løsninger. Sampension kan nu også tilbyde attraktive løsninger indenfor firmapension. Læs mere på firmapension.nu

UNBOXING

FOTO: KASPER JESSING

Unboxing har været et fænomen siden 2006, da tech-bloggeren Vincent Nguyen pakkede en Nokia E61 op til uventet stor popularitet. Men hvor det i starten stort set kun drejede sig om at åbne nye tech-produkter, har fænomenet siden spredt sig til mange forskellige varegrupper.

Emballagen har fået en hovedrolle Videoer af folk, der pakker nye produkter ud, er et kæmpe hit på nettet. Unboxing kaldes fænomenet, der har fået emballagen frem i spotlightet. Af: Christina Jensen udkom@grakom.dk

| s. 46

www.grakom.dk

’Unboxing handler om at formidle en umiddelbar oplevelse af produktet.’ Lisbeth Klastrup, lektor på ITU

n spændt, men monoton mandestemme byder velkommen. I hænderne har han en uåbnet æske, hvor folien stadig sidder på. Indeni gemmer sig en iPhone 6s, og i løbet af de næste 16 minutter og 27 minutter fortæller han minutiøst sine seere om hver en observation og følelse, han går igennem, mens han langsomt pakker ud og sidenhen vender og drejer den nye telefon i hænderne. DetroitBORG, som har uploadet videoen til YouTube, er langt fra den eneste, der har filmet sig selv pakke en iPhone ud. Og han er absolut heller ikke den eneste, der har fået over to millioner views på at pakke en nyindkøbt genstand ud. “Unboxing”, som konceptet kaldes, er videoer af ting, der bliver pakket ud - altså unboxed. Og den slags videoer nyder stor popularitet på nettet. En video af anonyme hænder, der pakker alt fra MacBook Airs til LEGOs piratskibe op, kan få op til 30 millioner views. »Unboxing handler om at formidle en umiddelbar oplevelse af produktet. Der er en underholdningsværdi i at se andre åbne og pakke ud, og det pirrer ens nysgerrighed,« siger Lisbeth Klastrup, lektor på ITU og forsker i digital kultur. Hun har selv observeret forskellige unboxing-genrer og dermed forskellige motivationer. Med hightech produkter handler det om at dyrke et interessefællesskab på nettet. Folk vil gerne være de første til at få fingrene i et nyt produkt. Og så er der dem rettet mod børn og barnlige sjæle, hvor det primært handler om spændingen. »Unboxing hører til den del af onlinekulturen, hvor man hellere vil høre om almindelige menneskers oplevelse med et produkt end læse en professionel anmeldelse. Der er mere tillid. Den, der unboxer, giver sin uforbeholdne, ærlige mening,« siger Lisbeth Klastrup.

UDKOM oktober 2016

En garanti for ægthed En vigtig del af unboxing er, at man typisk følger udpakningen helt fra brun papkasse, gennem åbningen af produktets emballage og frem til, at hovedpersonen vender og drejer det endelige produkt i hænderne og gennemgår hver en detalje. Emballagen spiller altså pludselig en hovedrolle og er andet og mere end den æske, produktet bliver leveret i. »Indpakningen er interessant, fordi den repræsenterer de forhindringer, man skal igennem for at nå til produktet. Indpakningen er garantien for, at det er autentisk. At det ER et helt nyt produkt,« siger Lisbeth Klastrup. Udover at trække spændingen ud, fortæller emballagen også noget om det, der er i vente. »Indpakningen er sindssyg vigtig, den er en del af oplevelsen, og så kommunikerer den meget omkring produktet. Med elektronik forventer folk en flot, eksklusiv indpakning. Med makeup er det vigtigere, at det ser friskt og nyt ud,« siger Freja Nissen Eilertzen.

Hun er head of social hos Aller Client Publishing, og en af hendes seneste opgaver har været at producere unboxing videoer til Matas af deres skønhedsprodukter. Hun er et eksempel på, at forretningerne nu er begyndt at tage unboxing-videoerne til sig og producere dem selv i håb om, at noget af ægtheden fra de almindelige brugeres videoer kan smitte af. Hun er enig med Lisbeth Klastrup i, at unboxing er med til at skabe tillid, fordi det ikke er retoucherede optagelser, men en ærlig virkelighed, der bliver kommunikeret. »Ideen er, at kunderne kan komme tættere på Matas og produkterne. Det er fint nok med lækre pack shots, men unboxing giver troværdighed. Og så pirker det til forventningens glæde hos kunderne. Vi kan vise, at nu er produktet kommet på lageret - nu er det i landet. Videoerne skal gerne give kunderne en ‘yes, nu er den der næsten’ fornemmelse,« siger Freja Nissen Eilertzen.

’Indpakningen er sindssyg vigtig, den er en del af oplevelsen, og så kommunikerer den meget omkring produktet’ Freja Nissen Eilertzen, Head of social, Aller Client Publishing

| s. 47

INNOBOOSTER

FOTO: HANS CHRISTIAN JACOBSEN

Tænk nyt – og få penge! Små og mellemstore virksomheder har gode muligheder for at få tilskud, hvis de tænker i nye og uprøvede ideer. Det grafiske bureau on!Ad.dk har fået 150.000 kr. til et projekt, der giver kunder mulighed for at designe deres egne tryksager. Pengene kommer fra Innovationsfondens Innobooster-ordning. Af: Christian Bendix cbe@grakom.dk

| s. 48

www.grakom.dk

n!Ad.dk er et lille grafisk Et værktøj, hvor brugerne betaler bureau nord for Aarhus. en pris om måneden for at have Kunderne er især små og adgang til systemet, som giver mellemstore virksomheder, men mulighed for, at kunderne kan lave de seneste par år er kreativ direktør deres egen tryksag, lige fra bannere Ole Sørensen begyndt at lægge til postkort. mærke til en tendens, der har For on!Ad ville det kræve en kostet hans virksomhed mere og fuldtidsmedarbejder at udvikmere på bundlinjen: le platformen, og til det formål »Vi oplevede, at mange begyndbesluttede virksomheden at søge te at lave små grafiske produktipenge hos Innobooster, der hører oner i photoshop selv, eller også under Innovationsfonden. kendte de nogen, der kunne nørkle »Vi beskrev projektet ret grunlidt rundt og lave det for dem. Vi digt i vores ansøgning, for jeg kenbegyndte at tabe en del kunder.« der flere, der har søgt og fået afslag. I stedet for blot at se udviklinSå vi gjorde forarbejdet rigtig godt gen som et problem, så Ole Sørenog blev selvfølgelig meget glade, da sen også en mulighed. For hvis folk vi så fik tildelt pengene,« siger Ole selv ville lave grafisk produktion, Sørensen. så burde der måske findes en mere 150.000 kroner fik virksomhesimpel platform end Photoshop. den, hvilket var nok til at dække »Så tænkte vi, at hvis vi lavede lønnen til den medarbejder, der en onlineportal, hvor folk selv skulle udvikle hjemmesiden. kunne lave deres egne tryksager, På nuværende tidspunkt er så kunne vi måske få nogle af de projektet færdigudviklet og ved at kunder tilbage, vi havde tabt. Så blive solgt til on!Ads kunder. det fik vi op at stå, og det lykkedes faktisk ret godt,« siger Kræver startkapital Ole Sørensen. On.Ads grafiske direktør »Vi lavede to skabeloanbefaler andre grafiske ner: En låst skabelon til virksomheder at søge dem, der kun ville ændre penge via Innobooster, helt basale ting i deres hvis de har en innovaINNOBOOSTER tryksag. Og så lavede vi tiv ide, men han gør en åben skabelon, hvor opmærksom på, at der er folk selv kunne ændre alt, visse udfordringer: Uddeles af Innobytte rundt på tekst og »For det første kræver vationsfonden til lave designs.« det en hvis startkapital virksomheder med Det nye produkt på projektet, for pengeop til 250 ansatte. virkede efter hensigten: ne fra Innobooster bliver | on!Ad fik omkring 80 % givet med tilbageviraf de tabte kunder tilbage kende kraft. Du skal Gives til virksomved at tilbyde dem adaltså dokumentere dine heder med gode gang til onlineportalen, udgifter, og derefter får udviklingsidéer, og det gav Aarhus-virkdu pengene.« som kræver viden for at blive til somheden en ide: Selve ansøgningen virkelighed. »Skal vi ikke prøve at kan også virke uoverskueudvikle det her projekt i lig, siger Ole Sørensen: | lidt større perspektiv? Der »Det var rigtig var helt klart et behov hos besværligt at udfylde Der kan søges op til folk, der godt selv ville papirerne omkring 5 millioner kroner. prøve at finde ud af de projektet. Deres system | her ting uden at skulle fungerede ikke særlig betale en webdesigner.« optimalt, så det brugte Virksomheder kan vi en del timer på. Men forvente svar på Søgte penge det var selvfølgelig indderes ansøgning Dermed opstod ideen til satsen værd,« slutter inden for en måned. websiden billigtryk.dk. han.

’Vi oplevede, at mange begyndte at lave små grafiske produktioner i photoshop selv’ Ole Sørensen, kreativ direktør, on!Ad

UDKOM oktober 2016

| s. 49

SDU UNDERSØGELSE

’Adskillelsen mellem reklamebureauer og trykkerier er under opløsning.’ Per Freytag, professor ved Institut for Entreprenørskab og Relationsledelse om konklusionerne

Forskere går den grafiske branche efter i sømmene Alle brancher bliver udfordret og forandret af digitaliseringen. Men den grafiske branche er blandt de første, der er blevet ramt. Derfor er den også et godt sted at kigge på, hvordan virksomhederne skal imødegå de ændrede vilkår. Det har tre forskere fra Syddansk Universitet set nærmere på i en ny rapport. UDKOM har talt med Per Freytag, professor ved Institut for Entreprenørskab og Relationsledelse om konklusionerne. Af: Christian Bendix cbe@grakom.dk

Du har set nærmere på udfordringerne ved digitalisering i den grafiske branche. Du har blandt andet bedt virksomhedsejere svare på en spørgeskamaundersøgelse om, hvordan de tackler forandringerne. Hvad overrasker dig ved svarene? Det har overrasket mig, at virksomhederne dels tænker meget i, hvordan de kan tilpasse sig en digital virkelighed, og samtidig i høj grad lader til at holde fast i deres nuværende kunder. Det handler meget om at holde på de kunder, man har. Virksomhederne burde nok kigge sig selv lidt i spejlet og spørge, ’hvad er det for nogle kunder, jeg har i dag, og hvem er det, vi vil have i fremtiden?’ I stedet er de lidt præget af den tankegang, der hedder ”hellere en fugl i hånden end ti på taget”. Der kunne man godt savne lidt mere strategisk udsyn, hvor virksomhederne lægger en strategi og forsøger at skaffe nye kunder til via den. Der er jo rigtig mange digitale platforme, og kunderne vil nok vælge ret forskellige løsninger i fremtiden. Så at tro at man kan beholde alle sine kunder, er nok lidt optimistisk.

| s. 50

Hvad er status i branchen lige nu? Status er, at adskillelsen mellem reklamebureauer og trykkerier er under opløsning. Man har altid haft den her klassiske opdeling, hvor nogen forberedte, og nogen gennemførte produktet. Men de skel er visket ud nu. Derfor er de trykkerier, som ikke har kommunikationsdelen, pressede. Men det gælder også nogle af de kommunikations- og reklamebureauer, der ikke har trykkeridelen. Hvad er virksomhedernes største udfordring? Det er, at de skal lave et kompetenceskift. Det, man har været gode til, har været at lave trykløsninger, og det vil der også være behov for i fremtiden – men på et meget lavere niveau. Så derfor vil en del af de grafiske virksomheder skulle kunne noget nyt i fremtiden. Det er en helt ny måde at tænke på, så det handler rigtig meget om videreuddannelse og om at ansætte de rigtige medarbejdere. Der er virkelig noget på spil her.

Hvad kan virksomhederne lære af undersøgelsen? Jeg synes, de kan lære at se sig selv i spejlet og spørge, hvad er det for nogle kompetencer, de skal have i huset, og hvordan de får sat de kompetencer i spil i forhold til de ydelser, der skal tilbydes. Vi er virkelig i en brydningstid. Selvom vi har haft et stort antal virksomheder, der har måttet lukke, så er udfordringerne for de tilbageværende jo langt fra slut.

Du kan se hele rapporten 'Den grafiske branche under forandring' her: Grakom.dk/sdu-rapport

KOM TIL SEMINAR Du kan stadig nå at høre mere om rapportens konklusioner, når Grakom arrangerer seminaret "Innovation af den grafiske forretningsmodel".

| Det finder sted 25. oktober i København.

| »Det er vores håb, at rapporten og resultatet af undersøgelsen kan medvirke til at give indsigt i og forståelse for branchens nuværende situation og ikke mindst give inspiration til, hvilke veje man som virksomhed strategisk kan vælge at gå,« siger Grakoms chef for Medlemsafdelingen, Michael Brochmann.

www.grakom.dk

I kan være flere år om at skabe overskud En hacker kan være 3 sekunder om at tømme jeres netbank! Som udgangspunkt er det kun, hvis du mister penge på din privatkonto, at banken dækker. Hvis jeres firmakonto bliver hacket, har I ingen dækning. Derfor har I brug for at sikre jer, hvis I vil beskytte jeres virksomhed mod it-tyve. Så undgår I at hænge på tabet, hvis en hacker tømmer jeres netbank. Eller hvis kriminelle får adgang til jeres it-systemer og saboterer kundedata og varelager. En Codan IT-Kriminalitetsforsikring dækker virksomheden, hvis: – En hacker tømmer jeres netbank. – I bliver udsat for computervirus og datasabotage. I kan også blive dækket, hvis: – Ansatte begår tyveri og bedrageri. – I bliver udsat for mandatsvig, hvis fx ansatte misbruger jeres firmakonto.

Ban dække ken ri en hac kke, hvis ker tøm mer jeres ne tbank

Ring nu og få sikret jeres virksomhed på 33 55 29 19

10.16. Codan Forsikring A/S, CVR 1052 9638.

TEKNIK & FREMTID

ILLUSTRATION: ISTOCK

| s. 52

www.grakom.dk

'Bliver der noget arbejde tilbage til mennesker?' Robotter og intelligente computere stormer frem. De kommer til at løse flere og flere opgaver i fremtiden – så hvad skal vi mennesker overhovedet lave? Af: Klaus Æ. Mogensen, forsker, Instituttet for Fremtidsforskning

et går meget stærkt med udviklingen af robotter og computere. Det kan bl.a. ses, hvis vi kigger på, hvad der er sket med selvkørende biler. For 12 år siden, i 2004, afholdt det amerikanske forsvars forskningsenhed DARPA en konkurrence, hvor robotbiler skulle gennemføre en rute på 240 km i Mojave-ørkenen. Ingen af de deltagende biler kom længere end 12 km. Allerede året efter fuldførte fem biler en tilsvarende rute, og i dag har både Google og Tesla udviklet biler, der reelt ikke behøver en fører, selv i tæt bytrafik. I samme tidsrum har robotter vundet indpas på lagre, i hospitaler, i militæret og mange andre steder. Computerne er også blevet bedre. I 2011 vandt IBM’s computer Watson tv-quizzen Jeopardy i suveræn stil. I dag er Watson ved at blive uddannet til læge og er bedre end de fleste læger til at diagnosticere mange sygdomme og foreslå behandling af dem. Hvis vi fremskriver den hidtidige udvikling af computeres kapacitet, kan vi om ti år via internettet få adgang til en computer med samme kapacitet som en menneskelig hjerne – og om tyve år vil vi alle have computere med menneskelignende kapacitet stående på arbejdsbordet og i hjemmet - eller ligefrem gå rundt med dem i lommen. Det betyder ikke, at computerne bliver intelligente ligesom mennesker, men at de i teorien, med den rette programmering, kan udføre opgaver, der er lige så komplekse som nogen af dem, vi mennesker kan udføre. Jo mere komplekse computere bliver, des vanskeligere bliver det at programmere dem, men i de senere år er der blevet gjort store gennembrud inden for selvlærende computere (med Watson som bare ét eksempel). Disse computere lærer af erfaring, ligesom vi selv gør det, og bliver bedre til at løse en opgave hver gang, de erfarer, om deres løsning er god eller dårlig.

UDKOM oktober 2016

Et kendt eksempel er Google Translate, der bliver bedre, hver gang en bruger udtrykker tilfredshed eller utilfredshed med en oversættelse eller måske ligefrem foreslår en bedre. Selvom der er lang vej endnu, før Google Translate kan erstatte en god, professionel oversætter, kan den allerede erstatte en dårlig – og det er faktisk ikke så ringe endda. Mange computere kan dele og lære af deres indbyrdes erfaringer, og det er drivkraften i for eksempel Teslas autopilot, der bliver bedre, hver gang en bilist et sted i verden bruger den. Robotter og computere kan næsten klare halvdelen Det er svært at spå om præcis hvad. computere og robotter vil kunne om ti eller tyve år, men i juli 2016 udgav McKinsey & Co. en rapport, hvor firmaet analyserede, hvor mange af de arbejdsopgaver der i dag bliver udført af mennesker i USA, der i stedet kunne automatiseres med allerede eksisterende teknologi. Resultatet er 45 procent – tæt på halvdelen af alt arbejde. McKinsey sætter ikke årstal på, hvornår det vil ske, og vi kan heller ikke være sikre på, at en opgave vil blive automatiseret, bare fordi den kan blive det. Omvendt må vi også regne med, at de kommende år byder på nye, bedre og billigere robotter og computere, der kan klare opgaver, som ikke er med i McKinseys analyse. Derfor er det nok et rimeligt sikkert bud at sige, at omkring halvdelen af eksisterende arbejdsopgaver vil være fuldt automatiserede om tyve år og måske en fjerdedel allerede om ti år. På fyrre års sigt er det svært at forestille sig ret meget menneskeligt arbejde, som computere og robotter ikke vil kunne gøre lige så godt eller bedre. Det er især rutineprægede opgaver, der står for at blive automatiseret, men det nye er, at også opgaver inden for servicefag og vidensarbejde vil blive automatiserede, hvor det hidtil især har været fremstil-

| s. 53

KLAUS Æ. MOGENSEN | BIO Fra 1960, bachelor i fysik og astronomi. Har arbejdet på Instituttet for Fremtidsforskning siden 2001. Seniorforsker med speciale i teknologi, medier, subkulturer og internetøkonomi.

| ANBEFALER Tofugu En vigtig kilde til fornyelse af grafik, design, arkitektur med mere er at søge inspiration i andre kulturer. Til dette formål kan jeg anbefale Tofugu, en engelsksproget blog om Japan. www.tofugu.com

| s. 54

lingsarbejde, der har været ramt. Selv inden for områder såsom ’uforudsigeligt fysisk arbejde’ (fx håndværk), ’interaktion med interessenter’ (fx kundekontakt) og ekspertarbejde, mener McKinsey, at mellem en femtedel og en fjerdedel af alle opgaver kan automatiseres med allerede eksisterende teknologi. Automatisering i den grafiske branche McKinsey kigger alene på opgaver, der kan automatiseres fuldt ud, men det er ikke hele sandheden. Delvis automatisering vil også effektivisere arbejde på to måder, der begge sandsynligvis vil ramme den grafiske branche i højere grad end ren automatisering. Den ene form for delvis automatisering er software og ekspertsystemer, der afprofessionaliserer arbejde – altså tillader amatører at udføre opgaver, der i dag kræver en erfaren og/eller veluddannet medarbejder. Der findes i dag masser af layoutprogrammer med indbyggede templates, som en amatør kan bruge uden større erfaring og alligevel opnå et acceptabelt resultat, der automatisk kan eksporteres i flere formater. Fotoredigeringsprogrammer har masser af standardfunktioner, som på et øjeblik kan lave et foto om til noget, der ligner en stregtegning, en akvarel, et impressionistisk maleri eller andet, der ser professionelt ud for det utrænede øje – og vi kan lige så godt erkende, at de fleste af branchens kunder ligger i denne kategori. I fremtiden vil grafisk software – meget af det gratis eller billigt – have endnu bedre og mere intelligent vejledning af amatører, der derfor ikke behøver professionelle grafikere. Trykkere vil opleve det samme problem, når virksomheder får printere med efterbehandlere, der let, hurtigt og stabilt producerer bøger, tidsskrifter, foldere og andre tryksager i professionel kvalitet. Den anden form for delvis automatisering er hardware og software, der gør det muligt for en professionel at overkomme flere opgaver på samme tid. Det vil være teknologi, der kræver en del træning at bruge korrekt, og hvor det menneskelige input

i form af fx æstetik og sans for design stadig spiller en betydelig rolle. En arkitekt kan for eksempel hurtigere skabe en visualisering af et muligt bygningsværk, evt. med mulighed for at opleve det i lokalmiljøet via augmented reality, der lægger billeder oven i den virkelighed, man betragter – og kan måske endda fjerne eksisterende elementer såsom gamle bygninger, der skal rives ned. En ingeniør kan få software, der gennemregner belastningen, som en konstruktion bliver udsat for under daglig brug og i forbindelse med stormvejr, jordskælv og oversvømmelser. En professionel layouter vil kunne lave lækre layouts på en brøkdel af tiden – skridtet fra idé til udførelse bliver langt mindre. Konsekvensen af denne form for delvis automatisering vil sandsynligvis dels betyde, at aflønningen for denne type opgaver vil blive trykket, og dels at der opstår en form for ’superstjerneøkonomi’, hvor de mest kendte aktører overtager en større del af opgaverne, da de jo kan overkomme flere. Det levner færre opgaver til de ellers meget dygtige aktører i laget nedenunder – som så må tage til takke med lavtlønnede opgaver fra kunder, der ikke vil betale det, som ’superstjernerne’ koster. Nye aktører i branchen vil måske ligefrem tilbyde at arbejde gratis for at få en fod indenfor, og det betyder endnu mere løntryk. Nogle læsere vil sikkert genkende denne tendens allerede – og der er al mulig grund til at forvente, at den bliver forstærket i fremtiden. De positive sider Alt dette lyder ret slemt, ikke bare for den grafiske branche, men for verden i almindelighed. Vil der kun være arbejde til en lille elite – og hvad skal der så ske med resten af os? Der er dog også grunde til optimisme. Vi skal minde os selv om, at da trykpressen slog igennem sidst i 1400-tallet, faldt prisen for en bog til en brøkdel, men på trods af dette steg omsætningen i bogbranchen, fordi langt flere fik råd til bøger. På samme måde vil flere få råd til den grafiske branches ydelser; dels fordi automatisering skaber

økonomisk vækst, og dels fordi teknologien gør ydelserne billigere. Nogle vil givetvis vælge at gøre tingene selv med de afprofessionaliserende redskaber, jeg nævner ovenfor – men mange vil givetvis også vælge at betale den smule, det koster at få professionelle til at gøre det. Selvom vi i dag kan få elektriske vinduesvaskere, er der trods alt flere, der vælger at betale for at få vasket vinduerne, fordi resultatet bliver bedre, eller fordi de stadigvæk foretrækker at bruge tiden på noget andet. Professionelle vinduesvaskere kan til gengæld blive overflødiggjort af nanobelægninger, der helt forhindrer, at vinduerne bliver beskidte – men det er en anden historie. Dertil kommer, at en naturlig konsekvens af automatiseringen er vækst i erhverv, der ikke let lader sig automatisere. Ligesom vi tidligere har set et skift fra industrisamfund til servicesamfund, da industrien undergik automatisering, er der en forventning om, at vi i fremtiden vil se en vækst i kreative erhverv i bred forstand. Det vil sige arbejde, hvori der indgår sans for originalitet, design, æstetik, storytelling, effektiv kommunikation, forskning og udvikling – ting der ikke let lader sig automatisere. I disse erhverv vil vi opleve, at professionelle aktører langt hen ad vejen vil koncentrere sig om det, de er bedst til, og dermed bruge professionelle fotografer, grafikere, layoutere, trykkere med mere i stedet for at bruge tid på gøre det selv, selvom de godt kan det. Oven i det kan vi lægge alle de nye typer opgaver, som branchen kan udvide med i de kommende år netop på grund af ny teknologi. For eksempel design af objekter til 3D-print, tredimensionelt layout til virtual reality og augmented reality, animation og interaktion til digitale bogudgivelser og meget mere. En særlig type opgave kan være at formgive robotters ydre, så de mindsker menneskers frygt for dem og letter interaktion med dem. I sidste ende skal vi huske Darwins ord: Det er ikke de stærkeste, der overlever, ej heller de mest intelligente – det er dem, der er bedst til at tilpasse sig forandringer.

