5 minute read

Filmanmeldelse: De Urørlige

En sjov, rørende og charmerende FORTÆLLING OM VENSKAB

Af Seid Civic

Advertisement

Der er et eller andet uvirkeligt ved tanken om to menneskelige modsætninger, hvis venskab skaber en gemytlig, ja næsten magisk harmoni. Hvorfor skulle man ansætte en småkriminel som ledsager for en handicappet aristokrat? De Urørlige er et godt eksempel på et utraditionelt forhold mellem to personer, hvis baggrunde og indre behov kommer i møde og finder den sande mening med mennesket, og hvad vi måske i virkeligheden stræber efter.

Resume

Philippe er en meget rig mand, men grundet sin næsten komplette paralyse er han afhængig af andres konstante assistance. Driss er oprindeligt fra Senegal og lever et begrænset liv med adskillige søskende i en lille lejlighed i Paris. Han søger efter bistand fra kommunen, men det kræver dog tre afslag fra de enkelte arbejdsplads, han søger job hos. I et forsøg på at fuldende sit mål, får han til sin overraskelse en prøveperiode på én måned hos Philippe. Efter tid vil han gå fra at være blandt Philippes almindelige lønmodtagere til en ven, der måske vil ændre livet til det bedre.

En bidende beretning

De Urørlige handler jo om et forhold, som man måske ikke normalt forventer mellem ledsagere og mennesker med handicap, i hvert fald ikke i mit liv, men det kan vel gælde noget andet for dig, kære læser. Der forekommer en vis følelse af mild, men dog tydelig eufori, når man gennemlever en tur, som denne film måske vil give seeren. Handlingen er rørende, men pudsig. Den efterlader seeren med en tilfredsstillende smag i munden, endda længe efter "at man har drukket teen", da den ikke tvinger seeren til at skrue forventningerne op til et urealistisk niveau, men alligevel gør denet bemærkelsesværdigt arbejde og overgår disse forventninger. Filmen er baseret på virkelige hændelser, hvilket måske efter dybere overvejelse gør den endnu mere magisk at lade sig underholde af og erindre i den nærmere fremtid. Hvad angår filmens handling, så er karakterernes udvikling nok honningen i denne te. Man sidder ikke fast i tiden, man kommer nogen vegne, og seeren lader sig engagere i personernes fejl og fremdrift, både på godt og på ondt. Man kan tydeligt mærke, at der er en intern rute mellem punkt A og B ved siden af de eventyr, hovedpersonerne gennemlever, og at begge linjer er spækket med betydningsfulde momenter, som vil gøre personerne til det, de er.

Stemning og musik i symfoni

Hvad er du mest til, når stemningen skal forstærkes? Sentimental klavermusik? 70’ernes pop? Genkendelig klassisk musik? Det optimale ville jo nok være, at hvert musikstykke bliver overrakt til sin tid og efter de enkelte sceners behov, ik’? Hvad der måske kan være én af filmens stærkeste tekniske sider, bevises det tydeligt, at der blev lagt fokus på seerens opfattelse og fortolkning af filmen og dens begivenheder gennem melodi og sang. Filmens mangfoldige øjeblikke fremhæves gennem valget af enkelte sange og deres komposition. Man bliver sendt ud på en næsten uvirkelig odyssé, når følelsen af glæde præger en vigtig anledning, eller når verden pludselig ikke længere er hjemlig. Et godt eksempel på musik kan opleves helt i starten af filmen. Her bliver man introduceret til en alvorlig verden, et mystisk par, vi snart kommer til at lære at kende, før selvsamme scene skifter sin tone og viser os, hvor alsidig filmen egentlig kommer til at blive.

Fejlfri præstation

Filmens stærkeste side er nok dens fantastiske evne til at tvinge seeren tilbage i biografsædet og gense filmen gang på gang. Film med denne evne hyldes ofte for deres præmis, budskab, scenografi, handling eller måske endda musik, men i dette tilfælde er der sikkert én ting, der topper som den skarpeste kniv i skuffen, og det er præstationen. Hvis der er noget, der gør filmen underholdende, så er det dens eminente og well-timede humor, skuespillernes overbevisende indsats og den velbalancerede alvor, der både spiller tydelige roller, men som også lurer bag det sociale paradis blandt personerne. Verden er præget af billige komedier, hvis humor næsten udelukkende består af åndssvag opførsel, sex og højlydte mennesker. I modsætning til disse film så frembringer De Urørlige det sjoveste i mennesket, hvilket er de små øjeblikke, hvor vi svarer vittigt på andres kommentarer, og hvor provokation lige nøjagtigt når dens grænse, før det bliver utåleligt at se på. Det udføres så glimrende, at man endda lader sig gribe af hurtige blikke, der bliver givet til hinanden i filmen,

ANNONCER

simpelthen fordi skuespillerne er så charmerende, som de er. Fordi filmens karakterer så realistisk afbilleder mennesket og dets indtagende potentiale, så er selve filmen god nok til at blive genset flere gange. Og dette kommer fra en person, der har set filmen 3 gange, og som ikke har nydt den mindre én eneste gang.

Budskab

Men hvorfor er filmen egentlig værd at se? Hvad kan man få ud af at lære disse personer at kende? De Urørlige er muligvis den film, som repræsenterer personer med handicap allerbedst, i hvert fald de interne behov som vi måske ikke allerede er klar over, at vi har brug for. Menneskets mål er at være lykkelig, lige meget hvad man nu er overbevist om. Lykken kan være svær at finde, især hvis man hver dag på den ene eller anden måde bliver mindet om, at man ikke kan så meget som andre personer. Derfor er det vigtigt, at man behandler disse personer som ligestillede individer, og at man sagtens kan distrahere dem fra en virkelighed, de

måske ikke har lyst til at se i øjnene. Endnu bedre er, at man hjælper dem væk fra denne virkelighed, og at man får dem til at føle sig friere end nogensinde før. Selvfølgelig er dette et ansvar, vi alle sammen har, men hvad, der i virkeligheden er spørgsmålet, er hvordan man gør det, og det synes jeg, at denne film er fantastisk god til at svare på.

Konklusion

Nå, men hvad er De Urørlige så for en film? Hvis du både har lyst til pudsig underholdning og en smule filosofi, så er denne film helt klart det rette for dig. Den lader publikum køre i et tog om en rig fortælling om to eksemplariske personer, der på grund af deres natur hjælper hinanden på rette vej og skaber en verden, som de begge vil blive taknemmelige over. Den leger med vores følelser, og filmens bedste stunder kan inderligt mærkes i kroppen, om det så er sørgeligt eller hyggeligt.

SEID-SCORE: 8.8/10

ORIGINALTITEL: INSTRUKTØR(ER): LÆNGDE: UDGIVELSESÅR: ALDERSGRÆNSE: GENRE: Intouchables Olivier Nakache, Éric Toledano 1 time 52 minutter 2012, Frankrig +7 år Biografi, komedie, drama

This article is from: