Lysets museum i Hornbæk / part 2 by Urgent.Agency Publications

Lysets hus. Fase 2 pt.1

Statusrapport November 2009

Lysets hus i Hornbæk FASE 2 Delafrapportering

Om afrapporteringen

Nærværende dokument skal ses som en statusrapport fra fase 2. Rapporten er udviklet og skrevet i sommeren og efteråret 2009 og skal læses i forlængelse af ”FASE 1 – analyserapport” afleveret maj 2009.

Indhold 0.00 Baggrunden for statusrapporten 0.01 Kernespørgsmål for fase 2

1.00 Konceptet: LUX - Lysets hus

1.01 Baggrunden for LUX: Hinsides museums-tanken

2.00 Om identiteten

2.01 Den faste identitet: Navn og logo

2.02 Om titlen: LUX

2.03 Grafisk profil

2.04 Logo

2.05 Font

3.00 Den fleksible identitet - Events og begivenheder

3.01 Efterår

3.02 Vinter

3.03 Forår

3.04 Sommer

4.00 LUX: Indhold og program 10 4.01 Virksomhedsarrangementer 10

4.02 Konferencevirksomhed 10

4.03 Gallerier “on tour” i Hornbæk 11

4.04 Fire årstidsevents 12

4.05 Kommunale aktiviteter 12

4.06 De andre funktioner 12

5.00 Mågrupper

5.01 De kunstinteresserede 13

5.02 De lokale beboer 13

5.03 De naturinteresserede 13

5.04 Børnefamilier 13

5.05 Turisterne 14

5.06 Pakke-turisten 14

5.07 De eventsøgende 14

5.08 Virksomhederne 14

5.09 Spørgeskema 15

6.00 Driftsmodeller

6.01 Kappelborg-model / Investor-model / Fondsdrevet model 16

6.02 Driftskalender 16

7.00 De fysiske rammer

7.01 Landskabet 17

7.02 Den arkitektoniske vision 18

7.03 Powerhouse Company 18

7.04 Olafur Eliasson 18

8.00 Et spirende netværk

8.01 Inspirationsgruppe 19

9.00 Kommunikation - en strategi på vej

9.01 Digital kommunikation

9.02 Printet kommunikation

0.00 Baggrunden for statusrapporten Elementerne i Fase 2 er i vores konsulentaftale beskrevet som følgende: a. b. c. d. e. f.

Dialog med relevante kunstnere, kuratorer og udstillings- og museumsfolk. Etablering af netværk med kvalificerede personer jf. punkt a., der kan komme med input til fagligt indhold og koncept samt til finansiering og drift af museet. Research af fundraising muligheder, og udvikling af fundraising strategi. Udvikling af kommunikationsstrategi. Udvikling af koncept. Uddybelse af finansiering og drift.

Nærværende statusrapport åbner op for alle disse områder, men endnu mangler vi at færdiggøre visse elementer – ikke mindst i forhold til punkterne d) og f). Det er imidlertid især på disse områder, vi behøver afklaring med fondsbestyrelsen for at kunne komme videre.

0.01 Kernespørgsmål for fase 2 I udviklingen af et koncept har vi stillet os selv en række genererende spørgsmål. Spørgsmålene dækker de primære udfordringer for at projektet lykkes: Hvem er de mulige målgrupper for stedet? Hvad vil trække folk til Hornbæk? Hvad får Hornbækkere til at bruge og føle ejerskab for stedet? Hvordan kan man drive et sted i Hornbæk uden (massiv) kommunal støtte? Hvad kan virke som incitament for en investor til at skyde penge i projektet? Disse spørgsmål har vi kredset om i udviklingen af det foreliggende koncept LUX – Lyset Hus. I det følgende beskriver vi de bærende elementer i konceptet og baggrunden for, at vi anbefaler denne retning. For at komme videre med fundraising og etablering af samarbejder, er det vores vurdering, at det er nødvendigt at skabe en identitetsmæssig forankring af stedet. Det er nedenstående et bud på.

1.00 Koncept: LUX – Lysets Hus LUX – Lysets Hus er et koncept for et nyt kultursted i Hornbæk. LUX er et fleksibelt hus, som er arkitektonisk integreret i Hornbæks smukke klitlandskab. LUX forbinder kommercielle og kommunale aktiviteter og funktioner. LUX indrettes så det kan indeholde skiftende udstillinger, årstidsrelaterede events og lokale arrangementer. Det kan også udlejes til såvel erhvervsformål og konferencer, som til private begivenheder og arrangementer. LUX udvikles som et årstidsfleksibelt brand, der kan indeholde forskellige målgrupper og drift / finansieringsformer. Det gennemgående tema er årstidernes påvirkning af lyset i naturen og vores opfattelse og brug af natur og lys. Fokus er forbindelsen mellem kultur og natur udtrykt i det unikke lys ved havet i Hornbæk. Identiteten for LUX underbygges af en placering i den nordiske natur – nærheden til havet og stedets skiftende lys. Samspillet med naturen, klitterne og himlen er identitetsmæssigt gennemgående, og afspejler sig i navnet, det grafiske, det fysiske og aktiviteterne på stedet. Identiteten er valgt for at skabe et lokalt funderet brand, der kan styrke byens identitet og samtidig tiltrække besøgende fra resten af Danmark og udlandet. LUX ses som et kultursted med international standard, der kan medvirke til at styrke Hornbæks position som turistdestination.

1.01 Baggrunden for LUX: Hinsides museums-tanken Som vi tidligere har antydet, har vores research peget på, at vi skal gå videre ad en vej, der er mindre ”museal” end først antaget. Det skyldes bl.a. udviklingen af museet for lys på Bornholm og en generel vurdering af mulighederne for driftsstøtte til et egentligt museum. Det er projektteamets vurdering, at det ikke er muligt at fundraise midler til drift af et museum i klassisk forstand. Det er vores erfaring gennem research i fase 1, at de større danske fonde kun har begrænset interessere for at støtte museumsbyggeri, og ingen interesse for støtte af drift. Udgangspunktet for udviklingen af konceptet for LUX er behovet for en model for drift af et kulturelt tilbud uden (massiv) kommunal eller offentlig økonomisk støtte. Dette fordrer et sted, der ikke drives som museum – det vil sige uden fast samling. I stedet lægger vi op til et kunsthalkoncept, altså et fleksibelt udstillings – og eventsted som for eksempel Charlottenborg i København. LUX er et koncept, der kan favne skiftende udstillinger og andre aktiviteter –kommercielle såvel som ikke-kommercielle. Afgørende for driften er en helårlig belægning på stedet. Det nødvendiggør et både stærkt og fleksibelt brand, der kan henvende sig til og tiltrække skiftende målgrupper over året. Derfor er LUX’ identitet komponeret af to elementer – den faste identitet og den fleksible.

2.00 Om Identiteten Den faste identitet: Navn og logo Det faste identitetsparameter skal sikre genkendelighed og stabilitet, og skal forbindes med kvalitet og seriøsitet. Formålet med den faste identitet er behovet for, at LUX altid er et besøg værd på trods af afstanden. Den faste identitet indeholder følgende aspekter: Titel Grafisk linje Logo En fast tekstfont 2.01

Om Titlen: LUX Navnet ”LUX” er baseret på et ønske om at anerkende både det lokale, regionale og internationale. Navnet skal rumme en vis fleksibilitet og ikke være for snævert funktionsbestemt. Samtidig er det gennemgående lys-tema, som allerede er en del af Hornbæks historie og identitet, aflæseligt i navnet. Lysets skiftende karakter og intensitet er den største årsag til, at vi aflæser årstidernes skift. Det er en særlig nordisk oplevelse af årets forskellige stemninger. ”LUX” understøttes af en undertitel ”Lysets Hus” som er lokalt og dansk og som giver en mere klar fornemmelse af, hvad det er, man kan opleve på stedet. Samtidig er undertitlen så åben, at man ikke er fastlåst på en bestemt type profil. LUX: Måleenhed til måling af intensitet af lys. 1 lux er belysningen af en flade med arealet 1 kvadratmeter, der rammes af en lysstrøm på 1 lumen.