www.grakom.dk

FĂ¸lg Grakom pĂĽ de sociale medier facebook.com/grakomdk

udk.nu/GrkLink twitter.com/grakom

SMUGKIG

FOTO: CHRISTIAN BENDIX

SMUGKIG | I hvert magasin tager UDKOM et smugkig indenfor hos en virksomhed i den grafiske branche. Har du lyst til at vise andre et spændende hjørne af din virksomhed, så skriv til udkom@grakom.dk

Sandra Simonsen: Skilteteknikerelev med to års erfaring. Drømmer om at arbejde på museer og lave grafiske elementer til udstillinger.

Montagelim: Til at sætte afstandskiler på billeddelene.

Afstandskile: Bruges til at skabe afstand mellem bagplade og billede for at opnå 3D-effekt.

Blyant: Bruges til at tegne op, hvor bagkilerne skal sidde.

Kniv: Bruges til at rette folie til.

| s. 56

Applikationstape: Bruges til at overføre folie til andre overflader fx vægge eller vinduer.

www.grakom.dk

COLORGRUPPEN | Grundlagt 1978

| Begyndte som fotolaboratorie, der fremkaldte film til professionelle fotografer.

| I dag er virksomheden et printhouse, der betjener kunder i high end-segmentet. Blandt kunderne er parfumevirksomheder, tøjmærker og museer.

Af: Christian Bendix, redaktør cbe@grakom.dk

Motiv af DR Byen: Det endelige billede, der består af fem dele. Skal hænge på MT Højgaards hovedsæde i Søborg.

Billeddel: Motiv af DR Byen. Sidder på alubagplade og er skåret med skæremaskine.

Klemmer: Bruges til at presse plader sammen mens lim tørrer.

UDKOM oktober 2016

Husholdningssprit: Til afrensning af overflader, fx aluplader.

| s. 57

MENNESKER & MÆRKEDAGE Af: Christian Bendix, redaktør cbe@grakom.dk

RUNDE DAGE

NYT EJERSKAB Peder Johansen, der er 3. generation i Johansen Grafisk A/S, sælger hele sin andel af virksomheden med henblik på at gå på efterløn d. 1. november 2016.

50 år

Trykkerivirksomheden bliver købt af forretningspartneren Chris Andersen, som dermed bliver eneejer.

3. december: Adm. direktør Lars Nonbye, Ole Nonbye a/s, Odder.

RIS, ROS, GOD IDE? Vi lytter! udkom@grakom.dk

Vestergaards Bogtrykkeri A/S, Aalborg

Direktør Lars Laursen Vestergaards Bogtrykkeri A/S, Aalborg

Grafisk Projektleder Claus Rasmussen Johansen Grafisk A/S, Holstebro

Tilmeld dig Grakoms nyhedsbrev på Grakom.dk

Direct Mail Seminar Den 3.-4. november afholder Intergraf Direct Mail Seminar i Barcelona. Bliv opdateret på bl.a. branchetendenser, forbrugerstudier i forbindelse med DM og muligheder for DM i forhold til den nye databeskyttelseslov til fordelagtig medlemspris.

| s. 58

Tryk Fyn ivs, Glamsbjerg

Ulla Ploug Tryk Fyn ivs, Glamsbjerg

8. december: Direktør Kaj Ulrik Lund, Humlebæk

Læs mere på grakom.dk/directmail

Velkommen til følgende virksomheder:

Velkommen til følgende personer:

80 år

Få seneste nyt fra den grafiske branche

NYE MEDLEMMER I GRAKOM

NYT JOB? Fremover kan du læse, hvem der har skiftet job i den grafiske branche. Skriv til udkom@ grakom.dk, hvis du har fået nyt job eller har ansat en ny medarbejder.

www.grakom.dk

KAILOW søger nye medarbejdere 2 salgskonsulenter til offentlige kunder • Har du erfaring med opsøgende salg til det offentlige, er du tillidsvækkende og har du gå på mod? • Kunne du tænke dig en stilling, hvor du har mulighed for både at videreudvikle dit salgsgen og arbejde målrettet med salg af grafiske løsninger til det offentlige? Som sælger hos Kailow får du en vigtig rolle som kundernes samarbejdspartner, der forstår den enkelte kundes behov og kan skabe øget værdi for kunden. Du planlægger selv dine kundebesøg og har fokus på at lave et stort benarbejde i form af opsøgende salg og samtidig styrke relationerne til eksisterende kunder. Som en naturlig del af stillingen sørger du også for at følge op på forespørgsler, ordrer og tilbud. Kailow er valgt som leverandør til det offentlige, hvilket giver dig en unik mulighed for at skabe kunder og mersalg. Alle statslige institutioner er som udgangspunkt forpligtet til at bruge rammekontrakten ved køb af grafiske ydelser. For yderligere information kontakt Kim Korfits, direkte på tlf. 3876 0211 eller mail din ansøgning samt CV til kim@kailow.dk Løn efter kvalifikationer.

2 dygtige salgskonsulenter til salg af grafiske totalløsninger • Du er vant til at arbejde selvstændigt • Du har en god indfaldsvinkel til IT og økonomi • Du kan skabe et salg ved at anvise omkostningsreduktioner hos kunden • Du skal kunne se en fremtid i salg af hele vores produktion af miljøcertificerede grafiske produkter • Du skal kunne sælge og implementere vores IT lagerløsning, totalsalg af nøglefærdige messestande, sammensætte og sælge specialløsninger til kæde forretninger samt Visuel kommunikation Aflønning efter kvalifikationer. For yderligere information ring 3876 0200 og spørg efter Jørgen eller Henrik Kailow. Interesseret, så send din ansøgning til henrik@kailow.dk

Kailow · Fjeldhammervej 5-9 · 2610 Rødovre · 3876 0200 · kailow.dk Kailow koncernen består af 4 selvstændige virksomheder, der hver især arbejder for at være førende inden for deres område, samlet giver det os mulighed for at tilbyde vore kunder tilpassede løsninger, der passer til netop deres virksomhed. Du bliver en del af en virksomhed, med en god økonomi, der i mange år har været blandt Danmarks førende og største inden for design og medieproduktion med 100 medarbejdere, og en omsætning i 2016 på 140 millioner kr. Kailow Graphic er tilsluttet FNs Global Compact og er certificeret under følgende internationale standarder: DS 49001 CSR-certificering (Den danske udgave af ISO 26001 for social ansvarlighed), OHSAS 18001 arbejdsmiljøcertificering, ISO 14001 miljøcertificering og ISO 9001 kvalitetscertificering.

Tror du på magi?

Tag med til Ricohs inspirationsdag, og oplev et fortryllet univers.

Tag med til Ricohs inspirationsdag, og oplev et magisk univers af visdom og nytænkning. Omdrejningspunktet for hele dagen vil være fokuseret på, hvordan du kan tilføre ekstra værdi til mediet og skabe større interesse for det trykte eller elektroniske budskab. Dagen byder på inspirerende indlæg fra både Ricoh og vores samarbejdspartnere. Vi kan ikke trylle, men vi kan give dig adgang til en magisk verden med al den viden, du behøver for at udvikle dit potentiale og fremtidssikre din virksomhed. Tilmeld dig allerede i dag, og læs mere om vores univers på ricoh.dk/magi Vi glæder os til at se dig. Ricoh Danmark A/S

Dato og tidspunkt: 21. og 28. november 2016 Kl. 13.00 til 16.00

Adresse: Ricoh Danmark Delta Park 37 2665 Vallensbæk Strand