NUTIDENS UNGE NR.3/2021 VENSKAB
g - føl
k o o b ce
o
a F å sp
MAGASINET FOR UNGE MED HANDICAP UNGDOMSKREDSEN
DANSK HANDICAP FORBUND
annoncer
Ungdomskredsen er en landsdækkende specialkreds, der i samarbejde med Dansk Handicap Forbund organiserer unge med handicap, med det formål at arbejde for integration og reel ligestilling – samt at organisere unge på tværs af sociale og kulturelle skel. Ungdomskredsens medlemmer er unge i alderen 15-36 år. Hjemmeside/Facebook: www.ungdomskredsen.dk www.facebook.com/ungdomskredsen Blekinge Boulevard 2 2630 Taastrup Tlf. 39 29 35 55 Fax 39 29 39 48 Formand: Zakaria Naser NUTIDENS UNGE udgives 4 gange årligt af Ungdomskredsen. Layout og produktion: Intryk ApS Tlf. 7021 1000 www.intryk.dk Forsidefoto: Sommersjov i Hou 2021 Fotograf: Jens Bork Annonceekspedition: Rosengrenen ApS Hovedgaden 8, 8670 Låsby Tlf. 86 95 15 66 kl. 8.30-12.00 og 12.30-15.00 – hvortil alle spørgsmål vedr. annoncer bedes rettet. Redaktion: Mikkel Christensen Seid Civic Mail: mikkel@ungdomskredsen.dk Deadline: Stof til bladet sendes til den ansvarshavende redaktør inden næste deadline den 1. oktober 2021 Artikler i bladet står for forfatterens egen regning og udtrykker ikke nødvendigvis redaktionens eller foreningens holdning. Gengivelse af artikler i bladet er tilladt med kildeangivelse.
NUTIDENS UNGE
NUTIDENS UNGE VENSKAB 5 » Leder 7 » At blive venner med sig selv 8 » Der røg den sidste tillid! 13 » Ord over grind eller ord over en sjø 15 » Nye ansigter i Ungdomskredsens bestyrelse 17 » Tag dit sundhedskort med på mobilen 18 » Sommersjov i Hou 24 » Vi har brug for din hjælp 26 » Kan man danse i sin ensomhed? 28 » Freedom Writers 31 » Digt af Sofie B.M. 33 » Nyt fra SUMH 35 » Nyt fra DUF 37 » Bestyrelsen 39 » Indmeldelse
Julekursus 2021 Sæt
✘
den 3.-5. december Temaet bliver »hjælp« 3
annoncer
4
NUTIDENS UNGE
VENSKAB
Zakaria Naser, formand NUTIDENS UNGE
kan være mange ting Jeg sidder her foran skærmen. Klar til EMfinalen mellem Italien og England. Et EM hvor endestationen for Danmarks vedkommende desværre blev England i semifinalen på den mest bitre og ærgerlige måde med et mål scoret i forlænget spilletid på en ripost efter et brændt straffespark. Et EM der startede på dramatisk vis med Christian Eriksens kollaps i Danmarks første kamp mod Finland. Lynhurtigt samlede hans landsholdskammerater sig i en cirkel rundt om ham, dels for at skærme ham og de læger, der var i gang med at redde ham, og dels for at skåne omverdenen og ikke mindst hans nærmeste fra det voldsomme syn af, at han lå livløs på banen og fik livreddende behandling. Det, synes jeg, om noget viser sammenholdet og venskabet, der er på det danske landshold lige nu. Turneringen som helhed viser også, hvordan man (bl.a.) med et stærkt
sammenhold og venskab kan rejse sig fra sådan noget igen, og hvor langt man kan nå. Venskab er også dette blads tema, og du kan i bladet læse en masse spændende artikler, hvor emnet bliver belyst fra forskellige vinkler. Du kan endda læse et indspark fra vores venner i Norge, NHFU. Udover at være bladets tema er venskab også helt centralt i UK. Til vores arrangementer kan man komme og mødes med andre unge, snakke om stort og småt, erfaringsudveksle og sparre og på den måde skabe nye venskaber. Derfor synes jeg også, at du, kære læser, skal tage at komme med til UK’s arrangementer. Det næste bliver julekurset i starten af december.
God læselyst! Zakaria Naser, formand
5
annoncer
6
NUTIDENS UNGE
At blive ven med sig selv
VE
KA NS
B
Af Peter Græsbøll Holm
NUTIDENS UNGE
om mig selv. I ved, de ord, der markerer, at nu snakker vi om noget negativt. Når det er så ligetil at blive min egen bedste uven, er det vigtigt for mig at modarbejde alle de “u”-ord. At være opmærksom på at ændre min dialog med mig selv. Det kan vi
passende kalde at være venner – i stedet for uvenner – med sig selv. Hvad hvis jeg i stedet for at forbande min hånd for, at den er uduelig – fortæller mig selv, at min uduelighed er skyld i min egen uduelige hånd – møder mig selv med venlighed? Duelig, nyttig, værdig.
Foto | Privat
Jeg er nogle gange uvenner med mig selv. Det svære ved mit forhold til mig selv er, at jeg ofte ikke opdager, at det er der. Jeg kan snakke til mig selv en hel dag. Uden at lægge mærke til, at det er en samtale med mig selv, jeg fører. I starten af dagen er det mere en monolog end en samtale: Jeg konstaterer ting, kommer med påstande som “jeg sov ikke så godt i nat”, eller “jeg kunne virkelig godt drikke noget kaffe lige nu”. Ofte svarer “jeg” ikke igen, og hvorfor skulle han også det, hvad er der egentlig at svare på? Men ret hurtigt vågner “jeg” – samtalepartneren i mig – og sådan går det til: Jeg ruller med morgensøvn i øjnene ud i køkkenet for at lave den første morgenkaffe, jeg rækker kejtet ud efter stempelkanden, men spasticiteten i min arm er intens efter en nat uden aktivitet, og jeg vælter derfor kanden. “Shit, hvorfor fanden kan du ikke bare fungere?”, tænker jeg vredt og kigger opgivende ned på min hånd. Samtalepartneren er blevet vækket og hægter sig på, hvad der nu er et klagekor. “Det for dårligt, at den hånd ikke virker”, nu rettet tilbage mod mig, “du træner den jo heller ikke nok – du får bare, hvad du fortjener.” Jeg lader det, der nu virker som en modbydelig sandhed, synke ind, mens jeg bøjer mig ned for at samle kanden op. Sådan kan jeg snige små modbydeligheder ind under huden på mig selv dagen igennem. Umærkelige og så meget mere lumske af den grund. For midt i de uvenlige ord og samtalers ubetydelighed gemmer jeg på betydningen. På vægten af alt det, jeg taler med mig selv om. Så er det ikke længere bare tomme ord i samtaler med mig selv, men hver og en fyldige sandheder – uduelig, unyttig, uværdig. Jeg har en oplevelse af, at det er nemt at blive uvenner med sig selv, når man har et handicap. Det er nemt, fordi de skyts, du skal bruge til at ramme dig selv med, er overalt i vores samfund: Trapperne, der fortæller dig, at du som kørestolsbruger er uduelig. En 37-timers arbejdsuge der griner din invaliderende stress, depression eller angsten lige op i hovedet. Så er det ikke så mærkeligt, at jeg som handicappet alt for ofte bruger “u”-ordene
7
Torsdag den 24. juni var der i København, Odense, Århus og Aalborg arrangeret demonstrationer, som var en protestreaktion imod den skuffende økonomiaftale, der blev indgået mellem regeringen og KL. Demonstrationerne blev arrangeret af netværket Handicapinitiativet, og de blev bl.a. bakket op af Dansk Handicap Forbund (inkl. Ungdomskredsen), CP Danmark, Muskelsvindfonden - Plads til forskelle, Lev – livet med udviklingshandicap og #enmillionstemmer. I København, Aalborg og Odense var Dansk Handicap Forbund repræsenteret med talere. I København var det Dansk Handicap Forbunds landsformand Susanne Olsen, der talte, i Aalborg var det Dansk Handicap Forbunds næstformand Rikke Kastbjerg, der talte, og i Odense var det Ungdomskredsens formand Zakaria Naser, der talte. Du kan her læse talen samt et protestdigt skrevet i anledning af dagen af Mikkel Christensen, bestyrelsesmedlem og ansvarshavende redaktør i Ungdomskredsen.