2.02

Grafisk profil Som alle markante brands er det nødvendigt med en stærk og sammenhængende grafisk profil. En sådan profil skal sikre en ensrettet tydelig kommunikation af stedet. Den grafiske profil skal f.eks. indeholde følgende elementer: Hjemmeside – eventuelt også med faste brugere (medlemmer) Fire årlige udgivelser (tryksager sponsoreret) med kalender, program, profil (af kunstner, erhversperson eller andre interessante personer ) Papir – templates til breve, memos, nyhedsbreve etc. flyers – visitkort – go cards, plakater, ansøgningsformularer, ”portfolio” og lign.

2.03

Logo Logoet afspejler i klar enkelhed stedets titel. Det skal fungere i sort, hvid og rasteriseret og have en markant tilstedeværelse. Let læseligt og tydeligt.

2.04

Font En fast font til alt skrevet materiale. Vi foreslår fonten Trade Gothic: En font som blander et moderne udtryk med et mere klassisk udtryk. Fonten er slank, stilren sans-serif, som udtrykker seriøsitet. Se forslag til logo og design bilag 01

3.00 Den fleksible identitet – Årstiderne, events og begivenheder Gennemgående for konceptet er fleksibiliteten og mulighederne for at kunne ændre stedets identitet over året. Hornbæk bliver besøgt og brugt af en række forskellige målgrupper med forskellige behov og ønsker. Det er en forudsætning for at kunne skabe et økonomisk bæredygtigt sted, at man kan omstille sig i forhold til de forskellige brugere. (Se udkast til driftskalender for LUX senere). For at ramme flere forskellige målgrupper foreslår vi et brand, som skifter med årstiderne. Med andre ord fire årlige skift af identitet. Gennemgående er logo og navn, mens farveholdning, arrangementer, gastronomi, udstillinger og events skifter i forhold til årstiden.

3.01 Efterår Farver: Brunlig, Grålig, Rød-orange. Event: Efterårsevent i oktober (efterårsferie) Efterårseventen udstiller eventuelt skulpturer i skulpturparken – f.eks. med fokus på jern, sten, træ, tekstil, keramik. Gastronomi: Eventen gæstes af årstidskokken som serverer nordisk årstidsbestemt mad (svampe, frugt, nødder, rodfrugter, supper og årtidens fisk). Arrangementer: Bruges til filmaftener, foredrag om litteratur / forfattere, vandreture i området, urter til snaps og brændevin, børneaktivteter. Andre kodeord: Pejs, tæpper, hygge i caféen, kaffe og frugttærter, tekstilkunst, blæst, tåge. Målgruppe: Det modne publikum, naturelskere, kulturelskere, virksomheder, børnefamilier.

3.02 Vinter Farver: Mørk blå, lys grå, sort og hvid Event: Vinterevent i december (lucia) eller februar (vinterferie). Vintereventen udstiller videoværker og lyskunst. Galleriet udstiller. Gastronomi: Eventen gæstes af årstidskokken, som serverer nordisk årstidsbestemt mad (torsk og torskerogn, andre vinterfisk, kål, suppe og anden vintermad, snaps og brændevin). Arrangementer: Bruges til filmaftener, foredrag om litteratur / forfattere, jazz, saloner, julearrangement, julemarked med kunst fra lokale kunstner (jf. ”Kunstrunden”). Andre kodeord: Stjernebilleder, is, pejs, tæppe, uld, det klare, det mørke, det kølige, det stille – eftertænksomhed, refleksion og hyggen ved at komme indenfor foran pejsen og kigge ud på kulden. Målgruppe: Det modne publikum, kunstinteresserede, børnefamilier, virksomheder.

3.03 Forår Farver: Lysegrøn, lyseblå, lyserød, gul. Event: Forårsevent i april (evt. påskeferie). Forårseventen udstiller f.eks. ”årets hot-shot” værk af internationalt kendt navn. Gastronomi: Eventen gæstes af årstidskokken, som serverer nordisk årstidsbestemt mad (røget fisk, hornfisk, stenbidderrogn, lam, æg, purløg, de første nye kartofler, purløg, forårets grønt). Arrangementer: Lokale vandreture, oplæsning, ture på havet, dans. Andre kodeord: Det spirende, haven, blomstrende frugttræer, udendørs. Målgruppe: Det modne publikum, kunstinteresserede, virksomheder, børnefamilier.

3.04 Sommer Farver: turkis, regnbue, violet, hvid. Event: Skt. hans. Sommereventen udstiller samtidskunst, udenfor og indendørs. Musik i parken, galleristafet med internationalt orienterede gallerier. Gastronomi: Eventen gæstes af årstidskokken, som serverer nordisk årstidsbestemt mad (fisk og grøntsager grillet i parken). Arrangementer: Grill aftener, koncerter, teater, revy. Andre kodeord: De hvide nætter. Målgruppe: Unge, børnefamilier, sommerturister. Se bilag 02

4.00 LUX: Indhold og Program LUX tænkes som et sted, der som udgangspunkt består af to fleksible udstillings- og aktivitetsrum. Opgaven er at kuratere disse to rum, så de kan udnyttes til forskellige aktiviteter året igennem. Nedenfor skitseres en driftskalender, der har til formål at vise, hvordan man kan aktivere / ”belægge” LUX. Organisationen omkring dette koncept beskrives senere. Det bærende element og den store udfordring er at få offentlige og private aktiviteter samt kunstneriske og kommercielle aktiviteter til at supplere hinanden. Tanken er at skabe en let driftsstruktur, hvor de faste udgifter kan holdes nede og man istedet kan prioritere fleksibilitet i forhold til mange forskellige typer af events. Intentionen med driften af LUX er at udvikle et koncept, hvor forskellige aktører kan finde sig til rette, uden at stedet mister sin identitet. Vi betragter det på nuværende tidspunkt som en forudsætning, at der kan arbejdes med et begrænset offentligt tilskud til lokale aktiviteter og events. Det er vores vurdering, at der er et potentielt marked for en række private aktiviteter i samspil med kommunale, og at dette kan medvirke til at styrke bylivet i hele Hornbæk. Følgende beskriver potentielle brugere af LUX. Det sker på baggrund af vores vurdering og interviews, samt samtaler gennemført i fase 1.

4.01 Virksomhedsarrangementer Der er et stort marked hos større virksomheder for at afholde arrangementer i spændende rammer. Vigtigt for valget af lokation er, at stedet har noget ”særligt” over sig. F.eks. en særlig placering, en særlig karakter eller særlige aktiviteter på stedet. Disse parametre kan danne ramme om de begivenheder en virksomhed ønsker at iscenesætte.

