Køge Kulturhus Analyse & Scenarier

1

kulturhus køge Analyse og scenarier

2

Om UiWE UiWE er kultur- og designbureau. Vi forbinder design- og kulturekspertise for at skabe løsninger for byer, organisationer og virksomheder. Vores speciale er at udvikle sammenhænge mellem fysiske steder og sociale relationer. Vi kalder tilgangen kulturdesign, fordi vi arbejder integreret med kultur- og designpraksis.

team Christian Pagh (ansv.)

Kristina Strandby Jesper Poulsen-Hansen Sarah Zaken Ditte Tellgren Sune Kjertsner Sørensen (layout)

kontakt www.uiwe.dk hello@uiwe.dk +45 26 38 06 06 Store Kirkestræde 1, 1.

DK-1073 København K

3

introduktion analyse og scenarie FOR KULTURHUS Køge Kommune står overfor at udvikle et nyt kulturhus centralt i byen. I den forbindelse er der behov for at afklare, hvilke funktioner, aktiviteter og oplevelser et nyt kulturhus skal rumme, og hvordan det skal organiseres.

I foråret 2011 afholdtes en idékonkurrence, der åbnede op for en konstruktiv drøftelse af kulturhusets inhold og profil. Imidlertid ønskede Køge Kommune en mere dybdegående analyse af udfordringer, muligheder og retninger for et nyt kulturhus.

På den baggrund har kulturdesignbureauet UiWE gennemført en kulturanalyse og udviklet et scenarie for et fremtidigt kulturhus. Formålet er at skabe et beslutningsgrundlag for den videre udvikling af kulturhuset og et godt udgangspunkt for den arkitektkonkurrence, der forventes udskrevet i foråret 2013.

spørgsmål der ønskes belyst:









Hvilke internationale og nationale tendenser i kultur- og mediebrug må medtænkes i et fremtidigt kulturhus?

Hvilke brugere og brugerbehov skal et fremtidigt kulturhus og bibliotek i Køge forholde sig til – og prioritere?

Hvordan kan et fremtidigt kulturhus organiseres og hvilke konsekvenser har det for det arkitektoniske program?

Hvilke lokale og regionale samarbejdsflader og muligheder bør et nyt kulturhus forholde sig til?

4

5

6 sammenfatning 11 Trendanalyse 12 ⚡ kultur- og mediebrug  Nemt ❤ NÆRVÆRENDE  INDDRAGENDE

35 tættere på køge 36  kulturinstitutioner 39  køges regionale kontekst  Regionale potentialer

43  I KONTAKT MED BRUGERNE 21  Kulturhusbrug  mødesteder ☀ synergi

27  Biblioteksbrug  fra materialeR til relationer  den digitale udvikling  partnerskaber

⚡ unge i køge ★ børnefamilierne ☀ de modne og de ældre

50  Køge-kvalitetskatalog  i tråd med køge-ånd ⌂ et uformelt mødested  plads til vækstlag

54 scenarier for kulturhus k  musikzone  værksted  K'OFFICE  videnszone / læringsrum  LegeLAB  foyer  sal  lounge  MADZONE

76 placering 78 Rumlig Organisering 80 næste skridt 82 referencer

6 / sammenfatning

sammenfatning Kulturhus Køge – Analyse og Scenarier Rapporten er bygget på i tre dele. Først er der to analytiske dele og til sidst en del, der under overskriften Kulturhus K præsenterer et scenarie for et fremtidig kulturhus i Køge. Selvom delene beskrives selvstændigt, hænger de tæt sammen. Analyserne danner således udgangspunkt for scenariet.

 Del 1 Trendanalyse.

Tendenser i medie- og kulturbrug, kulturhusbrug og biblioteksbrug.

 Del 2 Tættere på Køge.

Analyse af lokale og regionale ønsker og potentialer i Køge.

 Del 3 Scenarie for Kulturhus K. Koncept for et tidssvarende kulturhus i Køge.

sammenfatning / 7

 Del 1: Trendanalyse Tendenser indenfor generel medie- og kulturbrug, kulturhusbrug og biblioteksbrug.

Analysen af tendenser indenfor kultur- og mediebrug, kulturhuse og biblioteksudvikling viser, at der er markant behov for at fokusere og differentiere kulturtilbud i forhold til brugeres behov. Analysens hovedpointerne er, at kulturtilbud skal være nemme at få adgang til, sanseligt nærværende og inddragende for at kunne få fat i brugere på længere sigt.

 Nemt ❤ NÆRVÆRENDE  INDDRAGENDE

Indenfor kulturhusudvikling viser vores trendanalyse, at der meget, der taler for at samle aktiviteter i et kulturhus, men at det er nødvendigt at arbejde målrettet på at skabe reel synergi.

Udviklingen indenfor biblioteksområdet giver gode argumenter for at udvikle bibliotekets aktiviteter i samspil med andre aktører og med stærkt fokus på at skabe attraktive rum og mødesteder for brugere.

 mødesteder ☀ synergi

8 / sammenfatning

 Del 2 : Tættere på Køge Analyse af lokale og regionale ønsker og potentialer i Køge.

I analysen af Køges kulturinstitutioners behov, regionale styrkepositioner og ønsker fra forskellige brugere viser der sig en interesse for en række af de tilbud, et kulturhus kan tilbyde.

Der er markante institutionelle og regionale perspektiver i at arbejde målrettet med samarbejde og partnerskabsudvikling, både internt mellem institutioner i huset og i forhold til andre lokale og regionale aktører.

De involverede kulturinstitutioner – bibliotek,

 kulturinstitutioner  køges regionale kontekst  I KONTAKT MED BRUGERNE  Køge-kvalitetskatalog

musikskole, billedskole og sal – ser et stort potentielle i et nyt, sammenhængende kulturhus, særligt i forhold til at skabe mere sammenhængende, tidssvarende og oplevelsesorienterede tilbud til brugerne Køges borgere fremhæver især vigtigheden at skabe et centralt mødested, i tråd med Køge-ånden og have fokus på vækstlaget. Generelt spiller koblingen til den Køge by og Køge bys kvaliteter en central rolle for Køges borgere.

 i tråd med køge-ånd ⌂ et uformelt mødested  plads til vækstlag

sammenfatning / 9

 Del 3: Scenarie for Kulturhus K Koncept for et tidssvarende kulturhus i Køge.

Scenarie for Kulturhus K præsenterer er et organisatorisk og rumligt koncept for kulturhuset på baggrund af trendanalyse og analyse af potentialer i Køge. Grundpræmissen for Kulturhus K er, at et moderne mødested skal tilbyde differentierede og brugerorienterede udbud af kultur- og vidensoplevelser. Kulturhus K er bygget op om zoner, der kan forbinder institutioner, brugere og andre aktører i Køge, som for eksempel musik, leg og mad. I fokus for Kulturhus K er dermed interessefællesskaber og atmosfære, snarere end institutionelle traditioner.

I forbindelse med udviklingen af zonerne har vi lavet scenarier for forskellige arkitektoniske løsninger i huset. Scenarierne viser, at der kan skabes flere interessante koblinger mellem de foreslåede funktioner og zoner. Det vises også, at kulturhuset kan realiseres på den foreslåede placering centralt i byen med mulighed for interessante koblinger til attraktive byrum Køge.

Samlet set er det vurderingen, at der er rationale i at skabe et sammenhængende kulturhus i Køge, og at den her skitserede model kan være interessant også i et nationalt perspektiv.

Til sidst i rapporten skitseres nogle af de opgaver, der skal arbejdes videre med, blandt andet i forhold til en kommende arkitektkonkurrence. Her lægges vægt kvalificering rumprogram, styrkelse af partnerskabsdimensionen og formulering af en strategi for udvikling og indretning af zonerne i kulturhuset.

 musikzone  sal  foyer  C'OFFICE  videnszone

 læringsrum  Legerummet  lounge  værksted  madzone

10

Trendanalyse /11

Trendsanalyse

⚙ METODE Vores research er foretaget med udgangspunkt i forskellige metodiske greb, der både omfatter desk reseach med fokus på relevante artikler og rapporter inden for kultur- og biblioteksfeltet, interviews med udvalgte videnspersoner og kulturinstitutions-ledere

Hvilke trends og tendenser gør sig gældende inden for kultur- og biblioteksbrug? Det spørgsmål søger nærværende kapitel at kvalificere. Formålet er er undersøge, hvilken kontekst et fremtidigt kulturhus i Køge bør være bevidst om og en del af. Ambitionen er at få en fornemmelse for, hvem brugerne er, og hvad de efterspørger i forbindelse med kulturbrug. Vores research skal dermed medvirke til at belyse, hvordan fremtidens brugere kan få mest mulig gavn af offentlige kultur- og bibliotekstilbud.

samt kontakt til og besøg hos relevante institutioner.

DESK RESEARCH Artikler, rapporter og publikationer fra analyse-, design- og pr-bureauer Web-research

Trendanalysen falder i tre dele, der tilsammen vil give et bredt billede af, hvilke tendenser der har betydning for brugerne. De tre dele er:

INTERVIEWS MED VIDENSPERSONER Vinay Venkatraman | Founder CIID

⚡ kultur- og mediebrug  Kulturhusbrug  Biblioteksbrug

Henrik Jochumsen | Lektor IVA Trine Bille | Lektor CBS Valinka Suenson | Ph.d. AAU

INSTITUTIONER Danmarks Biblioteksforening American Library Association Viften, Rødovre Forbrændingen, Albertslund Ringsted Kongrescenter Vordingborg kulturhus BIBLIOTEKET Nordvest Ørestad bibliotek DR-Byen

12

kultur- og mediebrug / Trendanalyse /

⚡ kultur- og mediebrug Første del af trendanalysen præsenterer en række trends, der i dag gør sig gældende indenfor kulturog mediebrug. Vores research peger på, at navnlig tre temaer synes at have en særlig betydning for brug af kultur- og medier.

 Nemt ❤ NÆRVÆRENDE  INDDRAGENDE

/ Trendanalyse / kultur- og mediebrug

Internettet giver os dagligt adgang til en ENORM mængde data. En datamængde der kontinuerligt forøges, hvor der f.eks. hvert minut (I 2012) bliver sendt 168 millioner e-mails, søgt 694,445 gange på Google og foretaget 695,000 Facebook status updates.

13



14 / Trendanalyse / kultur- og mediebrug / nemt

 Nemt

Vores research viser et stigende behov for at kunne navigere på en nem måde gennem de enorme mængder af informationer, som vi bliver bombarderet med hver dag. Flere medieeksperter taler om, hvordan denne øgede kompleksitet skaber en tendens til, at folk søger løsninger, som giver dem en let og overskuelig adgang til viden, informationer, varer og oplevelser.

folk søger løsninger, som giver dem en let og overskuelig adgang til viden, informationer, varer og oplevelser.

 Tre aspekter træder her frem som særligt vigtige i forhold til at skabe tilgængelighed og overblik:

Enkelhed og selektion

Multifunktionelt og socialt

Timet og tilrettelagt

 overblik og hjælp til at træffe valg

 samlet løsninger og interaktion

 tidsbesparende og lige ved hånden

Brugerne søger i højere grad hjælp til at reducere denne

Brugere søger løsninger, der samler og integrerer forskellige

Tid og sted er ligeledes to aspekter, der viser sig at have stor

øgede kompleksitet inden for viden, oplevelser og produkter.

funktioner. I stedet for at bruge et utal af platforme anvendes

betydning for brugernes valg af nye tilbud. Mange opgaver

De mange valgmuligheder er med til at skabe et behov for

få, men funktionelle tilbud. Undersøgelser viser bl.a., hvordan

og aktiviteter klares i dag hjemmefra på nettet, så hvis

tilbud, der kan skabe enkle overblik og tilgængelige løsninger.

de 15-24-årige bruger mere tid på færre sites på nettet, og

brugerne skal opdage og anvende nye fysiske tilbud, skal

Tendensen er, at brugerne søger løsninger, hvor selektioner

vælger funktionelle sider ift. interesse som f.eks. fodbold-sitet

de være let tilgængelige i form af deres fysiske placering. Et

allerede er foretaget som f.eks. streamingtjenesterne Spotify’s

bold.dk. Derudover vælges sider, som integrerer socialisering

godt eksempel er gratisaviserne, som uddeles, hvor brugerne

og Wimp’s udvalg af præfabrikerede playlister eller Apple’s

og interaktion. Det skal med andre ord ligeledes være nemt at

er. Dette knytter sig til udviklingen af et højt tempo i folks

begrænsede produkt-sortiment med f.eks. kun én iPhone-

være social og interagere med andre brugere f.eks. i forhold til

hverdag, som gør tidsbesparende løsninger attraktive.

model.

brugeranbefalinger og -råd.

Brugerne har travlt, så dét, de skal bruge, skal være der, hvor de er.

nemt / kultur- og mediebrug / Trendanalyse / 15



• Over 17 million people read Metro a day • 66% of Metro readers are aged 18-39 years old • Metro has over 37 million readers a week • Metro has over 55 editions in 19 countries • Metro is published in 15 languages around the world Kilde: www.metro.lu

enkelthed apple

tilgængelighed metroxpress

selektion spotify

Der er stort fokus på både enkelhed, selektion og multi-

Gratisavisen MetroXpress’ strategi om at komme til brugerne

De nye musik-streamingstjenester som Spotify og Wimp gør

funktionalitet når det gælder brugen og forståelsen af Apple’s

og ikke omvendt er med til at gøre avisen til verdens største.

det enkelt at høre musik. Derudover tilbyder de mere end blot

produkter. Et eksempel er, hvordan de automatisk opdaterer

De formår at gøre deres produkt nemt og tilgængeligt for

musiknumre til brugernes personlige forbrug. De er ligeledes

og synkroniserer de forskellige produkter, som gør brugernes

deres travle brugere ved at uddele dem på knudepunkter som

en platform for brugergenererede playlister og anbefalinger,

data nemt tilgængeligt for dem.

stationer, cykelstier mm.

hvilket gør det til mere en social aktivitet at lytte til musik

❝ Apple doesn’t have five iPhone models to choose from; it

❝ To reach this busy audience Metro is distributed during

has only one. While this may seem limiting given the amount

the morning commute, when minds are fresh and there is time

❝ Spotify er endnu en tilføjelse til en voksende gruppe af musik-

of smart phones available to users, the truth is the reverse. …

to spare. You can pick up your copy of Metro in high-traffic

streamingtjenester, der gør det muligt at høre musik, uanset hvor

consumers constantly tell us that while choice is nice, in reality

commuter zones and public transport networks

hjemme.

they want the process of choosing a tech product to be simple and not complicated by a plethora of choices.

❞

Tim Bajarin, Direktør i Creative Strategies Inc.

❞ www.metro.lu

du er henne og hvornår du er det. Helt lovligt og helt utroligt nemt.

❞ Morten Bay, new media strategichef i HAUS.

16 / Trendanalyse / kultur- og mediebrug / nærværende

❤ NÆRVÆRENDE

Vores undersøgelser viser, at der gennem de sidste små ti år har været en tydelig tendens til at fokusere på oplevelser. Det er ikke blot ift. kulturlivet, men i alt fra branding til offentlige tilbud. Den teknologiske udvikling er ydermere med til at tilbyde en stadig større grad af virtuelle oplevelser.

Der tegner sig imidlertid et billede af, at folk i stigende grad søger de fysiske og kropslige oplevelser, som netop kan være en af kulturhusets styrker og mulighed for at tilbyde noget andet og mere end borgerne kan opleve derhjemme.

folk søger i stigende grad fysiske og sanselige oplevelser med stemning og nærvær.

 Følgende tre aspekter er interessante i et oplevelsesperspektiv:

atmosfære og stemning

fællesskab og nærvær

identitet og autenticitet

 unikke oplevelser og emotionel involvering

 sociale og kropslige oplevelser

 mangfoldighed fremfor masseproduktion

Udviklingen af teknologiske løsninger har blandt andet

Atmosfære og stemning er uundgåelige aspekter, når man

skabt mange tilbud om virtuelle oplevelser. Folk er socialt

taler om oplevelser. Den ubeskrivelige følelse, som folk

sammenkoblet som aldrig før gennem online netværk og

autentiske og identitetsskabende oplevelser både som

opnår ved at f.eks. at drikke sin kaffe i en bogcafé frem for

sociale medier. Til trods for denne teknologiske udvikling,

brugere og forbrugere. Eksperterne beskriver denne tendens

et cafeteria. Det er aspekter, der er svære at beskrive, netop

påpeger flere af vores eksperter et stadig behov for fysiske

som et ønske om at finde frem til ægte værdier, produkter og

fordi oplevelsen af en atmosfære er en unik og flygtig. Vores

oplevelser. Fællesskabet og nærværet med andre mennesker

oplevelser, som f.eks. ægte danske råvarer. Det er dermed en

eksperter beskriver hvordan, det drejer sig om at skabe

er således stadig vigtige aspekter for brugerne, særligt

tendens, der vender sig fra masseproducerede og ensrettede

merværdi gennem disse unikke oplevelser, hvor det ikke blot

når det kommer til kulturoplevelser, hvor f.eks. salget af

oplevelser, og i stedet søger de unikke og mangfoldige.

handler om at sælge et produkt, men en særlig stemningsfuld

koncertbilletter et steget med næsten 10% over de seneste 8

Moderne kulturhuse, hvor forskellige funktioner bliver slået

oplevelse. Brugernes søges emotionelt involveret i processer

år.

sammen, er et eksempel på, hvordan der søges at give

og aktiviteter.

Vores research viser en tendens til at folk fokuserer på

brugerne forskellige autentiske og unikke oplevelser, så besøget aldrig bliver det samme. Udfordringerne ligger i at få gennemtænkt det arbejde og den organisering, der skal til for hele tiden at kunne tilbyde brugerne nye oplevelser.

nærværende / kultur- og mediebrug / Trendanalyse / 17

❤

stemning starbucks & build a bear

nærvær koncerter

autenticitet madeleines madteater

Både Starbucks og Build-a-Bear er eksempler på virksomheder,

Et godt eksempel på, at folk stadig søger fællesskab og

Madeleines Madteater er et eksempel på identitetsskabende

som i høj grad har opnået stor succes ved ikke blot at sælge

nærvær med andre mennesker, er koncerten. Til trods for at

oplevelser, der både har fokus på madkulturidentitet og på at

et produkt, men en særlig stemningsfuld oplevelse. Begge

musik nemt kan høres hjemmefra, og ny teknologi gør det

tilbyde unikke oplevelser. Den nationale madkulturidentitet er

virksomheder formår at involvere deres kunder emotionelt.

muligt at få god kvalitet hjemme, så skaber koncerten nogle

den autentiske fortælling om ”den ægte danske mad” samt den

Starbucks serverer f.eks. en hel historie om, hvor kaffen dyrkes

rammer for en særlig stemning gennem nærværet med andre

identitet og historie, som knytter sig til folks valg af f.eks. mad

og produceres og har stort fokus på den personlig betjening.

mennesker, som ikke kan erstattes.

ift. hvem vi er og gerne vil være.

De søger at være ”det tredje sted”, hvor nogen kender dit navn.

Build-a-Bear tilbyder børnene at bygge deres personlige

❝ [Formålet er] lancering af fødevareidentiteter til nytænkning

bamse, hvor de f.eks. hvisker søde ord og varmer hjertet inden

og forskning omkring mad, måltid og alt hvad det berører. Mad er

det bliver stoppet ind i bamsen. Det er handler om stemning,

vores udgangspunkt, men det er merværdien – oplevelsen som er

identitet og autenticitet. Som deres slogan siger: ”Where best

målet.

friends are made”.

❞ Madeleines Madteater

18 / Trendanalyse / kultur- og mediebrug / inddragende

 INDDRAGENDE Vores research viser, hvordan der de seneste år har været en stigende interesse for kultur- og medieprodukter, der giver på medbestemmelse og personligt ejerskab. Derved brydes med tanken om (for)brugerne som passive modtagere. Flere eksperter peger på, hvordan denne tendens giver mulighed for at lokalisere de aktiviteter og oplevelser, som brugerne selv finder værdifulde. På den måde inviteres brugerne med i processen som medproducenter.

DER ER stigende interesse for medbestemmelse og personligt ejerskab.

Brugerne vil være medproducenter.

 Følgende aspekter er i fokus, når man arbejder med brugerinddragelse:

ejerskab og interesse

åbenhed og fokus

synlighed og anbefaling

 involvering i proces og indhold

 mulighed for personlige valg

 inspirér og hjælp hinanden

Inddragelse og medskabelse handler i høj grad om at give

Institutioner og virksomheder, der arbejder med co-creation,

Vi ser en tendens til, at vi vil se, hvad andre brugere køber og

brugerne mulighed for at tage ejerskab over deres egne

arbejder ligeledes ud fra devisen om åbenhed ift. design og

bruger tid på, og vi vil høre deres erfaringer og anbefalinger.

oplevelser og brug af produkter. Internettet og digitale

proces i relationen med deres brugere. Der åbnes op for at

Inddragelse af brugere handler også om at skabe platforme og

løsninger giver gode muligheder for denne form for

give plads til at invitere brugerne med. Der er f.eks. tale om

fora, hvor de kan dele og synliggøre viden og information. Ved

medskabende involvering, hvor brugerne får mulighed

en åbenhed i forhold til produktdesign, når Nike-iD tilbyder

at inddrage brugerne i processen, giver det en mulighed for at

for at tage del i både proces og indhold. Det gælder f.eks.

forbrugeren at være meddesigner af sin egen unikke sko.

gøre god brug af deres netværk og kompetencer. Eksempler

bruger-genererede sider som Wikipedia og YouTube og

For at kunne skabe gode resultater med co-creation, er det

på denne form for inddragelse og medskabelse er Amazon,

mere interesseorienterede fællesskaber som online-game

endvidere ikke nok blot at invitere brugerne med. Det er nødt

hvor anbefalinger fra andre brugere bliver en vigtig del af

World Of Warcraft. Det er imidlertid ikke kun online at

til at være et fokuseret arbejde. Der er med andre ord tale om

deres service og Wikipedia, hvor brugerne selv er med til at

brugerinddragelse – eller co-creation, som eksperterne

en åbenhed, men dog fokuseret på et specifikt formål, som i

producere indholdet.

kalder det – finder sted. Vi ser ligeledes en tendens til en øget

Nike’s tilfælde er skodesign.

interesse for borgerinddragelse f.eks. inden for byudvikling, og flere steder blomstrer brugerdrevne kultursteder op.

inddragende / kultur- og mediebrug / Trendanalyse / 19



ejerskab nike id

anbefalinger amazon

interesse world of warcraft

NikeID tilbyder kunderne at skabe deres egne unikke sko. På

Onlinebutikken Amazon, som primært sælger bøger, har

World of Warcraft blev skabt af Blizzard i 2004, og er et af

den måde bliver kunderne til med designere, hvor de kan

opnået succes ved at inddrage deres brugere. En stor del

de største online rollespil med over 12 mio. medlemmer

ændre og tilføje deres personlig stil til det valgte produkt.

af Amazons service skabes af brugernes anbefalinger samt

spredt over hele verden. Spillet giver brugerne mulighed for

Det er muligt at bruge denne service både online hjemmefra

forslag til andre eller lignende materialer.

at skabe indhold og designe deres gaming-verden. Kun de

og i udvalgte butikker. På den måde integreres den digitale løsning med de fysiske butikker. I 2010 steg deres online-salg med 19%.

overordnede rammer er fastlagt fra producentens side. Spillet

❝ Jeg bruger altid Aamzons anbefalinger, det er virkelig en hjælp ❞

har set en enorm stigning gennem de sidste 7 år, hvor der i 2005 var 1,5 mio. medlemmer til i dag at have over 12 mio.