8
NUTIDENS UNGE
HUSK: Næste demonstration bliver holdt på Folketingets åbningsdag tirsdag den 5. oktober kl. 16 i (indtil videre) København, Aalborg, Aarhus, Odense, Helsingør, Kolding, Svendborg, Roskilde og St. Heddinge.
Der røg den SIDSTE tillid!
Zakaria Naser, formand for Ungdomskredsen: I dag stiller vi os frem og siger fra! Det gør vi, fordi vi føler os overset, kørt over – ja, for at sige det lige ud – ført bag lyset! Alle – selv regeringen – har anerkendt, at der er alvorlige problemer på handicapområdet. Det vidner klagestatistikker og utallige personberetninger om! Så lad os nu droppe diskussionen om, hvorvidt der er noget galt. Lad os slå det helt fast – vi har ramt bunden, og der skal ske noget nu! For os i Dansk Handicap Forbund må vi hver eneste dag hjælpe medlemmer, som får skåret eller fjernet hjælp – eller ikke kan få bevilget den hjælp, de har behov for. Og når vi kigger ind i medlemmernes sager, så bliver vi vidner til skræmmende skinprocesser, hvor oplysninger overses eller udelades, hvor ord fordrejes, og hvor man efterlades magtesløs. Oplevelsen er, at der ikke lyttes til vores behov, og ord som værdighed og livskvalitet er desværre noget, vi skal lede efter i historiebøgerne. Noget af det, der bekymrer os særligt meget, er, at det nuværende ensidige fokus på økonomi har en meget negativ slagside. For
NUTIDENS UNGE
de, der har ressourcerne, bliver det en kamp at få den hjælp, de har behov for – og for de, der ikke har ressourcerne, bliver der ikke nogen kamp. Her er virkeligheden, at man må bøje nakken og leve med kommunens afgørelse. Resultatet er isolering og uværdige løsninger. Det går meget hårdt ud over dem, som ikke selv kan kæmpe for deres sag eller har pårørende, som kan hjælpe. Det er ikke i orden! Det er mennesker af kød og blod, hvis tilværelse falder fra hinanden. Og det kan ikke tales væk! Det forsvinder ikke, fordi man sidder i lukkede forhandlingslokaler og skriver problemerne væk! Vi var faktisk fulde af forhåbning om, at nu ville der ske noget. Det skyldes de mange forstående og velvillige udmeldinger fra både regeringen og øvrige partier. Netop derfor føles det som en våd klud i ansigtet, når man indgår en aftale, som er et stort fedt og rundt nul! Der er lang vej til de fem milliarder, KL selv mente, der skulle til – og så indeholder aftalen skræmmende bemærkninger om, at der fortsat skal foretages svære prioriteringer på området, og at opgaveløsningen skal ligge i kommunerne. Så hvad blev der egentlig af tankerne om at reformere området til det bedre? Økonomiaftalen er ikke kun et spørgsmål om tal, men også bekymrende ord, som tyder
på, at regeringen ser ud til at løbe fra sine løfter om at skabe egentlige forandringer på området. Med den retorik, der kan læses ud af aftalen, føler vi os hensat til 2009, hvor mennesker med handicap blev hængt ud som gøgeunger og pariaer, som belaster samfundsøkonomien. I dag vil vi komme med en meget kraftig advarsel til dem, der påstår, at vi er for dyre – at vi er en belastning. Hvad bilder man sig egentlig ind, når man omtaler borgere på den måde? Ved I egentlig, hvem vi er? Vi er fædre, mødre, børn, familier, venner, kolleger, kunder, aktive borgere og iværksættere – ja, almindelige borgere, som også bærer en væsentlig del af ansvaret for, at vores samfund hænger sammen. Sammen med vores pårørende udgør vi en million stemmer – eller 1/5 af befolkningen, om man vil, som påvirkes direkte af den deroute, vi oplever på handicapområdet. Og vi magter ikke at høre ministerens sang om, at man i de seneste aftaler har prioriteret området mere end de tidligere regeringer. Det er ord og talsnak! Det, der har betydning, er reelle forandringer ude hos den enkelte borger og helst forandringer, som genskaber den tillid mellem borger og system, som vi har så stort behov for.
9
Med økonomiaftalen er kløften imellem de fine handicappolitiske principper og virkeligheden for mennesker med handicap blevet endnu større. Det er helt uacceptabelt! Derfor bakker vi i Dansk Handicap Forbund op om det flotte borgerinitiativ, som nu har samlet mennesker i landets fire største byer. Vi har noteret os, at mange borgmestre har meldt sig i koret af de utilfredse. Og lad os i den forbindelse huske på, at lige muligheder for mennesker med handicap kræver, at alle tager ansvar. Christiansborg – og i særdeleshed regeringen – må derfor tage deres opgave alvorligt. Nu er der ikke flere frie omgange, hvor man kan kritisere kommunerne uden selv at levere.
10
Og der skal leveres – ikke bare i form af flere midler, men også ved at give os et klart svar på, om vi kan forvente en reform af området, hvor der kommer fokus på faglighed, hvor borgeren får adgang til specialiseret viden fra tværgående videnscentre, og hvor vi får en ny solidarisk finansieringsmodel, som sikrer, at det ikke er den lokale kommunekasse, der afgør, hvilken hjælp vi kan få. Nu må Christiansborg træde i karakter. Mennesker med handicap udgør en stor del af befolkningen – ja, faktisk er det os alle sammen, som på et eller andet tidspunkt i livet bliver berørt – enten personligt eller
som pårørende. Vi vil have retten til at være en del af samfundet med alt, hvad vi har at give og dele – det handler om lige muligheder som beskrevet i handicapkonventionen og de handicappolitiske principper, men den ret er I ved at tage endegyldigt fra os. Grænsen er nået – vi kræver klare svar nu! – Hvad kan vi forvente? – Var det det? – Var det tomme ord, I kom med? Vil vi se en reformering af området? – Vil I levere på finansloven? I skal give os svar NU! – ellers er den sidste rest af tillid endegyldigt røget… Tak for ordet og stor tak til arrangørerne af denne demonstration!