4.02 Konferencevirksomhed Der er fortsat stor og stigende lokaleefterspørgsel på konferencemarkedet. LUX tænkes brugt til konferencearrangementer og overnattende gæster kan huses på lokale hoteller. Vi har talt med Kåre Korsbæk, der er direktør for hotellerne Bretagne, Hornbæk Hus og Villa Strand i Hornbæk. Kåre Korsbæk har tidligere arbejdet på Arken med ansvar for konference-, firma- og festaktivitet, Kåre er valgt udfra hans kendskab til lokalområdet samt ekspertise i forhold til hoteldrift og konferenceaktivitet i det hele taget. Kåre Korsbæk er meget positiv i sin vurdering af konference- og eventpotentialet i en bygning i international klasse beliggende ved havet i Hornbæk og udtaler:

” Hotellerne er her og konferenceaktiviteten er strålende. Vi er praktisk talt fuldt belagt året rundt. Der er et kæmpe potentiale i et sådant sted. I modsætning til museumsidéen, der i mine øjne er fuldstændig død! Men et fleksibelt hus tegnet af en international stjerne ville være et kæmpe trækplaster! Og kan man samtidig opleve anderledes kunst, ude såvel som inde, er det særligt godt. Men primært skal I tænke kommerciel business. Der skal være en restaurant eller et catering-firma tilknyttet, der laver mad af høj kvalitet. Ikke nødvendigvis en restaurant til hverdag, men der skal være god mad, når der sker noget særligt. Jeg vil meget gerne bistå med hjælp! Og jeg vil meget gerne hjælpe, med hvad jeg kan allerede fra nu af. Og på sigt kan jeg fylde stedet med firmafester, bryllupper og konferencer – det er der efterspørgsel til. Vi har en unik chance for at skabe noget helt fantastisk.”

4.03 Gallerier ”on tour” i Hornbæk I forbindelse med events har flere gallerier vist interesse for at tage ”on tour” med udstillingskoncepter. Det giver mulighed for at etablere et kunstnerisk niveau for samtidskunst i visse uger af året uden behovet for egen samling. Vi har talt med Martin Asbæk fra Galleri Asbæk. Det var hans vurdering, at der er potentiale i ideen om at få forskellige gallerier til at udstille i en attraktiv bygning i Hornbæk. ”Det kunne sagtens være noget vi kunne være interesserede i at gå ind i. Rent praktisk behøver vi mere end 100-150 m2 udstillingsrum helst med høje, hvide vægge. Det bedste er, hvis der er et hovedrum på ca. 100 m2 og et mindre rum – evt. rettet mod videokunst – så man kan præsentere to kunstnere samtidig. Jeg tror godt, man kunne lave et program med en 4-5 gallerier om året i Hornbæk – men det er vigtigt, at det ikke bliver for rodet. Om sommeren, hvor der er mange mennesker, kan man skifte udstillingerne ud hurtigt – for eksempel hver tredje uge – mens man uden for sæsonen må holde udstillingerne længere. Men potentialet er der, hvis man gør det rigtigt” En anden anerkendt dansk gallerist, der ønsker at være anonym, tror også, at det under de rette omstændigheder er muligt at få skabt et kunststed i Hornbæk. Han understreger imidlertid vigtigheden af, at stedet tænkes meget præcist. Han siger: ”Det vigtigste er, at konceptet er ordentligt, rigtigt, præcist! Der skal findes et fokus, hvis det skal blive godt. Det er meget svært at balancere et ambitiøst kunstnerisk niveau med lokale kunstudstillinger, så man må virkelig finde sin niche. Det afgørende for at få kunstnere og gallerister til at udstille et sted er, at der er en god energi. En anden anerkendt dansk gallerist, der ønsker at være anonym, tror også, at det under de rette omstændigheder er muligt at få skabt et kunststed i Hornbæk. Han understreger imidlertid vigtigheden af, at stedet tænkes meget præcist. Han siger: ”Det vigtigste er, at konceptet er ordentligt, rigtigt, præcist! Der skal findes et fokus, hvis det skal blive godt. Det er meget svært at balancere et ambitiøst kunstnerisk niveau med lokale kunstudstillinger, så man må virkelig finde sin niche. Det afgørende for at få kunstnere og gallerister til at udstille et sted er, at der er en god energi.”

Vi har talt med Pawel Wedrowskij, ejer af Galleri Brantebjerg i Rørvig - et etableret galleri, der har eksisteret i over 30 år. Pawel er valgt ud fra hans kendskab til drift af gallerivirksomhed i provinsen samt hans overordnede kendskab til kunstbranchen. Til spørgsmålet om hvorvidt Pawel Wedrowskij tror, at det er gangbart at drive gallerivirksomhed i et Lysets Hus ved havet i Hornbæk, udtaler han: ”Det tror jeg helt bestemt er muligt. Man skal blot tænke sig godt om i forhold til branding og profil, så man kan tiltrække de rette kunstnere – uopdagede kunstnere, prestigefyldte kunstnere i – hvad der nu måtte være jeres mål? Jeg tror, det er vigtigt at tænke i internationale samarbejder for at kunne opdage og præsentere gode, nye kunstnere. Det er i hvertfald min erfaring fra de senere par år. For at opnå succes og kunne tiltrække de ”rigtige folk”, handler alt om branding og om modet til at være visionær. Det betyder også noget, at det er drevet med professionalisme og pondus – f.eks. hvis det er en bestyrelse med nogle tunge drenge i. Og der skal være overbevisende design i alt, god hjemmeside, logo osv.. som kan tiltrække store etablerede gallerier og unge kunstnere, fordi de kan identificere sig med det. Det kan sagtens lade sig gøre. Se blot hvor godt det går for galleriet KANT på Fanø. Så pyt med beliggenheden så længe det er professionelt, overbevisende design, visionært og skabt af de rigtige mennesker.”

4.04 Fire årstidsevents Fire gange årligt skabes events med udgangspunkt i årstiden. De fire events skaber den ”brand”-mæssige ramme for de forskellige årstiders aktiviteter. Disse events har potentiale for at inddrage hele byen i begivenhederne – og dermed være med til at brande Hornbæk for fremtiden. Målet er også at trække gæster til fra større afstande end normalt ved hjælp af unikke begivenheder. Det kan være bl.a. udstillinger, gastronomiske oplevelser, teater, musik og lignende. Vores research – blandt andet den gennemførte spørgeskemaundersøgelse – peger på, at især unikke begivenheder som festivaler og lignende kan få folk til at bevæges sig længere end ellers. Se bilag 3.

4.05 Kommunale aktiviteter Kommunen kan leje LUX til kulturelle formål. Her tænkes især på lokalt orienterede aktiviteter, herunder biblioteksarrangementer, borgermøder og lignende. Byens sal: Lokale beboere, foreninger og aktiviteter Byens foreninger og klubber kan leje LUX. Det kan f.eks. huse byens jazzklub, generalforsamlinger, filmaftener etc. Det er forudsætningen for at LUX bliver besøgt og brugt (og har en betalende kundegruppe ), at stedet kan bruges som ”byens sal”. Det skal gøres nemt og økonomisk muligt for lokale aktiviteter at leje sig ind på hverdagsaftener.

4.06 De andre funktioner Af eventuelle andre aktiviteter foreslås: Bibliotek / Turistinformation / Lokalhistorisk samling Café / restaurant / overnatning / Kunstnerbolig.

5.00 Målgrupper Et årstidsskiftende brand kan tiltrække meget forskellige målgrupper over året. Dette muliggør at helårsgæster og beboere vil kunne bruge det rolige og hyggelige refugium om vinteren, mens de yngre og selskabsglade gør brug af sommeren til events og fest. De følgende afsnit gennemgår muligheder og udfordringer ved at tiltrække en række forskellige målgrupper.

5.01 De kunstinteresserede Har kunst og kultur som hobby. Denne gruppe følger udbuddet af kulturelle tilbud gennem aviser, internet, tv, magasiner, mund-til-øre etc. De kunstinteresserede vil typisk være villige til at bevæge sig over længere afstande for at besøge et kulturtilbud. Samtidig er den kunstinteresserede kræsen og har ofte særlige preferencer eller smag, hvilket gør, at det kan være svært at målrette indholdet. For at ramme den kunstinteresserede må man tiltrække den del af målgruppen, som er villig til at køre til Hornbæk. Det tegner et billede af at det kunstneriske indhold skal sigte bredt og være af høj kvalitet.

5.02 De lokale beboere Ønsker sig gode aktiviteter i byen. De har behov for et sted at mødes til arrangementer om aftenen f.eks. i forbindelse med byens aktive foreningsliv og evt. ved skabelsen af en biograf og filmklub. Det eksisterende bibliotek er i forvejen meget besøgt, men søger bedre lokaler. Der er potentiale for at skabe et fælles samlingssted for aktiviteter omkring biblioteket, som kan være et center for det lokale foreningsliv. Det er vigtigt at etablere noget som den lokale beboer, helårs som halvårs, føler tilhørsforhold til og stolthed over, for at skabe en ny identitetsmæssig markør i byen.

5.03 De naturinteresserede Bruger naturen som udflugtsmål. Hornbæk er omgivet af skov og strand. For at skabe et mål for den naturinteresserede er det oplagt at iscenesætte naturoplevelsen og dermed gøre den endnu stærkere og perspektivere oplevelsen ved at tilfredsstille både sanser og intellekt. Dét der tiltrækker denne målgruppe er påvirkninger af naturens kræfter såsom blæst, dufte, temperatur, vegetation, dyreliv og lyset. -Og dernæst ikke mindst muligheden for at komme indenfor igen. At kombinere kunst og natur er en afprøvet og vellykket formular som er oplagt i Hornbæk.

5.04 Børnefamilier Søger typisk efter aktiviteter i weekenden. Hvis en aktivitet er tilgængelig og sjov for børn, vil børnefamilien køre længere end gennemsnittet for at besøge den. Især hvis det er interessant for både voksne og børn. Der kunne være kunstkurser og maletimer med børn, skulpturer man kan klatre på i parken og en god legeplads. For de lokale børnefamilier kunne f.eks. foreslås børneteater og aktiviteter i forbindelse med skoler og fritidshjem.

5.05 Turisterne Der ligger et potentiale i at tiltrække en-dags-turister, som besøger Helsingør fra enten København eller Sverige. Det er vigtigt at information og navigation bliver let tilgængelig og inspirerende.

5.06 Pakke-turisten Pakke-turisten vil typisk søge en pakke af oplevelser og samle dem i én udflugt. F.eks. Louisiana, frokost på LUX, en tur langs stranden, overnatning på Gilleleje badehotel, Kulturhavnen i Helsingør og en tur i skoven. For at tiltrække denne turisttype vil det være en fordel at samarbejde med lokale kulturelle og kommercielle aktører ved sammensætningen af pakke-tilbud. F.eks. et samlet tilbud på overnatning, indgangsbillet, togtransport og middag.

5.07 De eventsøgende Unge brugere er svære at tiltrække over længere afstande. De bosætter sig ofte i byerne, hvor de kulturelle tilbud udkonkurrerer hinanden. Dog kan særlige begivenheder gøre en forskel. Disse events bør være specificerede og ramme en særlig målgruppe (f.eks. ser man Gutter Island trække unge fra hele landet til Rockabilly festival i Vordingborg). Dét der tiltrækker den eventsøgende er aktiviteter, sociale koblinger, festivaler og fest. Den yngre målgruppe ønsker at opleve forskellige kulturelle oplevelser såsom koncerter, samtidskunst og film. Gerne kombineret med fest. Der kan eventuelt tænkes i billige overnatningsmuligheder f.eks. i telte (reference: Documenta i Kassel stiller billige teltsovesale til rådighed i forbindelse med kunstfestivalen). Der kunne eventuelt være et udlejningsmarked for byens sommerhuse (reference: Hamptons på Long Island).

5.08 Virksomhederne Virksomheder søger ofte særlige faciliteter til medarbejderarrangementer samt ledelses- og bestyrelses møder. Virksomheden vil gerne tilbyde noget ”særligt” og give de deltagende en oplevelse -gerne noget ”nyt” som virksomheden ikke har prøvet før. Derfor er disse altid ude efter nye tilbud. Det afgørende for virksomheden er oplevelsen af noget unikt, smukt, spændende, gerne ”intimt” og hyggeligt. Der skal være god mad inkluderet og nem afstand til overnatning, hvis der er tale om et arrangement over flere dage. Dertil er naturoplevelser eller udsigt attraktivt.

5.09 Spørgeskema Vi har afsøgt målgrupper og kulturvaner vha. en digital survey udsendt via vores eget netværk i oktober måned 2009. Her er vedlagt resultater, som bygger på de første 128 svar. Vi spurgte om følgende: Personlige oplysninger Køn, alder, uddannelsesniveau, beskæftigelse, bopæl. Kulturvaner Hvilke kulturtilbud benytter du dig mest af? Hvilke andre tilbud ville du gerne benytte i forbindelse med kulturbesøg? Hvor langt vil du tage efter et kvalificeret kulturtilbud? Hvad ville du bevæge dig mere end 30 km. for? Hvilken type oplevelser motiverer dig til, at bevæge dig ud af dit nærområde? Hvor tit bevæger du dig mere end 10 km. til et kulturtilbud? Hornbæk Hvad forbinder du med Hornbæk by? Hvad ville få dig til at besøge Hornbæk? Resultatet af spørgeskemaet er vedlagt som bilag 03.

6.00 Driftsmodeller Den store udfordring i forhold til ethvert koncept for museumsgrunden er at udvikle en økonomisk bæredygtig driftsmodel, der kan fungere uden at være baseret på kommunal støtte som præmis. Vi har kigget på et par modeller, som begge tager udgangspunkt i at LUX drives med to fleksible rum og en række relaterede funktioner som restaurant/café, bibliotek og lignende. De beskrives tentativt nedenfor, men skal udfoldes yderligere, når vi er kommet længere med konceptet.

6.01 Kappelborg-model / Investor-model / Fondsdrevet-model I Skagen afholdt man sidste år et åbent udbud for byggeri og drift af kulturhuset ”Kappelborg”. Udbuddet var en totalentreprise, hvor en privat developer og investor, mod at skabe de fysiske rammer for kommunalt drevne kulturaktiviteter (herunder bibliotek, foreningsaktiviteter, musikskole mm.), fik ejerskab over de overskydende m2 – ca. en 1/3 af det samlede etageareal. Modellen honorerer dermed developer med m2 for at finansiere byggeri af kultur-orienterede funktioner. Der var 6, der deltog i udbuddet og heraf var tre konditionsmæssigt i orden. Vinderen blev et team med MT Højgaard for bordenden. Drift og vedligehold tænkes på Kappelborg organiseret som en grundejerforening, hvor den private aktør og de kommunale aktører betragtes som ejende hver deres ejerlejlighed. Vi er i dialog med Kappelborg om modellen og dens potentialer og udfordringer. En af de store udfordringer er afklaringen af den praktiske drift og spørgsmålet om, hvordan stedet sikres en samlet identitet samtidig med, at de forskellige aktører hver især kan komme til orde. Vi vurderer, at der er et potentiale i at konstruere en investor-båret model. Udfordringen er at sammensætte den rigtige udbudsmodel samt sikre styringen og kvaliteten. Vi vil yderligere afsøge hybrider af en investor- og fondsdrevet form, som vil være mindre afhængig af et egentligt økonomisk overhead.

