Skov & Folk 1 2020

Page 22

EXTINCTION REBELLION: 'DETTE ER IKKE EN ØVELSE' Der kommer stadig nye skud på stammen af radikal miljøaktivisme, der bekæmper kapitalismens ødelæggelse af naturen med ulydig­hed. En af de nyere hedder ’Extinction Rebellion’, som har skabt en divers bevægelse for en divers natur.

Af Nikolai Lang

Blokade i London: Extinction Rebellion bedriver også civil ulydighed ved for at eksempel at lamme trafikken i storbyerne Foto: Pressefoto

en moderne kamp for naturen begyndte, da menneskets industrielle verden begyndte at fortrænge naturen fra menneskets hverdagsliv i 1800 tallet. Naturen blev kampplads for forskellige idéer om, hvordan det moderne samfund skulle udvikle sig. Og lige så spraglet som det moderne samfund har udviklet sig, lige så mangfoldigt har kampen for naturen været. Hvor Verdens Skove helst kæmper den biologisk faglige kamp, har andres kampe handlet om økologisk landbrug, dyrebestande for jægernes skyld eller kæmpet for enkelte arters overlevelser. I nyere tid er en spektakulær naturkamp kommet til, som ser kampen for naturen som en, ofte anarkistisk, kamp mod kapitalismen og den eksisterende samfundsform. Det er i den engelsksprogede verden, hvor de mest radikale ideer om naturkamp stammer fra, og naturfilosoffen, Henry David Thoreau, var en af ophavspersonerne til ideen om civil ulydighed i den kamp. Det vil sige ideen om, at man ikke bare har ret, men også pligt til at modsætte sig uretfærdige og amoralske love. En idé som blev formuleret som modstand mod slaveriet, men som senere blev den centrale strategi for både borgerrettigheds, freds- og miljøbevægelser. I kampen mod uretfærdighed brugte aktivisterne sig selv som våben og lod sig tæve. Kendte eksempler er Ghandi og hans støtter, Greenpeace, der i både lagde sig mellem hvaler og hvalfangerne og atomkraft-modstanderne, der lænkede sig til hegn og atom-transporter. Aktioner som et middel Civil ulydighed har mange gradsforskelle fra det helt passive, som at nægte at betale skat til krig til blokader, sabotage og hærværk. Det sidste kaldes også “direct action”, som især den amerikanske miljøgruppe ”Earth First” berømt for. Grundlæggeren var inspireret af bogen, ”the Monkey Wrench Gang,” hvor en gruppe kaster skruenøgler ind i byggemaskiner, så de ikke kan bruges til opførelsen af en dæmning.

22 SKOV & FOLK 1 • 2020


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.