Sune, Kulturplanlægger

❝ The goal of co-creation is to allow customers to specify

❝ Blizzard’s strategy involved players from the very beginning

exactly what they want while engaging them an interactive

of the WoW adventure, inviting users to test the game on closed

building experience. Sharing (“look what I built!”) is a natural

Beta. They also outsourced specific design and innovation tasks

extension of that co-creation process. Call it “social

to consumers: they provide players with toolkits to build and

co-creation.

❞

test their add-ons directly in the game, thus enhancing user Dave Sloan, direktør for co-creation platformen Treehouse Logic

experience and loyalty to the game.

❞

www.facegroup.com – co-creation agency

20 / Trendanalyse / KulturhusBRUG

”Der er de sidste små ti år er sket en stadig større variation i danskernes brug af kulturtilbud, hvilket har medført, at der er flere borgere, som benytter sig af de kulturelle tilbud. Omvendt er der samtidigt også kommet flere kulturtilbud, hvilket stiller stadige krav til de enkelte tilbud om at tiltrække brugere.”



Trine Bille, Ph.d., lektor i oplevelsesøkonomi, CBS

"Med de mange aktiviteter, der er slået sammen i det samme hus, kan man variere sit besøg, så det aldrig får samme karakter, som det sidste besøg man havde. Dermed skabes kulturhuset i en evig foranderlig proces, og det individuelle opstår i de mange valgmuligheder, kulturhuset tilbyder."

Valinka Suenson, P.hd. i Sociale aktiviteter i danske kulturhuse.



Kulturhusbrug/ Trendanalyse / 21

 Kulturhusbrug Køge står overfor en række udfordringer i forbindelse med udviklingen af et kulturhus, som ligner dem andre kommuner har haft. Hvordan er andre gået til værks? Vores undersøgelse viser en generel tendens til at samle forskellige funktioner i multifunktionelle kulturhuse. Tanken er, at de multifunktionelle huse skal give borgerne bedre og bredere kulturtilbud, samt give den enkelt bruger mulighed for at skabe personlige og unikke kulturoplevelser. Endvidere er denne multifunktionelle udvikling baseret på en forestilling om synergier i kulturen som lokale og regionale vækstskabere.

 generator for vækst og udvikling Et af rationalerne bag denne interesse er, at kulturhusene og kulturen skal bruges som generator for vækst og udvikling. På den måde bliver kulturhusene en essentiel del af kommunernes byudviklingsstrategier. Både Kulturværftet i Helsingør og Nordkraft i Ålborg er eksempler på, hvordan kulturhusene er tænkt som generatorer, der skal være med til

 Særligt to temaer fremhæves af vores videnspersoner som vigtige i forbindelse med de nye multifunktionelle kulturhuse

 mødesteder ☀ synergi

at udvikle tidligere industriområder ved havnen på linje med byudviklingen i Køge Kyst.

 sammenhæng med byen Det interessant perspektiv handler om konkrete byudviklingsstrategier i forhold til kulturhuset og dets sammenhæng til den eksisterende by. Erfaringer viser, at sammenhængen til de omkringliggende byrum, er vigtig at medtænke for at skabe tilhørsforhold for byens borgere. I ”Køge Kulturhus Feasibility Studie” af Vandkunsten og UiWE udvikles en række af disse pointer yderligere og en række forskellige eksempler på fællesprogrammer mellem forskellige institutioner beskrives.

22 / Trendanalyse / Kulturhusbrug / synergi

☀ SYNERGI

En af fordelene i et multifunktionelt hus er, at aktiviteterne kan koordineres og derved styrkes. Det kan i høj grad bidrage til en stærkere samlet oplevelse af både huset som sådan og enkelte oplevelser. Det ser vi f.eks. på Rentemestervej i Nordvest, hvor bibliotek, borgerservice, værksted, og kulturhus, med stor succes er blevet samlet. Erfaringer viser, at selvom kulturhuse består af mange aktører, kan det stadig blive opfattet som et samlet sted af brugerne. Eksperter påpeger imidlertid, at det er vigtigt, når man samler flere institutioner under samme tag, at de forskellige funktioner har fokus på samarbejde.

Synergi fremstår et reelt potentiale, men det kræver en særlig indsats at indløse det potentiale.

synergi er et reelt potentiale, som kan bidrage til en stærkere samlet oplevelse.

Men det kræver et målrettet fokus på samarbejde.

synergi / Kulturhusbrug / Trendanalyse /23

biblioteket nv  succesfuld kombination af bibliotek og andre kulturfunktioner BIBLIOTEKET spænder over fire etager og rummer et væld af aktiviteter som bibliotek, koncertsal, Borgerservice Kvik, Nordvest Lokaludvalg, værksteder, Café Glad og bydelslaboratorium.

❝ Det er dejligt, at vi har så mange funktioner samlet under ét tag. Det betyder, at vi får besøg af mange forskellige folk – også af nogle som aldrig før har været på et bibliotek. Det er ret fedt, at vi når så bredt ud. Vi får også besøg af mange bibliotekarer fra udlandet, som er interesserede i vores byggeri. Vi har blandt andet haft besøg af bibliotekarer fra Kina, Burkina Faso og Rusland.

❞ Tine Garsdal som er biblioteks- og kulturleder for BIBLIOTEKET.

24 / Trendanalyse / Kulturhusbrug / mødesteder

 MØDESTEDER Kulturhuset bør skabe rammerne for et uformelt mødested og et frirum for dets brugere. Denne beskrivelse kendetegner næste alle beskrivelse af kulturhuses potentialer – fra politikere og borgere til eksperter. Spørgsmålet er, hvordan det skal forstås og eksekveres i praksis. Begrebet ”det tredje sted” af sociolog Ray Oldenburg bruges ofte i sammenhæng med kulturhuse. Det drejer sig om de fristeder, der findes mellem hjemmet og arbejdet. Kulturhuse, som det tredje sted, kan have potentiale som et neutralt, inkluderende sted, der udjævner sociale forskelle og danner grobund for demokratiet.

Imidlertid ser det ud til, at der – jf. den generelle trendanalyse ovenfor – er behov for en mere fokuseret indsats i forhold til at gøre et sådan tredje sted relevant og attraktiv for borgerne.

aktive lånere, landsgennemsnit

aktive lånere, køge

aktive lånere, hjørring

fysiske besøg, landsgennemsnit

fysiske besøg, køge

fysiske besøg, hjørring

kulturhuse har potentiale som inkluderende fristeder. udfordringen ligger i, hvordan man skaber sådanne fristeder.

mødesteder / Kulturhusbrug / Trendanalyse /25

hjørring bibliotek  succesfuld funktion som uformelt mødested Hjørring bibliotek, som åbnede i 2008, er et eksempel på en indretning, der er udformet ud fra idéen om biblioteket som et socialt mødested, det såkaldte ’tredje sted’, og hvor der formidles gennem oplevelser. Undersøgelser har vist, at særligt bibliotekets såkaldte herreværelse med lænestole og magasiner bliver brugt som et socialt mødested især af de mandlige brugere. Den tredsættende og originale indretning af Bosch og Fjord har resulteret i en stigning på 53% i besøgstal og 7-10% i udlån.

26 / Trendanalyse

”Det vil helt sikkert være bibliotekernes performative rum, som skal udvikles i fremtiden. Men det er samtidig også det område vi ved mindst om lige nu.”



Henrik Jochumsen, Lektor i biblioteksforskning, IVA

”Bibliotekerne gennemgår en transformation, hvor de skal finde deres rolle i samfundet. De skal ikke længere tænke på sig selv som DEN eneste videnskilde, men mere som en kulturel deling af viden. Bibliotekerne skal hjælpe med at gøre information til viden. Desuden skal bibliotekets rolle udvides, så det ikke længere bare er en stor samling bøger.”



Vinay Venkatraman, Partner og Co-founder af CIID

”Bibliotekerne ændrer karakter rent fysisk. Det er ikke længere samlingerne, der er i fokus, men brugerorientering. Det er helt tydelig i dag. Der er fokus på ‘ud-af-boksen’-aktiviteter, og stort fokus på partnerskaber, brugere og ekspressiv formidling.”

Henrik Jochumsen, Lektor i biblioteksforskning, IVA



biblioteksbrug / Trendanalyse / 27

 Biblioteksbrug Udviklingen af og fremtiden for folkebibliotekerne er genstand for livlig diskussion i disse år. Den digitale udvikling og det stigende antal af kulturtilbud er med til at stille spørgsmål til funktionen af bibliotekerne, som vi kender dem i dag. Denne del af kulturanalysen ser på tre temaer, der kommer til udtryk i dag inden for biblioteksforskning. Det drejer sig om følgende:

 fra materiale til relationer  den digitale udvikling  partnerskaber

28 / Trendanalyse / biblioteksbrug / fra materialer til relationer

 FRA MATERIALER TIL RELATIONER Udviklingen inden for biblioteksområdet viser, at der generelt er kommet flere brugere. Siden 2010 har der været 150.000 flere besøgende, og samlet er folkebibliotekerne med over 35 mio. besøgende det mest benyttede kulturtilbud i Danmark, kun overgået af tv og radio. Denne udvikling er sket stik imod tidligere forsknings forventninger, der spåede ”bibliotekets død” i fremtiden. Der er i stedet for sket en udvikling, hvor grænserne for, hvordan man definerer et bibliotek har rykket sig.

 biblioteket som et innovativt ikkekommercielt mødested

 mod performative rum og medskabende brugere

Biblioteksfunktionen handler i dag ikke blot om udlån, men i

Der knytter sig flere udfordringer til denne udvikling, som

lige så høj grad om oplevelser og fællesskaber. Undersøgelser

stiller nye krav til bibliotekerne og deres medarbejdere.

på Hjørring bibliotek har vist, at 50% kommer på biblioteket

Vores eksperter påpeger blandt andet, hvordan en større

af andre grunde end materialelån. Vores research tegner et

inddragelse af brugerne er ønsket. Det bliver fremhævet,

billede af to tendenser, der er med til at ændre definitionen

hvordan vi har rykket os fra sloganet ”from collection to

af biblioteket. En ekstern udvikling, hvor biblioteket

connection” til i stedet at tale om ”from collection to creation”.

integreres med andre funktioner i et fælles kulturhus, og hvor

Brugere skal ikke blot inddrages men være medproducenter.

grænsernes for, hvad der er bibliotek opblødes. Tilsvarende

Et godt eksempel på at inddrage brugerne som medskabere

er der en intern udvikling, hvor biblioteket stadig er

er projektet Demoteket, der giver unge mulighed for at

biblioteksfunktion adskilt fra andre funktioner, men opbløder

gøre deres demoer – litteratur, film, musik – tilgængelige via

de interne strukturer for biblioteksopbygning. Der er dermed

biblioteket. I forlængelse af denne udvikling med at skabe

en tendens til at ændre ved opfattelsen af det klassiske

rammer for oplevelse og fællesskab samt inddrage brugerne

bibliotek som støvet og stift til i stedet at være et innovativt og

fremhæver vores eksperter, hvordan skabelsen af performative

spændende, ikke-kommercielt mødested. En af bibliotekets

rum bliver essentielt for et fremtidigt bibliotek. Det er

styrker ligger blandt andet i, at de er sociale mødesteder og et

blandt andet det, der ligger til grund for det finske bibliotek

modspil til de kommercielle rum, som vi i stadig højere grad

Library10’s opbygning.

udsættes for i det offentlige rum.

fremtidens biblioteksbrugere er kulturbrugere og -producenter snarere end lånere. udfordringerne ligger i at ændre grænserne for bibliotekets rum og identitet for at imødekomme de nye behov

fra materialer til relationer / biblioteksbrug / Trendanalyse / 29



besøgende og udlån STIGER

demoteket VORES MUSIK

library 10 RUM TIL MUSIK

Grafen illustrer forskellen mellem besøgende og udlån fra

Demoteket er et brugerdrevet og brugerstyret projekt, hvor

Library10 er et 1000m2 specialbibliotek for musik,

2009-2011. Køge ligger sig tæt op ad landsgennemsnittet

unge kan indsende deres demoer, dvs. værker, hvad enten det

populærkultur og IT, som åbnede i 2005 i Helsinki. Ud fra

både ift. udlån og besøg, dog med en anelse flere besøgende.

er musik, litteratur eller film til Demoteket, der gør de fysiske

devisen "work how you want - furnish as you need" arbejder

Sammenligner man med Helsingør, som i slutningen af 2010

demoer tilgængelige på Københavns biblioteker og digitalt

biblioteket med fokus på de besøgende som medprodcenter.

indviede kulturhuset Kulturværftet, der bl.a. er ramme for

via hjemmesiden Demoteket.dk.