6.02 Driftskalender Fælles for vores undersøgelser er driftskalenderen. Et værktøj som skal hjælpe til at skabe overblik over den nødvendige ”belægning” af faciliteterne på LUX. I kalenderen er aktiviteterne inddelt efter kommunale og private bookinger. En yderligere detaljeret model skal vise at forskellige behov supplerer hinanden – f.eks. kan virksomheder / konferencer booke større dele af skemaet i efteråret, vinteren og foråret. Sommeren kan i højere grad være skemalagt med begivenheder, som understøtter det kulturelle. På ugedage kan faciliteterne belægges af kommunen som ”byens sal” og foreninger og biblioteket kan belægge dem til arrangementer. Weekender målrettes private arrangementer, virksomheder, bryllupper og andre festligheder. Dertil kunne tænkes fire årlige uger som bookes til særlige kultur-uger (årstidsevents), så det kulturelle ”brand” bevares og plejes. Vi foreslår at arbejde videre med driftkalenderen som værktøj – og i dialog med brugere sandsynliggøre (hvis muligt) en rentabel belægning. Se bilag 04

7.00 De fysiske rammer LUX består grundlæggende af ét fleksibelt og programmérbart rum samt et tilhørende mindre rum. Dertil vil andre funktioner og services koble sig på, alt efter hvilken model en eventuel investor / driver kan se økonomi og mening i. Det er er vores vurdering, at det vil være en gevinst for driften af LUX at etablere nye faciliteter til biblioteket i sammenhæng med LUX – og i den forbindelse evt. også indtænke turistinformation og tilhørende aktiviteter. Endvidere tænkes en café / restaurant som en del af LUX. Salen er rummet, som skal fungere som rumlig / fysisk identitetsskaber for LUX. Rummet skal kunne justeres og ændre udseende og stemning over året og i forbindelse med forskellige arrangementer. Rummet kan integreres i naturen / klitterne med mulighed for at åbne store dele af rummet, og dermed nærmest gøre det til et uderum. Samtidig skal lys (naturligt som kunstigt) kunne iscenesættes optimalt. Rummet skal reguleres akustisk til forskellige arrangementer, musik eller lydkunst. Som supplement til hovedrummet bør man arbejde med et birum, som kan sikre fleksibilitet ved brug. Birummet kan være væsentligt mindre og eventuelt udstyres som ”black-box” til filmvisninger, forelæsninger samt være særligt forberedt til videokunst / lyskunst. Øvrige funktioner vil være mere serviceorienterede. Vi foreslår at undersøge et rumligt koncept, hvor bibliotekets servicefunktioner ikke smitter stemningen i salen – men stadig har en funktionel tilknytning – F.eks. en fælles lobby. Se bilag 05.

7.01 Landskabet LUX’ identitet er forankret i naturen og naturens oplevelser. Vi foreslår at der udarbejdes en landskabelig vision for LUX-grunden, som baseres på en stærk idé om sammenbinding mellem det eksisterende klitlandskab og et nyt landskab på LUX-grunden. Vi foreslår, at man arbejder med klitlandskabet som tema. Landskabet skal sikre en naturlig ramme for LUX og kunne anvendes til skulpturpark og andre funktioner. En mulighed er for eksempel at gentænke minigolfanlægget på en moderne og kunstnerisk måde. Klitlandskabet kan anlægges som en mindre bekostelig første fase og anvendes til udstilling af skulpturer og skabe identitet til LUX inden bygningerne anlægges og anvendes. Et landskabsprojekt foreslås finansieret gennem anlægsmidler fra fonde. Økonomisk overslag for landskabsprojekt Anlæg af landskabsprojekt for første del af grunden (uden at miste indtægter fra eksisterende lejere) kan etableres for mellem 3-5 mio kr.

7.02 Den arkitektoniske vision Konceptet for LUX bør bakkes op af en fysisk-visuel vision. Vi har erfaret at døre først åbner sig, når konceptet bliver billedliggjort. Det foreslås derfor, at der udvikles en illustration af den fysiske vision. På baggrund af dén kan vi undersøge muligheden for at placere byggeri i klitterne (denne rækkefølge var afgørende for skovridder Henrik Winther hvis et projekt skulle forelægges staten til en dispensationensansøgning). Fonde, foreninger og erhverv reagerer legeldes positivt på det visuelle. Vi foreslår at søge fonde til udvikling af et samlet idéforslag, baseret på forslag fra følgende to firmaer:

7.03 Powerhouse Company – Vinder af Dutch Design Awards Powerhouse Company er et ungt upcoming navn med erfaring med udførelse af et byggeri. En virksomhed som har et nyt, markant og belønnet værk på CV’et. Powerhouse har med byggeriet Villa 1 markeret sig som en af verdens allerbedste unge tegnestuer med en række internationale anerkendelser allerede, f.eks. prisen 40 under 40 Awards 2009 (prisen for at være blandt verdens 40 bedste tegnestuer under alderen 40 år). En virksomhed med forståelse for kontekst og forbindelse til naturen, med et internationalt snit. Vi er i dialog med Powerhouse Company partner Charles Bessard (tidligere ansat hos Atelier Jean Nouvel som ansvarlig for projektering af facaderne på DR’s koncertsal). Powerhouse består desuden af partner Nanne de Ru ( tidligere ansat hos OMA i Rotterdam ) Powerhouse har kontor i København og Rotterdam. Se bilag 06

7.04 Olafur Eliasson – Vinder af Kronprinsparrets Kulturpris 2006 Olafurs studio udvikler i stigende grad lyskunstværker i bygningsskala. Olafur har i de senere år udviklet sig til en af verdens mest anerkendte kunstnere, og en bygning associeret til hans navn ville alene åbne døre til finansiering. Olafur Eliasson har kontor i Berlin. I sin overrækkelsestale motiverede Kronprinsen bl.a. valget af Eliasson med ordene: ”Olafur Eliasson er præget af de bedste dele af nordeuropæisk blandingskultur, af storheden i den islandske kultur og af en unik evne til hele tiden at søge dybere og dybere ind i de menneskelige sansers uudtømmelige univers. Dét som Olafur Eliasson skaber, er ikke så meget genstande, som det er rumlige iscenesættelser, der sætter publikum i situationer, hvor man bliver bevidstgjort om sin egen orientering i omverdenen, og som Olafur Eliasson selv har formuleret det, ”ser sig selv sanse”. Vi foreslår et joint venture mellem Powerhouse Company og Olafur Eliassons studio. Vi har allerede været i kontakt med Charles Bessard og Olafur Eliassons agent om projektet og muligheden for et samarbejde / idéforslag som baggrund for fondsansøgninger. Se bilag 07 Overslag på idéforslag Et idéforslag i samarbejde med overstående vil koste ca. 300-400.000 kr. Som vi foreslår at fundraise midler til seperat.

8.00 Et spirende netværk Vi er i færd med at samle et netværk af personer til en inspirationsgruppe, som skal hjælpe med til at skærpe vores koncept for LUX. Vi har identificeret en række ”kasketter”, som vi mener vil bidrage til at belyse konceptet.