NUTIDENS UNGE
Vores samfund er bygget på demokrati Mikkel Christensen, redaktør for Ungdomskredsen: 1. Vores samfund er bygget på demokrati. Folket styrer for vildt. Der er stemmer deri. Her kan alle få støtte og hjælp, hvis de vil. Vi har råd. Vi har penge, som rækker dertil. Hvorfor føler vi så, vi har grund til protest, når vi mere har lyst til mangfoldighedsfest? Ja, fordi I har glemt, at vi har en værdi. Vi er druknet i tanker om økonomi. 2. Her bli’r kigget på alt, der har brug for et løft, og vi bygger en bro, hvis vi møder en kløft. Her har alle en vilje til sund dialog, for vi ved, det er sådan, ideer kan gro. Hvorfor føler vi så, vi har grund til protest…
NUTIDENS UNGE
3. Vores samfund er bygget på menneskets værd. Her skal ingen kun føle, de er til besvær. Her har ingen alene den fuldkomne magt, så vi lytter og hører, hvad alle har sagt. Hvorfor føler vi så, vi har grund til protest… 4. Her er ingen, der tænker i dem og i os. Her er ikke behov for at vise lidt trods. Her får alle så meget, og ingen for lidt, for vi er jo ét folk, og vi lever som ét. Hvorfor føler vi så, vi har grund til protest… 5. Vores samfund er bygget på demokrati. Vi står skulder ved skulder i ren harmoni, for vi mener, at ingen må klare sig selv, og vi priser og hylder den velfærdsmodel. Hvorfor føler vi så, vi har grund til protest…
11
annoncer
12
NUTIDENS UNGE
Ord over grind,
VENN
eller ord over en sjø Temaet for denne utgaven av Nutidens Unge er vennskap. Et fint og viktig tema. I dette lille bidraget vil jeg forsøke å si noe om betydningen av vennskap, både personlig og politisk, og til slutt hva vennskap betyr på norsk. Av Marianne Knudsen, leder i Norges Handikapforbunds Ungdom Vennskap som sosial konstruksjon er nesten ikke til å begripe. Et annet menneske som man har så varme følelser for, men som man også kan bli voldsomt frustrert over. Men et godt vennskap varer gjennom tykt og tynt. Vennskap varer ofte mye lenger enn den stormende forelskelsen. Når forelskelsen går over, står vennen fremdeles der og støtter, hjelper og heier deg videre. Vi ser ut til å snart ha kommet oss gjennom en pandemi. Det har vært en tung og spesiell tid. Noe vi kan fortelle barnebarna våre, slik våre besteforeldre forteller om krigen. Dine vennskap har sikkert vært viktige for deg til å komme gjennom det. Det vet jeg at mine har vært. Et vennskap kjenner ingen funksjonsevne. Likevel ser vi at diskrimineringen kan gjøre det vanskelig. Barn lærer fra de voksne. Når voksne behandler funksjonshemmede barn forskjellig fra ikke-funksjonshemmede barn, lærer de andre barna at du er annerledes og har spesielle behov. Du er ikke bare et barn, slik som andre. I Norge har Redd Barna nettopp lansert en rapport, Fritid for alle. Den viser at fordommer og mangel på kunnskap stenger barn med nedsatt funksjonsevne ute fra fritidsaktiviteter. Dermed blir de også stengt ute fra en viktig arena for sosial læring og muligheter til å knytte vennskap. Det samme skjer i skolen, der altfor mange blir tatt ut av ordinær undervisning, og ikke blir møtt med utfordringer som gjør at man vokser som menneske. Det har alvorlige kon-
NUTIDENS UNGE
sekvenser, og en av de er relasjonen du har til menneskene rundt deg. Voksnes fordommer spirer og gror i barna. De blir selv voksne, og gir fordommene videre. Dette er en ond sirkel, som vi må bryte. I Norge sier vi at en god barndom varer hele livet. Slik er det også med diskrimineringen. Den begynner i barndommen, og varer livet ut. Om vi, sammen med politikerne og folket skal klare å bryte sirkelen, må vi begynne å se diskrimineringen i et livsløpsperspektiv. Her er også internasjonale vennskap viktige. Vi setter stor pris på det gode samarbeidet vi har med Ungdomskredsen og Unga Rörelsehindrade. I oktober møtes vi til en ny konferanse i København. Det gleder vi oss veldig til. Når vi sammen endrer folks holdninger, brytes barrierene. Da åpner vi opp for mulighetene, også på de arenaene der vennskapsbånd knyttes.
SKAP
Et av de mest folkekjære diktene vi har i Norge handler om vennskap. Det er skrevet av Halldis Moren Vesaas, og heter Ord over grind. Det er skrevet på et av våre to norske skriftspråk, nynorsk. Bokmål, som jeg skriver, er som kjent basert på dansk. Men jeg tror du kan forstå det viktigste av diktet likevel. Og om du forstår det, vil du forstå hva vennskap på norsk betyr.
ORD OVER GRIND Du går fram til mi inste grind og eg går òg fram til di. Innanfor den er kvar av oss einsam, og det skal vi alltid bli. Aldri trenge seg lenger fram, var lova som gjaldt oss to. Anten vi møttest titt eller sjeldan var møtet tillit og ro. Står du der ikkje ein dag eg kjem fell det meg lett å snu når eg har stått litt og sett mot huset og tenkt på at der bur du. Så lenge eg veit du vil kome iblant som no over knastrande grus og smile glad når du ser meg stå her, skal eg ha ein heim i mitt hus. Skrevet av Halldis Moren Vesaas
13
annoncer
14
NUTIDENS UNGE
Nye ansigter i Ungdomskredsens bestyrelse Hvordan var mit første møde med Ungdomskredsen? Mit første møde med Ungdomskredsen var et online landsmøde, hvor jeg selv stillede op som bestyrelsesmedlem. Årsagen til det er corona. Jeg var i starten af 2020 med til nogle arrangementer med SUMH Odense/ Fyn, hvor jeg mødte Mikkel Christensen. Her fik jeg en rigtig dejlig modtagelse, og jeg følte mig godt tilpas sammen med de andre. Jeg havde i forvejen ikke det store netværk, så det var dejligt at møde nogle nye mennesker. Jeg skulle også have deltaget i landsmødet 2020, men det blev som så meget andet aflyst. SUMH gik online, men jeg var kun med nogle få gange, da jeg i forvejen havde onlineundervisning, som jeg synes, var hårdt. Jeg så virkelig frem til, at Danmark genåbnede, så vi igen kunne mødes.
Først på året i 2021 skrev Mikkel til mig, om jeg kunne tænkte mig at stille op til Ungdomskredsens bestyrelse. Jeg havde aldrig før været med i en bestyrelse, men tænkte at det var en god mulighed for at møde nogle nye mennesker, så jeg stillede op og var så heldig at blive stemt ind. Få uger efter havde jeg mit første fysiske arrangement med Ungdomskredsen, som var et bestyrelsesmøde. Her blev jeg modtaget med enorm venlighed og åbenhed. Det var rigtig dejligt at møde nogle, som også havde udfordringer. Jeg er stadig ny, men jeg tror, at det, at jeg er med i Ungdomskredsen, gør, at jeg får noget mere socialt i min hverdag, og det er med til at udvikle mig. Det, jeg synes, der er fedt ved UK, er, at de ved deres arrangementer tager emner op, som vi unge møder i vores hverdag, og som kan være svære at snakke med andre om.
i posten en gang imellem, i hvert fald for mig. Men denne gang fik jeg faktisk mulighed for at bruge min passion for skrivning, som jeg gennem hele mit liv har haft, hvilket selvfølgelig var meget fristende. Så jeg kom i gang med at skrive, og i næste nummer kom mine første filmanmeldelser. Siden da har jeg fået skrevet en god sjat filmanmeldelser og artikler til bladet og har dermed også været i tæt kontakt med bladets redaktør, Mikkel. Jeg aner ikke, hvorfor de synes, at det var en god idé, men den 28. februar fik jeg til min overraskelse en mail, hvor der stod, at bestyrelsen overvejede, om jeg ville stille op til Ungdomskredsens bestyrelse. Jeg syntes, at det lød spændende, så jeg sagde ja. Den 27. marts var der afstemning, og det endte med, at jeg lige akkurat kunne komme ind i bestyrelsen. Hurra! I april skulle jeg så endelig til mit første bestyrelsesmøde i Odense. Det var en mærkelig oplevelse, men når jeg ser tilbage på det nu, så var det egentlig fedt nok. Jeg fik et fint
indblik i, hvordan sådan noget bestyrelsesarbejde fungerer, og der var overraskende god stemning i lokalet. Det virkede meget mere som en gruppe halv-seriøse venner, der arbejdede på et halv-seriøst skoleprojekt, end en velorienteret og disciplineret ledelse. I ét ord: hyggeligt. I maj kom jeg så til min første bestyrelsesweekend, hvor jeg fik yderligere mulighed for at lære mine medbestyrelsesmedlemmer at kende. Det var også meget hyggeligt. Jeg har prøvet så vidt muligt at bidrage til arbejdet i bestyrelsen, og selvom jeg egentlig har lyttet og observeret mere, end jeg har snakket og diskuteret, så sætter jeg stadig pris på, at jeg kan få lov til at opleve alt dette og samle lidt erfaring. Det at deltage i bestyrelsen har faktisk næsten været mere undervisning end arbejde, og jeg ser frem til både at lære mere og helst også bidrage mere til arbejdet. Indtil videre har jeg fx kunnet bidrage med lidt designarbejde, hvilket er et godt skridt i min karriere, føler jeg, hvis man kan sige det sådan.
Af Ditte Guldager Frandsen
Af Seid Civic Jeg mener, at det hele startede med en annonce I Nutidens Unge nr. 3/2019. Her stod der på side 31, at der søgtes skribenter til bladet. Indtil da var Nutidens Unge bare et af de handicap-magasiner, som vores familie fik
NUTIDENS UNGE
15
annoncer
16
NUTIDENS UNGE
NUTIDENS UNGE
17
Udkanten i centrum på årets Sommersjov i Hou
18
NUTIDENS UNGE
Traditionen tro bød uge 28 på sommerkursus, hvor Ungdomskredsens repræsentanter Bjørn Rieber og Ann-Katrine Kviesgaard var med i planlægningsgruppen. Temaet for dette års sommersjov i Hou var ”Udkant”. Temaet gik igen i alle aspekter af kurset. Af Ann-Katrine Kviesgaard
NUTIDENS UNGE
19
En morgensamling lidt udover det sædvanlige Men ikke nok med det – sommerkurset var også en mulighed for at komme ud og snakke med både eksisterende og forhåbentlig kommende medlemmer af Ungdomskredsen. Ved en morgensamling, hvor vi fik mulighed for at præsentere os selv, lokkede vi hele flokken op at danse til ”Just dance waka waka”. Dette fik vækket interessen for det, der nu skulle til at foregå. Bjørn og jeg lavede en dialog, hvor vi stillede hinanden spørgsmål, bl.a. om hvordan vi første gang stiftede bekendtskab med Ungdomskredsen, og hvorfor vi så gerne vil have alle de unge med ind i vores fællesskab. Derudover præsenterede vi vores kommende temaweekend. Morgensamlingen viste sig at skabe en masse interesse for Ungdomskredsen, og der var efterfølgende mange, som kom og spurgte ind til, hvad vi helt præcist laver, hvem Ungdomskredsen er til for, og hvordan man kommer med til det spændende event i august.
20
NUTIDENS UNGE
Smagens aften, banko og andre aktiviteter Sommerkurset bød på et stærkt fællesskab, hvor sammenhold og det at være i udkanten rigtig blev sat i fokus. I en monopoletdebat fik deltagerne mulighed for anonymt at stille spørgsmål til panelet. Fælles for spørgsmålene var, at de alle handlede om det at være i udkanten på forskellig vis. Her var både spørgsmål omhandlende det at bo i Udkantsdanmark, men ligeledes det at leve i udkanten af samfundet. Som en tradition i Udkantsdanmark var der arrangeret banko i hallen. Der var gjort en masse ud af baggrundseffekter med musik og lyd, og Kim og Jesper, som var kursusledere, havde virkelig sat sig ind i bankoens mange aspekter. Der var præmier for enhver smag, lige fra ostehaps og radiser til en hel flæskesteg. Alle gik op i det med liv og sjæl, og det var underholdende at deltage i.
NUTIDENS UNGE
21
Onsdag bød på smagens aften, hvor hjælpelærerne havde arrangeret hver deres smagsprøve. Nogle var farvet blå som smølfer og serverede blå drikke, andre lavede kager og gele som et akvarium, og helt andre serverede (h)jul med risalamande på drinks og mange flere skønne ideer. Den sidste dag bød på aktiviteter ved vandet. Her var mulighed for at komme ud og sejle speedbåd, få en vild tur på bananen eller en tur i kajak. Ved vandkanten var der pælekast, hvor jeg med stolthed vandt i damekategorien for paraplegikere, hvor jeg kastede 6,80 m. I løbet af den uge fyldt med spændende strabadser under temaet ”Udkant”, producerede vi en hel masse ting, som selvfølgelig skulle præsenteres og vises frem. Vi oplevede bl.a. musik, teater, glaskunst, keramik og fik serveret rejecocktails. I løbet af ugen var vi så fokuseret på vores eget linjefag – som for mit vedkommende var sejlads – at vi slet ikke fik oplevet, hvad de andre lavede. Derfor var denne mulighed en oplevelse af, at vi var samlet som et hold, hvor alle bidrog til fællesskabet.
