Boganmeldelse

Nu taler spasseren endelig igen

Dybere og mere nuancerede. Sådan er Sofie Berner Møllers nye digtsamling ”Og SÅDAN er det – Spasseren taler IGEN”, der er udkommet på forlaget Books on Demand, og hun har ikke haft svært ved den svære toer.

Af Mikkel Christensen

Der er gået tre år, siden Sofie Berner Møller debuterede med sin første digtsamling ”Åbent hjerte – spasseren har talt” i 2017. I de år, er Sofie blevet ældre, mere voksen, og det kan mærkes. Hendes digte er åbenhjertige, som de var i debuten, men i den nye samling er de mere nuancerede. Hun kommer kort sagt længere ud og rundt i hjertets kringelkroge.

Gode dage, dårlige dage og dem midtimellem ”Den bedste dag, er hver dag” – ”man ved ikke, hvad en god dag er, før man har oplevet en dårlig dag”. Sådan skriver Sofie på en af de første sider, og netop forskellige typer dage er et tilbagevendende tema i de nye digte, for hun bruger dagene til at give sin digtsamling form og struktur. Der er alt lige fra de gode dage med sol, som hun kalder ”Blomster dage” til dage med sorg, som hun kalder ”Tidsel dage”, og dage ved havet, hvor man drømmer, som hun kalder ”Boble dage”. Her findes eksempelvis digtet: ”Hvis jeg ku’, hvor hun skriver:

”Hvis jeg ku' ville jeg gå, og jeg ville tale og få dig til at forstå! Hvis jeg ku' ville jeg fra min krop være fri, og mærke mit hjerte banke dybt indeni! Hvis jeg ku' ville jeg løbe rundt, selv når det var helt uden grund! Hvis jeg ku' ville jeg redde hele verden, ligesom jeg gør i min egen færden! Hvis jeg ku' ville jeg være som dig, men jeg drømmer jo stadig bare som mig!”

Her fortæller Sofie os altså blandt andet, at hun indimellem har det svært med at have den krop, hun har, og modstiller et ”dig”, som hun gerne vil være som, med et ”mig” sig selv? – der må nøjes med at drømme om at være som det ønskværdige ”dig”. Under temaet ”Ny dag”, hvor digtene handler om at se fremad, findes digtet ”Som dig”, hvor hun skriver:

“Jeg er helt som dig, og dog – for er jo stadig mig! Jeg drømmer tit om at være som jer, men jeg er jo stadigvæk, den som jeg er! Jeg ved ingenting, kan jeg med tanken gøre, så jeg vil nu hænge den op til tørre! I stedet vil jeg nu, som mig nyde mit liv, med alt det som livet til mig, nu vil giv'! “

Igen finder vi altså et ”dig”, som digtets ”mig” gerne vil være ligesom. Hun viser dog en fremgang, fordi digterjeget hænger tanken til tørre, smider den væk og accepterer sig selv, som hun er og nyder sit liv.

Hvorfor skriver Sofie to digte, som dybest set handler om det samme?

Som hun selv skriver på bagsiden, afføder digtsamlingens titel ”Og SÅDAN er det” naturligt nok et spørgsmål hos læseren, nemlig ”hvordan er det så?”

Netop det spørgsmål besvarer hun fyldestgørende igennem sine digte – at der er gode dage og dårlige dage.

En flertydig titel Titlen kan dog også forstås på et dybere plan. Én mulig tolkning er, at Sofie vil slå fast, at ”spasseren”, som hun kalder sig selv, faktisk kan tale på trods af talebesvær. Den tolkning er dog ikke så sandsynlig. For det første kræver den, at læseren har et indgående kendskab til Sofies første digtsamling, hvor evnen til at tale er et større tema, og for det andet vil den kræve, at titel og undertitel bytter plads for at blive mere tydelig.

En anden og mere sandsynlig tolkning af titlen er, at Sofie tænker på accept af tingenes tilstand og af den, hun er. Det er vel at mærke ikke nogen passiv accept, men en aktiv en af slagsen, som man vælger til. Samme accept som vi fandt i sidstnævnte digt.

At der er tale om accept understøttes også af, at Sofie selv optræder på forsiden, mens hendes ene hånd pryder bagsiden. Det er en detalje, men den er vigtig. Det bliver klart, hvis vi igen tænker tilbage på debutsamlingen. Her var hånden på forsiden, og Sofie var på bagsiden. Dengang var hun yngre, og derfor var det måske også sværere at stå ved sig selv. Nu er den accept blevet lettere, fordi hun er blevet ældre. ”Digtene her viser verden, som den er – helt uden filter,” skriver Sofie på bagsiden, og derfor optræder hun selv på forsiden og står ved den, hun er.

Den svære toer? Man taler ofte om den svære toer. Lever den op til forventningerne, eller gør den ikke? At dømme efter hvor helstøbt den nye digtsamling fremstår, har Sofie ikke haft svært ved den. Lige så farverige og nuancerede, som for- og bagside er, lige så farverige og nuancerede er digtene. Sådan, Sofie – Og SÅDAN er det!

ANNONCER