Begyndelser - en antologi
G
UD
A R D
Charlot Roslev Fangen p책 fortet
Begyndelser - en antologi
Hendes nye hjem er blevet forvandlet til et fort. Hele lejligheden er en stor forhindringsbane, og reglerne er simple: Man må ikke betræde gulvet. Det er også derfor, hun ikke kan invitere sin mor eller nogen anden til en indflytterfest. Det er så svært at forklare, og der er ikke rigtig nogen, der synes, det er sjovt at lege jorden er giftig længere. Det synes hun heller ikke, og det er heller ikke for sjov. For hende er der ramme alvor: Hvis hun betræder gulvet, kommer der til at ske noget helt forfærdeligt. Noget så forfærdeligt at tanken om det holder hende vågen om natten med stakåndethed. Nogen vil dø. En som hun elsker. Og det vil være hendes skyld. Det vil Eva ikke kunne have siddende på sine spinkle skuldre, så hun kæmper en daglig opslidende kamp for at forhindre det. Lejligheden er ellers så fin, og hun var næsten glad, da hun for en måned siden kunne flytte ind. To lyse værelse med trægulv og en smal stuk i loftet. Badeværelset er lyseblåt med grå klinker og gråt badeforhæng. Køkkenet er lige nøjagtigt stort nok til, at der ville kunne sidde to mennesker overfor hinanden og spise morgenmad.
3 Begyndelser - en antologi
Men det er kun Eva, der spiser i køkkenet, og lejligheden er som en labyrint uden ende men med mange retninger. Der er 21 borde i lejligheden, 1 seng, 1 sofa og 2 stole. Bordene står med små mellemrum i forlængelse af hinanden. I entréen står det første bord, og herfra deler retningerne sig: Nogle går til badeværelset, andre til køkkenet og de sidste til stuen for så at ende i soveværelset. Så når Eva bevæger sig rundt i lejligheden, sker det altid på bordene. Fra bordene træder hun over i sofaen, når hun skal se tv eller læse. Fra bordene træder hun ind i sengen, når hun skal sove. I køkkenet sidder hun på et bord, imens hun laver mad. Hun har tænkt på, om hun skulle købe nogle planter eller noget, hun kunne hænge op på de nøgne vægge for ligesom at gøre hjemmet lidt personligt, men er kommet fra det igen. Hvad skulle det gøre godt for? For lige meget hvor dekorerede væggene bliver, kan hjemmet aldrig blive normalt. Ikke med Eva i det. Hun står netop uden for sin dør og skal til at gå ind, da hun hører telefonen ringe inde i lejligheden. Hun kan ikke blot skynde sig ind, hun er nødt til først at sikre sig, at ingen af bygningens andre beboere er på vej ind eller ud. Det er nemlig en forhindring i sig selv at komme fra gulvet i forgangen og op på det første bord uden at betræde gulvet inde i lejligheden. En dag blev hun taget på fersk gerning.
4 Begyndelser - en antologi
”Jeg har lige fået lakeret gulve,” smilede hun undskyldende til den unge fyr fra inde ved siden af. [fortsættes...]
5 Begyndelser - en antologi