22
NUTIDENS UNGE
Livsglæde og uforglemmelige oplevelser Hele ugens oplevelser var med til at styrke livsglæden hos deltagerne, og jeg er helt sikker på, at deltagerne ikke vil glemme denne uge i lang lang tid ud i fremtiden. Det er vigtigt, at Ungdomskredsen er til stede ved sådanne arrangementer, da alle unge med et handicap skal have muligheden for at lære os at kende. Vi ville ikke være en ungdomskreds, hvis vi ikke havde nogen medlemmer. Ergo – Ungdomskredsen er til for medlemmerne.
NUTIDENS UNGE
23
Esport
Vi har brug for din hjælp 24
NUTIDENS UNGE
& Esport Danmarks vision er at varetage og sikre, at esporten udvikler sig bæredygtigt både socialt, sportsligt og økonomisk. Fra børn og unge til voksne, seniorer, semiprofessionelle og den danske verdenselite. Af Jens Bouet, direktør i Dansk Handicap Forbund Jeg blev i april måned valgt ind i Esport Danmarks bestyrelse, hvilket betyder, at alle personer med et handicap nu har en repræsentant i esporten på strategisk niveau. Selvom jeg måske ikke blev valgt ind alene på grund af min tilknytning til handicapverdenen, skal vi bruge og anvende min indflydelse i et handicappolitisk perspektiv.
MEN I SKAL HJÆLPE MIG… Som de fleste sikkert ved, er esporten i Danmark under hastig vækst og udvikling. Flere end 730.000 børn og unge gamer jævnligt, og det samme gør flere end 550.000 seniorer (+55). Esporten defineres bredt og dækker over spil, som finder sted over internettet eller over LAN og altså på mobil, konsol eller computer. Den dækker altså alt fra Wordfeud til Counter-Strike og alt fra professionelle ligaer til foreningsturneringer og til personer, der sidder alene og spiller på deres værelser. Esport Danmark (ESD) er den overordnede organisation i Danmark for landets mere end 250 lokale esportforeninger og tilbyder sparring, rådgivning, uddannelse og sikring af bæredygtige strukturer. Esport har en helt særlig fordel i forhold til inkluderende fællesskaber. Man kan sige, at esport i sin digitale natur er demokratisk, fordi den åbner muligheder for dem, der har det svært i traditionelle idrætsforeninger; personer med handicap, socialt udsatte og minoriteter af alle slags. For når man dyrker esport, betyder det intet, hvem man
NUTIDENS UNGE
er, hvad man er, eller hvor man er. Det er pludselig ikke en barriere at sidde i kørestol eller have svært ved at passe ind i skolen. Livet bag skærmen, esportens hastige vækst og til tider umodne væsen har desværre også medført en række udfordringer. Respektløs adfærd og nedladende sprogbrug, fysisk inaktivitet, barrierer mellem unge og voksne (forældre-familie), underrepræsentation af piger og kvinder samt manglende struktur i det sportslige og organisatoriske arbejde. Det er bl.a. disse udfordringer, viden om kost og motion, IT-uddannelser relateret til spil og programmering, og hvor man finder nye venner, der ikke nødvendigvis ligner en selv, som man i Esport Danmark arbejder med, udover selve det at skabe fællesskaber omkring de forskellige spil. Vi skal nu i gang med en vurdering af det overordnede indhold i bl.a. ”code of conduct” (i sammenhængen adfærd, sprogbrug, inklusion, organisation, oplysning osv.), men også det mere oplysende rettet imod forældreforståelsen, uddannelseselementerne (sammen med arbejdsgiverorganisationerne og uddannelsesinstitutionerne) og de sundhedsmæssige aspekter. Jeg har brug for input, f.eks. italesættelse af problemstillinger, udfordringer set med brugerøjne, oplevelser i eksempelform og gerne forslag til imødekommelse af samme.
SKRIV TIL MIG MED JERES INPUT… JENS@DANSKHANDICAPFORBUND.DK
25
B A K S N VE
Foto | Privat
26
NUTIDENS UNGE
Kan man danse i sin ensomhed? Nej, vil mit umiddelbare svar være. Når jeg tænker mig om, er mit svar et lidt andet. Her fortæller jeg dig hvorfor, ligesom jeg giver dig nogle tips og tricks til at slippe af med ensomheden, hvis du kæmper for at slippe af med den, som jeg har gjort hele mit liv. Af Mikkel Christensen ”Jeg har danset i min ensomhed.” Sådan hedder det sidste kapitel i Jens Andersens biografi ”Denne dag, et liv” om Pippi Langstrømpes mor, Astrid Lindgren. Da jeg læste det for første gang for et par år siden, provokerede det mig lidt. Måske fordi jeg selv har en fortid som mobbeoffer – en fortid som gjorde mig meget ensom. Jeg har derfor altid forbundet ensomhed med noget dårligt, mens venskab i min verden er noget godt. Jeg har med andre ord haft lyst til at komme af med følelsen af ensomhed, mens jeg omvendt lige så længe har haft lyst til at danne stærke og tætte venskaber. Uheldigvis er det bare sådan, at min ensomhed – fordi den har givet mig en stor usikkerhed på mig selv – har forhindret mig i at åbne mig tilstrækkeligt over for andre mennesker, og åbenhed er netop vigtig, når man vil danne nye venskaber. Med tiden er jeg blevet meget bedre til at danne venskaber, og jeg føler mig ikke længere så ensom, som jeg gjorde før i tiden, blandt andet fordi jeg har fundet ligesindede i eksempelvis Ungdomskredsen og i SUMH. Det har været en lang proces. Den startede for alvor for ti år siden, da jeg i forbindelse med et sabbatår kom på Askov Højskole og Egmont Højskolen. Her mødte jeg for første gang i mit liv andre med de samme interesser som mig selv. Her var der derfor grobund for venskaber, som der ikke havde været tidligere, fordi jeg havde været udsat for mobning i så mange år i folkeskolen. Jeg har mange gange haft lyst til at skrue tiden tilbage og ændre min fortid. Det kan man ikke. Man kan ikke kontrollere den slags, ligesom man heller ikke kan kontrollere sine tanker og følelser. Det eneste, man kan kontrollere, er, hvordan man handler.