8.01 Inspirationsgruppe Kommunikation / koncept: En person med erfaring og fokus på at sikre et skarpt, kommunikérbart koncept til fonde / investorer i projektet. Vi er i dialog med: Christian Have, Søren Skafte, Mette Rix. Gallerivirksomhed: En person med erfaring og fokus på at tænke umiddelbart kommercielle gevinster ved kunst / kulturformidling. Vi er i dialog med: Faurskou, Martin Asbæk, Bo Bjerggård, Pawel Wedrowskij. Investor / erhverv: En person med erfaring (eller interesse) i at investere i et projekt (eventuelt et offentligt-privat samarbejde). Denne person kunne med stor fordel have lokal forankring i Hornbæk. Vi er i dialog med: Kåre Korsbæk, Martin Asbæk, Claus Christensen. Kulturformidling: En person med erfaring med overordnede potentialer ved samspil mellem by og kulturinstitution. Vi er i dialog med: Kristoffer Weiss, Flemming Madsen. Turisme: En person med indblik i kulturturisme og markedsføring af kulturtilbud. Vi er i dialog med: Martin Binder, Markedføring DK. Kunst / Arkitektur: En udøvende kunstner. Med fordel en person med øje for at iscenesætte kunst som kommercielt trækplaster. Vi er i dialog med: Olafur Eliasson, Jesper Kongshaug, Charles Bessard. Vi har udvalgt disse personer med det formål at samle en gruppe, som kan give et realistisk og kommercielt (i forhold til finansiering og drift) billede af, hvordan et kultursted kan etableres og drives -eventuelt uden kommunal støtte alene. Ovenstående har vist interesse for projektet, men listen er stadig vejledende. Vi arbejder videre med udbygning af netværket. I bilag 8 har vi samlet citater fra interviewede.

9.00 Kommunikation – en strategi på vej På baggrund af det valgte koncept vil vi udvikle en kommunikationsstrategi. Herunder ses en række kommunikative retninger, som vi vurderer projektet kan forfølge:

9.01 Digital kommunikation Hjemmeside / blog Vi foreslår at oprette en webadresse som det første. Hjemmesiden vil i første omgang indeholde de mest basale oplysninger om projektet og give spirende indtryk af potentialerne. Hjemmeside / blog udvikles i en form som er nem at opdatere og som kan udbygges som projektet skrider frem. Facebook / Twitter Facebook og Twitter er tidens platforme til hurtig og spontan nyhedsspredning. Vi foreslår at benytte disse medier senere i forløbet, når konkrete indholdsmæssige nyheder skal spredes hurtigt og bredt. Film / Trailer Film er blevet et virkningsfuldt medie på internettet efter at computeren er blevet hurtigere og formaterne mindre. Korte film er et godt medie til at fortælle stemningsskabende historier, skabe billeder på nethinden og samtidig give konkret information. Vi foreslår, at man i senere faser benytter sig af film-mediet til at skabe interesse for projektet.

9.02 Printet kommunikation Konceptbeskrivelse – folder En trykt konceptbeskrivelse skal bruges til den umiddelbare og hurtige kommunikation med interessenter. Beskrivelsen bør kunne sendes i trykt form i god kvalitet og indeholde et kort koncentrat af indeværende beskrivelse, med et klart grafisk og visuelt udtryk. Beskrivelsen skal bruges som den første udadvendte kommunikation. Fysisk vision – folder Den fysiske vision viser et idéforslag indskrevet i konceptbeskrivelsen. Den fysiske vision beskriver et forslag til landskabs- og bygningsdesign placeret på grunden. Der er behov for illustrationer af høj kvalitet. Hertil foreslår vi at bestille disse illustrationer hos eksempelvis MIR eller andre illustratorer. Det er vores erfaring, at det ”rigtige” billede kan skabe et projekt. Den fysiske vision vil være et nødvendigt værktøj i vores kommunikation med de store anlægsfonde, og når den politiske interesse skal vækkes. Målrettede pitches (fonde, organisationer, erhverv / investorer, kommunune) Vi foreslår en række korte målrettede pitches til fonde, organisationer, virksomheder, investorer og det kommunale. Disse modtagere har forskellige incitamenter for at støtte projektet. På denne måde kan vi målrette kommunikationen mod disse.

Andre medier Indslag i DR, TV2, Lorry, SVT ?

Den faste identitet

Design manual Bilag 01, November 2009

lux

(abbr.: lx) noun ( pl. same) the SI unit of illuminance, equal to one lumen per square meter. ORIGIN late 19th cent.: from Latin, literally â&#x20AC;&#x2DC;light.â&#x20AC;&#x2122;

Design manual Bilag 01, November 2009

Lorem ipsum dolor sit amet, consectetur adipiscing elit. Aliquam pharetra justo gravida leo convallis et iaculis mauris pulvinar. Lorem ipsum dolor sit amet, consectetur adipiscing elit. Aliquam pharetra justo gravida leo convallis et iaculis mauris pulvinar. Suspendisse tortor tortor, semper vitae viverra id, posuere vitae diam. Lorem ipsum dolor sit amet, consectetur adipiscing elit. Aliquam pharetra justo gravida leo convallis et iaculis mauris pulvinar. Suspendisse tortor tortor, semper vitae viverra id, posuere vitae diam. Lorem ipsum dolor sit amet, consectetur adipiscing elit. Aliquam pharetra justo gravida leo convallis et iaculis mauris pulvinar. Suspendisse tortor tortor, semper vitae viverra id, posuere vitae diam. Sed felis ipsum, ornare vitae faucibus at, condimentum quis ante. Morbi eget eros dui. Mauris eu eleifend risus. Nulla metus purus, pretium mattis viverra eu, cursus vel augue. Sed pharetra arcu sed diam sollicitudin lacinia. Quisque accumsan, est et scelerisque iaculis, nulla nisl pharetra sapien, et hendrerit augue mi mattis dolor. Integer vel nulla nisl. Fusce interdum, nibh eget laoreet eleifend, sem justo tincidunt eros, ut vestibulum dui mauris nec ligula. Lorem ipsum dolor sit amet, consectetur adipiscing elit. Aliquam pharetra justo gravida leo convallis et iaculis mauris pulvinar. Suspendisse tortor tortor, semper vitae viverra id, posuere vitae diam. Sed felis ipsum, ornare vitae faucibus at, condimentum quis ante. Morbi eget eros dui. Mauris eu eleifend risus. Nulla metus purus, pretium mattis viverra eu, cursus vel augue. Sed pharetra arcu sed diam sollicitudin lacinia. Quisque accumsan, est et scelerisque iaculis, nulla nisl pharetra sapien, et hendrerit augue mi mattis dolor. Integer vel nulla nisl. Fusce interdum, nibh eget laoreet eleifend, sem justo tincidunt eros, ut vestibulum dui mauris nec ligula.

Design manual Bilag 01, November 2009

Lorem ipsum dolor sit amet, consectetur adipiscing elit. Aliquam pharetra justo gravida leo convallis. Lorem ipsum dolor sit amet, consectetur adipiscing elit. Aliquam pharetra justo gravida leo convallis et iaculis mauris pulvinar. Suspendisse tortor tortor, semper vitae viverra id, posuere vitae diam. Lorem ipsum dolor sit amet, consectetur adipiscing elit. Aliquam pharetra justo gravida leo convallis et iaculis mauris pulvinar. Suspendisse tortor tortor, semper vitae viverra id, posuere vitae diam. Sed felis ipsum, ornare vitae faucibus at, condimentum quis ante. Morbi eget eros dui. Mauris eu eleifend risus. Nulla metus purus, pretium mattis viverra eu, cursus vel augue. Sed pharetra arcu sed diam sollicitudin lacinia. Quisque accumsan, est et scelerisque iaculis, nulla nisl pharetra sapien, et hendrerit augue mi mattis dolor. Integer vel nulla nisl. Fusce

interdum, nibh eget laoreet eleifend, sem justo tincidunt eros, ut vestibulum dui mauris nec ligula.