Brugerne kan indrette rummene efter behov, og der er

byen hovedbibliotek, ser vi en kraftig stigning af besøgende uden en helt tilsvarende stigning i udlån.

mulighed for at producere grafik, lyd eller tekst. Der stilles

❝ På Demoteket er vi af den overbevisning, at dine værker

musikstudier, computere til rådighed og udlånes teknisk

er værd at se og høre, uden indblanding fra store forlag og

udstyr som kabler, scannere mm. Bibliotekarerne fungerer

pladeselskaber. Vi mener at Do It Yourself-kulturen er en af de

som it-eksperter, og ved at øge selvbetjeningen ift. udlån,

mest banebrydende og dynamiske udviklinger indenfor det

frigøres ressourcer, som øger specialiceringen. Library10 har

københavnske kulturliv i senere tid.

❞

ca. 4000 besøgende om dagen hvoraf 60% er unge mænd.

Demoteket

30 / Trendanalyse / biblioteksbrug / den digitale udvikling

 Den digitale udvikling Et af de helt store spørgsmål inden for biblioteksudvikling handler om bibliotekets mængde af fysiske materialer i forhold til de elektroniske. Der er bred enighed om, at offentlige services som biblioteket er nødt til at tilpasse sig borgernes stigende brug af digitale medier og platforme, men samtidig viser det stigende besøgstal også en interesse for stadig at bruge biblioteksrummet og 8 ud af 10 brugere låner stadig bøger, når de går på biblioteket.

 DIGITALE MATERIALER EFTERSPØRGES Der er sket et stærk stigning i efterspørgslen af digitale ydelser.

En undersøgelse foretaget af musiktjenesten Wimp viser, at

INTERESSEN FOR DET DIGITALE BIBLIOTEK OG DIGITALE MATERIALER ER STIGENDE. UDFORDRINGEN LIGGER I AT TILPASSE DET FYSISKE BIBLIOTEK TIL DENNE UDVIKLING.

 FÆRRE FYSISKE MATERIALER og SYNLIGGØRELSE AF DIGITALE MATERIALER

 FRA VIDENSDATABASE TIL FACILITERING AF KULTUREL VIDENSDELING

Undersøgelser peger tydeligt på, at de fysiske materialer vil

Bibliotekernes udfordring i relation til den digitale udvikling

blandt de unge mener 99%, at CD’en vil være væk om 2-4

fylde mindre i fremtidens folkebiblioteker, om end intet tyder

ligger i at finde deres rolle. Vores eksperter påpeger, at

år, og e-bøgerne er i høj grad på vej frem. I 2011 overhalede

på, at de vil forsvinde helt. Derimod vil det være performative

biblioteket ikke skal konkurrere med f.eks. Google som

salget af e-bøger i USA for første gang det trykte bogsalg.

rum, som man er nødt til at give plads til i fremtiden.

vidensdatabase. Bibliotekets fokus bør i stedet være at

Herhjemme åbnede eReolen 1. november 2011, som et forsøg,

Derudover giver de digitale løsninger og udviklingen

facilitere kulturel vidensdeling og hjælpe med at omsætte

og siden begyndelsen er det månedlige udlånstal steget fra

af Danskernes Digitale Bibliotek nogle udfordringer for

information til viden. I dag kan man “browse” i et bibliotek,

knap 20.000 til omkring 74.000 udlån i september 2012.

biblioteket i form af at gøre det digitale nærværende. Der

hvis man ikke ved, præcist hvad man søger, til forskel fra

En undersøgelse for Danmarks biblioteker har imidlertid

ligger et stort arbejde i at koble det digitale bibliotek med det

nettet, hvor man kan “søge” på specifikke ting. Spørgsmålet i

vist, at hver tredje biblioteksbruger kommer på biblioteket

fysiske, så det digitale bibliotek i lige så høj grad er til stede

fremtiden er, hvordan man gør det digitale “browseable”.

for at låne spil, lydbøger og musik, og hvis der kommer flere

som et synligt tilbud, når man besøger biblioteket.

En af fordelene for bibliotekerne, i forhold til den digitale

digitale medier på bibliotekerne, vil hver femte bruger benytte

udvikling, er, at brugerne har en øget forventning om gratis

biblioteket mere. Mange brugere påpeger, at det ikke længere

services, som netop bibliotekerne kan tilbyde. Spørgsmålet

er så afgørende, om bogen findes i fysisk form eller digitalt.

er, hvordan biblioteket skal koble sig til store, kommercielle totalevarandørers tilbud.

den digitale udvikling / biblioteksbrug / Trendanalyse / 31



digitale ressourcer

e-bøger

Copenhagen Institute of Interaction Design (CIID) og en

Salget af e-bøger i USA er steget 28,1 procent på ét år. Den

række danske biblioteker gik i 2009 sammen i et projekt med

enorme stigning i e-bogsalg gør dig dog ikke på nuværende

formålet at synliggøre bibliotekernes enorme mængder

tidspunkt gældende for Danmark, hvor e-bøger udgør

af digital viden, information og materiale i det fysiske rum.

knap to procent af markedet. En af de store forskelle, er de

CIID byggede en prototype i form af et formidlingsredskab

engelsksprogede landes fordel i at have hele verdensmarkedet

til eksponering af digitale ressourcer i det fysiske bibliotek.

som kundegrundlag for deres e-bogsalg, hvor vi herhjemme

Prototypen er baseret på et serendipity-konceptet, der

kun har det danske. Et af de diskuterede spørgsmål i Danmark

understøtter idéen om at browse bredt frem for at søge

er, hvorvidt e-bøgerne skal være rene kopier af den trykte

specifikt - brugerne skal kunne finde noget, de ikke forventer.

udgave, eller om de skal være berigede udgaver med langt flere features indbygget.

❝ I dag er kan man “browse” i et bibliotek hvis man ikke ved, præcist, hvad man søger. På nettet kan du kun “søge” på specifikke ting. Det interessante spørgsmål er, hvordan vi gør det digitale “browseable.

❞

Vinay Venkatraman, Partner og Co-founder af CIID

32 / Trendanalyse / biblioteksbrug / partsnerskaber

 PARTNERSKABER Partnerskaber ses i stigende grad som et grundvilkår for bibliotekerne, hvor de er nødt til at åbne sig op udadtil og samarbejde med brugere og eksterne partnere. Partnerskaber handler om, at biblioteket frem for at være totalleverandør af ydelser og materialer i højere grad skal fungere som indgang til andre leverandører. Det er et spørgsmål om at skabe bedre samspil mellem bibliotekets tilbud og andre offentlige og private tilbud. Ved at skabe relationer til andre aktører kan der både spares ressourcer og udvikles ydelser, der skaber større værdi for brugerne. Det kan være i både stor og lille skala – fra et partnerskab med en lokal restaurant om et tema om madkultur eller et strategisk samarbejde med Danmarks Radios arkiv. I alle henseender handler det om at arbejde strategisk på at skabe værdi gennem koblinger til andre aktører.

 KRAV OM STRATEGI OG NYE KOMPETENCER Nogle af de udfordringer, som er i fokus i forbindelse med partnerskaber, er bl.a., de krav det stiller til medarbejderne om at sætte nye kompetencer i spil afhængig af partnerskabet.

Det kræver et engagement fra medarbejderne at indgå i nye relationer og ændre de kendte måder at arbejde på internt i institutionen. Derudover er der en tendens til, at bibliotekerne ikke er helt klare omkring deres målsætninger og grundværdier, som kan gøre det svært for potentielle partnere på forhånd at vide, hvad de får ud af et partnerskab med et bibliotek. Dette fordrer konkrete strategier fra biblioteket i forhold til at arbejde med partnerskaber. Vores research peger med andre ord på, at partnerskaber er afgørende for at kunne udvikle biblioteket og bibliotekets ydelser.

ARBEJDET MED PARTNERSKABER ÅBNER FOR STORE POTENTIALER FOR AT SPARRE RESSOURCER, UDVIKLE YDELSER SAMT SKABE VÆRDI OG BEDRE SAMSPIL MED BIBLIOTEKETS TILBUD.

partsnerskaber / biblioteksbrug / Trendanalyse / 33



naturmælk

idea stores

Læseriet er et eksempel på et samarbejde mellem

Idea stores er et resultat af et partnerskab mellem VUC og

erhvervslivet og bibliotekerne, hvor Mejeriet Naturmælk og

bibliotekerne i London. Formålet var at øge synligheden og

Aabenraa Bibliotekerne er gået sammen om at opstille et lille

besøgstallet ved at samle mindre biblioteker i store Idea Stores

bibliotek i mejeriets personalekantine. Formålet er på den

placeret centralt, så brugerne kan svinge vejen forbi, når de er

ene side at nå en gruppe, der ikke normalt bruger biblioteket

ude og shoppe. Løsningen blev bl.a. at skabe en ny identitet

og på den anden side at udvikle partnerskaber, der kan

ved at fjerne alle visuelle barrierer på facaden og på den måde

støtte erhvervslivet i at udvikle kompetencer i det moderne

gøre dem fuldstændig transparente. Resultatet blev bl.a. en

videnssamfund.

flerdobling af brugere

❝ Medarbejderne får lidt sund mental næring. Vi skulle gerne nå nogle, der ikke har sat sine ben på biblioteket i mange år ❞

❝ Jeg tror, at Idea Store er blevet sådan en succes netop,

Nelly Riggelsen, administrationschef i Naturmælk

fordi vi både har brugt ressourcer på at forstå problemet, på at blive bedre til at kommunikere – og faktisk nu leverer mere sammenhængende tilbud til borgerne.

❞

Sergio Dogliani, Principal Manager i Idea Store

34 / tættere på køge

tættere på køge / 35

tættere på køge Denne del af rapporten sætter fokus på de mere specifikke muligheder og ønsker i Køge.

Udgangspunktet er dels en mindre kortlægning af Køges regionale styrkeposition, dels en etnografisk undersøgelse af Køge borgeres kulturbrug og ønsker om et fremtidigt kulturhus. Formålet er at belyse, hvilke særlige og specifikke styrker og stemninger et kulturhus i Køge kan tage afsæt i og koble sig til.

 kulturinstitutioner  køges regionale kontekst  I KONTAKT MED BRUGERNE  Køge-kvalitetskatalog

36 / tættere på køge / Kulturinstitutioner

 Kulturinstitutioner

⚙ METODE I udviklingen af scenarier har vi været i tæt dialog med de involverede kulturinstitutioner: bibliotek, musikskole, billedskole og sal (Teaterbygningen) samt andre centrale kulturaktører. Der er dels blevet gennemført en række individuelle møder og dels blevet afholdt en større workshop.

De fire kulturinstitutionerne i Køge, der overvejes integreret i kulturhuset, er bibliotek, musikskole, billedskole og sal (i dag Teaterbygningen). Alle institutioner ser store muligheder i et nyt hus for kultur i Køge. Fælles for institutionerne er ønsket om at skabe mere sammenhængende, dynamiske og brugerorienterede tilbud til Køges borgere. Ved at samle kulturinstitutioner i de rette rammer kan der skabes nye muligheder for tværgående temaer, tværfaglige initiativer og krydsbefrugtning.

Ambitionen har været at afdække de institutionelle behov og undersøge mulighed for at skabe synergi og samspil på tværs af institutioner. Det samlede outout af processen foreligger i form af en række referater og indsigter, der bringes videre i den kommende proces. I nærværende rapport skitseres blot helt overordnede meldinger.

 UDVALGTE værgående potentialer, DER fremhæves: • Læringsfællesskaber og synergier på tværs

• Plads til uformelle møder

• Stemning og atmosfære

Attraktive lærings- og studierum kan bruges af alle

Et nyt hus kan skabe plads til det uformelle, hyggelige. Det

Et nyt hus kan give værdi ved at have en god stemning og

kulturinstitutioner og andre institutioner i Køge, ikke mindst

er en styrke at kunne koble det at hænge ud med læring og

atmosfære. Det er vigtigt!

børneinstitutioner og skoler.

faglighed.

• Plads til faglighed

• Rum for totaloplevelser

• Plads til kreative mellemrum

For eksempel kan kulturtilbud, vidensformidling og

Ved at samle de forskellige tilbud skabes der nye koblinger

madoplevelser forbindes i større sammenhængende tilbud.

og mødesteder for Køges borgeres.

• Nye muligheder for brugere

• Fokus på bevægelse og leg

Brugere kan få langt større udbud og medejerskab til

Et nyt samlet hus kan være med til at skabe et hus, hvor

kulturhusets tilbud. Det kan også blive et samlingspunkt for

fysisk bevægelse og leg er tænkt med fra starten.

at brugere kan bruge hinanden mere.

Et nyt hus skal fokusere på fag-faglighed – ikke kun tværfaglighed. Der skal være plads til at kunne fordybe sig.

Kulturinstitutioner / tættere på køge / 37

 Musikskole

 Bibliotek

Kulturhuset vil gerne gøre musikskolen mere tilgængelig for

Biblioteket ser det som en kerneopgave at facilitere møder

en bredere brugergruppe og tilbyde uformelle rum, møder og

mellem mennesker og viden. Derfor er attraktive rum og

relationer, som skaber grobund for kreativitet og inspiration.

formidling i stigende grad i centrum.

Det vil være optimalt, hvis der bliver plads til, at brugerne selv

Det vil være en styrke at have forskellige rum, med forskellige

kan sætte noget i gang, og mere uplanlagte aktiviteter kan

stemninger – rum, hvor der er ro til fordybelse og rum, hvor

finde sted.

der må larmes og man kan lege osv.

Der skal stadig være programmerede rum til planlagte

Læring står centralt for biblioteket. Det er derfor vigtigt, at der

aktiviteter, hvor der er plads til at dyrke sin faglighed.

er gode it-rum og læringsfaciliteter.

Biblioteket er vant til at samarbejde tematisk med andre institutioner og ser muligheder for at styrke sådanne samarbejder i kulturhuset.

 Billedskole Der skal være plads til det rå og foranderlige, hvor man for alvor kan bygge og rode.

Det er vigtigt, at kulturhuset bliver et sted, hvor borgere får muligheden for at kunne gå ind, mødes og gøre noget sammen.

Kulturhusets kreative rum skal kunne transformeres efter behov og igangværende projekter.

Det ville være godt med et udendørs arbejdsrum, hvor der kan males, saves og svejses, og hvor der er adgang til elektricitet og vand.

 Salen / Teaterbygningen Der skal være fokus på de faglige krav til afvikling og på at gøre stedet attraktivt for kunstnerne.

Kulturhuset skal være inkluderende og rumme en bred brugergruppe, så byens talentmasse kan opdyrkes.

38 / tættere på køge / Køges regionale kontekst

Køges regionale kontekst / tættere på køge / 39

 køges regionale kontekst Køge har en specifik regional kontekst, som er afgørende at medtænke i kulturhusets udvikling. Vores trendanalyse viser, at partnerskaber med andre institutioner er essentielle for at sikre en bred appel og en høj grad af deltagelse. De regionale interessenter kan og bør bruges aktivt i kulturhusets udvikling og tilbud. Der er gode potentialer i at udnytte Køges position som knudepunkt for regionale og institutionelle interesser. Koblingen til andre aktører og indsatsområder er afgørende for et fremtidigt kulturhus’ succes.

 en særegen køgeprofil i en regional kontekst Køges regionale placering i forhold til København og Øresundsregionen præsenterer både udfordringer og muligheder, som der skal tages højde for i udviklingen af at kulturhus. Det essentielle er at overveje, hvordan et kulturhus i Køge passer ind i den regionale kontekst. Det gælder ikke mindst i forhold til andre regionale eventsteder såsom Ringsted Kongrescenter, Portalen i Greve eller de mange kulturtilbud i København. Det er et centralt spørgsmål, hvordan Køge skal profilere sig i denne sammenhæng.

En af de muligheder, vi peger på i scenarierne er, at understøtte den nære og hjemlige atmosfære, der kendetegner Køge som by. Imidlertid må dette fokus tænkes sammen med strategiske indsatsområder i regionen for at blive relevant og for at sikre, at investeringen i et kulturhus bliver så effektiv som muligt. Nedenfor præsenterer vi forskellige indsatsområder, hvor det virker relevant at overveje samarbejde med forskellige aktører, bl.a. andre kultur-, lærings- og offentlige institutioner.

Der findes en RÆKKE regionale interessenter, der kan medtænkes i udviklingen af et kulturhus i køge. sTRATEGISKE SamarbejdeR kan sikre BEDRE TILBUD og stØRRE deltagelse.

40 / tættere på køge / Køges regionale kontekst

 Regionale potentialer

 udvikling på sundhedsområdet

 uddannelse og læring

 Musikalsk vækstlag

Over en bred kam er helse og sundhed kommet i fokus

Gennem skoleledere har vi fået en række input til, hvordan

Den etnografiske undersøgelse har peget på, at Køge har en

i den offentlige bevidsthed. Med udviklingen af Køges

Køges fremtidige uddannelsesmæssige profil kan og vil se ud.

rig tradition og mulighed for at dyrke de kreative fag. Både

Supersygehus har Køge en mulighed for at sætte ekstra fokus

Mange fremhæver, at Kulturhuset kan spille en rolle i forhold

Musikalsk Grundkursus og musikmiljøet omkring Tapperiet

på folkesundhed og sygdomsforebyggelse. Køge oplever på

til at styrke faglighed og læring i børnehaven og folkeskolen.

udgør et stærkt kreativt råmateriale i Køge. Kan kulturhuset

linje med en række danske byer et stigende behov for pleje og

Uddannelse og læring i kulturhuset kan være en adgangsvej

være med til at opdyrke dette vækstlag? Kan kulturhuset

behandling af en voksende generation af ældre borgere. Kan

til de unge brugere. Samtidig kan investeringen i Kulturhuset

fungere som drivkraft bag udviklingen og dygtiggørelsen af

Køge Kulturhus’ aktiviteter kobles til det sundhedsfaglige felt?

spille en vigtig rolle for at understøtte kommunens ambitioner

det kreative vækstlag?

Kan man tænke i partnerskaber med det nye supersygehus?

på børne- og skoleområdet. Også udviklingen af Campus

Potentielle samarbejdspartnere:

Køge kan tænkes i forhold til kulturhuset. Kan aktiviteter på

Potentielle samarbejdspartnere:

Køge Campus lægges i Kulturhuset for at skabe liv og synergi?

• Tapperiet

• Køge Supersygehus

• Musikskolen

• Ældreplejen

Potentielle samarbejdspartnere:

• Borgerservice

• Børnehaver • Folkeskoler • Gymasier • Musikalsk Grundkursus • Billedkunstlig Grundkursus • Campus Køge

• Teaterbygningen/Sal & Event

Køges regionale kontekst / tættere på køge / 41

 Naturoplevelser og madkultur Køges beliggenhed ved Køge Bugt og med store landlige

 En by med fokus på byrumskvalitet Køge er allerede en stærk profil for byrumskunst gennem KØS,

områder mod vest giver byen den karakteristiske blanding

og denne facet af Køges profil kan skærpes gennem det nye

af hav og natur. Havnen spiller også en stor rolle i billedet

kulturhus. Ligeledes er byudviklingen gennem Køge Kyst også

af Køge både historisk og kulturelt. Det nye kulturhus har

en vigtig interessent. Byens kunstneriske profil og kulturhusets

potentialet til at kunne forbinde sig til denne del af Køges

udvikling skal føre en tråd fra den gamle kerne i byens

kontekst. Kan partnerskaber, indretning og stemning sætte

centrum og ud til det nyere område ved Collstrop-grunden

fokus på Køge ressourcer i forhold til for eksempel de nordiske

og Søndre Havn. Køges kunstneriske profil kan også skærpes i

madtraditioner? Kan der arkitektonisk skabes samspil med

samspil med Billedkunstnerisk GrundKursus.

vand og landskab? Vores etnografiske undersøgelse viser, at mange informanter efterspørger mulighed for at spise godt i

Potentielle samarbejdspartnere:

kulturhuset – gerne med udsigt til havn og vand.

• KØS • Køge Kyst udviklingsstrategi

Potentielle samarbejdspartnere:

• Køge Kommune

• Horizonten

• Handlende i Køge

• Køge Roklub • Køge miniby • Det grønne Hus

42 / tættere på køge / I kontakt med brugerne

I kontakt med brugerne / tættere på køge / 43

 I KONTAKT MED BRUGERNE I forbindelse med visionerne for det nye kulturhus i Køge, har vi udført en kvalitativ etnografisk undersøgelse blandt Køges borgere. Undersøgelsen er udført med henblik på at få indsigt i borgernes idéer til og behov for, hvad det nye kulturhus skal indeholde.

Det etnografiske arbejde har været centreret på at tilvejebringe to forskellige typer indsigter. For det første har vi fokuseret på at få kortlagt køgegensernes aktuelle kulturforbrug. Med andre ord har vi eftersøgt en viden om, hvordan køgegenserne bruger kulturtilbuddene på nuværende tidspunkt.

Derudover har vi undersøgt deres idéer til, hvordan et kulturhus skal passe ind i Køges fremtid set gennem deres optik. Undersøgelsen dækker på den måde både Køges nutid og fremtid.

⚙ METODE Det etnografiske arbejde søger et indblik i, hvad borgerne mener om Køges kulturliv både i dag og i fremtiden: Hvilke eksisterende fritidsaktiviteter og kulturtilbud benytter de sig af? Hvad tænker de om et fremtidigt kulturhus? Hvordan kan et kulturhus fungere som mødested for Køge?