Lykkefælden Det er et af hovedbudskaberne i bogen ”Lykkefælden. Stop kampen – lev livet”, der er skrevet
NUTIDENS UNGE
af læge, terapeut og foredragsholder Russ Harris. Her præsenterer han ACT-metoden. Det er en terapiform, hvor man lærer at acceptere sine tanker og følelser, lærer at være til stede i nuet, lærer sine indre værdinormer at kende og at leve efter dem, og endelig lærer man at skride til konstruktiv handling. Der er rigtig mange nøglebegreber her. Et af dem er accept. Måske tror du, at accept betyder, at man skal bide tænderne sammen og affinde sig med sin situation, men det gør det langt fra. Det betyder, at man skal forholde sig åbent og favnende overfor, hvad livet tilbyder nu og her. Et andet nøglebegreb er værdinormer. Det er de værdier, som vi gerne vil leve efter, eller den type menneske, vi gerne vil være. Værdinormer må ikke forveksles med mål. Det ene er nemlig en proces, og det andet er et resultat, et endemål. Sammenlign udsagnene: Jeg vil gerne hjælpe andre, og jeg vil gerne have fem nye venner. Det ene er en fortsat proces, mens jeg har opnået et mål, hvis jeg har fået fem nye venner. Det sidste nøglebegreb er konstruktiv handling. Hvordan handler man så konstruktivt? Inden for ACT er man utroligt optaget af, om en given handling er brugbar i forhold til, om den kan støtte dig i at få det liv, du gerne vil have, eller ej. En handling er konstruktiv, hvis den hjælper dig ellers ikke. Det hjælper eksempelvis ikke mig at blive ved med at slå mig selv i hovedet med, at jeg engang i min fortid har følt mig ensom. Derimod hjælper det mig eksempelvis at engagere mig i forskelligt frivilligt arbejde, fordi jeg her har mulighed for at få nye venner, hvis jeg lever efter min indre værdinorm om at ville hjælpe andre mennesker. Bogen igennem giver forfatteren mange gode øvelser og gennemgår også forskellige grundprincipper, som man kan bruge, hvis man ønsker at arbejde med og bruge ACT. Et af disse grundprincipper er kognitiv defusion. Hvad er så det? Kognitiv fusion henviser til, at vores tanker er virkeligheden, mens defusion er det modsatte. Jeg kan eksempelvis sige til mig selv, at jeg ikke er god nok, og at jeg derfor ikke kan få nye venner. Jeg kan også vælge at sige til mig selv, at jeg tænker, at jeg ikke er god nok, og at jeg derfor ikke kan få nye venner. Det første er et eksempel på kognitiv fusion. Det andet er et eksempel
på kognitiv defusion. Ved at bruge kognitiv defusion minder jeg altså hele tiden mig selv om, at mine tanker ikke er virkeligheden. De eksisterer kun i mit eget hoved. De er kun noget, jeg tænker. Måske sidder du nu og læser og synes, at alt det her lyder lidt mærkeligt, og at du ikke kan bruge det. Her er det vigtigt at understrege to ting: Bare fordi disse principper har virket for mig, er det ikke sikkert, at de virker for dig. Desuden lover forfatteren ingen steder, at man ved at bruge ACT kan slippe af med sine negative tanker og følelser. Han mener tværtimod, at alle myterne om kontrol bør droppes, og at vi ikke kan gå igennem livet uden negative følelser. Betegnelsen ”lykkefælden” henviser netop til den fejlagtige tro på, at det er en naturlig tilstand for mennesker at være lykkelige, at der er noget galt med os, hvis vi ikke er lykkelige, at vi kun kan skabe et bedre liv, hvis vi slipper vores negative følelser, og endelig at vi bør kunne kontrollere vores tanker og følelser, hvis vi vil være lykkelige.
Kan man danse i sin ensomhed? Det spørgsmål indledte jeg med. Jens Andersen fortæller, at Astrid Lindgren kunne, fordi hun var en verdensberømt børnebogsforfatter, så hun nød at være alene og ensom, når hun havde mulighed for det i sit sommerhus i den svenske skærgård. Jeg ved ikke, om jeg ligefrem nyder at være alene, men jeg indrømmer, at det nogle gange kan være meget rart at komme alene hjem til min lille lejlighed og nyde stilheden. Det skal bare ikke være for tit, for ellers kan jeg ikke bruge ensomheden til noget godt. Jeg synes, at det er vigtigt at minde mig selv om, hvor langt jeg er nået, minde mig selv om alle de venner, jeg har fået, og hvad de betyder for mig, så jeg ikke bare tager dem for givet.
Vil du læse mere? Andersen, Jens (2014): Denne dag, et liv – en Astrid Lindgren-biografi. København: Gyldendal. Harris, Russ (2010) (oversat af Vibeke Sandberg): Lykkefælden. Stop kampen. Lev Livet. København: Gyldendal.
27
– en sand beretning om racisme og social udsættelse Filmanmeldelse af Seid Civic Freedom Writers udforsker historien bag USA’s mange udsatte unge, som fra dag til dag lever et liv præget af vold, misbrug og intolerance. Disse levevilkår tvinger adskillige gymnasieelever ind i en ond cirkel af samhørighedsfølelse, hvor de opbygger apati og had mod andre etniciteter. Filmen, som er baseret på en sand historie, giver et spændende og tankevækkende indblik i årsagerne til disse mentaliteter, og hvordan én person sagtens kan ændre mere end bare ét liv til det bedste.
28
Resume Erin Gruwell skal begynde som engelsklærer på Woodrow Wilson High School, som efter et integrationsprogram, der blev etableret to år tidligere, oplever en nedgang i faglig kundskab blandt eleverne på skolen. Hendes entusiasme bliver mødt af flabede og umotiverede teenagere, som prioriterer deres etniske værdi højt nok til, at de dagligt har det så slemt med deres klassekammerater, at det påvirker deres undervisning.
NUTIDENS UNGE
Medmenneskelighed, respekt og viljestyrke Film med alvorlige og politiske temaer kan nogle gange være svære at sluge. Hvis der er tale om et tema, der er debatteret rigtig meget i et samfund (hvilket faktisk gælder både USA og Danmark), så er det en udfordring at undgå at misrepræsentere folks holdninger, og ultimativt gøre en masse seere sure. Heldigvis lader det til, at denne film rammer hovedet på sømmet, hvilket sjovt nok er svært at argumentere helt imod, når fortællingen er baseret på en sand historie. Filmen er nok blandt de vigtigste og mest subversive ting, jeg har set i rigtig lang tid. Måske vil meget af det ikke komme som en stor overraskelse for dig, men den lægger vægt på nogle koncepter, som mange folk muligvis ikke har meget forstand på. Det kan være emner som social arv, tradition, adfærd og medmenneskelighed. emner, man ofte ikke tænker grundigt nok igennem, når man deltager i en heftig diskussion om etnicitet, integration og kriminalitet. Bander og ghettoer og deres normer og værdier sættes i perspektiv, og det enkelte individs historie bruges til at udforske årsagen til deres mentalitet, og hvorfor uddannelse og den civile livsstil ikke forekommer så åbenlys for dem, som de gør for mange andre af os. Freedom Writers gør det klart, hvad der menes, der er det bedste. Vores tilgang til disse problemer må ikke være for simpel. Der findes ikke nogen enkle løsninger på nogen samfundsmæssige problemer, og vi skal sørge for at gå helt i dybden med psykologien bag en persons adfærd, før vi begynder at dømme vedkommende for mere, end han eller hun fortjener. Endnu værre er det, hvis vi ignorerer problemerne og bruger alle mulige undskyldninger for ikke at gøre noget ved problemerne, hvilket også berøres i filmen.