Lorem ipsum dolor sit amet, consectetur adipiscing elit. Aliquam pharetra justo gravida leo convallis et iaculis mauris pulvinar. Suspendisse tortor tortor, semper vitae viverra id, posuere vitae diam. Lorem ipsum dolor sit amet, consectetur adipiscing elit. Aliquam pharetra justo gravida leo convallis et iaculis mauris pulvinar. Suspendisse tortor tortor, semper vitae viverra id, posuere vitae diam. Sed felis ipsum, ornare vitae faucibus at, condimentum quis ante. Morbi eget eros dui. Mauris eu eleifend risus. Nulla metus purus, pretium mattis viverra eu, cursus vel augue. Sed pharetra arcu sed diam sollicitudin Lorem ipsum dolor sit amet, consectetur adipiscing elit. Aliquam pharetra justo gravida leo convallis et iaculis mauris pulvinar. Suspendisse tortor tortor, semper vitae viverra id, posuere vitae diam. Sed felis ipsum, ornare vitae faucibus at, condimentum quis ante. Morbi eget eros dui. Mauris eu eleifend risus. Nulla metus purus, pretium mattis viverra eu, cursus vel augue. Sed pharetra arcu sed diam sollicitudin. Lorem ipsum dolor sit amet, consectetur adipiscing elit. Aliquam pharetra justo gravida leo convallis et iaculis mauris pulvinar. Suspendisse tortor tortor, semper vitae viverra id, posuere vitae diam. Sed felis ipsum, ornare vitae faucibus at, condimentum quis ante.

Design manual Bilag 01, November 2009

Lorem ipsum 0.01 Lorem ipsum 0.02

Lorem ipsum

1.01

Lorem ipsum 1.02

Lorem ipsum 1.03

Lorem ipsum

2.01

Lorem ipsum

2.02

Lorem ipsum

2.03

Lorem ipsum

0.03

3.01

Lorem ipsum 3.02

Lorem ipsum 3.03

Design manual Bilag 01, November 2009

Lorem ipsum dolor sit amet, consectetur adipiscing elit. Aliquam pharetra justo gravida leo convallis et iaculis mauris pulvinar.

Design manual Bilag 01, November 2009

Lorem ipsum dolor

0 11

Design manual Bilag 01, November 2009

Lorem ipsum dolor

0 12

Design manual Bilag 01, November 2009

Den fleksible identitet

Moodboards

Bilag 02, November 2009

Moodboards Bilag 02, November 2009

Efter책r

Moodboards Bilag 02, November 2009

Vinter

Moodboards Bilag 02, November 2009

For책r

Moodboards Bilag 02, November 2009

Sommer

Moodboards Bilag 02, November 2009

Opsamling af digital survey

Hvad er dine kulturvaner? Bilag 03, November 2009

I oktober måned 2009 gennemførte UiWe en digital survey på internettet. Vi afsøgte målgrupper og kulturvaner. Følgende opsamling bygger på de første 128 svar. Spørgeskemaet blev distribueret bredt aldersmæssigt og geografisk. Dog har der på nuværende tidspunkt været en stor overvægt af besvarelser fra de 30-40 årige med en længe-varende uddannelse og bosiddende i København. Vi ønsker fremadrettet at at distribuere spørgeskemaet målrettet mod provinsen og de øvrige aldersgrupper for at få et bedre billede af målgruppernes kulturvaner.

Hvad er dine kulturvaner? Bilag 03, November 2009

Spørgsmål 1: Hvilket køn er du? 60 50 40 30 20 10 60 0 50 20 40

mand

kvinde

30 15

Spørgsmål 2: 20 10

10 Hvad er din alder? 05 60 20 0 50

15 40 80 70 30 10 60 20 50 5 10 40 30 0 0 20 20 30 40 10 20 80 0 70 15 60 100 50 10 80 40 30 5 60 20 40 10 0 0 20 80 100 0 70 60 80 120 50 60 40 100 30 40 80 20 20 10 60 0 40 0 gymnasial 20 folkeskole 100

Spørgsmål 3:

Hvad er dit uddannelsesniveau?

120 0 80 100 40 60 80 35 30 40 60 25 40 20 20 20 15 0 10 0 5 120 40 0 35 100

kortere længere videregående videregående

Hvad er dine kulturvaner? Bilag 03, November 2009

Spørgsmål 4: Hvad er din beskæftigelse? I besvarelsen sås en klar overvægt af besvarelser fra personer ansat i den private sektor indenfor kreative erhverv. Såsom designere, arkitekter, reklame og kommunikationsmedarbejde, film og teater. Derudover modtog vi besvarelser fra konsulenter, sælgere, lægeuddannede, selvstændige og kunstnere. Blandt besvarelser fra den offentlige sektor modtog vi besvarelser fra embedsmænd i det statslige, ansatte i den offentlige administration samt lærere / undervisere. Derudover flere studerende.

Spørgsmål 5: Hvor bor du?

Stockholm

London

Helsingør

Århus

København

Berlin / Munchen

Hvad er dine kulturvaner? Bilag 03, November 2009

40 15 30 20 10 10 60 05 50 400 20 30 80 15 20 70 10 60 10 0 50 40 5 20 30 20 Selvom det på spørgsmålet var muligt selv at formulere svar faldt samtlige besvarelse 0 15 10 indenfor de følgende kategorier. 0 80 10 70 100 60 5 50 80 40 0 60 30 20 40 80 10 70 0 20 60 0 50 100 40 film/ musik/ udstilling/ teater/ foredrag litteratur/ 80 30 bio 120 koncert museum forestiling bøger 20 60 100 10 80 40 0

Spørgsmål 6: Hvilke kulturtilbud benytter du dig mest af? (f.eks. musik, udstillinger, foredrag, teater, film)

Spørgsmål 7: Hvilke andre tilbud ville du gerne benytte i forbindelse med 60 20

100 40 0 80 20

kulturbesøg? (sæt gerne flere krydser)

60 0 120 40 40 100 35 80 20 30 60 25 0 20 40 15 20 120 10 05 100 0café 80 40 35 60 30 40 25 100 20 20 80 15 0 10 60 40 5 35 0 40 30 20 25 20 0 100 15 10 80 5 600

restaurant overlokal- bibliotek lokalnatur natning området historisk samling

Spørgsmål 8:

35 30

Hvor langt vil du tage efter et kvalificeret kulturtilbud? 25 20 15 10 5 0 35 30 25 20

40 under 10km. 10-30km. 20 100 0 80 60 40 20 0

30-60km.

over 60km.