Vores etnografisk undersøgelsesdesign arbejder med udgangspunkt i observationer, inspirationsture, og interviews. Metoderne går ud på at opsøge

⚡ unge i køge ★ børnefamilierne ☀ de modne og de ældre

borgerne i Køge og følge dem rundt, observere deres handlemønstre og stille uddybende spørgsmål til dem. Analysearbejdet bruges aktivt i udviklingen i de kulturhusscenarier nedenfor. På den måde ligger indsigterne til grund for både planlægning, organisering og den arkitektoniske udformning af et fremtidigt kulturhus.

Vi har fokuseret på tre forskellige målgrupper: unge, børnefamilier og modne/ældre. Vi søger et tværgående perspektiv på deres engagement i kulturlivet.

Yderligere har vi forholdt os til, om informaterne er aktive eller passive brugere af kulturtilbud.

44 / tættere på køge / I kontakt med brugerne / unge i køge

⚡ Unge i køge

Brugergruppen med de unge mennesker i Køge, efterspørger et mødested, hvor de kan lave lektier, hænge ud og mødes. De lægger især vægt på, at der skal være mulighed for medindflydelse, så de selv kan være med til at forme stedets indhold og identitet.



“Jeg kunne godt tænke mig et sted hvor unge kunne mødes, fx en café, hvor man kunne tage hen med sine venner, men også have mulighed for at møde nye mennesker, man normalt ikke ville støde ind i sin hverdag.”

Linea, 16



“Lad nu for guds skyld lokalbefolkningen være med til at bygge noget og bestemme. Det må gerne være sådan at man har indflydelse både på arrangementer og på udseende. Det er det, der er charmen ved det hele.”

Morten, 17 år

unge i køge / I kontakt med brugerne/ tættere på køge / 45



”Det går meget ud på selv at opsøge det [KULTURTILBUD i KØGE],. der mangler helt klart noget PR.” Casper, 17 år





“Tryghed er vigtigt. Og så skal det ikke være for gråt, der må gerne være noget farve og flora.”

Morten, 19 år

"Det er vigtigt, at kulturhuset ikke bliver for stort og anonymt. Det skal være Køge-agtigt, hyggeligt at komme der og føles lokalt, ellers bliver det ikke brugt."

Linea, 16 år

46 / tættere på køge / I kontakt med brugerne / børnefamilierne

★ Børnefamilierne Hovedpointerne fra børnefamilierne i Køge er, at de ønsker aktiviteter, der samler både børn og voksne.

De ønsker at kunne kombinere børne- og voksenaktiviteter. Derudover søger de en større forståelse for børnefamiliernes behov, f.eks. at tilbud og åbningstiderne skal reflektere børnefamiliernes rådighedstid - og passe til hverdagens travlhed.



”Jeg ville godt gide at organisere ting i kulturhuset, hvis mine børn også kunne få værdi af det. Det er jo lidt give and take.”

Birgitte, 36 år

børnefamilierne / I kontakt med brugerne/ tættere på køge / 47

 

“Man kunne forestille sig en voksenlegeplads, hvor man kan lege ‘jorden er giftig’ både børn og voksne sammen.”

Michael, 45

Det er vigtigt, at det nye hus følger de moderne familiemønstre med sene åbningstider og tilbud i weekenderne. Flere sommertilbud ville også være en fordel, for der har familierne ofte mere tid."

Birgitte, 36 år



”Der kunne være en online portal, hvor man kunne få et overblik over fritidstilbud og aktiviteter i Køge.

Jeg hører tit først om aktiviteter, efter de er blevet afholdt.”

Sisse , 31 år

48 / tættere på køge / I kontakt med brugerne / De modne og de ældre

☀ De modne og de ældre Den sidste brugergrupper skelner vi mellem de modne og de ældre. Den modne brugergruppe finder især styrkelsen af faglige relationer og projekter vigtigt. Den ældre brugergrupper lægger især vægt på Køges fællesskaber, både i form af foreningslivet og borgerne imellem. Derudover fremhæver de Køges historie og byens karakter med de gamle bygninger, de hyggelige gårde og det trygge byrum, som vigtige aspekter at holde fast i.

 

"Man skal kunne få at vide, hvem man kan samarbejde med eller om der er ledige arbejdsrum” Sara , 47år

”Der må godt være en café, hvor man kan komme ind og sidde, når man har været ude og gå en tur.

Man skal kunne bestille kaffe og kage og kunne sidde og kigge ud over Køge bugt.”

Knud, 70 år

De modne og de ældre / I kontakt med brugerne / tættere på køge / 49



“Kan man ikke lave sprogkurser, som er undervist af folk, der taler sproget og så betaler man bare, når man dukker op?”

Michael, 45 år





"Der kan også være et stort kreativt rum, hvor der både er mulighed for at sy, male og spille musik. Aktiviteterne skal sættes i gang på eget initiativ af brugerne” Kirsten, 65 år

”Der skal også være musik for de ældre borgere for eksempel country, hvor man kan forstå hvad de synger” Knud, 70 år

50 / tættere på køge / køge-kvalitetskatalog

 Køge-kvalitetskatalog Med afsæt i det etnografiske arbejde tegner der sig et billede af, at informanterne er meget glade for Køge og dens særlige bymæssige udtryk. Mange fremhæver den særlige bystemning, de mange hyggelige huse, det gode musik- og kulturliv og historien om Køge som købstad. Også forbindelsen til til det gamle, industrielle havnemiljø og handlen spiller en central rolle. Ud fra vores undersøgelser træder tre temaer særligt frem i forhold til kulturhuset:

 i tråd med køge-ånd ⌂ et uformelt mødested  plads til vækstlag

i tråd med køge- ånd / køge-kvalitetskatalog / tættere på køge / 51

 i tråd med køge-ånd  Kulturhuset skal passe til Køge: være lokalt, hjemligt og hyggeligt.  Fokus nærhed, mANGFOLDIGHED, DET lokalE, DE små gader, havnen, naturEN

 en særegen køgestemning Mange af de adspurgte informanter lægger vægt på det



“Det skal heller ikke være en firkantet blok. Køge er rigtig hyggelig at se på og der skal ikke komme en stor hvid klods og ødelægge det hele” Knud, 70 år



“Noget moderne og simpelt, men det må ikke være fancy” Casper, 18 år



”Køge er en hyggelig og gammel by, hvor man har bevaret den oprindelige bystruktur og hvor der er en god atmosfære på torvet på torvedage” Knud, 70 år

nære og det hjemlige. Der er en uformel ånd i Køge, som mange synes er vigtig. Flere informanter fremhæver, at det nye kulturhus skal afspejle byens karakter og stemning, og alle tager afstand fra et kulturhus gennemført i en moderne stil og ånd. I stedet ønskes et kulturhus, som passer til Køges gamle huse og de brostensbelagte gader og stemningen i de små gårde med bindingsværkshuse. Køge har en tradition for det krogede bymiljø med baggårde og overraskelser bag hvert hjørne. Flere giver endvidere udtryk for, at Køges omkringliggende natur præger byens ånd. Samspillet mellem hav og natur, er et grundlæggende karakteristika ved Køge.

52 / tættere på køge / køge-kvalitetskatalog / Et uformeldt mødested

⌂ et uformelt mødested  Køge har brug for et fælles mødested.  Der er brug for at samle bylivet om aftenen  Et sted forskellige mennesker nemt kan komme forbi og blive en del af noget større

 Et hjemligt SAMLINGSPUNKT Mange forklarer, at der behov for et godt og uformelt



"Det er vigtigt, at kulturhuset ikke bliver for stort og anonymt. Det skal være Køge-agtigt; hyggeligt at komme der og føles lokalt, ellers bliver det ikke brugt" Linea, 16 år



”Køge har mange gode elementer for et godt bymiljø, men bliver til en spøgelsesby efter kl. 18.”

Michael, 45 år



”Der er ingen opholdssteder for folk i min aldersgruppe. Det mangler der.”

Kirsten, 64 år.

mødested i Køge. Kvaliteter som hjemlighed, enkelhed og synlighed i bybilledet fremhæves, så kulturhuset kan blive et aktivt mødested. Flere fremhæver ønsket om et samlingspunkt, der understøtter et levende byliv. Begrebet ‘hygge’ fremhæves som afgørende. Det er vigtigt, at et kulturhus er hyggeligt for at kunne passe ind i Køge.

i tråd med køge skala / køge-kvalitetskatalog / tættere på køge / 53

 plads til vækstlag  Køge har ET vækstlag, der skal bygges videre på  Vækstlaget kan og bør styrkes  De unge vil gerne være med - især hvis det bliver nemmere at falde ind

 Køge som ramme for kulturel talentudvikling



”Køge er en kreativ by, hvor der er mange talenter. Vi har mange store navne indenfor kunst og musik, som kommer fra Køge.”

Sisse, 31 år



”Når jeg øver (musik) så bruger jeg enten musikskolen eller Tapperiet, hvor der er en container, men Tapperiet har fx kun åbent 3 gange om ugen, det kunne de godt gøre bedre” Casper, 18 år

Der er mange, der arbejder kreativt. De lægger vægt på, at Køge har en tradition for udvikling af de kreative felter og en meget specifik dyrkning af et såkaldt kreativt vækstlag.

Informanterne giver udtryk for, at kulturhuset kan rumme en dygtiggørelse inden for kunstarterne. De fremhæver, at Køge skal kunne sætte en ramme for kreativ talentudvikling. Særligt den ældre del af informanterne giver udtryk for et ønske om at bevare og udvikle Køges musiktradition. Det peger på en spredning genremæssigt for at ramme flere forskellige målgrupper.

54 / scenarie for kulturhus

scenarie for kulturhus k De gennemførte analyser af kulturbrug, kulturhus- og biblioteksudvikling peger på, at kulturhuse- og biblioteker på en gang har et stort potentiale og mange udfordringer. Overordnet tegner der sig et billede af, at en samling af forskellige kulturfunktioner giver god mening i forhold til kunne skabe mere relevante og meningsfulde oplevelser for brugerne. Vi kalder koncepter for et nyt samlingssted i Køge for Kulturhus K.

 et moderne mødested

Kulturhus K er bygget op om zoner, der fungerer som platforme, der forbinder institutioner, brugere og andre aktører i Køge. I fokus er rumlig organisering, interessefællesskaber og atmosfære.

 KULTURHUS K; SVAR PÅ forskellige behov

I forhold til den specifikke Køgekontekst er der et stort udtrykt ønske om et ’mødested’, hvor man kan samles og opleve. Dette understøtter også rationalet i at samle kulturinstitutioner, der netop ved at dele faciliteter og samarbejde kan skabe større og mere sammenhængende oplevelser, hvor flere mennesker kommer.

Imidlertid kræver et nyt kulturhus, som beskrevet i

internationale

køge kvaliteter

trends

køgestemning

nemt

vækstlag

nærværende

mødested

inddragende

forskellighed

regionale

institutionelle

trendanalysen, en række nye måder at tænke forholdet til brugere og samarbejdspartnere. En kulturinstitution kan ikke længere blot præsentere sig selv. Den skal i stigende grad også kunne kuratere møder og forbindelser mellem sig selv, brugere og andre aktører.

Med dette afsæt har vi formuleret visionen om et sammenhængende, men mangfoldigt koncept for et kulturhus i Køge under overskriften Kulturhus K.

styrkepositioner

muligheder

musik

musik

bykultur

viden

uddannelse

events

sundhed

kunst

kulturhus køge

scenarie for kulturhus / 55

Koncept: rum til forskellige fællesskaber Grundpræmissen for Kulturhus K er, at et moderne mødested må have et langt mere differentieret udbud af oplevelser og tilbud. Snarere end en ”one-size-fits-all” løsning må et tidssvarende kulturhus sætte stærkt fokus på forskellige, udvalgte områder, der virkelig skaber værdi for (udvalgte) brugere.