Tilfredsstillende præstation Jeg må indrømme, at filmen var lidt langsom i starten, og at det tog lidt tid, inden den blev spændende for alvor, men mere kan man ofte ikke forvente af en sand fortælling, hvis man vil etablere en fornuftig mængde baggrundsviden. Ventetiden viste sig så heldigvis at være det værd, og jeg endte med at nyde filmen. Selve filmen er god, hvad angår instruktion. Rent filmteknisk fortælles historien fint, og den har helt klart sine øjeblikke, hvor filmens instruktør, Richard LaGravenese, tillader sig at give filmen et andet look, end man undervejs er blevet introduceret til. Stemningen svinger meget mellem et feel-good-drama og en humørforladt krimi, da den jo både berører sentimentale, optimistiske, men også dybt alvorlige temaer, så man kan forvente, at filmens udseende vil variere rigtig meget fra scene til scene. Skuespillerne gør et godt stykke arbejde. Måske ikke helt ud over det sædvanlige, men skuespillet er én af filmens stærkere sider. Musikken skifter mellem almindelige filmiske stykker og 90’ernes hiphop, og her kan jeg (eventuelt desværre) melde, at hiphoppen gør et større følelsesmæssigt indtryk end den originalt producerede musik. Konklusion Freedom Writers berører nogle temaer, som alle burde have kendskab til, så vi kan danne holdninger, der er baseret på nuancerede overvejelser. Selvfølgelig giver filmen ikke løsningen på alle problemer inden for sit område, men den giver et rigtig godt indblik i menneskets psyke, og hvordan vi kan være med til at forbedre det. Kan jeg anbefale filmen? Helt klart. Hvis der er en film, du burde se, så er Freedom Writers helt klart værd at putte på listen.
SEID-SCORE: 7.5/10 ORIGINALTITEL:
Freedom Writers
INSTRUKTION:
Richard LaGravenese
MANUSKRIPT:
Richard LaGravenese, Erin Gruwell
LÆNGDE:
123 minutter
UDGIVELSESÅR: 2007
NUTIDENS UNGE
ALDERSGRÆNSE:
+11 år
GENRE:
Biografi, drama
29
annoncer
30
NUTIDENS UNGE
Min ven ...
VEN
SKA
B
Jeg savner DIG MIN VEN, Men VED at vi ALDRIG skal gøre det IGEN! Men bebrejder dig IKKE ENE, For VIL HELLERE have dig nu, end at gå her ALENE! Jeg VED GODT det vi gjorde VAR GALT, Men kære ven - DET VAR JO MIT EGET VALG! Derfor er MIT ENESTE ØNSKE LIGE NU, At forenes MED DIG I DETTE MINUT! Sofie B.M. – juni 2021
Ungdomskredsen på
NUTIDENS UNGE
31
annoncer
32
NUTIDENS UNGE
NYT FRA SUMH
Med SUMH til naturmødet 2021 Søndag den 30 maj løb det årlige Naturmøde af stablen, og SUMH var naturligvis med. Under overskriften ’Natur for alle – hvad skal der til’ deltog formand for SUMH, Mads Edelvang-Pejrup, i en paneldebat sammen med blandt andre miljøminister Lea Wermelin, og direktør for Aage V. Jensens Naturfond, Hanne Haack Larsen. Formålet med debatten var at få en diskussion om, hvordan naturen bliver mere tilgængelig for alle, samtidig med at et mangfoldigt plante- og dyreliv bevares. Det kom der flere gode bud på, blandt andet at der skal anlægges mindst én sti i hver nationalpark, som er tilgængelig for mennesker med handicap. Ligeledes blev det foreslået at anlægge flere boardwalks og tårne, der skal give alle danskere mulighed for at opleve naturen på tæt hold. I SUMH er vi stolte over at være med til at sætte tilgængelighed i naturen på den politiske dagsorden. Det gør vi som her igennem debatter, men også i vores daglige arbejde i vores frivilliggruppe og via Facebookgruppen ’SUMHs Naturfællesskab’. Her deler vi blandt andet inspiration til gode og tilgængelige naturoplevelser med hinanden. Næste projekt for naturfælleskabet er i samarbejde med Naturstyrelsen at forbedre hjemmesiden https://udinaturen.dk, så den bliver endnu mere brugbar, når man skal finde inspiration og viden om tilgængelige naturoplevelser i Danmark. Har du lyst til at se hele debatten, så find den på Facebook under begivenheden: Natur for alle – hvad skal der til?
Skal du være med I SUMHs seksualitetsudvalg? SUMHs seksualitetsudvalg har gang i rigtig mange spændende projekter, der skal sætte fokus på seksualoplysning, krop, kærester og seksualitet. De frivillige var samlet i juni, hvor de fandt på projekter og kampagner til det næste års tid. Vi skal både ud og holde oplæg, lave paneldebatter og være kreative. I efteråret skal vi også til at starte et samarbejde med en anden ungdomsorganisation. Det skal sætte fokus på seksualundervisning. ALLE er velkomne til at være en del af frivilliggruppen og deltage i de opgaver og workshops, de har lyst og tid til. Vi holder møde online en gang om måneden, og man bestemmer, selv hvilke opgaver man vil melde sig til. Vil du være med så skriv til mariemy@sumh.dk
NUTIDENS UNGE
33
annoncer
34
NUTIDENS UNGE
NYT FRA DUF
DUF sætter fokus på den gode online-debat Debattonen på de sociale medier er for hård, og det afholder især unge fra at deltage i debatten. Derfor har DUF udviklet 10 guidelines, som skal hjælpe den enkelte med at skabe en god debat online. Hvis du ser et opslag på sociale medier med en holdning, som du er uenig i, blander du dig så i debatten? Sandsynligvis ikke hvis du er ung. En ny undersøgelse, som Gallup har foretaget for Berlingske, viser nemlig, at unge er den aldersgruppe, der er mindst tilbøjelig til at blande sig i debatten på sociale medier. Her svarede kun 13 % af de 18-35-årige, at de blandede sig i debatten, når de så noget, de var uenige i. Til sammenligning er tallet 21 % for de 36-59-årige og over dobbelt så højt for ældre på +60 år, nemlig 27 %.
Prøv de 10 GUIDELINES, og skab en god debat: 1. Overvej, hvad du vil kendes for. Internettet glemmer ikke. Det, du skriver i dag, står der også om 5, 10 og måske 50 år. 2. Sig det højt. Kan din kommentar tåle at blive læst højt for din mormor, dit barn, din chef eller barnebarn? Hvis ikke, så skriv den om. 3. Mindre arrighed giver mere respekt. Flertallet synes ikke, det er god stil at skrive grimt og hadefuldt på nettet. Din holdning tages mere seriøst, hvis den står uden had og grov tone – uanset hvor frustrerende, det end kan føles. 4. Forstå kommentaren, inden du svarer. Tag dig tid til at forstå andres kommentarer. Mange fejllæser eller fejlfortolker, hvilket gør skrift til et hårdt og konfliktoptrappende medie. 5. Hold dig for god til personangreb. Synes du, at din hudfarve, seksualitet, religion eller dit køn gør dig mindre værdig til at debattere? Nej, vel? Hold dig til diskussionens indhold.
Demokratisk problem I DUF er det et billede, man godt kan genkende: ”Vi ved, at mange unge fravælger at deltage i debatten på sociale medier, fordi tonen simpelthen er for hård,” siger næstforkvinde Christine Ravn Lund. For eksempel viste DUFs demokratianalyse fra 2020, at hele 57 procent af de unge ikke giver deres mening til kende på grund af den hårde tone på sociale medier. ”I et demokrati skal der være plads til alle stemmer i den offentlige debat, så vi i fællesskab kan finde de bedste løsninger for vores samfund. Derfor er det et kæmpe problem, at unge ikke har lyst til at deltage i debatten online,” siger Christine Ravn Lund. For at komme den hårde debattone til livs, har DUF udviklet 10 guidelines til den gode online-debat. Det er 10 konkrete råd, som du kan bruge næste gang, du ser en online-debat på sociale medier – uanset om du er meget aktiv eller ej.
NUTIDENS UNGE
6. Bidrag på oplyst grundlag. Er du sikker på fakta i dét, du skriver? Læs mere end overskrifter, inden du kommenterer. 7. Tør du blive klogere? Uenighed er ikke farligt. Vær nysgerrig og stil spørgsmål til de holdninger, du ikke forstår. 8. Sig fra! Hvis du oplever noget voldsomt eller stødende i en debat, så sig fra. Din kommentar bliver måske ikke et afgørende wakeupcall for hadtaleren, men i hvert fald opbakning til den angrebne. Du kan også opfordre administratoren til at reagere. 9. Vælg dine kampe. Brug din debat-energi, hvor der er fremskridt – eller “lad dem hænge”. Ikke alle deltager med udgangspunkt i at finde fælles fodslag eller blive klogere. 10. Beløn den gode dialog. Husk at give en positiv kommentar eller et like med på vejen til dem, der gør det godt i debatten. På den måde kan du være med til at bidrage til en god dialog.
35
annoncer
36
NUTIDENS UNGE
Bestyrelsen Formand Zakaria Naser Mobil 60 17 41 81 zakaria@ungdomskredsen.dk
Bestyrelsesmedlem Mads Knudsen mads@ungdomskredsen.dk
Næstformand Ann-Katrine Kviesgaard ann-katrine@ungdomskredsen.dk
Bestyrelsesmedlem Ditte Guldager Frandsen
Bestyrelsesmedlem Bjørn Riber Jensen bjorn@ungdomskredsen.dk
Bestyrelsesmedlem Seid Civic
ditte@ungdomskredsen.dk
seid@ungdomskredsen.dk
Fotograf | Kristian Kristensen | www.fotovaerk.dk
NUTIDENS UNGE
Bestyrelsesmedlem Mikkel Christensen mikkel@ungdomskredsen.dk
37
annoncer
38
NUTIDENS UNGE
INDMELDELSE ✁ INDMELDINGSKORT
Jeg ønsker medlemskab af Dansk Handicap Forbund Skriv tydeligt, gerne med blokbogstaver. Navn: Sæt X:
Jeg har et handicap
Jeg har ikke et handicap
Ægtefælle/samlevers navn: Sæt X:
Ungdomskredsens formål er at arbejde for inklusion, integration og reel ligestilling mellem unge, med og uden handicap, samt at organisere unge på tværs af sociale og kulturelle skel. Skal Ungdomskredsen løse opgaverne, har vi brug for nye medlemmer, ny inspiration og flere at arbejde sammen med. Som medlem af Ungdomskredsen modtager du medlemsbladet ”NUTIDENS UNGE – Magasinet for unge med handicap” fire gange årligt. Du bliver automatisk medlem af Dansk Handicap Forbund og modtager medlemsbladet Handicap-nyt fem gange årligt. Hvis du har spørgsmål, kan du kontakte Zakaria Naser på zakaria@ungdomskredsen.dk eller på tlf. 60 17 41 81.
Har et handicap
Har ikke et handicap
Adresse: Postnr./by: E-mail:
Telefon:
Fødselsdato (dato.måned.år): Jeg ønsker også medlemskab af (sæt kryds): Forældrekredsen (FK) (For forældre med børn under 18 år med handicap Barnets navn: Fødselsdato (dato.måned.år): Ungdomskredsen (15- 36 år) (UK) Amputationskredsen (AK) RYK – Rygmarvsskadede i Danmark (RYK)
Velkommen til Ungdomskredsen
HPV-update-gruppen (HPV) Håndtering af personlige oplysninger i forbindelse med medlemskabet Når du melder dig ind i Dansk Handicap Forbund, opbevarer vi dine oplysninger i vores medlemssystem. Derudover sendes dit navn, adresse, fødselsdato, telefonnummer og e-mailadresse videre til den lokalafdeling, du geografisk hører til. Det gør vi, så du kan modtage relevant materiale og information fra din lokalafdeling i forbundet. I forbindelse med indmeldelse i Dansk Handicap Forbund spørger vi til, om du har et handicap eller ikke har et handicap. Det gør vi udelukkende til eget brug, da det er et krav, for at man kan stemme på lokalafdelingens generalforsamling og / eller på specialkredsens generalforsamling / landsmøde og / eller på Dansk Handicap Forbunds kongres. Det er dog ikke et krav, at man har et handicap, hvis man ønsker at stille op til et tillidserhverv i forbundet. Som medlem modtager du pr. post magasinet Handicap-nyt. Dette kan fravælges, når du modtager det første gang, og du kan altid læse det elektronisk på vores hjemmeside. Melder du dig også ind i en specialkreds i Dansk Handicap Forbund, modtager du automatisk et blad / magasin / nyhedsbrev fra specialkredsen, hvis den udsender et sådant. Dette kan fravælges, når du modtager det første gang. Ved udmeldelse af forbundet opbevarer vi dine oplysninger i op til fem år. Jf. persondataloven oplyser vi på forespørgsel om registrerede oplysninger, og på baggrund af eventuelle indsigelser foretager vi sletning, i det omfang det ønskes.
SÅDAN MELDER DU DIG IND Ønsker du at blive medlem af Dansk Handicap Forbund, er der flere måder at gøre det på:
Gå på hjemmesiden På Dansk Handicap Forbunds hjemmeside finder du en indmeldingsblanket, som sendes direkte til sekretariatet fra hjemmesiden. Det er nemt og hurtigt. Tryk på Bliv medlem og følg linket.
Ring til os I sekretariatet sidder en medarbejder klar til at tage imod din indmelding. Ring på telefon 39 29 35 55. Ved henvendelse bedes du have følgende informationer klar: Navn Adresse Fødselsdato Kommune Telefon Email
Med min underskrift giver jeg samtykke til ovenstående håndtering af mine oplysninger. Dato og underskift:
Oplys desuden om du har et handicap, og om du ønsker at blive medlem af en af forbundets fire specialkredse.
Send os et brev
Kontingent 2021
Du kan også sende os din tilmelding. Du bedes udfylde og klippe blanketten ud og sende til forbundet på adressen:
Enlige Ægtepar/Samboende
✁
Dansk Handicap Forbund Blekinge Boulevard 2 2630 Taastrup
314 kr. 471 kr.
annoncer