15 10 5 35

Hvad er dine kulturvaner? Bilag 03, November 2009 0 30 25 20 15 10 5 0

40 20 0 40 35 30 25 20 15 10 5 0

Spørgsmål 10: Hvad ville du bevæge dig mere end 30 km. for? 35

100

20 15

5 0

udstilling

natur

børneaktivitet

Festival/ God mad event

Spørgsmål 11: Hvilken type oplevelser motiverer dig til, at bevæge dig ud af dit nærområde? Med spørgsmålet ønsker vi at indkredse hvilke tilbud eller kombination af tilbud, som kan trække besøgende til fra længere afstande. En stor del af besvarelserne er placeret geografisk i Storkøbenhavn hvor tilbudene er mange og konkurrencen stor. Hvis besøgende skal tiltrækkes bør man kombinere de store bobler så “International standard”,“One-off’s” og festivaller kombineres med nye spændende udstilling, koncerter og naturoplevelser.

Sociale argumenter. Kombination af familie, børn og venner 11 International standard Store navne, kendte navne: 7 Høj kvalitet: 2

Det lokale: Byen og lokale tilbud 3 Shopping / marked 3

Noget historisk 1

Musik / koncerter 18

Arkitektur 2 God mad 5 One-off’s Once in a lifetime 2 Det unikke 4 Noget særligt 6 Noget tankevækkende / meningsfuldt: 4

Pris / gratis oplevelser: 2

Andre konkrete: Film 3 Teater 4 Foredrag 2 Rekreativt: Noget afslappende 2 Motion 2

Noget helt nyt: Noget nyt man ikke har set før 8 Nye medier 4 Noget anderledes 2 Noget med kant 3

Store arrangementer Events / festivaller. 15 Hele dagen 1 Flere dage 1 Noget sæson-afhængigt: 2

Naturoplevelser: 25

Udstilling: Særlige udstillinger: 7 Museer (Louisiana / Tegner ) : 3 Udstillinger generelt: 17 Kombination af tilbud Muligheden for at kombinere flere arrangementer på en tur 10

Hvad er dine kulturvaner? Bilag 03, November 2009

Havnemiljø Havnen og fisk: 22

Sommer Sommerby, sol 37 Sæsonbestemt 3 Turisme og ferie 16 Standen, badegæster og havet: 49 Sommerhuse: 9 Is: 6

Byen Lille by 2 Bindingsvæk, tidsløst dk, 2

Spørgsmål 12: Hvor tit bevæger du dig mere end 10 km. til et kulturtilbud?(f. eks. musik, udstillinger, foredrag, teater, film) 35 30 25 20 15 10 5 0

aldrig

1 gang 6.mdr pr. år Sociale argumenter. Kombination af familie, børn og venner 11

3.mdr

Hver mdr.

Det lokale: Byen og lokale tilbud 3 Shopping / marked 3

Flere gange pr. mdr.

Noget historisk 1

Spørgsmål 13: Hvad forbinder du med Hornbæk by? International standard Store navne, kendte navne: 7 Høj kvalitet: 2

Arkitektur 2

God mad 5

Pris / gratis oplevelser: 2

One-off’s Once in a lifetime 2 Det unikke 4 Noget særligt 6 Noget tankevækkende / meningsfuldt: 4

Musik / koncerter 18

Noget helt nyt: Noget nyt man ikke har set før 8 Nye medier 4 Noget anderledes 2 Noget med kant 3

Naturoplevelser: 25

Hornbæk har allerede en plads i de adspurgtes bevidsthed. Kun 15 svarede at de ikke Udstilling: Særlige udstillinger: 7 (Louisiana / Tegner ) :som 3 forbandt Hornbæk med noget. DetStoreerarrangementer forbindelsen somMuseer sommerby er overvældende Udstillinger generelt: 17 Events / festivaller. 15 Andre konkrete: Hele dagen 1 Film 3 markeret i undersøgelsen. Det er ord som strand, badegæster, turisme og sommerhuse Kombination af tilbud Flere dage 1 Teater 4 Muligheden for at kombinere Noget sæson-afhængigt: 2 2 Rekreativt: flere arrangementer på en tur 10Derudover personerne Foredrag forbinder Hornbæk med. Havnen har også en plads i bevidstheden. Noget afslappende 2 2 er byen forbundet Motion med den sociale overklasse. Der flere ad de adspurgte som forbinder byen med noget desideret negativt fremfor positivt. Sommer Sommerby, sol 37 Sæsonbestemt 3 Turisme og ferie 16 Standen, badegæster og havet: 49 Sommerhuse: 9 Is: 6

Byen Lille by 2 Bindingsvæk, tidsløst dk, 2

Havnemiljø Havnen og fisk: 22

Fest Havnefest 6 Fest og fulde folk 5 Shopping Butik, marked: 6

Noget negativt Snoppet og arrogant: 9 Kedelig 4 Noget hektisk, meget trafik: 3 Slidt 1

Social klasse Overklasse 14 Dyrt 6 Kvali 1

Minder fortid: 6

Noget positivt God stemning og hygge: 11 Ro 1 Ingenting: 15

Restaurant og cafeliv: 12

Natur: 9

Noget kulturelt Ingen kultur 1 Galleri 1

Lys / bål 2

Hvad er dine kulturvaner? Bilag 03, November 2009

Spørgsmål 14: Hvad ville få dig til at besøge Hornbæk? Der viser sig samme mønster som under spg. 11, at en kombination af tilbud, aktiviteter over året og naturoplevelser vil tiltrække besøgende til Hornbæk fra afstande så langt som fra København.

Fest 1

Identitet: Pakke-løsninger: Genpdaget Hornbæk: 1 Kombination af flere tilbud på stedet: 5 Bedre information: 1 Kombination med tilbud i omegnen: 9 En dags udflugt: 3 Byliv 2 Andre spændende mennesker 1

Koncert / musik 11

Hygge 2

Særlige udstillinger 20 Kulturelle tilbud: 11 Kunst: 4 Klassisk kunst 1 Eksperimenterende / andre kunstformer: 3 Et godt skiftende program: 1

Noget særligt Stort format, internationalt, berømt 3 Noget unikt 6 Noget helt særligt (der skal meget til) 6

Sommerhus

Event 7 Bedre transport: 1 Parkering: 1 Tilhørsforhold Kommer der allerede 7 Bor der 1

Kulturelle faciliteter Et flot kunstmuseum: 9 Kunsthus/kulturhus: 2 Udstillingsbygning 1 Shopping 4

Restaurant / cafe 14

En invitation 4

Naturen: Stranden 15 Natur / vejret 20

Foredrag 2 Forestillinger 3

Noget billigt 1 Gratis overnatning 1

Hvad er dine kulturvaner? Bilag 03, November 2009

Sport 1 Noget for børn 2

Driftskalender Bilag 04, November 2009

Fondsevents

Caféen

Virksomheder

Hornbæk-hoteller

Gallerier

Virksomheder

Årstids-events

Foreninger

By-arrangementer

Biblioteket

Helsingør Kommune

Kommunale

Brugere

Januar

Februar 7

April

Maj

Juni

Juli

August

September Oktober

November

December

9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 49 50 51 52

Marts

Funktionsdiagram Bilag 05, November 2009

Klitlandskab Grunden behandles som klitlandskab til skulpturpark, børneaktiviteter, arrangementer. Minigolfbanen kan indtænkes i landskabet.

Virksomheder / konference / hoteller I forbindelse med byens hoteller kan tænkes bookninger Andre add-on’s Med tiden kan tænkes yderligere funktioner som vil gavne det overordnede LUX. F.eks. overnatning, artists-in-residens eller andre.

LUX De to fleksible rum Åbning mod natur Mulighed for opdeling, og opstillinger

Café Catering / Restaurant i forbindelse med arrangementer

Biblioteket Kan booke LUX til arrangementer, film, foredrag etc.

Funktionsdiagram Bilag 05, November 2009