Mere målrettede zoner eller områder med særlige tilbud kan også styrke evnen til, at kulturhuset kan skabe relevante partnerskaber med eksterne samarbejdspartnere og brugere.

 FRA "ONE-SIZE-FITS-ALL" til RUM TIL FORSKELLIGHED

56 / scenarie for kulturhus

 Zoner med identitet Zoner eller rum med særlige profiler og atmosfærer er en måde at samle ressourcer og aktører på, hvor man i højere grad kan fokusere på udvalgt indhold og oplevelser.

Zonernes karakter er udviklet med udgangspunkt i de kulturinstitutioner, der overvejes integreret i kulturhuset: sal, bibliotek, musikskole og billedskole. Det har vi kombineret med de ressourcer, potentialer og ønsker, der har vist sig i vores kortlægning af Køges kvaliteter.

 musikzone  sal  foyer  C'OFFICE  videnszone

 læringsrum  Legerummet  lounge  værksted  madzone

scenarie for kulturhus / 57

 fokus på synergi og fællesskaber

 Fra institution til platform

Scenariet for Kulturhus K integrerer og gentænker de fire kulturinstitutioner for at skabe reel synergi – både internt lounge

mellem institutionerne og i forhold til andre lokale og regionale interessenter. Med zonerne gøres brugernes

videnszone

fag- og interessefællesskaber til udgangspunkt for rum og

læringsrum

organisering, snarere end de institutionelle traditioner.

De forskellige rum, der kan skabes er indbyrdes mere

bibliotek

musikzone

forskellige i forhold til funktionalitet og atmosfære, end

Øvelokaler

man ser det i de fleste kulturhuse. I forhold til et traditionelt

Musikbibliotek

bibliotek, er rummene designet til at udtrykke viden og samle

Skole / børne

brugere frem for opbevaring af materialer (som vi i stigende

institutioner

grad forventer også findes digitalt). Med dette koncept, kan

Foreninger

Kulturhus K blive et særligt og markant bud på et tidsvarende kulturhus i både dansk og international kontekst.

musikskole Iværksættere

Scene værksted foyer mødelokaler

Virksomheder sal

Madkultur Sundhed

billedskole

k' office madzone

sal Stor sal Lille sal legelab service funktioner Kontor Teknik, backstage, depot

58 / scenarie for kulturhus / musikzone

 musikzone Musikzonen samler en række funktioner med tilknytning til musik, herunder musikbibliotek og øvelokaler. Ved at samle disse funktioner kan der skabes et sammenhængende omdrejningspunkt for musik i Køge. Samtidig kan musikskolens aktiviteter bliver åbnet op for et bredere publikum og skabe nye, uformelle undervisnings- og læringssituationer.

  

Funktion

Musikbibliotek, åben scene, øvelokaler, musikcafé, studie Hovedmålgruppe

Musikinteresserede, koncertgængere, udøvende, lyttere Samarbejdspartnere

Musikskolen, Bibliotek, Tapperiet, koncertbookere, Rock Museet, DR, Spotify, Jazz Festival

musikzone / scenarie for kulturhus / 59

î€&#x;

60 / scenarie for kulturhus / sal

 sal

Salen er et fælles omdrejningspunkt for et nyt kulturhus. Der er en række overvejelser omkring salens størrelse, fleksibilitet og sammenhæng med andre faciliteter, der skal overvejes



Funktion

Fleksibelt event- og koncertrum Hovedmålgruppe



Bibliotek, Tapperiet, koncert- og eventarrangører, foreninger Samarbejdspartnere



Koncertarrangører, teatrer, foreninger Placering



I gadeplan og kælder - trukket væk fra gaden

sal/ scenarie for kulturhus / 61

î€&#x;

62 / scenarie for kulturhus / foyer

 foyer

Foyeren skal fungere som et samlingspunkt, hvor man kan orientere sig i forhold til husets forskellige funktioner.

 

Funktion

Fælles indgang til forskellige funktioner Placering

Centralt, sammenhæng m. café, uderum

foyer / scenarie for kulturhus / 63

î€&#x;

64 / Scenarier / legerLAB

 LegeLAB Legelab sætter fokus på samspillet mellem leg, læring og bevægelse og viden. I stigende grad er der opmærksomhed om børns læring i forhold til fysisk aktivitet og leg. Legelab vil forbinde bibliotekets børnebiblioteksydelser med mere fysiske og sanselig tilbud til børn og deres forældre.

   

Funktion

Legeplads, børnebibliotek, børnelæringsrum Hovedmålgruppe

Børn, yngre, forældre, institutioner Samarbejdspartnere

Bibliotek, forældre, børnehaver, KØS, Billedskolen, Kunst-akademiet, skoler Placering

Tæt på café, tæt på legeplads udenfor

legerummet / Scenarier / 65

î€&#x;

66 / scenarie for kulturhus / k' office

 k'OFFICE

K’office er et åbent kontor og studiemiljø, hvor der er mulighed for at arbejde i en uformel caféstemning. Det er i stigende grad attraktivt for studerende, freelancere og iværksætte og kan bidraget til at skabe et samlingspunkt for denne slags arbejdere i Køge.

   

Funktion

Studiecafé, kreativt kontor, hub for iværksættere Hovedmålgruppe

Selvstændige, studerende, pensionister Samarbejdspartnere

Bibliotek, Køge Campus, skoler, universiteter Placering

Tæt på café, ud mod byen

k' office / scenarie for kulturhus / 67

î€&#x;

68 / scenarie for kulturhus / videnszone / læringsrum

 videnszone / læringsrum Videnszonen sætter fokus på videnssøgning, vidensdeling og vidensudvikling, herunder særlige rum rettet mod læring. Et centralt aspekt for zonen er mulighed for udover mere traditionelle bibliotekstilbud at skabe mulighed for kreative møde- og studiefaciliteter.

   

Funktion

Fleksible læringsrum til undervisningsformål Hovedmålgruppe

Børn, teenagere, unge under uddannelse, ældre Samarbejdspartnere

Skoler, Campus Køge, uddannelsesinstitutioner, virksomheder Placering

Tæt på bibliotek, med mulighed for aflukning fra andre funktioner

videnszone / lĂŚringsrum / scenarie for kulturhus / 69

î€&#x;

70 / scenarie for kulturhus / lounge

 lounge

Loungen er et område rettet mod kontemplation og fordybelse i rolige omgivelser.



Funktion



Hovedmålgruppe

 

Kontemplation, studie

Ældre Samarbejdspartnere

Bibliotek Placering

Tæt på bibliotek, ud til have / udsigt

lounge / scenarie for kulturhus / 71

î€&#x;

72 / scenarie for kulturhus / værksted

 værksted Som omdrejningspunkt for Billedskolens aktiviteter foreslås et råt, lyst værkstedslokale rettet mod kunstnerisk produktion.

   

Funktion

Billedskole, maleværksted, udstilling, kunstbøger Hovedmålgruppe

Engagerede inden for kunst, lokale, kunsthåndværkere, kreativt Samarbejdspartnere

KØS, Billedskolen, Kunstakademiet, skoler Placering

Råt, evt. ud til banelegeme, gadeplan

vĂŚrksted / scenarie for kulturhus / 73

î€&#x;

74 / scenarie for kulturhus / madzone

 madzone Madzonen sætter fokus på madkultur i kulturhuset. Der er i stigende grad bred interesse for madkultur og både informanter og byrådsmedlemmer har fremhævet vigtigheden af et godt spisested i kulturhuset.

  

Funktion

Spise- og eventsted.

Samarbejdspartnere

Regionale madproducenter, lokale restauratører, regionale madaktører Placering

Attraktivt i forhold til adgang og udsigt

madzone / scenarie for kulturhus/ 75

î€&#x;

76 / placering

placering Kulturhus Køge arbejder med en placering ved underføringen på byggefeltet B3. Hvordan spiller det foreslåede kulturhuskoncept sammen med denne placering? Det er vores vurdering, at placeringen er særdeles attraktiv for et kulturhus. Som beskrevet i ”Køge Kulturhus Feasibility Studie” er det den generelle opfattelse, at mindre byer får mest værdi af et centralt placeret, sammenhængende kulturtilbud.

 POTENTIALE I SAMSPIL MED BYRUMMET En placering af kulturhuset ved B3 – ved underføringen – spiller godt sammen med den overordnede strategi for kulturhuset i kraft af den store kontakt til centrale byrum. Der er rig mulighed for at skabe en åben og inviterende facade ud mod de markante byrum og stræder. Placeringen tæt ved bykerne og trafikknudepunkter gør det nemt at komme forbi og komme til kulturhuset. Samtidig kan der i huset skabes visuel kontakt til både by og havn. Et attraktivt udsigtspunkt kan udgøre et yderligere aktiv for kulturhuset.

Placeringen gør det også muligt at skabe samspil med nye, aktive uderum mellem og omkring kulturhusets funktioner og ned til underføringen.

Placeringen skaber i kraft af sine centrale placering mulighed for et levende kulturhus med tæt kobling til bymiljøet.

placering / 77

78 / rumlig organisering

rumlig organisering Vi har i forbindelse med udviklingen af zoner lavet scenarier for forskellige programmeringer af huset.

Scenarierne viser, at der kan skabes flere interessante koblinger mellem de foreslåede funktioner. Vi har gennemført et forstudie, men uformningen af et egentlige rumprogram falder uden for nærværende opgave. Fokus i denne rapport er at præsentere, hvordan zoner kan virke som organiseringsprincip for kulturhuset og dets arkitektur.

 FOKUS PÅ SAMMENHÆNG MED BYEN Vores forstudier har vist, at det kan være ønskeligt at sikre flere attraktive kvadratmeter ved at give mulighed for at bygge op til tre etagers højde. I forhold til den centrale offentlige funktion og placeringen ud mod havnens større skala, er det i vores øjne relevant at overveje. Snarere end principielle regler bør det være forslagets samlede arkitektoniske kvalitet og samspil med byen, der er afgørende for, hvordan forslaget bedømmes. Der skal således gennemføres en mere præcis vurdering af de rumlige behov, herunder især salens størrelse.

Ved at tænke kulturhusets arkitektur i forhold til zoner kan der skabes nye rum og stemningsmæssige koblinger i kulturhuset.

rumlig organisering/ 79

Eksempel på zoneorganiseret kulturhus

 Kælder

 Stue

 anden

 tredje

 første

80 / næste skridt

næste skridt Nærværende rapport har præsenteret en række analyser og scenarier for et kulturhus i Køge med fokus på zoner. Hvis dette afsæt skal følges til dørs, er der brug for at sætte fokus på en række forhold. De er overordnet skitseret nedenfor.

 Udvikling af rumprogram I nærværende rapport præsenteres et koncept for zoner og overordnede rumligheder. Næste skridt

 Relation til by, byrum og bevægelse

 Identitet over tid Et centralt aspekt af den formulerede strategi for

Den gennemførte kvalitetskortlægning af Køge viser,

Kulturhus Køge vedrører indretning og atmosfære.

kræver beslutning om endeligt rumprogram til

at der er stor interesse for kobling mellem kulturhuset

Det rejser spørgsmålet om, hvordan man sikrer, at de

arkitektkonkurrencen. Særlige opgaver udgør

og uderum. Det anbefales at relationen til pladsen

enkelte rum udvikles og forandres over tid. Konceptet

integration af biblioteksfunktioner i andre

og samspil med underføring og udendørsaktiviteter

stiller krav til en udstrakt grad af fleksibilitet samtidig

programmer og størrelse på sal. Biblioteksområdet

tænkes ind i arkitektkonkurrencen. Et særligt tema

med, at der skal være plads til mere designet

skal tænkes i forhold til bibliotekets nye,

handler om at integrere fysisk bevægelse og afvikling

indretning, end man kender det fra traditionelle

oplevelsesorienterede funktioner.

af større events omkring kulturhuset.

kommunale institutioner. Det bør overvejes at

Salens størrelse og profil hænger sammen med

formulere en strategi for inddragelse af (forskellige)

en principiel drøftelse om Køges kulturpolitiske

designere, kunsterne eller andre og for, hvordan huset

ambitioner. Det er en selvstændig opgave at belyse

over tid kan udvikle sig. Indretning har generelt en

forskellige muligheder for salstørrelse og profil.

noget kortere levetid end bygningsarkitektur, og derfor skal fornyelse og foranderlighed tænkes med fra starten for at sikre bæredygtighed på længere sigt.

tættere næstepåskridt køge / 81

 Kobling til ikke-kommunale funktioner

 Kulturel profil Et tema for den videre udvikling af kulturhuset

Det anbefales at prioritere en involvering af udvalgte

vedrører udviklingen af en tydelig kulturel og

private aktører eller selvorganiserede grupper,

kunstneriske profil. Det er en særlig opgave at skabe

som kan bidrage til kulturhusets profil. Det kan

plads til såvel vækstlag og foreningsorganiserede

for eksempel være i forhold til madområdet, men

aktiviteter på den ene side og mere professionelle

også andre funktioner så som mindre butikker

kulturtilbud på den anden. Det anbefales at prioritere

og indretning af udvalgte rum. Internationalt

aktivt i forhold til satsningsområder – for eksempel

er der i stigende grad opmærksomhed på at

musik – og udvikle målrettet kommunikation til

kuratere beboere til et kulturhus, for at skabe mere

forskellige tilbud.

sammenhæng og mere engagement og aktivitet i huset.

 Nye former for organisering og rekruttering

 Fokus på nye partnerskaber I den videre udvikling af et kulturhus i Køge er

Den gennemførte analyse peger på, at et

det afgørende at prioritere udviklingen af mere

fremtidssikret kulturhus har en række andre opgaver

forpligtende partnerskaber lokalt, regionalt

udover de services, man kender fra et traditionelt

og nationalt. Partnerskaber kan medvirke til

bibliotek eller eventsted. Der er i højere grad behov

at skabe større værdi for brugere med færre

for at arbejde tværfagligt og med fokus på udvikling

ressourcer. Forudsætningen er, at man prioriterer

af partnerskaber og oplevelser. Det bør derfor

partnerskabsudvikling i den kommunale organisering.

overvejes, hvordan man organiserer og rekrutterer

Det gælder både i forhold til andre kommunale tilbud,

med henblik på løse de nye opgaver.

private aktører og vækstlag.

82

referencer

Kulturbrug Bason, Christian (2009): ”sådan involverer du borgere og virksomheder i offentlig

http://www.lederweb.dk/Dig-Selv/Ledernetvark/Artikel/80280/5-Skarpe-til-

Martin, Renee (2010): ”Build-A-Bear founder on the importance of listening”.

Morten-Bay-om-Netvarksmennesket

Retail Customer Experience http://www.retailcustomerexperience.com/article/21644/Build-A-Bear-founder-

innovation”. Gyldendal MetroXpress: http://www.metro.lu/

on-the-importance-of-listening

Pries Jensen, Charlotte (2009): ”De er på døgnet rundt”.

Ostdick, John H. (2012): ”Rekindling the Heart & Soul of Starbucks” Success

Bille, Trine et. Al (2004): ”Danskernes kultur- og fritidsaktiviteter 2004”.

Berlingske Business, 19.8.2009.

Magazine http://www.success.com/articles/1272-rekindling-the-heart-soul-of-

Kulturministeriet, akf forlaget.

http://www.business.dk/karriere/de-er-paa-doegnet-rundt

starbucks

Bay, Morten et al.(2006): ”Genereation Netværk”. DR

FDIM (2001): ”Danskernes brug af internettet, 2011”. Rapport fra Foreningen af danske interaktive medier.

NÆRVÆRENDE

http://fdim.dk/statistik/danskernes-brug-af-internettet

Almbjerg, Sarah-Iben et al (2012): ”Danskerne er vilde med live musik” Berlingske

Stender, Maria (2003): “Kæl for din kålrabi – Autenticitet og madkultur”.

Politiken, 7.9.2003 http://politiken.dk/debat/kroniker/ECE67430/kael-for-din-kaalrabi/

http://m.b.dk/touch/article. pml;jsessionid=74DCF6B6A256624DDC132693985895CC.uw-

NEMT

portal4?guid=22538559

INDDRAGENDE Bason, Christian (2010): ”Use co-creation to drive public sector innovation”.

Bajarin, Tim (2012): ”6 Reasons Apple Is So Successful”. Time Magazine, 7.5.2012 http://techland.time.com/2012/05/07/six-reasons-why-apple-is-successful/

Bille, Trine (2009): ”Oplevelsesøkonomiens betydning i økonomien og

Innovation Managament

Bay, Morten (2009): ”Har du mødt netværksmennesket?”. Væksthus for ledelse,

kulturpolitikken”. Nordisk Kulturpolitisk Tidsskrift nr. 1.

http://www.innovationmanagement.se/2010/10/04/use-co-creation-to-drive-

Lederweb.dk

Jantzen, Christian (2012): ”Shopping som oplevelse”. Danskernes Akademi, DR2,

public-sector-innovation/

http://www.lederweb.dk/Personale/Personalepolitik/Artikel/80278/Har-du-

12.01.2012 http://www.dr.dk/DR2/Danskernes+akademi/Kommunikation_

modt-netvarksmennesket

Medier/Shopping_som_oplevelse.htm

Bay, Morten (2012): ”Vi guider: Her de fem største streamingtjenester”. Politiken,

Jeppesen, Peter (2008): ”Build-A-Bear direktør: Jeg hader at stå i kø”.

15.5.2012.

Berlingske Business

Demoteket (2011): ”Evaluering af projekt ’Demoteket’ med henblik på fortsat

http://politiken.dk/tjek/digitalt/internet/ECE1625226/vi-guider-her-de-fem-

http://www.business.dk/fashion-design/build-a-bear-direktoer-jeg-hader-at-

drift og udvikling.” Equal Consult

stoerste-streamingtjenester/

staa-i-koe

Bason, Christian (2011): ”At skabe et bedre samfund”. DAC http://www.ddc.dk/article/christian-bason-samskabe-et-bedre-samfund

Lavrsen, Lasse (2012): ”Jagten på ægtheden”. Information, 23.5.2012

Facegroup (2010): ”The Co-Created World of Warcraft”. Facegroup.com, co-

Dansk Erhverv (2010): ”Forbrugeren i forandring”.

http://www.information.dk/159725

creation agency

Kofoed, Viki (2009): ”5 Skarpe til Morten Bay om Netværksmennesket”. Væksthus

Madeleines Madteater: http://www.madeleines.dk/index.php?id=2

http://www.facegroup.com/the-co-created-world-of-warcraft.html

for ledelse, Lederweb.dk

Fischer, Bill (2010): ”Co-Creation: The Key To The Best Innovation”.

Forbes Magazine

83

http://www.forbes.com/2010/12/15/co-creation-corporate-innovationleadership-managing-change_2.html

Biblioteker Aalborg Universitet (2010): ”Ny forskningsmetode giver præcis viden om

Lohse, Gregers (2012): ”E-bøger slår papir af banen”. DR Kultur http://www.dr.dk/Nyheder/Kultur/2012/06/22/152546.htm

biblioteksbrugere”.

Houstrup, Irene (2010): ”Designere er centrale fortolkere i co-creation”. Danish

http://www.tek-nat.aau.dk/Nyheder/Nyhed//ny-forskningsmetode-giver-

Niegaard, Hellen (2012): ”Landets mest benyttede kulturtilbud - statistik 2011”.

Centre for Design Research

praecis-viden-om-biblioteksbrugere.cid31569

Danmarks Biblioteksforening. http://db.dk/artikel/landets-mest-benyttede-kulturtilbud-statistik-2011

http://www.dcdr.dk/dk/menu/aktuelt/netmagasin/artikelarkiv/designere-ercentrale-fortolkere-i-co-creation

Andersen, Carsten (2012): ”E-bøger sælger bedre end indbundne bøger i USA”.

Sloan, Dave (2010): ”5 signs that customer co-creation is a trend to watch”.

Politiken

Overgaard, Louise et al (2012) ”Byg partnerskaber. Værktøjer til strategisk

VentureBeat News

http://politiken.dk/kultur/boger/ECE1663887/e-boeger-saelger-bedre-end-

biblioteksudvikling”. Borgerservice og bibliotekerne Aarhus kommune, Roskilde

indbundne-boeger-i-usa/

Bibliotekerne, Roskilde Universitet.

Creative”. Innovation Managament.

Danmarks Biblioteker (2011): ”Danskernes holdning til biblioteket”. Nr. 5

Rasmussen, Marie, L. (2011): ”Biblioteket skaber gyldne drømme i Nordvest”.

http://www.innovationmanagement.se/2012/03/26/innovation-through-co-

http://www.danmarksbiblioteker.dk/Default.aspx?ID=6723

Perspektiv, Bibliotekarforbundets fagmagasin.

Urbick, Bryan (2012): ”Innovation Through Co-creation: Consumers Can be

http://perspektiv.bf.dk/Bladet/2011/Perspektiv%207/

creation-consumers-can-be-creative/ Friis, Pia H. (2009): ”Mentale vitaminer til Naturmælk ”. Danmarks Biblioteker, nr. 6

Kulturhuse Hausenberg (2008): ”Erfaringer med udvikling af kulturhuse”.

BiblioteketSkaberGyldneDroemmeINordvest.aspx

http://www.danmarksbiblioteker.dk/Default.aspx?ID=5708 Ruge, Charlotte (2009): ”Ost, yoghurt, mælk og bøger”. Jydske Vestkysten Korpela, Salla (2005): ”Library 10 - in tune with the times”. This is Finland, Ministry

http://m.jv.dk/trailer?article=645132

for Foreign Affairs, Department for Communications and Culture.

Jochumsen, Henrik et al, (2011): ”Biblioteket i byudviklingen”. Danmarks

http://finland.fi/Public/default.aspx?contentid=160103&nodeid=41807&cultur

Biblioteksforening.

e=en-US

Køge kommune & Køge Kyst P/S (2011): ”Køge kulturhus feasibility studie”

Kulturnyt (2012): ”Borgerne strømmer til folkebibliotekerne”. Kulturministeriet.” http://kum.dk/Nyheder-og-Presse/Kulturnyt/2012/Juli/Borgerne-strommer-tilfolkebibliotekerne/

Oldenburg, Ray (2000). Celebrating the Third Place". Marlowe & Company.

Kulturstyrelsen (2012): ”36 mio. danskere går på biblioteket”. Styrelsen for Suenson, Valinka (2012): ”Konstruktioner & Aktiviteter : En RFID undersøgelse af

bibliotek og medier

sociale aktiviteter i danske kulturhuse”. Ph.d.-afhandling Aalborg Universitet.

http://www.kulturstyrelsen.dk/nyheder/nyhedsarkiv-styrelsen-for-bibliotek-ogmedier/singlevisning/artikel/36_mio_danskere_gaar_paa_biblioteket/

Styrelsen for Bibliotek og Medier (2010): ”Folkebiblioteker i videnssamfundet”.

84